RedigeRet af René S. ChRiStenSen, ASbjøRn RiiS-KnudSen, PeteR FranSen, Gitte LundageR, Mette thøGeRSen oG henRiK hARnow (AnSv.) jernbanehistorie jernbanernes teknologi- og kulturhistorie 2013 danmaRks jeRnbanemuseum indhold 3 foRoRd 4 fugleflugtslinjen – som et kontroversielt internationalt projekt Af Martin Schiefelbusch “stationstiden” 30 – og da byerne flyttede på landet Af Mette Ladegaard Thøgersen med et lokomotivs bRusen i kRoppen 52 – om at forme jernbanerejsen, og jernbanerejsens omformninger Af Anders Møller mindRe lokomotiveR 70 overtaget fra København-Slangerup Banen og Sydfyenske Jernbaner Af Steffen Dresler bevaRingsplan 86 – for rullende materiel i Danmarks Jernbanemuseum Af René S. Christensen, Gitte Lundager og Henrik Harnow 106 anmeldelseR jeRnbanehistoRie 2013 Jernbanernes teknologi- og kulturhistorie Årsskrift for Danmarks Jernbanemuseum Årsskriftet udgives af Danmarks Jernbanemuseum Dannebrogsgade 24 Dk 5000 Odense C Tlf. 66 13 66 30 [email protected] www.jernbanemuseum.dk Redaktion René S. Christensen Peter Fransen Asbjørn Riis-Knudsen Gitte Lundager Mette Ladegaard Thøgersen Henrik Harnow (ansv.) Grafisk tilrettelæggelse: Haurand Grafisk Tryk: Strandbygaard Grafisk Oplag 2.500 ekspl. © Danmarks Jernbanemuseum og forfatterne Eftertryk uden forfatternes eller museets tilladelse er ikke tilladt. Forsidefoto Afgang, Rodevang fot. (Danmarks Jernbanemuseum). Bagsidefoto Spontan poesi på Centralværkstedet i København, sommeren 2013 (Fl. Wedell fot.). ISSN: 2245-9499 forord Kære læser af Jernbanehistorie. Du holder nu første udgave bejdskrævende, men den giver også bedre og mere gennem- af Jernbanehistorie i hænderne, og både redaktionen og Dan- arbejdede artikler til glæde for læserne. Redaktionen er sam- marks Jernbanemuseum vil gerne fortælle lidt om baggrunden mensat af personer med bred jernbanehistorisk baggrund. for det nye tidsskrift, som også er museets årsskrift – og lidt Den første udgave af Jernbanehistorie rummer tre fagfæl- om den linje, vi har lagt for årene, der kommer. lebedømte artikler. Den første af Martin Schiefelbusch om- Danmarks Jernbanemuseums Venner har i en længere år- handler den vigtige proces mellem Danmark og Tyskland i for- række hvert år modtaget årsskriftet Tog i tiden, som har budt bindelse med anlæggelsen af Fugleflugtslinjen, der har 60-års på mange gode og varierede artikler om de danske jernbaners jubilæum i år. Artiklen følges af Mette Thøgersens blik på sta- historie. Når museet har valgt at ændre tidsskriftets profil og tionsbyer og rurale byer, de nye byer, der opstod i anden del af at give det en grafisk modernisering, skyldes det flere forhold. 1800-tallet, og som er så stærk en del af det moderne Dan- Danmarks Jernbanemuseum har pligt til at forske og til at for- marks historie. Endelig følger etnologen Anders Møllers arti- midle god forskning på museets område, og det ønsker vi at kel om den sociale læreproces, det var at køre med tog i jern- gøre med Jernbanehistorie. Idéen er, at tidsskriftet opsamler banens barndom. spændende og vigtig ny forskning om jernbanernes historie De tre fagfællebedømte artikler efterfølges af to ikke fag- i Danmark, men også gerne med udblik til udlandet. fællebedømte. Det drejer sig om Steffen Dreslers artikel om Jernbanehistorie er et tidsskrift, der har en bred tilgang til DSB’s overtagelse af lokomotiver fra privatbaner og loko- jernbanehistorie – jernbanernes fascinerende og samfunds- motivernes ”livsforløb” frem mod udrangering og skrotning mæssigt vigtige historie er kulturhistorie i bredeste forstand, samt en artikel af museets medarbejdere, Gitte Lundager, og tidsskriftet har som mål at favne jernbanernes politiske, René Christensen og Henrik Harnow. Denne artikel kaster et sociale, tekniske, mentale og økonomiske historie. Der vil fort- blik på den omfattende proces, som museet har påbegyndt i sat være fokus på teknologihistorien, sådan som Tog i tiden efteråret 2013 med registrering og vurdering samt i visse til- har haft det, men der vil også blive åbnet for artikler med fælde udskillelse og kassation af rullende materiel i museets bredere fokus. for store samlinger. Jernbanehistorie bringer på de sidste sider Når Jernbanehistorie overvejende kan rette sig mod pub- et par anmeldelser af vigtige publikationer – vi vil gerne an- licering af længere, forskningsbaserede artikler skyldes det melde flere og opfordrer til at indsende bøger til anmeldelse. også, at museet på et andet område har ændret på den vante Redaktionen håber, at museets venner vil modtage Jern- form. Museets lille Nyt er i årets løb blevet til et moderne lay- banehistorie positivt og med interesse og opfordrer til, at idéer outet Nyhedsbrev med plads til mere stof. Fra 2014 udkom- til artikler eller korte beskrivelser af artikler – såkaldte