Tirsdag den 14. december 2004 (L 115) 2909

Afstemning Der var stillet 3 ændringsforslag i betænknin- gen. Tredje næstformand (Kaj Ikast): Uden for betænkningen var der ikke stillet æn- Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje dringsforslag. behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget. forhandling under et.

Ingen bad om ordet.

Afstemning Den næste sag på dagsordenen var: 14) Anden behandling af lovforslag nr. L 115: Ændringsforslag nr. 1-3 vedtoges uden afstem- Forslag til lov om ændring af lov om social ning. pension. (Forbedring af den supplerende pen- sionsydelse). Lovforslaget overgik derefter til tredje behand- Af socialministeren (). ling. (Fremsat 17/11 2004. Første behandling 1/12 2004. Betænkning 9/12 2004). Tredje næstformand (Kaj Ikast): Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje Der var ikke stillet ændringsforslag. behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som Lovforslaget sattes til forhandling. vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget. Ingen bad om ordet.

Lovforslaget overgik derefter til tredje behand- ling. Den næste sag på dagsordenen var: 16) Anden behandling af lovforslag nr. L 2: Afstemning Forslag til lov om Højteknologifonden. Af videnskabsministeren (). Tredje næstformand (Kaj Ikast): (Fremsat 6/10 2004. Første behandling 21/10 . Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje 2004. Betænkning 8/12 2004). behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som Der var ikke stillet ændringsforslag. vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget. Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Den næste sag på dagsordenen var: Hanne Severinsen (V): 15) Anden behandling af lovforslag nr. L 116: Jeg må indrømme, at jeg blev noget skuffet over Forslag til lov om ændring af lov om social ser- at læse oppositionens bidrag til betænkningen. vice. (Udvidelse af den personkreds, der er be- Dette lovforslag skal jo være med til at sikre rettiget til plejevederlag ved pasning af nær- den ambition, vi i hvert fald har i regeringen, stående døende). om, at Danmark kan udvikle sig til et førende Af socialministeren (Eva Kjer Hansen). højteknologisk samfund. Vi ved alle sammen, at (Fremsat 17/11 2004. Første behandling 25/11 vi står over for store udfordringer. Vi har out- 2004. Betænkning 9/12 2004). l . sourcing, vi har problemer med at klare os i kon- kurrencen, og derfor er det vigtigt, at vi satser på, at vi kan noget, som andre ikke kan, at vi fin- 2910 Tirsdag den 14. december 2004 (L 2) 홢 der vore nicher, og at vi finder nogle områder, (Kort bemærkning). hvor vi kan satse. Hanne Severinsen (V): Men hvad vil Socialdemokratiet? Jeg troede, Højteknologifonden er et bidrag til at indfri Bar- at nu skulle den nye stil være, at man vil frem- celonamålsætningen. Det er sandelig stadig re- lægge sin politik, men det, man gør her, er at geringens ambition at indfri den, men vi tror ik- komme med et surt betænkningsbidrag. ke, vi kan gøre det udelukkende med Højtekno- Faktisk er det sådan, at hvis man spørger logifonden. rundtomkring i forskningsverdenen, er det Højteknologifonden er et godt bidrag til et svært for dem at få armene ned, fordi de er så problem, som jeg ikke ser nogen andre komme begejstrede for forslaget. Det eneste, der sådan med løsninger på, nemlig at vi skal have et højt set blev sagt, da vi fremsatte forslaget i sin tid, videnindhold i vores produktion, og at vi netop var: Husk nu også grundforskningen. Men det har brug for at satse på nogle områder. Jeg ser har regeringen faktisk gjort i finanslovaftalen, så ikke noget, der taler imod, at man skulle stem- hvad vil man egentlig mere? me for lovforslaget og samtidig stemme for an- Jeg håber inderligt, at det kommer til at gå, dre initiativer, men jeg synes ikke, jeg har set som det gik med Grundforskningsfonden, som hverken SF, Socialdemokratiet eller De Radikale den daværende VK-regering jo satsede på i 1991. komme med nogen. Hvis man læser referatet af førstebehandlingen, vil man se, at De Radikale og Socialdemokratiet (Kort bemærkning). var fulde af skepsis: Er det nu rigtigt, og er det Ole Sohn (SF): nu godt nok? Men når vi læser, hvad der er ble- Vi mener sådan set, at hver krone, der kan bru- vet sagt om Grundforskningsfonden, ser det jo ges til forskning, er givet godt ud, men det, jeg ud til, at alle er enige om, at det faktisk var en anfægtede, var bare, at fru Hanne Severinsen li- rigtig, rigtig god idé. gesom brystede sig af den store indsats, denne Det er Højteknologifonden også. Den dækker regering og Dansk Folkeparti gør. et hul i forskningsrådssystemet, der bliver nu Jeg konstaterede, at når man læser et svar fra mulighed for at kombinere høj kvalitet og er- Finansministeriet, kan man altså se sort på hvervsmæssigt potentiale, og derfor håber jeg, hvidt, at det går den modsatte vej. Der bruges det vil gå med Højteknologifonden, som det gik faktisk færre penge end i 2001, både i kroner og med Grundforskningsfonden: at oppositionen øre og i andelen af BNP, og det vil sige, at i dag vil blive lige så glad for den. er vi faktisk længere fra at opfylde Barcelona- målsætningen, end vi var i 2001, og det er derfor, (Kort bemærkning). det er så utrolig vigtigt, at vi satser væsentlig Ole Sohn (SF): mere på forskning. Men det kan man altså ikke Jeg vil bare spørge fru Hanne Severinsen, om sige at denne regering gør, uanset hvad man kal- hun er bekendt med det svar, finansministeren der fondene. har oversendt til Folketinget, og hvoraf dét fremgår, at der i 2005 - efter at denne regering (Kort bemærkning). har gennemført fire finanslove - vil blive brugt Hanne Severinsen (V): færre penge til forskning, end der blev i 2001. De nyeste tal viser sådan set en lille stigning, Jeg erindrer, at statsministeren holdt et one- men den er alt for lille, kun 0,1 pet., i forhold til manshow på Venstres landsmøde, hvor han sag- tidligere. Men man skal lige huske, at denne re- de, at forskningsudgifterne skal op på 1 pet. af gering rent faktisk har fundet 8,3 mia. kr. til at BNP. Men virkeligheden er altså, at man er gået fylde det hul, den tidligere regering efterlod sig, fra 0,83 pet. af BNP i 2001 til kun at bruge 0,77 og jeg vil også gerne understrege, at som det pet. i dag, og vil man virkelig kalde det satsning netop er blevet sagt af statsministeren, regner vi på forskningsområdet, når man bruger færre helt bestemt med, at vi i de kommende finanslo- penge, både i kroner og øre og i andelen af brut- ve vil opfylde de målsætninger, vi hele tiden har tonationalproduktet? stillet op. Kl. 15.20 Tredje næstformand (Kaj Ikast): Fru Lene Jensen som ordfører. Tirsdag den 14. december 2004 (L 2) 2911

Lene Jensen (S): at bruge det system, vi alle sammen er enige om, Den gode nyhed er jo, at der er masser af partier og som netop har til sigte at kvalitetssikre forsk- i Folketinget, der siger, at de vil forskningen det ningskronerne. godt, og den gode nyhed er også, at der er mas- Måske kunne noget have været ændret, hvis ser af partier i Folketinget, som gerne vil innova- der var blevet forhandlet om det, men jeg ved tionen det godt. det ikke, for der har ikke været forhandlet. Un- Hvis man er i tvivl om, hvad Socialdemokra- der førstebehandlingen blev det faktisk lovet, at tiet mener, og hvad vi har fremlagt af konkrete vi kunne snakke sammen om tingene, men der forslag, vil jeg anbefale følgende læsestof til den skete aldrig noget, og det endte med, at Viden- juleferie, der venter om kort tid: For det første skabsudvalget måtte kalde ministeren i samråd vores forskningspolitiske oplæg fra august må- for at høre, hvordan og hvorledes det stod til. ned i år og for det andet vores finanslovforslag Men det kom der ikke noget ud af. fra i år. Man behøver ikke rende rundt og være i Jeg synes, det er trist, og jeg synes også, det er tvivl om noget, man kan sådan set bare sætte sig rigtig ærgerligt, at der ikke har kunnet findes et ned og læse. Jeg kunne'vælge at bruge mine få bredt flertal til at fastlægge rammerne for forsk- minutter på at komme med en detaljeret gen- ningsområdet, som jo er et område, hvor der in- nemgang af vore forslag, men det vil jeg ikke, vesteres i fremtiden. Jeg troede, det kunne lade for det, vi diskuterer nu, er denne Højteknologi- sig gøre, fordi vi har lovgivningen til det, men vi fond. kan jo ikke gøre noget ved, at regeringen vælger Når Socialdemokratiet er imod den, er det ik- at lade være med at benytte sin egen lovgivning. ke, fordi vi ikke gerne vil have mere forskning, Vi har masser af konkrete forslag på forsk- for det vil vi gerne. Det er heller ikke, fordi vi ningsområdet, men dette lovforslag er, ikke et af ikke tror, at der kan gøres noget mere og bedre dem, og jeg .tror heller ikke, det bliver det.. for at omsætte viden til arbejdspladser. Det tror vi på, og vi tror også, det er nødvendigt, men vi Tredje næstformand (Kaj Ikast): mener