Ask Risom Bøge Overvågningens DNA En aktør-netværk-teoretisk undersøgelse af DNA i dansk politiarbejde Ph.d.-afhandling, Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet April 2015 Overvågningens DNA - en aktør-netværk-teoretisk undersøgelse af DNA i dansk politiarbejde © Ask Risom Bøge Forsideillustration: PublicDomainPictures, PixaBay Tryk: Fællestrykkeriet SUN-TRYK, Aarhus Universitet Denne afhandling er indsendt med henblik på opnåelse af ph.d.-graden ved Informationsvidenskab, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet INDHOLD Forord v Introduktion 7 Teoretiske bidrag 16 Analytiske bidrag 21 Afhandlingens struktur 26 Kapitel 1: En Oligoptisk Attitude 31 Kampen med panoptikonet 32 Oligoptikon som teori 40 Oligoptikon som metode 46 Attituden Samles 49 Afslutning 51 Kapitel 2: På sporet af DNA-profilen 53 Om at praktisere oligoptisk metode 53 Etnografisk-inspireret undersøgelse af praksis 55 Avisartikelstudie af DNA-profilens danske historie 59 Kapitel 3: Et genetisk fingeraftryk? Politiets begrænsede men foranderlige blik med DNA-profiler 63 En tur på DNA-profilens Möbius-bånd 64 Begrænsede og overlappende blikke 71 DNA-profilens multiplicitet 83 Konklusion 89 Kapitel 4: Truslerne mod blikket: om situeret viden, indadvendt overvågning og kontrol med DNA 91 Indadvendt overvågning og kontrol 92 Situeret arbejde med at finde og rense DNA-spor 96 Konklusion 103 Side | i Kapitel 5: Impulser og det udvidede blik med DNA 105 Oligoptika og Impulser 105 Forandringer af samarbejde og teknologi 108 Det udvidede blik med DNA 113 Konklusion 124 Kapitel 6: Oligoptiske events og blikkets inversion: Sagen om Amagermanden 127 Oligoptika og events 129 DNA-registret producerer events 131 Hittet der skabte et monster: Amagermanden bliver til 132 234 mulige Amagermænd 137 Tip nr. 490, teleoplysninger og Dahls hukommelse 139 Fortidens hemmeligheder og blikkets inversion 140 Det andet monster: En fejl i søgemaskinen 145 Konklusion 146 Intermezzo 149 Et tilbageblik 149 Fokus på DNA-registrets historie 152 Kapitel 7: Hvad er Surveillance Creep? 153 En Grounded Theory-inspireret undersøgelse 154 En grundreference til surveillance creep? 156 Definitioner af surveillance creep 158 Diskussioner af surveillance creep 162 Surveillance creep som translation 167 Konklusion 170 Kapitel 8: Fanget i delvis eksistens: Om etableringen af dansk politis DNA- register og gråzonen omkring de ikkedømte 171 En fremtidsforestilling uden modtager 172 Registret tages op igen med erfaringer fra USA 174 Justitsministeren overbevises 176 Skepsis og rene samfundsprincipper 180 Side | ii En hybrid anbefaling, en stærk aktør 182 Fanget i delvis eksistens 186 Susan tipper balancen 191 Konflikt til det sidste 194 Konklusion 195 Kapitel 9: Surveillance Creep som Netværk og Aktør: Udvidelsen af Det Danske DNA-register 197 Surveillance creep som netværk 198 Surveillance creep som aktør 204 Konklusion 212 Afsluttende Konklusion og Diskussion 215 ANT og en oligoptisk attitude til studier af overvågning 215 Opsummering af teoretiske og analytiske pointer 217 Implikationer: Afhandlingens politik 222 Litteraturliste 226 Citerede Avisartikler 237 Dansk resumé 242 English summary 246 Side | iii Side | iv FORORD Denne afhandling er resultatet af et ph.d.-forløb, som er blevet gennemført ved informationsvidenskab, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet. Forløbet tog sin begyndelse i 2010, da forskningsprojektet ”Surveillance in Denmark” med forskere fra Aarhus Universitet og IT-Universitetet fik støtte fra Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation til at studere overvågning i boligselskaber og i dansk politi. Afhandlingen falder med sit fokus på dansk politis brug af DNA- profiler ind under sidstnævnte kategori, og afslutter det ene af forskningsprojektets to delprojekter om politiarbejde og overvågning. Projektet bygger på observationer og interviews, hvoraf nogle er foretaget med et løfte om anonymitet. Af disse årsager vedlægges kildematerialet ikke, men det vil blive gjort tilgængeligt for bedømmelsesudvalget såfremt dette forespørges. * * * * * DNA-profiler er sære størrelser. De er unikke, og de er fælles. De kan bruges til at identificere en person, men kan også fortælle om genetisk definerede familierelationer og etnicitet. Som de DNA-profiler, afhandlingen beskriver, er afhandlingen også både en unik individuel størrelse, som jeg må tage ansvar for, og et fællesskab af mange, der har bidraget med deres tanker, kritik og hjælpende hænder. Det er her på sin plads at give en dybfølt tak til alle, der er en del af dette fællesskab. Først og fremmest tak til Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation, hvis støtte har finansieret vores forskningsprojekt og dermed også denne afhandling og til deltagerne i forskningsprojektet ”Surveillance in Denmark”, som har tilbudt et rum for udfoldelse af radikale tanker om overvågning og overvågningssamfund. Herunder en særlig tak til forskningsleder og hovedvejleder på ph.d.