Årsrapport 2012 Museet

Årsrapport 2012 Museet

ÅRSRAPPORT 2012 MUSEET Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 145, DK-3900 Nuuk www.natmus.g Årsrapport 2012 for Grønlands Nationalmuseum FORORD I 2012 fik vi søsat et forprojekt til et af vore større indsatsområder inden for forskning, nemlig et tværvidenskabeligt projekt som vi kalder Alle Tiders Mennesker – den globale klimaændring og kulturminderne i Grønland. Projektets formål er at undersøge klima- ændringernes indvirkning på bevaringen af fortidsminder i Grønland. Et pilotprojekt blev afviklet i Nuuk-området i første omgang i samarbejde med forskere fra flere forsknings- institutioner i Danmark. Det er et spændende tiltag som fortsætter i 2013 i fuld vigør. Den første halvdel af året har arbejdspladsen stået i trommedansens tegn. Museet fortsatte indsatsområderne inden for den immaterielle kulturarv med at slå et slag for trommedansen, da det er et område som har museets særlige bevågenhed. Således har vi i samarbejde med udøvende trommedansere arrangeret mange workshops i flere byer, hvor vi aktiverede en del unge mennesker med at få dem til at bygge egne tromme og lærte dem i udøvelse i trommedans og -sang. Det blev et vældig succesfuldt projekt som man lagde mærke til i offentligheden og som allevegne blev positivt modtaget. På formidlingssiden har året også været præget af forberedelse til opsætning af en ny permanent udstilling om de ældste tider og kulturer. Således åbnede vi udstillingen Inutoqqat - Ancient People og som fortæller om de tidligste kulturer fra omkring 2500 f.Kr. og op til år 1200 e.Kr. Årsrapporten vil give et lille indblik i, hvad vi foretager os på museet. Det siger sig selv, at selvom årsrapporten nogle steder er ret konkret og detaljeret, så har den naturligvis ikke alt med og som vi tumler med i hverdagen. Men god læselyst alligevel. Daniel Thorleifsen Direktør 2 ØKONOMI OG REGNSKAB Regnskab og budget Grønlands Nationalmuseum er finansieret med en driftsbevilling fra finansloven på 8.191.000 kr. i 2012, hvoraf der gik ca. 6.130.000 til lønudgifter, svarende til 16 ansatte / årsværk. Museet har en egenindtægt på omkring 600.000 hovedsagelig fra salg fra kiosk, entréindtægter og ved overheads af projektmidler. Eksterne bevillinger Fra NAPA er modtaget 10.000 kr. i støtte til produktion af omslag til DVD´en Jordens Gaver om NKA’s arkæologiske feltskole i nærheden af Narsaq i 2011. Fra Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG) er modtaget 498.000 kr. til forprojektet Alle Tiders Mennesker - Den globale klimaændring og kultur- minderne i Grønland. Fra Villum Fonden er modtaget 539.000 kr. i støtte til projektet Alle Tiders Mennesker - Den globale klimaændring og kulturminderne i Grønland. National Science Foundation (USA) støttede i 2012 to udgravningsprojekter i Grønland som NKA var medarrangør af • En 4 uger lang nødudgravning af et moseområde i Igaliku med velbevarede kulturlevn fra nordbotiden. Der blev ydet støtte på i alt 200.000 USD til udgravning og efterbearbejdning, og • prøvegravning og rekognosceringer ved Iita i Inglefield Land som gennemførtes i samarbejde med University of California, Davis. Efter ansøgning til Departementet for kultur har vi fået en bevilling til Living Human Treasurer-projektet på 295.000 kr. PROJEKTER Samarbejdsprojekter i relation til undersøgelse og forskning Daniel Thorleifsen har deltaget i et nordisk historieskrivningsprojekt med deltagelse af historikere fra Grønland, Island, Færøerne, Norge og Danmark. Dette samarbejde forløb gennem VNH-netværket, som er et fagligt netværk for samarbejde omkring dokumenta- tion, historieskrivning og formidling af de vestnordiske landes fælles historie. Netværket udgav bogen: Naboer i Nordatlanten. Færøerne, Island og Grønland. Hovedlinjer i Vest- nordens historie gennem 1000 år (Faroe University Press 2012). Daniel Thorleifsen var projektleder, medredaktør og medforfatter af bogen. 3 Souschef Georg Nyegaard har i forbindelse med en bondes markdræning været medar- rangør af en arkæologisk undersøgelse af et fugtigt markområde, som ligger ved ruinerne af det norrøne bispesæde i Igaliku i Sydgrønland. Den arkæologiske udgravning fandt sted i samarbejde med Hunter College (City University of New York), Institute of Archaeology (University of Iceland) og Danmarks Nationalmuseum. Der fremkom et rigt norrønt fundmateriale, som efterfølgende undersøges i samarbejde med de nævnte insti- tutioner. Museumsinspektør Hans Lange har i samarbejde med University of California, Davis, gennemført en arkæologisk prøveudgravning i Inglefield Land i Nordvestgrønland. Der påvistes velbevarede, stratigrafiske kulturlag fra Sen Dorset kultur. Desuden gennemfør- tes arkæologiske rekognosceringer i området. Alle Tiders Mennesker Museumsinspektør Pauline K. Knudsen har ledet et tværvidenskabeligt forskningspro- jekt Alle Tiders Mennesker. Projektets formål er at undersøge klimaændringernes ind- virkning på bevaringen af fortidsminder i Grønland. Et pilotprojekt er afviklet i 2012 i Nuuk-området i samarbejde med forskere fra Statens Naturhistoriske Museum i Dan- mark, Københavns Universitet og Danmarks Nationalmuseum. Projekt fortsætter i 2013 og udvides også til andre