ikke, Højteknologifonden er vejen frem, Så er det fru som ordfører. fordi vi ikke tror, at den kan bidrage til den sam- lede ramme, som forskning og innovation fore- Margrethe Vestager (RV): går inden for. Også jeg føler mig kaldet af Venstres ordførers Fru Hanne Severinsen talte om at være skuf- indlæg her ved andenbehandlingen. fet over et betænkningsbidrag. Det, jeg er skuffet Det sure i vores betænkningsbidrag må være, over, er, at regeringen kommer med denne kon- at vi minder om den udmærkede lovgivning, vi struktion, til trods for at den sammen med alle sammen vedtog i sidste samling, Vi oprettede i partier i Folketinget har lavet en reform af hele enighed et nyt forskningsrådssystem, som gav det forskningsrådgivende system, som skal kva- rum for både den frie forskning og for de strate- litetssikre hver eneste forskningskrone - altså giske satsninger, som Folketinget måtte finde lige bortset fra dem, som regeringen gerne vil det hensigtsmæssigt at gennemføre. Der skete have lov til at uddele i en fond til erhvervslivet - 홢 en kvalitetssikring af de midler, som det kan til trods for at man med det system har ønsket at lykkes at prioritere til den vigtige investering i gøre op med cigarkasseprincippet og knopskyd- fremtiden, som forskning er, og samtidig fik vi ningen - altså lige bortset fra, når det er en fond, med Grundforskningsfonden en af de bedste hvor ministeren udpeger samtlige bestyrelses- evalueringer, man overhovedet kunne ønske sig medlemmer - og til trods for at man har ønsket i forbindelse med en ordentlig brug af skatte- gennemsigtighed med hensyn til, hvordan pen- ydernes penge og investering i fremtiden. gene bliver brugt, har ønsket en diskussion på Det forekommer derfor helt paradoksalt, når politisk plan og har lavet et helt nyt Strategisk man ser, hvordan Højteknologifonden er blevet Forskningsråd, som vi alle sammen står bag. tilrettelagt. Det virker, som om Højteknologifon- Men alt det nægter man at gøre brug af, i stedet den simpelt hen er skabt som en knaphuls-, vil man hellere have sin egen fond og sin egen blomst til regeringen - en knaphulsblomst, som kasse. : oppositionen ikke skal kunne sætte nogen torne 홢 . ; Kl. 15.25 på. Hvis vi skal tale om skuffelse, vil jeg gerne Det nye, forskningsrådssystem og de brede melde mig i raden af dem, der er skuffede. Det forskningsforlig, som vi har lavet i de seneste år, er jeg, fordi man vælger denne model i stedet for er grundlaget for dansk forskning, og derfor 2912 Tirsdag den 14. december 2004 (L 2) kunne man i den forstand godt trække på skuld- videreføre den, hvis det frygtelige skulle ske, at rene af Højteknologifonden og sige: Ja, ja, så lad regeringen ikke mere har flertal? Er det så noget, dem dog, for den gør heldigvis ikke den store man vil lave om på? For når man ser på, hvor- forskel set i forhold til det volumen, det trods alt dan forskningsverdenen har reageret, er den er lykkedes at skabe enighed om. Men når vi al- faktisk meget begejstret for den her Højteknolo- ligevel finder det umagen værd, er det, fordi vi gifond. Vil man virkelig tage håbet fra dem? Er har loyalitet over for de forskningsforlig, vi har det sådan, at vi i valgkampen kan sige, at hvis indgået, over for det forskningsrådssystem, vi der bliver et andet flertal, har vi desværre ikke har opbygget, og over for de mennesker, vi har nogen Højteknologifond? Det tror jeg vil skuffe bedt om at stille sig til rådighed med deres ka- virkelig mange mennesker. pacitet for at sikre, at forskningskronerne bliver brugt på den bedst mulige måde. (Kort bemærkning). Det hænger også sammen med, at vi faktisk Margrethe Vestager (RV): er enige i, at vi her i Danmark skal satse på no- Det er et meget interessant spørgsmål. Er det, get, som andre ikke kan. Men Højteknologifon- fordi vi har fået ideen, at I synes det er en dårlig den løber jo netop logrende med halen i hælene idé? Det er meget længe siden, jeg har fået stillet på de store landes megainvesteringer frem for at det spørgsmål, jeg tror, det var i en helt anden finde de nicher, hvor dansk kreativitet og den form for forsamling. Jeg tror, det var i en skole- danske historiske erfaring for, hvad det er, der gård, hvor det ligesom var det niveau, vi skulle skal sættes i spil, for at vi kan blive ved med at diskutere tingene på. gøre os gældende, kan udfolde sig. Jeg tror, det er meget vigtigt, når vi får et an- Så vil jeg godt sige noget om det hul, vi hele det flertal, at de ekstra midler, som Højteknolo- tiden hører om: Hvis man virkelig skulle tage gifonden er udtryk for eksisterer, kommer til ud- det alvorligt, skulle man jo også tage VK-rege- møntning i Det Strategiske Forskningsråd, for ringens BO-år alvorligt, og så siger jeg bare: det er der, resten af de midler, der har en strate- Værsgo at læse, for det er fornøjelig læsning, gisk label på sig, kommer til udmøntning, sådan både på forskningsområdet og uddannelsesom- at tingene kan ske i sammenhæng. rådet. Enhver ved, at de skrænter, regeringen ta- Jeg synes ikke, man skal se hen over, at en re- ler om, er hypotetiske, og enhver ved, at det var gering, som altid taler om åbenhed og gennem- sat på dagsordenen som en dybt seriøs opgave sigtighed, og hvad ved jeg fra den skuffe, etable- at sørge for, at forskningsfinansieringen kunne rer en lukket fond med ministerudpegede med- virkeliggøres på det niveau, det var planen at lemmer og uden gennemsigtighed med hensyn virkeliggøre den på. til, hvad pengene skal bruges til. Det kunne Også vi i Det Radikale må henvise til være gjort rigtig, rigtig enkelt. Det kunne være vores finanslovoplæg til forskningspolitikken: gjort i enighed, men det hele var tilrettelagt, så- Vi går ikke ind for et højteknologisk samfund, vi dan at blomsten kunne sidde smukt og uanfæg- går ind for et godt samfund, hvor højteknologi tet af Det Radikale Venstres, Socialdemokratiets er et af de midler, man bruger til at nå sine mål. og resten af oppositionens stemmer.

(Kort bemærkning). (Kort bemærkning). Hanne Severinsen (V): (DF): Har fru Margrethe Vestager ikke læst de hø- Jeg vælger at indskrænke mig til at komme med ringssvar, som rent faktisk er kommet fra de for- en kort bemærkning, hvor jeg gerne vil sige, at skellige forskningsråd? De siger jo helt tydeligt, jeg godt kan forstå, hvad fru Margrethe Vestager at så længe det er noget, der bliver lagt oveni, siger, når hun siger, at vi ikke bare skal løbe log- synes de faktisk, det er en god idé, og at Det rende i halen på stormagterne på alle de områ- Strategiske Forskningsråd glæder sig til at sam- der, hvor vi alligevel ikke kan gøre os specifikt arbejde med den nye Højteknologifond. gældende som forskningsnation, men at vi skal Kl. 15.30 opsøge og udvikle vores eget, være kreative. Jeg vil godt vide: Er det bare, fordi det nu er Vi synes rent faktisk, at Højteknologifonden en idé, som regeringen har fået, at det så er for er en rigtig god idé, men vi erkender også, at surt og det så ikke skal være på den måde? For den ikke kan stå alene. Derfor glæder vi os utro- det virker, som om vi åbenbart er enige om for- lig meget over, at vi har fået tilført, ikke 1 mia. målet. Og er det sådan, at De Radikale ikke vil kr. i kapital, men afkastet af 1 mia. kr. til den (365) Tirsdag den 14. december 2004 (L 2) 2913 grundforskningsfond, som begge sider af Folke- overser den udfordring, vi står over for. En op- tingssalen i den her sag nu lovpriser, for det sik- position, der forsøger at få drejet debatten i en rer jo både dybden og bredden i den satsning. 60 helt anden retning på områder, hvor vi har ind- pet. af Grundforskningsfondens aktiviteter er gået en lang række forlig, og hvor vi er enige højteknologiske, men samtidig betyder det, at om, at der skal satses. En hr. Ole Sohn, der plud- der bliver den bredde, hvor der bagved er noget selig begynder at tale om promillèr og procenter andet end højteknologi, bl.a. humaniora. Det sy- frem mod 2010, her hvor regeringen er kommet nes jeg også at fru Margrethe Vestager virkelig med et forslag, der handler om, at vi giver et skulle glædes over. bud på, hvad vi skal gøre i Danmark i en situati- on, hvor vi taber arbejdspladser, fordi globalise- (Kort bemærkning). ringen betyder, at der altså er nogle steder, hvor Margrethe Vestager (RV): man kan producere billigere, end vi kan i Dan- Vi synes også, det er godt, at Dansk Folkeparti mark. sørgede for at tage sig en betaling, for jeg tror, at Her har regeringen givet et klart bud med Dansk Folkepartis ordførers instinkt er fuld- Højteknologifonden, hvor vi kobler de allerbed- stændig rigtigt i den her sammenhæng. Det ste kræfter i erhvervslivet og de allerbedste handler om at sikre frihed i forskningen, faglig- kræfter i forskningsverdenen sammen i håb om, hed og kvalitet, sådan at de miljøer, der faktisk at vi så kan finde nogle af disse nye højteknolo- har ansvaret for den konkrete forskning, og som giske produkter, der kan give beskæftigelse, og