-forløbet, lektor, ph.d. Peter Lauritsen. Side | v En generel tak skal her også gives til medlemmerne af Center for STS-studier ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, som har udgjort det faglige og sociale miljø for den del af projektgruppen, hvor jeg har været stationeret. I forbindelse med denne fælles tak til centeret ønsker jeg at pege på nogle få udvalgte. Kontormakker ph.d.-stipendiat Kasper Hedegaard Schiølin har været en daglig inspirationskilde og samtalepartner om alt fra metafysiske spørgsmål til ph.d.-studiets muligheder og kvaler. Ph.d.-studerende Louise Nørgaard Glud har været en vigtig makker i planlægningen af flere workshops. Sidst, men ikke mindst har post.doc Lars Bo Andersen og medvejleder lektor ph.d. Claus Bossen har været en stor hjælp i forhold til at få skubbet afhandlingen det sidste stykke henover målstregen. En stor tak til afhandlingens interviewpersoner fra Dansk Politi, Rigspolitiets Nationalt Kriminalteknisk Center og Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, som optræder under stillingsbetegnelse i afhandlingen. Samtidig skal der også rettes en tak til diverse samtalepartnere inklusiv tidl. drabschef Ove Dahl; tidl. kriminaltekniker Ole Brockmann; prof. dr. jur. Peter Blume og prof. dr. jur. Eva Smith begge fra Retsvidenskab Københavns Universitet; afdelingslæge Ole Ingemann Hansen, Retsmedicinsk Institut, Århus Universitetshospital; overlæge dr. med. David Hougaard, Klinisk Biokemisk og Immunologisk Afdeling, Statens Seruminstitut og ph.d.-stipendiat Mikkel Meyer Andersen, Institut for Matematik, Aalborg Universitet. Sidst og vigtigst ønsker jeg at takke familien for alle former for støtte. Sofie Storm har hjulpet med korrektur. Signe Storm og Lærke Storm Bøge: Denne afhandling ville ikke have været mulig uden jer! Side | vi INTRODUKTION Overvågningsteknologier er vævet ind i mange af de fysiske og digitale infrastrukturer, som vi benytter os af hver dag. På synlige og usynlige måder indfanges, analyseres og kategoriseres vores adfærd af forskellige statslige og private aktører, der søger at kontrollere, beskytte eller forføre os. Danmark er et overvågningssamfund (Privacy International 2007; Lauritsen 2011). Samtidig raser en fortsat debat om overvågningens etik og rolle i samfundet. I medierne formes og filtreres denne debat ud i to uforenelige poler af overvågningsoptimister og -pessimister, hvis eneste fællestræk er en forståelse af, at overvågning er en stærk kraft i samfundet. Overvågningsoptimister understreger eksempelvis, at nye overvågningsteknologier kan bekæmpe kriminalitet, sikre os mod terroranslag og gøre os trygge. Omvendt argumenterer overvågningspessimisterne, at de samme teknologier vil underminere privatlivets fred, gøre os utrygge, samt sætte os på en glidebane, der fører mod en dystoptisk version af overvågningssamfundet. Debatterne om overvågning bliver ofte spændt ud imellem disse to modsatrettede teknologideterministiske perspektiver, idet håb og frygt om overvågning bliver oversat til overvågningsteknologiernes uundgåelige skæbne. I dette spring til polerne opstår et problem. Vores undren, åbenhed og nysgerrighed omkring overvågning forsvinder. Nye overvågningsteknologier modtages på den ene side ukritisk eller nærmest apatisk, og på den anden side som endnu en del af politistaten som må bekæmpes med alle midler. I dette klima er der meget lidt plads til fordybelse og interesse i overvågningsteknologi, -praksis og -historie, hvilket omvendt er nødvendigt for at vi kan have et godt udgangspunkt for at støtte, kritisere og forme overvågning. Denne afhandling interesserer sig for en specifik form for overvågning: Dansk politis systematiske indsamling, registrering og sammenligning af DNA-profiler i Rigspolitiets DNA-profilregister (herefter ”DNA-register”). Det er aktuelt at beskæftige sig med politiets brug af DNA-profiler og DNA-registrering, fordi dette felt er inde i en hastig udvikling. Igennem det sidste årti er DNA-profiler blevet en integreret del af dansk politiarbejde, teknikker til DNA-analyser er blevet kraftigt Side | 7 forbedrede og Danmark har tilsluttet sig Prüm-traktaten og dermed forpligtet sig på at åbne sit DNA-register op for søgninger fra medlemslande i Den Europæiske Union (EU). Dertil er det aktuelt at beskæftige sig med dette felt, fordi der verserer en fortsat debat om hvorvidt registret skal udvides til at indeholde profiler fra flere grupper eller alle i den danske befolkning. Som mange andre debatter om overvågning, er denne karakteriseret ved polarisering, teknologisk determinisme