Samfundet for I J Dansk Genealogi og Pe rso n a I h i sto ri e Dette værk er downloadet fra Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie www.genealogi.dk Bemærk, at hjemmesiden indeholder værker, som er omfattet af ophavsret. For ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan PDF-filen frit downloades og anvendes. For værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun må benyttes til rent personligt brug. Distribution og publicering af PDF-filen er ulovlig. PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT 2012:1 SAMFUNDET FOR DANSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE Indhold Artikler: Stefan Pajung: Christoffer, kong Knuds b ro r......................... 1 Jens Chr. V. Johansen: En skånsk familie mellem dansk og svensk: Ramel til Bækkeskov............................................. 9 OleFærch, Ole Bech Knudsen og Flemming Winther: Peder Munk i Torstensgaard og Staby Kærgaard samt Peder Munk i Vesterris, del 1............................................. 21 Charlotte S. H. Jensen, Christian Larsen og Jørgen Mikkelsen: Fra "Provinsakvarium” til en del af Statens Arkiver Øst - Landsarkivet i København 1893-2011 ............................... 32 Bernadette Preben-Hansen: Dansk Røde Kors’ mindetegn "Dansk krigsfangehjælp 1914 til 1919” ............................. 69 Maria Hvid Kargaard: Om Post & Tele Museums bibliotek og arkiv................................................................................. 105 Småstykker: Michael Dupont: Dagligdagsskriftens udvikling i Danmark - Gotisk kursiv 1800-1875 ...................................................... 117 Nekrolog: Hans H. Worsøe: Finn Andersen 1942-2011 ........................... 123 R ettelser: Anna Marie Lebech-Sørensen: Mette Scholastica Kellinghusen - hendes liv, aner og efterslægt, i Personalhistorisk Tidsskrift 1998:1, s. 34-73.................................................... 125 Dion C. E. Maaneskjold: Peder Lauridsen Maaneskiolds anetavle, i Personalhistorisk Tidsskrift 1989:2, s. 121-138 125 Publikationer og prisliste........................................................ 127 Vejledning til forfattere.......................................................... 128 Forsidebillede: Portræt af telegrafassistent R.A.C. Lichsheidt. Læs om Lichscheidt og POST & TELE MUSEUM’s kilder på side 115 Christoffer, kong Knuds bror A f Stefan Pajung Middelalderen er en ualmindelig spændende ogfarverig periode at beskæf­ tige sig med som historiker. Det gælder ikke mindst, fordi man igen og igen får lov til at lege Sherlock Holmes, når man prøver at rekonstruere hand­ lingsforløb og sammenhænge, ofte ud fra et spinkelt og fragmentarisk kil­ degrundlag. Ikke sjældent står man over for det. problem, at man ikke umiddelbart kan forklare det, man læser i kilderne, og så må man i gang med at finde mulige forklaringer. Ofte løser problemerne sig, men engang imellem, breder mystikken sig bare og gør det hele endnu mere interessant. I det følgende vil jeg berette om et sådant mysterium, der tydeligt, illustrerer udfordringerne, man bliver udsat for, når man arbejder med middelalder­ ligt kildemateriale. Dead man walking? Den 21. oktober 1194 udstedte kong Knud VI i Grønholt et privilegium, som fritog Esrum Klosters besiddelser og landboere for alle kongelige tyngder og krav. Kongen selv skrev under som vidne, og det samme gjorde Christoffer, kong Knuds bror, hertug Valdemar (den senere Valdemar Sejr) samt Salomon, provst ved domkirken i Lund.1 Umiddelbart ville man tro, at den omtalte Christoffer2 var kong Valde­ mar den Stores illegitime søn med frillen Tove.3 Christoffer, der var født i 1149/50, var kong Valdemars ældste søn, men til trods herfor blev han tilsidesat som tronfølger. Arsagen hertil var, at Valdemar i årene op til 1170 arbejdede på at indføre en form for arvekongedømme i stedet for det hidtidige valgkongedømme, og i den forbindelse fik han i 1166 rigets stormænd til at udpege Valdemars anden søn, Knud, til tronfølger. Knud var på dette tidspunkt ikke mere end tre år gammel, men han var, i mod­ sætning til Christoffer og mange af de andre kongsætlinge, født inden for ægteskab. Ved at gøre fødsel inden for ægteskab til kriterium for, at man kunne blive konge, slog Valdemar to fluer med et smæk. For det første minimerede han dermed kraftigt muligheden for, at de andre kongsætlinge kunne optræde som rivaler til tronen og derved udløse lignende borgerkrige som dem, der havde hjemsøgt Danmark i 1131- 1134 og 1146-57. For det andet fik Valdemar på den m åde kirkens støtte til sine planer - kirken promoverede ægteskabets hellighed og satte fød­ sel inden for ægteskab som kriterium for, at man ville salve kongen som 2 Stefan Pajung Fig. 1: 1194-gavebrevet, som det er gengivet i Esrum Klosters Brevbog fra 1497. Syv linier