Oprensning af Odense Sejlrende 7 NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING 7.1 Natura 2000 væsentlighedsvurdering for påvirkninger ved optagning af hav- bundsmateriale 7.1.1 Områdebeskrivelse og beskyttelsesforhold Odense Fjord Odense Fjord er et lavvandet fjordområde med mange småøer, der mod nord afgræn- ses af Enebærodde, som rummer Fyns eneste større hedeområde med forekomst af både våd og tør hede samt enekrat. Den inderste del af Odense Fjord, Seden Strand, er en lavvandet bugt med en middel- dybde på mindre end 1 m. Fjorden er præget af markant ferskvandstilledning, heraf Odense Å, der udmunder inderst i Seden Strand og som afvander 31 % af Fyn. Yder- fjorden er også lavvandet (middeldybde ca. 2,7 m) og kun i Sejlrenden når vanddyb- den op til ca. 10 m. Sejlrenden vedligeholdes fra Odense havn og ud gennem fjorden til Gabet, hvor vandudveksling mellem fjorden og de åbne vandmasser foregår. Van- dets opholdstid i hele fjorden er lav, omkring 17 dage, mens den for Seden Strand er ni dage (Miljøcenter Odense, 2011). Der er to beboede øer og ca. 25 små holme i fjorden. Flere af småøerne er opstået ved oplæg af fyld fra oprensninger af Sejlrenden og de fleste småøer i området er om- fattet af vildtreservat med helt eller delvist adgangsforbud i fuglenes yngletid. Der er desuden zoner med færdsels- og jagtrestriktioner. Omkring Odense Å’s udløb og især i den sydlige del af fjorden findes større strand- engsarealer. Strandenge, øer og holme er særlig vigtige yngleområder for fugle, her- under klyde, splitterne, havterne og fjordterne (Naturstyrelsen, 2014). Disse arter fou- ragerer i de lavvandede fjordområder og lagunesøer, som samtidig er et af Fyns vig- tigste raste- og fourageringsområder for vandfugle som sangsvane, knopsvane og blishøne. Odense Fjord er desuden ynglested for havørn og et vigtigt fourageringsområde for hjejle. I den inddæmmede Fjordmarken i nordvestenden af fjorden findes artsrige rig kær med forekomst af skæv vindelsnegl. Generelt er Odense Fjord stærkt præget af menneskelige aktiviteter på grund af nær- heden til Odense. National beskyttelse Hele Odense Fjord er udlagt som vildtreservat. Reservatordningen indebærer, at der er jagtforbud og færdselsrestriktioner på nogle af de primære lokaliteter, hvor fuglene søger føde eller yngler. Leammer ø og omliggende fiskeriterritorium er omfattet af ad- 74 / 101 Oprensning af Odense Sejlrende gangsforbud i perioden 1/2 - 31/7. Til beskyttelse af trækfuglene er der to kerneområ- der, der omfatter 15 % af fjorden, med forbud mod jagt, og resten af fjorden er omfat- tet af forbud mod motorbådsjagt (Naturstyrelsen, 2013). Odense Ådal mod syd og Enebærodde mod nord er underlagt landskabsfredninger, og en lang række af landarealernes strandenge, enge, vandløb m.m. langs med fjor- den er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser. Hele fjorden er desuden af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og BirdLife Internatio- nal opfattet som et ”Important Bird Area” (IBA). Natura 2000-område nr. 110 Odense sejlrende går igennem Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord, bestående af fuglebeskyttelsesområde nr. 75 og habitatområde nr. 94, hvis grænser er sammen- faldende (Figur 7-1). Figur 7-1 Placering af Odense Sejlrende (turkis linje) og udstrækningen af Natura 2000-område nr. 110 (grønt skraveret). Kilde: MiljøGIS2020 75 / 101 Oprensning af Odense Sejlrende Arealet af Natura 2000-området er ca. 5.048 hektar, hvoraf ca. 912 hektar er landare- aler. Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte fjordens marine naturty- per, de mange små holme, som bl.a. er vigtige levesteder for en række fuglearter (Fi- gur 7-2), samt strandenge og truede naturtyper som våd og tør hede og rigkær. Den marine del af det beskyttede område er en lavvandet fjord, som i den midterste og nordlige del rummer holme og øer. På disse øer i fjorden yngler en del koloniru- gende måger og terner samt vadefugle. I den sydligste del af habitatområdet, hvor vanddybden er <1 meter, består bundvege- tationen af søsalat og havgræs, mens ålegræs findes lidt længere ude i fjorden. Dyb- degrænsen for hovedudbredelsen af ålegræs er 2,6 m i yderfjorden og 2 m i Seden Strand (Miljøcenter Odense, 2011). Trusler I Natura 2000-området ”Odense Fjord” er der særlig fokus på fjordens marine naturty- per og de mange små holme, som bl.a. er vigtige ynglepladser for en lang række fug- learter (Naturstyrelsen, 2013). Trusler i forhold til marine naturtyper og fugle i Natura 2000 basisanalysen for 2016- 2021 omfatter: Marine naturtyper: • Fiskeri med bundslæbende redskaber - forekommer stort set ikke i fjorden. • Eutrofiering af vandområderne • Miljøfarlige stoffer – omfang kendt. Fugle og havpattedyr: • Støj og forstyrrelse som følge af menneskelig aktivitet. • Prædation fra ræv og mink. • Unaturlige vandstandsforhold som følge af inddæmning, afvanding, dræning og grøftning præger fjordområdet og udgør en trussel mod bl.a. rørhøg og klyde. • Forstyrrelser fra færdsel og rekreative aktiviteter er trusler mod kystfuglene, især terner og klyder samt mod rastende fugle. 