Drs Public Service- Redegørelse 2011 Drs Public Service Redegørelse 2011 02

DRs public service- redegørelse 2011 DRs public service redegørelse 2011 02

U D G I V E T AF DR

DESIGN DR DESIGN

TRYK ROSENDAHL SCHULTZ A/S DRs public service redegørelse 2011 03

05 0 indledning 07 1 fordeling af programtyper på radio- og tv-kanaler 13 2 genudsendelse af programmer 15 3 danskernes forbrug af DRs programudbud 17 4 danskernes vurdering af DRs indholdskvalitet 27 5 DRs indhold på internettet m.v. 29 6 DRs regionale radioprogramvirksomhed 31 7 nyheder 35 8 uddannelse og læring 37 9 børn og beskyttelse af børn 41 10 unge 43 11 dansk dramatik 47 12 dansk musik 51 13 dansk kultur 55 14 smalle idrætsgrene og handicapidræt 57 15 hensyn til handicappede 61 16 dansksprogede og europæiske programmer m.v. 65 17 europæiske programmer 67 18 støtte til dansk film 69 19 udlægning af produktion 73 20 dialog med befolkningen DRs public service redegørelse 2011 04 DRs public service redegørelse 2011 05

0 indledning

Public service-kontraktens oversigt over fordelingen af programtyper tidligere kontrakt. krav til DRs redegørelse på de enkelte kanaler. DR har dog vurderet, at det vil øge ud- Public service-kontrakten mellem DR og Et andet nyt princip i forhold til den byttet og læsbarheden af public service- kulturministeren for perioden 1. januar 2011 tidligere kontrakt er, at der ikke er krav om, redegørelsen, hvis der på de områder, hvor til 31. december 2014 fastlægger, hvilke at DR skal skelne mellem førstegangsti- der er umiddelbar sammenlignelighed i op- opgaver DR skal opfylde og udstikker ram- mer og genudsendelsestimer i opfyldelsen gørelsesmetoderne oplyses tal fra 2010. På merne for DRs public service-virksomhed. af kvantitative indholdsmæssige krav på nogle få områder har DR oplyst gennem- Det fremgår af kontrakten, at DR årligt tv. Dette princip er blandt andet indført, snitstal for hele sidste kontraktperiode. skal udarbejde en redegørelse for, hvordan fordi der med udvidelsen af DRs kanalpor- Dette gælder opgørelserne for Støtte til public service-forpligtelserne er blevet tefølje på tv er sket en udvikling i måden dansk film og Dansk dramatik, hvor kravet opfyldt i det forudgående kalenderår. Som at bruge genudsendelser på, og for at til DR er formuleret som et gennemsnits- det fremgår af kontrakten, skal DR i den- sikre, at DR har fleksibilitet i planlægningen krav over hele perioden. ne redegørelse ”fyldestgørende og retvi- af indholdet på tv-kanalerne. I afsnittet sende redegøre for, hvordan kontrakten er om genudsendelser findes til gengæld en Læsning af redegørelsen opfyldt eller forsøgt opfyldt. Hvis det ikke grundig generel beskrivelse af DRs brug af Som beskrevet ovenfor er redegørelsen har været muligt at opfylde en forpligtelse, genudsendelser. bygget op omkring besvarelsen af public skal der redegøres for baggrunden herfor, Endelig er der som et led i en bevægelse service-kontraktens rapporteringskrav. og for hvordan forpligtelsen fremover kan mod en mere overordnet styring af DR Med henblik på at lette muligheden for at opfyldes.” generelt færre krav om kvantitativ afrap- sammenholde redegørelsen med public Kontrakten indeholder 40 konkrete krav portering i den nye public service-kontrakt, service-kontraktens krav er der i star- til indholdet i DRs redegørelse, og rede- idet DR frem for en kvantitativ afrap- ten af hvert kapitel indsat en tekstboks, gørelsen er derfor bygget op omkring portering er forpligtet til at redegøre for hvor public service-kontraktens rappor- besvarelsen af disse afrapporteringskrav. ”indsatsen på området”. Set i forhold til teringskrav fremgår. På de områder, hvor For læsere, der ønsker en mere overordnet tidligere redegørelser indeholder public der i kontrakten er specifikke krav til DRs beskrivelse af DRs aktiviteter og økonomi service-redegørelsen for 2011 således i indhold er disse krav tillige beskrevet. i det forgangene år, kan der henvises til højere grad beskrivende afsnit. Med henblik Det bemærkes i den forbindelse, at der i publikationen ”DR i 2011”, som kan ses på på at konkretisere redegørelsen har DR beskrivelsen af public service-kontraktens DRs hjemmeside dr.dk. dog på en række område valgt at supplere krav til DRs indhold ikke er tale om ordrette de beskrivende afsnit med ”faktabokse”, citater fra kontrakten, idet de kvantita- Den nye public service-kontrakt der præsenterer relevante kvantitative tive krav på nogle områder er specificeret Public service-kontrakten for 2011-14 opgørelser – selvom dette ikke er et krav i længere noter eller bilag til kontrakten. adskiller sig på en række områder fra kon- i public service-kontrakten. DR vil i de Kontraktens krav er på disse områder trakten for den tidligere periode: kommende års redegørelser fra år til år skrevet sammen til en kort samlet tekst, En væsentlig ændring i forhold til den tid- vurdere, på hvilke områder det er relevant der opsummerer kravets indhold. ligere kontrakt er, at kontrakten for 2011- at supplere den beskrivende tekst med 2014 som hovedregel ikke stiller krav til DR ”faktabokse”. P2-koncessionen om at opfylde indholdsmæssige krav på Det bemærkes endeligt, at DR har rede- bestemte kanaler men derimod på tværs Opgørelser fra tidligere år gjort for overholdelse af P2-koncessionen i af kanaler. Denne ændring er indført for DR har som et princip i de årlige redegø- 2011 i separat notat. at sikre, at DR har fleksibilitet til at kunne relser angivet niveauer for det år, som have et optimalt samspil mellem DRs ho- redegørelsen omhandler samt for de ved- og nichekanaler på såvel tv som radio. tidligere år i den aktuelle kontraktperiode. Det er derfor gennemgående i redegørel- Idet redegørelsen for 2011 er første år i sen for 2011, at niveauerne ikke opgøres på kontraktperioden 2011-2014 skulle rede- kanalniveau men som en opgørelse af om- gørelsen som udgangspunkt således ikke fanget på DRs kanaler samlet. Til gengæld indeholde opgørelser for forudgående år. gives i kapitlet ”Fordeling af programtyper Som beskrevet ovenfor gælder der sam- på radio- og tv-kanaler” en beskrivelse af tidig, at krav og opgørelsesmetoder på en profilerne af DRs tv- og radiokanaler og en række områder er ændret i forhold til den DRs public service redegørelse 2011 06

DRs public service redegørelse 2011 07

1 fordeling af programtyper på radio- og tv-kanaler

Krav til afrapportering I det følgende gives et overblik over DRs DR skal redegøre for: samlede sendetimer på tv og radio. På tv Fordeling af programtyper på hhv. radioka- gives en oversigt over antal sendte timer naler og tv-kanaler. inden for de enkelte programtyper fordelt på DRs tv-kanaler, og der gives eksempler på programmerne inden for de enkelte kategorier. På radio redegøres der for fordelingen af programtyper for alle kanaler – herunder også for programmerne på de digitale kanaler. Det bemærkes, at der i selvstændige afsnit senere i redegørel- sen gives en uddybende beskrivelse af de programområder, hvortil der er tilknyttet særlige krav i public service-kontrakten, f.eks. nyheder og antallet af kulturtimer på tv. DRs public service redegørelse 2011 08