ved, hvad der rører sig, som er i berøring med at vi samtidig kan skabe nogle produkter, som det internationale, og som har en historisk be- kan klare sig i den fantastisk hårde konkurrence, vidsthed om Danmarks styrker, tager ansvar. der er i den store verden. Jeg forstår godt den situation, Dansk Folke- Vi har fået en masse flotte ord fra fru Lene parti er i, og derfor glæder jeg mig som hr. Lang- Jensen, fru Margrethe Vestager og hr. Ole Sohn, balle også over, at Grundforskningsfonden er flotte ord, som bare ikke giver et eneste svar på blevet tilført midler. Men sådan ved juletid: det, som vi har sat på dagsordenen her med Høj- Kunne prisen ikke have været lidt højere? teknologifonden, ikke et svar. Derudover er hr. Ole Sohns tal ikke korrekte. Det er tal, som ikke (Kort bemærkning). er justeret efter de nye tal, som vi lige netop har Jesper Langballe (DF): fået fra analyseinstituttet i Århus, der viser, at vi Jeg ved ikke rigtig, hvad det er for en speciel si- nu er oppe på 0,81 pet. Jeg vil også gerne sige, at tuation, Dansk Folkeparti er i. Der er ikke no- lige akkurat brugen af BO-årene er styrken i den gen, der har vredet armen om på ryggen og ta- måde, vi for øvrigt i fællesskab driver forsk- get førergreb på Dansk Folkeparti. Vi har da den ningspolitik på i det her land. samme mulighed for at stemme imod Højtekno- Vi har brugt 8,1 mia. kr., og hvis ikke det er logifonden, som fru Margrethe Vestager har. således, at det er en øget tilførsel til området, må Hvad skulle problemet være? man fortælle mig, hvor de penge er blevet af. De Kl. 15.35 er simpelt hen blevet fordelt ud over BO-årene, Vi synes rent faktisk, at det er en god idé, men fordi vi overtog nogle budgetter, hvor der kun vi synes altså samtidig, at den gode idé ikke kan var 7,2 mia. kr. og ikke 9,7 mia. kr., som vi gerne stå alene, fordi der er andet her i tilværelsen end skulle op på, hvilket også er lykkedes os inden højteknologi. Det er vi fuldstændig enige i. Og for de seneste par år. der er andet her i tilværelsen end en innovation, Men det er ikke dagsordenen. Den dagsor- som ligger i en gråzone mellem forskning og er- den, det handler om her, drejer sig om den ud- hvervsstøtte, og hvor det er fuldstændig klart, at fordring, som vi står over for, som går ud på net- skal forskningsfriheden bevares, skal det hele op at sikre, at der er mulighed for at skabe en ny ikke gøres til erhvervsstøtte. Der er da ikke no- produktion og nye produkter i det her land. Der gen hemmelighed i, at det er vores holdning, og er en opposition, der både er passiv, negativ og derfor kan vi godt glæde os over en dristig sats- utrolig destruktiv. Jeg har ikke set ét bud på det, ning, som følges op af et bredere initiativ. og jeg har nu også set fru Lene Jensen komme med det socialdemokratiske forslag, der, som jeg Videnskabsministeren (Helge Sander): ser det, hver gang er det samme, der bliver præ- Det er dog en helt mageløs debat at være vidne senteret i en ny indpakning. til: en opposition, der i den grad fuldstændig 2914 Tirsdag den 14. december 2004 (L 2)

Jeg har kigget på de ændringsforslag, der er. Her er et markant bud, som jeg synes det er Der er ikke ét, der giver et bud på den kæmpe- meget, meget sørgeligt at oppositionen overho- mæssige udfordring, vi står over for. Det er da vedet ikke har et alternativ til i det mindste. mageløst, at vi her oplever en opposition, der Fru Margrethe Vestager taler om en knap- optræder som om - hvis det skulle svare til an- hulsblomst. Jeg synes, det er en utrolig flot tallet af mandater - det stort set er halvdelen af knaphulsblomst. Det er en, som vi alle sammen landet, der er imod det her projekt. burde være stolte af, og som jeg er sikker på det Vi har fået nogle høringssvar, og uanset om vi vil vise sig at også fru Margrethe Vestager vil bli- taler om erhvervslivet, det forskningsrådgiven- ve stolt af, når tingene er kørt på plads. Som fru de system eller fagbevægelsen, bakker alle op Hanne Severinsen understregede, blev det heller om det her projekt, fordi man tror, det har et po- ikke set som noget særligt, da man lancerede tentiale, der betyder, at vi kan give et bud på Grundforskningsfonden, og i dag er det, som den kæmpemæssige udfordring, som vi nu har om det er det eneste saliggørende. været inde på et par gange. Vi synes også, det er vigtigt, og derfor har vi Men oppositionen har set sig gal på det, og så med glæde tilført også det område ekstra mid- kommer den med en masse indvendinger, og ler. Det håber og tror jeg på vi også skal i de bl.a. fru Margrethe Vestager taler om Det Strate- kommende år, for grundforskningen er også no- giske Forskningsråd, som vi har lavet i fælles- get, der spiller en central rolle. Det Frie Forsk- skab. Det er et fremragende system, vi har fået, ningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og alle men der går ikke noget fra det system, for det de forskellige systemer, vi har, spiller en central her er ekstra penge, som vi bevilger efter aftale rolle, men det her er noget nyt og andet, og jeg med Dansk Folkeparti. Vi har jo selv i fællesskab vil gerne appellere til, at man endnu en gang tilført Det Strategiske Forskningsråd - og her overvejer, om det er klogt at gå imod ikke bare et må jeg lige bringe en præcisering, da man skri- flertal i Folketinget, men også, hvis man skal tro ver i betænkningsbidraget, at det stort set ikke høringssvarene, simpelt hen alle dem, som age- har fået midler - 982 mio. kr. i den her finanslov. rer på det her område, og som er med til at sikre, Kl. 15.40 at der i det danske erhvervsliv og på de danske For at være negativ, destruktiv og passiv skri- arbejdspladser er noget at komme efter. Det tror ver man også, at de frie midler ikke er blevet vi at Højteknologifonden kan være et meget, øget under den her regering. Vi har talt det op meget klart svar på. her i formiddag, og der er helt præcist tilført ekstra - også når vi ser bort fra de forskellige (Kort bemærkning). forløb, der er sluttet under den her regering - Ole Sohn (SF): 800 mio. kr. til de frie midler, selv om vi har lavet Jeg synes altid, det er bekymrende, når en mini- det strategiske, og selv om vi har lavet andre ster bliver ophidset og ikke kan forstå, at der satsområder som nu f.eks. det højteknologiske. ikke er den store glæde, der skulle være over Derfor er det usandt og usammenhængende, blomsten i knaphullet. Da jeg kiggede på mini- og det er overhovedet ikke et bud på en løsning steren, mens han talte, kiggede jeg på den her af den opgave, som regeringen har sat på dags- blomst. Jeg synes ikke, jeg kan se den. Den er re- ordenen. Det er det, jeg synes er så utrolig kede- lativt lille, den er nærmest undseelig, ikke syn- ligt, og derfor er jeg også glad for, at der er an- lig, og det svarer jo meget fint til den måde, som dre, der er med til at præcisere, at vi her får end- forskningsbevillingerne kommer til udmønt- nu et system i forskningsverdenen, der kan være ning på. med til at løfte hele det her område, der er så ko- Jeg forstår ikke ministerens harcelering over lossalt vigtigt. mine oplysninger, for de udgør i virkeligheden Det er en ny måde, hvor vi tror på et hurtigt en grundlæggende kritik af, hvad finansministe- system, hvor vi får en selvstændig bestyrelse, ren i et svar til Folketinget i dag på spørgsmålet der kan handle her og nu, og som ikke skal af- om udviklingen i de offentlige udgifter til forsk- vente, at man skal igennem forskellige systemer ning i 2001 og fremefter har meddelt. Der kan og høringsrunder, men som har mulighed for at man bare konstatere, at det offentlige brugte 11,6 handle, hvor der er behov for at handle, og sam- mia. kr. i 2001 - man var i øvrigt midt i forhand- tidig få sat det i produktion så hurtigt som over- linger om at lade beløbet stige - og til næste år hovedet muligt. med Højteknologifonden og det hele bruger vi 11,5 mia. kr. I forhold til bruttonationalpro- Tirsdag den 14. december 2004 (L 2) 2915 duktet er det et tal på 0,83 pet., som er faldet til Vi konstaterer bare - og det er ikke noget, vi 0,77. Det, vi bare forsøger at konstatere, er, at behøver at skændes om, for det er tal, som fi- man smykker sig med lånte fjer og knaphuls- nansministeren har leveret i Folketinget - at blomster, som ikke eksisterer. Det er den virke- denne regering satser mindre på forskning, end lighed, vi gerne vil have frem til offentligheden. hvad den siger at den gør. Vi er fjernere fra må- let om at komme op på 1 pet. af BNP i 2010, som (Kort bemærkning). statsministeren på Venstres landsmøde sagde Videnskabsministeren (Helge Sander): var målet. Det er bare det, vi konstaterer, men Nu er det således, at lovforslaget formentlig jeg kan godt forstå, at videnskabsministeren er først bliver vedtaget på torsdag forhåbentlig. Så frustreret over at få handlingerne frem i en of- kan vi sætte knaphulsblomsten i. fentlighed. Det er altid meget lettere at snakke Men jeg bliver