Vanvittig Finale I Forum: Brøndby IF Vinder Esuperligaen

Vanvittig Finale I Forum: Brøndby IF Vinder Esuperligaen

Brøndby IF vinder eSuperliga. Fotokredit: Scanpix 2018-12-17 23:21 CET Vanvittig finale i Forum: Brøndby IF vinder eSuperligaen Brøndby IF kan som de første nogensinde kalde sig eSuperliga-mestre. Det står klart efter en hæsblæsende og tæt finale i Forum, hvor Vejle Boldklub måtte se sig slået af Frederik "Fredberg" Søndergård Fredberg og Daniel "Dingo" Klink Nørremark Kristensen fra Brøndby IF, til et af de største FIFA- events nogensinde. Dermed løber Brøndby IF med førstepræmien på 150.000 kr. Tusindevis af publikummer i Forum og seere på Canal 9 og Dplay kunne mandag aften se Brøndby IF løbe med sejren i den allerførste finale i eSuperligaen nogensinde. Siden 5. november, hvor eSuperligaen blev skudt i gang, har klubberne, som vi kender fra Superligaen, kæmpet om at nå til finalen. De otte bedste klubber kvalificerede sig til et brag af en Playoff, der i dag trak fulde huse i Forum. Og klokken 23:00 stod det klart, at Brøndby IF altså blev vinder af eSuperligaen 2018. - Det her er helt sikkert den største individuelle kamp i min karriere. I den her kulisse føles det meget større, lød det fra scenen fra en glad Frederik "Fredberg" Søndergård Fredberg, som også sendte respekt mod finalemodstanderen "LordHjorth" fra Vejle Boldklub: Hjorth ved han har min respekt. Vi har haft så mange gysere i vores karriere, og det her var uden tvivl den største af dem allesammen, lød det fra den nykronede eSuperligamester. Efter en playoff-runde i et ekstatisk Forum, der ikke skuffede på hverken spænding eller FIFA i absolut verdensklasse, stod finaledysten mellem Brøndby IF og Vejle Boldklub. Dagen har budt på nervepirrende kvart- og semifinaler, hvor storfavoritten FCK blandt andet måtte se sig slået af Vejle i de afgørende minutter i semifinalen. Stemningen var da også elektrisk, da de to finalister, Vejle Boldklub og Brøndby IF, trådte op på scenen og leverede et brag af en finale. Og efter den måtte Daniel "Dingo" Klink Nørremark Kristensen også takke de mange fremmødte fans: - Tusinde tak. Uden jer kunne vi ikke have gjort det! lød det fra "Dingo". Frederik "Fredberg" Søndergård Fredberg og Daniel "Dingo" Klink Nørremark Kristensen fra Brøndby IF tager som eSuperliga-mestre 150.000 af den rekordstore præmiepulje på 365.000 kr. Arrangører: eSuperligaen har givet os blod på tanden Arrangørerne bag eSuperligaen er Divisionsforeningen, esport-organisationen Dreamhack og mediekoncernen Discovery Networks Danmark. Og ifølge broadcasteren, var finaleshowet i Forum lige præcis det store esport-event, som man havde håbet på at kunne give de danske FIFA-fans. - Efter sådan et finalebrag foran tusinder af fans og den modtagelse eSuperligaen generelt har fået, er vi blevet bekræftet i, at vi har ramt noget rigtigt, og noget som vi skal bygge videre på. Vi har spillere i den absolutte verdensklasse, dedikerede fans og gode kræfter, der vil dansk esport, understreger Nordisk sportsdirektør for Discovery Networks Danmark, Anders Antonsen og fortsætter: - Denne sæson har i hvert fald givet os blod på tanden til mere, så nu må vi se, hvad foråret byder på, afslutter han. De otte klubber i Playoffs deler en rekordstor præmiesum på 365.000 kroner imellem sig. Vinderne fra Brøndby IF tager 150.000. eSuperligaens andenplads kan hente 75.000 kroner i præmiepenge. Endelige resultater af eSuperliga Playoffs 2018: Kvartfinale 1 Brøndby IF 4-3 Lyngby BK Kvartfinale 2 Vejle Boldklub 3-3 (Vejle Boldklub vinder pga. udebanemål) Randers FC Kvartfinale 3 AGF 7-3 FC Midtjylland Kvartfinale 4 F.C. København 4-2 Silkeborg IF Semifinale 1 Brøndby IF 5-5 (Brøndby IF vinder pga. udebanemål) AGF Semifinale 2 Vejle Boldklub 3-3 (Vejle Boldklub vinder pga. udebanemål) F.C. København Grand Final Brøndby IF 9-7 Vejle Boldklub Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery. Kontaktpersoner Lena Bøgild Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital [email protected] 20432919.

View Full Text

Details

  • File Type
    pdf
  • Upload Time
    -
  • Content Languages
    English
  • Upload User
    Anonymous/Not logged-in
  • File Pages
    4 Page
  • File Size
    -

Download

Channel Download Status
Express Download Enable

Copyright

We respect the copyrights and intellectual property rights of all users. All uploaded documents are either original works of the uploader or authorized works of the rightful owners.

  • Not to be reproduced or distributed without explicit permission.
  • Not used for commercial purposes outside of approved use cases.
  • Not used to infringe on the rights of the original creators.
  • If you believe any content infringes your copyright, please contact us immediately.

Support

For help with questions, suggestions, or problems, please contact us