05 Videnskabelig årsrapport København Maastricht Rom Rigshospitalet er Danmarks absolut største forskningsproducerende hospital. Knap halvdelen af al forskning i den kommende Region Hovedstaden udgår fra Rigshospitalet. Her leverede læger, molekylærbiologer, fysikere, biokemikere og andre forskere igen i 2005 en stor videnskabelig produktion, et stigende antal ph.d.- og dr.med.-grader – samt et antal publikationer i anerkendte internationale tidsskrifter. www.rigshospitalet.dk Forord Rigshospitalet er Danmarks absolut største forskningsproducerende Forskning i international topklasse hospital. Knap halvdelen af al forskning i den kommende Region ”Danmark har brug for forskning i international topklasse”, lyder Hovedstaden udgår fra Rigshospitalet. Her leverede læger, mole- det fra Videnskabsministeren og fra Danmarks Forskningspolitiske kylærbiologer, fysikere, biokemikere og andre forskere igen i Råd og – ”Danmark har brug for en dynamo og spydspids, der 2005 en stor videnskabelig produktion, et stigende antal ph.d.- kan være med til at løfte landet op på eliteniveauet, når det gælder og dr.med.-grader – samt et stigende antal publikationer i aner- forskning”, siger formanden for den kommende Region Hovedstaden. kendte internationale tidsskrifter. Som direktion er vi helt enige, og vi har gennem år dokumenteret, Rigshospitalet er en af de sundhedsinstitutioner i Danmark, hvor at Rigshospitalet er i stand til at levere ”varen”! Det skyldes en mest forskning omsættes til patientbehandling. Siden “Lov om lang række forhold, som nok fortjener en repetition: Rent geogra- opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner” trådte i kraft i år fisk er flere store, tværfaglige forskergrupper samlet et sted – 2000, har hospitalets ansatte anmeldt 80 opfindelser til hospitals- nemlig der, hvor det rigtige patientgrundlag er til stede. Det sikrer direktionen. Rigshospitalet har valgt at overtage rettighederne til i daglig, faglig inspiration og synergi – et ”must” for også fremover alt 22 af disse opfindelser, og på grundlag af disse har hospitalet at kunne tiltrække og ikke mindst fastholde de allerbedste talenter indgået 12 licensaftaler og etableret fire selskaber, som har til blandt yngre forskere. Dernæst har offentlige midler sikret funda- formål at udvikle en eller flere opfindelser, så de kan anvendes i mentet i form af den nødvendige basisfinansiering, der har mulig- patientbehandlingen. Det tætte samspil mellem klinisk forskning gjort opbygningen af nogle unikke forskningsmiljøer og igangsæt- og erhvervslivet – fx lægemiddel- og medikoindustrien – giver ning af vigtige forskningsprojekter. For det er i kraft af basismidlerne, gevinster for såvel patienter som samfundsøkonomien. at hospitalet har været i stand til at præstere en forskning, som eksterne fonde og virksomheder finder det attraktivt at investere Gennem årtier har hospitalet opbygget en række stærke, tvær- i – ²/³ af hospitalets samlede forskningsmidler er eksterne. faglige forskningsmiljøer, der muliggør forskning på højt interna- tionalt niveau – med implikationer i form af ny, mere præcis diag- Forskningen er Rigshospitalets varemærke. Det forpligter – det nostik samt mere effektive og skånsomme behandlinger til gavn ved vi. Og vi satser målrettet på fortsat at være Danmarks spyd- for patienterne. spids på området sundhedsvidenskabelig forskning på eliteniveau Det daglige, tætte samarbejde mellem forskere og patienter og – i en velkommen konkurrence med såvel indenlandske som læger i klinikken går hånd i hånd. Med det afsæt intensiverede udenlandske kolleger. Det forudsætter imidlertid politisk opbak- Rigshospitalet derfor i 2005 sit nationale forskningssamarbejde ning baseret på et verdensbillede, der omfatter såvel regionale, ved gennem samfinansiering med sygehuse i Østdanmark at tage nationale som internationale sammenhænge og perspektiver. initiativ til at oprette et antal nye introduktionsstillinger på Rigshos- Herunder at sikre andre og nye former for finansiering og støtte – pitalet – målrettet yngre læger med særlig interesse for forskning. således, at vi også fremover vil kunne fremvise eksempler på forskning i verdensklasse, sådan som dem, vi med stor glæde præsenterer på de følgende sider. Direktionen København Hospitalsdirektør Jørgen Jørgensen, Sygeplejedirektør Helen Bernt Andersen, Lægelig direktør Jannik Hilsted. www.rigshospitalet.dk Amsterdam København Alliance med Holland sikrer ilt til hjernen At tage flyet til Amsterdam tager ikke længere tid end at tage Hidtil har det ikke været muligt at måle iltindholdet i hjernen under toget til Århus. Og med telefon og mail går kommunikationen i et anæstesi – man har alene kunnet måle, hvor meget ilt, der er i forskningssamarbejde hurtigt, uanset hvor på jordkloden, man blodet ved at