Bilag 2. Nye klynger til sammenligning af kommunernes indsats

Alle jobcentres indsats bliver benchmarket mod hinanden på jobindsats.dk, som er Ar- bejdsmarkedsstyrelsens nationale statistik-database på beskæftigelsesområdet. De job- centre, der minder mest om hinanden i rammevilkår er samlet i såkaldte klynger og er særlig interessante ved sammenligninger.

Klyngerne kan bruges til at sammenligne udviklingstendenser på en række forskellige parametre så som antal personer på forsørgelsesydelser, aktiveringsindsatsen, rettidig- hed osv. I forbindelse med de opfølgninger på investering i selvforsørgelse som Udvalget får forelagt kvartalsvist, har der som bilag været vedlagt en resultatoversigt, der viser udviklingen i Frederiksberg sammenlignet med klyngekommunerne på de ovenfor nævn- te parametre. Også i den årlige resultatrevision, der forelægges Udvalget, og hvor der gøres status på resultaterne af beskæftigelsesindsatsen, sammenlignes resultaterne med klyngekommunerne.

Der er i januar 2014 lavet en ny klyngeinddeling på jobindsats.dk.

Den nye klyngeinddeling er lavet på baggrund af en rapport fra SFI (Det nationale forsk- ningscenter for velfærd) og KORA (Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning), som på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet rap- porten, der tilvejebringer et opdateret grundlag for at inddele kommunerne i grupper med ensartede rammevilkår.

Den nye klyngeinddeling baserer sig på data fra 2011, mens den tidligere inddeling ba- serede sig på data fra 2004.

For at afdække, hvilke udfordringer de enkelte kommuner har i forhold til forskellige forsørgelsesydelser, er der foretaget separate analyser og indeksberegninger for fem forskellige ydelseskategorier:

1. Arbejdsløshedsdagpenge 2. Kontanthjælp mv. (omfatter kontanthjælp, revalidering og forrevalidering) 3. Sygedagpenge 4. Permanente ydelser (omfatter førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob) 5. Alle ydelser ekskl. efterløn (omfatter arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, revali- dering, forrevalidering, sygedagpenge, førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob).

I den tidligere inddeling af klyngekommuner med samme rammevilkår indgik det enkelte jobcenter med de samme jobcentre på tværs af de forskellige ydelsesområder. Dermed var der ikke taget højde for de forskelle der var i kommunernes rammevilkår på tværs af de forskellige ydelsesområder. I forbindelse med opdateringen af datagrundlaget for inddelingen af kommuner med samme rammevilkår er der ændret på dette, således at de enkelte kommuner indgår i forskellige klynger af kommuner afhængigt af hvilket af de ovenstående 5 områder, der betragtes. Side 1

Kommunerne er rangeret efter hvor stor en andel af året borgerne i den erhvervsaktive alder i de enkelte kommuner gennemsnitligt estimeres at modtage offentlig ydelse givet kommunens rammevilkår. Kommuner og jobcentre er på jobindsats.dk fordelt i klynger efter, hvor langt fra medianen deres værdi er for den forventede andel af året borgerne i kommunen modtager ydelse; eksempelvis 0-10 % over hhv. under medianen, 10-20 % over hhv. under medianen osv. Medianen er den midterste observation i en given forde- ling.

Eksempelvis er Frederiksberg på A-dagpengeområdet estimeret til at borgerne i den erhvervsaktive alder i gennemsnit vil være på A-dagpenge 11,9 dage om året. Det pla- cerer Frederiksberg som nr. 67 ud af 98 kommuner i forhold til flest antal dage på A- dagpenge. Den midterste observation (kommune nr. 49 ud af 98) har et estimeret gen- nemsnitligt antal dage på A-dagpenge på 12,7 dage om året pr. borger. Frederiksberg ligger således på A-dagpengeområdet lige under det gennemsnitlige antal dage på A- dagpenge og er derfor placeret i den klynge, hvor det er estimeret at kommunerne vil ligge mellem 0 og 10 pct. under den gennemsnitlige værdi. Da de fleste kommuner lig- ger tæt på gennemsnittet betyder det, at der er relativt mange kommuner i de klynger der ligger omkring gennemsnitsværdierne.

Nedenfor er vist Frederiksbergs rangering i forhold til estimeret gennemsnitligt antal dage som de erhvervsaktive borgere vil være på den pågældende ydelse. Desuden er nævnt hvilke andre kommuner der indgår i klyngen.

Frederiksbergs placering og klyngeinddeling vedrørende: A-dagpenge: 67. Klynge 4 – 0-10 % under medianen. Frederiksberg er i klynge med , , , Helsingør, , Køge, , , Faxe, Viborg, , Rebild, , , Stevns, , , Brøndby, Høje- , Billund, Greve, -Brande, Sorø, Vallensbæk og Gribskov.

Kontanthjælp: 45. Klynge 4 – 0-10 % over medianen. Frederiksberg er i klynge med Sønderborg, , Næstved, Vejle, Odsherred, , Køge, , Morsø, Kol- ding, Halsnæs, , , Mariagerfjord, Vesthimmerland, Fredensborg, og Hjørring.

Sygedagpenge: 95. Klynge 8 – mere end 40 % under medianen. Frederiksberg er i klynge med Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gentofte.