1.1 fordeling af programtyper: tv

DRs seks tv-kanaler dækker samlet set Aktualitet og debat dramaserier. I 2011 sendte DR1 bl.a. nypro- stort set alle programtyper og genrer. DR TV sendte i 2011 1.617 timers aktualitet duceret prime time-dramatik, hvilket om- DR1 er den brede kanal, der med nyheds-, og debat. Programmerne blev primært fattede ’Borgen’ og ’Lykke’. DR2 sendte bl.a. aktualitets-, debat-, livsstils- og underhold- sendt på DR1 og DR2. I 2011 blev ’Aften- filmen ’Antichrist’ og satireserien ’Skråplan ningsprogrammer skal samle, udfordre og showet’ omlagt fra to udsendelser på hver – Vest for Paradis’ samt julekalenderen for oplyse danskerne for derigennem at under- sin side af ’TV-Avisen 18.30’ til en lang voksne ’Hjælp, det er jul’. På DR Rama- støtte samfundets sammenhængskraft og udsendelse sendt efter ’TV-Avisen’. ’Af- sjang blev bl.a. vist ’Bamses billedbog’, ’Isas fælles dansk identitet og kultur. DR2 er en tenshowet’ blev sendt mandag–torsdag. Stepz’ og ’Nissebanden på Grønland’. På DR genremæssigt bred kanal, der blandt andet Efter ’TV-Avisen’ kl. 21.00 blev der på DR1 K var der gensyn med mange af DRs gamle sender kultur-, dokumentar-, videnskabs-, sendt magasinerne ’Horisont’, ’Kontant’, dramaproduktioner, f.eks. ’Anthonsen’, ’Ka’ historie- og satireprogrammer og har fokus ’Penge’ og ’Jersild live’. Efter 21 Søndag De li’ østers’ og ’En by i provinsen’. på markant og nyskabende programindhold. sendtes ’Clement Søndag’. På DR2 blev DR K har særligt fokus på film, kultur, musik programmet ’Detektor’ lanceret i 2011, og Udenlandsk dramatik og fiktion og historie. DR HD er en oplevelsesoriente- ’DR2 Udland’ blev afløst af ’P1 Debat på DR TV sendte i 2011 9.735 timers uden- ret kanal, som sender mange oplysende pro- DR2’. landsk fiktion. Der blev sendt udenlandsk grammer og udenlandsk dramatik. DR MAMA, Folketingsvalget i 2011 blev dækket i en fiktion på samtlige DR-kanaler med undta- som er DRs indsats overfor unge, sender 1-3 lang række udsendelser på primært DR1, gelse af DR Update. DR1 sendte bl.a. den timer dagligt på DR HD. DR HD har i perioder herunder valgkampens største debat, dansk/svenske dramaserie ’Broen’, ’Arn’ og også sendt sportstransmissioner i HD- ’Danmarks valg – Demokratiets aften’. ’Downton Abbey’ og den svenske kriminal- kvalitet. DR Ramasjang sender udelukkende På DR Ramasjang blev valgudsendelserne serie ’Wallander’. På DR2 kan nævnes ’The programmer til børn, og DR Update leverer tegnsprogstolket live. Tudors’, ’Strømerne’ og ’Hotel Babylon’. nyhedsopdateringer hele døgnet. Der redegøres for følgende genrer: ’Ny- Oplysning og kultur Musik heder’, ’aktualitet og debat’, ’oplysning og DR TV sendte i 2011 8.604 timers oplysning DR TV sendte i 2011 643 timers musik. På kultur’, undervisning’, ’dansk dramatik’, ’uden- og kultur. Alle kanaler, undtagen DR Update, DR1 blev fjerde sæson af ’X Factor’ sendt, landsk dramatik’, ’underholdning’, ’musik’, sendte oplysnings- og kulturprogrammer. hvor flere danskere end nogensinde før, ’sport’ og ’præsentation’. Disse genrer sva- På DR1 blev der i 2011 bl.a. sendt ’Spise fulgte Sarahs vej til tops. I 2011 blev der på rer til den opdeling, EBU (European Broad- med Price’, ’Søren Ryge’, ’Kyst til kyst’, DR1 lanceret ’Maestro’, hvor seks kendte casting Union) har defineret. Inden for hver ’Vores kunst’, ’Ved du hvem du er’, ’Gintberg danskere tog imod en udfordring for livet, genre gives en række eksempler på konkrete på kanten’ og indsamlingsshowet ’Afrika idet de på blot få uger skulle i lære som programmer og centrale indsatser i 2011. Nu’, som blev produceret og sendt sam- dirigenter og stå i spidsen for DR Sym- men med TV 2. På DR2 blev der bl.a. sendt foniOrkestret. På DR2 blev der bl.a. sendt Nyheder ’TV!TV!TV!’, madprogrammer med Camilla ’Spil for livet’, hvor dygtige, unge, klassiske DR TV sendte i 2011 9.601 timers nyheder. Plum, ’AnneMad i New York’, ’Danskernes musiktalenter dyster, ’Landeplagen’ og live De faste nyhedsprogrammer som ’TV- vin’, ’DR TV 60 år’, ’Fedt fup og flæskesteg’, fra DRs eget prisuddelingsshow ’P3 Guld’ i Avisen’ og ’Deadline’ blev sendt på DR1 og ’Læsegruppen Sundholm’, ’Pessimisterne’ Koncerthuset, hvor fremtrædende danske DR2. Herudover sendte DR Update nyheder og en lang række dokumentarprogrammer navne som De Eneste To, Fallulah, The Floor døgnet rundt. I 2011 rykkede DR Update ind sendt under den fælles titel ’Dokumania’. Is Made Of Lava og Lucy Love optrådte. DR i TV-Avisens gamle studie, og DR Update DR K har bl.a. dækket Copenhagen Fashion K sendte bl.a. de faste programmer ’DR K udvidede i denne forbindelse med længere Week og sendt historieprogrammer om det Klassisk’ med bl.a. DR SymfoniOrkesteret, nyhedsudsendelser. DR Update leverede gamle Rom og den britiske flåde, ’Kunst- ’DR K musik’ og ’DR K Jazz’. DR K sendte også også et nyt program til DR1, en nyhedsop- quiz’ og ’De grønne pionerer’. På DR HD er Wagners operacyklus, ’Niebelungens Ring’. datering kl. 17.50. der bl.a. sendt programserien ’På Skinner’, På DR1 omfatter nyheder TV-Aviserne samt den særlige ungesatsning DR MAMA. Underholdning samt korte nyhedsopdateringer, mens DR TV sendte i 2011 767 timers underhold- DR2 har sendt de faste nyhedsprogram- Dansk dramatik ning. I 2011 var der på DR1 repremiere på mer ’Deadline 17’ og ’Deadline 22.30’. Der DR TV sendte i 2011 1.210 timers dansk ’Her er dit liv’, hvor seerne kunne komme er i tidsrummet mellem 17 og 24 sendt i alt dramatik. DR TV har sendt danske spillefilm, tættere på kendte danskere. På DR1 var 3.236 timers nyheder på DR TV. dansk fiktion og DRs egenproducerede det også muligt bl.a. at følge Anders Lund DRs public service redegørelse 2011 09

