Udviklings- og Strategiudvalget den 14-06-2011, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Protokol Tirsdag den 14. juni 2011 kl. 08:15 afholdt Udviklings- og Strategiudvalget møde i udvalgsværelse 1. Medlemmerne var til stede Endvidere deltog: Kommunaldirektør Tim Andersen, teknisk direktør Bjarne Holm Markussen, sekretariatschef Regin Atterdag Nordentoft, arkitekt og kommunekoordinator Eva Ørum, souschef og arkitekt Jørgen Olsen. Klimakoordinator Tina Reinicke deltog under punkt 5 Udviklings- og Strategiudvalget den 14-06-2011, s. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Sag nr: Side: 01 Vidensbystrategi i udkast 3 02 Lyngby-Taarbæk som vidensby - oplæg til organisering 5 03 Afslag på deltagelse i Realdanias projekt om "Fremtidens 7 forstæder" - fremtidig byudvikling 04 Kommuneplanstrategi 8 05 Klimastrategi 12 06 Kommissorium for den fremtidige strategilægning i forhold til 15 øget inddragelse af civilsamfundet i den kommunale opgaveløsning 07 Orientering til udvalget den 14. juni 2011 19 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den 14-06-2011, s.3 1. Vidensbystrategi i udkast Indstilling Forvaltningen foreslår, at Udviklings- og Strategiudvalget fortsætter drøftelsen af Vidensbystrategien. Sagsfremstilling Der er på baggrund af Udviklings- og Strategiudvalgets møde i maj 2011 udarbejdet et notat af 18. maj 2011, der sammenfatter hovedelementerne i den politiske diskussion af vidensbystrategien version 1.0, herunder strategiens udgangspunkt, fokus, ambitionsniveau og forventede effekter. Notatet var på dagsordenen på gruppeformands- og udvalgsformandsmøde den 1. juni 2011 hos borgmesteren. Notatet ligger på sagen. Det er på den baggrund, at drøftelsen af vidensbystrategien fortsættes. Der skal efterfølgende afholdes et møde mellem Udviklings- og Strategiudvalget og Task Force om vidensby, hvor hovedelementerne i den politiske diskussion drøftes. På den baggrund gennemskrives strategien i en ny version. Den planlagte endelige vedtagelse af strategien fremrykkes på den baggrund til augustmødet. Øvrige aktiviteter i maj vedr. vidensbystrategien er følgende: 1. Ambassadørmøde: Der blev den 23. maj 2011 afholdt møde for vidensbyambassadørerne med efterfølgende middag på Hotel Frederiksdal. Der var 19 deltagere og der var god opbakning til strategien. Referat af mødet er lagt på sagen. 2. Der er aktivitet i de tre første vidensbynetværk, VBN Klima og grøn teknologi, Iværksætteri og entrepreneurship og Internationalisering. Netværkene styres af tovholdere i COWI, K-Nord og DTU. Alle netværk har planlagt første møde i midten/ slutningen af juni og der er pæn tilmelding på pt. 10-20 deltagere pr. netværk. Tim Andersen er booket til alle møder til at give deltagerne en introduktion til vidensbystrategien. Formålet med netværkene er at mobilisere lokale kræfter til at konkretisere strategien. 3. Borgmestermøde i letbaneprojektet den 1. juni med henblik på fastlæggelse af den videre proces. 4. Lyngby-Taarbæk Kommune arrangerer i samarbejde med DTU's HR-afdeling et velkomstmøde på engelsk for nye borgere i Lyngby-Taarbæk. Det afholdes den 16. juni 2011 på DTU, hvor direktør Claus Nielsen og borgmester Søren P. Rasmussen byder velkommen. Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den 14-06-2011, s.4 Økonomiske konsekvenser Ingen, da opgaven løses inden for de allerede afsatte rammer. Beslutningskompetence Udviklings- og Strategiudvalget. Udviklings- og Strategiudvalget den 14. juni 2011: Udkastet blev drøftet. Strategien bliver tilrettet efter de faldne bemærkninger og input fra de øvrige interessenter. Udkast til vidensbystrategien genoptages på næste møde. Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den 14-06-2011, s.5 2. Lyngby-Taarbæk som vidensby - oplæg til organisering Indstilling: Forvaltningen foreslår, at Udviklings- og Strategiudvalget tiltræder, at 1. Lyngby-Taarbæk Kommune indleder forhandlinger med de øvrige aktører bag vidensby-initiativet mhp etablering af en fælles og permanent vidensby-organisation 2. Lyngby-Taarbæk Kommune, under forudsætning af bidrag fra øvrige vidensby-aktører, medfinansierer efter "krone-til-krone-princippet" 3. der i forbindelse med evt. fælles og permanent vidensby-organisation sikres kommunalpolitisk repræsentation i bestyrelse mv. 4. der af Udviklings- og Strategiudvalgets driftsmidler tages et beløb på kr. 250.000 til finansiering af bl.a. de borgerinddragelsesinitiativer i forbindelse med vidensby- og kommuneplanstrategien. Sagsfremstilling En effektiv implementering af vidensbystrategien forudsætter, at der etableres en organisation med ressourcer til at varetage de udviklings-, drifts- og operatøropgaver, som ligger i forlængelse af strategien. For at sikre fortsat partnerskab om og lokalt ejerskab til strategien foreslås det, at vidensby-organisationen etableres som en forenings-/fondsdrevet organisation med en bestyrelse og