Nyt foto af skoven tages, så snart træerne er sprunget ud :O) 3 6 Der er ringe offentlig adgang 8 Mange af rørskovens fugle høres mere end de ses, f.eks. vand- Salvadparken Værebro Ådal til Værebro Ådal, men man Gundsømagle sø rikserne, der skriger som grise, og rørdrummen, der tuder – plads til friluftsliv - det ukendte land kan f.eks. gå eller cykle ad – stor sø med masser af rørskov med en lyd, som når man blæser i en flaske. Over rørskoven Roskilde Kommune markvejen, der udgår fra ser man tit rørhøgen på jagt, og nede i den yngler vandrikse, Guide til Holmevej ca. to km. øst for kærsanger, rørsanger, skægmejse og rørspurv. Salvadparken er et offentligt område ud til Roskilde Fjord lige Signaturforklaring Værebro Ådal har et rigt plante- og dyreliv på grund af de Gundsømagle Sø’s vandflade er ca. 60 hektar, og rørskoven Gundsømagle, over Stenløse ved udmundingen af Hove Å. Her er en naturlejrplads med fugtige bundforhold og deraf følgende ekstensiv landbrugsdrift. omkring den er med ca. 240 hektar Østdanmarks største rør- naturoplevelser Bro. Ellers kan en kanotur op Den lille skov ved Østrup er rig på fugle. Omkring 100 par af vejrly, bålplads, multtoilet, vandhane, p-plads m.m. De vidstrakte enge langs Værebro Å er værdifulde yngle-, skov. Her kan opleves en varieret natur med sø, rørskov, pile- og ned ad åen anbefales. forskellige arter yngler her, f.eks. natugle, stor flagspætte, Landskabet i Roskilde Kommune er smukt og varieret, 2 Naturperle Vejrly raste- og fourageringsområder for mange fugle. Her yngler og birkekrat, tørvegrave og enge. Dertil kommer moser, skov, gærdesmutte, jernspurv, solsort, sjagger, gulbug, havesanger, og byder på mange muligheder for at opleve dyr og Hove Å løber i et øst-vestgående dalforløb. På østsiden af bl.a. rødben, dobbeltbekkasin, gravand, grågås, muligvis også marker og græsklædte skrænter. Fredningen af Gundsømagle munk, gransanger, blåmejse, musvit, allike, stær, bogfinke og planter på egen hånd. Danmarks Naturfredningsforening landevejen udvider åen sig til ”Salmosen”, som er flot og Fugletårn Bålplads krikand, atlingand og sjagger. Mosehornugle kan opleves i Sø og omkringliggende områder er på ca. 370 hektar. skovspurv. Det er desuden et sted, hvor man normalt kan høre har i samarbejde med Roskilde Kommune udpeget en spændende, men ret utilgængelig. Kig eventuelt ud over om- vinterhalvåret. Om sommeren ses bl.a. rørhøg og pungmejse, Løgfrø. nattergalen. række udflugtsmål, som vi anbefaler voksne og børn, rådet fra rastepladsen på Frederiksborgvej. De brede ådale i Udsigtspunkt H Hundeskov og den flotte hvide stork har i de senere år oftere vist sig i For 100 år siden var Gundsømagle Sø en af de mest artsrige der søger oplevelser i naturen. det bølgede landbrugsland er meget karakteristiske for engene omkring Gundsømagle Holme. fuglesøer i Danmark. Her ynglede flere sjældne fugle, som nu Den fugtige afgræssede eng naturen i Gundsømagle-området. P Parkering Skovrejsning er væk: Hvid stork, sorthalset lappedykker, plettet rørvagtel, 7 giver gode levesteder både God tur! I ådalens vandhuller og moser findes almindelige brune frøer Gulddysseskov sortterne og mange andre. til blomster, bl.a. gøgeurter, I Salvadparken vokser en lang række strandplanter som blå- Fjordstien Kommune- i stort tal og ganske små bestande af den truede løgfrø. Mo- – fra agerland til skov og til vibe, rødben og andre Danmarks Naturfredningsforening grøn gåsefod, strand-tusindgylden og almindelig salturt, også grænse serne i Værebro Ådal huser også en hel del råvildt. På engene Almindelige fugle som knopsvane, gråand, blishøne og toppet vadefugle. Man kan også og Roskilde Kommune kaldet kveller. Stænglerne er saftspændte og stærkt røde, når Sti og i nogle af moserne, heriblandt Østrup Holme, findes I 2001 blev de første træer plantet på det 220 hektar store lappedykker er også gået stærkt tilbage. Årsagen til ændring- opleve ynglende grågæs, frugterne modnes. varierede plantesamfund med sjældne arter som område og den nye statsskov fik navnet Gulddysseskov. erne er især, at søen siden 1940’erne er blevet forurenet. Den Målestok 1 : 30.000 der kommer op på engen rosmarin pil og melet kodriver. Skoven er en del af et nationalt skovrejsningsprogram. Den er overgødet med spildevand fra husholdninger og nærings- med deres unger for at Et par halvsjældne arter som jordbærkløver, mat potentil og første del af skoven blev tilplantet fortrinsvis med eg og bøg, stoffer fra landbrugsområderne. græsse, ligesom den hvide fliget vejbred er med til at give strandoverdrevet og skrænten Der arbejdes i øjeblikket (2009) men også med rødel som ammetræ samt grupper af fugle- 0 0,5 1 1,5 2 km stork ind imellem er gæst nord for Salvadparken stor botanisk værdi. for en fredning af ådalen. kirsebær, douglasgran og ædelgran for at skabe variation. I 1984 blev søen og dens nærmeste omgivelser overtaget af her. 1 Resten af området beplantes løbende. Fugleværnsfonden med ønsket om at genskabe den