Madsen i ’Det Nye Talkshow’ og underholdning, hvilket er en stigning ift. 2010 hvor ningsshowet ’Skjulte stjerner’. DR TV sendte 565 timers undervisning. Stigningen skyldes ikke mindst ’Danskernes Sport Akademi’, som produceres i samarbejde DR TV sendte i 2011 395 timers sport. DR med højere læreranstalter og har fokus på var således med i Sverige, da Danmark formidling af forskning inden for et bredt efter forlænget spilletid tabte VM-finalen i felt af områder. Herudover har DR satset håndbold med 37-35 til de forsvarende ver- på kampagner, bl.a. med fokus på unge og densmestre, Frankrig. På DR1 var det også druk, som omfattede en reportagese- muligt at følge Tour de France i ’Aftentour’. rie på DR1 samt en ’Temalørdag’ på DR2. De smalle idrætsgrene blev bl.a. dækket i Herudover blev der på tv sendt en række det dedikerede program ’Min Sport’. DR2 produktioner om bl.a. modstandsbevægel- sendte bl.a. VM i atletik både udendørs og sen, danske KZ-fanger og enkeltstående indendørs. dokumentarer som f.eks. ’Fortællingen om Rosa’, der handlede om de svære valg Undervisning plejebørn står overfor. DR TV sendte i 2011 662 timers undervis-

TABEL 1 DR TVs samlede sendetimer – fordelt på programtyper og kanaler TIMER DR1 DR2 DR Ramasjang DR K DR HD DR Update I alt

Nyheder 547 294 0 0 0 8.760 9.601 Heraf nyheder ml. kl. 17-24 407 274 0 0 0 2.555 3.236 Aktualitet og debat 1.100 488 28 0 0 0 1.617 Oplysning og kultur 1.833 1.609 966 2.276 1.920 0 8.604 Dansk dramatik og fiktion 302 74 430 290 114 0 1.210 Udenlandsk dramatik og fiktion 2.475 1.194 3.365 1.264 1.436 0 9.735 Musik 136 113 61 313 20 0 643 Underholdning 204 6 338 103 116 0 767 Sport 138 106 12 0 138 0 395 Undervisning 55 578 13 16 1 0 662 Præsentation 267 126 189 119 120 0 821 I alt 7.056 4.589 5.401 4.381 3.866 8.760 34.053 DRs public service redegørelse 2011 10

1.2 fordeling af programtyper: radio

I 2011 fortsatte DR omlægningen af den videreførte DR i 2011 radiokanalen DR Nyhe- den udelukkende videreføres, indtil sende- samlede radioportefølje fra i alt ca. 30 ra- der på DAB, som fastholdes indtil sendeka- muligheden skal afgives til anden aktør. diokanaler til 11 radiokanaler. Det skete som pacitet skal afgives til en ny aktør. DR Radio sendte i 2011 52.978 timer på led i proces, hvor DR lukkede digitale musik- Omlægningen på radio blev gennemført analog radio og 99.831 timer på digital kanaler med et yderst beskedent element af løbende gennem 2011 for at sikre den radio. Samlet sendtes 152.809 timer. formidling og værtsbårne programmer og bedst mulige overgang for lytterne. Om- Dette er et fald i forhold til 2010, hvor der fokuserede indsatsen i en ny, samlet porte- lægningen indebar store forandringer, og samlet blev sendt 238.313 timers radio. følje, hvor de digitale radiokanaler i højere dette afspejles i det samlede antal sendte Faldet skyldes flere ting: For det første har grad kan sammenlignes med FM-kanalerne timer på kanalerne og i fordelingen af lukningen af P2 på FM bevirket et fald, idet P1, P2, P3 og P4. Samtidig måtte DR i 2011 programtyper på radio. DR har foretaget P1 og P2 Klassisk deler frekvensen. For det afgive den fjerde FM-frekvens, som frem til enkelte ændringer i programtyperne på P1, andet har den digitale radio gennemgået en 1. november blev anvendt til udsendelse af hvor bl.a. ’Detektor’ er blevet lanceret. DR omlægning, således at antallet af kanaler P2 i henhold til den tidligere koncessions- har samtidig udarbejdet programtyper til er gået fra 30 kanaler til 11. aftale. Fra 1. november har P1 og P2 på den alle digitale kanaler. Nedenfor gennemgås den indholdsmæssi- baggrund delt en FM-frekvens, mens begge Det skal dog bemærkes, at der i denne ge profil af DRs radiokanaler og fordelingen kanaler fortsat har været tilgængelige i fuld redegørelse ikke er udarbejdet program- af programtyperne på den enkelte kanal. udstrækning på DAB og Internet. Endelig typer til den digitale kanal DR Nyheder, idet

TABEL 2 DRs radiokanaler og sendeplatform 01/01-2011 og 31/12-2011 Kanaler 1/1-2011 Kanaler 31/12-2011 Kanal FM DAB NET AM Kanal FM DAB NET AM

P1 P1/P2 Klassisk 1 P2 P3 P3 P4 P4 DR P1 DR Boogieradio DR P2 Klassisk DR Dansktop DR P5 DR Hit DR P6 Beat DR Jazz DR P7 Mix DR Klassisk DR P8 Jazz DR Nyheder DR Ramasjang DR Oline DR Mama DR P5 DR Nyheder DR Rock DR Langbølge DR Unga Bunga DR Barometer DR Evergreen DR R&B DR Soft DR World DR P6 (Mellembølge)

1 P1 og P2 Klassisk deler frekvensen på FM. P1 sender alle hverdage mellem 06 og 18, lørdag fra 08 til 18 og søndag fra 09.54 til 18. Resten af tiden sender P2 Klassisk på FM. DRs public service redegørelse 2011 11

P1 musik. I løbet af weekend sættes der fokus TABEL 3 P1 er oplysningskanalen med nyheder, på kulturen i Danmark og i udlandet. Fordeling af programtyper på P1 debat, samfunds-, kultur- og videnskabs- Nyheder, samfund og debat udgjorde 8 PCT. stof. Kanalens opgave er at behandle og pct. af P2s sendetid. Som de andre DR- perspektivere samfundsmæssige, kulturelle kanaler sender P2 radioaviser hver hele Nyheder 9 og videnskabelige emner i en form og på time med undtagelse af de perioder, hvor Aktualitet 27 tidspunkter og platforme, som tilgodeser der sendes koncerter. Special Magasiner 32 lytternes behov bedst muligt. Debat og samtale 19 Hver time døgnet rundt – undtagen under P3 Dokumentar/Feature 12 højmessen søndag formiddag – sendes der P3 er den moderne radiokanal med sub- radioaviser på P1. I primetime om morgenen stans og humor og er landets stærkeste sendes der desuden nyhedsoversigter klok- mediebrand blandt de 20-40-årige. Det er TABEL 4 ken halv. ’Radioavisen’ på P1 er formateret på P3, lytterne får nyheder, underholdning, Fordeling af programtyper på P2 Klassisk specielt mod P1 lytterne, og samlet set stod aktualitet, musik og sport formidlet af lan- PCT. nyhederne for 9 pct. af indholdet i 2011. dets bedste radioværter sammen med den Aktualitetsprogrammerne er en væsent- nye – og især den nye danske – musik. Klassisk 19 lig del af P1s sendeflade og udgjorde 27 Som de øvrige DR radiokanaler sender P3 Formidlet musik 73 pct. af sendetiden. Disse programmer tæl- nyhedsudsendelser klokken hel og nyheds- Nyheder og samfund 8 ler bl.a. ’Orientering’ og ’P1 Morgen’. opdateringer klokken halv om morgenen. P3 P1 rummer også mere specialiserede sender i dagtimerne sine egne nyhedspro- magasiner, såsom ’Harddisken’, ’Mennesker grammer formateret til målgruppen, ’P3 TABEL 5 & Medier’ o.l. Disse udgjorde i 2011 32 pct. Nyhederne’. Disse udgjorde 5 pct. af P3s Fordeling af programtyper på P3 af P1s sendetid. sendeflade. PCT. Debat og samtale udgør også en væsent- P3 er en musikbåren kanal, som har sit lig del af P1. Disse programmer tæller bl.a. fokus på den nye rytmiske musik og den Nyheder 5 ’P1 Debat’, som nu også sendes på tv på danske musik og spiller en stor rolle i Sport 14 DR2. Disse programmer stod for 19 pct. af forhold til at sikre vækstlaget i musiklivet. Magasinprogrammer 31 sendetiden. Musikprogrammerne udgjorde i 2011 50 Musikprogrammer 50 Dokumentar- og featuregenrerne har pct. af P3s sendeflade. deres radioplads på P1, og disse genrer P3 er dog også mere end musik. P3s udgjorde 12 pct. af sendetiden. magasinprogrammer udgjorde 31 pct. af TABEL 6 sendefladen, og i denne kategori gemmer Fordeling af programtyper på P4 P2 Klassisk sig kendte og populære programmer som PCT. P2 har frem til 1. november fulgt forplig- ’Mads & Monopolet’ og ’Go’ Morgen P3’. telserne i den særlige koncessionsaftale P3 er også Danmarks sports-radiokanal Nyheder 10 for kanalen, hvilket betyder at sendefladen og dækker både smalle og brede sports- Musikmagasin 34 skulle indeholde 62 pct. klassisk musik, 20 begivenheder – herunder den danske Underholdning 27 pct. kulturprogrammer, 9 pct. nyheder/ superliga, som dækkes intensivt af ’Sport Nyheds- aktualitet og servicemagasiner 29 samfund/debat, 5 pct. jazz og 4 pct. med på 3’eren’. Sporten udgjorde 14 pct. af anden musik. Der er udarbejdet en selv- sendefladen. stændig redegørelse for overholdelse af P2-koncessionen. I det følgende beskrives P4 kanalens sendeflade efter omlægningen 1. P4 er tilrettelagt for lyttere over 40 år november til P2 Klassisk: og tilbyder nyheder, aktualitet og service, P2 Klassisk er en rendyrket klassisk kanal, musik og underholdning med en stærk som skal bidrage til at styrke formidlingen regional forankring samtidig med, at der af den klassiske musik. er et nationalt perspektiv. Kanalen favner 92 pct. af P2s sendeflade udgøres af bredt og sætter en ære i at behandle alle klassisk musik, hvilket bl.a. kommer til ud- aspekter af livet. tryk i de mange musikbårne programmer og P4 leverer som de øvrige radiokanaler koncertudsendelser, som kanalen sender, nyheder hver hele time og tilbyder også herunder en institution i dansk radiohi- regionale nyheder. ’Radioavisen’ på P4 er storie: ’Torsdagskoncerten’, som er blevet formateret mod kanalens lyttere og ud- udsendt siden 1933. gjorde 10 pct. af sendefladen. 19 pct. af indholdet på kanalen er rene Nyheds-, aktualitets- og servicemaga- musikprogrammer og 73 pct. af program- siner udgør 29 pct. af sendefladen og er merne er formidlet musik. Blandt disse er f.eks. den regionale morgenflade, som ’Jensen og Musikken’, som sendes på alle holder lytterne opdateret på nyheder og hverdage i den tidlige aftenflade. I den trafik. tidlige eftermiddagsflade sendes ’Møl- Musikken er væsentlig på P4. Det afspej- lers Byro’. Et program der causerer over les også af, at P4s musikmagasiner, såsom forskellige temaer blandet med klassisk ’Madsen’, som udforsker musikkens verden, DRs public service redegørelse 2011 12

og weekendens program ’Hit på Hit’, som TABEL 7 spiller både de nye og de gamle hits, samlet Fordeling af programtyper på P5 set udgør 34 pct. af sendetiden. PCT. P4 sender også underholdningsprogram- mer, og disse udgør 27 pct. af sendefladen. Nyheder 9 Programmerne i denne kategori tæller Musikmagasin 29 f.eks. det meget populære interview- og Underholdning 38 underholdningsprogram ’Café Hack’. Nyheds- aktualitet og servicemagasiner 24

P5 P5 er et tilbud målrettet lyttere over 60 år. TABEL 8 Her kan flere af DRs mest populære vær- Fordeling af programtyper på P6 BEAT ter gennem de sidste 30-40 år høres, og på PCT. P5 spilles musikgenrer, man sjældent hører andre steder i det danske radiolandskab: Musik 60 Viser, dansktop, traditionel jazz, schlagere, Formidlet musik 34 operetter, musicals m.m. Nyheder 6

P6 BEAT P6 BEAT er kanalen for den alternative ryt- TABEL 9 miske musik i Danmark. P6 spiller og for- Fordeling af programtyper på P7 MIX midler musik, der i dag sjældent findes på PCT. hverken radio eller tv. P6 skal skabe og pleje de mindre fællesskaber omkring genrer, Musik 76 der ikke findes på mainstreammedierne. Formidlet musik 18 Nyheder 6 P7 MIX P7 MIX er indgang til populærmusikken, som sættes ind i en relevant kulturel og TABEL 10 underholdende kontekst. Der gives f.eks. Fordeling af programtyper på P8 JAZZ plads til 7 timer lange specialudsendelser PCT. om poppens største navne. Musik 58 P8 JAZZ Formidlet musik 28 P8 JAZZ er en rent formateret jazz-kanal. Nyheder 6 Kanalen styrker med kompetente og Historisk Jazz Arkiv 4 vidende værter formidlingen af jazz, både Live koncerter 3 den danske og internationale, og spiller ikke mindst en masse musik til glæde for de mange jazz-interesserede radiolyttere. TABEL 11 Fordeling af programtyper på Ramasjang Radio Ramasjang Radio PCT. Ramasjang Radio er et radiotilbud til børn i alderen 3-10 år og arvtageren efter Oline Musik 32 radio og leverer kvalitetsprogrammer for Musik og leg 14 børn. Historier 14 Humor og sketch 40 MAMA Radio MAMA Radio er del af DRs særlige tilbud til unge, som også omfatter DR MAMA på DR TABEL 12 HD og dr.dk. Kanalen skal sikre, at DR også Fordeling af programtyper på MAMA Radio på radio kan tilbyde en værdifuld kanal for PCT. den unge målgruppe. Musik 83 DR Nyheder Aktualitet 9 DR Nyheder er DRs 24-timers nyhedskanal Kultur 6 som sendes på DAB. DR har fået tilladelse Magasin 2 til at sende kanalen indtil sendemuligheden udbydes til andre aktører. Kanalen sender sidste ’Radioavis’ og sidste ’Sportsnyt’ i ’loop’, så lytterne hele tiden har mulighed for at være opdateret. DRs public service redegørelse 2011 13