over for hr. Ole Sohn nødt til at om, hvad man vil i fremtiden. Man har fire fi- gentage, hvad jeg nævnte lige før. Vi har i de sid- nanslove, og vi kan konstatere, at det er gået ned ste tre finanslove tilført området 8,1 mia. kr. Når ad bakke for forskningen. det ikke illustreres af år et, er det, fordi vi har fyldt op for BO-årene. Den tidligere regering (Kort bemærkning). koncentrerede sig kun om år et, og så var der Videnskabsministeren (Helge Sander): simpelt hen en afgrundsdyb skrænt. Da bad Nu taler hr. Ole Sohn, som om vi skriver 2010 i forskningsverdenen os, om vi ikke godt ville fyl- morgen. Det gør vi jo knap nok. Jeg godt ved, at de op, fordi de jo ikke kan drive forskning på 1- det nok næsten er en håbløs øvelse, fordi hr. Ole års-basis. De bliver nødt til at have en vis sikker- Sohn ikke vil forstå det, selv om begavelsen sik- hed. kert kunrie række til det, men jeg vil sige, at vi Derfor er det, at jeg igen må fastholde, at der altså har fyldt op fra 7,2 til nu 9,7 mia. Vil hr. Ole ikke er blevet tilført så mange midler til forsk- Sohn så ikke medgive, at det er tættere på den ningen som i de sidste 3 år. De er bare fordelt på ene procent, når vi skriver 2010, end hvis vi en anden måde helt efter aftale dels med Folke- skulle starte med 7,2? Nu starter vi altså, og når tingets partier, dels med forskningsverdenen, vi kommer til de nye BO-år, er vi oppe på ca. 10 fordi man gerne ville have pengene over flere år. mia. kr. Det er da trods alt en kæmpefordel. Hvis vi havde placeret det hele i år et, så havde Men det ændrer ikke ved, at det, vi siger i vi været oppe på 1 pet., men det tjener jo ikke dag, er, at vi her, og nu har et bud på, hvad vi noget formål. Der må gerne være lidt mening i' skal gøre med dansk erhvervsliv, for at vi kan galskaben. klare udfordringen med globaliseringen og de Kl. 15.45 konsekvenser, som den vil få, hvis ikke vi gør et eller andet. (Kort bemærkning). Derfor: Det er en anden dagsorden, men hr. Ole Sohn (SF): Ole Sohn må forklare mig, hvor de 8,1 mia. kr. er Jeg forstår sådan set godt, at videnskabsministe- blevet af, hvis ikke de har forbedret det samlede ren er ked af det eller frustreret, når man får re- billede af forskningsmidlerne. geringens handlinger frem i offentligheden. Nu har regeringschefen, statsministeren, stået (Kort bemærkning). på Venstres landsmøde og holdt et onemanshow Lene Jensen (S): uden manuskript. Det var givetvis en fejl, for jeg Det er tankevækkende, at vi altid ender med at vil tro, at der i et manuskript havde stået de rig- stå og smide milliarder i hovedet på hinanden, tige tal. Men når statsministeren holder en one der enten er der eller ikke har været der eller man-tale uden manuskript og siger, at vi skal gerne skulle komme. Jeg er sådan set enig med være et vidensamfund, at vi skal op på 1 pet. af ministeren i, at den egentlige diskussion her BNP til forskning, og man så spørger, hvad rege- handler om arbejdspladser, om investeringer i ringen har gjort - den har lavet fire finanslove morgendagens samfund og om forskning som sammen med Dansk Folkeparti - og hvordan én af de ting, der skal til for at skabe ny viden. den har satset på forskningen, konstaterer man, Skulle jeg nu også smide nogle milliarder i hove- at antallet af offentlige kroner til forskning er det på ministeren, skulle det måske være den 1,4 gået ned. Man konstaterer, at vi, samtidig med mia. kr., som ministerens regering har fjernet fra at samfundet bliver rigere, faktisk bruger færre efteruddannelsesområdet. penge i forhold til BNP end i 2001. 2916 Tirsdag den 14. december 2004 (L 2)

Jeg mener, at det sådan set også hører hjem- (Kort bemærkning). me i den her diskussion, når vi taler om globali- Lene Jensen (S): seringen, om jobsikkerheden og om at kunne Det er altså skrapt. Det er altså et eller andet sted udvikle sig på arbejdet, så man måske kan flytte skrapt at skulle stå og få smidt i hovedet, at man sig, hvis ens arbejdsplads flytter sig et helt andet kun taler om procenter og snakker udenom, når sted hen. Den side af globaliseringen taler vi det er den samme minister, som har stået og sjovt nok ikke rigtig om, for der er det nedskæ- brugt praktisk talt al sin taletid på at jonglere ring på nedskæring på nedskæring. Det synes med milliarder, der ikke er der eller gerne skulle jeg er bekymrende. Lad os bare tale om globali- være der, eller hvordan det er med det. Det sy- sering. Vi sover med støvlerne på, og vi har nes jeg er skrapt. mange konkrete forslag med hensyn til, hvor- Men lad os endelig tale om det, det handler dan man bevarer arbejdspladser. om. Lad os tale om, hvordan vi bruger vores Det lyder på ministeren, som om det der med forskningspenge i Danmark. Der er ikke for kvalitetssikring er en lille smule besværligt, for mange af dem, det er vi i hvert fald enige om. nu får vi en handlekraftig bestyrelse, som jo bl.a. Der er ikke for mange af dem, så lad os tale om, er handlekraftig, fordi det er ministeren selv hvordan det er, vi bruger dem. uden råd eller indstilling fra nogen, som helt på Hvad er det, der gør, at ministeren ikke har så egen hånd peger på en håndfuld bestyrelses- meget tro på sit eget system, at han tror på, at mennesker, der skal sidde i et lukket lokale og det er dem, som ved noget om forskning, som fordele pengene. faktisk har papir på det, og som er nogle kloge Skal jeg forstå ministerens bemærkninger på hoveder, der har brugt år af deres liv på at kun- den måde, at det dér med kvalitetssikring, som ne vurdere sådan noget som det her, der - i sam- vi kender det fra vores forskningsrådgivende arbejde med erhvervslivets folk, præcis sådan system, er for besværligt til højteknologi? Er det som vi ser det i Det Strategiske Forskningsråd - det, det går ud på? kan vurdere det? Hvad er det, der gør, at mini- steren ikke har tillid til det system? (Kort bemærkning). Hvis det er så tungt og ufleksibelt, som mini- Videnskabsministeren (Helge Sander): steren siger det er, var det måske det, vi skulle Problemet med både hr. Ole Sohn og fru Lene lave om? Jensen er, at de ikke forholder sig til det, der er på dagsordenen i dag. De taler om alle mulige (Kort bemærkning). andre ting, om procenter og om helt andre dags- Videnskabsministeren (Helge Sander): ordener i Folketinget. Hvis vi holder os til det, Jamen jeg er fuld af tillid til det system, og det der er på dagsordenen, mangler jeg igen et alter- synes jeg også at Folketingets partier sammen nativ. Jeg har ikke fået at vide, hvad det er, fru med regeringen har udvist, ved at man til Det Lene Jensen og hr. Ole Sohn og for den sags Strategiske Forskningsråd i år har bevilget 982 skyld fru Margrethe Vestager vil gøre. Man vil mio. kr. bare slå ud med armene og forsøge at komme Vi er fulde af tillid til systemet, men det her er med noget mere af det, vi har, osv. en anden opgave, og man kan da ikke bede Det Kl. 15.50 Strategiske Forskningsråd om at forholde sig til Vi kommer med noget konkret nyt, som vi noget, der er blandet innovation ind i. Det står mener er løsningen på det problem, vi står over klart i lovforslaget, det er tilkendegivet her fra for. Det savner vi, og derfor vil jeg på det kon- talerstolen og også i samrådet, at det forsknings- krete spørgsmål om kvalitetssikringen svare, at faglige selvfølgelig skal testes i forskningsråde- det nye her netop er, at vi både tager forskning ne - det kan være i Det Strategiske Forsknings- og innovation. Den tættere kobling tror vi på, og råd, det kan være i Grundforskningsfonden - det er der altså åbenbart mange der tror er en derom er der ingen tvivl. rigtig god idé. Men det, der er det nye her, er jo netop, at vi Så kan vi da ikke bede det forskningsrådgi- kobler innovation og forskning tættere sammen, vende system om at vurdere innovationen. Det fordi vi tror, at det er nødvendigt i dag, hvis det hører da ingen steder hjemme. Man må da for- er således, at vi skal kunne betjene det erhvervs- holde sig til det, der står i lovforslaget. liv, som gerne både skulle skaffe beskæftigelse og skabe nogle produkter, som kan klare sig på de internationale markeder. Så enkelt er det. i Tirsdag den 14. december 2004 (L 2) 2917