nede­ fra står Christoffer, kong Knuds bror - »Ego Xporos Fs Kanuti Regis« - anført. Efter Det kon­ gelige bibliotek E donatione variorum 140 kvart, s. 48 r. Christoffer, kong Knuds bror 3 Guds udvalgte. Denne udvikling kulminerede i forbindelse med Kirkefe­ sten i Ringsted 1170, hvor Knud blev kronet og salvet til faderens med­ konge, samtidig med at Valdemars gren af kongeslægten gennem hel­ genophøjelsen af Knud Lavard skaffede sig yderligere legitimation til tronen.4 Selvom Christoffer ikke var udset til at efterfølge sin fader som konge, fik han alligevel en opdragelse, som sømmede sig for en kongesøn, og han indtog tidligt en førende position i riget. Christoffer blev allerede i 1166, da han ikke var mere end 16-17 år gammel, sat til at anføre skånin­ gerne under et mindre togt mod venderne. Christoffers lederrolle i denne forbindelse var nok mere proforma end reel - Saxo beretter, at det var den mere erfarne Absalon, som havde det reelle lederskab - men episoden viser, at Christoffer allerede tidligt blev trænet til en fremtidig lederrolle. Hans position som kongesøn understregedes yderligere af, at Valdemar satte to af sine betroede mænd, Peder og Selgret, til at hjælpe Christoffer med at tilegne sig høviske skikke.’’ Efter kongens fætter Buris’ mislykkede oprør i 1167, som havde været en reaktion på Valdemars planer om indførelsen af et arvekongedømme, efterfulgte Christoffer Buris som hertug af Slesvig. Dermed havde han opnået samme position som både hans far, Valdemar den Store, og far­ far, Knud Lavard, havde haft i deres ungdom. I starten af 1170 erne op­ trådte Christoffer som leder for hertugdømmets militære styrker og viste sig ifølge Saxo at være en duelig hærfører.6 Men omkring 1172/73 forsvinder Christoffer uden forklaring fra Sa­ xos beretning. Går man til de middelalderlige annaler/ får man forkla­ ringen herpå. Hertug Christoffer døde i 1173, kun 23 år gammel,8 og han fandt - hvis man ellers skal tro Ringstedtavlen, som opgiver et noget tidligere dødsår - sit sidste hvilested i Ringsteds Skt. Bendts kirke foran sin hellige farfaders fødder.9 Et middelalderligt mysterium Det er så her, problemet byder sig - hvordan kunne Christoffer optræde som vidne på broderens diplom i 1194, hvis han efter alt at dømme døde mere end tyve år tidligere? Udgiverne af den nye oversættelse af Esrum Klosters Brevbog behandler ikke selve dokumentet; kun i registret kom­ menterer man ganske kort Christoffers opdukken i vidnelisten, idet man her antager, at Christoffer formodentlig stadig var i live i 1194, uden yderligere at behandle sagen.10 Hverken Oluf Nielsen, Codex Esrumen- sis’ oprindelige udgiver, eller udgiverne af Diplomatarium Danicums 3. Bind, C. A. Christensen, Herluf Nielsen og Lauritz Weibull, har kom­ menteret Christoffers opdukken i denne kilde. 4 Stefan Pajung Den eneste, som hidtil har søgt at give en forklaring på dette problem, er A.D. Jørgensen. Han mente, at der var tale om en ellers ukendt bror til Knud Magnussen og begrundede det med, at denne var omtalt i pri­ vilegiet.11 Dette er ikke så usandsynligt, som det i første omgang lyder, for vores kildemateriale til perioden er, på trods af Saxos omfattende værk, noget sparsomt. Desuden findes der flere eksempler på medlem­ mer af kongeslægten, som kun findes nævnt i nogle få eller endda kun en enkelt kilde. Således optræder Knud Lavards bror Benedikt kun to gange i kildematerialet.12 Sven Estridsens søn Magnus optræder endda kun en enkelt gang i skolie 72 hos Adam af Bremen, ligesom kong Niels' bror Karl kun nævnes i et enkelt diplom.13 Det store problem med A. D. Jørgensens tese er, at hvis Knud Magnussen i 1157 havde en voksen bror ved navn Christoffer, ville Knuds støtter efter drabet på ham under Blod­ gildet i Roskilde med stor sandsynlighed have bakket op omkring denne bror som tronkandidat. Dette skete ikke - Knuds støtter bakkede i stedet op omkring Valdemar, som havde været Knuds samkonge, og som nu giftede sig med Knuds halvsøster Sofie.14 Kun hvis Christoffer var tilknyt­ tet kirken, hvilket ville have umuliggjort hans optræden som tronpræ­ tendent, ville A. D. Jørgensens tese kunne forsvares. Denne mulighed må dog udelukkes, idet der i 1194-privilegiet ikke gøres opmærksom på Christoffers eventuelle tilknytningsforhold til kirken, hvilket man nor­ malt ville have gjort. Andre forklaringsmuligheder kunne være, at Christoffer var endnu en frillesøn af Valdemar den Store, født efter hertug Christoffers død i 1173. H an kunne i så fald have været myndig i 1194. Atter står vi så over for det problem, at personen i så fald ikke optræder i andre kilder. Det samme gælder i tilfælde af, at den her behandlede Christoffer var en halvbror til Knud Magnussen fra moderens ægteskaber med Vladimir af Minsk eller Sverker I af Sverige. Alternative forklaringer Hvis