abstracts mer Nyhedsbrev elektronisk, og dermed er der basis for at – fremsendes til redaktionen, også gerne fra de nordiske lande. udkomme med flere sider og med flere bidrag. Nyhedsbrev På museets nye hjemmeside, der præsenteres før den nye dækker dermed behovet for kortere artikler, meddelelser og sæson, kan man se nærmere beskrevne vilkår for optagelse debat, mens Jernbanehistorie er museets årsskrift og et af artikler mm. jernbanehistorisk fagtidsskrift. Odense i december 2013 Jernbanehistorie er et såkaldt fagfællebedømt tidsskrift. Det betyder, at der udover redaktionens antagelse af artikler Redaktionen af Jernbanehistorie og Danmarks Jernbanemu- også er en bedømmelsesproces og efterfølgende redigering, seum: René S. Christensen, Peter Fransen, Asbjørn Riis-Knud- inden de færdige artikler publiceres. Denne form er mere ar- sen, Gitte Lundager, Mette L. Thøgersen og Henrik Harnow jeRnbAneRneS teKnoLoGi- oG KuLtuRhiStoRie 3 fugleflugtslinjen som et kontroversielt internationalt projekt Af Martin Schiefelbusch Umiddelbart før 1. Verdenskrig var den tyske Femernkomite nået så langt med planlægningen af en Femernrute, at der i 1913 kunne trykkes propagandamærker (Danmarks Jernbanemuseum). indledning I 2013 kunne den tysk-danske færgeforbindelse kendt som Fugleflugtslinjen mellem Rødby og Puttgarden fejre sin 50- årsdag. I 1963 medførte den nye forbindelse væsentlige tids- besparelser og øget kapacitet både for landevejs- og jern- banetransport. Kombineret med væsentlige investeringer i infrastrukturen i landevejs- og jernbanenettet frem til havne- ne lukkede den et transporthul mellem Tyskland (og Central- europa) og Skandinavien, idet den i stor udstrækning fulgte den direkte rute mellem byområderne omkring Hamborg og København. Men på trods af dette projekts store betydning blev gen- nemførelsen ramt af adskillige tilbageslag og mislykkede for- søg og tog næsten nøjagtigt 100 år, hvis man regner de første forslag i 1860’erne som udgangspunkt. Den nye politiske situation efter 2. Verdenskrig – som af- skar de fleste eksisterende færgeforbindelser mellem Vest- tyskland og Skandinavien – og den fortsatte vækst i trafik- volumen førte til, at de to lande oprettede en foreløbig rute (2000), Bruun-Petersen (1997) og Bell/Nørgaard Olesen (1988) i 1951 og genoptog planlægningen et par år senere. eller Nørgaard Olesen (2003). Artiklen behandler Fugleflugts- Fugleflugtslinjen er et af de meget få jernbaneinfrastruk- linjen for at se, hvordan projektet blev grebet an af de for- turprojekter, som blev gennemført i efterkrigsårtierne, og det skellige interessenter – primært transportministerierne og de eneste, som forbandt Tyskland med et andet land. Derfor to nationale jernbaner – i planlægnings- og implementerings- blev det et logisk casestudie for et komparativt forsknings- processen. projekt om international infrastrukturintegration. Denne ana- Selvom projektets ramme var en tid med økonomisk frem- lyse behandlede flere forskellige sektorer af infrastruktur og gang og entusiasme med hensyn til den europæiske inte- offentlige foretagender samt casestudier fra forskellige pe- gration, blev konstruktionen af Fugleflugtslinjen vanskelig- rioder for hver sektor med det mål at identificere fælles møn- gjort af adskillige problemer forbundet med finansierings- stre og typer af samarbejde på tværs af grænserne.1) Fugle- muligheder, konkurrence og divergerende opfattelser af for- flugtslinjens sidestykke i denne undersøgelse, hvis forfatter målene med projektet. havde ansvaret for jernbanedelen, var Gotthardbahn, der for- De følgende sider vil beskrive de geografiske og politiske binder Tyskland og Italien gennem Schweiz. Denne artikel kan rammer, som havde stor indflydelse på processen, de institu- kun gengive en del af analysen – læserne henvises til Schiefel- tionelle aftaler vedrørende planlægning og drift, og derefter busch 2013, kapitel III, hvor man finder en mere detaljeret præ- diskutere de tiltag, som blev gjort for at behandle komplek- sentation. siteten i dette mangesidede projekt på tværs af grænsen. Hovedformålet med denne artikel er således ikke at give Denne artikel beskæftiger sig primært med forhandlingen et omfattende overblik over projektets historie eller et de- og implementeringen af ruten i 1950’erne og -60’erne samt taljeret indblik i de driftsmæssige forhold – for den type in- de første driftsår. I de følgende afsnit vil man dog finde en formation henvises for eksempel til Meier (1988), Watsack redegørelse for den forudgående udvikling.2) 4 jeRnbAneRneS teKnoLoGi- oG KuLtuRhiStoRie Den danske transportminister Gunnar Larsens spade knækker ved første spadestik-ceremonien den 14. september 1941. Spaden er udstillet på Danmarks Jern- banemuseum, og det er tydeligt at se, at årsagen var en konstruk- tionsfejl: