DMU Giver Erfaringer Videre Ret Rådgivning Har Været Og Fortsat Fra Første Juli Er DMU Ikke Længere En Selvstændig Enhed

”Hvad sker der for al den nøgenhed ...” Huxi Bach om Kapsejladsen, læs mere på side 8-9

WWW.AU.DK/UNIVERS UNIvers #05 NYHEDER || INTERNATIONAL || FAGLIG UDVIKLING || TEMA: kapsejlads || ELITESPORT || OG MEGET MERE ... 3. maj 2011

F oto: Lars oto: Lars > K ruse | ruse A Forsker U-foto for en dag

Forskningens Døgn i Aarhus havde i år kærlighed som tema. Både voksne og børn fandt vej til Søaudi- torierne, hvor man kunne blive klogere på alt lige fra kemisk kærlighed til kærester på Månen.

LÆS MERE PÅ SIDE 7

til med det arbejdsfelt, vi har haft, hvor blandt andet forskningsbase- DMU giver erfaringer videre ret rådgivning har været og fortsat Fra første juli er DMU ikke længere en selvstændig enhed. Det er mange medarbejdere kede af. er en kerneopgave, siger Kirsten Bang. På den sidste personalekonference i regi af DMU debatterede de ansatte, hvordan de får det Netop medarbejderne har været bedste fra DMU med over i det nye hovedområde. det bærende fundament i DMU, og det var derfor også deres erfarin- Af Rikke Carlsen Science and Technology. Senere Derfor var det vigtigt for arran- igennem forandringerne, siger Kir- ger, arrangørerne ville have frem [email protected] blev det offentliggjort, at hoved- gørerne, at denne sidste DMU-per- sten Bang, som er medarrangør af på konferencen. Gennem faglige områdets institutter skal splittes sonalekonference var fremadrettet konferencen. workshopper kunne de ansatte op og slås sammen på tværs af det og positivt stemt. debattere og dele deres tanker og "Forandringer undervejs”. Det nye hovedområde, og at en række – Mange medarbejdere har Samarbejde på tværs meninger. var navnet på den sidste DMU- medarbejdere fysisk skal flytte til frustrationer, og det blev det over- Bekymringerne blandt medarbej- – Vi giver konferencens output personalekonference, som løb af Aarhus eller København. Alt imens ordnede tema. Vi ville gerne prøve derne har blandt andet gået på, videre til dekanen, så erfaringerne stablen på Hotel Nyborg Strand medarbejderne i administrationen at ramme det, folk havde lyst til at om deres stærke DMU-brand vil forhåbentlig kan blomstre i det nye den 7.-9. april. Og for de ansatte venter på at få afklaret deres til- arbejde med fremadrettet, og som forsvinde med navnet. Formålet AU, siger Kirsten Bang. i Danmarks Miljøundersøgelser hørsforhold. er relevant for den situation, vi med konferencen var derfor også har det virkelig været et forår står i. Derfor tog vi nogle aktuelle at få nogle af alle de gode erfa- med forandringer. Den tidligere Fremadrettet energi emner op, som folk havde energi ringer fra det stærke DMU med sektorforskningsinstitution og At DMU brydes op i nye institutter til at være med til at diskutere, for videre i det nye AU. efterfølgende selvstændige ho- har gennem det seneste år skabt eksempel arbejdsglæde og trivsel – Flere medarbejdere har sagt, vedområde hørte fra 1. januar stor debat og utilfredshed blandt eller faglig synergi. Det giver et at vi er rigtig gode til at samarbej- Læs reportagen fra personale- 2011 under det nye hovedområde mange medarbejdere. engagement, der kan hjælpe os de på tværs. Det har vi været nødt konferencen > SIDE 6

LÆS challenges ahead skaffer penge og gejst økonomer vandt kapsejlads vil gerne rekrutteres josé manuel barroso and kampen om de eksterne midler økonomerne modtog i strålende ny forskning punkterer myten om, OGSÅ lars løkke rasmussen among er benhård og kompliceret. solskin trofæet ”det gyldne bækken” at uskyldsrene drenge bliver those at eua conference to adriënne heijnen viser vej og efter en ekstrem tæt finale. rekrutteret til ulovlige handlinger I DETTE stress economics. skaffer penge til forskerne. se alle billederne fra dagen. af voksne rollemodeller. >>NUMMER read more > PAGE 2 læs mere > SIDE 5 læs mere > SIDE 8-9 læs mere > SIDE 10 2 INTERNATIONAL

Praise and new funding for basic Rector re-elected to the board of the research at AU European University Association (EUA)

The Danish National Research Foundation has prolonged Lauritz B. Holm-Nielsen was elected in connection with the 10th anniversary its funding for seven Danish centres of basic research, five of conference of the EUA, which was held in April at Aarhus University. Lauritz B. which are based at Aarhus University. Holm-Nielsen has been a member of the EUA board since 2008, and has worked to strengthen and develop Europe as a united region of knowledge.“Europe is facing a The extension is based on the recommendations of an evalu- huge challenge if we want to keep our status as a region of knowledge and welfare. ation panel of top international researchers which has given New, major knowledge nations such as China, India and Brazil are growing at an the seven Danish Centres of Excellence exceptional praise as explosive rate at the moment, and in several respects their system of education well. The DKK 330 million now being granted to the centres and research matches the European universities to a considerable extent,” will enable them to continue their pioneering research activi- says Holm-Nielsen. ties for five more years at least. Economic challenges ahead

EUA European Commission President José Manuel Barroso and tinent, there were a multitude of must be seen as investment,” Danish Prime Minister Lars Løkke Rasmussen among those at topics discussed at the EUA con- Smith says. “Too often university ference. But the question of how expenditure is seen as consump- EUA conference to stress economics to reconcile costly educational tion and is cut because member objectives and sobering economic states look to see – especially in By David Vranicar nary research project titled: How across Europe. realities was chief among them. the economic crisis – the areas [email protected] can European universities re- “The answer to both challenges The evolving relationship be- of their public expenditures that concile academic ambitions with is forward-looking reforms. To tween economics and education can be easily cut. And increasingly financial realities? enhance growth, we must invest is taking different forms around we’re seeing that higher education There was scant mention of From European Commission in research, development and edu- Europe. The Netherlands and is cut.” hard-core academic topics. No President José Manuel Barroso to cation. We must secure excellent Italy, for example, have passed “So we try to connect these two PhD students were trotted out to Danish Prime Minister Lars Løkke universities. But we also need the legislation dialogues. We defend their dissertations, and Rasmussen, economics and educa- money before spending it, and for to decrease have all of the the theoretical discussions that tion were repeatedly tied together. that reason, we need reforms to state-funded political rhe- fly around university classrooms “After the international eco- improve our long-term growth po- scholars- toric on that were checked at the door. nomic crisis, we face a serious tential and to secure our finances.” hips, while We face a serious side, and we Still, the 10th annual European growth challenge, and at the same the United growth challenge, try to connect University Association conference, time, the challenge of consolida- “Challenges cannot be Kingdom ”” that to the which was held at Aarhus Univer- ting our finances,” Rasmussen underestimated” and other and at the same other side and sity from 13-15 April, could have said in a speech delivered to re- With hundreds of university re- nations are make people been presented as an interdiscipli- presentatives from universities presentatives from across the con- witnes- time, the challenge see that it’s

P sing tuition crazy not to hoto: hoto: of consolidating hikes. invest in edu- R oar Lava oar Denmark our finances. cation.” is also in Lars Løkke Rasmussen, It remains

P Prime Minister of Denmark aaske | aaske the process to be seen of restruc- what concrete

A turing: reforms will U-foto “SU,” the come out of programme the EUA con- that provides monthly stipends to ference. But true to the interdisci- Danish students, is being restruc- plinary trend of modern university tured and may soon be trimmed to education, there was a constant five years from six. acknowledgement that economic “The scale of Europe’s challen- challenges and educational ambi- ges cannot be underestimated,” tions cannot be divorced. Barroso said. “As we emerge from “Access to education, continued the worst financial crisis since the support to universities, better start of European integration, the cooperation within Europe: these stakes could not be higher.” are my three guidelines to a strategy to make Europe an attractive Bridging the gap research destination,” Rasmussen The EUA hopes to help univer- said. “At the foundation of this sities cope with these realities. strategy must be reforms to secure John Smith, the Deputy Secretary a healthy economy and economic General of the EUA, says that the growth.” financial crisis has become a cen- tral issue over the last few years. José Manuel Barroso (left) and Danish Prime Minister Lars Løkke Rasmussen. “Expenditures on universities Read or watch the key note speech at EUA from José Manuel Barroso at au.dk/en

Bjørg Tulinius Kristian Serge Skov-Larsen Astrid Hellerup Madsen David Vranicar Jesper Buch Rais Ansv. redaktør Journalist Studenterskribent Studenterskribent Fotografelev UNIvers T: 8942 2449 T: 8942 2480 M: 2096 6855 M: 5281 7609 T: 8942 2347 E: [email protected] E: [email protected] E: [email protected] E: dav@adm. au.dk E: [email protected] Udgives af Aarhus Universitet. Fredrik Nielsens Vej 5, bygn. 1445 Helge Hollesen Gunver Lystbæk Vestergård Lasse Emil Frost Lars Kruse Nis Gersbøll 8000 Aarhus C Journalist Journalist Studenterskribent Fotograf Multimediedesigner Kontrolleret oplag: 15034 T: 8942 2334 T: 8942 2332 / M: 6020 2708 T: 8942 6791 M: 2567 0547 T: 8942 2347 M: 2299 6955 i perioden 1. juli 2009 - 30. juni 2010 E: [email protected] E: [email protected] E: [email protected] E: [email protected] E: [email protected] E: [email protected] Den nyeste udgave af UNIvers kan W: www.au.dk/univers Ida Hammerich Nielson Rikke Carlsen Sanne Hyldgaard Roar Lava Paaske Nikolai Lander findes i standere overalt på universitetet. Annoncer: dgmedia 7027 1155 Journalist Journalistpraktikant Studenterskribent Fotografelev Grafisk designer Næste nummer udkommer 16. maj. Tryk: Hornslet Avistryk T: 8942 1981 / M: 6020 2626 T: 8942 2487 M: 2462 2860 T: 8942 2347 M: 2093 2682 Deadline for indlæg 9. maj kl. 10. ISSN: 1604-1607 E: [email protected] E: [email protected] E: [email protected] E: [email protected] E: [email protected] NYHEDER 3 F oto: Lars oto: Lars Ros og nye bevillinger til Rektor genvalgt til EUA-bestyrelse K grundforskning på AU Lauritz B. Holm-Nielsen blev valgt i forbindelse med EUA's | ruse