(Kort bemærkning). er den bedste forklaring på, at man ikke har no- Margrethe Vestager (RV): gen interesse i at gå ind i den her vigtige sag, Noget må vi jo have ramt, for jeg har godt nok men at man åbenbart mener, at det her, når det aldrig oplevet, at ministeren for videnskab, tek- kommer til stykket, er det bedste bud. nologi og udvikling falder fuldstændig i den Vort alternativ er præsenteret her, men selv- samme grøft som sine kolleger og begynder at følgelig var der hager, man kunne have hængt blive følsom og synes, at vi er negative, destruk- fast i, hvis man ville, men der er jo ikke kommet tive og passive og rigtig slemme ved ministeren. nogen konkrete forslag. Der er ikke tvivl om, at Det plejer at være de øvrige kolleger, der sy- der er lavet eh aftale med Dansk Folkeparti, som nes, at vi er rigtig dumme og skolegårdsagtige. vi er vældig tilfredse med, det fremgår også af Det er slet ikke videnskabsministerens sædvan- finansloven, men hverken Det Radikale Venstre lige måde at være på. eller den øvrige opposition er kommet med nog- Hvad er det, der gør, at det her er så vigtigt? le konkrete ting. Så ville det jo også være frem- Jeg ved godt, at globaliseringen ramte ministe- gået her ved andenbehandlingen. Derfor må jeg ren og regeringen cirka på det her tidspunkt sid- gentage: Globaliseringen har været her længe, ste år. Kan man huske det? Kan man huske, ja, men det skorter sandelig på nogle konkrete hvordan Højteknologifonden ligesom pludselig tiltag dels over for regeringens udspil, dels i kom - så var den der? Dér opdagede regeringen egne udspil. ' globaliseringen. Globaliseringen har nemlig været der længe. (Kort bemærkning). Den udfordring er ikke en udfordring, regerin- Margrethe Vestager (RV): gen har sat eller taget op. Det er en udfordring, Man bliver nødt til at mærke efter; jo, ørerne sid- der er der. Det er en udfordring, som alle Folke- der der sandelig endnu. Jeg havde ellers troet, at tingets partier må forholde sig til, og at gøre det var sådan noget her, der fik ørerne til at falde Højteknologifonden til det, der pludselig skal af, nemlig at man skal høre på, at vi ikke har stil- redde verden og Danmark i forbindelse med let ændringsforslag, når ministeren havde stillet globaliseringen, er nok dagens overdrivelse. i udsigt, at vi ville blive indkaldt til forhandlin- Og vi har stadig væk ikke fået noget svar på, ger, men så siden bare har værget for sig, som hvordan det kan være, at det her er tilrettelagt om der ikke var vand i hanerne til bare en enkelt på en sådan måde, at det er klinisk renset for ha- kop kaffe. For det har jo været sagens kerne. Der ger som f.eks. forhistorien med Grundforsk- har ikke været holdt et eneste møde mellem mi- ningsfonden, som nogle af os kunne gribe fat i, nisteren og oppositionspartierne om den her så vi kunne være med i den her diskussion. sag. Hvorfor er det, det er så vigtigt, at regeringen Det, der eri centralt for Det Radikale Venstres står helt alene med det her projekt? Vi kan jo hø- forskningspoiitik, er, at vi har meget, meget stor re, at Dansk Folkeparti heller ikke synes, det, er tillid til, at det ikke er Folketinget, der driver noget, der redder verden, men at det er et fint lil- Danmark fremad. Det gør Danmarks virksom- le bidrag til noget, der sikkert kan være udmær- heder, det gør Danmarks universiteter, det gør ket, hvis det bare ikke bliver for stort. Danmarks læreanstalter i det hele taget, det gør Hvad er det, der gør, at der kommer så meget det danske folk. Derfor tror vi ikke, at det skal i klemme? For det er rigtigt, at høringssvarene er være nyt, funklende og synligt som en knap- positive, men det er høringssvar jo tit, hvis man hulsblomst. Vi tror, at man skal gøre det, man har midler, som man gerne vil dele ud. plejer at gøre, stadig mere udfordrende og der- Kl. 15.55 for bruge de systemer, vi havde etableret, som . bl.a. udmærker sig ved deres enkelthed, så man (Kort bemærkning). kan gennemskue, hvad der foregår. Her bliver Videnskabsministeren (Helge Sander): Højteknologifonden en knast, hvor man ikke Fru Margrethe Vestager siger, at globaliseringen kan gennemskue, hvad der er inden i den. har været her længe. Hvorfor i alverden er Det Radikale Venstre så ikke kommet med et bud? (Kort bemærkning).. Hvorfor er Det Radikale Venstre og Socialdemo- Videnskabsministeren (Helge Sander): kratiet, da de to partier udgjorde regeringen, Hvis jeg ganske kort skal svare på det med for- ikke kommet med et bud? Og hvorfor er der handlinger, var det således, at der, næsten inden ikke ændringsforslag i dag? Jeg synes altså, det vi var færdige med første behandling, blev stillet 2918 Tirsdag den 14. december 2004 (L 2) de første spørgsmål i udvalget, og så afventede betænkningsbidrag, der nu er til forslaget fra jeg, at vi kunne svare på disse spørgsmål; men oppositionens side. Jeg mener, vi har været åbne endnu inden vi havde svaret på de spørgsmål, hele vejen. kom der en ny serie, sågar tror jeg af 20 spørgs- Kl. 16.00 mål, og så meddelte jeg formanden, at jeg syn- tes, at vi skulle vente, til disse spørgsmål var be- (Kort bemærkning). svaret, så vi i forbindelse med de politiske for- Videnskabsministeren (Helge Sander): handlinger kunne tage en drøftelse. Men det Jeg erkender, at Kristendemokraterne absolut havde man altså åbenbart ikke tålmodighed til, har været det mest positive og konstruktive par- så derfor ser jeg heller ikke det som noget, der ti, men jeg må dog sige, at når regeringen spiller har reelt indhold. Det er igen kun den her passi- ud, og man så har nogle ønsker til ændringer og vitet og mangel på reel vilje til, at man ønsker at nogle ting, man mener, der skal formuleres an- gøre noget på området. derledes, så er det vel normalt, at man fremsæt- Så må jeg spørge, hvorfor det er så galt, at ter disse ønsker. Sådanne ønsker har jeg ikke få- man laver et nyt system, hvor man bruger en del et. af det, som vi kender, nemlig det rådgivende sy- stem i forskningsverdenen. Det bruger vi, for så Tredje næstformand (Kaj Ikast): vidt angår forskningsdelen, men vi kan da ikke Så er det hr. Ole Sohn som ordfører i anden om- byde de mennesker, der sidder i forskningsråde- gang. ne, at de skal forholde sig til innovationsdelen, og der er det igen, synes jeg, lidt ærgerligt, at Ole Sohn (SF): hverken Socialdemokratiet eller Det Radikale Jeg synes, det er en god debat, vi får, og den har Venstre har tillid til folk, når man nedsætter en vi faktisk savnet, også på grund af nogle af de bestyrelse. Det har vi da i alle andre sammen- forestillinger, der har været, og nogle af de reto- hænge. Hvorfor har man det ikke her? Det er, riske udmeldinger, der har været fra den borger- fordi man er blevet sur, man er blevet negativ og lige regering siden regeringsskiftet i 200l. man ønsker ikke at støtte et ellers fremragende Nu har vi her hørt videnskabsministeren, forslag, som bakkes op over det ganske land. som selvfølgelig er dybt frustreret over virkelig- heden, henvise til, at den forrige regering havde (Kort bemærkning). efterladt et kæmpehul. Nu erindrer jeg, hvad Bodil Kornbek (KD): man også kunne læse i aviserne forud for valget, Kristendemokraterne har ikke været specielt ne- og de, der deltog i finanslovforhandlinger den- gative eller destruktive over for det her forslag. gang vil også vide det, at der faktisk fra den for- Vi har faktisk, da det kom på banen og kom på rige regering lå et forslag om, at man skulle flyt- tale, fra allerførste færd været åbne over for at se te flere penge ud til forskning. Det var SF med på en højteknologifond. Vi var sådan set det ene- på. Vi sagde dengang, at det er et udmærket ste parti ud over regeringen og Dansk Folkepar- startgrundlag, men vi ønsker flere penge til ti, der var positivt og åbent over for dette. forskningen. Vi havde så nogle spørgsmål, bl.a. i forbindel- Vi oplevede faktisk også, at vi fik støtte af den se med finansieringen, men vi var da villige til daværende finansordfører hos Venstre, hr. Thor at lytte. Der var også spørgsmål om bæredygtig- Pedersen. Ligesom SF sagde han, at det var for hed i forbindelse med det her forslag, og vi hav- få penge, den forrige regering satte af. Vi blev de nogle spørgsmål om at få nogle etiske hold- dog overgået af Det Konservative Folkeparti, ninger ind i forslaget. Der var også tale om be- som mente, at de ville have det ligesom SF plus styrelsen, der alene skulle udpeges af ministe- 10 pet. Det var inden valget. Så kom valget. ren. Vi var egentlig villige til at gå ind i en dialog Kan man så med nogen rimelighed sige, at om det her spørgsmål og det her forslag, så jeg den forrige regering ikke ville gøre noget? Nej, føler mig på ingen måde negativ eller destruktiv. det kan man selvfølgelig ikke. Men det er klart, Vi har forholdt os til det, men jeg må bare erken- at det blev den nye regerings opgave at sørge de, at der ikke fra regeringens side har været vil- for, at det, man havde sagt inden valget, også lighed til at komme på banen med nogle helt blev til virkelighed efter valget. konkrete forslag og forhandlinger, det har der Nu er vi så kommet 3 år længere frem, og den ikke været. Det forholder jeg mig til, og derfor her regering har lavet fire finanslove. Så er det agerer vi, som vi gør, også i forbindelse med det vel rimeligt her forud for et kommende folke- Tirsdag den 14. december 2004 (L 2) 2919 tingsvalg, at man måler, hvad det er, VK-rege- (Kort bemærkning). ringen sagde den ville, inden den kom til, og Videnskabsministeren (Helge Sander): hvad den så har gjort, efter at den kom til. Der Nu har hr. Ole Sohn i to omgange forsøgt at sæt- kan vi altså konstatere, at der er en rimelig stor te en anden dagsorden for dagens