H. SONNE KOFOED OG N. C. STANGEGÅRD KLIPPEØENS MÆND fødte og førte EN SAMLING BORNHOLMSKE BIOGRAFIER BORNHOLMS TIDENDES FORLAG RØNNE . 1948 H. SONNE KOFOED OG N. C. STANGEGÅRD KI~IPPEØENS M1END fødte og førte EN SAMLING BORNHOLMSKE BIOGRAFIER BOHNHOLMS TIDENDES FORLAG RØNNE . 1948 Printed in Denmark Bornholms Tidendes Bogtrykkeri Rønne FORORD »Klippeøens Mænd, fødte og førte« omfatter kun afdøde Personligheder. Oprinde­ lig havde vi tænkt os udelukkende at medtage indfødte Bornholmere, men da dette vilde være en Uretfærdighed mod de mange førte, der har betydet saa meget for vor Ø, bestemte vi os til at udvide Rammerne. Afgørende for, om en Person er fundet værdig til Biografering i nærværende Bog eller ej, har det været, om han - eller hun - kan siges at have øvet en Indsats af en vis større Rækkevidde, for den førtes Vedkommende, om han har gjort en Indsats for eller paa Bornholm, det være sig i den ene eller den anden Retning. Det er herefter klart, at Udvælgelsen har maattet bero paa et Skøn. Sikkert vil der være dem, der vil mene, at vi har medtaget for mange, medens andre vil være af den Opfattelse, at den eller den med Urette er forbi­ gaaet, eller at vi har forfordelt en og anden ved Tilmaalingen af 'Dextlinier. Vi mener dog at turde haabe, at de fleste vil finde, vi har fordelt Sol og Vind lige. - Begrebet »ført« er taget i videste Forstand, idet ogsaa enkelte »Sommer-Bornholmere« (f. Ex. »Bølge-Brandt« og Geologen K. A. Gronwall) er omtalt . Bogen er anlagt som en Slags Mellemproportional mellem Kraks blaa Bog og Dansk biografisk Leksikon. Hver Biografi indledes med en kortfattet Gennemgang af den biograferedes Data, hvorpaa - som Regel - følger en Vurdering af hans Ind­ sats. Med den stærkt begrænsede Plads har det ikke kunnet undgaas, at nogle af Biografierne virker lidt tørre og skematiske, men vi har efter Evne bestræbt os for at gøre Fremstillingen saa livlig og afvekslende som muligt inden for de givne snævre Rammer. Den interesserede Læser, som maatte ønske nærmere Underretning om denne eller hin, henvises til Litteraturfortegnelserne, hvor han vil kunne finde Anvisning paa Bøger, Tidsskrifter og Aviser med yderligere Oplysninger. Blandt de trykte Kilder, vi hyppigst har benyttet, er Kraks blaa Bog, »Bornholm­ ske Samlinger«, de bornholmske Dagblade, M. K. Zahrtmanns »Borringholmerens Hi­ storiebog«, J. A. Jørgensens »Bornholms Historie«, Th. Linds »Bornholms Amtsraad 1842-1942«, »Jul paa Bornholm«, Dansk biografisk Leksikon og K. H. Kofoeds' »Born­ holms politiske Historie«. Særlig de fire sidstnævnte Publikationer har vi haft megen Nytte af. Vi retter en hjertelig Tak til de mange, der har staaet os bi med Raad og Daad, specielt Personalet paa Bornholms Amts Bibliotek, Expeditionssekretær, cand. jur. A. C. Mørk Hansen, København, og Lektor Th. I 'nd, Rønne. Bogen er afsluttet pr. 1. Januar 1948. H. Sonne Kofoed. N. C. Stangegård. København. Rønne. FORKORTELSER Foruden de almindeligst kendte Forkortelser er følgende benyttet: Bd. = Bind. »Bh.s Land« = »Bornholmernes Land - Øen i Øst«, rn44. »Bh.s Amtsraad« = Th. Lind: »Bornholms Amtsraad 1842-1942«, 1943. »Bornh. Saml.