dele af Grønland. Første del af forprojektet til Alle Tiders Mennesker – den globale klimaændring og kul- turminderne i Grønland blev afviklet i perioden 20. august – 8. september. Formålet med forprojektet var at genbesøge tidligere undersøgte arkæologiske lokaliteter for have et sammenligningsgrundlag for vurderingen af bevaringsforholdene. Projektet foretog også en undersøgelse af en endnu ikke undersøgt lokalitet og rekognoscerede et arkæologisk ukendt område. Forprojektet vil danne grundlag for et større projekt, som skal kortlægge truede kulturminder i Grønland, foretage en prioritering af de kulturminder som skal mo- niteres eller dokumenteres, samt forske i bevaringsforhold og klimaets indlydelse på kul- turminderne. Nordbo-lokaliterne som indgik i projektet var Kilaarsarfik/Sandnes, Tummerallip Tasia og den næst østligste nordbogård i Austmannadalen. Ved alle tre lokaliteter blev lavet prøvehuller og boringer, indsamlet fund og jordprøver til vurdering af bevaringsforhold og til laboratorieforsøg. Bevaringsforskerne foretog målinger på parametre, som har særlig betyding for bevaringsforhold i møddinger og der blev indlejret moderne prøver til brug for analyse. I Kilaarsarfik blev desuden opsat en klimastation og udtaget prøver til pollen- og DNA-analyser. Der blev også foretaget en undersøgelse af kystmorfologien og opmåling af kystlinien for en vurdering erosionsforholdene. En rekognoscering af de arkæologisk set ukendte områder umiddelbart øst for Qeqertar- suatsiaat blev indledt. Området viste sig at være meget rigt på bosættelser fra Thule- 4 kulturen. 10 lokaliteter blev registreret og på den største boplads, Kangillermiut, blev der registreret 76 anlæg. Rekognosceringen fortsætter i 2013 i områder hvor der ifølge lokal- befolkningen skulle være endnu flere ruiner og grave. Kangerluarsussuaq, en nedlagt boplads, som tidligere ikke er registreret og undersøgt ar- kæologisk, selvom der er kendskab til det store og tykke møddingslag på stedet. Den nedlagte boplads blev kortlagt og registreret. Der blev også foretaget en afrensning af møddingens erosionsprofil på 2,2 m. Der blev opsat en klimastation og indsamlet prøve- materiale til analyser og forsøg ligesom på de omtalte Nordbo-lokaliteterne; prøver til DNA-analyse blev dog ikke indsamlet. Prøveborringer blev foretaget mange forskellige steder i møddingsområdet. Kystmorfologien blev ligedes undersøgt. Der blev desuden genbesøgt en Inuit-lokalitet ved Kangeq vest for Nuuk. Her blev der foretaget afrensing af et tidligere udgravningsprofil, som blev tildækket med en plade, da det afrensede profil kan indgå i formidlingen til de mange turister som besøger stedet. Der blev lavet et prøvehul i møddingen og taget prøver til analyser og foretaget under- søgelser som beskrevet i det ovennænte. Projektleder afholdte d. 30. august et borgermøde i Qeqertarsuatsiaat med præsentation af de arkæologiske undersøgelser i området og dialog med borgerne om kulturminder i området. Living Human Treasurer-projekt I juni 2011 affattede NKA et oplæg og indstilling til, at Naalakkersuisoq for kultur kunne oprette et program for en særlig permanent ordning mhp. fremme af den immaterielle kulturarv, nærmere bestemt ved udpegning af levende bærere af viden og skikke indenfor immateriel kulturarv som vi på grønlandsk kan kalde Eriagisassanik Attassisut. Vi fore- slog, at NKA kan være den instans, som står for ordningen: Naalakkersuisut opretter en ekspertkomité der tager stilling til, hvilke elementer af den immaterielle kulturarv, der skal omfattes af ordningen og som indstiller til Naalakkersuisut om hvem der i givet fald skal udnævnes som Eriagisassanik Attassisut indenfor bestemte områder. NKA foreslog konkret, at vi tog fat på trommedans som et pilot projekt, hvor vi forsøgsvis udpeger tre aktører indenfor trommesang og -dans, som kan være Eriagisassanik Attassisut i et år. Denne gruppe vil i løbet af perioden samles for indledende drøftelse med NKA, for sene- re at agere med udøvelse, foredrag og undervisning inden for emnet. I løbet af efterået 2011 fik vi en særbevilling fra departementet for kultur på 295.000 kr. som skal bruges til et forpilotprojekt. Efter forarbejder med at udpege aktører fandt vi to trommedansere, Leif Immanuelsen og Hivshu Robert Peary II. Vi startede med at invitere de to til en workshop, hvor de sammen med NKA drøftede de videre tiltag. Workshoppen

View Full Text

Details

  • File Type
    pdf
  • Upload Time
    -
  • Content Languages
    English
  • Upload User
    Anonymous/Not logged-in
  • File Pages
    26 Page
  • File Size
    -

Download

Channel Download Status
Express Download Enable

Copyright

We respect the copyrights and intellectual property rights of all users. All uploaded documents are either original works of the uploader or authorized works of the rightful owners.

  • Not to be reproduced or distributed without explicit permission.
  • Not used for commercial purposes outside of approved use cases.
  • Not used to infringe on the rights of the original creators.
  • If you believe any content infringes your copyright, please contact us immediately.

Support

For help with questions, suggestions, or problems, please contact us