PORTRÆT Theresa Russell ar Nicolas Roeg og Theresa Russell af Henrik Lundgren tragter Gustav Klimts maleri Kysset, be­ Htaget endelig død på hinanden? mærker hun, at parret på lærredet ser - Det var det spørgsmål, de britiske lykkelige ud, og Alex (Art Garfunkel) filmkritikere stillede, da Afsporet (Track svarer: 'Det er fordi de ikke kender hin­ 29) havde premiere i sommer. Og for anden godt nok endnu!’ - Replikken englænderne er det et alvorligt spørgs­ rummer et signalement af de fleste The­ mål, ingen tvivl om det. De ser Nicolas resa Russell-figurer: Man har det bedst Roeg som en af de få instruktører, der med dem, så længe man er tiltrukket af har været i stand til at gøre karriere på deres gådefuldhed. Lærer man først de­ de rigtige præmisser: Skabe sig et navn res hemmeligheder at kende, kan man og en indtjening i Amerika uden at give være temmelig sikker på ubehagelighe­ afkald på det 'europæiske’ særpræg. Nu der. Theresa Russells rollefag er på den skulle det lige passe sig, at han gik ned måde de fatale kvinder, men når kvin­ på sin forbindelse med en skuespillerin­ der bliver skæbnesvangre for mænd, er de, der altid har været lidt mere sex­ det i reglen et spørgsmål om de illusio­ symbol, end de konservative britiske ner, mændene har gjort sig på forhånd. anmeldere brød sig om. Roeg ville faktisk oprindelig have kaldt Strengt taget burde de have gennem­ Bad Timing for Illusions: Alex er fascine­ skuet hende som en af deres egne, allere­ ret af pigen Milena (Russell), han gør sig de i hendes første film. Det var Elia Ka- illusioner om at eje hende og forme zans filmatisering af F. Scott Fitzgeralds hende, men hun unddrager sig hans for­ The Last Tycoon over et manuskript af søg på at besidde hende. Han er psyko­ Harold Pinter - og er der nogen af de log og kommet til Wien på et forsk­ yngre filmskuespillerinder, der har sans ningsstipendium for at frekventere for Pinter-stilen, er det Theresa Russell. Siegmund Freud-instituttet (i en scene Hun behersker, med en fuldkommen­ prøver Milena at komme i seng med hed man ikke har oplevet siden Vivian ham på Freuds berømte sofa!). Alex vil Merchants dage, balancen mellem det som typisk vesterlænding styre og kon­ udfordrende og det uigennemskuelige: trollere sine omgivelser, men Milena er Hun lokker, og hun skubber fra sig, hun ikke til at bestemme over: ’Gid du ville udfordrer, og hun forbliver urørlig. forstå mig mindre og elske mig mere. Hemmeligheden ved at spille Pinter Gid du ville holde op med at definere godt er noget med at kende sine motiver mig’, lyder hendes opfordring til ham. meget godt - og så maskere dem, så Da han ikke er i stand til at efterkomme hverken modspilleren eller publikum den, tager hun en overdosis sovepiller nøjagtig er i stand til at gennemskue og ringer efter ham. dem. Den kunst mestrer Theresa Rus- For en pige som Milena er kærlighe­ sell til fuldkommenhed. den noget selvudslettende, grænseover­ Nuvel, gennembruddet kom ikke skridende. Men da Alex dukker op hos med The Last Tycoon i 1976 (Russell var hende, ringer han ikke efter en ambu­ på det tidspunkt 19 år og overvejede, lance. Han sætter sig ned og venter på, om hun ikke hellere skulle blive dyrlæ­ at hun skal gå i coma, inden han voldta­ ge!) Det amerikanske publikum fik hen­ ger hende. Endelig har han en chance de på lærredet i Ulu Grosbards Straight for at fastholde hende betingelsesløst: Time (78) og på TV i en serie om hustru­ for at hun ikke skal komme til at tilhøre erne i udkanten af Watergate-skandalen nogen anden. Da Milena trods alt over­ (Blind Ambition, 79). Samme år var hun lever, må politiet frafalde deres anklage centrum i Nicolas Roegs Bad Timing, og mod Alex, men Nicolas Roeg fastholder dermed var hendes navn slået fast i en sin: Alex er i hans øjne skyld i en slags europæisk sammenhæng. sjælemord ved sine gentagne forsøg på Nicolas Roeg greb fra starten dobbelt­ at analysere, efterrationalisere og der­ heden hos hende: Det intense, udfaren­ med reducere Milenas ustyrlighed. de kombineret med det uigennemskue­ Efter Bad Timing - der for ægtefæller­ lige. Måske har han i virkeligheden al­ ne Roeg og Russell blev et stykke lykke­ drig fanget hendes herskende evner lig timing - fulgte i 83 Eureka, Roegs bedre end her, hvor hun for den mand­ variation over Or son Welles’ Citizen lige hovedperson forbliver en gåde. Da Kane med Gene Hackman som mange­ de står sammen på kunstmuseet og be­ millionæren Jack McCann og Theresa 16 Russell som hans datter Tracy. Aret efter bryde med klicheerne: For første gang gemand og