10-års jubilæumskonference, som blev afholdt i april på A Danmarks Grundforskningsfond har forlænget bevillingerne U-foto til syv danske grundforskningscentre, hvoraf fem hører Aarhus Universitet. Lauritz B. Holm-Nielsen har været medlem hjemme på Aarhus Universitet. af EUA's bestyrelse siden 2008, hvor han har arbejdet for at styrke og udvikle Europa som en samlet vidensregion i en Forlængelserne sker på baggrund af anbefalinger fra et skærpet global konkurrence. Hele den nye bestyrelse er sam- evalueringspanel af internationale topforskere, der har givet let på billedet til højre. de syv danske Centers of Excellence særdeles positive Temaet for den store EUA-konference med over 500 kommentarer med på vejen. De 330 mio. kr., som centrene deltagere i Aarhus var ”talentudvikling”. nu bevilges, betyder, at de kan fortsætte deres banebrydende Læs reportage fra konferencen på side 2 og 7. forskningsaktiviteter i foreløbig fem år endnu. Besked inden sommerferien

FAGLIG UDVIKLING Medarbejdere, der er en del af den såkaldte har været inddraget i debatten om ønskerunde, skal ikke vente til september med at få besked om fremrykkelsen af tidsplanen, forklarer Jørgen Jørgensen. deres fremtid. Det har universitetsledelsen netop besluttet. – Vores vurdering har været, at de fleste administrative medarbej- ! Af Kristian Serge Skov-Larsen tidsplan for forandringsprocessen imødekomme. Den oprindelige dere i ønskerunden i det daglige [email protected] ville de alligevel have yderligere tidsplan for ønskerunden var ble- vil referere til administrative den nye tidsplan fire nervøse måneder i vente, vet til ud fra en forventning om, at chefer, og de vil stort set alle være for ønskerunden inden de med sikkerhed kendte flere medarbejdere skulle deltage, kendte for medarbejderne, når de En række administrative med- deres fremtidige arbejdsopgaver. end det i sidste ende blev tilfældet. skal ønske. Det er rigtigt, at det arbejdere på Aarhus Universitet Det har universitetsledelsen Derfor kunne det rent praktisk for et fåtal ville have været hen- • Kompetenceafklaringsforløb: går lige nu rundt og er særligt netop besluttet at lave om på. lade sig gøre at fremrykke proces- sigtsmæssigt at kende institutlede- 4. april - 17. maj usikre på, hvor deres fremtidige I stedet for den oprindelige plan, sen, og det har vi derfor valgt at ren også. Men det har været vores • Stillingskatalog over skrivebord skal placeres i den nye hvor medarbejdernes nye stil- gøre, siger Jørgen Jørgensen. vurdering, at dette ikke opvejede udbudte stillinger udsendes: organisation. linger først falder på plads til sep- den generelle fordel, det er at mi- 12. maj De har allerede fået at vide, at tember, vil ønskerundedeltagerne En generel fordel nimere perioden med usikkerhed • Infomøder i Aarhus og Emdrup: netop deres opgaver eller arbejds- nu få besked inden sommerferien. Fremrykningen betyder blandt for alle de involverede medarbej- 17. og 18. maj sted ændrer sig så meget, at de er Det fortæller universitetsdirektør, andet, at ønskerunden skal af- dere. • Ønskerundeperiode: en del af ønskerunden for såkaldt Jørgen Jørgensen. vikles, inden alle institutledere er 18. - 26. maj ”særligt berørte medarbejdere”, – Vi har fået en række hen- på plads, og det betyder, at nogle Alle særligt berørte medarbejdere, • Placeringstilbud: og de er netop nu i gang med et vendelser fra medarbejdere, som medarbejdere ikke kender deres som er en del af ønskerunden, har 14. - 17. juni forløb for at afklare deres kompe- ønskede hurtigere besked, og det fremtidige chefer, inden de ønsker. fået personlig besked om den nye tencer. Men ifølge den oprindelige har vi undersøgt, om vi kunne Det er da også et argument, der tidsplan. F oto: Lars oto: Lars K

Blandede teologiske | ruse A erfaringer med faste rammer U-foto FRAFALD På det tidligere Teologiske Fakultet tilbød man i 2008 de studerende skemalagte arbejdsdage fra 9 til 16 for at mindske frafaldet. Efter to et halvt års forsøg, er erfaringerne i dag meget blandede.

Af Kristian Serge Skov-Larsen rammer ikke havde den store ef- Ifølge Peter Lodberg deler faget [email protected] fekt, forklarer studieleder på Teo- teologi skæbne med mange sprog- logi, Peter Lodberg. fag på Arts. Hos teologerne er – I begyndelsen så det ud, som det især græsk, latin og hebraisk For at lette overgangen fra det om den nye struktur minimerede – fag, som alle ligger inden for de faste gymnasium til de mere frie frafaldet, men i dag efter to år er første to år – der er med til at tage universitetsstudier, gik Det Teolo- frafaldsprocenten som den plejer, gejsten fra de studerende. giske Fakultet i 2008 helt nye veje. omkring 45 procent. – Hvis der er noget, vores erfa- Under overskriften ”Ny struktur ringer med skemalagte arbejdsda- på arbejdsugen” blev alle nye Håber at finde formlen ge viser, er det, at der ikke findes studerende tilbudt en skemalagt Peter Lodberg forklarer, at me- snuptagsløsninger. Vi prøver at arbejdsdag fra 9 til 16, hvor både ningerne blandt de studerende lave mindre hold, sætte nogle af undervisningstid, gruppearbejde om den fastere struktur har været de rutinerede undervisere på de og forberedelsestid blev lagt i faste delte. første årgange og fordele nogle af rammer. – Vores studerende er i gennem- de hårdeste fag, så de ikke alle er Den nye struktur skulle være snit ældre end andre universitets- i starten. Men vi har endnu ikke med til at nedbringe det høje teo- studerende, og især flere af dem, knækket koden. Vi håber stadig, at logiske frafald, hvor næsten halv- der har været væk fra undervis- vi kan finde den rigtige kombina- delen dropper ud efter de første to ningssystemet i et stykke tid, har tion for at fastholde de studerende år, og modellen blev dengang fulgt været glade for tilbuddet om faste og mindske frafaldet mest muligt, opmærksomt af andre studier med rammer. Omvendt har flere stude- siger han. lignende frafaldsproblemer. rende spurgt, hvor det frie univer- I dag, to et halvt år efter, viser sitetsstudium blev af, når man har Selvom erfaringerne med de faste rammer er blandede, bliver der stadig erfaringerne dog, at de fastere skema fra 9 til 16, siger han. arbejdet hårdt blandt de studerende på teologi. 4 NYHEDER

Matchpoints 2011 – Nye institutnavne på plads: Nye institutnavne på plads: Arts

åben demokratidebat Business and Social Sciences • Institut for Kultur og Samfund

Kom og vær med, når politikere, demokratieksperter, • Institut for Erhvervskommunikation • Institut for Æstetik og Kommunikation samfundsdebattører og repræsentanter fra medierne giver (Dept. of Business Communication)

deres syn på demokratiet netop nu og udfordrer hinanden. • Juridisk Institut (Dept. of Law) • Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) • Institut for Statskundskab

Demokratidebatten er – helt i demokratiets ånd – åben for (Dept. of Political Science and Government) • center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier alle. Tid og sted: Aarhus Universitet den 12. maj kl. 19-22, • psykologisk Institut Søauditorierne. Pris 100 kroner, 50 kroner for studerende. (Dept. of Psychology and Behavioural Sciences) Læs mere om Matchpoints 2011 på: • Institut for Marketing og Organisation På Science and Technology og Health har der ikke været nogen (Dept. of Business Administration) navneændringer i forhold til rapporten fra 9. marts. matchpoints.au.dk • Institut for Økonomi (Dept. of Economics and Business) Svært at nå fra forskning til tavlekridt F UDDANNELSESFORSKNING DPU er med i global tænketank om oto: S øren øren uddannelse, der i år ser på, hvordan forskningsresultater kan komme ud og K jeldgaard virke i praksis. mens universiteterne har slået Af Bjørg Tulinius mange lande, og ifølge Claus Holm på kvaliteten ved at kunne levere [email protected] er det også en vanskelig sag i Dan- forskningsbaseret viden og under- mark, hvor vi har to forskellige visning til forskel fra professions- institutionstyper, der er optaget højskolerne, forklarer han. Videnmobilisering. af pædagogikken. Dels universi- Som Claus Holm ser det, har Det er temaet, når de ti ledende teterne, som leverer uddannelses- konflikterne fået lov at lamme en nationer inden for uddannelsesforskning og forskningsbaseret mere omfattende videnmobilise- forskning mødes i Canada til som- undervisning, og dels professions- ring i Danmark. Og han peger på, mer. højskolerne, som udvikler og ud- at konflikterne bunder i forskellige Danmark er repræsenteret ved byder videregående uddannelser. tilgange til, hvad viden overhove- DPU, hvor prodekan for formid- De to systemer skal samarbejde. det er for en størrelse. ling Claus Holm har skrevet det Men det har ikke været så ligetil. – Den ene tilgang er at tænke danske bidrag ”Mobilizing know- – I stedet for et gnidningsfrit vertikalt. Det er universiteternes ledge in Denmark”. Helt firkantet samarbejde, har vi ikke mindst tradition, hvor niveauer og grader sagt, handler temaet om, hvordan tidligere haft en konflikt mellem i forhold til viden er afgørende. man sikrer forbindelsen mellem de to institutioner. Professions- Den anden tilgang er at tænke den pædagogiske forskning og den højskolerne har groft sagt ment, horisontalt i vidensformer, der undervisning, som sker ude i klas- at universiteterne bedriver unyt- står ved siden af hinanden. Profes- seværelserne til gavn for eleverne. tig elfenbensforskning ude af trit sionshøjskolerne har især insiste- En udfordring, man bakser med i med den pædagogiske praksis, ret på den sidste ved at kræve et ligeværdigt samarbejde mellem forskere, professionsuddannelser og praksis.

