Aalborg Universitet Urbane Projekter mellem sted, diskurs og planlægning Andersen, Anne Juel Publication date: 2013 Document Version Accepteret manuscript, peer-review version Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Andersen, A. J. (2013). Urbane Projekter: mellem sted, diskurs og planlægning. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: October 08, 2021 ANNE J ANNE U EL AN EL URBANE PROJEKTER D ERSEN, ERSEN, mellem sted, diskurs og planlægning E RHVERVS PhD- RHVERVS - redskaber i strategisk byomdannelse A FH A N D L I NG, NOVE NG, M BER 2013 BER Anne Juel Andersen, Erhvervs PhD-afhandling, november 2013 Denne afhandling er resultatet af et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, og Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur og Medieteknologi URBANE PROJEKTER mellem sted, diskurs og planlægning - redskaber i strategisk byomdannelse Anne Juel Andersen, Erhvervs PhD-afhandling, november 2013 Denne afhandling er resultatet af et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen og Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur og Medieteknologi - med støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen Vejledere: Professor Hans Kiib og professor Ole B. Jensen, Aalborg Universitet Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen og afdelingsleder Peter Mikkelsen fra Aalborg Kommune Forord Tak til Hans Kiib og Ole B. Jensen for god, tålmodig og inspirerende vejledning. I har udfordret mig på en rejse ind i for mig ukendt land og åbnet døre ind til steder jeg ikke vidste fandtes. Christian Bjerg, Peder Baltzer og Peter Mikkelsen skal have tak for at have prioriteret og gjort det muligt for mig at holde 3 års orlov fra kommunale sager, så jeg kunne koncentrere mig om PhD-projektet. Det har været fantastisk. Tak til kollegerne i Urban Design gruppen og alle andre på Gammel Torv for at tage godt imod mig i det daglige og faglige miljø. En særlig tak skal lyde til mine kontorfæller i Tegnesalen på Gammel Torv, herunder de med-phd- studerende i ’adpl’, og til Gitte Marling som med stor energi har bistået med udvikling af et inspirerende PhD-miljø. Det har været et skønt fællesskab at være en del af. Specielt vil jeg sige tak til Ditte Bendix Lanng, Simon Wind, Mette Olesen og Maria Vestergaard som har bidraget med værdifuld og humørfyldt sparring om stedsbegreber, forskningsdesign, videnskabsteori og meget mere. Tak til Lars Marcus og Daniel Koch for at tage godt imod mig og for inspirerende drøftelser af mit projekt under mit ophold på KTH i Stockholm. Også tak til alle de mange spændende mennesker jeg har mødt på diverse PhD-kurser, og som jeg har lært af og blevet klogere sammen med. Tak til alle interviewpersoner: Henning G. Jensen, Henrik Thomsen, Knud Tranholm, Kurt Markworth, Sven Buch, Bodil V. Henningsen, Rie Malling, Eva Møller Sørensen, Claus Rene Pedersen, Dorte Nielsen, Helga Madsen, Erik Godtfredsen, Troels Winther Møller, Claus Greve, Poul Pryssing, Lars Nørgaard, Lars Thiis, Malin Olsson og 3 bebo- ere i Danmarksgadekvarteret for beredvilligt at stille op og øse ud af jeres viden, synspunkter og refleksioner. Udover de nævnte har også Bente Jensen, Vibeke Stoustrup, Mette Kristoffersen, Karin Højlund, Erik Møller, An- nette Rosenbæk, Ulla Kristensen, Jesper Schultz, Charlotte Zeth, Mette Tams og Thomas Birket-Smith fra Aalborg Kommune bidraget med værdifuld viden, Lenette Andersen har holdt styr på økonomien, og resten af kollegerne i Plan og Byg, og andre på Stigsborg Brygge, har bidraget med positiv interesse gennem forløbet - tak for det. En særlig tak går til Rie Malling for interesseret og vedholdende sparring og opbakning gennem hele forløbet, og tak til Jonas Thomsen for godt humør i vores fælles kontor. Mange tak skal også lyde til Bente Pedersen - hun har stået for lay-out og ydet en kæmpe indsats med grafisk tilrettelæggelse, tilpasning og illustrationer. Til sidst vil jeg sige en stor tak til min familie for jeres positive opbakning gennem hele forløbet: min kære mand Søren, mine børn Emma og Jakob for mange hyggelige og inspirerende samtaler, og også tak til Julie, Vib, Inger og min far som har fulgt interesseret med undervejs. Dansk resume Denne PhD-afhandling handler om urbane projekter som led i strategisk byomdannelse. Den er resultatet af et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, og Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur og Medieteknologi. Udgangspunktet har været