Permanente ydelser: 95. Klynge 10 – mere end 40 % under medianen. Frederiksberg er i klynge med Lyngby-Taarbæk, Hørsholm, Rudersdal, Egedal, Allerød, Gentofte og Vallensbæk.

Alle ydelser: 91. Klynge 6 – 20-30 % under medianen. Frederiksberg er i klynge med , , Solrød, Furesø, Hillerød, Lejre og Dragør.

Side 2

De 7 kommuner, der set under ét på alle ydelser er placeret lavere (dvs. med estimeret færre personer på ydelser) end Frederiksberg, er Egedal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Vallensbæk, Rudersdal, Gentofte og Allerød.

Ny beregning af besparelsespotentialet Besparelsespotentialet på Jobindsats.dk viste tidligere, hvor mange penge hver kommu- ne potentielt kunne spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen ned- bragte andelen af fuldtidspersoner mellem 16-66 år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau som gennemsnittet i de kommuner med samme rammevilkår som kom- munen selv. Kommunens potentiale afhang altså af, hvordan de øvrige kommuner i klyngen præsterede.

Fremadrettet vil besparelsespotentialet blive beregnet som forskellen i hver enkelt kommune/jobcenter mellem den faktiske og forudsagte andel af året personer i alderen 16-66 år modtager en given ydelse. Altså forskellen mellem hvordan kommu- nen/jobcentret forventes at præstere givet deres rammevilkår ifølge estimaterne i SFI/KORA’s seneste rapport og hvordan de rent faktisk præsterer ift. andel fuldtidsper- soner mellem 16-66 år på offentlige ydelser jf. data på jobindsats.dk. Den enkelte kom- munes besparelsespotentiale er dermed ikke længere afhængig af, hvordan andre kom- muner i klyngen præsterer. Besparelsespotentialet er beregnet specifikt for hvert enkelt ydelsesområde.

Såfremt der er beregnet et positivt besparelsespotentiale betyder det, at kommu- nen/jobcentret umiddelbart ville have grundlag for at have denne andel fuldtidspersoner i forhold til befolkningen færre på forsørgelse, hvis kommunen præsterede lige så effek- tivt, som kommunens rammevilkår tilsiger – der findes altså et potentiale for besparelse. Hvis tallet er negativt betyder det altså, at kommunen umiddelbart præsterer bedre end rammevilkårene tilsiger.

Det betyder populært sagt, at kommunen konkurrerer med sig selv og sine egne fortidi- ge præstationer. For Frederiksberg, der altid har klaret sig milevidt bedre end de øvrige jobcentre i den gamle klynge, og sidste år havde et negativt besparelsespotentiale på 399,7 mio. kr. i forhold til klyngekommunerne, vil det betyde, at besparelsespotentialet kommer til at se væsentligt anderledes ud.

Kravene for et negativt besparelsespotentiale vil generelt være meget hårdere for Frede- riksberg end for størsteparten af de øvrige kommuner, fordi Frederiksberg har præsteret så godt tidligere. F.eks. vil der i forhold til udgifterne til permanente ydelser være en forventning om, at Frederiksberg klarer sig 3 gange så godt som Bornholm og i forhold til udgifterne til sygedagpenge være en forventning om, at Frederiksberg klarer sig dob- belt så godt som Frederikshavn. Derfor skal man være meget varsom i forhold til for- tolkning af besparelsespotentialet.

Side 3

På jobindsats.dk er besparelsespotentialet for perioden 4. kvt. 2012 – 3. kvt. 2013 op- gjort. Besparelsespotentialet fremgår af nedenstående tabel:

Besparelsespotentiale Jobcenter Frederiksberg

Forsørgelsesydel- Fuldtidsperso- Forudsagte Potentiel redukti- Besparelses- se ner fuldtidsperso- on potentiale 4. kvartal 2012 - 3. i pct. af befolk- ner af antal fuldtids- (i mio. kr.) kvartal 2013 ningen i pct. af befolk- personer ningen A-dagpenge 3,2% 3,3% -75 -8,2 Kontanthjælp (inkl. 3,0% 3,7% -519 -45,1 revalidering, forreva- lidering, ressource- forløb og uddannel- seshjælp) Sygedagpenge 1,3% 1,4% -65 -7,4 Permanente ydelser 4,6% 4,3% 177 16,9 (ledighedsydelse, fleksjob og førtids- pension) I alt 12,0% 12,7% 177 -43,8 Kilde: jobindsats.dk Note.: . Et positivt besparelsespotentiale betyder, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen end jobcentrets rammevilkår tilsiger, og at jobcentret dermed har et potentiale for at spare penge på den givne ydelse. Omvendt betyder et negativt potentiale at jobcentret har en lavere andel af personer på ydelsen, og således har haft lavere udgifter end rammevilkårene tilsiger.

Som det fremgår af oversigten klarer Frederiksberg sig fint i ”konkurrencen med sig selv”. Hvis man summerer både negative og positive besparelsespotentialer vil Frede- riksberg have et negativt besparelsespotentiale på 43,8 mio. kr. Det betyder, at Frede- riksberg set under ét er blevet mere effektiv end tidligere.

Side 4