TRAFIKKEN I KØBENHAVN Trafiktal 2009 - 2013 2 INDHOLD SIDE 3: Forord 5: Trafikudviklingen i København i 2013 6: Biltrafik 8: Kollektiv trafik 10: Cykeltrafik 11: Trafiksikkerhed 13: Trafikken gennem kommunegrænsen og søsnittet 1970-2013 15: Tællinger i kommunegrænsen ÅDT (årsdøgntrafik) 18: Trafikken gennem søsnittet kl. 08-09 mod centrum 1970-2013 19: Tællinger i søsnittet ÅDT (årsdøgntrafik) 21: Andre faste tællinger ÅDT (årsdøgntrafik) 37: Kort over trafikstrømme på veje med > 5000 køretøjer ÅDT (årsdøgntrafik) i 2004 38: Trafikarbejdet for køretøjer 1989-2013 39: Kort over trafikstrømme på veje med > 2000 cykler og knallerter i tidsrummet kl. 06-18 i 2004 40: Trafikarbejdet for cykler 1989-2013 41: Døgn-, uge- og årsvariation for køretøjer og cykler 42: Køretøjernes fordeling, en hverdag kl. 07-19 43: Tællinger fra Frederiksberg Kommune ÅDT (årsdøgntrafik) 44: Fodgængertællinger 1985-2013 46: Alfabetisk register med sidehenvisning 51: Oversigtskort med tællestationernes beliggenhed ISSN. 1904-9552 FORORD 3 TRAFIKKEN I KØBENHAVN indeholder, udover data for Cykler og knallerter årene 2009-2013 fra de trafiktællinger, der foretages efter Antallet af cykler og knallerter varierer efter sæson og påvir- et fast program i Københavns Kommune, også tal for den kes eventuelt også af vejrforhold. Tallene svarer til det antal, tunge trafik, bilejerskab, den kollektive trafik, trafiksikker- der kører på en normal forårs- og efterårsdag - de to årstider, hed og fodgængere. Desuden findes data for trafiktællinger i hvor de faste tællinger foregår. Generelt udgør knallerter ca. Frederiksberg Kommune. 1 % af cykel- og knallerttallene. Trafiktællinger Omregningsfaktorer Tabellerne med tælleresultaterne indeholder den beregnede Ønsker man for køretøjer at kende hverdagsdøgntrafikken årsdøgnstrafik (ÅDT) for køretøjer, cykler og knallerter (ÅDT (HVDT = den gennemsnitlige trafik på et hverdagsdøgn) kan = den gennemsnitlige trafik pr. døgn for hele året inkl. week- den beregnes, dog med det forbehold, at der beregnes på ender og helligdage). Procentandelen af den tunge trafik afrundede værdier: gælder fortsat i tidsrummet, hvor tællingerne er foretaget kl. 7-19. Køretøjer: HVDT = ÅDT * 1,12 Alle ÅDT-tal er afrundede. For cykler og knallerter er beregningen af HVDT også behæf- tet med usikkerhed, men en retningsgivende formel er: Hvad er køretøjer? Personbiler, motorcykler, registreringspligtige knallerter og Cykler: HVDT = ÅDT * 1,19 varevogne (på gule eller gul/hvide plader) med en totalvægt på op til 3,5 tons udgør ”den lette trafik”. Den tunge trafik HVDT og ÅDT angives sædvanligvis oprundet eller nedrun- er køretøjer med en totalvægt på over 3,5 tons, dvs. 2-, 3-, det til hele hundrede. 4+-akslede lastbiler (med anhænger eller sættevogn) og busser. 