« = »Bornholmske Samlinger«. DM. = Dannebrogsmand. Da. biogr. Leks. = Dansk biografisk Leksikon. D. a. = Datter af. d. = død. f. = født. g. m. = gift med g. 1. G. m. = gift 1. Gang med. J. A. Jørg. = J. A. Jørgensen: »Bornholms Historie«. K. H. Kofoed = K. H. Kofoed: »Bornholms politiske Historie fra 1848« (i »Bornholmske Samlinger«, Bind XXIII-XXVII). K. 1. = Kommandør af 1. Grad. K. 2. = Kommandør af 2. Grad. Litt. = Litteratur, litterær. R. = Ridder af Dannebrog, s. A. = samme Aar. smst. = samme Steds. s. d. = se denne, se disse. S. = Side. S. a. = Søn af. Zahrtm. = M. K. Zahrtmann: »Borringholmerens Historiebog«. ADLER, ADOLPH PETER, 1812-69, Teolog, Forfatter; f. 29. Aug. 1812 i Kbh.; d. 5. Okt. 1869 smst.; S. a. Grosserer Niels A. (1785-1871) og Anna Charlotte Christine Enghel (1789-1871); g. m. Margrethe Charlotte Amalie Kofod (1819-92), D. a. Sognepræst ved Helligaands­ kirken i Kbh., Dr. theol. Børge Poscholan K. (af Koefoedgaardsslægten fra Østermarie). Student (privat dimitteret) 1832; cand. theol. 1836; 1840 Magister paa en Afhandling om »Den isolerede Subjectivitet i dens vigtigste Skik­ kelser«. - Efter i Vinteren 1840-41 at have holdt Forelæsninger paa Kbh.s Universitet beskikkedes han 1841 til Sognepræst for Hasle-Rutsker Menigheder. 1842 udsendte han »Populaire Foredrag over Regels objec­ tive Logik«, men allerede 1843 er han hovedkulds paa Vej bort fra Re­ gel, hvilket fremgaar af »Nogle Prædikener« og »Studier«. Disse Skrif­ ter indeholder Side om Side de besynderligste Indfald og dybe Tanker. Efter Udsendelsen af Prædikenerne foreslog Biskop Mynster A. at an­ drage om Orlov, hvilket A. nægtede. Paa højere Sted mente man, at A. var sindssyg, og i Begyndelsen af 1844 blev han suspenderet under Hen­ visning til sin mentale Tilstand. En stor Del af hans Sognebørn var ham gunstigt stemt, og 116 af dem indgav en Adresse om at maatte beholde ham som Præst. Paa Mynsters Spørgsmaal om, hvorvidt A. vilde tilbage­ kalde sin Udtalelse om, at Hekse skulde brændes, og om han vilde ind­ rømme, at han havde befundet sig i en Tilstand af Sindsforvirring ved Udsendelsen af sine Skrifter, svarede A., at de Udtryk, man angreb, var blevet misforstaaet, og at et enkelt Udtryk, hvis det kunde anses for for stærkt, maatte være undskyldeligt. Resultatet blev, at A. den 26. Aug. 1845 fik sin Afsked, dog med Ventepenge. Efter sin Afskedigelse blev han boende i Hasle, og først 1853 flyttede han igen til København. Sit Forfatterskab fortsatte han, 1846 med »Nogle Digte« og »Forsøg til en kort systematisk Fremstilling af Christendommen i dens Logik«, 10 Aar senere med »Prøve paa et bornholmsk Dialektlexikon« og »To Fortællin• ger fra Bornholm« ( »Prindsenskjold« og »Rokkestenen«). Saavel Digte som Fortællinger er uden større litterær Værdi. I Fortællingerne hævder 7 A., at Bornholms Beboere repræsenterede den ældste og virkelige Luther­ dom. Da Bornholms første Dampmaskine traadte i Virksomhed ved Hasle Kulværk, blev der den 4. Juli 1844 afholdt en Festlighed, hvortil A. skrev to Sange: »Maskinen er et vældigt Dyr« og »Vi nu ad Vinden blæser«. Litt.: Da. biogr. Leks" Bd. I. A. P. Adler: »Skrivelser min Suspension og Ent­ ledigelse vedkommende«, 1845. »Søren Kierkegaards Papirer« ved P. A. Heiberg og V. Kuhr, VII, 2, 1916. »Blade af J. P. Mynsters Liv og Tid«, 1875. Zahrtm., Bd. II, S. 313, 328. »Bh.s Avis« 1844, Nr. 8, 41 og 515. »Bh.s Land«, Bd. I, 1944, 8'. 