Med beregninger af støj for 500 gadestrækninger
støj og luftkv uftkvalitet støj og
Støj og luftkvalitet i København – trafikkens påvirkning
Miljøkontrollen · 2001 Støj og luftkvalitet i København - trafikkens påvirkning
Udgivet af Miljøkontrollen, 2001
Grafisk design: Airborne Foto: Københavns Kommune og Bam Tryk: Clemenstrykkeriet
Hæftet er trykt med vegetabilske far- ver på Zanders Mega matt, som inde- holder 50% genbrugsfibre.
Oplag: 2000 stk.
Miljøkontrollen Flæsketorvet 68 1711 København V Telefon: 33 66 58 00 Telefax: 33 66 71 33 e-mail: [email protected]
Hæftet kan downloades på adressen www.miljoe.kk.dk Indhold
5 Forord
6 Trafikken belaster københavnerne
8 Luftforureningen i byen er faldet
12 Støjen fra trafikken er et problem
14 Hvad gør Københavns Kommune
16 Tag hensyn til miljøet - og spar penge
18 Tabeller med støjbelastning
31 Oversigtskort med trafikstøj
Forord
Færre biler, mindre forurening og mere kollektiv trafik. Det står øverst på mange københavneres ønskeliste, når de skal beskrive, hvad det er for en by, de ønsker at bo i.
Biltrafikken giver langt det største bidrag til forureningen i København. Der kommer stadigt flere biler, som kører flere kilometer år for år. Den voksende trafik på de københavnske veje skaber en række alvorlige miljøproblemer, herunder støj, luftforurening og påvirkning af jordens klima.
Den stigende biltrafik og dens følger er derfor et tema, der fortsat vil præge den offentlige debat, og som særligt borgerne i København vil være optagede af. Med dette hæfte ”Støj og luftkvalitet i København – trafikkens påvirkning” kan du få et overblik over trafikkens aktuelle belastning af miljøet i hovedstaden.
Det er ikke meningen, at vores by skal tilpasse sig den stigende biltrafik.Vi skal der imod skabe rammerne for en bæredygtig udvikling, hvor trafikken tilpasses byen, og dens belastning af miljøet minimeres.
Skal trafikproblemerne i København løses, kræver det en politisk indsats på Rådhuset.Vi skal have udbygget den kollektive trafik og reguleret den private biltrafik mere effektivt, men det er desuden nødvendigt med en indsats fra den enkelte københavner.
Alle borgere og brugere af byen må også tage hensyn til miljøet og gøre en ind- sats for at nedbringe forureningen i hverdagen.Vi kan lade bilen stå, springe en køretur over eller i det mindste køre miljøhensynsfuldt.
Du kan i dette hæfte læse om hvad Københavns Kommune gør for at nedbrin- ge trafikforureningen. Du kan også læse om hvordan du kan bruge bilen med større omtanke for miljøet, og at cyklen har sine klare fordele, når du og din familie skal transportere jer rundt i byen.
Bo Asmus Kjeldgaard Miljøborgmester
5 Trafikken belaster københavnerne
Luftforureningen fra trafikken påvirker sundheden Luftforureningen fra trafikken omfatter mange forskellige stoffer. Blandt de stoffer som i dag vurderes at være de sundhedsmæssigt mest kritiske er
partikler, kvælstofdioxid (NO2), ozon og benzen. Fra 1990 til 2000 er biltrafikken Partikelforurening fra bilers udstødning har en markant effekt på køben- i Københavns Kommune steget havnernes sundhed og anses for at være kræftfremkaldende, enten di- med ca. 13%. En stor del af rekte eller som bærere af kræftfremkaldende stoffer. Det skønnes at væksten i biltrafikken i Køben- partikelforureningen årligt medfører mellem 50 og 150 for tidlige døds- fald samt 100-250 hospitalsindlæggelser i Københavns Kommune. havn stammer fra københav- nerne, der pendler til arbejds- pladser, der ligger udenfor byen. Biltrafikarbejdet i København Københavnerne har fået flere Mio. kørte km. pr. år. biler og kører mere i dem. 5 Alene de sidste 5 år er antallet af biler ejet af københavnere 4 steget med godt 20%.
3
2 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000
6 Også forureningen med NO2 og ozon medfører sundhedsproblemer. Stofferne virker luftvejsirrite- CO2-udledning fra transport rende, og er især generende for personer som lider 1000 tons af luftvejssygdomme, som astma og kronisk bronki- 500 tis. De kan også medvirke til udvikling af luftvejssyg- domme.
400
Jorden er blevet påvirket 300 Bly fra bilerne er ikke læn-
gere et luftforureningspro- 200 blem på grund af den blyfri 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 benzin. Men det bly, der er tilført jorden gennem årtier, for-
svinder ikke af sig selv. Små Trafikkens CO2-udledning børn er særligt følsomme er stigende overfor blyforurening. Bly kan skade hjerne- og Trafikken medfører udledning af kuldioxid (CO2), nervesystemet og give koncentrations, sprog- og som bidrager til drivhuseffekten. CO2-udledningen indlæringsvanskeligheder. fra transporten i København er siden 1990 steget med ca. 11%. I 2000 stod transportområdet således
Stoffet MTBE er siden 1985 blevet brugt til at hæ- for ca. 17% af det samlede CO2-udslip i kommunen. ve oktantallet i benzin i stedet for bly. MTBE er Personbilerne er med ca. halvdelen af sektorens svært nedbrydelig, og lækager ved blandt andet udslip den største enkeltkilde. Den teknologiske benzinstationer kan føre til forurening af grund- udvikling af de enkelte køretøjer vil ikke alene være vandet. MTBE, der i dag findes i 98-oktan blyfri tilstrækkelige til at opnå en væsentlig reduktion i benzin, er et miljøproblem, fordi det får drikke- CO2-udledningen fra transport. Det vil også være vand til at lugte og smage grimt. nødvendigt med en reduktion i biltrafikken.
Trafikstøj kan give stress I København er man udsat for støj stort set døgnet rundt. Støj er defineret som uønsket lyd. Støj påvirker nattesøvn, hvile, fritidsaktiviteter, indlæring og andet koncentreret arbejde. Støj kan give stress, hovedpine, og forhøjet blodtryk og føre til bl.a. hjertekarsygdomme.
Knapt 180.000 boliger i Københavns Kommune er belastet med et støjniveau fra vejtrafikken over 55 dB(A). Det er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for tilfredsstillende støjniveau i boligområder. Særligt ramt er de godt 73.000 boliger, der belastes med et støjniveau over 65 dB(A).
7 Luftforureningen i byen er faldet
Selvom biltrafikken er steget er luftfor- ureningen alligevel faldet med hensyn til flere forurenende stoffer. Bly og andre tungmetaller samt kulilte (CO) og svovl-
dioxid (SO2) betragtes ikke længere som et luftforureningsproblem. Dette skyldes blandt andet blyfri benzin, mindre svovl i dieselolien og en større andel af biler med katalysator.
Nye skærpede grænseværdier Overvågning af luftkvaliteten Københavns Kommune foretager målinger af luft- EU har fastsat en forureningen fra en gademålestation på H.C. An- række nye grænse- dersens Boulevard. Herudover har Danmarks Mil- værdier for luftkvalitet. jøundersøgelser en målestation på Jagtvej. De skærpede grænse- Grænseværdierne fastsætter Endvidere måler kommunen bag- værdier er hovedsage- grundsniveauet for luftforureningen hvor meget, der må være af ligt fastsat ud fra de i byen fra en tagstationen. Disse enkelte stoffers sund- forskellige stoffer i luften og målinger foregår på strækningerne fra Københavns Rådhus over Jar- hedseffekter. angives typisk i µg (mikro- mers Plads til Nørreport Station. gram) eller mg (milligram)
pr. m3. Alt efter hvilket stof, Luftovervågningen har til formål, at der er tale om, skal grænse- følge udviklingen i luftkvaliteten og opnå viden til vurdering af luftforu- værdien være overholdt inden reningens påvirkning af miljø og 2005 eller 2010. sundhed.
8 Markant fald i blyforureningen Bly målt ved H.C.Andersens Boulevard Blyforureningen i luften er målt siden 1982 i det µg/m3 grænseværdi 0,5 µg/m3 centrale København. I den periode er der sket et 1,0 kraftigt fald, og de senere år har niveauet af bly i 0,9 København været det samme som i de større pro- 0,8 vinsbyer. Det kraftige fald skyldes den blyfri ben- 0,7 zin. I dag ligger niveauet af blyforureningen væ- 0,6 3 sentligt under EU´s grænseværdi på 0,5 µg/m . 0,5
0,4
0,3 CO-forurening er faldende 0,2 CO i gadeluften stammer primært fra benzinbi- 0,1 0,0 lerne. Den faldende CO-forurening skyldes ho- 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 vedsageligt, at flere og flere personbiler nu har ka- talysatorer,der nedbringer bilernes CO-udledning med op til 90 %. Allerede i dag ligger CO-niveau- et under EU’s kommende grænseværdi på 10 CO målt ved H.C.Andersens Boulevard mg/m3, der skal overholdes fra år 2005. mg/m3 grænseværdi 10 mg/m3
15,0
NO2-forureningen er faldet i 90’erne 12,5 På visse gadestrækninger er NO2-forureningen 10,0 stadig over EU´s grænseværdi på 40 µg/m3. Denne grænseværdi skal dog først være overholdt i 2010. 7,5
NO2-forureningen har været faldende i 90’erne, 5,0 hvilket primært skyldes at stadigt flere biler har katalysator. 2,5
0,0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Benzenforurening på retur Benzen hører til gruppen af flygtige organiske op- løsningsmidler (VOC). Benzen findes i benzin, og langt hovedparten af benzenudledningen stammer NO2 målt ved H.C.Andersens Boulevard fra afdampning af benzin og fra indhold af benzen µg/m3 grænseværdi 40 µg/m3 i bilernes udstødningsgasser.VOC-udslippet har li- 100 geledes været faldende siden bilerne begyndte at få katalysatorer. Herudover er der fra 2000 stillet 80 krav til indholdet af benzen i benzin på max 1%. EU har indført en grænseværdi for indhold af ben- 60 zen i luften på 5 µg/m3. Denne grænseværdi skal være overholdt inden 2010. 40
20
0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000
9 NO 2 2000 Beregninger af luftforureningen µg/m3 grænseværdi 40 µg/m3 60 2005 frem til 2010
50 2010 Miljøkontrollen har fået udført beregnin- 40 ger af niveauerne for stofferne NO2,CO
30 og benzen på 11 gadestrækninger i Køben- havn i 2000, 2005 og 2010. Det er forud- 20 sat at biltrafikken frem til 2010 stiger med 10 20% i forhold til i dag.
