AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, februar 2019 FEBRUAR 2019 Aktuel Ældrepolitik, februar 2019 ● Side 2 af 8 Sundhedsreform Onsdag d. 16. januar 2019 offentliggjorde regeringen sit sundhedsudspil ”Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder”. Ældre Sagen udsendte kort efter en pressemeddelelse til Ritzau samt offentliggjorde vores nyhedsbrev NB, der både indeholdt Ældre Sagens holdning til regeringens sundhedsreform og kom med forslag til, hvilke indsatser Ældre Sagen mener, der er behov for i forbindelse med en evt. kommende sundhedsreform. Ældre Sagen både kommenterede på sundheds- reformen i en større artikel i Berlingske samt deltog i Debatten på DR2 med bl.a. sundhedsministeren. I Berlingske forslog Bjarne Hastrup bl.a., at Lars Løkkes rim ”Hvad der ikke er svært, skal være nært” i stedet skulle hedde ”Det, der er svært, skal behandles af en lærd”. Det har fået en del omtale bl.a. i Politiken og i radioen - ikke mindst fordi Lars Løkke svarede ”Alt er jo svært, hvis man ikke har fået det lært”. Ældres sundhed og trivsel Sundhedsstyrelsen har udgivet en rapport om ældres sundhed og trivsel baseret på de nationale sundhedsprofiler. I rapporten konkluderes det, at sundheden blandt ældre generelt ikke er blevet forbedret i de seneste 10 år. Der er ifølge rapporten ikke tegn på, at den såkaldte ”sunde aldring” for alvor er slået igennem. Rapporten har afstedkommet megen medieomtale, hvor Ældre Sagen har været en central aktør. Vores hovedbudskab har været, at denne undersøgelse viser, at de store besparelser på ældreområdet (eksempelvis reduktionen i hjemmehjælpen med 6,4 mio. timer) ikke kan forklares med, at ældre er blevet sundere, som forklaringen har været fra politikere og embedsmænd. Endvidere har vi sat spørgsmålstegn ved kommunernes evne til at udføre sundhedsfremmeindsatser. Kommunerne har siden strukturreformen i 2007 haft ansvaret for sundhedsfremme. Det har tilsyneladende ikke haft en nævneværdig effekt. Ældre Sagen er i den sammenhæng bekymret for, at kommunerne med det nye sundhedsreformudspil skal have et endnu større ansvar for sundhedsindsatsen for ældre i Danmark. Bekymringen går på, om kommunerne har de fornødne ressourcer og kompetencer til at løfte disse opgaver. Politisk debat i Ældre Sagen Ældre Sagen afholdt d. 6. februar en partilederdebat i campus i Snorresgade. 11 politikere deltog: Mette Frederiksen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF), Kristian Jensen Aktuel Ældrepolitik, februar 2019 ● Side 3 af 8 (V), Peder Hvelplund (EL), Christina Egelund (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Martin Lidegaard (RV), Pia Olsen Dyhr (SF), Søren Pape Poulsen (KF), Stig Grenov (KD) og Pernille Vermund (NB). Tine Götzsche styrede debatten. Knap 300 medlemmer var mødt op for at overvære debatten, og en lang række medier var til stede for at dække arrangementet, herunder DR, som transmitterede hele debatten live på DR2. Herudover blev debatten streamet på Ældre Sagens Facebook-side. Politikerne var inviteret til at debattere de tre temaer, Ældre Sagen har udvalgt som mærkesager op til det kommende folketingsvalg: ’en værdig tilbagetrækning’, ’et værdigt og trygt møde med sundhedsvæsenet’ og ’en styrket pleje og omsorg til svækkede ældre.’ En værdig tilbagetrækning for nedslidte seniorer var det emne, der fyldte mest i debatten. Ældre Sagens og Dansk Magisterforenings forslag om en reform af seniorførtidspensionen blev debatteret, og der var bred politisk enighed om, at denne ordning skal markant forbedres. Allerede d. 7. februar blev emnet diskuteret videre i politisk regi, da forligspartierne bag velfærdsaftalen var indkaldt til møde med beskæftigelsesministeren om pension, herunder seniorførtidspensionsordningen. Herudover drøftede politikerne mulighederne for en differentieret pensionsalder, dog uden bud på konkrete modeller. Under overskriften ’et værdigt og trygt møde med sundhedsvæsenet’ drøftede politikerne bedre sammenhæng, forløbskoordination og bekæmpelse af overbelægning. Der var bred enighed om at tilbyde koordinatorer, tænkt bredt som lægeansvarlige koordinatorer, eller behandlingsvejledere. Debatten kom hurtigt ind på regeringens nye sundhedsreformudspil, og hvorvidt decentralisering eller centralisering er den rette vej videre. Ældre Sagens ønske om nationale kvalitetskrav til kommunerne vakte også genlyd i dele af panelet. Panelet var bredt enig i, at der skal investeres i sundhedsvæsenet, men havde hver deres politiske visioner for, hvilke skattefinansierede modeller, der skulle være bag. Ældre Sagens tredje mærkesag ’en styrket pleje og omsorg til svækkede ældre’ var det sidste tema i debatten. Der var generel enighed om, at mangel på medarbejdere er et altoverskyggende problem, der skal gøres noget ved. Herudover var flere politikere