Kom I Pophimlen Med Dinah Jane

Kom I Pophimlen Med Dinah Jane

2020-01-22 18:00 CET Kom i pophimlen med Dinah Jane VEGA og Live Nation præsenterer Kom i pophimlen med Dinah Jane Den 16. maj kommer den fremadstormende popstjerne, Dinah Jane, til Store VEGA med sine forførende sange. I sommer udgav Dinah Jane singlen ”SZNS”, der er en optimistisk kærlighedssang om et forhold, der er stærkt nok til at afværge den værste storm. "Summer through the winter, we been through it / Might fall, but spring back to it," synger sangerinden over et solskinsmættet popbeat. Singlen er en duet med rapperen A Boogie Wit Da Hoodie, og de to talentfulde musikere leverer legende melodilinjer og soulfulde toner. Det tidligere medlem af gruppen Fifth Harmony udgav tilbage i 2018 sin flirtende solosingle ”Bottled Up” sammen med Ty Dolla $ign og Marc E. Bassy. Singlen blev efterfulgt af miniep´en Dinah Jane 1 fra sidste år. Herpå sender den unge sangerinde lytteren på en skarpt produceret tur gennem poppens forunderlige rige. Dinah Jane leverer sprøde R&B-referencer, vilde fraseringer og smukke harmonier. Den fremadstormende sangerinde skaber musik, der nikker anerkendende til store stjerner som Mariah Carey, Tupac Shakur, Beyoncé og Leona Lewis. Selv har hun beskrevet sin musik som et eklektisk mix mellem urban R&B og lyden af 90´erne. Den amerikanske sangerinde Dinah Jane kickstartede solokarrieren på RedOnes pophit ”Boom Boom” sammen med Daddy Yankee og French Montana. Dinah Jane har indgået partnerskab med PLUS1, så for hver solgte billet, bliver der doneret 10 kr. til organisationer, som fremmer værdighed, retfærdighed og muligheder for de fællesskaber, som har brug for det. Læs mere her: http://plus1.org. Fakta om koncerten Dinah Jane (US) Lørdag d. 16. maj 2020 kl. 20:00 Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V Billetpris: 245 kr. + gebyr Billetsalget starter onsdag den 29. januar kl. 11.00 via vega.dk, Live Nation og Ticketmaster. Læs mere om koncerten og køb billet til koncerten med Dinah Jane. Se video på YouTube her VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. Kontaktpersoner Thomas Thy Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder [email protected].

View Full Text

Details

  • File Type
    pdf
  • Upload Time
    -
  • Content Languages
    English
  • Upload User
    Anonymous/Not logged-in
  • File Pages
    3 Page
  • File Size
    -

Download

Channel Download Status
Express Download Enable

Copyright

We respect the copyrights and intellectual property rights of all users. All uploaded documents are either original works of the uploader or authorized works of the rightful owners.

  • Not to be reproduced or distributed without explicit permission.
  • Not used for commercial purposes outside of approved use cases.
  • Not used to infringe on the rights of the original creators.
  • If you believe any content infringes your copyright, please contact us immediately.

Support

For help with questions, suggestions, or problems, please contact us