Cannabis fra A til Z > Bøger i reolen > Pris: DKK 228,00 Nr. 87-7842-172-1 UDDRAG af bogen Beskrivelse: Cannabis fra A til Z Af Steven Wishnia Vesten bliver høj Skyd skylden på Napoleon. Da han invaderede Egypten i 1798, var der ingen alkohol til hans soldater, så de slog sig på den lokale hash. Napoleon forsøgte at forbyde det i 1800, med stort set samme succes som andre forsøg på hashforbud. Tre videnskabsmænd, der var tilknyttet den franske hær, bragte noget hash med tilbage til yderligere eksperimenter. I 1830 brugte unge i Marseilles' havn egyptisk hash som opstemmende middel. I 1840'erne brugte den franske psykolog dr. Jaques-Joseph Moreau hash eksperimentelt i et forsøg på at kurere depression og simulere psykoser. Dr. Moreau leverede også stof til Club des Hashischins, en gruppe forfattere, som mødtes en gang om måneden i et elegant, men dekadent hotel i Paris' latinerkvarter for at spise en grøn hashpasta, der gik under betegnelsen "dawamesk". Gruppen blev ledet af Théophile Gautier og omfattede Gerhard de Nerval, Alexandre Dumas, Victor Hugo, Charles Baudelaire og Honoré de Balzac, skønt Balzac normalt foretrak at se på. Senere brugte Arthur Rimbaud hash til at opnå visioner fra "sanseforstyrrelser" "Hash spredes over alt som en magisk glasur," udtalte Baudelaire begejstret i Les paradis artificiels. "Klippefulde landskaber, vigende horisonter, bypanoramaer, der blegnes af en storms forfærdelige rasen eller tændes af solnedgangenes tætte varme." Han konkluderede dog, at hvis Paradis fandtes i en enkelt skefuld af den grønne pasta, var der ikke nogen, der ville arbejde, og man fik en "forfærdelige morgen derpå". I Storbritannien og USA kunne man købe cannabispræparater både på recept og i håndkøb efter 1840'erne. Undertiden blev præparaterne brugt til andre formål. Den amerikanske forfatter Fitz Hugh Lodlow, forfatter til The Hasheesh Eater, købte sin cannabis hos en materialist. Ligesom Baudelaire oplevede han både ekstase og mareridt. Omkring 1880 fandtes der "hashsaloner" i New York og andre amerikanske storbyer. De var eksotisk udsmykket med violet klæde og perledøre. Jamaicas "ganja"-historie begyndte med indiske kontraktarbejdere, der blev importeret efter slaveriets ophør i 1838. Mexico blev "La Cucaracha" Pancho Villas bondehærs slagsang efter revolutionen i 1910. "La cucaracha, la cucaracha, ya no puede caminar, porque no tiene, porque le falta, marijuana que fumar." (Kakerlakken kan ikke gå, fordi den ikke har noget marihuana at ryge.) Omkring 1900 kom marihuana til USA for at blive. Den blev bragt til Texas af mexicanske immigranter, og amerikanske sømænd medbragte marihuana fra Mexico og Mellemamerika. Det berettes, hvordan soldater fra Puerto Rico røg marihuana i Panama i 1916. Marihuana blev en fast bestanddel af havnemiljøet i New Orleans, hvor sorte arbejdere og musikere fra byens spirende jazzkultur tog stoffet til sig. Ligesom jazzen kom hashen op ad floden i 1920'erne. New Yorks Harlem-kvarter, det sorte Amerikas kulturelle hovedstad, var epicenteret for 1930'ernes jazz- og jivekultur. Her fandtes snesevis af "tea pads", dvs. en slags fyraftensklubber indrettet i lejligheder med farvet lys og grammofoner, der henvendte sig til "vipers" (hugorme, dvs. marihuanarygere) - de blev kaldt sådan på grund af den slangeagtige hvislen, der fremkom, når man tog et sug på en reefer (marihuanacigaret). Hvide jazzfans tog også stoffet til sig. En ung jøde fra arbejderklassen tjente 8$ i 1930'erne, husker Bernie Brightman i Larry Slomans bog Reefer Madness. En god søndag aften i byen kostede 10 cent for undergrunds banen, 20 cent for entre til Savoy Ballroom i Harlem, og 25 cent for tre reefers. Fore stil jer, at der ved fester i Brooklyns Brighton Beach-kvarter i 1939 kunne være "50 fyre, der lod joints gå rundt." Billesø & Baltzer - Kirke Værløsevej 26 A - 3500 Værløse Tlf. 44470233 - Fax. 77340277 - E-mail: [email protected] - CVR-nummer: 16103683.