2 genudsendelse af programmer

Krav til afrapportering for at imødekomme målgruppernes behov. der stor forskel på DR1s fordeling af hhv. DR skal redegøre for: Herudover er genudsendelse også et led i sendetid og seertid på førstegangs- og Genudsendelse af programmer, herunder DRs bestræbelser på at udnytte DRs res- genudsendelser. Det meste af sendetiden DRs brug af genudsendelser i DRs multi- sourcer bedst muligt. udgøres af genudsendelser, mens største- kanalsystem samt danskernes brug heraf, Ud over de kanalspecifikke forskelle delen af seertiden tilfalder førstegangs- herunder klager mv. afhænger seernes oplevelse af genud- udsendelserne. Dette fænomen ses også, sendelser af bl.a. den enkelte genre, af om end i mindre grad, for DR2. De andre målgruppen, af sendetidspunktet og af kanaler har dels kortere sendetid i det hele Genudsendelser er en del af sendeplanerne det antal gange, det enkelte program har taget, dels, som nævnt, helt andre udsen- på alle DRs tv-kanaler og er med til at sikre, været genudsendt. Seernes reaktioner delsesmønstre og en helt anden seerad- at de enkelte programmer er tilgænge- i DRs brugerundersøgelser tyder på en færd, hvorfor der er større ensartethed i lige og får betydning for et større antal vis utilfredshed blandt især kerneseerne fordelingen af både forbrug og udsendel- seere. Begrebet genudsendelser dækker med, at de samme engelske krimiserier ser på førstegangssendte og genudsendte i dag forskellige former for visninger af har været vist flere gange på DR1, mens timer. DR Update adskiller sig fra de øvrige programmer og omfatter mere end pro- det eksempelvis ikke afføder den store kanaler ved at bringe et løbende nyhedstil- grammer, der tidligere har været sendt på utilfredshed, at DR1 genudsender forrige bud, som består delvis af nye indslag, delvis den enkelte kanal. DR har seks tv-kanaler, sæson af Hammerslag om sommeren. Når af genudsendte indslag. Kanalens sendetid og opgørelsen af genudsendelser omfat- det gælder børneprogrammer, især til kan ikke opgøres efter samme målestok ter også programmer, der har været sendt små børn, opleves genudsendelser meget som de øvrige, og DR Update er af den første gang på en anden DR-kanal. Dette sjældent som et problem. grund ikke med i denne oversigt. er særligt relevant for børneområdet, hvor Med hensyn til sendetidspunktet er to ting DRs radiokanaler er generelt kendeteg- en del programmer vises på både DR1 og interessante; dels at seernes forventnin- net ved få genudsendelser. P3 og P4, som DR Ramasjang. ger til stoffet i primetime er højere end på sender live i dagtimerne og en blanding af Oplevelsen af genudsendelser er også andre tidspunkter, hvilket især er gældende live og forproducerede programmer om forskellig fra kanal til kanal, da specialise- på DR1 og DR2, dels at DR1 gennem mange aftenen og natten, sender stort set ikke rede kanaler har markant lavere seertal år har vist mange af aftenfladens program- genudsendelser. Det samme gælder for end de brede kanaler. Det betyder, at mer i dagfladen umiddelbart efter første- DRs DAB kanaler. På P2 genudsendes en det typisk kun er et fåtal af de seere, der gangsvisningen, de såkaldte snaprepriser. række programmer, mens sendeplanen på er målgruppen til et program, der ser Seertallene er forholdsvis små til den type P1 er bygget op om faste genudsendelser programmet første gang, det sendes. DRs visninger, men samtidig viser undersøgel- af hovedparten af programmerne på kana- specialiserede kanaler er bevidst bygget op serne ingen nævneværdig utilfredshed med len. P1s sendeplan er tilrettelagt således, omkring sendeplaner, hvor genudsendelser dette sendemønster. Snaprepriserne er at overlappet mellem lytterne til første- udgør en langt større andel af sendetiden medvirkende til at give DR1 en temmelig høj gangsudsendelser og genudsendelser er end på DR1 og DR2. Mange programmer andel af genudsendelser. minimalt. Det betyder, at genudsendelserne på DR HD og DR K har eksempelvis flere Da en stor andel af DR1’s genudsen- bidrager positivt til det samlede antal faste sendetidspunkter i løbet af en uge delsestid ligger uden for aftenfladen, er lyttere til de enkelte programmer. Der er DRs public service redegørelse 2011 14

også eksempler på, at det gennemsnitlige 2011 prioriterede at have færre genudsen- antal lyttere til faste genudsendelser er delser i primetime i sommerperioden end større end til førstegangsudsendelsen. forudgående år – en genudsendelsestype Dette gælder for eksempel programmet som ofte har givet anledning til klager. ’Mennesker & Medier’. Samlet kunne der dog i 2011 registreres en stigning i antallet af klager over genud- Klager over genudsendelser sendelser modtaget på Kontakt DR fra 78 DR modtager hvert år klager over genud- klager i 2010 til 112 klager i 2011. Det kan sendelser. Klagerne omhandler helt overve- således først i 2012 konstateres, om faldet jende genudsendelser på tv, og der klages i antallet af klager gennem 2011 vil slå igen- særligt over serier, der genudsendes nem i det samlede antal årlige klager. mange gange, og over mangelfuld marke- Antallet af klager over genudsendelser skal ring af, at der er tale om en genudsendelse. ses i forhold til det samlede antal klager, Ser man på den del af det samlede antal som DR modtager via Kontakt DR, en klager- klager, der blev sendt via Kontakt DR på mulighed, som stadigt flere benytter sig af, dr.dk, kunne der i 2011 registreres et fald når de henvender sig til DR. I 2011 modtog i antallet af klager henover året. I første DR i alt 6.555 klager via denne kanal, og heraf halvår af 2011 modtog DR 76 klager over omhandlede de 112 således genudsendelser. genudsendelser, mens antallet i 2. halvår Ultimo 2011 har DR på baggrund af klager faldt til 36 klager. Faldet blev omtalt i over mangelfuld markering af genudsen- halvårsrapporten for 2. halvår 2011 fra DRs delser ændret de interne retningslinjer lytter- og seerredaktør, Jacob Mollerup, og tekniske systemer til markering af som konkluderede, at faldet i klagerne genudsendelser. Dette forventes frem- blandt andet kunne skyldes, at det øgede adrettet at bidrage til et fald i antallet af antal DR-kanaler gør visse former for disse klager, da seerne vil opleve, at DR genudsendelser mere acceptable. Faldet giver mere fyldestgørende informationer kan samtidig hænge sammen med, at DR i om genudsendelser.

