Claus Rønlev Slægtsforskning Denne søgbare PDF-fil er downloadet fra min personlige hjemmeside www.ronlev.dk. Det er tilladt at dele PDF-filen med andre, da der ikke er ophavsret til titlen. Besøg www.ronlev.dk. Måske er der andre af mine flere tusinde artikler og scannede bøger, der har interesse. Mange venlige hilsener Claus Rønlev Slægten ßugge Danmark og Norge. P. C. B. B o n d e s e n. Nyborg. C. Schønemanns Bogtrykkeri. 1909. c v jo m anført paa Titelbladet omhandler nærværende Arbejde kun Slægten Bugge i Danmark og Norge. De pommerske og mecklenburgske Linier, til hvilke f. Eks. Familien Bugenhagen hørte1), er saaledes ikke medtaget. Arbejdet vilde da blevet for stort og ført alt for vidt. De danske og norske Buggers Historie har givet mere end nok at bestille, og da jeg begyndte at samle Materiale til den, anede jeg ikke, hvad Opgave jeg paatog mig. Jeg vilde ellers ikke have vovet at tage fat paa den. I tolv Aar har jeg benyttet en stor Del af min Fritid til at ind­ hente og ordne Oplysninger om denne vidtforgrenede og udstrakte Slægt; men uagtet al Flid vilde det ikke være lykkedes mig at fuldføre et Arbejde som dette, om jeg ikke havde faaet god Bistand fra de mange, jeg maatte henvende mig til. Alle, der gav mig en Haandsrækning, modtager herved min Tak. Deres Navne vil findes under Henvisninger til de benyttede Kilder; men jeg skylder dog her at nævne enkelte, uden hvis værdifulde Hjælp denne Slægtebog aldrig vilde være ud­ kommet. Saaledes D’Hrr. Cand. phil. W. Rasch, Direktør Ch. Delgobe og Telegraf- inspektør J. F. U. Bugge i Kristiania samt Præsterne Thorv. Bugge paa Horten og C. A. Bugge i Sandsvær. Endvidere Hr. Bureauchef W. Lassen i Kristiania, der saa velvillig laante mig sine rige Samlinger til Gennemsyn, samt endelig D’Hrr. Redaktør H. R. Hiort-Lorenzen og Arkivsekretær A. Thiset i København, der var saa forekommende at overlade mig Buggernes Vaaben til Afbenyttelse, saadan som det findes i »Dansk Adels Aarbog« for 1890. 0 jfr. Dr. A. G. Rudelbach. „Christelig Biographie“, pag. 375^76. Og saa til Slutning tillader jeg mig at rette en Bøn til dem af Slægten, der maatte interessere sig for nærværende Arbejde. Da det nemlig vil være mig kært at erholde en Samling af Familieportrætter, er jeg saa fri at udbede mig til­ sendt de Fotografier, som man har af Slægtens nulevende eller afdøde Medlemmer, og som jeg ikke tidligere har modtaget. Ligeledes vil det glæde mig at modtage Rettelser til og yderligere Oplysninger om Slægten Bugge. Magleby pr. Humble, den 7. September 1891. P. C. B. Bondesen, Efter mange og gentagne Opfordringer fra forskellig Side fremkommer 2den Udgave af denne Slægtsbog med Tak til alle, der har støttet mig i dette ikke saa helt lette Arbejde. Særlig maa jeg takke Hr. Ingeniør Mogens Bugge i Kristiania, uden hvis værdifulde Bistand jeg neppe vilde have kunnet magte Opgaven. Magleby, den 11. Juni 1909. P. C. B. Bondesen. De Bugger svang Sværd og Herreskjold I Frihedskamp, mod Tynge og Vold; Men Skjold og Vaaben blev lagt i Muld, Og Navnet forsvandt med Borg og Guld. Dog frem af Mulde skød nye Skud, De Buggeroser gik ikke ud Paa Fjeld og