J E l Udføres naturligvis af den eneste rådgivende ingeniør i Danmark, der udelukkende beskæftiger sig med projektering af idrætsanlæg. STADION REFERENCER: • Frederiksberg Stadion, 1982-83. • Esbjerg Atletikstadion, 1983-84. • Østerbro Stadion, København, 1985.Arhus Stadion, 1985. • Gundsø Stadion, Jyllinge, 1986-88. • Herlev Stadion, 1987-88. • Randers Atletikstadion, 1987-88. • Toftir Atletikstadion, Færørerne, 1988-89. • Toftir Fodboldstadion, Færøerne, 1990-91. • Rudegaard Stadion, Holte, 1989-90. • Haslev Stadion, Fodboldstadion, 1989-90. • Den jyske ldrætsskole, Vejle,Hockeystadion, 1989-90. • Høje Bøge Stadion, Svendborg, 1991-93. • Roskilde Atletikstadion, 1992-94. • Idrættens Hus, Brøndby, Kunstgræsfodboldbane, 1992-93. • Rønne Stadion, 1994-96. • Silkeborg Landsstævnestadion 1995-96. • Selskov Stadion, Hillerød, 1995-97 • Holbæk Stadion 1996- JØRGEN LILHOLM PETERSEN rådg. ingeniør- og konsulentfirma aps torvet 6, dk-41 00 ring sted tlf. 53 61 63 23- fax. 53 61 94 89 1 FORSIDEN: l de sidste par år kan man vel med rette sige, at Wilson Kipkeler har været "kongen" på BOOm. l Danmark har vi dog en rigtig kronprins, der en dag bliver en rigtig konge. Kronprins Frederik (Frederik Andre Henrik Christian • 26.05.68), som her ses ved årets 1900-stafet, har ved flere lejligheder gæstet danske motionsløb. Kronprinsen har et par gange deltaget i 1900 stafetten, første gang mens han gik på universitetet i Århus, på holdet "Magtens rugekasse", og nu sidst med frømandskollegaerne. Han har deltaget i AGF s DHL-stafet, der foregår kun 100m fra Marselisborg slot, nemlig i Mindeparken, og endelig havde han sin debut i Eremitageløbet i 1988. Derudover har kronprinsen gennemført 5 marathonløb. 2 i København , 2 i New York samt det store bromarathonløb ved Taulov. Hans bedste tid er 3.06.49. Med sin meget alsidige uddannelse hersker der ikke tvivl om, at Danmark her har en kommende konge af store dimensioner. (E.L.) RENSKRIVNING & BILLEDTEKSTER: Erik Laursen FOTO: Erik Laursen (E.L.) , Erling Nørgaard (E. N.) , Nina Nielsen (N.N.) , Casper Lindemann (C.L.) REDIGERING & LAY-OUT: Walther Gasbjerg TRYK: Arden Bogtrykkeri AIS ISBN 87-85141-15-1 3 Indhold FORORD DANSKE REKORDER PRAKTISKEOPLYSNINGER DANSKE REKORDER SAT 11997 KLUBFORKORTELSER REKORDOVERSIGT LANDE FORKORTELSER KLUBRANGLISTER MESTERSKABSSTAEVNER ALL-ROUND LISTER DANSKE MESTRE 1997 RANGLISTER KVINDER 100M-MARATHON DANMARKSTURNERINGEN 1997 RANGLISTER MAEND 100M-MARATHON LANDSKAMPE, EM, VM DELTAGELSE DIVERSE LANDEVEJSLØB MIK INTERNATIONALE REKORDER Wilson Klpketer, Sparta, kommer man ikke udenom i 1997. Wilson vandt efter en utrolig god sæson næsten alle de idrætspriser der findes. 2 verdensrekorder indendørs, 3 udendørs, hvis man tager tangeringen i Stockholm med, indendørs som udendørs verdensmester på aoom. Her fører han E-cupen på Odense stadion, hvor der mangler 100m. (E.L.) 4 Forord 1997 blev et af de absolut bedste år i DAF's historie. En dansk atletikudøver satte verdensrekord og det hele fem gange. Wilson Kipkeler fik ram på en af atletikkens ældste verdensrekorder, idet han fprbedrede Sebastian Coes 16 år gamle notering på BOOm distancen til 1.41, 11. Inden da havde han i vintersæsonen i to omgange forbedret indendørsrekorden med over 2 sekunder, og dermed blev årets høst på de før omtalte 5 