Buldrende Black Metal + Drømmende Shoegaze = Deafheaven

Buldrende Black Metal + Drømmende Shoegaze = Deafheaven

Pressebillede - Deafheaven 2018-06-08 11:00 CEST Buldrende black metal + drømmende shoegaze = Deafheaven VEGA præsenterer: Buldrende black metal + drømmende shoegaze = Deafheaven Blackgaze-pionererne Deafheaven vender tilbage til VEGA den 20. september. De har et nyt album i bagagen og flankeres af de majestætiske post-stonere fra Inter Arma. L.A.-baserede Deafheaven forbinder black metallens skånselsløse instrumentering med shoegazens fyldige, drømmende lydlandskaber i en hårdtslående cocktail. Bandet udgiver snart deres fjerde album Ordinary Corrupt Human Love. Albummet er inspireret af romanen The End of the Affair af den britiske forfatter Graham Greene, der behandler emner som uforløst kærlighed, inderlig længsel og dragende romantik. På førstesinglen ”Honeycomb” kommer kvintettens litterære tilbøjeligheder igen i spil med tekster, som refererer den argentinske forfatter Julio Cortázar. Den fængende single er akkompagneret af en musikvideo, hvori der vises glimt af Deafheaven i studiet og rundt omkring i San Francisco. Bandet har i tæt samarbejde med producer Jack Shirley skabt en tung, banebrydende lyd, der på de seneste udgivelser er blevet udvidet med psykedelisk vokal, jazz-inspireret percussion og snørklede klavermelodier som modspil til deres black metal-inspirerede og post-hardcore kendetegn. Deafheaven gjorde, med udgivelsen af deres album Sunbather (2013), black metal-genren mere tilgængelig. Sunbather var skelsættende for udbredelsen af blackgaze, og på New Bermuda (2015) blev endnu en sten lagt på vejen mod større succes og et endnu bredere publikum. Support: Inter Arma Virginia-kvintetten Inter Arma (latin for ‘i krigstider’) krydser og sammensmelter adskillige metalgenrer, som stoner, doom, psykedelisk sludge, black metal og 70’er riff-centreret heavy metal med bemærkelsesværdig originalitet. Inter Arma er kendt for en vild og utæmmelig, energisk optræden, men udadtil fremstår de som en utroligt sammentømret, professionel enhed. De fem gutter gør helvedet hedt, når de ubesværet bevæger sig fra overvældende instrumentale passager til dundrende doom med forsanger Mike Paparos karakteristiske brøl som anker. Fakta om koncerten: Deafheaven (US) Torsdag d. 20. september kl. 21.00 Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V 220 kr. + gebyr Forsalget er startet i dag via vega.dk og Ticketmaster Køb billet og læs mere om koncerten med Deafheaven Se video på YouTube her VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. Kontaktpersoner Thomas Thy Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder [email protected] Bettina Balle Pressekontakt PR Manager [email protected] 33260959 Ditte Sig Kramer Pressekontakt Kommunikationschef Overordnet ansvar for VEGAs kommunikationsafdeling [email protected] 3326 0955.

View Full Text

Details

  • File Type
    pdf
  • Upload Time
    -
  • Content Languages
    English
  • Upload User
    Anonymous/Not logged-in
  • File Pages
    4 Page
  • File Size
    -

Download

Channel Download Status
Express Download Enable

Copyright

We respect the copyrights and intellectual property rights of all users. All uploaded documents are either original works of the uploader or authorized works of the rightful owners.

  • Not to be reproduced or distributed without explicit permission.
  • Not used for commercial purposes outside of approved use cases.
  • Not used to infringe on the rights of the original creators.
  • If you believe any content infringes your copyright, please contact us immediately.

Support

For help with questions, suggestions, or problems, please contact us