Pligt til samarbejde ! Samarbejdet mellem universite- ialei – global tænketank for uddannelse terne og professionshøjskolerne har i en årrække været overladt til Forbilledet er World Economic Forum. en tro på dialogen og den ligevær- En tænketank om økonomi på verdensplan, som de store nationer, verdens- firmaer og andre internationale agenter lytter til og lader sig inspirere af. Med dige samtale mellem de to institu- andre ord en tænketank, der har stor indflydelse på samfundsudviklingen, tionstyper. Men ifølge Claus Holm både nationalt og internationalt. har det ikke ført de store konkrete Siden 2007 har ti lande været med i IALEI, International Alliance of Leading resultater med sig. Education Institutes, heriblandt Danmark, repræsenteret ved DPU, der også – I en dansk sammenhæng er leder det internationale sekretariat for organisationen. det helt afgørende, at vi får en helt - Vi har de samme udfordringer inden for uddannelse, hvad enten vi bor i anden og større politisk opbak- Til sommer mødes ti af verdens ledende nationer indenfor uddannelsesforskning Kina, Sydafrika eller Danmark, fortæller Arne Carlsen, der er executive direc- ning til et forpligtende samarbej- for at diskutere ”videnmobilisering”. Prodekan for formidling på DPU Claus Holm tor for IALEI og international direktør på DPU. de, for ellers sker den nødvendige har skrevet det danske bidrag. - I en tid med øget konkurrence og fokus på viden som en af motorerne for videnmobilisering ikke. Og det vækst, er vi nødt til at finde ud af, hvordan vi sikrer, at så mange som muligt gælder, uanset om vi diskuterer får en uddannelse. Vi skal samtidig sørge for at differentiere undervisningen behovet for en ny forskningsbase- mer ikke sker af sig selv, men at en mere kontant klang end ”viden- og sikre en undervisning, der tager højde for den multikulturelle sammen- ret læreruddannelse eller om en der skal stilles mere kontante krav deling”, som vi ellers har benyttet. sætning, som er virkeligheden i en del klasseværelser. Så der er mange fæl- les emner at tage op, siger han. massiv efter- og videreuddannelse om samarbejde eller bakkes mere Det betyder, at politikere er opta- af danske lærere og pædagoger, konkret op om det. get af at sikre velfærdsstaten på I år kigger IALEI så på begrebet videnmobilisering. Det handler om, hvordan siger Claus Holm. – Samfundet er et andet i dag. Vi nye betingelser – og en af måder- man sikrer, at forskningsresultaterne når ud over rampen og ind i lærerud- dannelserne. Ifølge Arne Carlsen er det en generel problemstilling i med- Ifølge Claus Holm er der tegn er med professor Ove Kaj Peder- ne at sikre den på er at bidrage til lemslandene at få den kobling til at fungere, også i Danmark. på, at man fra politisk side godt sens begreb ved at skabe en ”kon- resultatgivende samarbejdsaftaler kan se, at dialogen og den ligevær- kurrencestat”. Se bare på ordet mellem professionshøjskolerne og dige samtale mellem de to syste- ”videnmobilisering”, det har også universiteterne. mød en tap 5 Hun giver forskere gejsten tilbage MØD EN TAP Kampen om de eksterne midler er benhård og kompliceret. Adriënne Heijnen viser vej i junglen og skaffer penge – og begejstring – til forskerne.

Af Ida Hammerich Nielson Nyttig forskning en ny måde og for eksempel se sig – Jeg forstår forskernes tan- ne Heijnen dog selv at dykke ned i [email protected] Adriënne Heijnen har selv været om efter nye samarbejdspartnere, kegang og kan bygge bro mellem forskningen. forsker. Hun har en ph.d. i antro- siger Adriënne Heijnen. forskerverdenen og forsknings- erfor gør hun det også i sin fritid. pologi fra Aarhus Universitet og Det kan godt være en udfordring politikken. Min antropologiske Hun er netop i færd med at For bare ti år siden var det ikke har arbejdet med forskningsma- for forskerne. Men når de banker baggrund giver mig redskaber til udgive en videnskabelig bog om så besværligt. Forskeren satte sig på Adriënne Heijnens dør for at mine interviews med forskerne, antropologiske vinkler på drøm- ved sit skrivebord, skrev uden få nye øjne på projekterne, får de og samtidig er jeg som antropolog me. Ja, dem man har om natten. det store bøvl en ansøgning om Mange ikke trukket noget ned over hove- vant til at arbejde tværfagligt, Bevillingerne til bogen har hun ekstern bevilling – og fik den ofte. ”bliver” glade for det. Samtalen tager form af coa- siger hun. Af og til savner Adriën- selv skaffet. Sådan er det ikke længere. Kon- ching, hvor forskeren selv er med kurrencen om de eksterne forsk- de muligheder, til at udvikle ideerne. ningsbevillinger er blevet så hård, der viser – Mange bliver glade for de og ansøgningsproceduren så kom- muligheder, der viser sig, når vi pliceret, at de fleste forskere suk- sig, når vi sammen finder nye vinkler på ker ved tanken om papirarbejdet. sammen finder deres forskning. Der er nogle, som ! Det kender Adriënne Heijnen alt ikke har fået finansiering gennem forskerstøtte til. Som videnskabelig koordinator nye vinkler på mange år, og pludselig er der hul Videnskabelig koordinator Adriënne Heijnen er særligt tilknyttet satsnings- på Business and Social Sciences deres forskning. igennem. Det er en stor tilfreds- området ”Bæredygtig vækst gennem innovation” på Business and Social er hun ansat til netop at hjælpe stillelse at se, hvordan forskere, Adriënne Heijnen, Sciences. Forskere på Aarhus Universitet kan få hjælp til at søge eksterne bevillinger hos Forskningsstøtteenheden, som dækker hele universitetet. forskerne med at hive de vigtige videnskabelig koordinator der måske var kørt lidt fast og eksterne bevillinger hjem. ikke kom videre i deres forskning, – Forskerne har ikke altid tiden pludselig får gejsten tilbage, siger og overskuddet til at sætte sig ind Adriënne Heijnen. i, hvordan de får fat i de eksterne nagement i forskellige europæiske midler til deres forskningsprojek- organisationer. Hun har selv eva- Brobygger ter. Der kommer jeg ind i billedet. lueret ansøgninger og ved derfor Støtte til forskerne handler ikke Jeg har et overblik over, hvad der noget om, hvad der skal til for at kun om at hive penge hjem. Det rører sig forskningspolitisk både åbne posen med pengene. handler også om at finde veje til MØD EN TAP nationalt og internationalt, og kan – Man skal være på forkant med ny og banebrydende forskning, derfor hjælpe med at vinkle pro- de nyeste trends inden for forsk- understreger Adriënne Heijnen, jekterne, så de har større chance ning. Samtidig stilles der større og der formelt set er TAP, men opfat- Har du lyst til at fortælle om dit arbejde - eller kender for at få forskningsmidler. Samti- større krav til, at forskningen skal ter sig selv som en mellemting du en TAP, vi bør skrive om - så skriv dig kan jeg finde fonde og finan- have en nytteværdi for samfundet. mellem en TAP og en VIP. For- eller ring til [email protected] eller 8942 2449 sieringsmuligheder, forskerne ikke For nogle forskere betyder det, at skerbaggrunden er afgørende for kendte i forvejen, fortæller hun. de skal tænke deres forskning på hendes funktion. F oto: oto: R oar Lava oar P aaske | aaske A U-foto

Hvad enten man kan lide det eller ej, er de eksterne midler nødvendige for universitetets overlevelse. Konkurrencen bliver hårdere og hårdere, og vi skal hele tiden finde nye veje, siger Adriënne Heijnen, videnskabelig koordinator på Business and Social Sciences. 6 faglig udvikling Tak for dansen KONFERENCE Kort før påske afholdt DMU personalekonference. Medarbejderne forberedte sig ved hjælp af faglige og sociale aktiviteter på at blive en del af Science and Technology og Fællesadministrationen.

Af Rikke Carlsen at finde ind til, hvordan de gode Team spirit er trist, kan det ikke undgå at på- rytmerne forplanter sig i hofterne. [email protected] erfaringer fra DMU kan overføres Under konferencen blev der ud virke ens arbejdsindsats. Sådan De danser zumba – og den får til fremtidens AU. over faglige workshopper afholdt er det bare, siger Mette Thomson, ikke for lidt! To timers godt humør foredrag af blandt andre lektor som selv deltog i et kreativt maler- og motion gør godt oven på en "Du må ikke bruge hænder!” En helt særlig identitet Niels Villemoes, tale fra dekan værksted. lang dag med faglige debatter og hviner én, da målmanden kaster DMU’ere er stolte af deres iden- Brian Bech Nielsen og forsker- Mens en flok skutter sig i tæpper foredrag. sig efter bolden. De tumler ind i titet, og der regerede en særlig fight. Aftenerne var helliget socia- foran et bål på stranden og fortæl- ”Tak for dansen!” råber en medar- hinanden og ender grinende på holdånd på Hotel Nyborg Strand, le aktiviteter. For hvad er vigtigere ler historier, nogle giver den gas i bejder, da musikken ender. gulvet i gymnastiksalen. Men det hvor konferencen fandt sted. Men for et godt samarbejde, end at man en høvdingeboldkamp, og andre er bare om at komme på benene hvad vil det egentlig sige at være også kan have det godt sammen har kastet sig over en øl i den der DMU har produceret en 15 minut- igen, for ligesom i almindelig bord- DMU’er? Og hvorfor er man så socialt? til indrettede spillebule i kæl- ters video fra konferencen, som fodbold går det stærkt, og straks bekymret for at skulle være mere – Det sociale er enormt vigtigt. derbaren, har en flok svedende, kan ses på bazaren.dmu.dk er bolden videre. Tolv DMU’ere er ”AU’er”? Man arbejder nu engang bedre, glade DMU’ere stuvet sig sammen under "personale", "personalekon- bundet sammen med snore i en – Det væsentligste, vi har, er hvis man trives. Hvis man går og i et lille lokale. Bassen pumper, og ference 2011". oversize, oppustelig bordfodbold- vores frihed under ansvar. Det F bane. Spillerne er ikke lavet af rødt giver en tilfredsstillelse og ar- oto: R og blåt plastic, men af kød og blod, bejdsglæde, der gør os særlige. Og Lava oar og den lille, hårde bold er skiftet så har vi et godt kollegialt samvær!

