Frederiksborggade

KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT

Frederiksborggade

KBM 3999

Jacob Mosekilde

Forside. Frederiksborggade, fotoet er taget fra Kultorvet op imod Nørreport. Grøften blev gravet, i forbindelse med arbejdet med ledningsomlægninger, forud for etableringen af en ny metrotrappe. Øverst ses moderne opfyldslag og herunder mørkt opfyld, der er benyttet til at fylde renæssancevoldgraven op i forbindelse med dens sløjfning i midten af 1600-tallet. I bunden, langs voldgravskanten ligger en af de registrerede lerpakkede stensætninger, der blev observeret under arbejdet.

Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72 E-mail: [email protected] www.copenhagen.dk

Indholdsfortegnelse

1 Resume ...... 5 1.1 English resume ...... 5 2 Indledning ...... 7 3 Administrativt data ...... 9 4 Kulturhistorisk baggrund og topografi ...... 10 4.1 Topografi ...... 10 5 Arkæologisk baggrund ...... 13 5.1 Frederiksborggade 12, 14 og 16 (Nat. Mus.) ...... 14 5.2 A. Kultorvet (KBM3959) ...... 15 5.3 B. Frederiksborggade 12 (KBM2097)...... 15 6 Kulturhistorisk potentiale og mål ...... 16 7 Metode ...... 17 7.1 Udgravning og dokumentationsmetode ...... 17 8 Undersøgelsens resultater ...... 20 8.1 Voldgravsopfyld (S1004) ...... 20 8.2 Anlæg S100. Stensætning I voldgrav ...... 22 8.3 Siltlag (S100016) ...... 26 8.4 Møglag (S100017)...... 26 8.5 Trævandrør (S100042) ...... 27 9 Kulturhistorisk tolkning ...... 28 9.1 Faser i udgravningen, Frederiksborggade ...... 28 9.2 Bevaringsforhold ...... 28 9.3 Naturvidenskabelig analyse ...... 28 9.4 Kulturhistorie ...... 28 10 Referencer ...... 29 10.1 Litteratur ...... 29 10.2 Arkæologiske rapporter og arkiv materiale ...... 29 10.3 Københavns Museums Strategidokumenter ...... 29 11 Appendiks ...... 30 11.1 Figurliste ...... 30 11.2 Fotoliste ...... 31 12 Fundrapport ...... 32 12.1 Registrering ...... 32 12.2 Fynd ...... 33 13 Referenser ...... 39 13.1 Litteratur ...... 39 14 Appendix ...... 40 14.1 Fyndlista ...... 40 14.2 Osteologisk fundanalyse ...... 42

4 1 Resume

Forud for etableringen af en ny trappeskakt ned til metrostationen ved Nørreport, førte Københavns Museum tilsyn med ledningsomlægninger i Frederiksborggade i foråret og sommeren 2013. Området er af stor arkæologisk interesse, da lokaliteten befinder sig på kanten af den middelalderlige by langs befæstningen. De forskellige faser af voldgraven fra den tidligste middelalder til renæssancen løber gennem området og indeholder et righoldigt genstandsmateriale fra 1600- og 1700-tallet. Selve gravearbejdet berørte opfyldslag fra perioden efter, at voldgraven blev sløjfet. Opfyldet var særdeles fundtæt hvad angår slagteaffald, keramik, læder, tekstiler og metal. Bevaringsforholdene er udmærkede, og genstande af læder og tekstil forekommer relativt upåvirket af nedbrydningsprocesser. Der blev ikke fundet indikationer på en nedgravning til voldgraven, det formodes i den forbindelse, at ledningsomlægningerne lå midt i voldgraven, der kan have haft en bredde af tredive meter. Opfyldningen af anlægget synes at have sket relativt hurtigt, da der ikke var tegn på nogen nævneværdig stratigrafi i jordlagene. Der blev registret tre lerpakkede stensætninger i bunden af voldgraven, formålet med anlægget er ukendt. Der blev registreret højtliggende trævandrør i forbindelse med tilsynet.

Perioder: Moderne til istid. Anlæg: Undergrund, voldgravsopfyld, stensætninger, lerpakning, trævandrør. Nøgleord: Befæstning, renæssance, affald.

1.1 English resume

In connection with the construction of a new staircase for the metro station at Nørreport. The Museum of Copenhagen supervised the initial work in Frederiksborggade in the spring and summer of 2013. The reason for the supervision lies in the discovery of a late early renaissance batardeau in the backyard of Frederiksborggade 12. The medieval and renaissance moat, with its fill from the mid-1600s, runs through the whole area. The excavation work was conducted in the fill layer from the period after the moat was filled in. The layer had a high finds density in terms of animal bones, ceramics, leather products, garments and metal objects. Preservation conditions are excellent and objects such as leather and clothing seems relatively unaffected by deteriorating processes. There were no indications of construction cuts for the moat; it is supposed that the excavation work has been in the middle of the moat, the moat might have had a width of thirty meters. The backfilling of the moat seems to have happened quickly since there was no indication of any significant stratigraphy in the layer. There is a diminishing frequency of finds towards Nørreport, than towards the medieval town. There were three stone structures packed in clay in the bottom of the moat, the purpose of the structure is unknown. High laying wooden water pipes were registered in connection with the work.

Periods: Modern times to Ice age. Features: Underground, Moat fill, stone structure, clay packing, wooden water pipes. Keywords: Fortification, renaissance, waste.

5 Figur 2 Kort over gravningen på Frederiksborggade. Den sorte kasse angiver udgravningens område, røde kasser er dybe grøfter hvor der blev foretaget ledningsomlægninger i forholdsvis uforstyrret jord. Sorte cirkler, med gråt fyld, angiver stensætninger og murforløb. Københavns Museum, 2013.

6 2 Indledning

I forbindelse med, at Banedanmark skulle anlægge en ny trappe til Nørreport Station og Metrostation fra den nordlige del af Frederiksborggade, fulgte Københavns Museum de indledende ledningsomlægninger. Sagen blev benævnt KBM3999, Frederiksborggade, indledende arbejder ledningsomlægninger.

Arbejderne fandt sted i foråret/sommeren 2013. Selve skakten formodes udgravet i slutningen af 2013, og i den forbindelse skal der udføres en arkæologisk udgravning. Det kommende arbejde er en adskilt undersøgelse og vil blandt andet bygge på de erfaringer, Københavns Museum har gjort ved de indledende arbejder, som denne rapport omhandler.

Det indledende arbejde bestod af ledningsomlægninger (spildevand, vand samt diverse kabler og ledninger) samt afgravningen af den øverste halve meter under den nuværende belægning indenfor det areal, der vil blive berørt af byggegruben (ca. 102 m2).

 Spildevandet blev lagt i en tracé på ca. 40x1,5x2,75 m, dybden var 2,75. Rumfanget: 165 m3.

 Vandet blev omlagt i et tracé på ca. 45x1,5x1,8 m, dybden var 1,8 m. Rumfanget var totalt: 122 m3.

 Diverse kabler og ledninger blev lagt i et tracé på ca. 45x1x1,5 m, dybden af tracéet var 1,5 m. Rumfanget var totalt: 68 m3.

