MUSEERBORGERE OG BÆREDYGTIGE LØSNINGER MUSEERBORGERE OG BÆREDYGTIGE LØSNINGER JACOB THOREK JENSEN & IDA BRÆNDHOLT LUNDGAARD KAPITEL 3 INDHOLD MEDBORGERSKAB OG TRANSFORMATION HVORFOR TRANS FORMATIVE PROCESSER? 134 MIKKEL BOGH & BERIT ANNE LARSEN BÆREDYGTIGE VINGER – ET POSTFEMINISTISK BLIK PÅ MUSEER 150 CARLA PADRÓ MUSEUMSFUSION OG BRUGERDREVET TRANSFORMATION 170 INGEBORG SVENNEVIG & ESKIL VAGN OLSEN FORORD 4 GENTÆNKNING AF FORTIDEN, NUTIDEN OG FREMTIDEN LÆSEVEJLEDNING 6 – KUNST, STEDSANS OG SAMFUND 182 BIDRAGSYDERE 10 ALIA RAYYAN KAPITEL 1 KAPITEL 4 BRUGERE OG BÆREDYGTIGE RELATIONER STEDSANS OG METAMORFOSER MUSEERNES BRUGERE OG BRUGERNES MUSEER 18 NATURHISTORISKE MUSEER VED ET VENDEPUNKT 198 JACOB THOREK JENSEN & IDA BRÆNDHOLT LUNDGAARD HANNE STRAGER MUSEER I CENTRUM AF BÆREDYGTIG SAMFUNDSUDVIKLING 58 HVORDAN KAN MUSEER BIDRAGE TIL SOCIAL OG KULTUREL FORANDRING? 212 JACOB THOREK JENSEN & IDA BRÆNDHOLT LUNDGAARD LORENA SANCHO QUEROL & EMANUEL SANCHO BRUGERUNDERSØGELSENS METODE 82 GENTÆNKNING AF ØKOMUSEET 232 KIM CLAUSEN, PETER CARSTENSEN & IBEN GRANUM MØLLER KAPITEL 2 KAPITEL 5 MANGFOLDIGHED OG ORGANISATIONSUDVIKLING KULTURARVSLEDELSE OG SOCIAL FORANDRING HVAD ER BÆREDYGTIGHED? 94 MUSEERNES SAMFUNDSMÆSSIGE ROLLE 252 LENE FLORIS & CHRISTIAN HEDE CHRISTINE BUHL ANDERSEN & NILS M. JENSEN BLINDE VINKLER (EN REJSENDES FORTÆLLING) BIG DATA, PRAKSIS OG POLITIK 268 PAUL MOORE – NOTER OM KULTURELT MEDBORGERSKAB, MAGT, ANERKENDELSE OG FORSKELLIGHED 110 TEMI ODUMOSU MENNESKER OG POLITISKE MUSEER FORSKNINGSBASERET REFLEKSIV PRAKSIS 120 – KAMPPLADSER OG MULIGHEDSRUM FOR KULTURARV 280 EMILY PRINGLE METTE SKEEL BILAG DELTAGENDE INSTITUTIONER 293 SPØRGESKEMA 297 FOTOKREDITERING 302 FORORD Bæredygtighed er i dag øverst på dagsorden – også for museerne. Kulturstyrelsen Brugerundersøgelsen er i sig selv en bæredygtig løsning, hvor de statslige og har derfor valgt at præsentere resultaterne af Den nationale brugerundersøgelse statsanerkendte museer og Kulturstyrelsen, i samarbejde med andre kultur- 2014 ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Det bygger på en kompleks forståelse institutioner, universiteter og Organisationen Danske Museer, har genereret af bæredygtighed, som inkluderer mange forskellige parametre. Kulturstyrelsen et unikt kvantitativt datamateriale. Brugerundersøgelsen er et resultat af en præsenterer med publikationen Museer – Borgere og Bæredygtige Løsninger øget transparens om museernes brugerprofiler og et fælles afsæt for professi- resultater, erfaringer og udfordringer, Brugerundersøgelsen har identificeret de onel udvikling af museerne gennem vidensdeling af resultater og erfaringer sidste seks år. museerne imellem og med det omkringliggende samfund. Brugerundersøgelse er et redskab til at udvikle relevante og aktuelle museer Museer – Borgere og Bæredygtige Løsninger bygger videre på Kulturstyrelsens med adgang til kultur for alle borgere i alle kroge af Danmark. Det er en klar publikationer Museums – Social Learning Spaces and Knowledge Producing politisk målsætning i Museumsloven. Som det er beskrevet i bemærkningerne Processes, 2013, og Museer – Viden, Demokrati, Transformation, 2014. Her til museumsloven, skal de statslige og