ud med en blød af gummi. Det er vigtigt, at man føler sig P aaske | aaske ”Sådan skal det være!” brøler det tryg og glæder sig til at komme vindende holds kaptajn og deler på arbejde, siger laborant Mette A high fives ud til sine medspillere, Thomson. U-foto da kampen slutter. Som mange af sine kolleger Leg med legoklodser, gå en tur peger hun på evnerne til at sam- i skoven, og find din personlige arbejde på tværs, men hun er farve. Det lyder umiddelbart som fortrøstningsfuld for, at de nye et frikvarter, men ikke desto min- samarbejder også kommer til at dre var netop disse aktiviteter gå godt. En forventning, hun deler noget af det, der optog medarbej- med flere andre i løbet af konfe- derne fra det tidligere DMU, da rencen. de i begyndelsen af april afholdt – Man er bekymret for, hvordan den sidste personalekonference i der er i det klassiske universitet, DMU-regi. i forhold til, at man forsker inden Der blev dog ud over boldspil for sit eget lille felt, og om det også debatteret faglig synergi, samarbejde, vi er så gode til, for- branding, påvirkning og håndte- svinder. Men er virkeligheden også ring af forandringsprocessen samt sådan? Det kan jo være, vi bliver karrieremuligheder og personlig overraskede, siger medarrangør Medarbejderne diskuterede på en workshop, hvordan de selv kunne påvirke processen for den videre interne organisering. trivsel. I det store hele var temaet Kirsten Bang. Med LEGO-klodser kunne de bygge deres egen organisation. FEST FOR FREMTIDENS AARHUS UNIVERSITET D-A-D Vi er blevet et universitet med større • Arts inviterer ansatte til fagligt arrangement og til sammenhæng. Dét fejrer Aarhus Universitet middag og underholdning i telt ved Kasernen. FE med en kæmpe fest fredag den 17. juni for alle medarbejdere og studerende. • Business and Social Sciences inviterer ansatte og alumner til fagligt arrangement i Et brag af en koncert i Universitetsparken Søauditorierne og middag i telt i den sydlige del L .O.C. danner centrum for festlighederne fra kl. 19.30 af Universitetsparken. CAMILLE JONES – på plakaten står både: • Health inviterer ansatte til middag i telt på den gule plads foran Stakladen og i KATO & FRIENDS D-A-D, L.O.C., Camille Jones Stakladen. og Kato & Friends. FREDAG 17. JUNI 2011 KL. 18.00 • Science and Technology inviterer ansatte til UNIVERSITETSPARKEN I AARHUS middag i telt i Universitetsparken ved Festlighederne begynder dog allerede i løbet Matematisk Institut. FEST FOR FREMTIDENS AARHUS UNIVERSITET af dagen med lokale arrangementer rundt STGRATIS KONCERT FOR ALLE STUDERENDE OG ANSATTE omkring på universitetet. • Administrationen inviterer ansatte til lagkage, VI ER BLEVET ET UNIVERSITET MED STØRRE SAMMENHÆNG. eftermiddagshygge og sommermad i telt på Jens DET FEJRER AARHUS UNIVERSITET MED EN KÆMPE KONCERT. Alle ansatte modtager invitationer pr. mail til Chr. Skous Vej ved Nobelparken. FORUD FOR KONCERTEN ER DER LOKALE ARRANGEMENTER de lokale fester. FOR STUDERENDE, HOVEDOMRÅDER OG ADMINISTRATION. • Studerende inviteres af AU og Studenterrådet FIND PROGRAM OG PRAKTISKE OPLYSNINGER PÅ www.au.dk/fest Hovedområderne arrangerer i øvrigt gratis til forfest med spisetelt og musik i buskørsel fra Emdrup og Herning og hjem Universitetsparken i området omkring Kemi. FREMTIDENS igen på fastlagte tidspunkter. Læs meget mere om festen på www.au.dk/fest FORSKNINGENS DØGN 7 I kærlighedens tegn TÆT PÅ FORSKNINGEN Royal kærlighed og kapsejladskys i parken var hårde konkurrenter for Forskningens Døgn, der havde tema om… kærlighed.

Af Bjørg Tulinius gang som formidler på Forsknin- os, der synes, at en brødrister skal – Set med en datalogs øjne, er forskningens kærlighedsmekka, [email protected] gens Døgn. se ud som en muldvarp, lød svaret den her sæl jo uhyre simpel. Det blev en række af forelæsningerne fra Ole Caprani. ville tage os måske en måned at optaget til Danskernes Akademi Etik og robotter Han oplever, at vi er meget lave den, med sensorer og det hele, på DR2, hvor de bliver sendt til Der var hård kamp om folks Et af de steder, hvor mødet med uvant med at tage de etiske dis- men det er nok ikke den tekniske efteråret. Man kan i øvrigt læse opmærksomhed fredag den 29. forskerne for alvor gav anledning kussioner omkring teknologien, forklaring, folk er mest optagede mere om samarbejdet med april om eftermiddagen. I fjern- til diskussioner, var hos et lille og at det derfor for alvor får vores af, siger han. Danskernes Akademi på: synet lokkede de landsdækkende sind i kog, når teknologien plud- kanaler med prinsessedrømme, selig antager mere genkendelige Hvis man nu fortryder, at det blev au.dk/danskernesakademi gallakjoler og det store ”I will” i former og altså på den måde ”sny- til globryllup eller øl og kapsej- Westminster Abbey. Reagensglas- der os”. ladsen i stedet for et besøg i

I Aarhus var Universitetsparken F befrugtning er jo oto: Lars forvandlet til én stor festivalplads ”” noget, alle folk har med årets traditionsrige kapsej- K ruse | ruse lads som hovedattraktion. en holdning til,

Og selv om Forskningens Døgn i A og derfor synes U-foto Aarhus i år holdt til i Søauditorier- ne kun få meter fra søslaget i par- jeg det er spænd- ken, og temaet om kærlighed var ende at fortælle om. helt i tråd med det royale bryllup, Hanne Skovsgaard Pedersen, ja så var det altså svært at trække Institut for Molekulær Biologi det sædvanlige antal tilskuere til og Genetik arrangementet. Men for dem, der valgte Sø- auditorierne, bød programmet på mange koncentrerede foredrag i de forskellige auditorier, og i foyeren bamselignende væsen med store blev gæsterne mødt af stande fyldt brune øjne og en gul sut i munden. med eksempler på, hvordan man Lektor i datalogi, Ole Caprani fra forskningens side kan hjælpe havde taget robotsælen Paro med, kærligheden på vej – fra opskrifter og under overskriften ”Kærlighed på en saftig kærlighedschokolade- ved første klik” kunne folk få lov kage til en praktisk demonstration til at røre ved den livagtige robot, af kunstig befrugtning hos grise som findes på nogle få danske ple- og køer. jehjem, og som er programmeret – Reagensglasbefrugtning er jo til at vise følelser ved berøring og noget, alle folk har en holdning til, stemmeføring. og derfor synes jeg, det er spæn- – Jeg kan altså ikke helt lide dende at fortælle om, lød det fra det. Er det ikke lidt at snyde de Hanne Skovsgaard Pedersen fra ældre? som en af gæsterne formu- Institut for Molekylær Biologi og lerede det. Robotsælen Paro var en af de helt store attraktioner ved Forskningens Døgn. Et stykke teknik med pels på og brune øjne fik i Genetik, der var med for første – Jo, måske. Der er jo ingen af den grad følelserne frem hos de besøgende. Universiteterne skal trække Europa ud af krisen EUA Frontløberne i konkurrencen med de buldrende asiatiske økonomier skal være universiteterne. Sådan lød budskabet fra både EU-kommissionsformanden og statsministeren ved EUA-konferencens afslutningsdebat.

Af Gunver Lystbæk Vestergård – Universiteterne er fundamen- var statsminister Lars Løkke Ras- rende økonomier. Derfor kunne de som forventes klar i løbet af et [email protected] tale for at drive Europas udvikling mussen, og til forskel fra de fleste også samstemmigt bakke op om par uger. fremad, og investeringer i talent af konferencens øvrige talere konferencens slogan: At investere i og forskning er essentielle. Der- adresserede han det pragmatiske dag i morgendagens talent. Det var en passioneret formand for er det ikke klogt at reducere problem med at finde pengene til EUA-konferencens slutprodukt for EU-kommissionen, José Manu- investeringer i universiteterne, de ønskede øgede investeringer i bliver ”The Aarhus Declaration”, el Barroso, der talte ved European lød det fra den tidligere portugi- talentudvikling og forskning. University Associations (EUA) siske premierminster, der i 2004 – Fremtidssikrede reformer er årlige konference på Aarhus Uni- overtog formandsposten i EU- vejen til at løse Europas vækst- versitet fra den 13.-15. april. kommisionen. udfordringer. Vi skal investere i De cirka 450 repræsentanter Dermed gav han EUA rygstøtte ”research and development”, men fra 250 europæiske universiteter i kampen for at få bremset de se- investeringer kræver penge, og de ! havde brugt de tre dage på at dis- neste tiders budgetbeskæringer af skal komme via reformer, sagde kutere, hvordan vi bedst nurser universiteterne rundt omkring i statsministeren. EUA og fastholder verdens forsknings- Europa. Som hos flere af konferencens EUA er i dag de europæiske universiteters fælles organisation og fremmeste talenter under temaet ”Investing øvrige talere lagde hverken stats- talerør i forhold til bl.a. EU. EUA’s arbejde består hovedsageligt i at analysere universiteternes vilkår i den globale kontekst og at sætte fokus på emner Today in Talent for Tomorrow”. Og Reformer giver penge til in- ministeren eller EU-kommissions- som for eksempel uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, Bologna-processen, til afslutningsdebatten var Bar- vesteringer formanden skjul på, at Europas finansierings- og ledelsesmodeller. roso indbudt til at komme med sit En anden indbudt vip-gæst til udfordringer først og fremmest er synspunkt på emnet. afslutningsdebatten den 15. april finanskrisen og Asiens galoppe- 8 KAPSEJLADS Solskin, sejlads og strip

KAPSEJLADS Økonomerne modtog i strålende solskin trofæet ”Det Gyldne Bækken” efter en ekstremt tæt finale, hvor favoritterne fra Umbilicus blev slået på målstregen med få centimeter. Skuffelsen stod malet i medicinernes ansigter. De kom dog hurtigt til hægterne og sprang i vandet for at give de jublende vindere en krammer. Tredjepladsen satte ingeniørerne sig på.