forhandlinger. forskel på retorikken og handlingen. Det ér der- Men jeg må jo igen sige til hr. Ole Sohn, at det jo for, jeg ikke forstår, hvorfor videnskabsministe- er usandheder, som hr. Ole Sohn kommer med, ren bliver så vred, når finansministeren medde- for hr. Ole Sohn fokuserer kun på år et og ikke ler Folketinget, at man i 2001 samlet havde of- på overslagsårene. Hr. Ole Sohn har overhove- fentlige udgifter til forskning på' 11,6 mia. kr. Så det ikke forholdt sig til det spørgsmål, jeg har har finansministeren været så elskværdig at for- stillet, nemlig hvor de 8,1 mia. kr. er blevet af, klare, hvad man brugte i 2002, 2003, 2004. Der er hvis det er således, at regeringen ikke har øget det bare gået ned ad bakke. Nu skal der jo være indsatsen, som vi har sagt, og som vi også kan valg, så fylder man en lille smule på igen til dokumentere. Hr. Ole Sohn taler hele tiden om 1 2005, sådan at vi i 2005 ved regeringens initiati- år, hvor vi taler om 4 år, og så er det klart, at det ver er kommet op på 11,5 mia. kr., hvilket er selvfølgelig bliver et andet resultat. mindre, end man brugte i 2001. Det er bare en Der må jeg så gentage, at det altså er utrolig konstatering af den virkelighed, der har været, vigtigt for alle, som beskæftiger sig med forsk- og så kan man jonglere nok så meget med talle- ning - det er kedeligt, hr. Ole Sohn ikke hører ef- ne. ter, at hr. Ole Sohn ikke er opmærksom - hvad Så påpeger jeg fra talerstolen, at statsministe- ønsket er fra forskningsverdenen. Det er dem, vi ren under sit onemanshow på Venstres lands- har fokuseret på i vores finanslove i alle 4 år og møde brystede sig af, at den her regering virke- ikke kun i år et. lig satsede på forskningen. Så kan vi konstatere, Det vil hr. Ole Sohn ikke erkende. Nu er hr. at man bruger færre penge. Men så ser man ud Ole Sohn jo heller ikke forskningsordfører; og over BO-årene. Ja, det sagde man også i 2002. derfor forsøger han at få en finansdebat her, men Nu ser man ud over BO-årene her. det er ikke rimeligt, når vi har tilført området så Virkeligheden er, at man i 2005 bruger 0,77 mange midler. pet. af BNP, altså bruttonationalproduktet, til Med hensyn til 2010 må hr. Ole Sohn da er- forskningen, hvilket er mindre, end vi brugte til kende, at det er betydelig lettere at komme op forskning i 2001. Det er en konstatering, og det på 1 pet. af bruttonationalproduktet, når man i er her, regeringen viser sine svagheder. Når den alle årene ligger omkring 10 mia. kr., i stedet for ikke længere retorisk kan tale om, hvad den vil at man ligger nede på 7,2 mia. kr., som var de gøre ude i fremtiden, fordi der nu er gået så lang tal, vi overtog i overslagsårene. ' tid, at vi kan måle handlingerne, så er det, det Da hr. Ole Sohn tilsyneladende ikke kunne tilter for regeringen. overse det, så kan jeg godt hjælpe med svaret. Det er da klart, at den ikke kan satse på forsk- Svaret på de 8,1 mia. kr. er, at vi simpelt hen har ning, så vel som den ikke kan satse på andre fyldt op, således at den kæmpemæssige skrænt, ting, når det væsentligste for regeringen er et der var i overslagsårene, nu er fyldt ud, sådan at skattestop og ufinansierede skattelettelser. Så er man ved, hvad man har at rette sig efter i forsk- der nogle steder, det kommer til at halte, og et af ningsverdenen. Forskningsmiljøerne har fået, stederne er altså forskningen. Det er her, hvor hvad de har bedt om, og derfor er den her ven- man skal investere i fremtiden. Her lukker rege- den tilbage til, hvordan det så. ud i år et, altså ringen øjnene, og så deler den nogle skattelettel- ikke særlig relevant for den debat, vi har om ser ud til de mest velstillede i samfundet frem indsatsen for dansk forskning. Det er direkte for at satse på forskning til gavn for erhvervsli- usandt, urimeligt og usagligt. vet og de kommende generationers arbejdsplad- Min sidste bemærkning skal være: Jeg kender ser. ikke det papir, som hr. Ole Sohn står med, som Det er det, der er sandheden, og jeg synes, det vistnok er fra finanslovforhandlingerne, formo- er fint, at det er kommet frem her forud for det der jeg, Jeg kan bare sige, at vi nu fra Analysein- kommende folketingsvalg, at regeringen nu må- stituttet for Forskning i Århus har fået nye tal, les på sine handlinger, og her kan vi konstatere, der viser, at vi sidste år brugte 0,81 pet. af BNP at denne regering bruger færre midler til forsk- til offentlig forskning. De kommer hele tiden ning end den forrige regering. med nye tal, men det er i hvert fald det seneste Kl. 16.05 tal, der er kommet. Det svarer ikke helt til papi- 2920 Tirsdag den 14. december 2004 (L 2) ret, men hvis dette er af ældre dato, kan det også af 2005 kom en ny regering og fru Margrethe godt have sin rigtighed. Vestager måske fik lov til at kigge på forsknings- budgetterne, så er det da lidt lettere at overtage (Kort bemærkning). nogle forskningsbudgetter, hvor der står ca. 10 Margrethe Vestager (RV): mia. kr. hele vejen over de 4 år, i stedet for det, Man skulle simpelt hen tro, at regeringens mini- som jeg overtog, hvor der var et flot år et, men stre og regeringsordførerne havde en hang til så dumpede det ned til 7,2 mia. kr. Det må fru slædekørsel, som ikke var os andre forundt. Vi Margrethe Vestager da give mig ret i. bliver ved med at høre om og høre om og høre om og høre om den skrænt, og vi bliver udsat (Kort bemærkning). for manipulation, som om vi havde 1-årige Margrethe Vestager (RV): forskningsbudgetter i SR-regeringens tid. Nej, vi Jeg tror, det bliver meget svært at blive enig i havde programmer, som udløb, og hvor der dag, for det, vi diskuterer, er jo forskellige for- skulle tages stilling til, på hvilken måde de skul- mer for fiktion. Det er kampen om virkelighe- le videreføres, og der var inviteret til forhandlin- den, vi ser udfoldet her. Hvad ville SR-regerin- ger om dem. Forestillingen om, at SR-regerin- gen have gjort? Hvad nu, hvis SR-regeringen gen, hvis den havde været så vælgerbegunstiget var fortsat? Gad vide, hvordan det så var gået? at vinde valget, ville have ladet den skrænt fort- Tror regeringen virkelig, at det er troværdigt, sætte, er jo en fiktion. Det er en illusion. Det er at den skrænt ville være blevet realiseret? Hvis en forestilling, som regeringen bruger til at stille det er tilfældet, så må det være lige så trovær- sig selv op på en piedestal. digt, som når man ser regeringens taxameterbe- Sandheden er jo, at vi alle sammen har været sparelser for de kommende år eller regeringens med til at sørge for, at der fortsat er en stabil besparelser på andre områder for de kommende forskningsfinansiering på et højt niveau, og at vi år. har den fælles ambition, vil jeg tro, at føre den Er det den type troværdighed, regeringen op på mindst 1 pet. af BNP. mener det politiske system skal have knyttet til Så kan vi ikke snart blive fri for at høre om sig, at BO-årene er det, man kan regne for sik- den skrænt? Kan vi ikke snart få lidt mindre ma- kert? Det synes jeg ville være lidt af et tilsagn at nipulation fra regeringens side i forhold til, få i dag, for så har vi en helt anden situation hvad der er fup og fakta i forskningsfinansierin- med hensyn til, hvad finansloven er for en stør- gen? relse. I

(Kort bemærkning). (Kort bemærkning). Videnskabsministeren (Helge Sander): Videnskabsministeren (Helge Sander): Nej, vi kan ikke blive fri for at høre om den Ja, må jeg sige til fru Margrethe Vestager, det er skrænt, for det er virkeligheden. Fru Margrethe ren fiktion. Det er ren fiktion, når fru Margrethe Vestager må erkende, at da vi kom til, var der et Vestager fortæller, hvad SR-regeringen ville flot år et, men år to, tre og fire var katastrofale. have gjort. Det kan vi jo ikke vide. Man havde Intet mindre end katastrofale. Jeg var ikke med måske gode intentioner, men man havde ikke før regeringsskiftet, men jeg har nu fået bekræf- penge. tet af ordføreren, at det er korrekt, at der var ind- Hvad er det, at vi har gjort? Vi har sikret, at kaldt til forhandlinger, men der var overhovedet der er kommet en stabil bevilling i år et, to, tre ikke afsat penge. Det fører altså ikke mange nye og fire. Det er noget, som fru Margrethe Vest- forskningsmidler med sig, og det er også det bil- ager og sågar også hr. Ole Sohn burde kunne lede, jeg tidligere har fået beskrevet, så det er forholde sig til, men det har jeg ikke mange for- formentlig det, der svarer til virkeligheden. håbninger om. Det kan man i hvert fald i forsk- Kl. 16.10 ningsverdenen, for det ønske, man har fremført, Hvis vi nu følger det billede, som den radika- har vi opfyldt - og for øvrigt lidt paradoksalt: i le ordfører fremførte, så er det jo rigtigt, at når fællesskab. man bliver regering, så må man jo selvfølgelig Men det er ren fiktion, så lang tid fru Margre- tage ansvaret for de år, som kommer. Men fru the Vestager taler om, hvad man ville have gjort Margrethe Vestager må da give mig ret i, at hvis hvis, såfremt, ifald SR-regeringen havde fået lov der skulle ske det helt ulykkelige, at der i løbet til at fortsætte. Det gjorde den heldigvis ikke. (366) Tirsdag den 14. december 2004 (L 2) 2921

