DANSK FOLKEMINDESAMLING Afd. I mi,d Pe <^rd. pH UDSKILT AF DFS, €2 i OM NORDBOERNES GUDEDYRKELSE OG GUDETRO I f^EDENOLD. EN ANTIKVARISK UNDERSØGELSE AF HENRY PETERSEN. KJØBENHAVN. C. A. REITZELS FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN itLYDICHE Det filosofiske Fakultet har kjendt denne Afhandling værdig til at forsvares for den filosofiske Doktorgrad. 5te November 1876. E. HOLM Prodecanus. Det Skridt, som Oldtidsvidenskaben altsaa nu har at gjøre fremad, maa være ved Kritikens Hjælp, saavidt muligt, at udrense og opklare Levningerne fra Oldtiden. Rigtignok ville mange Troessætninger og mange smukke Hypotheser paa denne Maade gaae til Grunde. Men vi bor dog glæde os over, at den blotte Begeistrings Tid har været; thi uden den vilde vi aldrig være komne til det Punkt, hvorpaa vi nu befinde os. J. J. A. WORSAAE. (Runam o og Braavalleslagef Et Bidrag til archæologisk Kritik. Kjøbcnhavn 1844). Indhold. Grudedyrkelsens Styrelse og Ordning Side 1 Grudehovet — 21 Gruderne og Grudetroen — 33 I. GUDEDYRKELSENS SEYRELSE OG ORDNING. Det maa antages at have været et gjennemgaaende Træk for Gudedyrkelsens Ordning i Norden, at Styrelsen af de den vedkommende Anliggender var knyttet til de forskj ellige Trin af selve Rigets Styrelse. Minder om Kongeværdighedens Betydning i en saadan dobbelt Retning foreligge klart gjennem de gamle Kvad^) og Sagn, navnlig gjennem Ynglinga Sagas Fortællinger om ITpsalakongerne paa hvis Omhu for den offentlige , Gudedyrkelse Folket nøje vogtede: vare de forsømmelige med Blotene, og der kom Uaar, blotedes Kongerne selv som Sonoffer til Guderne. Ogsaa i Hervarar Sagas For- tælling om den kristne Kong Inge Stenkilsøns Fordrivelse af Svearne og Blot-Svens Valg i hans Sted fremtræder Kongens Betydning som Leder af Gudedyrkelsen tydelig. Det Kongen nærmeste Trin i de nordiske Rigers Styrelse indenfor de enkelte Landsdele indtoge Jarlerne. D Saaledes Guårunarkvida 111. i d. ældre Edda, hvor Kongen foretager en højtidelig Indvielse, sammenholdt med Skjaldenes Betegnelser af Kongen som vordr véstalls (Thjodolf i Ynglingatal, Ynglinga S. Kap. 24) mætir vébrautar (Thorbjørn Hornklofi om Harald Haarfager i dennes Saga Kap. 9). Hervarar Saga Kap. 16. 1 2 Grudedyrkelsens Styrelse og Ordning. Netop paa Grrund af deres Stilling som Kongens Sted- fortrædere indenfor de enkelte Landsdele, maa det antages, at de saavel overfor Gudedyrkelsen som overfor den verdslige Styrelse have haft en overordnet Betydning. Det siges da saaledes ogsaa om Sigurd Hakonsøn Jarl paa Hlade, at han holdt Blotene op „af hendi konungs,“ og vi finde i Skjaldekvadene Betegnelser af Jarlen ligesom af Kongen i hans Forhold til Gudernes Helligdomme.^) Foreningen af Styrelsen af de verdslige og gudelige Anliggender fremtræder endvidere indenfor det snevreste Omraade af Riget, Herredet, som en naturlig Afspejling af Styrelsen af videre Omraader. Der findes bestemte Efter- retninger herom for Norges Vedkommende, og et tilsvarende Forhold træffe vi paa Island indenfor det enkelte „Ting- vi sogn" (pingsokn) ; tør derfor vistnok antage det almindeligt i Norden, i alt Fald oprindeligt. Tingsognets Forstander kaldtes paa Island „Gode", en Benævnelse, der særligt knytter sig