1. Indledning s. 2 2. Refleksivitet – en udvidet indledning s. 5 2.1. Videnskabens videnskabelige problem s. 5 2.2. Refleksivitet og fodboldfankultur i Rom s. 7 3. Fodbold i Italien. Den samfundsmæssige placering og betydning s. 13 3.1. Italiensk fodbold skabes, æres og videreudvikles s. 15 3.2. Tifoso s. 17 3.3. Ultrà s. 18 3.4. Tifosi eller ultrà? s. 23 3.5. Medier s. 27 4. I Romanisti s. 31 4.1. Frelse s. 35 4.1.1. Frelsesmodel s. 36 4.1.2. Den romanistiske frelse s. 41 4.2. Hvorfor er det smukt at være romanista? s. 42 4.3. Stedet Rom s. 43 4.4. AS Roma s. 46 4.4.1. AS Roma som et princip s. 48 4.4.2. Trøjen – La maglia della Roma s. 51 4.5. Tro og forestilling s. 55 4.6. Stadio Olimpico s. 62 5. Ritual s. 66 5.1. Ritualistik s. 71 5.2. Det romanistiske ritual. Hvad foregår der? s. 74 5.3. AS Roma mod AS Livorno s. 80 5.4. AS Roma mod FC Inter s. 93 5.5. Ritual og forestilling forenes. En udvidet analyse s. 103 5.5.1. Overgangsritual? s. 107 6. Myter og fortællinger s. 110 6.1. Campo Testaccio s. 114 6.2. Marco Delvecchio s. 117 7. En sidste (empirisk) bemærkning - 54 minutters mesterskab s. 120 8. Refleksion og diskussion s. 123 8.1. Er fodboldfankultur religion? s. 129 8.2. Er romanistismen en religion? s. 138 9. Afslutning s. 142 Abstract s. 144 Litteratur s. 145 Appendix s. 149 1. Indledning Dette er en analyse af de fodboldfans, der elsker og ærer deres fodboldhold, AS Roma fra Rom i Italien. På italiensk kaldes de I romanisti . I romanisti – eller som jeg vil betegne dem fremover; romanisterne – har eksisteret siden AS Romas stiftelse i 1927. Siden da har meget ændret sig for romanisterne, men troen på AS Roma og håbet om et mesterskab er forblevet det samme. At studere religion er at studere kultur, det vil sige at undersøge, beskrive og til tider forklare, hvad mennesker tænker, og hvad mennesker gør. Det er nemlig mit videnskabelige standpunkt, at religion er kulturelle systemer, hvis opståen og vedligeholdelse er betinget af menneskelig aktivitet, og at disse systemer kan antage meget forskellige former. Religionsvidenskaben har udviklet et analytisk begrebsapparat i form af religions- fænomenologien, hvis egenskab det netop er at bidrage til at undersøge kulturelle systemer og andre beslægtede kulturformer. Med dette begrebsapparat kan man stille undersøgende spørgsmål til den menneskelige aktivitet, der er udgangspunktet for de kulturelle systemer og kulturformer. Spørgsmål, der er identiske med de, jeg vil stille i dette speciale om romanisterne: Hvad tænker de? Hvad føler de? Hvad forestiller de sig? Hvad håber de på? Hvad gør de? Og hvor gør de, hvad de gør? Jeg vil beskrive det romanistiske tankesæt af i dag. Et tankesæt, jeg vil mene, man kunne kalde for romanistismen. Denne romanistisme dækker over en række af forestillinger og adfærdsformer, der til forveksling ligner dem, der kommer til udtryk inden for religiøse systemer og kulturformer, og som derfor lader sig afdække af det fænomenologiske begrebsapparat, der benyttes i religionsvidenskaben. At beskrive romanistismen kræver, som jeg ser det, et forudgående kendskab til italiensk fodbold og fankultur i almindelighed. Jeg vil derfor redegøre for udviklingen og tilstanden i det italienske fodboldunivers; fra den første fodboldklubs dannelse i 1893 over fankulturens opståen til nutidens situation. Med afsæt i denne redegørelse vil jeg indlede min fremstilling af romanistismen. Jeg vil med romanisternes egne beretninger som omdrejningspunkt beskrive deres følelser for den klub, de elsker og ærer. Jeg vil vise, hvad de tror på, hvad de håber på, og hvordan de i kraft af deres praksis på stadion forsøger at efterleve troen og påvirke håbet. 2 Set fra et religionsvidenskabeligt synspunkt kan troen, håbet og den rituelle praksis med fordel behandles med udgangspunkt i en teoretisk overvejelse vedrørende frelsesforestillinger. Jeg vil derfor udvikle en frelsesmodel, som vil blive benyttet på det romanistiske materiale. Jeg vil i dette speciale benytte empiri indsamlet i forbindelse med et ophold i Rom i perioderne september til november 2006 samt december 2007. Denne empiri består af bøger, aviser, hjemmesider, TV-, og radioudsendelser samt iagttagelser fra byen Rom og på romanisternes stadion, Stadio Olimpico. Dette speciale arbejder hverken ud fra eller hen imod en eller flere overordnede kultur- og/eller religionsvidenskabelige teorier, og hovedvægten vil lægges på det empiriske materiale, der vil blive analyseret og fortolket inden for rammerne af romanistismens egen logik. Specialet sigter mod at levere en religionsfænomenologisk monografi, det vil sige en analyse og fortolkning af det romanistiske materiale, der henter sit udgangspunkt i et udvalg af de begreber, der benyttes i religionsfænomenologien. Jeg vil i dette speciale benytte