Dernæst blev belægningen over den kommende byggegrube fjernet, ca. 102 m2, og den øverste halve meter jord blev fjernet. Denne blev regnet for at være forholdsvist forstyrret grundet moderne ledninger mv., men da der efterfølgende skulle køres sten ud som underlag for maskinerne, der skulle presse byggegrubens vægge, fulgte museet afgravningen for, om nødvendigt, at kunne registrere fladen i 0,5 meters dybde under den nuværende belægning, inden denne destrueredes af arbejdet med byggegrubens vægge. Samlet set blev der berørt ca. 51 m3 ved denne afgravning. Det samlede indledende arbejde berørte således ca. 406 m3 jord inden for det middelalderlige København. Boreprøver taget i den kommende trappeskakt viser opfyld ned til 6,5 meter under nuværende belægning.

Bygherrens estimat lød på, at opgravningerne vil vare sammenlagt ca. 2 måneder, hvilket var en tidsramme, der blev overholdt. Det var Københavns Museums hensigt at sinke bygherren mindst muligt grundet de markante infrastrukturelle udfordringer forbundet med de indledende arbejder på den stærkt trafikerede Frederiksborggade. Det arkæologiske arbejde forløb uproblematisk, og der var et udmærket samarbejde museet og entreprenøren imellem.

Tilsynet blev forestået af Truls Månsson, Mikkel Siebken og Jacob Mosekilde. Ved det arkæologiske tilsyn bestod den normale stab af én til to arkæologer, der overvågede en gravemaskine sammen med en eller to håndmænd. Den relative tidsfleksible arbejdsproces gav gode muligheder for at registre de arkæologiske kontekster. Ved forekomsten af komplekse arkæologiske anlæg eller lag, blev yderligere hjælp rekvireret fra Københavns Museum. Arbejdet blev udført på hverdage, i tidsrummet imellem kl. 0700 og 1500. De vejrmæssige forhold gav på intet tidspunkt problemer for udgravningen.

Figur 3 Frederiksborggade. Et blik ned mod Kultorvet, taget i forbindelse med ledningsomlæggelserne forud for arbejdet med at anlægge en ny metrotrappe til Nørreport station. Københavns Museum, 2013.

8 3 Administrativt data

Sagsnummer KUAS J.nr.: 2013-7.24.02/KBM-0008 Sagsnummer KBM 020306-552 Edoc 2011-30683 By København Sogn Sokkelund Gade Frederiksborggade 12-16 (I gaden9 Længde 2 måneder Mandskab JLM, TM, CH, MS Udgravet (m3) og % af total 406 M3 / 100% Kote Gade niveau ligger 8-9 meter over 0 Bygherre Banedanmark Arkivmateriale Foto, Indmålingsdata, Fund, Tegninger Fundmateriale Fund opbevares under KBM3999

Banedanmark var bygherre på projektet og bekostede udgiften til det arkæologiske arbejde efter budget godkendt af Kulturstyrelsen. Entreprenøren var firmaet Zublin. Feltarbejdet blev varetaget af Københavns Museum med museumsinspektør Hoda El- Sharnouby som udgravningsansvarlig. Originaldokumentation i digital- og papirform samt det indsamlede genstandsmateriale opbevares på Københavns Museum.

9 4 Kulturhistorisk baggrund og topografi

4.1 Topografi

Der findes ingen forhistoriske fund fra selve Frederiksborggade. På et ikke nærmere klarlagt tidspunkt i den tidlige middelalder blev der anlagt en voldgrav med en dertil hørende palisade. Det formodes, at voldgraven har været 10 meter bred, dybden er mere usikker. Dette fortifikationsanlæg har fjernet eventuelle anlæg af forhistorisk karakter i området. Området har haft en perifer placering i middelalderbyen med kun let bebyggelse, hvis overhovedet nogen. Dette er dog ikke ensbetydende med, at området ikke har haft en funktion i datidens København. Arealet, hvor Frederiksborggade i dag ligger, grænser op imod det område, som i de skriftlige, tidlig middelalderlige kilder - så som jordebøger og skattelister - benævnes som Rosengården. Der er ikke konsensus om, hvad navnet dækker over, kun at det drejer sig om et let bebygget, eller haveagtigt, åbent område. Benævnelsen Rosengården går igen i mange Østersøbyer, der anlagdes i middelalderen. I Hansabyen Rostock eksisterer der et område benævnt Rosengården med samme perifere placering indenfor middelalderbyen. Området er den dag i dag fortsat et grønt areal. I Lübeck ligger der en Rosengård i forbindelse med et kloster, som er placeret på indersiden af den middelalderlige bymur. I Hamborg lå Rosengården ligeledes ved udkanten af middelalderbyen i forbindelse med et kapel, der ligesom det nu forsvundne kapel ved Kultorvet i København var dedikeret til Skt. Gertrud. Hvilken rolle området har spillet, er uvist: Urtehave, handelsplads, park eller noget helt fjerde.

4.1.1 Nørreport, Købmagergade og Københavns indre linjer Nørreport har altid været hovedindfartsvejen til København, hvor Vesterport og Østerport var sekundære adgangsveje. Nørreport er blevet ombygget og flyttet flere gange, senest i 1650erne, hvor den blev rykket fra Nørregade til Frederiksborggade. I 1671 anlagdes den sidste portbygning, og denne fik lov til at stå frem til 1850erne, hvor den blev revet ned i forbindelse med sløjfningen af det københavnske voldanlæg. Bemærk at der ingen information er om porten imellem 1650erne og 1671, kun at den er flyttet. Købmagergade, der i dag forbinder Frederiksborggade med Kultorvet, Amagertorv og Slotsholmen, er en af de ældste gader i København. Her blev kvæg, korn og diverse andre varer transporteret ind fra Sjælland til den tæt bebyggede centrale del af København, enten for konsumption eller udskibning via havnen. Gaden nævnes første gang, i ”Københavns Jordebog” fra 1377. Karréen, der stod, hvor Kultorvet ligger i dag, blev i 1680erne gennembrudt, med det formål at sammenføre Frederiksborggade med Købmagergade. Årsagen var, at man, af forsvarstekniske grunde valgte at flytte byens nordre port længere mod nordøst. Da Karréen ved Købmagergade nu var blokerende for omlæggelsen af hovedindfaldsvejen fra Nørreport til Københavns slot og Amagertorv, blev det nødvendigt at forbedre de indre linjer i byen. Den logiske konsekvens var, at man skar den blokerende karré midt over.

10 På kortet til højre kan man se projektet markeret på et samtidigt kort. Alle gadenavne er angivet med et tal i selve gadeforløbet. Nummer 83 er på kortet angivet to gange; én gang som Frederiksborggade og yderligere én gang midt i karréen. Kortudsnit fra perioden 1670-85. Øverste på kortet er Trinitatis kirken med Rundetårn. Nederst ses den nye Nørreport. (83) angiver Købmagergades kommende forlængelse til Frederiksborggade (76) Yderlige gadenavne angivet på kortet: 77) Landemærket, 79) Åbenrå, 80) Tornebuskgade, 81) Rosenborg gade, 82) Skt. Gertruds stræde, 84) Mikkel Vibes gade, 85) Pustervig, 86) Rosenborggade Der er ikke angivet noget årstal på kortet, men det anslås, ud fra komparative kilder, at det er udarbejdet imellem 1670 og 1685. Noter at de grå linjer igennem karrén formodentligt er recente og ikke er en del af det oprindelige kort

Figur 4 Kort over tidligere og for denne rapport relevante undersøgelse, i området omkring Frederiksborggade. Undersøgelserne er beskrevet i teksten nedenfor. Københavns Museum, 2013.