til hans Virksomhed ved Gudehovet. Skjønt denne Benævnelse maa antages at stamme fra Norge, hvor en af de islandske Landnams- mænd, Thorhadd den gamle, da ogsaa siges at have været Hovgode paa More, finde vi forøvrigt her — og det ikke blot efter at Landets hele Styrelse ved Harald Haarfagers Oprettelse af Enekongedømmet havde undergaaet Foran- dring — de Herredsforstandere, der vogtede Hovene og raadede for Blotene, ene nævnede efter deres verdslige Stil- ling som „Hersir". Heller ikke for Sverige foreligger der hidtil Minder om Godenavnets Brug, og havde ikke tre fynske Runestensindskrifter bevaret det for Danmark, vilde der næppe heller her kunne paavises bestemte Vidnesbyrd S. Håkonar goåa Kap. 16. (Heimskr.) 2) Sigurd Hakonsøn betegnes af den islandske Skjald Kormak Øgmundsøn vés val dr (1. c.) Gudsdyrkelsens Styrelse og Ordning. 3 om dets Anvendelse^ som derimod nu ved hine Hune- stensindskrifter og de islandske Forhold tør antages al- mindelig for alle de nordiske Lande. Glavendrup-Fune- stenen er rejst over Ale Saulua-kupi^ Helnæs-Runestenen af; Flemløse-Runestenen over Rolf Nura-kupi. — Forøvrigt ere Forskerne ikke enige om Forstaaelse af Sammensæt- ningerne Saulua-kupi og Nura-kupi. Man vil dels deri se en stedlig Betegnelse for Goden svarende til de islandske Former: TungugoSi, LjosvetningagoSi, dels en Sammen- sætning med et Personnavn: Saului (isl. Solvi)^ Nuri (isl. Nori). hvilket da for Danmarks Vedkommende vilde antyde Goden som en fra Høvdingen forskjellig og ham under- ordnet Person — et Forhold der i hvert Tilfælde maatte antages kun gjældende for en forholdsvis sen Tid af Hedenold. Som et saadant kunde Navnet Lyutliguthi paa en af Eraa- voldskæmperne lios Saxe (ed. Muller. S. 381) selvfølgelig ikke betragtes. 2) Den første Fortolkning er fremsat af G. Stephens i oldn. runic monum.“. S. 697 og af Wimmer i Aarb. f. n. O. 1874. S. 234 og 248. Sidstnævnte tyder Saulua som Fjeform af Stednavnet Saului svarende til det norske Solvi, nu Selven, eller som Ejf. Flertal af Indbyggernes Navn, og Nura ligeledes som Ejef. af Nurir eller Nurar, svarende til det norske Norar og svenske Norir, enten som Stedsnavn eller som Navn for Ind- byggerne dannet deraf. — Den anden Fortolkning skyldes P. G. Thors en i Danske Kunemindesm. I. 337— 38. Der synes at være Omstændigheder, som volde Betænke- • ligheder saa vel ved den første som anden af disse Fortolk- ninger, uden at dog nærv. Forf. har set sig istand til at frem- komme med nogen ny og tilfredsstillende. Derfor er ovenfor blot det Faktum anført, at Benævnelsen „Gode“ har været brugt i Danmark. Hvad den førstomtalte Forklaringsmaade angaar synes følgende at kunne indvendes: — Runestenene til- høre alle tre Tiden ved Aar 800. Havde S ølvi og No rir paa denne Tid været saadanne Centralpunkter for Egnen, at der var opført Gudehov paa disse Steder, kunde vi med Rimelighed vente, at deres Navne havde bevaret sig til den historiske Tid, saaledes som den samtidige Snoldelev-Runestens „at SalhaugunP^, 1 * 4 Gudedyrkelsens Styrelse og Ordning. Ved Fjerdingsinddelingens Vedtagelse paa Island i Aaret 965 bestemtes det, at der skulde være 3 Høved- det nuværende Salløv. Solvi kunde maaske antages at være Sølyng (Valdem. Jordebog), nu Sølling i Vinding Herred, eller Sallinge, hvorefter Salling Herred har Navn (se G. Stephens anf. St.), men der vilde da være den Besynderlighed, at Goden laa gravlagt fjærnt fra den Egn, hvor han havde udfoldet sin Virk- somhed og derfor hørte hjemme. Herredsinddelingen ved Aar 800 har efter al Sandsynlighed svaret til den, vi finde i den tidlige Middelalder, og det maa da mærkes, at Glavendrup ligger i Skam (Schammæ) Herred tæt ved Skam-By. Over- ensstemmelsen mellem Herredets og Byens Navne, kunde maaske tyde paa, at denne oprindelig var Herredets vigtigste By, ved hvilken dets Tingsted og Hovedhov — der, som det strax ovenfor nærmere skal begrundes, rimeligvis have ligget hinanden nær — kan antages at have været. At der ligger en Thor-torp tæt ved Skamby og Glavendrup, kunde formodes at vidne om Egnens hellige Betydning. Den Hovgode, hvis Grav vi finde mellem disse Byer, og over hvem Runestenen er rejst under Paakaldelse af Thor, tilhører derfor efter al Sandsynlighed netop denne Egn, Skam Herred, men her findes intet Stedsnavn, der kunde minde om. Solvi. At dette kunde antages at være Tilfældet med Slevstrup, ville vistnok Sprogforskerne anse for usandsynligt. — Lignende Vanskeligheder træffe vi overfor Gisningen om, at der i NurakuJ)i foreligger et Stednavn Norir og et saadant Navn ses ligesom da ogsaa S51vi sjældent at forekomme i Sverige og Norge. Med Hensyn til Spørgsmaalet om i hvilken Egn Rolf Noregode har virket som Gode, er det af Betydning, at baade Helnæs- og Flemløse- Runestenen hidrøre fra Baag (Bokæ) Herred, og ydermere af Betydning, at den sidst nævnte, der maa antages at have staaet over Godens Grav siges (Worms Monumenta p. 246.) at hidrøre fra en stor Høj nær Flemløse. Netop denne Egn, hvor Goden saaledes maa antages højlagt, og hvor Byerne Flemløse, Kjøng, Voldtofte og Søllested ligge, synes efter Oldsagsfundene saavel som efter de nuværende Forhold at dømme fra Arilds Tid at have haft en vis Forrang i Baag Herred og udgjort den tættest bebyggede Del deraf. Ved Søllested har endog ligget en .Kongsgaard. Ikke usand- synligt har Herredstingstedet ligget i denne Egn og derfor maaske ogsaa det Gudehov, ved hvilket Rolf var Gode — men som sagt vi lede forgjæves her efter et „Norir‘‘. Ved den anden Fortolkning af Saulua- og Nura- som Person- Gudedyrkelsens Styrelse og Ordning. 5 gudellov indenfor hvert af de 13 Tingsogne, hvori Landet inddeltes. Der har saaledes her været et lovbestemt An- tal af 39 Gudehov, men af at Landnåma betegner dem som „Hofu3hof“ følger, at der foruden dem har været en Del mere private Gudeliov eller Blotlmse. Det var Godens Pligt at holde Hovet vedlige og at raade for Offer- eller Blotgilderne. Som Vederlag svaredes der Hovtold til ham „ligesom senere Tiende til Kirkerne^, bemærker en Saga — det var vistnok en Afgift for, hvert Individ, hvert ,,nef.“2) Besiddelse af „Godordet‘‘ var knyttet til Ætten og arvelig i denne. navne er den Vanskelighed, at det kulturhistoriske Kesultat heraf vilde blive højst besynderligt. Medens vi i Norge endnu i Hedenskabets sidste Tider se Høvdinge- og Grodeværdigheden forenede, skulde i Danmark allerede ved Aar 800 de til Asa- troen knyttede Forestillinger og