verdensrekorder. Som bekendt genvandt Wilson sit verdensmesterskab i Athen, og dertil kan han nu føje titlen som indendørs verdensmester på den distance, han sidder på som ingen andre før ham. Ikke overraskende blev han kåret som verdens bedste atletikudøver i 1997. At dansk atletik er mere end blot Wilson, viste Carsten Jørgensen og Rikke Rønholt, idet de begge kunne tilføje titlen europamester på deres visitkort, Carsten i cross og Rikke i 400m hækkeløb for U23. Herudover blev der sat et hav af danske rekorder og bedstenoteringer, men alt dette kan man læse om andetsteds i denne bog. På DAF's repræsentantskabsmøde i Brøndby i januar blev det vedtaget, at alle eltidsanlæg skal certificeres hvert fjerde år, og dokumentation herfor skal fremsendes til RSU. Dette er kun sket i 4 tilfælde. Der står hermed en hel del ulovlige eltidsanlæg rundt omkring i landet, der kan være årsag til, at en eventuel dansk rekord ikke kan anerkendes. Så for alle de aktives skyld, få nu bragt dette i orden. Nu da vi er ved den elektroniske tidtagning, så vil vi igen i år henlede opmærksomheden på den artikel, RSU bragte i ATLETIKEN nr. 11 1997 vedrørende opstilling af eltidsanlæg. Igen i 1997 har vi desværre observeret flere tilfælde af forkert opstillede anlæg. 11998 villøbsresultater, der er opnået ved stævner, hvor eltidsanlæget er opsat:forkert, ikke blive medtaget. Desværre er et af de gamle spøgelser dukket op igen, idet vi i løbet af 1997 har fået mange resultatlister uden vindangivelse. De fleste stadions burde være i besiddelse af en vindmåler, så brug den og overfør de målte vindhastigheder til resultatlisten i tal, ikke noget med at skrive at vinden var OK. Husk også altid at have et ekstra batteri liggende. Vi er i løbet af året blevet gjort opmærksomme på, at der er dukket et andet problem op, idet nedslagsområderne i kast og horisontale spring desværre ikke altid har været i niveau rned kasteringen og tilløbsbanen. Og husk stadig at opstille erstatning for den sarg, der i mange tilfælde mangler på de danske stadions. Indendørs resultater i kuglestød er ikke medtaget på ranglisterne på grund af ureglementeret nedslagsområder. Den regel der blev indført i reglementet for år tilbage, gående ud på, at længden af spyd-diskos- og hammerkast skulle angives l lige cm. d.v.s. O, 2, 4, 6 og 8 cm som sidste ciffer i resultatet, altså altid rundet ned til nærmeste lige cm, er slettet fra det reglement der gælder fra 01.01.98. D.v.s. at nu skal der kun rundes ned til nærmeste hele cm. Som i tidligere udgaver er landevejsresultater, opnået på en rute opmålt af en DAF-godkendt opmåler, mærket med en stjerne (*). Det virker besynderligt, at 2 af Nike-cup runderne, der i 1997 foregik på asfalt, åbenbart ikke var kontrolopmålt. Der foreligger i hvertfald ikke noget opmålingsskema for dem. Det må der rettes op på i næste sæson. RSU har i 1997 bestået af følgende : Preben Madsen (forhindringsløb, danske mestre, jættemærker og standeren), Erik G.Oisen (alt fra som til400m samt hækkeløb), Erling Nørgaard (alt fra 600m til 20.000m bane), Preben Thomsen (spring), Elis Iversen (kas~ mangekam p, allroundlister, ungdomsrekorder, klubrekordlister samt korrekturlæsning) og til sidst Erik Laursen (stafetløb, landevejsløb, rekorder, veteranmestre, korrekturlæsning, renskrivning af bogen samt forfatter