4 Metode og standard Ved udførelse af tællinger følger vi generel praksis, ifølge retningslinjer fra Vejdirektoratet, med mindre vi har angivet andet. Nærmere beskrivelse findes i Vejdirektoratets udgave af ”Trafiktællinger – Planlægning, udførelse og efterbehand- ling, Rapport nr. 315 – 2006 Rapporten findes også på Vejdirektoratets hjemmeside, hvorfra den kan downloades. Adressen er: http://www.vejdirektoratet.dk/DA/ viden_og_data/publikationer/sider/publikation. aspx?pubid=000061229 Yderligere oplysninger Publikationen indeholder oversigtstal, men ønskes mere detaljerede oplysninger, f.eks. retnings-, time-, og artsop- deling af tallene, kan det fås på Københavnerkortet: http:// kbhkort.kk.dk/cbkort? Kik under Borger, så Veje og så klik i Trafiktællinger for køretøjer eller cykler. På Københavner- kortet kan du få også oplyst trafiktal på veje, som du ikke finder i publikationen. Yderligere oplysninger fås hos Center for Trafik og Byliv, Njalsgade 13, 1. sal, 2300 København S. Tlf. 2072 2730. Åse Boss Henrichsen: e-mail: [email protected] Publikationen udgives hvert år. Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv Forår 2015 TRAFIKUDVIKLINGEN I KØBENHAVN 2013 5 Der blev kørt 4,69 millioner kilometer i bil på et hverdags- Søsnittet døgn på det københavnske vejnet i 2013. Det er sjette år i Biltrafikken over søsnittet, hvor vejene krydser søerne træk, at biltrafikarbejdet er faldet. Fra 1993 til og med 2007 og havnen, er faldet med 18 % siden 2000. I 2013 var det steg biltrafikarbejdet hvert år, men så knækkede kurven. Fra 257.900 køretøjer, der krydsede søsnittet på en hverdag kl. 2007 til 2013 er biltrafikarbejdet faldet fra 4,92 til 4,69. 7-19. Det er 1 % højere end sidste år og det næstlaveste talte antal siden 1970. Antal cyklister over søsnittet er derimod Cykeltrafikarbejdet er steget til 1,31 millioner kilometer steget med 10 % siden 2012 og er på 224.780, som er det cyklet på det københavnske vejnet på et hverdagsdøgn. højeste antal talte cyklister siden 1970. Sidste år var cykeltrafikarbejdet på 1,27 millioner kilometer. Cykeltrafikarbejdet har aldrig været højere i alle de år, vi har beregnet det, dvs. siden 1989. Kommunegrænsen Biltrafikken udvikler sig ikke ens overalt i kommunen. I et snit, hvor vejene krydser kommunegrænsen, har der siden 2000 været en samlet vækst på 4 %, men kurven er knæk- ket og den årlige trafik over kommunegrænsen er faldet siden 2009. Fra 2012 til 2013 er antallet af køretøjer i snittet over kommunegrænsen faldet med 2 % og er nu på 518.500 på en hverdag kl. 7-19. I forbindelse med beregningen af tallet for 2013, har der vist sig en beklagelig regnefejl i tallet fra 2012 (i stedet for 541.500 skulle det være 526.900) og der var således også tale om et fald fra 2011 til 2012 på trods af, at der blev udmeldt en opadgående trend i sidste udgave af denne publikation. Cykeltrafikken er faldet med 2 % i forhold til 2012 og er nu på 57.050 cyklister. Cykeltrafikken har ligget jævnt over årene tilbage til 1970. 6 BILTRAFIK Biltrafikken udvikler sig ikke ens overalt i kommunen. I et Tung trafik snit, hvor vejene krydser kommunegrænsen, har der siden Andelen af tunge køretøjer (over 3,5 tons) varierer fra 2000 været en vækst på omkring 4 %. Fra 2012 til 2013 faldt strækning til strækning. Samlet set i kommunegrænsen og i biltrafikmængden med 2 % og er i dag omtrent på niveau søsnittet ligger andelen på omkring 4,3 % i 2013. med trafikken i 2003. Den tunge trafik over både kommunegrænsen og søsnittet Biltrafikken over søsnittet, hvor vejene krydser søerne og har generelt været faldende siden 2000. Fra 2012 til 2013 var havnen, er faldet med 18 % siden 2000. Biltrafikmængden der en stigning i den tunge trafik over kommunegrænsen på steg med 1 % siden 2012. 