statsanerkendte museer “… bidrage til præsenteres praktiske og teoretiske erfaringer og analyser af Brugerunder- at perspektivere den aktuelle samfundsudvikling og -debat. Samtidig skal de søgelsens lokale og nationale resultater med bidrag af markante danske og også være med til at danne grundlag for løsning af samfundsmæssige opga- udenlandske museumsledere og -medarbejdere samt forskere. ver. Museerne skal som noget helt centralt udvikle kultur- og naturarv som en ressource i det danske samfund, herunder udvikle betydning og anvendelse Det er afgørende for Kulturstyrelsen at fremme vidensdeling og erfaringsud- heraf for såvel den enkelte borger som for samfundet som helhed. Museernes veksling internationalt på kulturområdet. Derfor deler vi vores danske erfaringer samfundsmæssige rolle skal styrkes, og museerne skal bidrage til samfundets med Brugerundersøgelsen internationalt, samtidig med vi inviterer udenlandske udvikling og til almen dannelse gennem oplevelser, inspiration, læring, kritisk eksperter til at forholde sig og fortolke undersøgelsens resultater til inspiration refleksion og medborgerskab.” for den danske museumssektor. Børn og unge får som selvstændige brugergrupper særlig opmærksomhed i disse år. Med den nye folkeskolereform bliver det stærke fokus på samspillet OLE WINTHER mellem skole og museer yderligere styrket. Det er frugtbart både for børn og Kontorchef, Kulturstyrelsen unge og for museerne. Børn og unge kan anlægge nye og friske perspektiver på kulturarv og museernes opgaver og roller. Og samtidig udgør museer et særligt offentligt rum og mødested for læring på tværs af generationer. Børn og unge kan gennem viden om vores kultur blive aktive medborgere, der bidrager til udvikling og skabelse af fremtidens samfund. BORGERE OG BÆREDYGTIGE LØSNINGER > FORORD 4 5 BORGERE OG BÆREDYGTIGE LØSNINGER > FORORD LÆSEVEJLEDNING BRUGERE OG BÆREDYGTIGE RELATIONER Dernæst følger artiklen “Blinde Vinkler (En Rejsendes Fortælling) – Noter om Artiklen “Museernes Brugere og Brugernes Museer” præsenterer hovedresul- Kulturelt Medborgerskab, Magt, Anerkendelse og Forskellighed” af forsker på taterne fra Brugerundersøgelsen på de statslige og statsanerkendte museer i Malmøs Universitet Temi Odumosu. Hun identificerer centrale udfordringer Danmark fra 2014. Artiklen belyser brugernes vurderinger af museernes ker- og mål for udvikling af transformativt lederskab i kulturarvssektoren. Artiklen neydelser, brugernes motivations- og læringsadfærd, vidensniveau i forhold anlægger et postkolonialt blik på museumsfeltet og inddrager forfatterens per- til det som museet beskæftiger sig med og brugernes kulturelle tilknytning til sonlige erfaringer som immigrant i Danmark. andre lande end Danmark. Endvidere præsenterer artiklen brugernes fordeling i TNS Gallup kompas, som sammenholdes med kompassegmenteringen af den Kapitlet afrundes med artiklen “Forskningsbaseret Refleksiv Praksis” af Emily danske befolkning. Derudover redegør artiklen for brugernes socioøkonomiske Pringle, som er leder af Tate Museernes nye forskningscenter for læring. I artik- baggrundsvariable, som også sammenholdes med data om den danske befolk- len diskuteres aktuelle udfordringer for