af billedtekster). Til sidst en stor tak til de foreninger og personer i ind og udland, der har bidraget til at bringe bogen så tæt på virkeligheden som mulig. Hvis l finder fejl og mangler eller har forslag til forbedringer af årbogen, er l velkomne til at fremføre disse til : Erik Laursen , Sandbakken 95 , 8270 Højbjerg RSU v/ Erik Laursen 28.01.98 1 lighed med de sidste par år offentliggør vi også i år en liste over de foreninger der ikke har indsendt årets Flunkelevlister. SKAF: DELTA, HTS, ALB, AG, AlK, BHO, BAK, BILØ, BVA, BRT, DKVL, FRH, GIK, GIFMO, GMF, HSOK, HERLEV, HG, HJORT, HAF, FLØNG, G77, ISHØJ, KIK, BH, KAM, KDI, KS, LB, MLI, NABO, NT, NSM, ORI, PI, POSTEN, PULS, RIF, RIM, RORU, SAS, SLM, SOL, SØAM, STH, TMO, TOREBY, TIK, Vl39, HJMAM, HJMRØ, HJMHE, HJMD, HJMGL, HJML, HJMNØ, HJMH, HJMF, HJMJÆ, HJMGØ, HJMSTE, HJMN, HJMM. JFAF: KILEN, AKS, BRYRUP, BALLUM, BAL TAP, BJB, BOV, DJI, DLR, FREMO, GM, GUD, HATOK, HIM, HOK, HFS, HOO, HL, HØJ, IHA, MOLS, IFFAR, lAM, KARUP, KORUP, KORUPM, LLM, LIUF, MFS, IHNO, NGIF, NÆSBY, OIGF, OA, 00, OPI, OTRI, OGFM, OAI, RRA, RIA, SSI, SGF, SYIF, TPI, TETTRIH, VIL, ØRUM, AAPI, AAL, AATR, HJME, HJMO, HJMFR, HJMB, HJMSI, HJMVI, HJMSK. 5 Praktiske oplysninger HVAD SKAL EN RESULTATLISTE INDEHOLDE: Nedenstående skrives, idet der til stadighed Indkommer en del resultatlister som ikke Indeholder alle nødvendige oplysninger omkring de opnåede resultater. · Alle resultatlister skalindeholde følgende: navn, fødselsår, klub, resultat, endvidere skal der oplyses vind l relevante øvelser ( løb til og med 200m og alle flade spring ). Og Ikke noget med kun at notere vind OK eller lignende med bogstaver. Nej noter i tal , hvad vindmåleren viste. TIDTAGNING ved baneløb kan enten foregå med el-anlæg eller med alm. stopur. Hvis tiden er målt med el­ anlæg, skal tiden opgives med 1/100 sek. l alle øvelser. Hvis tiden er målt med stopur, skal tiden angives med 1/10 sek., dette gælder også, når man benytter håndbetjente ure, som måler i 1/100 sek. Her skal man altid runde op til nærmeste 1/10. Tiden fra landevejs- og erosløb skal altid angives l hele sek. 34,7 sek. bllvertil35 sek. , alle tider rundes altså op til nærmeste sek. STAFETLØB, her er det vigtigt at anføre holdsammensætningen og årgang på deltagerne. ZONEAFSÆT, som benyttes l længde- & trespring for de yngste aldersgrupper, skal altid anføres på resultatllsten. VINDHASTIGHEDEN, skal altid måles, og opgives på resultatlisten i følgende øvelser: 60m ·BOm- 100m· 200m- BOmh • 100mh • 110mh • 200mh-længde og trespring. Altså alle løb til og med 200m samt alle flade spring. OPMALING af kast og spring skal fra 01.01.199B altid ske ved, at runde ned til nærmeste hele cm. SPRING- & KASTESERIER, bør altid påføres resultatlisten. Specielt kan der i de flade spring være vinderspring, som er opnået l medvind, men hvor andre spring l serien er opnået med tilladt vind. Måske er det den aktives bedste godkendte spring l den pågældende sæson. MANGEKAMP, her skal hele serien altid oplyses. Husk også her vlndangivelse. UNGDOMSRESULTATER, her skal der altid angives hvilke redskaber der er benyttet, d.v .s. hækhøjde , samt vægt på kasteredskaber og som nævnt under zoneafsæt EL-tid overfor manuel tid. l løb til og med 400m har man Indenfor IAAF vedtaget at el-tid og manuel tid Ikke kan sidestilles.