12 5 Arkæologisk baggrund

Tidligere arkæologiske undersøgelse, i området omkring det nuværende Nørreport, viser sporadisk aktiviteter fra den tidlige middelalder, i form af diverse løsfund. Området, hvor Frederiksborggade ligger, lå på det middelalderlige voldforløb, der omkransede København. Pladsen var i starten let bebygget og perifer i forhold til byens centrum, der lå omkring Slotsholmen. Op igennem senmiddelalderen og specielt efter renæssancen blev området tungt bebygget. En af de tidligste historiske dateringer fra området stammer fra den nærliggende Nørregade, hvor der er fundet en mønt, slået i Lund, af konge Magnus Smek1 (1316-1374). Den uforstyrrede undergrund, de få steder den er bevaret, ligger ca. 2,5- ca. 3.25 meter under gadeniveau. Ved tidligere undersøgelser er det konstateret, at de nederste lag er humøse med præg af både sekundære opfyldninger og primære afsatte lag.

Dybden af KBM Dybden af moderne Undergrund (Meter Nr. kulturlag (M) opfyld (M) over havet) Anlægstype xxx 8 Nil 0,8 Voldforløb, opfyld, voldgravskam 2097 2,5-3,5 3 Nil Voldgravskam 3959 2 1 5 Undergrund, gader og haver Tabel 1. Tidligere relevante arkæologiske observationer I området.

Figur 5 Fotografi fra Kultorvet. Undergrund (blåler) med muldhorisont (gråbrunt sand)), nedgravning og opfyld. Københavns Museum, 2013.

1 Linde, P et al. 1929, Smek er egentligt et øgenavn givet til kongen af den hellige Birgitta (1303- 1373), der anklagede ham for at være homoseksuel. (Gammelt nordisk ord for at kæle)

13 5.1 Frederiksborggade 12, 14 og 16 (Nat. Mus.)

I sommeren 1897 fulgte Nationalmuseets 2. afdeling arbejdet med at grave ud til nye husfundamenter i Frederiksborggade 14 og 16. I forbindelse med arbejdet blev den nordlige del af voldgravskammen og de massive opfyldslag fra voldgraven registret. I beretningen nævnes det, at man blev nødt til at grave 24 fod ned for at komme til ”Saltholms kalken” sådan at man fik fast jord til at fundere huset på. De nederste 5-6 fod bestod af fed jord iblandet ferskvandsskaller fra muslinger, som var afsat i stillestående vand. Kanten af voldgraven, der knejsede op imod middelalderbyen, havde en hældning på 45 grader og var fast tilklappet. Året efter blev der gravet ud til Frederiksborggade nr. 12. Her var udgravningsmetoden en anden, og der blev boret huller til betonpæle. Derfor var registreringen mere problematisk, og data kan være mere fejlbehæftede. Resultaterne af de geologiske boreprøver, som museet har haft adgang til, fra den kommende gravning af trappen til Nørreport station, stemmer ikke overens med de kulturlagsdybder, der en angivet i den gamle beretning fra Nationalmuseet (NM). De moderne boreprøver i selve Frederiksborggade viser kulturlag ned til 6 meters dybde. Mens resultaterne fra NM viser 8 meters eller 24 fod. Diskrepansen kan enten tolkes som værende et udslag af misvisende opmåling af NM, eller også er der en forskel i lagdybden grundet et endnu ukendt forhold, som vil blive opklaret, når området bliver udgravet.

Figur 6 Kort over Nationalmuseets tilsyn ved udgravningerne, i 1897 og 1898, til fundamenter i Frederiksborggade 12,14 og 16. – kilde: København, den gamle by. Journal nummer 548/98. Nationalmuseet.

14 5.2 A. Kultorvet (KBM3959)

I 2011/2012 udgravede Københavns Museum store dele af terrænet umiddelbart bagved den gamle voldgrav, i forbindelse med renovationen af Kultorvet, hvor markante dele af pladsen blev berørt. I den forbindelse blev dele af renæssancebyen blotlagt. Torvet blev anlagt umiddelbart efter Københavns brand i 1728, der ødelagde store dele af renæssance byen i den nordlige og nyest bebyggede del af København. Mange af de fund der er gjort i voldgraven må formodes at stamme fra denne del af byen. De få steder, der blev gravet til undergrund på pladsen, blev det afsløret, at kulturlagene ikke var specielt dybe. Omkring 2-3 meter nede ramte gravemaskinen finkornet blåler fra istiden, uden nævneværdige forekomster af sten. Geologisk er formodningen, at det drejer sig om en istidssø, der er blevet presset op af en fremskydende gletsjer og nu danner et af de højest beliggende punkter i København.

5.3 B. Frederiksborggade 12 (KBM2097)

Historiske kilder angiver, at Christian d.4. omkring 1606-1624 iværksatte en udvidelse og modernisering af den middelalderlige befæstning omkring København. Der blev anlagt flere dæmninger på tværs af voldgraven for at sikre vandstanden mod forsøg på at tømme voldgraven for vand i en belejringssituation. Der blev blandt andet opført en kam hen over voldgraven, under den nuværende boligkarre umiddelbart nord for Frederiksborggade. Anlægget blev opført af en Morten Weichart i 16202. I 1999 Udgravede Københavns Museum ved arkæolog Rikke Simonsen, i forbindelse med etablering af en elevatorskakt, dele af den tidligere voldgravskam i baggården til Frederiksborggade 12. Kammen var sat med røde teglsten (24-24,5 x 11,5-12 x 7-8 cm) med spredte indmurede kampesten. Anlægget blev termoluminescens dateret til 1670 +/- 30 år.

2 Lassen, 1885. S. 46.

15 6 Kulturhistorisk potentiale og mål

Formålet med den arkæologiske undersøgelse er at registrere eventuelle forekomster af arkæologisk art i forbindelse med gravningen i den gamle voldgrav. Belært af tidligere udgravninger af Københavns befæstning er det notorisk svært at forudse, hvad der måtte befinde sig af anlæg i selve voldgraven. Erfaringen viser, at der ofte er anlagt vandmøller, eller andre anlæg der behøver adgang til store vandforsyninger i forbindelse med voldgravskamme, det vides, som ovenfor beskrevet, at der ligger en kam nord for udgravningsfeltet. Relativt store genstande kan være endt i voldgraven med forsæt eller uforsætligt. Tidligere undersøgelser af Københavns renæssancebefæstning viser at den ikke blev oprenset så ofte som den absolutistiske voldgrav, hvilket giver et potentielt interessant genstandsmæssigt perspektiv. Disse nyere anlæg kan dog ofte fremstå fuldstændigt fundtomme, eftersom soldater fra Kastellet blev udkommanderet til at rengøre dem hvert år. Det er derfor svært at forudsige noget om hvad der måtte fremkomme af anlæg i voldgraven. Det er dog med denne del af renæssancevoldgraven, som med de øvrige, at den er en forseglet tidslomme, der kan indeholde store dele af det affald, som beboerne i København smed ud i midten af 1600 tallet.

Figur 7 Eksempler på genstandsmaterialet der blev fundet i 1600 tals voldgraven ved Frederiksborggade. Knive, skeer, kridtpiber, metalbeslag, hængsler, keramik og dyreknogler. Københavns Museum, 2013.