gennemlyse en finger med infrarødt lys. Men det befinder sig. siger ikke noget om iltindholdet i hjernen, da det bl.a. afhænger – Sagen er, at ligesom naboer stimler sammen for at give sit besyv af det tryk, blodet transporteres til hjernen med. med, når der skal rejses en flagstang i en have, så stimler vi forskere sammen især inden for eget speciale, når andre forskere laver Infrarødt lys afslører iltindholdet noget, som vi finder interessant – det gælder uanset landegrænser, Samarbejdet med den hollandske professor begyndte med Niels fortæller professor og overlæge Niels H. Secher fra Anæstesi- og H. Sechers interesse for at afprøve og teste måleudstyret, som Operationsklinikken i Abdominalcentret på Rigshospitalet. er udviklet i Holland. Således har Niels H. Secher og professor Johannes Van Lieshout – Vi anskaffede en af de første maskiner i 1991 og målte udstyrets fra Academic Medical Center på University of Amsterdam gennem evne til at måle korrekt ved at opsamle blod fra hjernen via et et nu tiårigt samarbejde stukket hovederne sammen og forsket i kateter, som jeg lagde ind bag øret på forsøgsdeltagere. Derefter non-invasive metoder til at måle hjernens blodgennemstrømning målte vi ilten i det udtagne blod og regnede iltindholdet i hjernen med. Indholdet af ilt i hjernen er afgørende for, om der opstår ud for til sidst at sammenholde det med apparatets målinger. hjerneskader, og f.eks. kan voldsomme blødninger under opera- De første apparater var fuldstændigt håbløse, fortæller Niels H. tioner føre til for lidt ilt til hjernen. Secher. – Besvimelse er første tegn på for lavt iltindhold i hjernen, men De videnskabelige artikler, som Niels H. Secher og hans forsker- under bedøvelse kan vi jo ikke se, om patienten besvimer. En gruppe udgav, vakte Johannes Van Lishouts interesse. Han kon- simpel og præcis måde at aflæse iltindholdet på er derfor et taktede Rigshospitalets anæstesiprofessor, og sammen har de kæmpe fremskridt, siger Niels H. Secher. siden kalibreret og forbedret apparaterne. Niels H. Secher og Man besvimer, hvis indholdet af ilt falder blot ti procent. Men man kan stadig cykle, hvis iltindholdet i musklerne falder 90 procent. Hvorfor hjernen kræver stabil tilførsel af ilt, udforsker Rigshospitalets professor i anæstesi Niels H. Secher i et mangeårigt samarbejde med hollandsk forsker. Professor og overlæge Niels H. Secher, Anæstesi- og Operationsklinikken, Abdominalcentret hans forskerteam, som i 2005 talte i alt 39 besøgende forskere I dag anvendes Cerebral Oximeter ikke blot til operationer, der er fra hele verden, har stået for kalibreringen, og Van Lishout og særlige risikofyldte for hjernen. Rigshospitalet, er det eneste hans team for at udvikle teknikken i udstyret. hospital i landet, der har udstyret. Sammen med Johannes Van Cerebral Oximeter hedder udstyret. En såkaldt optode – en slags Lishout anvender Niels H. Secher også udstyret til ny forskning i blød plade, som udsender infrarødt lys i den ene ende og opsamler hjernens måde at transportere ilt frem og tilbage på. det i den anden – sættes på hovedbunden. Optoden er forbundet – Reglerne er tilsyneladende anderledes for hjernen. Selvom den med ledninger til selve måleapparatet, hvor iltindholdet i hjernen burde have ilt nok, er det ikke sikkert, at det er nok alligevel. Man kan aflæses. Røde tal viser det øjeblikkelige iltindhold, og en besvimer, hvis iltindholdet i hjernen falder ti procent. Men man kurve viser over tid, hvordan iltindholdet har artet sig. kan stadig cykle, selvom der kun er ti procent ilt tilbage i musk- – Vi har fem apparater i dag, som vi anvender under operationer, lerne. Formentlig er det fordi, der er en dobbelt diffusionsvej, hvor der er særlig risiko for, at iltindholdet i hjernen falder. Det fordi hjernens kapillærer er omgivet af hjernens støtteceller. At vi gælder f.eks. ved levertransplantationer, hvor patienten mister kan anvende Cerebral Oximenter og stole på det, inspirerer os til meget blod, og ved operationer på en halspulsåre, hvor åren at lave sådanne undersøgelser, siger Niels H. Secher. lukkes af, og den anden halspulsåre skal klare tilførslen af ilt til hjernen alene, forklarer Niels H. Secher. Forskningstradition For Johannes Van Lishout betyder traditionen med forskning i Diskussioner førte til samarbejde human fysiologi i København, der har været til stede lige siden I dag tør Niels H. Secher og Johannes Van Lishout således stole August Krogh i 1920 fik Nobelprisen i medicin og fysiologi, meget. på måleudstyret. Det gør professor Albert Gjedde, leder af PET- Det gør også Niels H. Sechers forskning på Rigshospitalets centret på Århus Universitetshospital i øvrigt også. Albert Gjedde Abdominalcenter og Center for Muskelforskning. har gennem mange år ved hjælp af funktionel MR-skanning målt – København