2316, 2318, 239, 248; Bd. II, 1944, S. 10, 268, 269. ANCHER, MICHAEL PETER, 1849-1927, Maler, R. DM. p.p.; f. 9. Juni 1849 paa Frigaard i Ruts­ ker; d. 19. Sept. 1927 i Skagen; S. a. Gdr., senere Købm. Hans Michael A. (1825-75) og Ellen Eli­ sabeth (Elna) Munch (1827-85); Brodersøn af Løjtn. Johan Andreas Peter Anker (s. d); g. m. Malerinden Anna Kirstine Ancher (1859-1935), D. a. Købm., Hotelejer Erik Brøndum, Skagen. Skriver Kalø Godskontor 1865; Elev Kunstaka­ demiet 1871-75; debuterede som Charlottenborg­ maler 1874; fik det Anckerske Legat 1887, Thor­ valdsenmedaljen 1895; Guldmedalje i Paris 1889, i Berlin 1891, i Ant­ werpen 1894, i Budapest 1906; Medl. af Akademiets Plenarforsamling. Hovedværker: »En jydsk Bars1elsstue« (187 4), »En Lægprædikant« ( 1877), »Vil han klare Pynten?« (1880), »Redningsbaaden køres igennem Klit­ terne« (1882), »Den Druknede« (1890), »En Skagensfisker« (1894), »Figurer i et Landskab« (1880), »Syg Pige« (1882), »Pigen med Sol­ sikkerne« (1889), »Dagens Arbejde bedømmes« (1883), »Portræt af min Hustru« (1884), »En Barnedaab« (1888), »Julenissen staar Model«, Portræt af Maleren Carl Locher, »Juledag 1900«, »Kunstdommere«, Selv­ portrætter. Repræsenteret paa Kunstmusæet i Kbh., Hirschsprungs Mu­ sæum smst. og flere Provinsmusæer samt i Venezia, Budapest og Oslo. Bh.s Musæum ejer 8 af hans Billeder. A. besøgte en Tid Latinskolen i Rønne, som han maatte forlade p. Gr. a. Forældrenes daarlige økonomiske Kaar. Paa Kalø animerede Malerne Th. Philipsen og Vilh. Groth ham til at gaa Kunstnervejen efter at have set hans Tegninger. Sit første Besøg i Skagen aflagde han 1874. Stedets særprægede Natur og Befolkning tiltalte ham og blev bestem­ mende for hans fremtidige Motivvalg, idet han tog fast Ophold deroppe. Kun undtagelsesvis søgte han sine Motiver andensteds, saaledes 1879 paa Bornholm (»Billede med en Sygeseng«). 8 A. blev hurtig meget populær i de brede Lag, ja, kunde en Tid næsten maale sig med Exner i Folkeyndest. Sværere havde han ved at opnaa Kunstkritikernes Anerkendelse, og selv nu efter sin Død bedømmes han meget forskelligt »paa Bjerget«. For en uvildig Iagttager, ubunden af skiftende Moderetninger, staar han med sine Mangler og Fortrin som en Kunstner af virkeligt Format. Hans Arbejder er af højst forskellig Værdi. Betydeligst er han, naar han behandler Emner, der for Alvor har betaget ham (Billederne af fattige og syge Mennesker, Portrættet af hans Hu­ stru). Hans Farvevalg er ikke altid lige sikkert. Ogsaa andre tekniske Vanskeligheder mødte han, og undertiden var han meget længe om at gøre et Billede færdigt. - Kunstforeningen i Kbh. hædrede ham 1928 med en Mindeudstilling. Litt.: Da. bio gr. Leks" Bd. I. Da. biogr. Haandleks., Bd. I. Zahrtm" Bd II, S. 307 -08. Jastraus Kunstner-Leks" 1935. Gelsteds Kunstner-Leks" 1942. Ph. Weilbach: »Nyt da. Kunstnerlexikon«, Bd. I, 1896. Alba Schwartz: »Skagen«, 1912-13. Per­ sonalh. Tidsskr" IV, 3', 1900. Kraks blaa Bog, 1926. »Ill. Tid.« 22.-5.-1904. Karl Mad­ sen i »Tilskueren«, 1886, S. 210-30. »Pol.« 9.-6.-1919. »Berl. Tid.« 5.-2.-19'28. »Bh.s Land«, Bd. I, 1944, S. 195; Bd. II, 1944, S. 62 ff. ANCHER, POUL HANSEN, ca. 1630-97, Landsprovst, Folkefører; f. omkring Aar 1630 i Skaane; d. 28. Okt. 1697 i Hasle; vistnok Søn af Sognepræst Hans Povlsen, ogsaa kaldet Anchersen, i Hovby, Ingelstad Herred ( d. 1655), og Else Olesdatter; g. 1.