(Kort bemærkning). Det, det handler om, er, hvad der står i finans- Ole Sohn (SF): loven, og dengang vi overtog det, stod der altså Når man bliver trængt, og virkeligheden træn- 7,2 mia. kr., hvor det i år et var i nærheden af 10 ger sig på, så reagerer nogle som vidènskabsmi- mia. kr. nisteren og bliver lidt frustrerede og lidt aggres- Det er det, som hr. Ole Sohn også bør forhol- sive i deres tonefald. de sig til, selv om jeg jo altså udmærket ved, at Men jeg er sikker på, at hvis videnskabsmini- hr. Ole Sohn er finanspolitisk ordfører og ikke steren, som jo ikke sad i Folketinget forud for forskningspolitisk ordfører, og det erkender jeg valget, spørger fru Hanne Severinsen, som del- selvfølgelig. tog i forhandlingerne, hvad Venstre krævede, og Så må jeg blot sige, og det synes jeg så til gen- hvad der lå på bordet, eller læser i aviserne om gæld er værd at sige netop til en finanspolitisk forhandlingerne, så vil han kunne konstatere, at ordfører, at de midler, der står i overslagsårene der var et fælles forslag. Der var uenighed om, til forskning, jo er penge, der er fundet, det er hvor meget det skulle stige, det erkender jeg, penge, der er dækning for, og derfor er det jo på men der var enighed om, at det skulle stige, og alle måder lettere at fortsætte frem mod den ene de penge var der. De var sat af på budgettet, procent, når man også i år 4 er oppe på det be- også for 2002, og det vil sige, at de penge selvføl- løb, som man ellers tidligere kun opererede med gelig også var der, da VK-regeringen tog over. i år et. Så det var ingen sag at få det kørt ind i budget- Jo, må jeg sige til hr. Ole Sohn, det meste af tet. det er ren fiktion. Men det, der er den egentlige pointe, er jo, at man lavede et skattestop, så man kunne ikke fyl- (Kort bemærkning). de alle de penge på, man gerne ville, for de er Ole Sohn (SF): der ikke. Det er jo klart, og jeg synes da, at vi- Så kan jeg i hvert fald konstatere, at videnskabs- denskabsministeren skal sige til finansministe- ministeren ikke er finanspolitisk ordfører. ren og regeringschefen, at det måske ikke er så Når samfundet bliver rigere og rigere og rige- godt at have et skattestop, hvis vi vil investere i re, og man har et ensartet beløb til forskning, forskning, for så er der ikke midler til det. som godt nok er svagt faldende, men lad os så Derfor kan vi bare konstatere i det svar, som sige, det var ensartet, og samfundet er blevet ri- ikke er af ældre dato, men faktisk er fra i aftes, at gere, så kommer man altså procentuelt længere finansministeren konstaterer, at der blev brugt og længere væk fra den ene procent. Det er der- 11,6 mia. kr. til offentlig forskning i år 2001. Med for, man kan konstatere, at vi i år 2001 brugte Højteknologifonden, de ekstraordinære ind- 0,83 pet. af BNP til forskning. skud, vi har givet, er der 11,5 mia. kr., altså 100 Nu har regeringen handlet i fire finanslove. mio. kr. mindre, og det er 0,77 pet. af BNP mod Vi kan måle den på, hvad den har gjort, ikke 0,83 pet. Det vil sige, at man bruger altså færre hvad den siger, den vil gøre fremover, men hvad penge. Man kommer længere væk fra den ene den har gjort i den periode, den har haft ansva- procent i 2005, end man var i 2001. ret. Ja, der har den bragt forskningsniveauet ned på 0,77 pet. af BNP, den har altså bragt os længe- Tredje næstformand (Kaj Ikast): re væk fra den ene procent. Nu er tiden overskredet. Hvad er det, erhvervslivet har brug for, hvad er det, vores næste generationer har brug for? (Kort bemærkning). Det er forskning, forskning og forskning. Hvor- Videnskabsministeren (Helge Sander): for? Fordi det er det, der skal skabe grundlaget Jamen jeg kan kun sige, at hr. Ole Sohn fuld- for fremtidens erhvervsliv og grundlaget for vo- stændig fortsætter fiktionen: Vi havde gode in- res børns og børnebørns arbejdspladser. tentioner, og pengene var der, vi havde ikke af- Man kan ikke både blæse og have mel i mun- talt hvor meget, men pengene var der osv. den. Man kan ikke både lave ufinansierede skat- Vi kender jo altså det i politik, at der bliver telettelser til de velstillede og så satse på fremti- holdt mange gode taler af både SF'ere, socialde- den. Man må vælge, og den her regering vælger mokrater, radikale osv., og det hører vi også her i en her og nu-politik, hvor den skal fylde lom- dag. merne på skatteyderne frem for at investere i vo- Kl. 16.15 res børns og børnebørns fremtid. 2922 Tirsdag den 14. december 2004 (L 2)

Det er forskellen mellem højre og venstre i Kl. 16.20 denne sal. Jeg forstår simpelt hen ikke videnskabsmini- steren, sådan en flink mand, oven i købet fra Jyl- Tredje næstformand (Kaj Ikast): land, der bliver ved med at harcelere over tek- Jeg vil gerne spørge: Hvem ønsker at begære or- nikken i at lave en finanslov. Det er, klart, at hvis det i anden omgang? Det er en kort bemærk- ikke man fylder penge ind til forskning eller alle ning? Ministeren. mulige andre ting, ja, så falder det bort. Derfor er det utrolig vigtigt, sådan er det i dag, og så- (Kort bemærkning). dan var det også i 2001. Jeg vil ikke rose den da- Videnskabsministeren (Helge Sander): værende regering for det, for jeg syntes ikke, Jeg vil gøre det forholdsvis kort denne her gang, den var ambitiøs nok med forskningen, og det for hr. Ole Sohn bruger det her trick med, at han kritiserede SF den for, men den lagde jo dog bare går videre og taler om noget andet, når jeg trods alt forslag frem, der rakte flere år frem, forsøgte at forholde ham nogle konkrete ting. som fyldte skrænten op og fik den til at hæve. Så Derfor vil jeg nu prøve at vende det om, må- kom valget, og så blev den ikke fyldt op af den ske lidt utraditionelt, således at jeg vil prøve at forrige regering, men af denne regering. svare i form af spørgsmål: Hr. Ole Sohn taler Det, der er pointen, er jo, at denne regering hele tiden om, hvad der stod på finansloven i bryster sig af at ville nå målet om 1 pet. af BNP 2001. Vil hr. Ole Sohn oplyse mig om, hvad der til forskning i 2010. Statsministeren holdt en stor stod i overslagsårene 2002, 2003 og 2004? tale uden manuskript, og det er nok der fejlen Spørgsmål to: Hvis det var så rosenrødt, som var, men man er længere væk i dag, end man var hr. Ole Sohn fremstiller det, hvor er de 8,1 mia. i 2001. Det er jo virkeligheden. kr. så blevet af, som hr. Ole Sohn jo udmærket kender til, qua han er finanspolitisk ordfører, og Tredje næstformand (Kaj Ikast): som er blevet bevilget over de tre sidste finans- Er der flere end fru Margrethe Vestager, der be- love? Hvis det virkelig var, som hr. Ole Sohn gærer ordet til anden omgang? Det er der ikke. fremstiller det, hvor er de 8,1 mia. kr. så blevet af? Det må være muligt at svare på det. Margrethe Vestager (RV): Endelig er jeg ikke spor frustreret. Jeg synes, Jeg vil tro, at Dansk Forfatterforening snart sen- det er alle tiders endelig at få en mulighed for at der ministeren for videnskab, teknologi og ud- illustrere hulheden i det, der bliver fremført igen vikling et medlemskort, for den evne til at indle- og igen, bl.a. af hr. Ole Sohn, for vi har facts på ve sig i, hvad andre mennesker ville have gjort, bordet, vi har tallene i finansloven, og her er hvis det var sådan, at de ville have haft kompe- muligheden for at få lov til at forklare det. Så det tence til at gøre det, er enestående, den er helt er strålende, lad os endelig blive ved. unik. Jeg vil sådan set ikke afvise, at folk, der hø- rer videnskabsministeren, kunne komme til at (Kort bemærkning). tro, at det ville have været sandheden, hvis det Hanne Severinsen (V): havde været sådan, at SR-regeringen var fortsat. Det er til hr. Ole Sohn, som sagde, at den davæ- Det, som VTU-ministeren her gør, er jo, at han rende regering før valget indkaldte til forhand- siger, at sådan som det måske kunne se ud, så- linger. Ja, det er rigtigt, og det var om UMTS- dan ville det også være blevet. Det er han sikker midlerne. Dem har vi allerede taget stilling til, på, for han er næsten socialdemokrat, så han og dem bruger vi. Men det ville sandelig ikke ved næsten, hvordan det føles, og hvordan de have været nok i forhold til det, som vi har skaf- ville have handlet. fet. Sagen er jo, som det efterhånden tegner sig Det ér rigtigt, at man havde nogle ideer om at her, at der var indbudt til forhandlinger, at der bruge UMTS-midlerne, men det er i hvert fald var sat en dagsorden for øgéde forskningsbevil- småting i forhold til, hvad regeringen har fundet liger, det var en del af diskussionen, der var sat af midler. midler af, der var sat midler af ud over det, vi forventede, der skulle komme ind i forhold til (Kort bemærkning). UMTS, og det er også et faktum, at vi har været Ole Sohn (SF): fælles om den opbygning. Hvis det ikke havde Ja, at UMTS-midlerne var en del af det, vi for- været sådan, så forekommer det jo højst utro- handlede om, er korrekt. Tirsdag den 14. december 2004 (L 2) 2923