16 7 Metode

Hovedparten af det arkæologiske arbejde foregik som tilsyn. Da der løb en del gas, vand og telefonkabler igennem Frederiksborggade, var den øvre del af arealet stærkt forstyrret i forvejen. Der var desuden en del større, enkeltstående nedgravninger til moderne underjordiske faciliteter, såsom kloakbrønde og de dertil hørende rørføringer. Hovedparten af de nedre lag fremstod dog uforstyrret siden sløjfningen af voldgraven i midten af 1650erne.

7.1 Udgravning og dokumentationsmetode

Udgravning og dokumentationen fulgte de normer, som Københavns museum har fastsat i sine strategidokumenter for udgravning inden for museets ansvarsområde

7.1.1 Tilsynsmetode

Gravearbejdet forgik på hverdage fra 07.00 til 15.00, der blev gravet nat en enkel gang. Museet havde god dialog med bygherre og entreprenør, så afgravningen skete under hensyntagen til eventuelle arkæologiske forekomster, og der kunne indsættes passende maskiner i de tilfælde, hvor museet ønskede det. Arbejdet var ikke kontinuerligt, men bestod af kortere perioder af gravning efterfulgt af spunsning med begrænset mulighed for arkæologiske undersøgelser på grund af de sikkerhedsmæssige udfordringer. Derpå fulgte typisk en længere pause, hvor entreprenøren udførte andet arbejde. Når et nyt fladeområde skulle afdækkes, eller en grøft graves, blev museet kontaktet, og processen gentog sig.

7.1.2 Udgravningsmetode

Udgravningsmetoden var tillempet single kontekst. Da gravningen var en tilsynssag og ikke en decideret udgravning, blev kontekster, der lå uden for de erkendte bygningsrester, gravet med maskine. Fjernelse af lag med maskine skete under arkæologisk overvågning, og daterbare fund blev opsamlet. Da stratigrafien på pladsen ikke er synderlig kompleks, skabte denne fremgangsmåde ikke tolkningsmæssige problemer senere i arbejdet.

7.1.3 Dokumentationsmetode

Alle arkæologiske kontekster blev opmålt med en Trimble totalstation. Efterfølgende blev konteksterne fotograferet og derpå udgravet. Kontekster blev tolket som henholdsvis:

• Nedgravninger • Fundamenter • Jordlag, raseringslag, primært deponeret lag, sekundært deponeret lag • Stenkonstruktioner • Trævandrør • Diverse, moderne anlæg, kabler og ledninger

Efter endt udgravning blev der skabt relationer for alle konteksterne ud fra følgende tænkte tolkningsmodel:

17 Voldgrav

Moderne Nedgravning Fyld forstyrrelser

Figur 8 Model over tolkningshierarkier i den analytiske fase af udgravningsarbejdet. Bemærk at de røde kasser er observerbare elementer i udgravningen, den blå kasse angiver en sammenstillende tolkning af hvad de forskellige dele udgør. Københavns Museum, 2013.

I det ovenstående diagram fremgår det, at en nedgravning, et opfyldsmateriale og moderne forstyrrelser tilsammen danner en gruppe tolket som ”voldgrav”. Alle tre kontekster danner en overordnet gruppe, der angiver områdets brug. I dette tilfælde en fortifikation. Formålet med modellen er at lette tolkningsarbejdet i det efterfølgende rapportarbejde og øge materialets tilgængelighed for udenforstående, der ikke har deltaget i den daglige udgravning men som ønsker at deltage i den vidensgenerende efterbearbejdelse.

7.1.4 Arkivmateriale

Der blev brugt et Nikon D3100 til fotografering I feltet. Billederne blev overført til en database på Københavns Museum og er at finde under sagsmappen: KBM3999 Frederiksborggade.

7.1.5 Fundindsamling og registreringsparametre

Ikke alle fund blev indsamlet - fund, der ikke havde en dateringsværdi eller var kulturinformative, blev kasseret. Fund, der dublerede allerede indsamlet fund, blev kasseret. Fundene blev indsamlet og placeret i plastikposer med KMB-Nr., felt-Nr., lag- Nr. Samt dato og initialer. Efter gravningen blev de fragtet til museet, hvor de blev vasket. Fundregistrator Claes Hadevik har gennemgået fundene og udarbejdet en oversigt med datering af genstandsmaterialet.

7.1.6 Indsamling

Fundindsamlingen i felten er foretaget i overensstemmelse med Københavns Museums indsamlingspolitik, som den er angivet I Finds Handbook (Januar 2010,)

18 7.1.7 Registrering Ved fundregistreringen i Intrasis er Københavns Museums skabelon for fundregistrering anvendt. Denne er engelsksproget. Ved hvert FO–nr. (fund-id) er der på klasseniveau noteret under følgende felter: Name, Material, Type Fragmentation, Number, Weight, Length, Width, Diameter, Thickness, Provenance, Dating og Find category. Name-feltet angiver søgeord vedr. Datering og type. Type-feltet angiver den oprindelige form/type som fundet stammer fra. Under feltet Number skrives antallet af alle skår/fragmenter uanset, om flere af disse tilhører samme genstand. Mål noteres kun ved specialfund, og i fald genstanden er hel eller næsten helt bevaret, eller hvis det på anden vis vurderes relevant. Dating-feltet angiver periodedateringen. Periodedateringerne er definerede af Nationalmuseet.

Fundregistreringen er foretaget ud fra følgende principper:  Skår/fragmenter, som tilhører samme genstand, er registreret under ét fund-id i fald de er fra samme fundkontekst  Skår/fragmenter, som ikke tilhører samme genstand, men som er ens i både materialetype, skærvfarve, formtype og dekorationstype, er registreret under ét FO–nr. (fund-id) i fald de er fra samme fundkontekst  Derudover er der kun registeret én genstand under hvert FO–nr. (fund-id).

Alle fund er registreret og beskrevet i de fundrelaterede afsnit i beretningen af fundkoordinator Claes Hadevik

7.1.8 Bevaringsgrad Generelt var bevaringsgraden udmærket for alle genstandstyper: • Trægenstande var velbevaret i de tunge organiske lag, der dækker voldgraven. • Keramikken var i almindelighed bevaret i store stykker, som indikerede primær deponering, efter at genstanden er blevet tabt. • De fleste let korroderende metalgenstande, så som jern, var generelt godt bevaret. Sølv og kobber levede fint op til betegnelsen som ædle metaller og fremstod upåvirket af opholdet i jorden. • Dyreknogler havde få mærker af slidspor eller gnavmærker fra dyr. Langt hovedparten af knoglerne bar ingen spor efter solblegning eller opflækning af de yderste knoglelag, hvilket indikerer en hurtig og primær deponering af knoglerne. Alt i alt indikerer fundmaterialets bevaringstilstand, at alt affald er blevet deponeret under jorden inden for en ganske kort tidsperiode af genstandens kassering.

7.1.9 Prøvetagningsmetode

Der blev ikke indsamlet naturvidenskabelige prøver. Baggrunden for denne overvejelse var, at prøvetagning ville være mere relevant i forbindelse med den efterfølgende udgravning, hvor arkæologiske anlæg ville være letter at tolke.

