Sags nr. 2013-081015 Dok. nr. 1253131 Sagsbehandler. Margit Sander Granlien RAPPORT FRA Ernærings – og Motionsrådets minikonference ”SPIS MERE FISK” 11. juni 2013 kl. 13-16. Dronning Ingrids Hospital, Nuuk. RAPPORT FRA Ernærings – og Motionsrådets minikonference ”SPIS MERE FISK” Baggrund Ernærings- og Motionsrådet ønsker at sætte fokus på fisk som råvare, da der i dagens Grønland ikke spises nok fisk. Dette er på sin vis forunderligt, da vi har havet så tæt på og historisk set har en lang tradition for at bruge fisk som råvare. I de 10 kostråd er ét af rådene ”spis mere fisk” / ”spis grønlandsk”, da man ved, at fisk bl.a. indeholder de sunde fedtstoffer og D vitaminer. Fisk er desuden en sund og billig råvare, der både kommer fra Grønland og i modsætning til andre grønlandske råvarer fra havets fødekæde, ikke er belastet med forureningsstoffer i særlig grad. Helt overordnet kan man sige at der er tre væsentlige grunde til at spise fisk: - Indholdet af D-vitamin - Indholdet af Omega-3 - Når man spiser man fisk spiser man ikke andre usunde ting Minikonferencens omdrejningspunkt var derfor: For at åbne op for en drøftelse af dette blev følgende emner belyst: - Frisk fisk på brættet - Frisk fisk til kantinen - Frisk fisk til detailbutikken - Veterinærkrav til fanger/fisker omkring levering af frisk fisk Formålet med minikonferencen var at styrke partnerskaber mellem institutioner, detailhandelen, fiskeindustrien, forbrugere m.fl. ud fra en tanke om, at det ikke nødvendigvis behøver være kompliceret at løse nogle af udfordringerne. Det handler om at samle de relevante organisationer og institutioner, og vi håber at denne minikonference kan blive startskuddet på nogle generelle strukturelle tiltag der kan få den grønlandske befolkning til at spise mere fisk. Jeg vil gerne sige tak til alle der bidrog til minikonferencen ”Spis mere fisk”, såvel oplægsholdere som aktive deltagere. Vi har samlet essensen konferencen i denne kortfattede rapport. På Ernærings- og Motionsrådets vegne Gert Mulvad Formand 2 RAPPORT FRA Ernærings – og Motionsrådets minikonference ”SPIS MERE FISK” Indholdsfortegnelse Baggrund for konferencen ..................................................................................... 2 Konklusioner og opfølgning ................................................................................... 4 Bilag: Hovedpointer fra de enkelte indlæg ............................................................. 7 1. Hvad ved vi om befolkningens madvaner? Statistik over fiskeindtag. .................................................. 7 2. Fisk i skoler og institutioner ................................................................................................................... 9 3. Prisen og adgangen til fersk fisk – et forbrugersynspunkt .................................................................. 10 4. Fra jolle til bord ................................................................................................................................... 11 5. Fødevaresikkerhed i alle led af produktionen ..................................................................................... 13 6. Øget forbrug af fiskeprodukter ........................................................................................................... 15 7. Fisk og forbrugere set fra Pisiffiks perspektiv...................................................................................... 17 8. Opbevaring af fisk ................................................................................................................................ 18 3 RAPPORT FRA Ernærings – og Motionsrådets minikonference ”SPIS MERE FISK” Konklusioner og opfølgning Fisk – for hvis skyld? Ernærings- og Motionsrådet har først og fremmest afsæt i befolkningens sundhed, når de ønsker at sætte befolkningens fiskeforbrug op, og fiskeindustrien og detailhandelen vil gerne hjælpe til at promovere produktet så længe det i et eller andet omfang er med til at bidrage til en positiv bundlinie. Men hvilke faktorer er det befolkningen lægger vægt på, når de vælger at spise fisk? Dette mere komplekse spørgsmål, kom der ikke nogle entydige svar på. Eget fiskeri versus forbrugere Befolkningen kan med fordel anskues som to forskellige målgrupper: De der fanger deres fisk selv (eget fiskeri) og de der køber det gennem brættet, detailhandelen mm (forbrugerne). Michael Rosing bidrager med sit indlæg til, hvordan man bedst kan opbevare sin fisk således at den bliver nem at tilberede, og smager godt selv efter et længere ophold i fryseren. Jannik Isidor fra Forbrugerrådets sekretariat belyste gennem sit oplæg nogle af de faktorer der spiller en rolle hos forbrugerne, så som: o Hvorfor er grønlandsk mad så dyrt? o Hvorfor er udbuddet af fersk fisk ikke større? o Hvorfor