TABEL 1 3 Fordeling af seertid og sendetid på førstegangs- og genudsendelser PCT. 2010 2010 2011 2011 Sendetid Seertid Sendetid Seertid

DR1 Førstegangsudsendelser 35 62 35 69 Genudsendelser 65 38 65 31 DR2 Førstegangsudsendelser 42 53 41 52 Genudsendelser 58 47 59 48 DR HD Førstegangsudsendelser 17 19 15 22 Genudsendelser 83 81 85 78 DR K Førstegangsudsendelser 16 22 14 23 Genudsendelser 84 78 86 77 DR Ramasjang Førstegangsudsendelser 8 10 9 13 Genudsendelser 92 90 91 87 DR TV (ekskl. DR Update) Førstegangsudsendelser 25 55 24 58 Genudsendelser 75 45 76 42 DRs public service redegørelse 2011 15

3 danskernes forbrug af DRs programudbud

Krav til afrapportering Tv TABEL 14A DR skal redegøre for: Efter tre år med voldsom vækst i dansker- TV-dækning fordelt på aldersgrupper Danskernes forbrug af DRs programudbud nes seertid stabiliseredes niveauet i 2011 PCT. 2010 2011 på radio og tv. med et marginalt fald på tre minutter. Med en gennemsnitlig daglig seertid på 3 timer Dækning og 18 minutter blev 2011 året med den Alle 3 år+ 88,1 87,8 næsthøjeste målte seertid siden TV-Me- 3-11 år 86,4 87,7 termålingens start i 1992. Overordnet var 12-20 år 70,1 68,8 tv-markedet relativt stabilt i 2011. 21-40 år 86,9 84,9 I 2011 gik danskernes forbrug af DR TV 41-60 år 91,9 92,3 samlet set lidt frem, hvilket kan tilskrives 61+ år 94,9 94,5 en vækst i seerandelen for DRs fire specialiserede kanaler (DR Update, DR K, DR HD TABEL 14B og DR Ramasjang), mens DR1 og DR2 begge DRs ugentlige tv-dækning, gik lidt tilbage. seerandel og mankodækning DR TV’s samlede dækning var i 2011 87,8 PCT. 2010 2011 pct., hvilket var en lille tilbagegang i forhold til året før. DR TV’s mankodækning faldt en Dækning smule i 2011 i forhold til året før, og udfor- DR1 84,3 83,1 dringen med at nå alle tv-seere hver uge er DR2 49,6 48,5 for DR fortsat størst blandt unge. DR Update 19,3 17,6 DR Ramasjang 20,6 21,9 DR K 18,3 19,7 DR HD 13,5 19,0

Dækning DR TV 88,1 87,8

Seerandel DR1 19,2 18,8 DR2 4,6 4,3 DR Ramasjang 1,7 2,1 Note tabel 14B: Dækning viser andelen af DR K 0,9 1,4 danskere, der forbruger DRs tv-tilbud mindst 5 sammenhængende min. om ugen. DR HD 1,0 1,1 Seerandel viser andelen af danskere, der har DR Update 0,5 0,7 tændt for tv, og som benytter DRs tilbud. Seerandel DR TV 27,9 28,3 Mankodækningen viser andelen af danskere, der ser tv, men ikke benytter DRs tilbud. Mankodækning DR TV 6,9 7,3 DRs public service redegørelse 2011 16

Radio TABEL 15 2011 blev et særligt år for det danske ra- DR Radios ugentlige dækning, diomarked. DR foretog en omfattende om- lytterandel og mankodækning lægning af sin kanalportefølje og mistede PCT. 2010 2011 råderetten over FM4 (frekvensen der blev brugt til at udsende P2). Samtidig så to Dækning nye konkurrenter dagens lys: Radio Klassisk P1 15,0 15,2 og Radio 24syv. De seneste års tendens P2 9,1 9,3 med dalende lyttetid fortsatte også i 2011. P3 48,3 48,8 Således faldt den samlede radiolytning i P4 61,5 60,0 Danmark fra 123 minutter pr. dag pr. dan- Dækning DR Radio 86,8 86,0 sker til 121 minutter. DRs kontakt til danskerne faldt en anelse Lytterandel i 2011, ligesom lytterandelen også gik lidt P1 7,1 6,8 ned. Der er to forklaringer på denne udvik- P2 4,4 4,3 ling. For det første var konkurrencen i 2011 P3 19,8 19,9 hårdere end i 2010, idet der blev lanceret P4 43,8 42,9 to nye kanaler, og idet FM6-frekvensen blev DRs digitale kanaler 4,8 4,6 benyttet af Pop FM hele året, mens kanalen Lytterandel DR Radio 79,9 78,4 i 2010 kun sendte i årets slutning. For det Mankodækning DR Radio 7,4 8,1 andet omlagde DR sine digitale kanaler. Note: Dækning viser andel af danskerne, Hvor DRs dækning i 2010 blev opnået med der forbruger DRs radiotilbud mindst 5 knap 30 forskellige radiokanaler, afspej- sammenhængende minutter. Lytterandel viser ler 2011-resultatet, at DR i løbet af året andelen af af lyttede radiominutter der er lukkede en række kanaler og ved årets forbrugt på DRs tilbud. Mankodækning viser andelen af danskere, der lytter radio, men ikke slutning kun råder over 11 kanaler. benytter DRs tilbud.

Dr.dk Den ugentlige dækning for dr.dk målt for TABEL 16 hele befolkningen var i 2011 på 19 pct. Op- Radiolytning fordelt på aldersgrupper gjort som tidsforbrug anvender danskerne (ugentlig dækning) i gennemsnit 1 pct. af den samlede tid de PCT. 2010 2011 bruger internettet på dr.dk. Blandt det omfattende indhold på dr.dk er Alle 86,8 86,0 det nyheder og det radio- og tv-relaterede 12-20 år 75,5 76,3 indhold, som tiltrækker de fleste brugere. 21-40 år 86,2 85,6 Muligheden for at se og høre DRs radio- og 41-60 år 86,9 85,9 tv-programmer live og on demand på dr.dk 61+ år 93,4 91,9 er også blandt de mest brugte tjenester på Note: Radiolytning måles blandt danskere 12 år + sitet. I den forbindelse er det ikke mindst muligheden for at se store danske dramaserier som ’Borgen’ og ’Lykke’, når det passer den enkelte bruger, der er popu- lært. Børneindholdet på dr.dk er også et velbesøgt tilbud blandt danskerne. I 2011 har DR understøttet den mobile brug af indhold på dr.dk med såkaldte apps. DR har blandt andet produceret en særlig nyheds app og en app, der gør det muligt at høre alle DRs radiokanaler. DRs apps er samlet blevet hentet af over en halv million mobilbrugere. DRs public service redegørelse 2011 17