værdigt, at SR-regeringen ville have ladet den Det, jeg forholder mig til, er: Hvad var det, berømte skrænt være. denne regering overtog, og hvad har vi nået på Men nej: Ministeren ser rask væk fuldstændig de nu godt og vel 3 år? hen over den enighed, der har været, om at fin- Det er jo, når vi ser det over alle finansår, et de midler til forskningen, både i forhold til betragteligt løft, og det er det eneste, jeg har for- UMTS-licenserne og i forhold til dette års forsk- søgt at sætte fokus på, for øvrigt på en dag, hvor ningsforlig, hvor vi - bare for pointens skyld - jo vi debatter noget helt andet. Men lad os bare ikke fik anledning til at bruge flere penge. Vi fik tage det hele, jeg mener i og for sig, at det sup- anledning til igennem timelange forhandlinger plerer hinanden ganske godt, for det er jo vig- at lave nogle forholdsvis marginale omkonterin- tigt, at vi har både forskningsrådssystemet, og at ger, fordi regeringen ikke mente, at der måtte vi har Højteknologifonden. Jeg så også meget bruges flere penge end dem, regeringen havde gerne, at vi havde et endnu stærkere system, afsat. som kunne spille på vores skatteregler, nemlig Men nu er det, vi drøfter i dag, Højteknologi- fradraget på de 150 pct. fonden. Måske er den i virkeligheden også et Kl. 16.25 stykke fiktion, for der er jo ikke penge i Højtek- Med andre ord: Paletten må meget gerne nologifonden. Der er penge nu, og så er der en være så stor og mangfoldig som overhovedet politisk aftale om, at partierne vil fylde mini- muligt. Det tror jeg er bedst for dansk forskning mum 2 mia. kr. i hvert år, som finansieres ved og dermed for Danmark. salg af statslige aktiver. Man skal altså sælge statslige aktiver, fordi man har brug for penge- (Kort bemærkning). ne. Jeg troede egentlig ikke, at man syntes, at det Margrethe Vestager (RV): var den klogeste måde at sælge statslige aktiver Jeg synes, det er al ære værd, at ministeren træk- på. ker i land og nu fokuserer på, at det, man gerne Realiteten er jo, at fonden er tom i dag; der er ville fremføre, var regeringens bedrifter siden de penge, partierne har lagt ned i den nu, men regeringens tiltræden. Det er fint nok, det er fair med den måde, som ministeren karakteriserer nok, og det har vi alle sammen været med til at politiske taler og politiske aftaler på som flotte løfte på forskningsområdet. Sådan må det være. ord og noget, man står og siger, så vil jeg have Når vi har fået diskussionen i dag, og når mi- en meget begrænset tiltro til, at den roman, der nisteren har fået sådan et betænkningsbidrag, så hedder Højteknologifonden, bliver til virkelig- er det jo, fordi vi er vant til et godt samarbejde hed, fordi den jo i øjeblikket kun rummer det, med ministeren. Vi er ikke vant til, at invitatio- der er lagt i den ved dette års finanslov. ner ikke bliver gjort til virkelighed. Vi er ikke vant til, at der ikke kan forhandles. Vi er ikke Videnskabsministeren (Helge Sander): vant til, at argumenter og oplevelser af, hvad Til en start bliver jeg nødt til at sige, at jeg har i der kunne gøre tingene bedre, ikke har gennem- hvert fald mindst to gange kvitteret for, at de slagskraft hos ministeren. midler, der er afsat i finansloven, er sket i enig- Det er jo det, der er det særlige ved viden- hed; derom er der ingen tvivl. skabsministeren. Det er det, der gør ministeren Når det er sagt, så må jeg jo tilstå, at jeg bliver til en særlig minister i VK-regeringen, og derfor lidt overrasket over den måde, man lægger op må han også forvente, at hvis han bryder det til debatten i dag på, med det betænkningsbi- mønster og ophøjer sig selv til magtfuldkom- drag, der er i forbindelse med L 2, Højteknologi- menhed og er sikker på, at han har gjort det ene- fonden. ste rigtige, jamen så får han selvfølgelig også at Jeg behøver ikke en særlig indlevelsesevne i vide, hvad vi mener om det, der kommer ud af forhold til det, vi har gennemlevet her den sidste det. Vi tror ikke, det er godt for dansk forskning, times tid, for man taler jo igen, også her fra fru vi tror ikke, det er godt for miljøerne, at vi på Margrethe Vestagers side, om, hvad man ville den måde spreder kræfterne og gør noget andet have gjort, såfremt der ikke var kommet et rege- end det, vi lige har gjort. ringsskifte, og al mulig respekt for dét. Jeg var Det, der var udgangspunktet for forsknings- ikke med dengang, jeg har hørt, at det så helt an- rådsreformen, var jo netop, at systemet var ble- derledes ud med de ting, der var i pipelinen. vet for rodet, uoverskueligt, mangfoldigt og uigennemsigtigt, men det er jo desværre det, vi er på vej tilbage til. 2924 Tirsdag den 14. december 2004 (L 99)

(Kort bemærkning). Den næste sag på dagsordenen var: Videnskabsministeren (Helge Sander): 17) Anden behandling af lovforslag nr. L 99: Med hensyn til det sidste vil jeg klart afvise, at Forslag til lov om ophævelse af lov om Dansk det her giver et noget rodet og uoverskueligt bil- Olie og Naturgas A/S m.v. og ànlægslov for na- lede. Det er jo ret enkelt, bare alene af den turgasforsyning og ændring af lov om etable- grund, at vi har lavet en selvstændig fond og en ring og benyttelse af en rørledning til transport selvstændig bestyrelse. Det er jo således, at der af råolie og kondensat. ikke bare er kommet 2 mia. kr. i fonden, som vi Af finansministeren (). havde talt om fra starten, og som lå i aftalen, (Fremsat 11/11 2004. Første behandling 26/11 men der er kommet 3 mia. kr. i, kan jeg sige til 2004. Betænkning 10/12 2004. Tilføjelse til be- fru Margrethe Vestager. tænkning 10/12 2004). Derudover er det således, at finansministeren i den finanslovaftale, der er lavet, har fundet 100 Der var ikke stillet ændringsforslag. mio. kr. ekstra, som kommer ned i fonden, såle- des at der allerede fra dag et er en mulighed for, Lovforslaget sattes til forhandling. at man kan begynde at tage fat på den meget store opgave, der forestår. (S): Med hensyn til selve samarbejdet bliver jeg Da vi i Folketinget for ca. en uge siden diskute- nødt til at sige igen, at umiddelbart efter første rede oprettelsen af Energinet Danmark, havde behandling tog jeg på delegationsrejse til Indien. jeg lejlighed til at fremkomme med nogle meget Da jeg kom hjem, lå der de første spørgsmål. Så kritiske bemærkninger om de forhandlinger, der sagde jeg i ministeriet, lad os svare, på de spørgs- var mellem det statsejede olie- og naturgassel- mål, inden vi tager forhandlingerne, men inden skab DONG og så det jysk-fynske elsamarbejde vi fik svaret, så kom der 21 spørgsmål mere, og Elsam. jeg må sige, at det blev jeg temmelig overrasket Kl. 16.30 over. Inden jeg nåede at svare på dem, ja, så gav Ved den lejlighed sagde jeg i Folketinget, jeg besked til udvalgets formand, at jeg ønskede hvor vigtigt det var, at vi fik en dansk energi- at tage forhandlingen, når de var besvaret, og i virksomhed med en størrelse og med nogle res- forbindelse med den politiske drøftelse af lov- sourcer, så den kunne tage konkurrencen op forslaget. med de giganter, der omgiver os, de store ener- Det var heller ikke i orden. Så blev jeg kaldt i gikoncerner, der ligger uden om Danmark. samråd, og så havde vi jo et samråd med en Jeg pegede på faren for, at en stor, vi kan godt kreds af ordførere, og det førte desværre ikke sige det ligeud, svensk statsejet virksomhed, mere med sig. Men vi har et lovforslag i dag, hundrede procent statsejet virksomhed, skulle få som jeg føler vi alle sammen har grund til at kontrol over hele produktionen i Danmark. Jeg være tilfredse med, fordi det er enkelt og gen- fremhævede, at det ville skade konkurrencen, nemskueligt og til at håndtere for dem, der skal og at det ville betyde, at et af de vigtigste udvik- bruge det. lings- og styrkeområder i dansk erhvervsliv ville forsvinde fra Danmark og gå til Sverige. Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget Derfor var min opfordring, at parterne prøve- overgik derefter til tredje behandling. de endnu en gang at sætte sig ned og se, om de ikke kunne finde en løsning. Derfor var det jo glædeligt tidligt fredag morgen at få beskeden Afstemning om, at nu var der etableret en aftale mellem DONG's ejer og Elsams ejerrepræsentanter i for- Tredje næstformand (Kaj Ikast): handlinger, og at man nu var gået i gang med Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje diskussionen på Elsams side, ligesom vi har dis- behandling uden fornyet udvalgsbehandling. kussionen her mellem de politiske partier i dag. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som Jeg er utrolig glad for det resultat. Det sikrer vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget. konkurrencen. Det er slet ikke sandt, hvad der bliver sagt i offentligheden af kritisk art om, at nu har man skabt et monopol på det danske marked. Tværtimod har vi skabt en aktør på det