findes der ikke en nem adgang til fersk fisk? o Hvorfor findes der ikke fersk fisk-afdelinger i fx Brugseni/Pisiffik? o Hvorfor kan jeg ikke ”prutte” om prisen på Brættet? Mange af de faktorer blev drøftet nærmere af deltagerne i forhold til mulige løsninger til at forbedre vilkårene/tilbuddene for forbrugerne. I de næste afsnit følger essensen af drøftelserne. Tilgængelighed og priser for forbrugerne Fersk fisk kan købes på Brættet i Nuuk og på de andre Brætter i Grønland. Det er kommunen der fastsætter prisen og kommunen tjener ikke penge på det. Snarere tværtimod. Kommunen yder et stort tilskud, måske ville den reelle pris være dobbelt så høj uden kommunens tilskud. Tilskuddet betyder at priserne på fisk er sat således, at der stort set ikke findes andre sunde alternativer til lavere priser. Samtidig sælger detailhandelen også en del fisk, typisk frostvarer, men en del forbrugere vil gerne kunne handle deres friske fisk samme sted som de handler deres øvrige dagligvarer. 4 RAPPORT FRA Ernærings – og Motionsrådets minikonference ”SPIS MERE FISK” Fiskere, øvrige leverandører og fødevaremyndighederne Jens Kleist fra Polar Seafood forklarede at de tjener mere ved at eksportere hele fisk – end ved at dele fisken op i mindre dele til detailhandelen. Det er altså ikke nødvendigvis de store fiskeleverandører man skal satse på i forhold til befolkningens adgang til fisk, eftersom det slet ikke er i deres økonomiske interesse at levere til detailhandelen. Man kan altså med fordel satse på de små fiskere og lokale fiskere til at levere til lokal befolkningen. Bo Top Fisker fra Brættet i Nuuk udtrykte også ønske om at deres leverandører kan blive certificerede til at få lov at levere forarbejdede produkter, og ser gerne generelt at flere fiskere bliver registrerede i forhold til egenkontrol mm. Det er et andet indsatsområde som er nemt at måle på i forhold til outcomes fra minikonferencen. Det næste skridt er således at sikre fødevaresikkerheden, eftersom det er den afgørende faktor på nuværende tidspunkt i forhold til at øge tilgængeligheden for befolkningen. Flere fiskere skal uddannes i egenkontrol og certificeres til at kunne levere direkte til detailhandelen og til institutioner. Informationer omkring dette skal udbredes både til fiskerne og til detailhandelen og institutionerne. Udbud af forarbejdede produkter versus Fødevaresikkerhed Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG) har godkendt fødevaretilvirkningsvirksomheder, således når det gælder fisk virksomheder der kan tørre, salte og ryge fisk over hele landet. Der er også mange der tørrer, salter og ryger til eget brug, det er godt at befolkningens indtag af fisk også sikres ad denne vej. Der er på nuværende tidspunkt åbent for lejlighedsvis salg, fx på specielle dage og ifm. Markeder osv. Er der derimod tale om et mere systematisk eller direkte kommercielt salg stiller VFMG skærpede krav til både leverandør- og salgsled hvor der er øgede hygiejne- og egenkontolkrav m.h.p. at øge fødevaresikkerheden og undgå fødevarebårne sygdomme og dødsfald hos forbrugeren. Fisk på menuen i institutioner og kantiner Kommuneqarfik Sermersooq vil gerne på sigt arbejde på at kunne lave frisk mad på hver skole til eleverne. Men det er først muligt at løfte på sigt og indtil da skal der findes en løsning i forhold til at få mad udefra. Her løber kommunen ind i de mere politiske problemer i forhold til at få den økonomi, der skal til for at 5 RAPPORT FRA Ernærings – og Motionsrådets minikonference ”SPIS MERE FISK” servere god og sund mad til børnene. Kommuneqarfik Sermersooq vil gerne være med til at forpligte sig på, at der fremover bliver to fiske dage på Atuarfik Hans Lynge og et par andre skoler. Her vil det være gavnligt at uddanne små primære leverandører så kantiner mm kan købe direkte hos den enkelte fisker. Det er også et klart målepunkt i forhold til mere langsigtet outcome fra minikonferencen. Omtale og promovering af grønlandske fødevarer Udover prisen er der også andre ting, der holder forbrugerne tilbage. Måske noget af det handler om brugervenligheden af produktet. Sammenligner man med at købe ½ kg fars man kan smide direkte i gryden med en dåse hakkede tomater, kan mange forbrugere måske være lidt mere forbeholdne i forhold til fisk som produkt. Her kunne det være godt at få lavet nogle lækre retter og tidligere har det også været oppe at vende at lave en TV serie, der handlede om at tage rundt i Grønland og spise grønlandsk fisk/mad. Der er hver uge i radioen et madprogram der netop handler om at lave mad og Tamassa har det også ofte oppe at vende. ”Hvis nogle påtænker at starte en kampagne så brug deltagerlisten fra minikonferencen til at få fælles fodslag.” Selve kampagnedelen blev ikke berørt så meget. Men her kan kun opfordres til at hvis nogle påtænker