4 danskernes vurdering af DRs indholdskvalitet

Krav til afrapportering DR arbejder systematisk med at udvikle og på et generelt niveau og specifikt i forhold DR skal redegøre for: sikre den højeste kvalitet i alle programmer til de enkelte medieprodukter. Input fra Danskernes vurdering af DRs indholds- og tjenester. Det er vigtigt, at DR har en brugerne er vigtige i arbejdet med at skabe kvalitet på udvalgte områder. klar public service-profil og har fokus på og udvikle indhold af høj kvalitet, som ikke at tilbyde danskerne kvalitetsindhold. DRs blot lever op til professionelle kvaliteter, egne undersøgelser viser, at danskerne men også imødekommer brugernes behov generelt har meget høje forventninger til og forudsætninger i forskellige sammen- DR og derfor også forventer at møde ind- hænge. Hvis ikke DRs tilbud opleves som hold af høj kvalitet, når de benytter sig af relevante og inspirerende, går danskerne DRs tilbud. Det er i overensstemmelse med andre steder hen eller fravælger måske DRs ambitioner, da det er helt afgørende helt at følge med i bestemte emner som for DRs virke, at seere, lyttere og brugere f.eks. EU-valg, politisk debat eller kultur- oplever, at DR beriger dem og det danske formidling. Men danskerne stiller også samfund og hermed skaber værdi for både høje krav til de mere populære genrer som den enkelte bruger og befolkningen som underholdning og fiktion, der får en ekstra helhed. oplevelsesdimension, når mange samles om DR arbejder med kvalitet i alle led fra idé dem, så de kan danne baggrund for dialog til færdigt program og benytter sig i pro- og diskussion i større fællesskaber. cessen af mange forskellige redskaber. Der DR benytter sig af både kvantitative og lægges stor vægt på at skabe et fælles kvalitative brugerundersøgelser. De kvan- sprog omkring kvalitet, så man i udviklings- titative værktøjer er bl.a. kvalitetsmålinger processerne kan tale meningsfuldt om, af programmer og programgenrer og en hvad der definerer høj kvalitet inden for de årlig imagemåling. Disse undersøgelser mange forskellige programtyper på radio giver på forskellige niveauer indsigt i, hvor- og tv og på de nye typer af tjenester på in- dan danskerne vurderer DR. I de følgende ternettet og mobile enheder. Arbejdet med afsnit fremlægges en række resultater at sikre den bedste kvalitet understøttes fra både kvalitetsmåling og imagemåling. af forskellige typer af undersøgelser og De kvantitative undersøgelser er base- værktøjer, som giver indsigt i, hvordan bru- ret på store stikprøver, som skal sikre, at gerne oplever og vurderer kvalitet. resultaterne i høj grad er repræsentative i forhold til befolkningen som helhed. Ud over Brugrenes kvalitetsoplevelse de nævnte kvalitetsmålinger bidrager den Udviklingen af kvalitet sker i et samspil løbende markedsovervågning til at give stor mellem afsenderkvalitet og brugerkvali- indsigt i seer-, lytter- og brugerpræferen- tet. Brugerundersøgelser giver værdifuld cer og til at skabe et meget præcist billede indsigt i danskernes oplevelser af DR både af, hvordan mange danskere benytter sig DRs public service redegørelse 2011 18

af DRs mangeartede tilbud. knytter sig til konkrete udviklingsprojekter. Programudviklingen hviler i vid udstræk- ning også på den viden, DR løbende får i DR Panelet kraft af direkte dialog og interviews med DR Panelet er DRs internetbaserede forskellige målgrupper omkring konkrete brugerpanel, hvor alle danskere kan blive programmer, emner og tjenester. DR har medlem. Panelet har godt 10.000 medlem- i mange år benyttet sig professionelt og mer og anvendes til løbende at vurdere DRs struktureret af kvalitative værktøjer og programkvalitet på tv, radio og net. I 2011 dybdeinterviews til at styrke forståel- er en lang række programmer og emner sen af seernes, lytternes og brugernes blevet undersøgt. Udover tests af større kvalitetsopfattelse. Det sker som led i både shows og tv-begivenheder som ’Dansk Me- evaluering af DRs programmer og udvikling lodi Grand Prix’, ’Maestro’ og ’Skjulte Stjer- af nye formater og programområder. De ner’ bød 2011 på en række undersøgelser kvalitative undersøgelser giver også dybere om blandt andet ’Aftenshowet’, ’Deadline indblik i danskernes holdninger, meninger 22.30’, ’Smag på P3’ samt DRs dækning af og ønsker i relation til forskellige emner VM i kvindehåndbold. Herudover var der samt mediebrugssituationer og mediernes fokus på bredere temaer som DRs dækning funktion i hverdagen. af Folketingsvalget på hhv. tv, radio og net De kvalitative undersøgelser har igen- samt et generelt fokus på danskernes brug nem mange år beriget DR med forståelse af medier og nyheder. for brugernes perspektiv og årsager til at Typiske anledninger til at teste program- benytte sig af eller fravælge DRs tilbud. De mer i DR Panelet er nye lanceringer af kvalitative metoder omfatter fokusgrup- programmer, større planlagte eller allerede per, dybdeinterviews, brugertest på nye implementerede justeringer af eksiste- medier, agentobservationer og deltagerob- rende programmer, særlige satsninger og servationer. Herudover inddrages brugere løbende monitorering af centrale program- i workshops og andre sammenhænge, som mer som ’TV-Avisen’ og ’Deadline’. DRs public service redegørelse 2011 19

4.1 kvalitetsmålinger af tv, radio og net

Seernes kvalitetsvurderinger af tv fra DR dog naturligvis med spørgsmål formuleret i Siden 2006 har DR undersøgt danskernes forhold til målgruppen og stofområdet. opfattelse af tv-kanalernes program- Nedenfor ses seernes kvalitetsvurdering kvalitet inden for en lang række genrer; af syv programgenrer, som blandt andet er eksempelvis nyheder, børneprogrammer og valgt ud fra DRs strategiske fokusområ- danske fiktionsserier. I undersøgelsen bli- der. Resultaterne viser bl.a., at danskerne ver danskernes opfattelse af DRs kvalitet vurderer DR ganske forskelligt inden for de sammenlignet med kvalitetsopfattelsen af forskellige genrer, bl.a. pga. hård konkur- de ca. 20 væsentligste øvrige tv-kanaler rence fra de kommercielle kanaler inden på det danske marked. Undersøgelsen er for visse genrer. Eksempelvis mener hele 91 lavet for systematisk at kunne monito- pct. af danskerne, at DR TV er bedst inden rere, hvordan danskerne forholder sig til for kunst og kultur, og 76 pct. mener, at DR kvaliteten af de primære programgenrer, TV leverer de bedste danske dokumentarer. som det samlede danske marked tilbyder. Derimod synes kun 39 pct., at DR har den Undersøgelsen er således ikke foretaget i bedste kvalitet inden for nyheder. programudviklingsøjemed. Hertil har DR en Resultaterne viser samtidig et fald i lang række andre aktiviteter, der er mere danskernes vurdering af DRs kvalitet på en formålstjenlige, bl.a. fokusgrupper, målin- række områder. Dette gælder ikke mindst ger i DR Panelet og DRs Børnepanel, hvori nyhederne, som er af at DRs kerneområder. børn vurderer programmer på omtrent DR har blandt andet på den baggrund be- samme vis, som voksne gør i DR Panelet, sluttet at styrke sin nyhedsdækning i 2012.