fuglerige Roskilde Fjord 2 I den lavvandede vig ind til P sø. Den nødvendige naturgenopretning, især gennem fjern- - internationalt fuglebeskyttelsesområde Salvadparken går der ofte I den nordlige del af skoven ligger den næsten 200 år gamle, else af næringsrigt slam, er imidlertid en stor, langvarig og Der er adgang til søen fra p-pladsen ved Østrup, hvorfra der mange vadefugle og søger men nyrestaurerede Gulddysse Kulturgård, hvor spændende kostbar opgave. Det skønnes gennem skoven er en kort sti til et fugletårn. Der er også et Roskilde Fjord er internationalt kendt som rastested for træk- føde, og følger man stranden aktiviteter inden for både natur og kultur finder sted. derfor, at det vil tage endnu fugletårn længere mod vest på søens sydlige side med en fugle og som stort sammenhængende naturområde med mod vest får man et flot kig mindst 20 år, før der er en adgang fra Kirkerupvej. Der løber en sti mellem fugletårnene sjældne og truede naturtyper. ud over fjorden til Eskildsø. Beboerne i Jyllinge og Gundsømagle har nem adgang til den tilfredsstillende vandkvalitet og en plankesti ud i rørskoven fra det vestlige fugletårn. nye skov, der anlægges til både skovdrift og rekreative formål. i søen. Roskilde Fjord er et typisk sjællandsk fjordlandskab. Fjorden En informationstavle på sted- Der er stier i området og borde med bænke flere steder. Det er ikke muligt at gå rundt om søen, men via Bymosevej - er næsten overalt meget lavvandet. Kun få steder er den mere et viser nærmere detaljer for De relativt få arter, der får Søvej i Gundsømagle kan man gå til frodige moseområder på end seks meter dyb. Langs kysten findes strandenge, strand- området. En primær adgang til skoven er nord for Gundsømagle med unger på vingerne i den for- søens nordside. overdrev og rørsumpe. indkørsel fra Piledyssen, hvor der er p-plads, informationstavle urenede sø, er toppet lappe- med kort og angivelse af stier, adgangsveje m.m. Vandhullet dykker, der lever af småfisk, Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste leve- og ynglesteder ved p-pladsen er ynglested for sjældne padder som løgfrø og og grågås, gråand, blishøne for mange arter vandfugle. Fjorden er derfor udpeget som stor vandsalamander. og grønbenet rørhøne, der fuglebeskyttelsesområde, og alle har pligt til at passe særlig alle kan fouragere på land. godt på området og dets fugleliv. I fuglenes yngletid – fra 1. Der er også adgang flere steder fra Gulddyssevej, og en Toppet lappedykker. april til 15. juli – må man ikke komme nærmere end 50 meter sti fra Jyllinge, der starter for enden af Jyllinge Parkvejs på øer og holme i fjorden. udmunding i Frederiksborgvej. P På holmene yngler hvert år 10.000 til 20.000 par fugle fordelt 4 Der er to hundeskove, hvor på 25-30 arter. Mest almindelig er hættemåge, dernæst storm- Bolund Eng og Klint hunden gerne må løbe frit og sølvmåge, knopsvane og fjordterne. Ud over vadefugle, – en botanisk og geologisk perle omkring. Den ene er lige nord som klyde, strandskade og H for Gundsømagle by og den rødben, har samtlige Dan- anden er i Gulddysseskovens Den markante morænebakke og strandengen blev fredet i marks svømmeænder yngle- nordvestlige hjørne. 1941. De er forbundet ved en tange, der er dannet af mate- bestande i fjorden. P riale, der skyller ind fra fjorden. På strandengen kan man På halvøen Bognæs på vest- opleve en alsidig strandengsvegetation, f.eks. også den giftige siden af fjorden i Lejre Kom- lægeplante, bulmeurt. mune yngler en blandet koloni 6 af skarver, hejrer og – ikke mindst – et havørnepar, som P P flyver ud og finder føde over alt i fjordområdet til deres P sultne unger. 7 P Som reservat udgør Roskilde Fjord en del af et landsdækken- H 9 Brokilde de netværk for ynglende og trækkende vandfugle i Danmark. P - vandindvinding og rekreativt område Reservaterne er fristeder, hvor fuglene skal have fred til at yngle, raste og søge føde. Afhængig af årstid og vejrforhold varierer arter og antal, men knopsvaner og blishøns ses hele Det 1,7 km. lange, lavtliggende engareal ved Ågerup året. og Store Valby gennemskæres af både Maglemose Å og Kildemose Å. Her pumpes årligt ca. 2,6 mio. kubikmeter Andre arter er sangsvane, troldand, hvinand og stor skalle- grundvand op til vandforsyning i København. sluger. Herudover ses taffeland, pibeand og gråand hyppigt rastende i fjorden. Takket være græssende kvæg holdes plantevæksten nede, På grund af områdets mangeårige betydning for drikkevandet, så området ikke gror til, og derved har også de lavere planter har det aldrig været opdyrket, endsige sprøjtet. Området har Svaner, svømmeænder og blishøns udnytter fjordens under- mulighed for at være med i konkurrencen om lyset. Desuden derfor bevaret en varieret natur med mange forskellige vandsvegetation af ålegræs og havgræs, mens dykænder og er der varierende fugtforhold, som giver gode vilkår til forskel- planter, bl.a. hjertegræs og nøgleblomstret klokke. P skalleslugere især æder snegle, blåmuslinger og småfisk.