Nogle for den danske fauna nye småsommerfugle, med en oversigt over Coleophora milvipennis- gruppen (Lepidoptera) OLE KARSHOLT & EBBE SCHMIDT NIELSEN Karsholt, O. & Nielsen, E. S.: Remarks on microlepidoptera new to the Danish fauna, with a review o f the Co/eophora milvipennis group (Lepidoptera). Ent. Meddr, 46: 1-16. Copenhagen, Denmark 1978. ISSN 0013-8851. The foliowing species of microlepidoptera new to the Danish fauna are remarked on: Microp­ terix osthelderi Heath, 1975,- Micropterigidae; Stigmel/a auramarginel/a (Richardson, 1890), S. benanderella (Wolff, 1955), and Trifurcu/a atrifrontella (Stainton, 1851),- Nepticulidae; Coleop­ hora adjectella M. Hering, 1937 and C. badiipennella (Duponchel, 1843), - Coleophoridae; Isophrictis anthemidella (Wocke, 1871) and Scrobipalpa proclivel/a (Fuchs, 1886),- Gelechiidae; Seleroeona acutellus (Eversmann, 1842) and Hymenia recurvalis (Fabricius, 1775), - Pyralidae. F urther a review of the Coleophora milvipennis group is presented (English summary on p. 14) with keys to species based on male and fernaJe genitalia. Coleophora adjectella is attributed to M. Hering, 1937. Ole Karsholt, Ronesbanke 16, Skibinge, DK-4720 Præstø, Danmark. Ebbe Schmidt Nielsen, Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, DK-2100 København Ø, Danmark. I det følgende skal der i alt omtales ti sommer­ sen af de danske Micropterix-arter, bringes ne­ fuglearter nye for den danske fauna. Da tre af denfor en bestemmelsesnøgle baseret på habitu­ disse arter tilhører vanskeligt eller meget vanske­ skarakterer, men da adskillelsen af schaefferi og ligt bestemmelige grupper gives der i forbindelse osthelderi på udseendet er vanskelig, bør bestem­ med behandlingen af disse en mere fyldig over­ melsen af hanner kontrolleres ved genitalpræpa• sigt. Det drejer sig om slægten Micropterix, for ration. Genitalia af disse to arter er vist på Fig. 4 hvilken der gives en bestemmelsesnøgle til samt­ og 5. Hungenitalia frembyder tilsyneladende rin­ lige danske arter, og Coleophora milvipennis-grup­ ge hjælp ved artsadskillelse. Både schaejferi og pen, for hvilken der gives en kortfattet oversigt osthelderi tilhører ammanella-gruppen, der for over alle fem arter, hvoraf de fire nu kendes fra nylig er revideret af Heath (1975). Hangenitalia Danmark, mens den femte er meget forventelig. af samtlige danske Micropterix-arter med undta­ gelse af schaefferi er afbildet af Razowski (1975). M. osthelderi kendes fra det sydlige Polen og Tyskland, Østrig og Schweiz, på hvilken bag­ MICROPTERIGIDAE grund det midtjyske fund kan forekomme over­ raskende. Micropterix osthelderi Heath, 1975 (Fig. 3, 5). Biologien af Micropterix-arterne er generelt Dansk materiale: EJ: Højkol ved Gl. Rye, 1 , 0 meget dårligt kendt, og man ved da heller ikke 12.v.l973, O. Buh! leg. et coll. noget om osthelderi's biologi, bortset fra at der Af det danske materiale af Micropterix schaejferi synes at være tale om en tidlig art, der muligvis Heath, 1975, omtalt som M. anderschella HS. af flyver før den almindelige aureatella. Det danske Pallesen & Palm (1973: 104; 1974: 101) har angi­ eksemplar blev fanget på en åben sydvendt skrå• velsen af det ovenfor anførte eksemplar vist sig ning med gamle bevoksninger af Juniperus, samt at bero på en fejlbestemmelse, idet der er tale opvækst af Betu/a og Fagus. Eksemplaret blev om osthelderi. fanget flyvende om dagen. Habituelt ligner schaefferi og Osthelderi både M. osthelderi kan placeres efter schaefferi i den M. tunbergella (Fabricius, 1787) og M. aureatella danske fortegnelse (Karsholt & Nielsen, 1976: (Scopoli, 1763); for generelt at lette bestemme!- 17). Fig. 1-3. Diagrammer af Micropterix forvinger. l. M. Iunbergella (F.), 2. M. schaefferi Heath, 3. M. ost­ helderi Heath. (Fig. l amtegnet efter Heath et al., 1978, fig. 2, 3 amtegnet efter Heath, 1975). Skala (Scale): 1,0 mm. Fig. 4, 5. Hangenitalia af Micropterix. Bestemmelsesnøgle til de danske Micrapterix 4. M. schaefferi Heath: slide P. L. Holst 15020 , 5. M. Hovedet med sort skæl- og hårklædning ostheJderi Heath; slide OK 15650 . .. .. .. M. mansuetella Zell. - Hovedet med gullig eller gulligbrun skæl- og hår- klædning ........................................................ 2 NEPTICULIDAE 2 Forvingerne med tværbånd .............................. 3 Stigmella auramargine/la (Richardson, 1890) - Forvingerne uden tværbånd ............................. 7 (Fig. 6). 3 Forvingernes tværbånd hvide ........................................ M. aruncella (Scop.) 0 Dansk materiale: EJ: Anholt, 3 stk ex la . - Forvingernes tværbånd gule eller gyldne ........... 4 18.