19 8 Undersøgelsens resultater

8.1 Voldgravsopfyld (S1004)

Hovedparten af udgravningen berørte de massive jordmængder, der er smidt i voldgraven i midten af 1650erne. Lagene bestod, for en stor del, af omkastet undergrund, iblandet organisk materiale. Den omkastede undergrund stammer fra de voldanlæg, der lå rundt om byen og som blev kastet tilbage i voldgraven da disse blev sløjfet. Det resterende materiale stammer fra byens mange hushold, der, efter voldgravens nedlæggelse, fik lov til at dumpe affald og møg i voldgraven med henblik på at fylde den op igen. Laget fremstår massivt uden nævneværdig stratigrafi. Det er, selvfølgeligt, umuligt, at voldgraven skulle være blevet fyldt på en dag. Manglen på stratigrafi skyldes at mængderne af opfyld er så massive, at de enkelte opfyldningshændelser ikke er observerbare stratigrafisk i udgravningen. Opfyldningen er givetvis sket gradvist over uger og måneder. Et andet voldgravsområde i København, der lå åbent i længere tid, var den gamle voldgrav ved Kongens Nytorv, torvet var længe kendt som ”Hallandåsen” i folkemunde, på grund af det kuperede terræn, der lå tilbage efter at voldene blev sløjfet.

Figur 9 Frederiksborggade. Det mørke lag i profilen illustrerer det massive lag, der er blevet kastet tilbage i voldgraven i midten af 1600 tallet. Københavns Museum, 2013.

Boreprøver har påvist, at der er opfyld ned til 6-7 meter under gadeniveau. Indholdet af genstande i opfyldet falder gradvist, jo længere man kommer væk fra middelalderbyen. Dette kan muligvis skyldes, at vi befinder os på kanten af voldgraven, og at fundførende lag dykker ned under det aktuelle udgravningsniveau.

20 Figur 10 Hollandsk kort over svenskernes storm på København, til venstre for Rosenborg ser man Nørreport og den gamle voldgrav der endnu ikke er blevet helt opfyldt. https://www.rijksmuseum.nl/nl/collectie/RP-P-OB-81.869A Bevaringsforholdene for genstande i voldgraven er gode. Læder, tekstiler og træ er velbevaret. Keramik er ofte deponeret i store stykke, dyreknogler fremstår upåvirket af nedbrydningsprocesser. Det mørke voldgravsopfyld dukker op i en dybde af 1 meter under nuværende gadeniveau og strækker sig igennem hele feltet. Det er fra dette lag, at hovedparten af det indsamlede fundmateriale stammer.

21 8.2 Anlæg S100. Stensætning I voldgrav

Figur 11 stensætningernes placering i forhold til det omtrentlige middelalderlige voldforløb, der krydser ind over Frederiksborggade. Københavns Museum, 2013.

Figur 12 Kortet angiver de tre stensætninger indbyrdes placering I gadeplan. Københavns Museum, 2013.

23 Figur 13 Den nordvestligste, af de tre stensætninger der blev blotlagt i renæssance voldgraven ved Frederiksborggade. Anlæggets funktion er endnu ikke klarlagt. Københavns Museum, 2013.

Anlæg S100. Stensætninger i voldgrav. 2, 5 meter under det nuværende gadeniveau blotlagdes 3 separate lerpakkede stensætninger. Grundet den snævre grøft og de vanskelige arbejdsforhold, er det muligt at der har været yderligere en stensætning i det nordøstlige hjørne, der er blevet bortgravet første gang, maskinen gik i dybden. De tre anlæg blev kun berørt i profilen. Der er ingen indikationer på, ud fra de nuværende observationer, at de tre anlæg skulle være sammenbygget og udgøre fx en stensat beklædning af voldgravens kant. De tre stensætninger står i et geometrisk system, hvilket leder tankerne hen på funderinger til et anlæg, der står på pæle. Da anlæggene ikke er afdækket i fladen er det ikke muligt at sige noget om deres dimensioner. De enkelte sten er af varierende dimensioner og strækker sig fra 0,12 x 0,12 cm til 0,28 x 0,10 cm. De forekommer dog at være relativt små, hvis de skulle fungere som fundament til et større anlæg. Fremtidigt arbejde på pladsen vil muligvis kunne hjælpe med at tolke anlæggets funktion.

Figur 14 Sydøstlige stensætning, Figur 15 Sydvestlige stensætning, Københavns Museum, 2013. Københavns Museum, 2013.

25 Figur 16 Under det vandafsatte siltlag (S100016), lå der et meget hårdt sammenpresset lag af møg (S100017). Københavns Museum, 2013.

8.3 Siltlag (S100016) Stensætningerne er funderet på et siltlag (S100016), samlet set drejer det sig om et lag på cirka 40 cm i tykkelsen fra 2,5 meter til 2,9 meter under gadeniveau. Siltet er muligvis afsat igennem en længere brugsperiode, der er tegn på svag stratigrafi i profilen. Siltet var opblandet med sand, fremstod gulligt brunt og var relativt kompakt. Laget var fundfattigt, der blev dog fundet et skår fra et udekoreret fad, sen rødgods med blyglasur, dateret til efterreformatorisk tid.

8.4 Møglag (S100017)

Under det sandende siltlag, i en dybde af 2,9 meter under nuværende gadeniveau, lå et 10 cm tykt lag af hårdt ekstremt kompakt sammenpresset animalsk møg (S100017) laget er brunligt gult, og når det knækkes, kan man tydeligt se de ufordøjelige strå, der udgør hovedparten af laget. Laget er iblandet småsten og grene. Laget er desuden ganske fundrigt hvad angår keramik (efterreformatorisk), disse keramikstykker er hovedsageligt deponeret horisontalt, muligvis fra det ovenfra kommende tryk fra jordlagene. Der blev fundet evidens på plantevækst i laget. Om det drejer sig om planter, der har vokset ved voldgraven eller landplanter, der er medtaget fra en mødding, er uklart. Fremtidigt arbejde vil muliggøre prøvetagning fra laget for at få afklaret dette. Laget udgør samtidigt bunden af udgravningen.

26 8.5 Trævandrør (S100042)

I forbindelse med fjernelsen af den øverste belægning og fyld blev der afdækket og fjernet et trævandrør, der flugtede med Frederiksberggade. Vandrøret løb igennem hele den udgravede strækning. Røret var placeret 4,5 meter fra den nordlige facaderække. Maksimal dybden var 2, 5 meter under gadeniveau. Trævandrørets bund lå i den øverste del af det mørke opfyld (S1004). Vandrøret var 28 cm i udvendig diameter med en indre diameter på 12 cm. Enkelte blyforinger var synlige. Røret fortsatte ud af feltet, mod øst og mod vest. Der var ingen stik på vandrøret, hvilket formodes at indikere, at anlægget var konstrueret for at forsyne boliger længere inde mod centrum af byen. Røret formodes at være relativt recent, da fyldet omkring trævandrøret er identisk med den fyld der dækker hele området. Selve træet fremstod tørt og velbevaret. Anlægget formodes at være relativt moderne, sikkert tidligt 1800 tal. Anlægget blev fjernet med maskine.

Figur 17 Trævandrør, nedgravet efter 1700-tallet. Københavns Museum, 2013

27 9 Kulturhistorisk tolkning

Der blev registret 3 faser i udgravningen: Voldgraven, opfyldet i voldgraven efter dens sløjfning og moderne opfyld med moderne ledningsføringer, kabler m.m.

