Krifas seniorklub i Aabenraa, Haderslev og Tønder Efterår 2020 Seniorklubben er for medlemmer i Krifa, som er fyldt 62 år. Der er ingen øvre aldersgrænse. Vi hygger os og oplever spændende ting sammen. Det kan være foredrag, udflugter eller besøg på virksomheder. Venlig hilsen Krifa Sønderjylland krifa.dk Det er en meget mærkelig situation netop nu at skulle sætte et nyt seniorprogram sammen. I de mange år klubben har eksisteret, har det ikke været så svært, som det er nu, hvor vi må aflyse flere arran- gementer i programmet for foråret 2020, og slet ikke ved, om det vi planlægger kan gennemføres i efteråret 2020. Besøg på Vineriet Klemhest Onsdag den 26. august kl. 14 Sted: Klemhestvej 4, Kliplev, 6200 Aabenraa Christian Damm og svogeren Frede Thaysen begyndte som pensionister i 2009 at plante de første vinstokke. Nu har de ca. 500 vinstokke med tre forskellige blå druer til rødvin og en til fremstilling af hvidvin. Alle vinstokke til kommerciel drift skal have EU-certifikat og godkendelse og produceres efter økologiske regler. Vi ser og hører om vineriet og får også smagsprøver. Bagefter vil organist ved Skt. Jørgens Kirke i Aabenraa, Mogens Damm (søn af huset) underholde os med sang og musik. Besøget vil vare ca. 3 timer. Pris: 150 kr. Beløbet indbetales på vores konto. Tilmelding senest den 19. august Industrimuseet ved Kobbermølle i Tyskland Onsdag den 16. september kl. 14 Sted: Messinghof 3, 24955 Harrisslee, Tyskland Kobbermøllen er et af de ældste industrimuseer. Her kan man se arbejder- stempelure, og her findes samling af lysestager, vandkedler, store kobberkar, bageforme m.m. Der er dokumenter og billeder fra Kobber- møllens næsten 400 år lange historie. Man udnyttede vandkraften i Krusåen, der har udmunding i Flensborg Fjord. Den blev anlagt af kong Christian den 4., konge af Danmark og Norge. Vi får en times rundvisning, hvor vi kan se, hvordan maskiner og folk arbejdede for mange år siden. Efter rundvisningen drikker vi kaffe på stedet. Pris: 100 kr. inkl. entre, rundvisning og kaffe. Tilmelding senest den 7. september. Max 30 pers. Husk pas. krifa.dk Besøg på AKS / Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland - ”Fra kartofler til stivelse” Onsdag den 21. oktober kl. 14 Sted: Tøndervej 3, 6520 Toftlund Produktionen af kartoffelmel foregår i tiden fra august til januar, hvor andelshavere leverer kartoflerne, som forarbejdes til kartoffelmel og protein. Der bliver to bi-produkter som også udnyttes. Der produceres mange tusind tons kartoffelmel i Danmark, og det er ca. 60 procent af alle danske kartofler. Selvom man ikke kan se det, er der kartoffelmel i mange af vores dagligdagsprodukter. Det gælder f.eks. i fødevarer, kager, pølser, lakridskonfekt, papir og medicin. Fabrikken producerer 90 procent af produktionen til kunder rundt i verden. Egentlig skulle det kaldes kartoffelstivelse og ikke kartoffel- mel, men det sidste navn er brugt gennem mange generationer. I Danmark er der tre fabrikker. Vi får en rundvisning, der starter udenfor, så fornuftigt tøj og fodtøj tilrådes. Da der er mange trapper, er arrangementet ikke egnet til gangbesværede. Der må ikke bæres smykker. Gæsteparkering er ved indkørslen til administrationen. Der serveres kaffe og kage. Pris: 50 kr. Tilmelding senest den 10. oktober. Bemærk, max 40 personer. krifa.dk Vi julehygger igen i Stubbæk Forsamlingshus Onsdag den 25. november kl. 13 Sted: Dybkærvej 2, Stubbæk, 6200 Aabenraa Igen skal vi være sammen og spise dejlig mad ved julepyntede borde, synge nogle af julens sange/salmer og hygge os med leg af forskellig slags. Altid et muntert selskab med gode krifa-venner, der vil være med, det ene år efter det andet. Medbring gerne en pakke til værdi af ca. 30 kr. Pris: 200 kr. Beløbet bedes indbetalt på vor konto. Tilmelding senest den 16. november Fortælletime om ”De uartige piger på Sprogø” Onsdag den 13. januar 2021, kl. 14 Sted: Rebbølcenteret, Vollerupvej 45, 6392 Bolderslev Flemming Rishøj, tidligere sognepræst ved Gjesing Kirke ved Esbjerg, kommer og fortæller om Sprogø, som vi alle ser, når vi kører over Store- bæltsbroen. Hvad har der egentlig været, og hvad er der foregået på øen indtil ca. 1960. Et stykke spændende danmarkshistorie som mange ikke kender ret meget til. En tankevækkende historie om mennesker der, set med samfundets øjne, forblev tabere. Pris: 100 kr. inkl. kaffe og kage. Tilmelding senest den 4. januar 2021. Indbetalinger skal ske til vores konto: Sydbank 7990 1058 754 (husk navn) Tilmelding: Man er først tilmeldt, når man har haft kontakt med: Mona Damm: mobil 2511 7134 / mail [email protected] eller Jonna Nissen: mobil 2441 7255 / mail [email protected] Vi håber at se jer til nogle af vores arrangementer, efter vi alle har måttet være på vores egen parcel og ikke mødt venner eller deltaget i noget. Mange hilsner fra os alle i udvalget: Ellen og Mogens, Mona, Anni og Jonna Velkommen skal I være – vi glæder os til at se jer!.
Details
-
File Typepdf
-
Upload Time-
-
Content LanguagesEnglish
-
Upload UserAnonymous/Not logged-in
-
File Pages4 Page
-
File Size-