en dyb interesse i de konstante forandringer og udviklinger der sker i byen, og en tilsvarende undren over de skiftende rationaler og diskurser som er til stede i de projekter som planlægges og gen- nemføres. Afhandlingen fokuserer på de skiftende byplanoptikker på byen og på urbane projekter som komplekse netværk. Den teoretiske ramme for analyserne er sted, diskurs og planlægning - tre grundlæggende forskellige teoretiske felter, men som hver især fungerer som nødvendige elementer og ressourcer i analyserne. Lidt firkantet kan det siges at sted er i centrum for transformationen og besvarer spørgsmål om HVOR? Planlægning er det bevid- ste værktøj for transformationen og besvarer spørgsmål om HVORDAN? Endelig kan diskurs siges at udtrykke den rationalitet som styrer transformationen og besvarer således spørgsmål om HVORFOR? Forskningsspørgsmålene er: 1. Hvordan kan strategiske urbane projekter forstås i en teoretisk ramme bestående af sted, diskurs og planlæg- ning? 2. Hvordan hænger skiftende rationaler for urbane projekter og bypolitiske diskurser sammen med ændrede kon- junkturer og de narrativer som knytter sig hertil? Det skal diskuteres på hvilken måde samfundsudviklingen, bredt betragtet, påvirker stedsopfattelser og planlægningsmæssige diskurser. Tre cases om urbane projekter i Aalborg efter 1990 analyseres som en del af afhandlingen: Byøkologiprojektet i Danmarksgadekvarteret, 1994-98, var et byfornyelsesprojekt med et ekstra ’lag’ ovenpå om økologi og demon- stration af forskellige teknologiske løsninger. Det er et projekt som, i hvert fald som udgangspunkt, er drevet af ’naboskabsrationalet’. Kennedy Arkaden, som blev indviet i 2004, er et knudepunkt for offentlig transport kombine- ret med butiks- og biografcenter samt kontorer, og repræsenterer projekter drevet af ’mobilitetsrationalet’. Endelig er Nordkraft, et tidligere kraft-varmeværk som er konverteret til kulturhus og som åbnede i 2009-11, repræsen- tant for projekter drevet af ’fyrtårnsrationalet’. Udover casene er Aalborgs byplanpraksis siden 1950 analyseret og periodiseret med fokus på skiftende rationaler for urbane projekter, ligesom den danske byplanpraksis siden 1990 er undersøgt via artikler i fagtidsskriftet ’byplan’. Endvidere er et antal europæiske eksempler på ikoniske urbane projekter studeret med brug af de samme teoretiske optikker som gælder for de dybtgående casestudier. Afhandlingen består af 4 dele: Del 1 ’problemstilling, teori og metode’ består af kapitel 1 ’problemstilling og forskningsspørgsmål’, kapitel 2 ’sted, diskurs og planlægning som teoretisk ramme’ og kapitel 3 ’forskningsdesign’. Del 2 ’byplanpraksis lokalt, nationalt og globalt’ består af kapitel 4 ’baggrund og kontekst, Aalborgs urbane trans- formationer 1950-2013’ og kapitel 5 ’urbane projekter i Danmark og Europa 1990-2013’ Del 3 ’tre caseanalyser’ består af kapitel 6 ’caseanalyse af byøkologiprojektet’, kapitel 7 ’caseanalyse af Kennedy Arkaden’ og kapitel 8 ’caseanalyse af Nordkraft’. Del 4 ’konklusion og perspektivering’ består af kapitel 9 med samme navn. Analyseresultaterne og dermed konklusionerne findes på 3 vidensniveauer: Historisk specifikke udviklingsforløb hvad angår byplanpraksis henholdsvis i Aalborg og nationalt/inter- nationalt De analytiske værktøjer her har været et fokus på forskellige rationaler eller byplanoptikker på byen, og, med brug af Jessop’s (2004) metode, en periodisering ud fra identificering af perioder af relativ ensartethed på baggrund af strukturelle sammenhænge, specifikt for urbane projekter. Denne viden udtrykkes med ’bølgemodellen’ om de historisk skiftende rationaler som dominerende tilgange til byen i forskellige perioder. De europæiske eksempler på ikoniske urbane projekter fungerer som referencer. Tre grundlæggende rationaler baseret på henholdsvis områ- der (naboskabsrationalet), forbindelser (mobilitetsrationalet) og punkter (fyrtårnsrationalet) eksisterer samtidigt igennem hele perioden siden 1950, men det er tydeligt at forskellige rationaler dominerer tænkningen i forskellige perioder. Det viser sig at rationalerne som drivkræfter for urbane projekter rummer en træghed i sig, som rækker ud over hvad de konkrete bymæssige udfordringer tilsiger. De dominerer tænkningen om byen i lange perioder. Projektdynamikker i tre cases ’Netværksmodellen’ er konstrueret
Details
-
File Typepdf
-
Upload Time-
-
Content LanguagesEnglish
-
Upload UserAnonymous/Not logged-in
-
File Pages328 Page
-
File Size-