evt. her tilhørende bredere sammensat (vidensby)råd. I det vedlagte bilag er der en nærmere beskrivelse af organisationen og de opgaver, som organisationen kan varetage. Vidensby-organisationen skal fremadrettet i høj grad baseres på indtægtsdækket virksomhed. Det vurderes dog nødvendigt i en 2-års periode at basere organisationen på et basisbudget finansieret af bidrag fra vidensbyens aktører, herunder Lyngby-Taarbæk Kommune. For at kunne løfte de beskrevne opgaver, ikke mindst implementeringen af vidensbystrategien, vurderes der at være behov for et årligt basisbudget på kr. 3-5 mio. i de to første år. Det gør det muligt at ansætte en leder og et antal konsulenter. Hvis der tages udgangspunkt i "krone-til-krone-princippet" vil Lyngby-Taarbæk Kommunes andel skulle svare til kr. 2-3 mio. og basere sig på bl.a. den særlige budgetbevilling til vidensby-strategien (B2011-14), via ansøgning til LBR (Lokale BeskæftigelsesRåd) og omdisponering af allerede eksisterende erhvervsudviklingsmidler. Der lægges op til, at vidensby-organisationen kan løfte kommunale opgaver på operatørbasis. En del af kommunens bidrag kan derfor ses som betaling for løsning af konkrete opgaver, hvor vidensby-organisationen med Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den 14-06-2011, s.6 dens øvrige opgaver og særlige kompetencer vurderes at kunne kvalificere den eksisterende opgaveløsning fx på erhvervsområdet. Nogle af de lokale vidensby-aktører har allerede tilkendegivet, at de vil være parate til at medfinansiere en sådan organisation. Der forestår dog et systematisk arbejde med at finde og kontakte potentielle bidragydere. Beslutningen om at kommunen bidrager og størrelsen af dette bidrag vurderes som et væsentligt skridt for at få andre til at medfinansiere. Ud over kommunens og øvrige vidensby-interessenters bidrag skal organisationen baseres på indtægter fra bl.a. fonde, puljer, betaling for varetagelse af operatøropgaver. Økonomiske konsekvenser Det foreslås, at Lyngby-Taarbæk Kommune medfinansierer vidensby-organisationen med et årligt beløb i størrelsesordnen kr. 2-3 mio. i en to-års-periode. Beløbet baserer sig dels på den særbevilling, som er givet i forbindelse med budget 2011-14, via ansøgning til LBR og omdisponering af eksisterende erhvervsudviklingsmidler. Herud over foreslås det, at der af Udviklings- og Strategiudvalgets driftsmidler tages et beløb svarende til kr. 250.000, som kan dække udgifter til de borgerinddragelsesinitiativer, som skal tages i forbindelse med vidensby-/kommuneplanstrategien. Beslutningskompetence Udviklings- og Strategiudvalget har kompetence til at disponere over sine egne driftsmidler og den særlige bevilling til vidensby-strategien. Da kommunens bidrag til vidensby-organisationen baserer sig på øvrige kommunale midler skal sagen forelægges Økonomiudvalget til endelig beslutning. Udviklings- og Strategiudvalget den 14. juni 2011: Godkendt punkterne 1 - 3. Anbefalet punkt 4 forudsat, at udvalget forelægges en handleplan for borgerinddragelsen. Økonomien til organisationen skal være etableret den 1. oktober 2011 og som minimum skal der være 1 mio. kr. til opstartsfasen. Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den 14-06-2011, s.7 3. Afslag på deltagelse i Realdanias projekt om "Fremtidens forstæder" - fremtidig byudvikling Indstilling Teknisk Forvaltning foreslår, at sagen drøftes og tages til efterretning. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. marts 2011 at ansøge Realdania om at deltage i konkurrencen "Fremtidens Forstæder". Ønsket om at deltage var blandt andet begrundet i, at en konkurrence ville give kommunalbestyrelsen et mere nuanceret beslutningsgrundlag til en masterplan for "Vidensbyen i Loop City" end det foreliggende byudviklingsoplæg fra forvaltningen. Realdania har den 4. maj 2011 oplyst, at Lyngby-Taarbæk ikke blev udvalgt som som deltager. På den baggrund overvejes det i øjeblikket, hvilke alternative muligheder der er for at opnå samme resultat - et mere nuanceret beslutningsgrundlag - blot på en anden måde. Ligeledes undersøges mulighederne for at gennemføre en sådan proces med en kombineret kommunal og privat finansiering. Økonomiske konsekvenser Ingen. Beslutningskompetence Udviklings- og Strategiudvalget. Udviklings- og Strategiudvalget den 14. juni 2011: Sagen blev drøftet. Udvalget ønsker, at der arbejdes videre med muligheden for at skabe grundlag for en arkitekt konkurrence. Konkurrencen skal tage udgangspunkt i arbejdet med Vidensbystrategien, og der skal i processen sikres, at borger inddrages. Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den 14-06-2011, s.8 4. Kommuneplanstrategi Indstilling Forvaltningen foreslår, at Udviklings- og Strategiudvalget godkender, at 1. vidensbystrategi og masterplan
Details
-
File Typepdf
-
Upload Time-
-
Content LanguagesEnglish
-
Upload UserAnonymous/Not logged-in
-
File Pages187 Page
-
File Size-