Af Astrid Hellerup Madsen, Rikke Carlsen, Ida Hammerich Nielson og Gunver Lystbæk Vestergård

[email protected]

Forud for den hæsblæsende finale var gået tre heats og ikke mindst de fantasifulde intromarcher, der efterhånden fylder lige så meget som selve konkurrencen i vandet. Flere introer spillede på temaer fra børnenes verden: Løvernes Konge, Jullerup Færgeby og Pokemon. Det andet helt store tema var nøgenhed: Tæt på halvdelen af alle introer indeholdt strip på den ene eller anden måde. Flere tilskuere jublede ved udsigten til den bare hud, men der var også skeptiske røster. Værterne. Huxi Bach og Karen Thisted var i topform som årets værter. – Lige når man ser stripperne, Ingen af de to har læst på universitetet eller overværet Kapsejladsen før, og begejstringen var svær at skjule. tænker man: Nice, herrefedt. Jeg er jo mand. Men efter få minutter – Når de højere læreanstalter kalder, så stiller vi naturligvis op, og det har været SÅ sjovt. tænker man: Er det alt, de har at byde på? Det er simpelthen for Men hvad sker der for al den nøgenhed? letkøbte point. Jeg vil hellere se et flot show, lød det fra en Her troede vi, vi skulle over til nogle højtuddannede, pæne mennesker, og så går det hele op i sex, grinte Huxi. studerende. Universitetsparken var fyldt til bristepunktet med Dog er fænomenet ”ølstafet” ikke ukendt for nogen af dem. feststemte studerende. UNIvers har samlet indtryk fra dagen her på – Ork! Jeg løber ølstafet hvert år! siger Karen og betror os, at det ”kan man altså godt blive fuld af”. siderne.

Jullerup Færgeby kapres af pirater. Store runde hoveder, flade statiske hænder, sorte pinde og Skidegodt Egon! Tågekammeret havde en plan. Olsen Banden skulle plyndre rektors Franz tre psykologistuderende var forvandlet til dukkerne i tv-julekalenderen Jullerup Færgeby. Showet Jäger-pengeskab ved hjælp af dynamit, en gammel ost og en forældet specialekontrakt – den viste sig dog hurtigt at være uegnet for børn. Anton og de andre røg i karambolage med tre sidste med det formål at uskadeliggøre chefsekretæren ved at give hende stress. somaliske pirater, som de battlede til døde. I sejrsrusen valgte de en Kapsejladsspecial: at smide Men ak, pengeskabet indeholdt kun et værdiløst gyldent bækken… tøjet. KAPSEJLADS 9

Dekan på besøg. – Jeg hepper på alle hold, lød det diplomatisk fra Mette Thunø, dekan for Arts, der over- værede Kapsejladsen for første gang. Det var dog holdene fra Humbug og Theos Bar, der nød godt af en lille – En mandestripper… Hvor!?! peptalk fra dekanen inden kampstart. – Kapsejladsen er utrolig vigtig for studiemiljøet, sagde Mette Thunø, der her flankeres af Kathrine Stampe og Minna Kirstine Kjær Katz fra Humbug og Regina Ulf Christensen fra Efter fire års studier på Aarhus Universitet har Lise Kornerup Ander- Theos Bar. sen i år sin Kapsejladsdebut. – Jeg brugte hele dagen i går på at planlægge, og nu er jeg forberedt på enhver situation, smiler Lise Kornerup Andersen, der læser Nordisk Sprog og Litteratur på 8. semester. Og kaster man et blik ned i hendes medbragte taske, er det da også svært at tro andet. Der er både solcreme og regnbukser, hjemmebagte pølsehorn med ketchup til frokosten – og så selvfølgelig en mindre overflod af dåseøl. – Egentlig er det mærkeligt, jeg ikke har været til Kapsejlads før, det har bare aldrig passet. Men det gjorde det i år, og så skal det også gøres ordentligt, siger hun og åbner dagens første øl. Mellem hende og veninderne er brunchen gjort klar. – Bare tag for jer, siger hun og nikker mod franskbrødet og hindbær- marmeladen.

Sol og god stemning Kapsejladsens første heat er ovre, og det er på tide at kigge forbi Lise Kornerup Andersen igen. Jurabakken er plastret til med hujende og øldrikkende studerende, og pigernes smil matcher stemningen. Blomsten af Danmarks ungdom. Trods gentagne efterlysninger på kvindelige deltagere, stillede kun – Hvor langt er de kommet? spørger Lise og skygger med en hånd for medicinstuderende Katrine Tolstrup op i nøgenkapløbet for piger, og hun vandt derfor billetten til solen. En af veninderne ryster på hovedet og svarer, at hun ikke helt årets Roskilde Festival. De manglende konkurrenter ødelagde dog ikke hendes kampgejst. kan følge med, men at det vist er tid til en øl mere. – Jeg har trænet op til det i flere måneder, så måsen var i orden, til jeg skulle være nøgen! grinede – Jeg hørte, der var en mandestripper, men vi kunne nu ikke se noget hun. Hos herrerne kom en lettere konfus HTX-studerende, Peter Tramm, først på land. Efter at være herfra, da vi hørte om det. Efterhånden kan jeg også fornemme, at det blevet overfaldet ikke er bådene og Kapsejladsen, der er det vigtigste. Sådan beskriver af journalister, vendte den unge naturalist sig pludselig mod det snurrende TV Østjylland- Lise Kornerup Andersen sidst på eftermiddagen oplevelsen. Og efter kamera. en dag i solen er hun fuldt ud tilfreds med sin første kapsejlads. – Øh, kommer det her på tv? – Ja, 19.30, svarer journalisten. – Så skal jeg lige have ringet til mine forældre! sagde Peter Tramm, inden han igen kunne dække sin bare hud.

ØF besejrer UMBI. – Træning, træning og træning, var hemmeligheden bag økonomernes sejrproklamerede en af roerne, Julius Haubo. Deres kvindelige indslag, Sabrina Jacobsen, havde imidlertid en lidt mere hændelig forklaring og kaldte sejren for ”rent held”. – Det er for vildt! Vi lavede en masse småfejl derude, men vandt alligevel i sidste sekund. Det skal helt sikkert fejres med en masse druk i aften, svarede hun. 10 forskning Modelfoto: Modelfoto: S canpix

Mestre og lærlinge blandt forbryderne GRUPPEKRIMINALITET Nyt psykologisk studie af kriminelle grupper punkterer myten om, at uskyldsrene drenge bliver rekrutteret af voksne rollemodeller. Drengene er knap så uskyldsrene, og rollemodellerne knap så voksne.

I kriminelle grupper sker det sandsynligvis lige ofte, at unge lærlinge opsøger de erfarne mentorer som omvendt. I hvert fald er de nye rekrutter sjældent kriminelle nybegyndere, viser ny forskning.