Slette de blomstrer end Og skænked’ os mange ædle Mænd. Med Aandens Sværd og med Troens Skjold For Hjertets Frihed, mod Fjendevold De siden kæmped’ og derved vandt Sig Borg og Skatte, som aldrig svandt. Gud give, de Bugger Led for Led Maa stedse vandre i Kristi Fjed! Da falmer de ej, gaar aldrig ud, Men blomstrer her og evigt hos Gud. avnet B u g g e er ældgammelt i Nord. Allerede paa Pridlev hin Raskes og Frode Fredegodes Tid træffer vi Bugger i Skaane og Halland. Saxo Grammaticus fortæller saaledes om en Høvding, der var af de hallandske Bugger, og som faldt ved Hvirvelshavn paa Sjælland, i Tvekamp med Kong Fridlev hin Raske. Hvirvelshavn er det nuværende Bisserup ved Vordingborg Bugt. Ogsaa i Jylland har Navnet været udbredt i Oldtiden. Der levede Hr. Turild Bugge, »den Skatte-Konning«, som ligger begravet med sin Familie ikke langt fra Hobro, i Højene ved Glenstrup, og »af hannem de christne Buggers Oprindelse«, hedder det hos Klevenfeldt1). x) Muligt, at enkelte af de under „spredte Bugger“ opførte Personer have faaet Navnet fra Eres- fjord Sogn i Nessets Præstegeld, hvor der er et Dampskibsanløbssted, der hedder Bugge1 °5. Slægten Bugge i Danmark. I i" v n Mil Sydvest for Viborg forvandler den jydske Hedes nøgne Højland sig pludselig og fremviser en Bjærgsø, omkranset af storslaaede, bratte Lyngbakker og udstrakte Skove1. Der laa ved Søen, lige over for det nuværende Bækkelund Hotel, Niels Bugges stolte Borg Hald, som han 1345 havde købt af Peder Ludvig- søn Eberstein og hans Søster Margrete. Ridder Niels Bugge var sin Tids rigeste Adelsmand, hvis aarlige Indtægter man har beregnet til 300 Læster Korn, over 14000 Tdr. Byg2. Han var en smuk Herre med et ridderligt Ydre, myndig, men ogsaa agtet for sin Ædelmodighed1. Danmarks Adels Aarbog begynder hans Slægt­ linie med 1. Niels Bugge, der 1302 sad i Rigsraadet og nævnes blandt Vidnerne i Kong Erik Menveds Gældsbrev til Byen Rostok3. 1 Søn: 2. Bugge Nielsen, Ridder, Herre til Hegnet (Harre Herred, i Salling), blev dræbt ved Lyby Kirke af Hr. Erik Brune (Banner) til Elkær8. Hans Frue siges at have været en Datter af Niels Gyldenstjerne til Aagaard (Vester Hanherred)5. 3 Børn: a 3. Bege Bugge, gift med Hr. Ebbe Strangesøn3. b 3. Niels Bugge til Hald, Ridder, -J* 1359. Han levede i den sørgelige Tid, da »Tyskerne reves om Danmark«. Hans Fader hørte til Grev Gerts jydske Tilhængere og var en af Vidnerne paa holstensk Side ved Fred- slutningen i Kiel d. 10. Januar 1332, da det kom til Forlig mellem Kong Christopher og Grev Gert6. I Begyndelsen stod Niels Bugge paa samme Parti, der havde givet den unge Hertug Valdemar af Sønderjylland Kongenavn, men hvis Hoved og egentlige Fører var den mægtige Grev Gert. Saaledes var Niels Bugge blandt Grevens Mænd i den Krig, der afsluttedes med ovennævnte Fred. Den 30. November 2 10 1331 stod det blodige Slag paa Lohede tæt Sønden for Dannevirke. Slaget varede fra Morgen til Aften, og der blev paa begge Sider kæmpet med stor Tapperhed. Greven kom en Gang i stor Fare. Han var blevet kastet af Hesten og laa i den tunge Rustning paa Valpladsen uden ved egen Hjælp at kunne rejse sig. En holstensk Bonde fik ham imidlertid atter paa Benene. »Brug nu dine gamle Kræfter!