0,8 % (siden 2000 et fald på 40,8 %). Over søsnittet steg den tunge trafik med 2,5 % fra 2012 til 2013 (siden 2000 et fald på 46,7 %). Over kommunegrænsen Samlet biltrafik i dagtimer Over kommunegrænsen Tunge køretøjer i dagtimer Over søsnittet Over søsnittet 600,000 35,000 30,000 500,000 25,000 400,000 20,000 300,000 15,000 200,000 10,000 100,000 5,000 0 0 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09 '10 '11 '12 '13 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09 '10 '11 '12 '13 7 Bilejerskab I 2013 blev 107.526 personbiler anvendt af københavnerne forhold til 2012. Siden 2000 er antallet steget med 25 %. I (dvs. personbilerne behøver ikke nødvendigvis at være ejet 2013 blev 192 personbiler anvendt af københavnerne pr. 1000 af københavnerne, men kan fx. være leaset eller fri bil stil- indbyggere i kommunen. Det er et fald på 0,4 % siden 2012. let til rådighed af virksomher). Det er en stigning på 1,5 % i Antallet er faldet med 3 % siden 2008. Antal personbiler anvendt af københavnere Antal personbiler anvendt af københavnere pr. 1.000 indbyggere i kommunen 120,000 250 100,000 200 80,000 60,000 150 40,000 100 20,000 50 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Statistik, Koncernservice, Københavns Kommune og Danmarks Statistik. Kilde: Statistik, Koncernservice, Københavns Kommune og Danmarks Statistik (indbyg- gerantal 2013: 559.443). 8 KOLLEKTIV TRAFIK Den kollektive trafik har på en hverdag næsten 800.000 passagerer i Frederiksberg og Københavns Kommune. Ad- METRO: Antal påstigere gangen sker på knap 1.200 busstoppesteder og 40 stationer 50,000 til tog, S-tog og metro. 40,000 Halvdelen af passagererne benytter bus, 20 % benytter 30,000 metro og 30 % benytter tog. 20,000 10,000 Nørreport st. og Københavns Hovedbanegård er de to sta- 0 tioner, hvor flest passagerer begynder en togrejse. Nørreport Forum st. er den mest benyttede station for både tog-, metro- og anløse Ørestad Nørreport V Flintholm Kgs. Nytorv Lufthavnen Amagerbro buspassagerer. Christianshavn Frederiksberg Antallet af metropassagerer i Frederiksberg og Københavns Metropassagerer på de ti mest benyttede stationer på et hverdagsdøgn i gennemsnit i Kommune er stegt med 1,7 % fra 2012 til 2013. Antallet af 2013. buspassagerer er faldet med 2,5 %. Antallet af togpassage- rer er steget med 3,5 %. BUS: Antal påstigere 50000.0 I alt er den kollektive trafik steget med 0,5 % fra 2012 til 40000.0 2013. 30000.0 Det samlede passagertal ligger i dag på det højeste niveau 20000.0 siden 1995. 10000.0 - voli Ti alby St. V Elmegade Trianglen Nørreport St. Nørrebro St. Rådhuspladsen Kongens Nytorv Hovedbanegården Nørrebros Runddel Hovedbanegården, Buspassagerer på de ti mest benyttede stoppesteder i kommunen på en hverdag i 2013. 9 S-TOG: Antal påstigere 50,000 40,000 30,000 20,000 10,000 0 Valby anløse Nørrebro Flintholm V Nørreport Vesterport Østerport Nordhavn København H Svanemøllen Påbegyndte rejser med S-tog på de ti mest benyttede stationer i Frederiksberg og Københavns Kommune på en hverdag i 2013. Index 100 = 1995 Tog Bus Metro 140 120 100 80 60 40 20 0 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09 '10 '11 '12 '13 Udvikling i kollektiv trafik i Frederiksberg og Københavns kommuner 1995-2013 (Københavns Kommunes beregninger).