begreberne frelse, forestilling, tro, ritual og myter til at give en beskrivelse og analyse af romanistimen. Eftersom disse begreber – og ikke mindst definitionerne heraf – med god ret er at betragte som en videnskab i videnskaben, vil de begrebsdefinitioner, jeg vælger at benytte i dette speciale, blive præsenteret i teksten efterhånden som det analytiske behov herfor opstår. Monografiske fremstillinger af fodboldfankultur har religionsvidenskaben foretaget meget få af, hvilket ikke umuliggør, men besværliggør en komparation. Deskription, analyse og fortolkning af romanistimen vil derfor ikke føre til en komparation, men derimod en refleksion over og diskussion af forholdet mellem fodboldfankultur og religionsvidenskab. Specialet indeholder et appendix med de italienske tekster, der er citeret og oversat i specialets brødtekst. Der henvises til dette appendix på følgende måde: En citeret, oversat tekst vil i specialet få vedhæftet en fodnote, der vil henvise til det sidetal i appendix, hvorpå den italienske originaltekst står. I tilfælde af, at flere originaltekster står på samme side, adskilles de via fodnotenummer. Bagest i dette speciale er vedlagt en cd. På denne ligger der videoklip, lydklip samt digitale udgaver af fire aviser. Specialet kan udmærket læses uden at gøre brug af indholdet på denne cd, men det vil kunne bidrage med at nuancere det skriftlige indhold. Jeg vil henvise til denne cd, efterhånden som behovet herfor opstår. 3 Jeg vil gerne sige tak til Det Danske Institut i Rom for ophold og stipendium i efteråret 2006, min vejleder Mikael Rothstein for engageret og rammende vejledning, idéhistoriker Jens Viggo Nielsen for hård kritik og oversættelseskorrektur, Erling Strudsholm fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet for stor hjælpsomhed, Chistoffer Heie og Jacob Moesgaard for inspiration, Bjørn Erik Niss for behændig korrekturlæsning, samt min familie for støtte og nærvær. 4 2. Refleksivitet – en udvidet indledning Den franske sociolog Pierre Bourdieu har aldrig underkendt sin egen videnskabs politiske og videnskabelige problemer. Gennem hele sit videnskabelige liv har Bourdieu forsøgt at vise, at samfundsvidenskaben ikke er objektiv, men at den kan legitimere sin forskning ved netop at erkende sine begrænsninger - for på den måde at ophæve selvsamme. Samfundsvidenskaben må lære sig selv bedre at kende, den må reflektere over sin videnskabelige berettigelse. Eller med Bourdieus ord: ’En videnskabelig praksis, der undlader at sætte spørgsmålstegn ved sig selv, aner i virkeligheden ikke, hvad den foretager sig’.1 Det, Bourdieu kræver af samfundsvidenskaben, er videnskabelig refleksivitet og selvrefleksivitet. Grunden til, at jeg nævner dette, er, at jeg her indledningsvis selv ønsker at udsætte min egen videnskabelighed for refleksiv gennemlysning. Jeg mener nemlig, at religionsvidenskaben med god ret også hører ind under videnskabsgrenen samfundsvidenskab – hvis ikke af navn, så af gavn. Desuden er mit genstandsområde i dette speciale den moderne fodboldfankultur; et fænomen, der lever og eksisterer i den verden af i dag, som jeg både som privatperson og som en del af videnskaben er påvirket af – og påvirker. Men før jeg for alvor kan gå refleksivt til værks, vil jeg uddybe Bourdieus forestillinger om refleksivitet, da det er retningslinierne herfor, jeg vil følge i dette speciale. 2.1. Videnskabens videnskabelige problem At undersøge sin egen verden er set fra et videnskabeligt og forskningsmæssigt synspunkt ikke uproblematisk. Ifølge Bourdieu sker der nemlig ofte det, at forskerens praktiske og videnskabelige viden sammenfalder. Ved praktisk viden skal forstås den viden, som forskeren gennem hele sit civile liv har indoptaget og kropsliggjort ved almindelig omgang med verden, det vil sige gennem socialiseringsprocesser. Den videnskabelige viden, derimod, er den viden, som forskeren tillærer sig gennem studier, det vil sige begreber, metoder, teorier etc. Det problematiske i, at praktisk viden og videnskabelig viden sammenfalder, er, at disse to former for viden er og skal være to forskellige tilgange til verden. Videnskabens begreber, teorier 1 Bourdieu 2001:218. 5 etc. er rene konstruktioner, der skal bruges til at undersøge virkeligheden. De er ikke virkeligheden. De er modeller 2 og har udelukkende relevans som videnskabelige begreber. En konsekvens af dette oplagte møde mellem praktisk viden og videnskabelig viden er, at kategoriseringer og klassifikationer fra begge videnssystemer gensidigt og ubevidst projiceres over i hinanden 3, hvilket medfører, at subjektive og objektive strukturer sammenfalder. Man glemmer den distance, der er og skal være mellem den kropsliggjorte praktiske viden og den videnskabelige, tillærte rekonstruktion af denne viden.4 Samfundsvidenskaberne