0
Beregningerne viser, at NO2-forureningen Jagtvej Bredgade rrebrogade Gothersgade ø sterbrogade for over halvdelen af de undersøgte gader N Ø Vesterbrogade Amagerbrogade P. Knudsensgade Vester Voldgade Frederikssundsvej H.C.A. Boulevard ligger over EU´s kommende grænseværdi på 40 µg/m3. Dette vil også være tilfældet i 2005 og 2010. I dag overskrides EU´s Benzen grænseværdi for benzen i hovedparten af µg/m3 grænseværdi 5 µg/m3 6 de undersøgte gader. Benzen-forurenin- gen er dog faldende og grænseværdien 5 forventes allerede i 2005 at kunne over- 4 holdes i alle gaderne. For CO, der allerede
3 i dag er under EU´s grænseværdi på 10 mg/m3 i alle gaderne, vil der ske et yderli- 2 gere fald frem til 2010. 1
0 Mens den faldende koncentration af Ben- zen og CO kan tilskrives at flere biler får Jagtvej Bredgade rrebrogade Gothersgade ø sterbrogade katalysator, er NO -koncentrationen og- N Ø Vesterbrogade 2 Amagerbrogade P. Knudsensgade Vester Voldgade Frederikssundsvej H.C.A. Boulevard så bestemt af mængden af ozon, som især tilføres med langtransport fra Centraleu- ropa. En væsentlig reduktion af NO -foru- CO 2 reningen kræver at tilførslen af ozon re- mg/m3 grænseværdi 10 mg/m3 5 duceres.
4
3
2
1
0
Jagtvej Bredgade rrebrogade Gothersgade ø sterbrogade N Ø Vesterbrogade Amagerbrogade P. Knudsensgade Vester Voldgade Frederikssundsvej H.C.A. Boulevard
10 Kilder til partikelforurening Den største kilde til partikelforureningen er tra- fikken. Benzinbilerne dominerer i antal, men ud- slippet fra den enkelte benzinbil er meget mindre end fra en dieselbil. Halvdelen af det samlede ud- slip af små partikler i København vurderes at stamme fra dieselkøretøjers udstødning. Det er især fra lastbilerne, men også varevogne, busser, taxier og personbiler bidrager. Endvidere kommer der partikler fra dækslid, bremser, koblinger og lejer, ophvirvlet støv fra kørebanen samt med luf- ten fra lande syd for Danmark.
Svovlfattig diesel har nedsat Partikler er de mest skadelige stoffer partikeludledningen Luftforureningen med partikler kan udgøre en be- I 1999 nedsatte regeringen afgifterne på svovlfattig tydelig sundhedsrisiko og medfører øget dødelig- dieselolie. Dette medførte i løbet af få måneder, at hed. Partikler vurderes som de mest sundhedsska- dieselolie med mere svovl stort set udgik af mar- delige stoffer i luften. kedet. Danmarks Miljøundersøgelser har målt for- Især de helt små (ultrafine) partikler er sundheds- ureningen med partikler på Jagtvej før og efter af- skadelige, idet de trænger dybt ned i lungerne og giftsnedsættelsen. Vurderingen er, at partikelind- afsættes der. Samtidigt er de små partikler bærere holdet i luften siden da er blevet halveret. af andre forurenende stoffer, som nedsætter evnen til at rense luftvejene og modstandskraften mod in- Partikelfiltre nedsætter udledningen fektioner og som virker kræftfremkaldende. Der findes i dag nye filterteknologier, som renser Viden om partikelniveauer i byen og de sundheds- udstødningsgassen for de fleste partikler. Når de mæssige effekter er endnu ikke tilstrækkelig. Der- nye partikelfiltre monteres på lastbiler nedsættes for har Københavns Kommune i samarbejde med udledningen af en række luftforurenende stoffer Danmarks Miljøundersøgelser i 2001 opstillet en væsentligt og fjerner omkring 90 % af alle partikler, partikelmåler ved H.C. Andersens Boulevard. også de ultrafine.
Borgerrepræsentationens beslutning Kommunens egne dieselkøretøjer skal have eftermonteret partikel- filtre og katalysatorer, hvor det er miljømæssigt fornuftigt. Også nyindkøbte biler skal forsynes med filtre.