iddelaldercentret FORSØGSCENTER FOR HISTORISK TEKNOLOGI NYKØBING FALSTER Middelaldercentrets nyhedsblad vinteren 2006/07 Unionsåret 1397 På sporet af middelalder- lig salpeterfremstilling Peter Freuchen Research Center med en god histo- rie x Den historiske roman, ven eller fjende En studietur og et prak- PROGRAM FOR 2007. KURSER OG WORKSHOPS tisk forsøg med kruseler. Indhold Formandens forord Formandens forord ............................... 2 John Brædder Rigsråd og Kronen si'r ja til Unionen 3 Middelaldercentret udgiver det andet nyhedsblad i den Kåre Johannessen serie der startede i 2006. Tidspunktet for udgivelsen Galathea 3 i Indien ................................5 er velvalgt her forud for sæson 2007, hvor centret Peter Vemming kan præsentere et af de mest afvekslende programmer Peter Freuchen Research Center .......10 nogensinde for de mange tusinde gæster som hvert år Niels-Jacob Andersen besøger Middelaldercentret. Den historiske roman - ven eller fjende .....................................11 Kåre Johannessen Et center som Middelaldercentret er både afhængigt af offentlig støtte, som Krusekanter i 1200-tallets skal lægge et solidt fundament under det daglige arbejde, og af egenindtje- kvindehovedtøjer ...................................15 ning. Derfor er besøgstallet ofte et varmt emne, for her kan man jo direkte Camilla Luise Dahl aflæse hvor godt det er gået og om årsbudgetterne holder. Men nogle gange En kruset hoveddug? ..............................20 skal man også være forsigtig med at dømme på dette alene. I 2006 beslut- Isis Sturtewagen tede centret at holde lukket om mandagen i ydersæsonen og at have færre Forsøg med stivelse og åbningsdage i efterårsferien, hvilket gav et budgetteret besøgsunderskud på stivelsesudvinding ....................................22 næsten 3000 besøgende. Når forudsætningerne ændrer sig på denne måde, Joy Boutrup et al. bliver det svært at sammenligne med forrige års besøgstal. Dét der bliver "Når naboen kan, så kan jeg vel også..." 24 det afgørende parameter er centrets evne til at modstå op- og nedgange i John Kronborg Christensen besøgstallet økonomisk. Altså: At der er en solid økonomisk bufferzone til at klare dårlige tider og at man sørger for at lægge til side i gode tider. I min Middelaldercentrets beskæftigelses- afdeling ....................................................... 26 tid som formand for centret har vi altid haft denne "forsigtige" politik og den Jette Mygind agter vi at fortsætte fremover. For i den branche vi har valgt at agere i er det meget vanskeligt at forudsige hvordan en sæson vil forløbe. Vejret kan spille Kurser ........................................................27 en meget stor rolle - det så vi sidste år, hvor samtlige danske attraktioner Marked og workshops ..........................27 som kan sammenlignes med Middelaldercentret, meldte om en besøgsned- Program for 2007 ...................................28 gang på 15-20% i den lange hedebølge vi havde i højsæsonen. Middelal- Årsmøde i Guldborgsundgildet ..........29 dercentret måtte også notere en besøgsnedgang i denne periode, men fik C:C: Khristiansen så lappet på tingene ved at gå ud af huset og lave middelaldermarkeder i København og på Island, og ved at køre aftenshows på centret. Men skal Workshop-weekend .............................. 30 man sammenligne centrets besøgstal for 2006 med tidligere, uden budget- Ikonografi foredrag .................................30 teret nedgang i besøgende og uden hedebølge, altså et center der fungerer Guslien ..................................................... 31 under normale forhold, ja - så ville vi have haft en fremgang på næsten 20% Flemming Kjær i forhold til 2005! Nytt fra Musik-sang og dansegruppen 31 Flemming Kjær Tal er taknemmelige og det vi under sådanne forhold også skal kigge på er Vidste i .... ..................................................32 centrets publikumsundersøgelser. Om gæsten er tilfreds med besøget. Her Kåre Johannessen ligger centret på en tilfredshedsprocent på 97%, hvilket vil sige, at vi har et Ny forpagter til "Den Gyldne Svane" rigtigt godt turistprodukt som lever og fornyr sig. Så kan man også med Red. sindsro se fremtiden i møde - selvom det altid er en lidt spændende branche at være i! Middelaldercentret God sæson 2007 Ved Hamborgskoven 2-4, Sundby L, 4800 Nykøbing F. Med venlig hilsen www.middelaldercentret.dk [email protected] John Brædder Telefon 5486 1934, Formand, Middelaldercentret fax 5486 1834 Middelaldercentrets Nyhedsblad vinteren 2006/07 Ansvarshavende redaktør: Centerchef Peter Vemmning, [email protected] Tryk: Cop Nova· © Middelaldercentret· Nyhedsbladet kan ses som pdf-fil på www.middelaldercentret.dk side 2 www.middelaldercentret.dk · vinteren 2006/07 Rigsråd og Kronen