76 / 101 Oprensning af Odense Sejlrende Figur 7-2 Fjordterne (øverst) og klyde (nederst) - en del af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelses- området Odense Fjord (Fra: Orbicon) turtyperHabitatområde og én art, nr. nr. skæv94 94 Odense vindelsnegl Fjord, (er udpeget på baggrund af forekomsten af 22 na- 77 / 101 Oprensning af Odense Sejlrende Tabel 7-1). Da skæv vindelsnegl er knyttet til terrestriske habitater, vurderes den ikke at være re- levant i relation til en konsekvensvurdering af nærværende projekt. På baggrund af projektets karakter, vurderes det heller ikke relevant at inddrage Na- tura 2000-områdets terrestriske naturtyper. 78 / 101 Oprensning af Odense Sejlrende Tabel 7-1: Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 94, Odense Fjord. * angiver at der er tale om en prio- riteret naturtype. Kilde: Natura 2000-plan for Odense Fjord 2016-21 Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 94 Naturtyper Sandbanker 1110 Vadeflade 1140 Lagune* (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Strandvold med enårige planter (1210) Strandvold med flerårige planter Kystklint/klippe (1230) (1220) Enårig strandengsvegetation Strandeng (1330) (1310) Søbred med småurter bredden Vandløb (3260) (3130) Våd hede (4010) Tør hede (4030) Enekrat (5130) Kalkoverdrev* (6210) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Kildevæld* (7220) Rigkær (7230) Bøg på muld (9130) Ege-blandskov (9160) Arter Skæv vindelsnegl (1014) Oprensning af Odense Sejlrende vil potentielt kunne påvirke de marine naturtyper, som omfatter: Sandbanke (1110), Vadeflade (1140), Lagune* (1150), Bugt (1160) og Rev (1170). Den seneste kortlægning i habitatområdet fandt dog udelukkende naturty- perne Bugt (1160), hvis samlede udstrækning udgør 4158 hektar, i habitatområdet (Fi- gur 7-3), (Naturstyrelsen, 2013). ”Større lavvandede bugter og vige (Bugt)” findes i store dele af de indre danske far- vande. Den er defineret ved at omfatte store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er begrænset, og hvor bølgepåvirkningen er begrænset i forhold til det åbne hav. Havbunden kan bestå af meget forskellige substrater, fra hård sandet eller stenet bund til blødt mudret sediment. De forskellige bundlevende plante- og dyresam- fund forekommer typisk i veludviklede zoner med mange arter. Bl.a. er arter af åle- græs, havgræs, vandaks, bentiske alger samt en bentisk fauna af muslinger, børste- orme, snegle og krebsdyr karakteristiske for naturtypen (Dahl et al., 2005). 79 / 101 Oprensning af Odense Sejlrende Figur 7-3 Marine naturtyper i Odense Fjord. Kilde: MiljøGIS 2020 I Odense Fjord dækker naturtypen alle de marine arealer i Natura 2000-området, der ikke kan henføres til andre naturtyper (Foverskov, 2004). Da det er vurderet, at en del af sandfladerne i Odense Fjord ikke kan karakteriseres som sandbanker, udgør area- let af bugter og vige en stor andel af habitatområdet. De sandede bundtyper er verifi- ceret på dybder fra 3,8 – 6,0 m, hvorfor de beskrives som værende ”større lavvandede bugter og vige”. Der forekommer meget varierede substrattyper under naturtypen bugt. Ved Natursty- relsens kortlægning af habitatområdet i 2012 blev således beskrevet 3 forskellige sub- strattyper i området: substrattype 1a = siltet bund, substrattype 1b = sandbund og sub- strattype 2 = blandet bund med dækning af større sten på 1-5%. Kriterier for gunstig bevaringsstatus for marine naturtyper Der er defineret følgende, generelle kriterier for gunstig bevaringsstatus for de marine naturtyper (Dahl et al., 2005): • Arealet med naturtypen skal være stabilt eller stigende og bør alene være re- guleret af naturlige dynamiske processer. 80 / 101 Oprensning af Odense Sejlrende • Arealet af uforstyrret havbund, forstået som sammenhængende arealer med bentisk vegetation og følsomme faunaarter, skal være stabilt eller stigende. • Koncentrationen af næringssalte i vandet skal være stabil eller faldende. • Lysgennemtrængningen i vandet skal være stabil eller stigende. • Den bentiske vegetations dækning og dybdeudbredelse skal være stabil eller stigende. • Den bentiske vegetations artsdiversitet skal fastholdes eller øges til et fastlagt niveau. • Den bentiske vegetations artssammensætning skal være inden for den for- ventede variationsbredde for naturtypen i Danmark. • Makrofaunaens individtæthed og biomasse skal fastholdes eller forbedres til et fastlagt niveau. • Makrofaunaens artssammensætning skal være inden for den forventede vari- ationsbredde for naturtypen i Danmark. • Koncentrationen af miljøfarlige stoffer i biota og sediment