MARTIN KLATT Flygtningene og Sydslesvigs danske bevægelse 1945-1955 Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Flygtningene og Sydslesvigs danske bevægelse 1945-1954 Forsidebilledet Mærkat “De stimer mod Grænsen” udgivet af Sydslesvigsk Udvalg af 5/5-1945. Mærkaten er i farverne sort, hvid og rød og blev solgt af Sydslesvigsk Udvalg for 2 øre pr. stk. i ark med 50 stk. Mærkaten bidrog til at udbrede budskabet om flygtningene som trus- sel mod det danske mindretal i Sydslesvig, mod drømmen om Sydslesvigs “genforening” med Danmark og mod selve Danmark. MARTIN KLATT Flygtningene og Sydslesvigs danske bevægelse 1945-1955 Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Nr. 44 Flensborg 2001 Martin Klatt: Flygtningene og Sydslesvigs danske bevægelse 1945-1955 Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg 2001 e-mail: [email protected] Sats og tryk: Winds bogtrykkeri A/S, Haderslev Bogbind: J. P. Møller Bogbinderi, Haderslev Redaktion: Lars N. Henningsen © Forfatteren og Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig I kommission hos Padborg Bog & Idé, Nørregade 16, DK 6330 Padborg e-mail: [email protected] ISBN 87-89178-30-0 ISSN 1397-4343 Indhold Emnet: danske contra flygtninge . 9 Tiden . 11 Begrebet “flygtninge” . 11 Disposition . 12 Teoridannelse-forskningsoversigt . 14 Kildemateriale . 18 Danmark, Sydslesvig og flygtningene . 24 Flygtninge til Slesvig-Holsten . 24 Maj-juli 1945: Sydslesvig hjem eller Grænsen ligger fast? . 26 Mindretallets første aktiviteter . 28 Fælles fjendebillede Preussen . 31 Sommeren 1945: fælles indsats for flygtningenes fjernelse . 32 Et nyt emne i dansk politik: flygtningene . 36 Danmark overtager flygtningekravet . 41 Mindretallets propaganda . 47 De grænsepolitiske tidsskrifter . 51 Den offentlige mening . 69 Sydslesvigerne og flygtningene . 76 Flygtningeproblemet i Flensborg Avis 1945-46 . 76 Personlige reaktioner og indtryk . 79 Konkurrenceforhold til den hjemmehørende befolkning . 84 Überfremdung i skolerne . 86 De sydslesvigske socialdemokrater og flygtningene . 92 De hjemmehørende mod de fremmede – drømmen om et slesvigsk folk . 96 Afgrænsningen mod de fremmede . 100 Flygtningene – grund for sindelagsskifte? . 106 Begrundelser for SSF-medlemskab . 113 Nye medlemsregler: sindelag eller afstamning? . 117 Flygtninge i SSF? . 122 5 Mindretallet i aktion mod flygtningene . 129 Flygtningenes politiske status . 129 Hjemmehørende i samlet trop – forsøg på samarbejde med CDU . 135 Mindretallet og Danmark i fælles aktion . 138 Andre initiativer . 144 Anti-flygtninge-resolutioner . 150 Ægteskaber . 153 Oplysning af de unge . 161 Ændring af SSF-vedtægten . 166 Udelukkelsernes omfang . 176 Flygtningene og friserne – specielt problem? . 179 Slesvig-Holstens flygtningepolitik 1945-1950 og mindretallet. 187 Nye tyske partier . 187 SPD . 189 CDU . 190 Den første tyske flygtningepolitik . 190 Politikken institutionaliseres . 195 De første valg – hjemstavns- eller flygtningestyre? . 199 Landdagen oktober 1946-marts 1947 . 204 Landdagsvalget i 1947 – kamp mod Kiel og flygtningene . 206 Den første folkevalgte landdag . 209 Lüdemanns flygtningepolitik: omflytning og integration . 210 Flüchtlingsnotgesetz: vejen til integration? . 212 Hjemstavnsbudskabet . 222 SSW . 226 Kommunalvalget i 1948 . 231 Valgresultatet . 240 Flygtningepolitikken i kredsene . 243 Kommunerne . 247 Flensborg . 251 Slesvig . 259 Husum . 262 6 1949-1954 Retorisk klimaks og faktisk antiklimaks . 270 Omflytningen begynder . 270 Dansk rådvildhed . 274 Begyndende organisering blandt flygtningene . 276 Forbundsdagsvalget 1949 . 278 SSW i Forbundsdagen . 279 Stiftelsen af et politisk flygtningeparti . 283 Den danske reaktion på BHEs stiftelse . 285 Landdagsvalget i 1950 . 289 Vanskeligheder omkring regeringsdannelsen . 294 BHE i ministeriet Bartram . 298 Partei der Einheimischen . 302 Kommunalvalget i 1951 . 308 Valgresultatet . 315 Ministeriet Lübke . 320 Programm Nord . 321 Temaet udspillet . 334 Sydslesvig og flygtningene – et enestående fænomen? . 340 Modtagelsen i befolkningen . 340 Arbejdsmarked og erhverv . 353 Flygtningenes dominans i den offentlige forvaltning . 355 Flygtningene i politik – SPD . 361 Flygtningene i politik – CDU . 363 Sydslesvig i forhold til andre modtagerregioner . 365 Konklusion . 371 Konstruktion af national konflikt . 371 Mindretallets konfrontation med flygtningene . 374 Reaktion indadtil . 376 Politik . 378 Efter 1954: temaet udspillet? . 383 Dansk overvurdering af problemet . 384 Zusammenfassung . 387 Forkortelser . 403 7 Kilder og litteratur . 405 Noter . 420 Personregister . 454 Studieafdelingens udgivelser . 