si'r ja til Unionen I den lidt særegne tidsregning, folk på Middelaldercentret betjener sig af, er vi med 610 års forskydelse i år nået til et afgørende punkt i danmarkshisto- rien. Det er nemlig blevet 1397, året for indførelsen af den vidtbesungne og meget omtalte Kalmarunion. Det må derfor være på sin plads kort at kigge nærmere på hvad den i grunden indebar, denne den første, store politiske union som vort fædreland rodede sig ind i. nærmeste mandlige efterslægt. Hvis i 1387 døde den unge Oluf pludselig, Kåre Johannessen Christoffer ikke var død en del tidli- 17 år gammel, og da hele konstruk- Cand. mag, museumsinspektør, gere end planlagt, ville hele grund- tionen var bundet op på hans person Middelaldercentret laget for unionen aldrig nogensinde så det med ét ud til, at alting ville være opstået. falde fra hinanden. Margrethe og I de senere års til drosten Henning Podebusk reddede tider ret ophedede Ved Haakons død i 1380 arvede situationen i en fabelagtig impro- debat om en ganske den unge Oluf - helt efter planen visation, der i realiteten var en slags anden union, har - Norge, og havde altså nu flere statskup; man opfandt simpelthen man fra tid til anden kroner end han strengt taget havde en splinterny titel til Margrethe (der hørt Kalmarunionen hoveder at bære dem på. Det var jo ikke længere kunne regere på sin bragt til torvs som der for så vidt ikke noget nyt i; siden søns vegne, al den stund han var et mere naturligt og vikingetiden havde de to lande ved død), der blev udnævnt til verdens- overskueligt alter- adskillige lejligheder delt fyrstehus. historiens første og eneste Fuldmyn- nativ til vore dages kontinentale Fes- Men at Sverige sidenhen også skul- dige Frue og Husbonde. For at legiti- tung Europa. Men hvor besnærende le indlemmes var der endnu ingen mere sit styre adopterede Margrethe tanken end kan forekomme har de tegn på overhovedet. Sverige var et sin søsters dattersøn, den unge prins to fænomener i virkeligheden ikke selvstændigt rige, med egen adel, Bugislav af Pommern. Hensigten stort andet end selve ordet "union" egen administration, egne love, og i var at Bugislav - hvis navn ingen til fælles. Først og fremmest er der allerhøjeste grad egen konge. kunne udtale, og som derfor blev dén helt afgørende forskel, at hvor ændret til Erik af Pommern – også Europaunionen er blevet skabt efter I 1385 døde den svenske konge imid- skulle overtage Sverige, og dermed en omfattende plan gennem adskil- lertid uden arvinger, og Oluf var virkeliggøre unionsbyggernes våde- lige årtier, blev Kalmarunionen nær- hans oplagte efterfølger. Men igen ste drømme. mest til ved ikke blot én, men en hel kastede skæbnen grus i maskineriet; række af usandsynlige tilfældighe- der og uforudsete omstændigheder. Skabelsen af Kalmarunionen var en af de største kæder af feberrednin- ger og hovsa-løsninger, danmarks- historien overhovedet kan byde på. Fra starten var der ingen plan. Udgangspunktet for de tre rigers sammenlægning var et spørgsmål om rent personlige og ganske til- fældige sammenfald. Valdemar Atterdag giftede i 1363 sin 10-årige datter Margrethe med den norske kong Haakon. Dette havde på ingen måde til hensigt at sammenlægge Danmark og Norge, da Danmark på det tidspunkt stod til at skulle arves af Valdemars søn og Margrethes sto- rebror, junker Christoffer. Desværre kom den unge junker tragisk af dage i utide i 1363, og efterlod Valdemar uden mandlige arvinger. Derved trillede den danske krone ganske uventet til Norge, fordi Margrethes Kalmarunionens to hovedkræfter - arkitekten og kransekagefiguren. Margrethe I og den og Haakons søn Oluf var Valdemars unge Erik af Pommern, her i nationalromantisk 1800-tals gengivelse. www.middelaldercentret.dk · vinteren 2006/07 side Desværre kom Albrecht af Meck- lenburg ham i forkøbet, og nap- pede kronen for næsen af Margre- the og hendes nyanskaffede pap- søn. Albrecht var søn af Margrethes ældste storesøster Ingeborg, og han var ikke specielt populær, hverken i Danmark eller Sverige. Til gengæld var man ret begejstret for ham i hans hjemland Mecklenburg. At Albrecht strengt taget havde et arvekrav på Danmark, der var lige så stærkt som Eriks - han var jo også på mødrende side direkte efterkommer af Valde- mar Atterdag, tilmed en generation nærmere - er et faktum, der ofte for- bigås i bragende tavshed fra dansk side. De konkrete omstændigheder omkring afsættelsen af Albrecht lev- ner rammerne ikke plads til her, men det korte af det lange er, at i 1389 blev Albrecht besejret af Mar- Flyveblad udstedt af Christiern II i 1530, i et forsøg på at samle støtte til at genvinde sine grethe i slaget ved Falköbing den tabte riger og genetablere den smuldrede union. Han omtaler sig selv som Christiern af 24. februar, og selvom de følgen- Danmark, konge i Sverige og