9.1 Faser i udgravningen, Frederiksborggade

Nr. Type Datering Kommentarer 1 Voldgrav 1610-1650 Det er umuligt at datere anlægget til et eksakt år ud fra de nuværende fund. 2 Sløjfning af voldgrav 1650erne Ingen fund muliggør en eksakt datering.

3 Moderne anlæg 1660-2013 Trævandrør (omkring 1800) Bemærk at ingen vejforløb er fundet Tabel 2. Observerede faser i udgravningen.

9.2 Bevaringsforhold

Det fede iltfattige voldgravsopfyld bevarer genstandene, så de fremstår i stort set samme vanddrukne tilstand som den dag, de blev smidt i voldgraven.

9.3 Naturvidenskabelig analyse

Muligheden for at fremdrage naturvidenskabelige prøver er udmærket, bevaringsforholdene er gode, og der er næsten ingen indikationer på geologiske eller biologiske nedbrydningsprocesser i fundmaterialet. Muligheden for at udtage prøver til makrofossil- og pollenanalyse i de fluvialt afsatte lag i bunden af voldgraven må formodes at være gode. Som sagt vil prøvetagningen blive opprioriteret i en kommende udgravningssituation.

9.4 Kulturhistorie

Det arkæologiske tilsyn lokaliserede 1600 tals-voldgraven i Frederiksborggade, Undersøgelse af fundmaterialet gav nye og værdifulde informationer om bevaringsforholdene for, og indholdet af, opfyldslagene i anlægget. Den indre nedgravning til Renæssance-voldgraven blev ikke erkendt, den blev af nationalmuseet, tilbage i 1908, rapporteret som værende en tydelig nedgravning med en vinkel på 45 grader, det er tvivlsomt om den bliver berørt i den kommende gravning. Det kan dog ikke udelukkes, at den nederste del af nedgravningen vil blive berørt i den kommende gravning. Det middelalderlige voldforløb blev ikke fundet, og der var ingen genstande af middelalderlig datering; det kan dog ikke udelukkes at der er noget tilbage af anlægget i området. Funktionen af de lerpakkede stensætninger bliver forhåbentligt belyst ved den kommende udgravning til metrotrappen.

28 10 Referencer

10.1 Litteratur

Bramsen, B. et al. København før og nu – og aldrig. Bind 10. København 1990. Christophersen, A. København og omegn gennem 6000 år. København, 1985.

10.2 Arkæologiske rapporter og arkiv materiale

National museets beretning fra Frederiksborggade 12-14-16. (1898) KBM2097, Frederiksborggade 12. Rikke Simonsen. (1999) KBM3959, Kultorvet. Jacob Mosekilde. (2011)

10.3 Københavns Museums Strategidokumenter

Feature Typology 2010. Københavns Museum Field Manual 2010. Københavns Museum Finds Handbook 2010. Københavns Museum Projekthåndbog 2009. Københavns Museum Report management 2010. Policy, Management and structure regarding reports at Copenhagen Museum. Københavns Museum.

29 11 Appendiks

11.1 Figurliste

Figur 1 Kort over det indre København. Stjernen angiver det undersøgte område, i forhold til middelalderbyen (angivet med rød linje) Den blå linje angiver Københavns udbredelse frem til voldenes nedlæggelse I 1850erne. Københavns Museum, 2013...... 4 Figur 2 Kort over gravningen på Frederiksborggade. Den sorte kasse angiver udgravningens område, røde kasser er dybe grøfter hvor der blev foretaget ledningsomlægninger i forholdsvis uforstyrret jord. Sorte cirkler, med gråt fyld, angiver stensætninger og murforløb. Københavns Museum, 2013...... 6 Figur 3 Frederiksborggade. Et blik ned mod Kultorvet, taget i forbindelse med ledningsomlæggelserne forud for arbejdet med at anlægge en ny metrotrappe til Nørreport station. Københavns Museum, 2013...... 8 Figur 4 Kort over tidligere og for denne rapport relevante undersøgelse, i området omkring Frederiksborggade. Undersøgelserne er beskrevet i teksten nedenfor. Københavns Museum, 2013...... 12 Figur 5 Fotografi fra Kultorvet. Undergrund (blåler) med muldhorisont (gråbrunt sand)), nedgravning og opfyld. Københavns Museum, 2013...... 13 Figur 6 Kort over Nationalmuseets tilsyn ved udgravningerne, i 1897 og 1898, til fundamenter i Frederiksborggade 12,14 og 16. – kilde: København, den gamle by. Journal nummer 548/98. Nationalmuseet...... 14 Figur 7 Eksempler på genstandsmaterialet der blev fundet i 1600 tals voldgraven ved Frederiksborggade. Knive, skeer, kridtpiber, metalbeslag, hængsler, keramik og dyreknogler. Københavns Museum, 2013...... 16 Figur 8 Model over tolkningshierarkier i den analytiske fase af udgravningsarbejdet. Bemærk at de røde kasser er observerbare elementer i udgravningen, den blå kasse angiver en sammenstillende tolkning af hvad de forskellige dele udgør. Københavns Museum, 2013...... 18 Figur 9 Frederiksborggade. Det mørke lag i profilen illustrerer det massive lag der er blevet kastet tilbage i voldgraven i midten af 1600 tallet. Københavns Museum, 2013...... 20 Figur 10 Hollandsk kort over svenskernes storm på København, til venstre for Rosenborg ser man Nørreport og den gamle voldgrav der endnu ikke er blevet helt opfyldt. https://www.rijksmuseum.nl/nl/collectie/RP-P-OB- 81.869A ...... 21 Figur 11 stensætningernes placering i forhold til det omtrentlige middelalderlige voldforløb der krydser ind over Frederiksborggade. Københavns Museum, 2013...... 22 Figur 12 Kortet angiver de tre stensætninger indbyrdes placering I gadeplan. Københavns Museum, 2013...... 23 Figur 13 Den nordvestligste, af de tre stensætninger der blev blotlagt i renæssance voldgraven ved Frederiksborggade. Anlæggets funktion er endnu ikke klarlagt. Københavns Museum, 2013...... 24 Figur 14 Sydøstlige stensætning, Københavns Museum, 2013...... 25 Figur 15 Sydvestlige stensætning, Københavns Museum, 2013...... 25 Figur 16 Under det vandafsatte siltlag (S100016), lå der et meget hårdt sammenpresset lag af møg (S100017). Københavns Museum, 2013...... 26 Figur 17 Trævandrør, nedgravet efter 1700-tallet. Københavns Museum, 2013 ...... 27

11.2 Fotoliste Foto nr. Anlæg Set mod Dato Bemærkinger DSC2056 S1004 Ø 16-04-2013 Vejbrønd + Opfyld DSC2057 S1004 Ø 16-04-2013 Vejbrønd + Opfyld DSC2058 S1004 V 16-04-2013 Vejbrønd + Opfyld DSC2059 S100 V 17-04.2013 Stensætning NV DSC2060 S100 V 17-04.2013 Stensætning NV DSC2061 S100 V 17-04.2013 Stensætning NV DSC2062 S100 V 17-04.2013 Stensætning NV DSC2063 S100 V 17-04.2013 Stensætning NV DSC2064 S100 V 17-04.2013 Stensætning NV DSC2065 S100 V 17-04.2013 Stensætning NV DSC2066 S100 V 17-04.2013 Stensætning NV DSC2067 S100 V 17-04.2013 Stensætning NV C19_4758 S100042 V 22-07.2013 Trævandrør WP_20130507_001 S100 S 07-05.2013 Stensætning SV WP_20130507_002 S100 S 07-05.2013 Stensætning SV WP_20130507_003 S100016 SV 07-05.2013 Siltlag WP_20130507_004 S100016 SV 07-05.2013 Siltlag WP_20130507_005 S100017 V 07-05.2013 Møglag WP_20130507_007 S100017 V 07-05.2013 Møglag WP_20130507_009 Arbejdsfoto - 07-05.2013 Arbejdsfoto WP_20130507_011 Arbejdsfoto - 07-05.2013 Arbejdsfoto WP_20130507_012 Arbejdsfoto - 07-05.2013 Arbejdsfoto WP_20130507_013 Arbejdsfoto - 07-05.2013 Arbejdsfoto WP_20130507_014 Arbejdsfoto - 07-05.2013 Arbejdsfoto

31 12 Fundrapport

12.1 Registrering Fynden är registrerade i Intrasis-databasen K2013:13. Vid fyndregistreringen har Københavns Museums mall för fyndregistrering använts. Denna är skriven på engelska, så därför har vissa engelska termer använts i registreringen av fynden.