meget opmærksomme på udfordringer med ensomhed og manglende social kontakt blandt ældre. Aktuel Ældrepolitik, februar 2019 ● Side 4 af 8 Konkurser i ældreplejen Ældre Sagen har været i medierne vedrørende et hjemmehjælpsfirmas konkurs. Vi har udtrykt, at der heldigvis er blevet længere mellem konkurser inden for området, samt at de nye regler med hensyn til at kræve større soliditet i firmaerne har været med til at neddæmpe den store konkursbølge, som vi tidligere har oplevet på området. Endvidere pointerede vi, at kommunerne har pligt til at have et beredskab klar, hvor de kan overtage opgaverne med hjælp til de hjemmehjælpsmodtagere, der har brugt det konkursramte firma. Her skal kommunerne sikre, at alle hjemmehjælpsmodtagere fortsat kan få den hjælp, de er bevilget, samtidig med at de skal skabe størst mulig tryghed for den enkelte hjemmehjælpsmodtager. Nyt EU-direktiv om omsorgsdage til pårørende Europa-Kommissionen er kommet med et nyt direktiv om bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner. Udover øremærket barselsorlov til fædre omhandler direktivet også fem familieomsorgsdage for pårørende samt mere fleksible arbejdsforhold for pårørende. Ældre Sagen er positiv over for de fem årlige pårørendedage og har i pressen givet udtryk for, at de fem omsorgsdage vil kunne hjælpe pårørende med både at blive ved med at være pårørende uden selv at blive nedslidte og at bevare relationen til arbejdsmarkedet. Ældre Sagen samarbejdede i 2018 med KMD om en undersøgelse om erhvervsaktive pårørende, der viste, at flere end hver tredje af de adspurgte havde brugt ferie eller fridage på at kunne hjælpe et familiemedlem. 16 % havde meldt sig syge, fordi deres helbred blev påvirket af deres rolle som pårørende. 17 % overvejede helt at forlade arbejdsmarkedet. Ældre Sagen vil løbende følge arbejdet med implementering af EU-direktivet i Danmark. Brand – plejehjem I september 2018 igangsatte Transport-, Bygnings- og Boligstyrelsen en undersøgelse af brandsikkerheden på alle landets plejehjem. De første resultater fra denne undersøgelse blev offentliggjort d. 31. januar, og selvom mange kommuner endnu ikke havde svaret, viste tallene dybt uacceptable tendenser. Værst sås, at hele 75 % af de Aktuel Ældrepolitik, februar 2019 ● Side 5 af 8 plejehjem, der jævnfør bygningsreglementet burde have sprinkleranlæg, ikke havde det. Ældre Sagen understregede i flere medier, at vi finder tallene rystende, ligesom vi forventer handling – og evt. sanktioner – fra minister Ole Birk Olesen. Vi følger fortsat emnet nøje og overvejer aktuelt et samarbejde med Danske Beredskaber. Tyveri på plejehjem Flere medier har i de forgangne uger sat fokus på tyveri på plejehjem med udgangspunkt i et stort antal tilfælde af tyveri på plejehjemmet Tagenshus i Tårnby Kommune. Pårørende har oplevet, at kommune samt politi ikke har taget anmeldelserne alvorligt. Ældre Sagen har udtalt, at vi er uforstående over for kommunens nølen i sagen. Man skal kunne føle sig tryg og sikker på plejehjem, såvel som i eget hjem. Handicapparkeringskort til plejehjem I januar var Ældre Sagen indkaldt til møde i Transport-, Bygnings- og Boligstyrelsen for sammen med bl.a. Danske Handicaporganisationer at give vores input til ændring af bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handicap. Det er besluttet fra ministeriets side, at der fremover skal være hjemmel til at udstede handicapparkerings- kort til fx plejehjem og ældrecentre. Således vil der fremover tilbydes et ikke-personligt kort, som i stedet er knyttet til institutionen. Fra Ældre Sagens side ser vi positivt på dette, da det overflødiggør, at den enkelte ældre med behov for særlig parkering skal søge om – og betale - et personligt kort, ligesom flere frivillige fortæller, at det vil give mere fleksibilitet i forbindelse med aktiviteter ud af huset. Det er dog vigtigt at bemærke, at vi ligesom Danske Handicaporganisationer lægger vægt på, at kortet kun skal benyttes, såfremt der er minimum én person med i bussen, som har et reelt behov (fx pga. nedsat gangdistance eller behov for skærmning). Til mødet i ministeriet opfordrede vi samtidig til, at man ser på det samlede (og utilstrækkelige) antal handicapparkeringspladser i Danmark. Plejehjemspladser – samt lukning af plejehjem D. 30. januar kom nye tal fra Danmarks Statistik, som viste, at andelen af ældre 75+, der bor i ældre- eller plejebolig, er faldet fra 15 % i 2010 til 11 % i 2018. Set med vores øjne er den faldende andel et spørgsmål om mangel på pladser og for stram visitation - ikke om faldende behov. Et emne, som Ældre Sagen mange gange har udtalt sig om til Aktuel Ældrepolitik, februar 2019 ● Side 6 af 8 medierne; at kommunerne er nødt til at være på forkant med den demografiske udvikling og planlægge plejehjem frem for at lukke, således at der er plads