– I andre lande har man al- om de nye rollemodeller formår at Af Gunver Lystbæk Vestergård år og kun få år ældre end deres re- Mastrigt også frem til, at 64 pro- lerede set positive effekter af holde de spændingshungrende [email protected] krutter. Altså ikke garvede voksne cent af forbrydelserne begået i mentorordninger, hvor man giver og ofte marginaliserede teenagere vaneforbrydere. Faktisk var det grupper var berigelseskriminali- de unge i udsatte områder nogle væk fra det kriminelle miljø, men sjældent, at unge og ældre voksne tet, det vil sige tyveri og indbrud. sunde rollemodeller - typisk tidli- Sarah van Mastrigt er overbevist Hollywood er gode til det, når begik kriminalitet sammen. Gruppevoldtægterne og voldsban- gere bandemedlemmer, fortæller om, at det er en mere konstruktiv de fortæller historier om bander. I undersøgelsen kan hun ikke derne var statistiske fodnoter. Sarah van Mastrigt om forslag til strategi end udelukkende at jagte Den mafiøse godfatherskikkelse se, hvor opsøgende hververne er, – Der er større dramatik og sen- bandebekæmpelse. bandelederne. tager en rodløs teenager under men hun gætter på, at mange af sationsværdi i at fortælle om vol- Netop en mentorordning fore- sine vinger, og 10 år senere er de unge rekrutter selv finder frem delige grupper, der hærger byerne, slog Ungdomskommissionen også i drengens spirrende fremtid skiftet til dem for at lære tips og tricks – men det harmonerer ikke med 2009, og det fik senere regeringen Kilde: van Mastrigt, Sarah ud med en flersidet straffeattest. som fx hvordan man dirker en lås virkeligheden. Til gengæld viser til at sætte seks millioner kroner B. and Farrington, David P. I mediedækningen af bandekon- op. Hun henviser til, at de unge det sig, at vold begået i grupper af til projektet. I første omgang (2011) 'Prevalence and Charac- flikten i Danmark er der til tider rekrutter ikke er kriminelle nybe- ofte er værre end voldshandlinger kun til de tungest belastede og teristics of Co-Offending Re- brugt en lignende terminologi, gyndere, når de ”teamer” op med begået af enkeltpersoner. Det har mest udsatte unge under 25 år, cruiters', Justice Quarterly, 28: når vi hører om ”lillebroreffekten” en ældre forbryder. I gennemsnit måske noget at gøre med, at an- men det blev lavet om, da ord- 2, 325 — 359, First published eller om bandehvervekampagner. har de flere lovovertrædelser bag svarligheden spredes ud på flere ningen blev forlænget i november on: 2 June 2010 (iFirst), Men adjunkt på Psykologisk In- sig end andre kriminelle på deres og derved udvandes, siger Sarah 2010. stitut Sarah van Mastrigt, der for- egen alder. van Mastrigt. Endnu er det for tidligt at sige, sker i gruppekriminalitet og sam- Ved at fokusere på de voldelige spillet mellem hverver og rekrut, Røvere er også flokdyr grupper, mener Sarah van Mast- kan med et nyt studie påvise, at Hververe og rekrutter opsøger rigt, at der er en fare for, at de små billedet er mere fiktion end fakta. altså gensidigt hinanden men med mere hyppige kriminelle gruppe- Det er nemlig ofte sådan, at forskellige motiver. Hververne får handlinger forsvinder fra den po- de unge allerede er habile tyve- anerkendelse, mens rekrutterne litiske dagsorden. Det er ærgerligt, ! knægte, inden de møder deres få får viden – lidt som i alle andre for netop de mindre grupper kan år ældre mentor. mentor-protegé-relationer. Og så være nøglen til at opløse større olsenbanden eller al capone? er der bare noget over det at løfte i kriminelle netværk såsom bander. Kriminel gruppe: så snart to personer begår kriminalitet sammen, kalder man Hvem finder hvem? flok – helt bogstaveligt. det en kriminel gruppe. Sarah van Mastrigt har undersøgt – Der er grundlæggende to ar- Mentorer skal standse Kriminelle netværk: narko-, terror- og andre former for kriminalitetsnetværk, rekrutteringen til de kriminelle gumenter for, hvorfor kriminelle bander hvor en større gruppe er knyttet sammen gennem direkte og indirekte krimi- grupper ved at se på forskellene optræder i grupper. Det ene er det Banden som sådan dækker kun nelle forbindelser. mellem hververe og rekrutter. sociale argument – altså en fæl- over et større socialt fællesskab, Bande: germansk ord for ”en med fælles tegn (fane) udstyret flok”. I daglig Hververe forstået som kriminelle les søgen efter spænding, og det og det er sjældent, at alle dens tale en betegnelse for en løst organiseret gruppe bestående af socialt eksklu- personer, der rekrutterer andre at have nogen at dele ”oplevelsen” medlemmer begår kriminalitet derede personer. De kan være bundet sammen af etnicitet, race eller social klasse, og medlemmerne udtrykker ofte deres tilknytning gennem symboler til at begå kriminalitet sammen med. Det andet er det funktionelle sammen. I stedet sker det typisk som tøjstil, håndtegn, tatoveringer eller graffiti. med sig. argument. Det er bare nemmere i par eller trioer. Det betyder, at Hun har ud fra politidata på at slæbe et 42” tv ned i bilen, hvis de kriminelle grupper er bandens Rocker: medlem af en motorcykelbande. 61.646 dømte kriminelle i Storbri- man er to, siger Sarah van Mast- byggesten. Gangster: medlem af en bande, der står bag organiseret kriminalitet. tannien identificeret 86 hververe rigt. En måde at bekæmpe banderne Mafia: form for kriminel organisation, der foruden gangsterens almindelige og derefter sammenlignet dem på er derfor at opløse grupperne virkemidler, korruption, trusler og vold, benytter sig af forbindelser i finansver- med andre kriminelle typer. Biltyveri frem for ved for eksempel at give de unge denen, i den politiske verden og i den offentlige forvaltning. Gennemsnitligt var hververne gruppevoldtægt rekrutter et alternativ til krimina- mænd, meget aktive kriminelle, 22 I undersøgelsen fandt Sarah van liteten. ELITESPORT 11

og udøver, kan det være svært at ikke. For som han siger, gør det forene de to ting. Muligheden for ikke en til hverken en bedre stude- at kunne tilrettelægge ens studie rende eller sportsmand. efter træningen vil gøre, at der – Det er heldigt, at DM-finaler- Man lærer at kommer en bedre sammenhæng ne lå tidligt i år. Sidste år sad vi i mellem de to dele af ens liv. Men bussen på vej til en kamp, da der på trods af forskellene kan Peder var kapsejlads. Det var lidt hårdt Linnet bruge elementer fra spor- at køre forbi parken, der var fyldt prioritere, hvad der tens verden i sit studie og om- med glade studerende, husker han vendt. med et smil. – Når man har prøvet at stå i en timeout med høj puls, en skri- er vigtigst gende træner og 4.000 tilskuere omkring sig, og man alligevel skal kunne forstå, hvad næste quarters ELITEIDRÆT Efter i årevis at have kombineret livet som elitesportsmand taktik går ud på, så lærer man at kunne tilegne sig viden i pressede ! med et AU-studium kender Peder Linnet alt til valg – og fravalg situationer, forklarer han. Navn: Peder Linnet Det er en egenskab, der er god Af Astrid Hellerup Madsen – I ugerne op til finalerne har videnskab og historie i stedet, to fag, at have til forelæsninger eller i ek- Alder: 30 år [email protected] jeg været meget fokuseret på kam- der ikke har mange lighedspunkter samensperioder med et stort pen- StudiE: religionsvidenskab med pene og haft så meget adrenalin i med basketlivet. Den nye rådgiv- sum, der skal sætte sig fast i hove- sidefag i historie kroppen, at det har været svært at ningsordning AU Elitesport tilbyder det, og i den travle hverdag lærer Arbejde: studentermedhjælper -Jeg kan huske, jeg vendte mig koncentrere mig om andet, fortæl- elitesportsfolk vejledning til at få Peder Linnet at prioritere, hvad hos Intern Post, AU, og guard hos mod tilskuerpladserne, fik øje ler han. deres træning og uddannelse til at der er vigtigst. Og der er ting, han Bakken Bears, som netop har på min familie og mine venner, Den efterfølgende mandag er hænge sammen. Og det var noget, må vælge fra. Men her nytter dår- vundet det danske mesterskab i basketball. og så skreg jeg ud til dem. Sådan guldstøvet forsvundet, og den Peder Linnet godt kunne have brugt. lig samvittighed over en ulæst teo- beskriver Peder Linnet det øjeblik, 30-årige elitesportsmand er igen – Når man både er studerende ritekst eller en misset fredagsbar da han sammen med resten af tilbage i en, for os andre, lettere F

holdet fra Bakken Bears i påsken genkendelig hverdag. Ud over at oto: Lars vandt det danske mesterskab i bruge, hvad der svarer til en min-

basketball. dre arbejdsuge på sin sport, er K ruse | ruse Det var kulminationen på års Peder Linnet nemlig også stude- A intens træning. Og mens pulsen rende på Aarhus Universitet. U-foto bankede løs, champagnepropper- ne sprang, og guldglimmer fyldte Accepter dine fravalg banens gulv, var det følelser som – Jeg bliver tit spurgt, hvorfor glæde og lettelse, der fik Peder jeg ikke læser idræt. Men når jeg Linnet til med et mægtigt brøl at bruger så meget tid på basket, ville komme af med den opbyggede det blive for meget. energi efter en velfortjent sejr. Derfor faldt valget på religions- Hjælp til elitesporten

ELITEIDRÆT Det kan være svært at kombinere en karriere som elitesportsudøver med forelæsninger og læsetungt pensum på universitetet. Nyt center skal hjælpe med rådgivning til sportsfolkene.

Af Astrid Hellerup Madsen højere enhed. [email protected] Det indtil videre tre år lange projekt kommer blandt andet til at tilbyde buddy-ordninger og Det kan være en udfordring give individuel vejledning. Bag at tage en videregående uddan- AU Elitesport, som rådgivningen nelse sideløbende med at dyrke hedder, står foreningen Active sport på eliteplan. Men det kan Institute, der har bestyrelses- vise sig at være en god investe- medlemmer fra både Aarhus ring, for det er hårdt for krop- Universitet, Aarhus Kommune pen at dyrke sport på eliteplan. og Partnerskabet Idræt og Sund- Derfor skal elitesportsudøvere hed i Århus. have en plan B, når for eksempel Active Institute har eksisteret nedslidte knæ sætter en stopper siden 2008, og har blandt andet for den professionelle sportskar- et mål om at skabe forbindelse riere. Derfor har Aarhus Univer- mellem erhvervslivet og sports- sitet iværksat en rådgivnings- verdenen. Rådgivningscentret instans, så det bliver nemmere kommer til at ligge på Institut for nuværende og kommende for Folkesundhed. studerende at få vejledning i at få de to planer til at gå op i en En kurv, en bold og en basketbane i solskin. Det er svært at stå stille, når først Peder Linnet får en basketbold mellem hænderne. 12 studieliv En overraskende opgradering F STUDENTERHUS Voksende underskud tvang sidste år Studenterhus oto: Lars

Århus til at bytte havudsigt og rummelige omgivelser ud med små lokaler i K ruse | ruse

Stakladen og byggerod. Men allerede nu er alle enige om, A U-foto at det var en rigtig god ide.