Fynden är registrerade med avseende på följande parametrar: X-number, Name, Material, Type, Fragmentation, Number, Weight, Dating och Findcategory. Parametern Name avser sökord rörande datering och typ. X-number avser fyndnummer som används inom Museet för identifikation. Type avser den ursprungliga form eller typ som fyndet representerar. Number avser antalet skärvor eller fragment, men det har inte tagits någon hänsyn till hur många föremål de representerar. Mått har endast registrerats om det rör sig om föremål som är intakta eller nästan intakta, eller om det på annat sätt bedömts som relevant. Dating avser en perioddatering, vars indelning är definerad av Nationalmuseet. Eftersom det aktuella fyndmaterialet är att betrakta som lösfynd, så har registeringen gjorts på en basal nivå. De enskilda föremålen har inte registrerats var för sig, utan de har samlats i materialkategorier eller föremålskategorier.

Fyndregistreringen samt framställningen av rapportens fyndavsnitt har utförts av arkæolog Claes Hadevik med hjälp av följande personer vid Københavns Museum: museumsinspektør Rikke Søndergaard Kristensen (keramik), museumsinspektør Vivi Lena Andersen (läder) och konservator Julie Kofod (textil).

12.2 Fynd Fyndmaterialet består 183 föremål med en sammanlagd vikt av 6 kg (tab. 1). Det fanns inte möjlighet att insamla alla de föremål som observerades, så de här presenterade fynden skall bara ses som ett representativt urval. Fynden har bara i undantagsfall kunnat knytas till enskilda anläggningar eller lager, så de är huvudsakligen att betrakta som lösfynd. Förutom några få flintavslag, vilka hör hemma i förhistorisk tid, så bör huvuddelen av materialet dateras till mitten av 1600-talet, då det härrör från en vallgrav som igenfylldes vid denna tid. Materialet representerar både inhemsk produktion och import från Europa.

Fyndkategori Antal Vikt (g) Flinta 3 17 Glas 5 152 Keramik (skärvor) 105 3 016 Keramiskt 8 476 byggnadsmaterial (CBM) Kritpipor (fragment) 26 129 Läderföremål 8 1 117 Metallföremål, koppar 1 1 Metallföremål, tenn 1 56 Metallföremål, järn 14 982 Metallföremål, bly 7 183 Textil 4 59 Träföremål 1 5 Summa 183 6 193 Tabell 1. Samtliga fynd. En detaljerad fyndlista återfinns i Appendix. Vikten av organiska material avser i vått tillstånd. Huvuddelen av fynden utgörs av olika typer av keramik, och de godstyper som finns representerade är olika typer av lergods, stengods, fajans och majolika (tab. 2). De närmare bestämbara objekten, såsom holländsk fajans och majolika samt tyskt stengods av westerwaldtyp, kan alla dateras till 1600-talet.

Godstyp Antal Vikt (g) Fajans 2 18 Majolika 2 21 Stengods 9 241 Yngre rödgods 84 2 419 Yngre svartgods 8 317 Summa 105 3 016

Tabell 2. Keramikfynd.

33 Övriga keramiska fynd utgörs av byggnadsmaterial (CBM) och kritpipor. Den förstnämnda kategorin består främst av kakelugnsfragment, vara flera är dekorerade eller är försedda med grön blyglasyr. Kritpiporna är relativt små och har bara sparsam dekor. En har tillverkarstämpel, men denna har inte kunnat identifieras. Fynden av glas är fåtaliga och utgörs av fönsterglas samt en del av större flaska med rektangulärt tvärsnitt. De flesta metallföremålen utgörs av olika byggnads- och konstruktionsdetaljer. Några föremål av mera personlig karaktär är en kniv och en nyckelskylt av järn samt en tennsked som är märkt med ägarinitialer: ”IPS” (fig. 1 och 2).

Figur 1. Nyckelskylt av järn (x49), tennsked (x43) och kniv (x44).

Det påträffades även ett flertal föremål av textil, läder och trä. Textilföremålen utgörs av tre remsor av ylletyg av olika grovlek samt ett stycke sidentyg med ett band av samma material. Vid påträffandet framstod det sistnämnda som en tillplattad ”dolme” med bandet utanpå. När det sedan vecklades ut kunde det konstateras att det fanns avlång klump av hår, förmodligen människohår, inuti (fig. 3 och 4). Föremålet har tolkats som en tampong eller dambinda. Läderföremålen utgörs främst av delar av skor, där det särskilt kan framhållas en förhållandevis välbevarad barnsko med dekorerat ovanläder (fig. 5). Det framkom också ett dekorativt stycke läder som använts för att fästa en ridsporre vid en stövel (fig. 6) samt en livrem med järnspänne (fig. 7). I övrigt består läderfynden av produktionsavfall. Det enda träföremålet är en lång sticka med vaga bearbetningsspår och okänd funktion.

Figur 2. Detalj av baksida på tennsked (x43) med ägarinitialer: ”IPS”.

Figur 3. Sidentyg med inneslutet människohår samt vävt band av silke (x56), möjligen primitiv form av tampong eller dambinda.

Figur 4. Detalj av föregående (x56).

Figur 5. Barnsko av läder med bladliknande dekor och karakteristiskt slitage i framdelen (x63). Bakstycke m.fl. detaljer saknas.

Figur 6. Främre del av fästanordning av läder för ridsporre (x62).

Figur 7. Livrem av läder med spänne av järn (x66), avkortad och sekundärt bearbetad.

12.2.1 Utvärdering Fyndmaterialet är av den karaktären som man normalt kan förväntas påträffa i igenfyllningslager från 1600-talet i en nordeuropeisk storstad. Det är dock angeläget att lyfta fram den eventuella tampongen av sidentyg och människohår, och som en sådan är den att betrakta som närmast unik, även i ett internationellt sammanhang.

38 13 Referenser

13.1 Litteratur Bartels, M. 1999. Cities in Sherds 2. Catalogue. Finds from Cesspits in Deventer, Dordrecht, Nijmegen and Tiel (1250–1900). Zwolle. Duco, D.H. 1987. De Nederlanse Kleipijp. Handboek voor dateren en determineren. Pijpenkabinet, Leiden. Duco, D.H. 2003 Merken en merkenrecht van de pijpenmakers in Gouda. Pijpenkabinet, Amsterdam. Gawronski, J. (ed.) 2012. Amsterdam Ceramics. A City’s History and an archaeological ceramics catalogue 1175–2012. Amsterdam.