« raabte Bonden, og at Greven gjorde det, viste Slagets Udfald. Da den mørke Novemberdag var til Ende, havde han sejret88. Rimeligvis har Niels Bugge været blandt den sejrende, overmodige Skare, der drev Kongen og Resterne af hans Hær paa vild Flugt mod Syd. Det var imidlertid ikke Grev Gert nok at være Rigsfor­ stander under sin Søstersøn Hertug Valdemars Mindreaarighed. Hans Planer gik endnu højere. Han vilde selv være Konge. Derved kom det til Brud imellem ham og Ridder Bugge, der nu engang havde svoret Hertugen Tro­ skab og ikke lignede den Tids Stormænd, der kunde faa syv Sind over een Dørtærskel og snart tjene den ene, snart den anden Herre. Desuden havde Greven i en Arvestrid imellem Stig Andersøn Hvide og Niels Ebbesøn for­ urettet denne sidste, som var i nær Slægt med Niels Bugge, formentlig hans Søstersøn6. Det var imidlertid Greven meget om at vinde den mæg­ tige Ridder, de stridbare Jyders Fører, hvorfor han i Kæmpevisen beder Niels Ebbesøn at ride til »Hr. Bugge Din Ven«, der »haver mig længe undsagt«. Niels Ebbesøn vilde ikke gaa dette Ærinde, men red som be­ kendt siden til Randers og dræbte den kullede Greve. Niels Bugge havde næppe Del i dette Drab eller i den Kamp, som derefter stod imellem Niels Ebbesøn og Grevens Sønner. Heller ikke var han med til at sætte Valde­ mar Atterdag paa Tronen. Hertug Valdemar var jo endnu i Live, og det var hans Konge2. Det hjalp da kun lidet, at Kong Valdemar lovede Hr. Bugge Slotte og Guld eller senere truede ham med Krig og Orlog, Ridder Niels svarede kun stolt: „Min Tro vil jeg ej bryde for Guld; Den, jeg haver soret, ham bliver jeg huld“. „Hvad heller I ville storme eller stride, Ni Vintre paa Hald jeg vil Eder bide!“ Senere blev imidlertid Forholdet mellem Kongen og Niels Bugge ven­ skabeligt. Hertug Valdemar havde nemlig da opgivet Kronen og havde lidt efter lidt sluttet sig til Kongen, med hvem han endog senere indgik et nøje Forbund ifølge Brev dateret 13. Marts 1345. Vi træffer derfor Ridder Niels i Varberg 1343 blandt de 12 Mænd, som Kong Valdemar for sit Ved­ kommende havde betroet det vigtige Hverv at mægle Fred med den svensk- 11 norske Konge Magnus Smek88. Niels Bugge var ligeledes i Kongens Følge paa Felttoget til Mecklenburg og Brandenburg 1349 og 1350, som han ogsaa var til Stede i Spremberg og Bautzen, da Valdemar mæglede For­ lig mellem Ludvig af Bayern og Carl den Fjerde6. Kort efter er han atter i Danmark, hvor Forbitrelsen mod Kongen imidlertid var steget til det højeste og nu truede med at løbe over alle Bredder. De uhørte Skatter og det utaalelige Hoveri var ikke længer til at udholde. Niels Bugge havde tilligemed nogle andre Adelsmænd i Aaret 1351 et Møde med Kongen i Kallundborg. Men Valdemar vilde ikke nedstemme sine Fordringer, saa det kom ikke til Enighed. Bugge og de andre gode Mænd erklærede der­ for rent ud, at hellere vilde de miste Livet end taale, at deres Bønder saaledes blev mishandlet2. Næste Aar holdtes der et nyt Møde, denne Gang i Vordingborg88, hvor foruden Bugge ogsaa den mægtige Ridder Claus Limbek var til Stede.