Af Lasse Emil Frost heller ikke af egen fri vilje, at Stu- denterhus Århus’ bestyrelse sidste [email protected] denterhuset flyttede. sommer at flytte op i Stakladen på Aarhus Universitets grund, selv ”For langt væk fra alting” om den nye placering ifølge direk- Umiddelbart virker det, som Huslejen på Toldboden var nemlig tøren indebar en anden fare: at om Studenterhus Århus har taget tårnhøj. Ifølge Anne Thorø Niel- huset kun blev for universitetet. et lokalemæssigt skridt i den helt sen, der er direktør for Studen- De gamle lokaler på Toldboden var for dyre og lå for langt væk fra alting. forkerte retning. For et lille år terhus Århus, lå den på flere mil- Flytningen gav fremgang siden lå huset, der skal rumme lioner kroner. Selv med støtte fra – At vi flyttede midt ind på uni- alle de århusianske studerende, kommunen og private sponsorer, versitetet, gjorde det ekstra vigtigt dem, som Studenterhuset frygtede og at det er et virkelig fedt sted i en statelig murstensbygning på viste beløbet sig at være stærkt at slå fast, at Studenterhuset ikke at skræmme væk. for alle studerende i Aarhus, siger Toldboden. Blot et stenkast fra begrænsende. er en AU-ting, men en institution – En masse studerende er begyndt han. Åboulevarden og med havudsigt – Det lagde et stort finansielt til gavn for alle aarhusianske at indse, at det er et sted for alle, fra første parket og facader dæk- pres på os. Vi havde problemer studerende, siger Anne Thorø ket af efeu. med huslejen, og der var en masse Nielsen. Men så besluttede Studenter- aktiviteter, vi ikke kunne lave, Men de første erfaringer efter huset at flytte til umiddelbart selv om vi meget gerne ville, siger flytningen viser, at det faktisk er langt mindre prangende lokaler på Anne Thorø Nielsen. gået lige modsat. Besøgstallene er ! Nordre Ringgade. Kontorerne er Ud over pengeproblemet var steget kraftigt. Og huset bliver sta- STUDENTERHUS ÅRHUS mindre, baren ligger midlertidigt hagen ved den billedskønne place- dig brugt af alle studerende, siger Studenterhus Århus åbner officielt den 1. juni 2011, men allerede i kælderen, og den nyrenoverede ring, at de studerende ikke rigtig Anne Thorø Nielsen. Hun bakkes nu er de nye lokaler fyldt med liv og vil blive taget i brug, efterhånden koncertsal i dagtimerne som brugte Studenterhuset i det dag- op af Jeppe Høj Christensen, som som de bliver bygget om. Læs mere om Studenterhus Århus på: kantinen i Stakladen. lige. Så med høje omkostninger er studerende ved VIA University studenterhusaarhus.dk Og det var da i første omgang og lave besøgstal, besluttede Stu- College i Aarhus og dermed en af

Meld dig ind på aak.dk som nyuddannet senest 14 dage efter, du er dimitteret - ellers skal du arbejde et helt år, før du kan få dagpenge. Udover dagpenge tilbyder vi dig individuel, målrettet karrierevejledning og mulighed for kurser og job via vores egen jobmatch. Meld dig ind på aak.dk

Husk 14-dages fristen - når du dimitterer

Meld dig ind på aak.dk studieliv 13 Gamle klæder i nye omgivelser

SECONDHAND BAZAR Studenterhus Århus har Sahar Omer, der læser medici- skiftet havnen ud med nærmiljøet på campus, og nalkemi på sit 6. semester, er stolt og smiler over hele femøren. Det dermed har gamle succesarrangementer som er nemlig lykkedes hende at sælge ! Secondhand Bazaren ændret lokaler. sin tredje ting indtil videre, og der er stadig masser af tid tilbage. SECONDHAND BAZAR Hun har kun deltaget som køber med universitetet, siger hun. før i tiden. • Secondhand Bazar er et arrangement, hvor folk kan leje Af Sanne Hyldgaard – Hvad koster den her? spørger – Det er bedre, at det er her- en stand og sælge deres brugte tøj etc. eller komme og købe. [email protected] en potentiel køber, der står med et oppe ved universitetet, frem for • Der er gratis entré. armbånd i hånden. nede ved havnen. Det har helt • Tjek hjemmesiden www.studenterhusaarhus.dk, – Hvad vil du give for den? sva- klart været med til at afgøre, at eller bliv ven med Studenterhus Århus på Facebook. ider jeg sy den ind? spørg- rer Camilla Ginnerskov og smiler, jeg skulle prøve at sælge selv, siger – G • Arrangementet afholdes første lørdag i hver måned fra 12.00 – 15.00. er Anne Kathrine Bay-Mortensen, og de diskuterer prisen lidt. Sahar Omer, mens en kunde går der er ved at prøve en højtaljet glad fra arrangementet med en af • Det koster 160 kr. at leje en stand. nederdel ud over sine bukser. Stod på havnen Sahar Omers ting; en så godt som Nederdelen sidder ikke helt til. Det er kun anden gang, Studenter- ny forårsjakke til sølle 120 kr. – Ja, du er da sådan en krea- hus Århus afholder Secondhand tiv én! svarer hendes veninde og Bazaren i Stakladen. medstuderende Maria Østerby. – Første gang var der ikke så F Begge er historiestuderende på 2. mange, siger Laura Kruse, der oto: Lars semester, og de er med til Second- er pædagogstuderende og deler K hand Bazar i det nye Studenterhus stand på Bazaren med sin veninde | ruse Århus for første gang. Louise Wedel. A – Det er vildt hyggeligt, siger de – Den her gang er der rigtig U-foto i kor. mange, og det er nok, fordi det lig- Det er lørdag over middag, og ger lidt bedre i forhold til resten af Stakladen summer af koncentre- universitetet. En af vores venin- ret snak. I dagens anledning er der har lige ringet. Hun stod nede Stakladen fyldt med borde, hvor på havnen og kunne ikke forstå, der flyder med tøj, sko, smykker hvor vi var, griner Laura Kruse. og tasker. Laura Kruse og Louise Wedel, Camilla Ginnerskov er en af der begge har solgt før, synes, dem, der sælger sine ting. Hun de gamle lokaler havde lidt mere læser på sit sidste semester af kan- charme. didaten som cand.merc.sol. Hun – Det var mere kringlet. Der var har tidligere både solgt og købt, da lige en trappe og nogle forskellige Studenterhus Århus havde lokaler ting ved indretningen, der gjorde, nede på havnen. at man kunne bruge det til sin – Det var måske lidt hyggeli- stand. På den måde er standene gere i de gamle lokaler. Det var blevet lidt mindre, til gengæld er lidt mere tæt, men til gengæld er gangene blevet større. Men at det der bedre plads til, at folk kan gå er her nu, giver bedre muligheder rundt heroppe. Der kommer des- for at sælge, siger de. uden helt klart flere herop, nok Og det er jo det vigtigste ved ar- fordi det hænger bedre sammen rangementet. At få solgt en masse. Alskens slags smag er repræsenteret ved Secondhand Bazaren, når primært unge kvinder sælger ud af deres garderober.

DEMOKRATIDEBATTEN HAR FOLKESTYRET EN FREMTID? Har vi stadig folkestyre? Er medierne en trussel mod demokratiet? Har demokratiet en social skævhed? Hører samtaledemokratiet fortiden til? Bør skolen gøre os til demokrater? Aarhus Universitet den 12. maj kl. 19-22. Søauditorierne, Bartholins Allé 3.

POLITIKERE: Margrethe Vestager (R), Nicolai Wammen (S), Kristian Jensen (V), Naser Khader (K), Jonas Dahl (SF), Morten Messerschmidt (DF), Per Ørum Jørgensen (KD), Mette Bock (LA) og Per Clausen (Enh). OPINION: Tim Knudsen (KU), Ove K. Pedersen (CBS), journalist Sørine Got- fredsen, Ove Korsgaard (AU), journalist Lars Olsen, direktør Asger Aamund, Hans Hauge (AU), redaktør Rune Lykkeberg, journalist Niels Krause- Kjær, Jens Jonatan Steen (CEVEA), Roger Buch (Journalisthøjskolen), Mogens Herman Hansen (KU), Christina Fiig (AU), Marie Chaudri (Danske Skoleelever), Mai Villadsen (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning). ORDSTYRER: Poul Erik Skammelsen (TV2) INFORMATION OG BILLETTER: www.matchpoints.au.dk/demokratidebatten. Pris: 100 kr. – og 50 kr. for studerende. 14 STUDIELIV

Hjælp unge i Kenya Forskerdating Få inspiration til udlandsophold

I Kenya kæmper millioner af fattige unge med arbejdsløshed. Selskab for Medicinsk Studenterforskning (SMS) og Torsdag den 5. maj vil et hvidt folkevognsrugbrød rulle De har brug for hjælp – blandt andet til at starte små forretnin- Ph.d.-skolen ved Health afholder for fjerde gang Forskerdating ind på Aarhus Universitet. I folkevognsbussen kan du ger op. Det er tanken bag en stor indsamling, der finder sted torsdag den 5. maj kl. 14.15-20.30 i Søauditorierne. finde masser af information og inspiration om at læse i på Aarhus Universitet den 8. maj kl. 11-14. Indsamlingen er en udlandet. Studerende, der tidligere har været på studie- del af Mellemfolkeligt Samvirkes landsindsamling Ung Aktion. Arrangementets formål er at mindske afstanden mellem forsk- og praktikophold i udlandet, står klar med gode råd, ningsnysgerrige medicinstuderende og potentielle vejledere og i området omkring folkevognsbussen vil der være – Indsamlingen styres blandt andet fra universitetet, og og har hidtil været en stor succes, hvor 60-80 studerende og forskellige typer af underholdning, blandt andet konkur- dermed fungerer den som en lejlighed til, at studerende på 10-15 forskningsgrupper er mødt op. Efter en kort præsenta- rencer. Bussen, som er en del af Videnskabsministeriets tværs af studier kan samles om et fælles projekt, siger Silas tion fra de enkelte grupper er der mulighed for efterfølgende ”Grib Verden Road Tour”, vil holde ved Bygning 1320, Bøcher Knudsen, stud.scient.pol. og kampagnekoordinator ’dating’, hvor de studerende kan høre nærmere om aktuelle Samfundsfagene, fra kl. 12.30-16. for Mellemfolkeligt Samvirke i Aarhus. projekter.