39 14 Appendix

14.1 Fyndlista

X number Name Material Type N W(g) Dating 1 Krukor, yngre rödgods Ceramic Pot 33 700 Post medieval 2 Piplersbemålning Ceramic Dish 9 280 Post medieval 3 Skål, grön glasyr Ceramic Bowl 1 27 Post medieval 4 Odek. fat/stekpannor Ceramic Dish 6 268 Post medieval 5 Yngre rödgods Ceramic Sherd 2 14 Post medieval 6 Litet skålfat Ceramic Dish 1 83 Post medieval 7 Liten stekpanna Ceramic Frying-pan 1 75 Post medieval 8 Gryta m. handtag Ceramic Stjert pan 1 129 Post medieval 9 Trefotsgrytor Ceramic Stjert pot 5 139 Post medieval 10 Stekpanna Ceramic Stjert pan 3 89 Post medieval 11 "One egg frying pan" Ceramic Frying-pan 1 25 Post medieval 12 Sparbössa Ceramic Sherd 1 14 Post medieval 13 Rullstämpel dek. Ceramic Bowl 3 54 Post medieval 14 Rullstämpel dek. Ceramic Pot 1 24 Post medieval 15 Rullstämpel dek. Ceramic Jug 1 6 Post medieval 16 Jydepotta Ceramic Pot 7 231 Post medieval 17 Westerwald Ceramic Pot/jug 8 207 Post medieval 18 Raeren mugg/stop Ceramic Jug 1 34 Post medieval 19 Delft "majolika" Ceramic Dish 2 21 Early post-medieval 20 Holländsk fajans Ceramic Pot 2 18 Post medieval 21 Ugnskakel CBM Stove tile 4 378 Early post-medieval 22 Grönglaserat ugnskakel CBM Stove tile 2 56 Early post-medieval 23 Flintavslag Flint Flake 3 17 Stone age 24 Fönsterglas Glass Window glass 4 16 Post medieval 25 Glasflaska Glass Flask 1 136 Post medieval 26 Kritpipskaft Pipeclay Clay pipe 20 76 Post medieval 27 Kritpipor Pipeclay Clay pipe 4 45 Post medieval 28 Kritpipa m stämpel Pipeclay Clay pipe 1 5 Post medieval 29 Fat Ceramic Dish 1 17 Post medieval 30 Krukor Ceramic Pot 2 49 Post medieval 31 Kruka Ceramic Pot 1 62 Post medieval 32 Kruor/grytor Ceramic Pot 3 25 Post medieval 33 Kohornsbemålning Ceramic Dish 1 4 Post medieval 34 Ben Ceramic Pot 1 38 Post medieval 35 Trefotsgrytor Ceramic Stjert 2 87 Post medieval 36 Stekpanna Ceramic Frying-pan 4 210 Post medieval 37 Jydepotta Ceramic Pot 1 86 Post medieval 38 Kritpipa dek. Pipeclay Clay pipe 1 3 Post medieval 39 Taktegel CBM Roof tile 2 42 Post medieval 40 Järnspik Iron Nail 3 30 Post medieval

40 X number Name Material Type N W(g) Dating 41 Järnföremål Iron Clasp 1 20 Post medieval 42 Järnrör Iron Pipe 1 795 Post medieval 43 Tennsked IPS Pewter Spoon 1 56 Post medieval 44 Järnkniv Iron Knife 1 30 Post medieval 45 Järnspik Iron Nail 4 41 Post medieval 46 Kopparnit(?) Copper alloy Rivet 1 1 Post medieval 47 Järnföremål Iron Unknown 1 45 Post medieval 48 Blyspröjs Lead Came 1 17 Post medieval 49 Nyckelskylt järn Iron Mount 1 8 Post medieval 50 Järnbeslag Iron Mount 2 13 Post medieval 51 Blysmältor Lead Waste 5 161 Post medieval 52 Blylock(?) Lead Lid 1 5 Post medieval 53 Barbetad träpinne Wood undef. Unknown 1 5 Post medieval 54 Finare ulltextil Textile Unknown 1 3 Post medieval 55 Grövre ulltextil Textile Unknown 1 19 Post medieval 56 Sidentyg med band Textile Tampon? 1 30 Post medieval 57 Grövre ulltextil Textile Unknown 1 7 Post medieval 58 Läderavfall Leather Production waste 1 14 Post medieval 59 Sula och klack Leather Shoe/boot 1 216 Post medieval 60 Delar av sula och klack Leather Shoe/boot 1 53 Post medieval 61 Barnskosula Leather Shoe 1 99 Post medieval 62 Fästanordning för sporre Leather Strap 1 25 Early post-medieval 63 Barnsko Leather Shoe 1 109 Early post-medieval 65 Sko/stövelsula m klack Leather Shoe/boot 1 517 Post medieval 66 Livrem Leather Belt 1 84 Post medieval Sum 183 6193

X31–39 härrör från lagret S100026, x30 från lagret S100023, x29 från lagret S100016, x65 från stenkonstruktionen S100015. Alla övriga fynd är från lagret S1004.

14.2 Osteologisk fundanalyse Det animalske knoglemateriale, der er blevet fremdraget fra voldgravsopfyldet i Frederiksborggade, repræsentere et bredt udsnit af den almene kost som befolkningen i 1600 tallets København har konsumeret. Materialet er ikke stort nok til at kunne bære en fremstilling eller tolkning baseret på statistiske principper. I feltgennemgangen af knoglematerialet stammer de oftest forekommende knogleelementer fra ko, får, fisk fugl og gris. Hvor ko er den mest almindelige gruppe stærkt efterfulgt at gris. I middelalderen er grisen den hyppigste forekommende dyregruppe i byerne. I takt med at middelalderbyen bliver tættere bebygget, falder antallet af svin i det arkæologiske materiale. I den tidlige middelalder og højmiddelalderen har byen stadigt åbne pladser hvor grisene kan boltre sig, men København bliver stadigt mere overbefolket, og muligheden for at holde svin i baggårde og små indhegninger forsvinder. Resultatet er, at man begynder at skaffe sine proteiner hos slagterne, der driver deres virksomhed fra små boder på gaderne. Slagtekødet kommer oftest fra det sjællandske kvæg, der bliver drevet ind mod byerne og slagtet på designerede pladser. Mange hushold har dog køer stående i byerne til mælk og trækkraft. De animalske fund fra Frederiksborggade repræsentere en overgangsperiode, hvor der er meget svin i knoglematerialet. De oftest forekommende knogleelementer, for alle arter, er ekstremiteter og kæber. Materialet virker primært deponeret, Dvs. at det er havnet i jorden umiddelbart efter at det blev bortkastet, der er nærmest ingen forvitring, slidspor eller tegn på gnavemærker, fra hunde, rotter eller katte, på de enkelte knogler. Bevaringsforholdene er bedre end de normalt ses. Nedenfor ses et kranium fra en gås, et meget skrøbeligt knogleelement der ofte går tabt, men som her fremstår relativ intakt.

Kranium fra en gås. Fundet i opfyldet i voldgraven på Frederiksborggade, Fundet vidner om primært deponeret materialer der er havnet direkte fra køkkenet i voldgraven, Københavns Museum, 2013.