museer med udgangspunkt i en forsk- ning. Artiklen præsenterer både hovedtal for danske og udenlandske brugere. ningsbaseret praksis, som er grundlaget for etableringen af det nye center på Tate Museerne. Det er en praksis, som bygger på aktionsforskning, co-creation, Dernæst følger artiklen “Museer i Centrum for Bæredygtig Samfundsudvikling”. flerstemmighed, kreativitet og risikovillighed. Her bliver resultater og udviklingstendenser for de seks år Brugerundersøgel- sen er gennemført præsenteret. Artiklen perspektiverer Brugerundersøgelsens resultater i en teoretisk og metodisk kontekst, i forhold til, hvordan museer kan MEDBORGERSKAB OG TRANSFORMATION bidrage til bæredygtig samfundsudvikling. Kapitlet indledes med artiklen “Hvorfor Transformative Processer?”, som er for- fattet af direktør for Statens Museum for Kunst Mikkel Bogh og formidlingschef Berit Anne Larsen. Artiklen tager udgangspunkt i museets lokale brugerunder- MANGFOLDIGHED OG ORGANISATIONSUDVIKLING søgelse og reflekterer over, hvordan museet arbejder strategisk med at udvikle I artiklen “Hvad er Bæredygtighed?” reflekterer Nationalmuseets vicedirektør, en relevant og aktuel praksis i nutidens samfund. Forfatterne fra Danmarks Lene Floris, og museets formidlingschef, Christian Hede, over, hvordan museet hovedmuseum for kunst forholder sig til museets demokratiske forpligtigelser, arbejder strategisk med brugerperspektiver ud fra forskellige bæredygtigheds- og hvordan medborgerskabsperspektivet danner grundlag for transformativ parametre, bl.a. et økonomisk. Artiklen tager udgangspunkt i Nationalmuseets organisationsudvikling og ledelse. lokale brugerundersøgelser på de mange forskellige udstillingssteder, museet består af, og forholder sig til hvordan Nationalmuseet i de kommende år kan I artiklen “Bæredygtige Vinger – Et Postfeministisk Blik på Museer”, af den tiltrække endnu flere brugere ved at udvikle museets brand. I forlængelses heraf spanske forsker og forfatter Carla Padró, elaborerer hun over, hvordan post- præsenterer artiklen det kulturhistoriske hovedmuseums strategiske målsæt- feministisk teori kan være med til at udvikle museologien i en retning, hvor ninger i forhold til bæredygtig udvikling med brugerperspektiv. brugere og medarbejderes trivsel er udslagsgivende for museets succes. Artik- BORGERE OG BÆREDYGTIGE LØSNINGER > LÆSEVEJLEDNING 6 7 BORGERE OG BÆREDYGTIGE LØSNINGER > LÆSEVEJLEDNING len understreger, hvorfor transformative praksisser, der tager udgangspunkt i Afslutningsvis følger artiklen “Gentænkning af Økomuseet” af museumsdirektør social retfærdighed, må være lokalt funderet og kontekstbestemte. Forfatteren for Ringkøbing-Skjern Museum Kim Clausen, museumsinspektør, souchef Peter argumenterer for nødvendigheden af nye formater for museumspraksis, der Carstensen og markedsføringsansvarlig Iben Granum Møller. Forfatterne udfolder bygger på flerstemmighed og kulturelt medborgerskab. deres tanker og overvejelser i forbindelse med udviklingen af Ringkøbing-Skjern Museum, og dermed præsenterer de deres gentænkning af det franske økomu- Dernæst følger artiklen “Museumsfusion og Brugerdrevet Transformation” af seumsparadigme i det 21. århundrede. Artiklen identificerer