har besluttet at forlade ham. var hun lånt ud til John Byrum (The Ra- er Theresa Russell ikke primært lanceret Tilsyneladende ligger manden i en ^or's Edge), og i 85 lancerede Roeg hende som en erotisk figur (manden er faktisk blodpøl ovenpå, da Linda i højt humør som selveste Marilyn Monroe i Insignifi- ved at gå fra hende, hans elskerinde ka­ begiver sig ned ad trappen for at sætte cance (der på dansk fik titlen Pigen og rakteriserer hende som 'alkoholiseret sig i bilen. professoren). Pudsigt nok spiller Russell neurotiker'). Linda spiller på en dob­ Dette sidste billede af Theresa Russell, netop ikke på det 'fatale’ i figuren: Hun belthed af noget barnligt og noget mo­ elegant og lækker i sin spadseredragt, på fastholder linjen fra sin første rolle hos derligt: I sin tid har hun måttet give sit vej ud i verden til nye erobringer, er så­ Roeg - Marilyn som en anden Milena, barn fra sig til adoption, og åbenbart dan som man synes, man kender skue­ der søger efter en mening, ikke vil lade har hun, aldrig levet denne krise rigtigt spillerinden: Den sorte enke rider igen. sig binde af omgivelsernes forsøg på at igennem. Hun fantaserer om den mand, Det interessante er det forsøg, Roeg og reducere hende. Således begiver hun sig der dengang voldtog hende (han havde Russell har gjort undervejs: Forsøget på op til fysikeren Einstein med et helt ar­ ordet Mother tatoveret på brystet!) - og at vise en anden, mindre skudsikker fi­ senal af legetøj, som hun vil bruge til at hun fantaserer ikke mindst om den for­ gur under facaden. Det er ikke ubetin­ demonstrere, at hun rent faktisk har svundne søn, der selvfølgelig må ligne get vellykket. Russell - som er en så fan­ forstået hans relativitets-teori og ikke den biologiske far (de spilles af den sam­ tastisk klar, næsten krystallinsk skue­ bare er en dum blondine. Men Einstein me skuespiller, Gary Oldman). En dag spiller, når hun véd nøjagtig, hvad hun har også et par overraskelser til hende. står den unge mand pludselig i hendes gør - virker mat denne gang: Energifat­ Han synes ikke, det er spor prægtigt, at have, hvis det da ikke bare er noget, hun tig og mærkelig uspændstig, som om hun har lært relativitets-teorien uden­ fantaserer sig til: Ved et besøg på en bar hun var blevet smittet af de mange ad: 'Viden er intet', siger han - det er kan betjeningen faktisk ikke se den un­ tvivlrådigheder i filmens ydre opbyg­ bare en måde at meddele, 'at man er ge mand. Men selvfølgelig kan det også ning. Åbenbart har Roeg stået med et enig’. Det afgørende er selve det at tæn­ være, at det hele er noget, han fantaserer uklart manus på et tidspunkt, hvor Rus- ke: at tage sine teorier op til kritisk revi­ sig til: Den mulighed lægger Roeg op til sell ledte efter et andet modnere rollefag sion - at turde drage konsekvenserne af ved at begynde og slutte filmen (efter (inden vampene blev kliché) - men der­ den usikkerhed, man føler. Den poeti­ slut-teksterne!) med det samme billede fra til at hævde, at de har taget død på ske dimension af Theresa Russels spil af ynglingen i skoven. Uanset om det er hinandens kreative energi, er der unæg­ kommer til at ligge her. Under den tilsy­ det ene eller andet har han i løbet af sit telig et skridt. Umiddelbart forekom­ neladende sikkerhed, stjernepræget hos besøg opnået, at 'moderen' har gennem­ mer det søgende i hendes spil et udpræget figuren, lader hun tvivlen skinne igen­ skuet sin dødssyge tørvetriller af en læ- sundhedstegn. nem. Monroes livs-appetit, åbenhed og sårbarhed bliver fuldkommen nærvæ­ S. 16: Bad Timing; Insig- rende i Russels fremstilling. nificance; Black Widoiv. Med Bob Rafelson som instruktør fik Øverst The Last Tycoon Theresa Russell lov at vise, alt det hun med Robert Mitchum; kan som femme fatale: Den sorte enke (87) Straight Time med Dustin spiller 100 procent på det, hun tidligere Hoffmans ben. T.h. Track havde vist - hendes evne til at maskere 29 med Gary Oldman. sine motiver, frækheden, åndsnærvæ­ relsen, den raffinerede uigennemskue- lighed. Den er næsten et prøve kort over Filmografi: The Last Tycoon (Elia Kazan, 76} hendes evner, en sidste grandios de­ Straight Time {Ulu Grosbard, 78) monstration af hendes dygtighed til at Bad Timing (Nicolas Roeg, 79) camouflere det livsfarlige under det kil- Eureka (Roeg, 83) lingeagtige - og dermed rummer rollen The Razor’s Edge (John B yru m , 84) selvsagt en mulighed for at fremstå som Insignificance (Roeg, 85) en reduktion af hendes evner. Black Widow (Bob Rafelson, 87) Afsporet er tydeligvis et forsøg på at Track 29 (Roeg, 88} 17.