-22.x.l976, Rubus fruticasus, O. Karsholt & 4 Forvingerne violette langs sømmen, tværbåndene E. S. Nielsen leg. et coll., ca. 30 stk ex la. gule .................................... M. aureatella (Scop.) 22.x.l977, R. fruticosus og R. idaeus, E. S. Niel­ - Forvingerne gyldne langs sømmen, tværbåndene sen leg. et coll.; B: Melsted, 6 stk ex la. gyldne ............................................................ 5 20.x.l976, R. fruticosus, K. Larsen leg. et c ol!. 5 Forvingernes rodfelt overvejende gyldent, med to små violette pletter (Fig. 3) .... M. osthelderi Heath Denne art er medtaget i den danske fortegnelse - Forvingernes rodfelt violet langs kanten, bronze- (Karsholt & Nielsen, 1976: 17), men dette har si­ gyldent langs randen (Fig. l, 2) .... .................... 6 den vist sig at bero på en fejlbestemmelse (Wolff, 6 Forvingerne med et gyldent bånd på midten der ik­ pers.medd.), hvorfor de ovenfor angivne fund er ke udvider sig ved kanten; vingespidsen gylden de første sikre danske. (Fig. l) ................................... M. tunbergel/a (F.) S. auramarginel/a kendes let fra alle andre - Forvingerne med et gyldent bånd på midten der danske Stigmella-arter med et gyldent tværbånd breder sig ud langs kanten; vingespidsen violet (Fig. 2) .................................. M. schaefferi Heath på, at den i sømfeltet har en samling gyldne skæl 7 Hele rodfeltet på forvingerne violet (Fig. 6). Hangenitalia er omtalt og afbildet af . M. calthella (L.) Beirne (1945: 203, 215, fig. 55). Farven af hove­ - Rodfeltet på forvingerne kun violet langs kanten dets skælklædning varierer fra rødliggul til brun ......................................... M. aruncella (Scop.)? eller helt sort . 2 Arten har en udpræget atlantisk udbredelse, pens. Fra Sverige kendes kun lappovimella og idet den kun kendes fra få kystnære lokaliteter benanderella, mens alle tre taxa angives fra Fin­ på V. Irland og i S. England, fra Vannes i Fran­ land (Jalava et al., 1977). Habituelt er disse næ• krig samt fra en række ligeledes kystnære lokali­ sten umulige at skille, men hunner af repentiella teter i Sverige. Johansson (pers.medd.) oplyser, og lappovimella har dog to skælduske ved bag­ at den i Sverige sjældent forekommer over 100 kropspidsen som benanderella mangler. S. benan­ m borte fra kysten. derella og repentiella skelnes let på hangenitalia Biologien er omtalt af Benancler (1953) og (Wolff, l955b, fig. 2). Emmet (1976): larven lever i en lang, snoet, rød­ Både repentiella og benanderella er knyttet til ligbrun aversidig gangmine i maj-juni og sep­ Salix repens, hvor larverne minerer bladene: lar­ tember-oktober på Rubus-arter. På Anholt er ven laver først en mere eller mindre distinkt auramarginel/a lokalt meget hyppig på R. fruti­ gangmine, der udvider sig til en stor pletrnine; cosus og langt mere enkeltvis og spredt på R. denne gangmine er ofte vanskelig at se, idet den idaeus. Emmet (op cit.) angiver, at larven kan ofte opsluges af pletminen. Emmet (1977) anser findes hele året; dette synes dog ikke at være til­ repentiella for knyttet til Salix repens ssp. arenaria fældet her i landet, idet arten overvintrer som (gråris, som han anser for en særlig art), men på puppe. Anholt er repentiella også fanget omkring hoved­ formen af S. repens. Stigmel/a benanderella (Wolff, 1955). Dansk materiale: NEZ: Asserbo, 10, l9.v.l95l, Trifurcula atrifrontella (Stainton, 1851) (Fig. 7, 8). 10, 22.v.1952, ketsjet over Salix repens, N. L. Dansk materiale: LFM: Vindeholme Skov, 10 , Wolffleg. et coll., R. Johansson det. 30.viii.l975, på Hg-lys, O. Karshalt leg. et coll. Under en gennemgang af dansk materiale af fa­ Denne Nepticulidae kendetegnes ved forvinger­ milien Nepticulidae med henblik på bearbejdel­ nes grove skælklædning af grågule skæl med sen af denne gruppe i Fauna ent. scand. fandt R. sortbrune spidser. Hovedet er sort, øjeklapperne Johansson, Våxjo to eksemplarer af ovennævnte hvide, og thorax er lyst med mørk bagkant. Den art. kendes fra den nærstående T longicaudella Kli­ Denne, samt den nærstående S. repentiella mesch, 1953, der ikke er fundet her i landet, på, (Wolff, 1955) blev begge erkendt og beskrevet af at denne har mørkt thorax med lys bagkant. Wolff (1955a, b), den førstnævnte fra Danmark I øvrigt er den vor første art i gruppen afbark­ og den sidstnævnte fra Sverige. Siden er fra Sve­ minerende Trifurcula'er, der alle har en fælles rige beskrevet den til repentiella meget nærståen• specialiseret karakter: bagvingekanten har fra de S. lappovimella (Svensson, 1976). før midten til spidsen en konkav udskæring samt Her i landet har repentiella vist sig relativt al­ en dufthårspensel i den lobe, der fremkommer mindelig og udbredt med foderplanten Salix re- ved basen af udskæringen. Til gruppen hører Fig. 6, 7. Habitus af Stigmel/a og Trifurcula. 6. S. auramarginel/a (Rich.): ?, Dania: EJ, Anholt, la. 22.x.1976, Rubus fruticosus, C. Karshalt leg. et coll., 7. T. arrifrontella (Stt.): 0 , Suecia: Sm, Hogsby, kl. 25.vii.1974, R.