optag, stiller det også krav til de undervisning, ser jeg ikke noget fysiske rammer. problem i det, selv om det var – Mange studerende til fore- at foretrække, at forelæsninger Ny ansøgerrekord læsninger eller prøver stiller krav afholdes i dertil indrettede audi- om meget store lokaler, som er en torier, siger hun og peger på, at begrænset ressource, hvorfor vi der sidste år blev etableret to nye til undervisnings- og prøvebrug prøvelokaliteter, som er indrettet måske på vej lejer egnede lokaler, siger Annette primært med sigte på afholdelse af Lund. prøver, da sportshaller og lignende Og selv om universitetets ud- efterhånden var overbookede. OPTAG 2011 Bruger man antallet af kvote 2-ansøgninger bygningsplan tager højde for Annette Lund mener dog også, stigende optag, kan de nye lokaler at man kan løse pladsproblemet som rettesnor, kan sidste års samlede rekord-ansøgertal ikke stå klar her og nu. ad andre veje. måske blive slået til sommer. Derfor vil det ikke være noget – Man kunne eksempelvis udvi- særsyn, at forelæsninger flyttes ud de dagens undervisningstimer, så af auditorierne og ind i Storcenter også de meget sene eftermiddage Af Lasse Emil Frost år – og er dermed den største rektør for Studieadministratio- Nord, som det har været tilfældet blev taget i brug. Det handler om [email protected] nogensinde. Netop det resultat nen Annette Lund. for studerende på ASB i år. Sim- at tænke lidt kreativt, ind til de kan tyde på, at også det samlede pelthen på grund af pladsmangel. fysiske rammer er helt på plads, antal ansøgere igen vil slå re- Begrænset plads Det ser Annette Lund dog ikke siger hun. 2011 kan blive endnu et rekord. Sidste år var det muligt at give umiddelbart som noget problem. kordår for AU. Bunken af kvote – Hvis kvote 1 arter sig som plads til et rekordhøjt antal nye 2-ansøgninger er nemlig blevet kvote 2, vil år 2011 blive et re- studerende. Men hvis flere an- Måske sen undervisning mere end 10 % større end sidste kordår, siger konstitueret vicedi- søgninger skal følges af højere – Hvis lokalerne er velegnede til

Frit en f rsker Udnyt den store hjernemasse på Aarhus Universitet. Gab: Et signal fra urhjernen Har du en idé til Frit en forsker, så send en mail til redaktionen på [email protected] til det postmoderne menneske

Af Astrid Hellerup Madsen [email protected]

Spørgsmål: Hvorfor smitter et gab? Hvad signalerer et gab så til resten af gruppen? Svar: Igen er det faktisk ikke noget, vi Henrik Høgh-Olesen, ved med sikkerhed, men jeg kan professor ved Psykologisk Institut give dig en plausibel grund. Måske signalerer det, at der ingen fare Egentlig er det pudsigt, at et gab er. Hvis én i gruppen gaber, er der kan smitte. Ingen ved helt, hvorfor ingen grund til at være på vagt. det gør det. Ligesom du kan blive Ligesom panik kan smitte, kan smittet af at se et andet menne- en afslappet stemning også gøre skes gab, kan du også blive det af det. Du skal ikke tænke på os som en gabende chimpanse. Mennesket moderne individer. Ud fra en evo- er ligesom chimpansen et socialt lutionspsykologisk synsvinkel har dyr, vi orienterer os efter hinan- vi været postmoderne mennesker den. Det er samme mekanisme i et nanosekund. Derimod er vores som med panik. Hvis en antilope hjerne udviklet over millioner af i en flok bliver grebet af panik, år, og mennesket har fra samler- smitter det til resten af gruppen. og jægersamfundet været vant til Fra naturens side er det en hen- at færdes sammen i grupper. Og sigtsmæssig reaktion. Hvis først i den sammenhæng kunne et gab en antilope løber, er det fornuftigt signalere fred og ingen fare, eller for de andre at løbe med, for pa- Illustration: Louise Thrane Jensen at nogle i gruppen var trætte, og nikken betyder nok, at der er en det derfor var smart at slå lejr. løve i farvandet. INTERNATIONAL 15 P hoto: hoto: Agriculture is popular The Aarhus Boat Race R oar Lava oar The Aarhus University Master’s degree programme in Agro- The University Park was filled to bursting point on Friday

Environmental Management is proving to be highly attractive for 29 April, with students fighting for glory in the traditional P aaske | aaske students from abroad. The latest round of applications for the Aarhus Boat Race. 12 party committees from various

programme included 37 applicants from outside Denmark, 24 of subject areas at the university had prepared for months A U-foto whom had placed the programme at the top of their list of priorities. for the great event, which proved to be a cornucopia of amazing costumes, spectacular entrances, naked com- “As a result of this large number of applicants we expect to be able petitors, plenty of beer and very tough competition out to award grants to the best applicants from the developing countries there on the water. and possibly other countries outside the EU as well,” says research manager Tommy Dalgaard, who is also the director of the The “Golden Bedpan” trophy was won by a crew programme. consisting of students of economics. P hoto: hoto: R oar Lava oar P An unlikely upgrade | aaske A STUDENT HOUSE Because of budget deficits, the Aarhus Studenterhus U-foto traded its spacious seaside address for a spot in a campus basement. The post-move consensus: the new place is better.

By David Vranicar is an obvious downgrade. But into a sailor as you were a student. [email protected] buried beneath the charm of that “The problem was that it was too old castle there are reasons why far away from everything,” Hal Studenterhus wouldn’t move back says. “The facilities were great but Like many a university student, even if it could. people didn’t just stop by. If you the Aarhus Studenterhus has had came to the student house back two homes in less than a year. Palatial prices then, it was for a specific concert The first was a stately brick There was a price tag – a big one or a specific event. It was simply building by the harbour, a stone’s – for the ambiance of the old Stu- too far away.” throw from the downtown river- denterhus. According to Studen- side. With windows overlooking terhus Director Anne Thorø Niel- the sea and walls covered in ivy, sen, the annual rent was several The facilities "It’s really amazing. The rent’s gone down, and the number of people using the one could imagine royalty residing millions in Danish Kroner. Even house has gone way up", says Anne Thorø Nielsen, Director of Studentus Århus. within. with funding from the municipa- ”were” great but people “The facilities are the most lity and private sponsors, the costs didn’t just stop by. If using the joint. So with high costs house,” Thorø Nielsen says. awesome in the whole town,” says were prohibitive. and low use, the board of the Stu- “What’s happened now that we’re Bjarke Hal, an Aarhus University “There were a lot of activities you came to the studenterhus decided last summer to on campus is that students from student who has worked for Stu- that we wanted to do but couldn’t dent house back then, move. other schools have become much denterhus for five years. “It was a do because of financial pressure,” Aarhus University offered to more adamant about making their really cosy place. The old building Thorø Nielsen says. it was for a specific accommodate Studenterhus in its mark on the house as well. The was extraordinary.” Compounding the money issue concert or a specific current location (with a signifi- fact that we made it not so neutral The new locale is far less ex- was the fact that, well, students cantly lower rent), but that posed made it much more explosive in a traordinary. Located on Nordre weren’t really going to Studenter- event. It was simply a new problem: Studenterhus isn’t good way.” Ringgade just north of campus, hus. The building may have looked too far away. an Aarhus University thing – it’s Jeppe Høj Christensen can at- it shares real estate with a uni- like something from a postcard, an Aarhus thing. test to this. He is a Student Coun- versity bookstore. The bar is in but it didn’t inspire much atten- Anne Thorø Nielsen, Even though Aarhus Univer- cil member at VIA University Col- the basement – hence, no seaside dance. Studenterhus Director sity has about 75 percent of the lege in Aarhus, which has about panoramas – and while there is It was, after all, slightly off city’s estimated 40,000 students, 7,000 students. He has helped space for live music, the concert the beaten path, over some train On the move Thorø Nielsen and the board were plan VIA events at Studenterhus, hall doubles as a cafeteria. tracks and so close to the piers The budget deficits were hard to worried that putting Studenterhus and he says that while people were At a glance, the new address that you were as likely to bump justify seeing as few students were on campus would turn off stu- wary of the new location at first, it dents from the Engineering Col- has spurred other schools to stake lege of Aarhus, the Royal Academy their claim. of Music, and so on. “When it moved, I think some “We’re supposed to be this people thought it was a university trans-education thing where all thing,” Christensen says. “A lot of schools feel like we’re their house,” students are just starting to reali- Thorø Nielsen says. “But if the se that it is available for everyone, alterative was closing down, then and I think it could be a really it’s better to have 75 percent of the cool place for all the students in people use it and then focus on Aarhus.” getting the message through to the Indeed, it’s already becoming remaining 25 percent that it’s also such a place. Thorø Nielsen says their house. that a party or concert at the old location would draw maybe 300 Improving by moving people, max. Now she says that And the message got through. getting 600 students on a given In fact, moving Studenterhus to night is no big deal. AU’s campus revealed something “It’s really amazing,” Thorø Niel- about the old location: It was too sen says. “The rent’s gone down, neutral. and the number of people using “It was so much no one in parti- the house has gone way up.” cular’s house that it really ended WWW.PHDCOMICS.COM up being no one in particular’s "Det er bare nemmere at slæbe et 42" tv, hvis man er to ...” Læs mere om forskning i gruppekriminalitet på side 10 UNIvers STUDENTERSIDERNE NYHEDER || INTERNATIONAL || STUDIELIV | | TEMA: KAPSEJLADS | | FRIT EN FORSKER FORSKNINGENS DØGN | | OG MEGET MERE ... F oto: oto: R oar Lava oar P aaske | aaske A U-foto

KÆRLIGHED TIL KAPSEJLADS Der blev kæmpet og kysset til årets Kapsejlads. Se den store billedreportage > SIDE 8-9

an unlikely upgrade mulig ansøgerrekord flytning en succes hjælp til elitesport LÆS because of budget deficits, the bruger man antallet af kvote 2- studenterhus århus rykkede sidste et nyt center skal hjælpe med århus studenterhus traded its ansøgninger som rettesnor, år fra havnen til aarhus rådgivning til studerende, OGSÅ spacious seaside address for a kan sidste års rekordstore universitet. og det var en rigtig der forsøger at kombinere spot in a campus basement. ansøgningstal blive slået. god ide, er alle enige om. elitesport med universitetsbøgerne. I DETTE read more > PAGE 15 læs mere > SIDE 18 læs mere > SIDE 12-13 læs mere > SIDE 11 <