459 8 Emnet: danske contra flygtninge “Jeder Flüchtling macht drei neue Dänen” – “Østprøjserne erobrer Sydslesvig” – sådan lød to samtidige udtalelser,1 der fra hver sit synspunkt beskrev flygtningene som afgørende faktor i Sydslesvig i tiden efter Anden Verdenskrig. På den ene side flygtningene som årsag til den danske bevægelses vækst, på den anden side flygtningene som mulig årsag til det danske Sydslesvigs endelige undergang. Den sydslesvigske danske bevægelses voldsomme udvikling efter den tyske kapitulation i maj 1945 faldt sammen med problemet “de østtyske flygtninge”. Dette pro- blem, der i sin kerne var og i det øvrige Tyskland også blev betragtet som et socialt integrationsproblem, fik i Sydslesvig en yderligere dimension i samspillet med grænsekampen. Flygtningene synes nemlig at være det alt afgørende problem i Sydslesvig i den første efterkrigstid – de skabte ikke kun et socialt og økonomisk integrationsproblem, men antagelig også et kulturelt og nationalt problem. De synes allestedsværende – de er det først nævnte i utallige sammenhænge. Landsdelens befolkning blev nærmest fordob- let i forhold til før krigen på grund af de tilvandrede flygtninge. Denne pludselige tilvandring sammen med den almene nød var en hård belastning for såvel den hjemmehørende befolkning som for flygtnin- gene selv. Fra dansk-sydslesvigsk side blev flygtningene betragtet som en trussel mod den efter 1945 opblomstrende danskhed i Sydslesvig. Fra tysk side blev de sammen med den danske fødevarehjælp (Speck- Dä­nen) betragtet som en hovedårsag til væksten i den dansk-sydsles- vigske bevægelse. Selvom “Sydslesvig efter Anden Verdenskrig” gentagne gange har været genstand for den historiske forskning, er fænomenet stadigvæk noget helt for sig. Sydslesvigs danskorienterede bevægelse ønskede at løsrive landsdelen fra Tyskland. En lignende løsrivelsesbevægelse fandtes næppe andetsteds i Tyskland efter Anden Verdenskrig. Bevæ- gelsen i Saarland havde således en anden karakter. Mens den sydsles- vigske bevægelses politiske mål var præget af et national-kulturelt sindelagsskifte i befolkningen, savnede bevægelsen i Saarland disse undertoner: Dér ønskede et flertal af saarlænderne i årene straks efter 9 krigen en økonomisk og politisk union med Frankrig eller en “europæ- isering” af provinsen, men der var ikke tale om et nationalt sindelags- skifte fra tysk til fransk. En angivelig historisk eller kulturel ret til landet blev heller ikke brugt som argument på samme måde som i Syd- slesvig. Derudover kendte man ikke i Saarland til flygtningeproblemet med dettes sociale og folkelig-kulturelle dimensioner. Regionalisme og hjemstavns-kærlighed som erstatning for tysk nationalisme blomstrede i Sydslesvig, men det samme gjaldt også i andre tyske provinser efter Anden Verdenskrig, mest udpræget i Bayern, der jo havde en lang egen statslig tradition og først kom under preussisk “herredømme” i 1867. Men disse regionalbevægelser eller hjemstavnsbevægelser førte ikke til konkrete, bæredygtige selvstændigheds- eller løsrivelsesbevægel- ser; de var tværtimod forudsætning for en føderalistisk opbygning af den senere vesttyske stat. Sydslesvig er således enestående, fordi landsdelen rummede både en national grænsekamp begrundet i et massivt sindelagsskifte i en hidtil overvejende tysksindet befolkning, der havde afstamningsmæs- sige og historiske bånd til Danmark, og fordi området derudover var konfronteret med en massiv indvandring af deklasserede “folke- fæller”, der medførte uhyre sociale og måske også national-kulturelle konflikter. Det rejser en hel række spørgsmål: Hvilken betydning havde flygt- ningenes tilstedeværelse for mindretallet? Var de årsag til, at mange sydslesvigere valgte den danske side i alt fald i en midlertidig periode? I hvor høj grad var flygtningene impulsen/drivkraften for politikken i den dansk-sydslesvigske bevægelse og for dennes enorme tilgang? Var ønsket om tilslutning til Danmark måske bare motiveret af et forsøg på at slippe billigt fra flygtningene? Blev “flygtninge-truslen” primært brugt som skrækbillede for at igangsætte en mere aktiv dansk Sydslesvig-politik? Hvilken indflydelse havde flygtningespørgsmålet på den danske bevægelses balancegang mellem enten at være en dansk- national eller en slesvigsk-hjemstavnsbevægelse? Spørgsmålene kan sammenfattes i den overordnede problemstilling, om flygtningene i Sydslesvig var med til at skabe et politisk-nationalt “mindretal” eller om de blot udgjorde et socialt integrationsproblem. Gennem et studium af udviklingen i udvalgte lokale områder og i Sydslesvig generelt er det denne bogs hensigt at give et billede af denne specielle situation. Hovedmålet er at undersøge i hvilken grad flygtningene påvirkede den danske bevægelse og her især bevæ- gelsens selvopfattelse i det første årti efter krigen. Det er den danske 10 bevægelse, der står i centrum. Flygtningeproblemets socialhistorie og integrationshistorien