TABEL 17 Seernes kvalitetsvurderinger af DR TV Andel af danskere, der vurderer DR TV som bedst inden for genren PCT. 2010 2011

Nyheder 43 39 Dansk dokumentar 75 76 Kunst og kultur 92 91 Børneprogrammer 66 70 Danske serier 73 72 Underholdning og shows 34 29 Livsstilsprogrammer 1 66 60

1 Livsstil’ består af programmer om have, bolig, mad, sundhed og velvære samt forbrugerforhold og privatøkonomi. DRs public service redegørelse 2011 20

Lytternes kvalitetsvurderinger af radio Herefter bedes de forholde sig til en række DR gennemførte i perioden 2008-2010 en generelle radioudsagn. I lighed med tidligere radiokvalitetsmåling. Inspirationen var den undersøgelser spørges svarpersonerne kun allerede eksisterende kvalitetsmåling på tv, til de stationer, de rent faktisk lytter til, så og ligesom på tv forsøgte radiomålingen det sikres, at kvalitetsmålingen fokuserer at lave en relativ, snarere end en absolut på indholdet og ikke på kanalernes image. kvalitetsvurdering af de danske radiotilbud. I målingen indgår alle stationer, som I undersøgelsen blev danskerne bedt om at måles i de officielle danske lyttermålinger, vurdere, hvilke radiostationer der klarer sig Gallup Meter og Gallup Lokalradio Indeks. bedst inden for en række indholdskategorier. Som det fremgår af figur 1 vurderes Konklusionen efter at have benyttet DR’s kanaler højt blandt egne lyttere, hvor denne metode i 3 år er, at radiomarke- eksempelvis P1’s lyttere i gennemsnit giver det og DRs position heri er af en sådan kanalen en vurdering på 9,5 ud af 10. Kana- karakter, at metodens resultater ikke ler hvis score er beregnet på mindre end har tilstrækkelig værdi. På grund af den 70 respondenter er udeladt af oversigten, beskedne konkurrence vil DRs indhold hvorfor hverken DR MAMA og DR Rama- således automatisk bliver vurderet højt på sjang radio optræder. en række indholdsområder. Resultaterne På spørgsmålet om, hvorvidt lytterne ville er derfor vanskelige at anvende i arbejdet savne kanalerne, hvis ikke de fandtes, klarer med DRs programkvalitet. DR’s kanaler sig bedst. Som det fremgår Kvalitetsmålingen fra og med 2011 er nedenfor ville de største og ældste DR- på den baggrund ændret til en ny me- kanaler P1, P2, P3 og P4 blive mest savnet, tode. Frem for en relativ vurdering bedes men også de nye kanaler har allerede så svarpersonerne i den nye undersøgelse stor en betydning for deres lyttere, at ca. vurdere den generelle indholdskvalitet på halvdelen af lytterne ville savne kanalerne de kanaler, de lytter til, på en skala fra 1-10. hvis de forsvandt.

FIGUR 1 Vurdering overordnet – Lytternes vurdering af DRs radiokanaler GENNEMSNITLIG RANKING

0 P1 P2 P4 P3 D R P8 DR P5 D R P6 D R P 7 JAZZ BEAT MIX

FIGUR 2 Jeg ville savne kanalen hvis ikke den fandtes ANDEL ENIG + MEGET ENIG, PCT.

100

0 P1 P2 P4 P3 D R P8 DR P5 D R P6 D R P 7 JAZZ BEAT MIX DRs public service redegørelse 2011 21

Brugernes kvalitetsmåling af dr.dk Resultaterne af kvalitetsvurderingen på DR indførte fra 2008 en kvalitetsmåling for internettet bærer præg af, at internet- internetmediet for at få en relativ kvalitet- mediet i sit udgangspunkt er langt mere svurdering af de største indholdsudbydere fragmenteret end tv og radio, da udbud- på internettet. Målingen inkluderer de 30 det på nettet er markant større. Selv om største indholdssites blandt danske inter- DR ikke er lige så toneangivende her som i netbrugere og sammenligner kvalitetsvur- kvalitetsvurderingerne på de to andre me- deringer af disse sites. dier, er dr.dk et af de højt placerede sites Kvalitetsmålingen tager i den overordnede i kvalitetsvurderingen. Især klarer dr.dk sig kvalitetsvurdering af internetsiderne ud- godt inden for Netsider generelt, Nyheds- gangspunkt i den kategori, som den enkelte området og Kulturområdet. respondent angiver som den vigtigste inden Kvalitetsmålingen for 2011 peger dog for hvert hovedområde. De fire hovedområ- også på den store konkurrence og viser, der er ’Netsider generelt’, ’Nyhedsområdet’, at dr.dk i lighed med sidste år har svært ’Teknik & Design’ og ’Kultur’. Ydermere er ved at bevare så store andele af kvalitet- området ’Kulturs’ underkategorier medta- svurderinger, som det har været tilfældet get i nedenstående tabel, og her er der tale de foregående år. Da der er tale om en om totalscoren inden for hver enkelt kate- relativ kvalitetsvurdering, vil fremgang for gori. Tidligere har kategorien ’Brugerind- et site i princippet resultere i tilbagegang dragelse’ indgået, men da det ikke længere for andre sites. I 2011 er billedet ikke en- er et strategisk indsatsområde, og idet tydigt på tværs af de fire hovedområder, nettet på det område er stærkt forandret men undersøgelsen viser bl.a. fremgang efter Facebooks indtræden på markedet, for sites som YouTube, flere af de store er denne kategori udgået af målingen. dagblade og Facebook.

TABEL 18 Netbrugernes kvalitetsvurderinger af områder på dr.dk ANDEL TOPVURDERINGER I PCT. 2010 2011

Netsider generelt (samlet) 1 18 17 Nyhedsområdet (samlet) 2 19 18 Teknik & design (samlet) 3 13 14 Kultur (samlet) 4 21 22 Brugerinddragelse (samlet) 5 5 - Litteratur 6 23 22 Film 6 11 10 Kunst 6 21 20 Musik 6 12 13 Arkivstof (gamle artikler, lyd, video og billeder) 5 40 38

1 Indeholder: Billeder, Generelt at være opdateret, Relevant i min hverdag, Spil, Hjemmeside for børn, Hjemmeside for unge, Videoindhold, Netradio & At være underholdende. 2 Indeholder: Breaking news, Nyheder fra Danmark, Nyheder fra udlandet, Nyheder fra mit lokalområde, Gossip og nyt om de kendte, Vejr, Sport, Giver overblik over de vigtigste nyheder, Hurtig opdatering af nyhederne, En god blanding af underholdning og nyheder samt Dækning af store begivenheder. 3 Indeholder: Hurtigt og let at navigere på, Let at finde frem til det jeg leder efter, Flot design, Virker uden problemer, Udnytter muligheden for video og lyd & Muligheden for at tage indhold med mig. 4 Indeholder: Litteratur, Film, Kunst, Musik & Arkivstof. 5 Indeholder: Blogs, Debatter, Mulighed for at kommentere & Online fællesskaber/sociale netværk. 6 De fem underkategorier inden for området Kultur (Litteratur, Film, Kunst, Musik og Arkivstof) inkluderer alle topvurderinger. DRs public service redegørelse 2011 22

4.2 danskernes opfattelse af DR

Ud over det ovenfor beskrevne arbejde lene fokuserer mere direkte på danskernes vægter ikke så tungt i det samlede bil- med programkvalitet fra såvel bruger- som tilfredshed frem for vurdering af DRs evne lede, og det betyder, at nye initiativer og afsenderperspektiv fokuserer DR på, om inden for bestemte områder. styrkelse af særlige områder ofte ikke slår virksomheden gennem sit programudbud Figur 3 viser en relativ stor tilfredshed igennem i den generelle opfattelse af DR. og virke i øvrigt lever op til mere overord- med DRs medieindhold, idet 74 pct. svarer På tv er det bemærkelsesværdigt, at nede kvalitetskrav for bl.a. troværdighed i den høje ende af skalaen, dvs. mellem 7 og populære programmer opfattes som væ- og uafhængighed samt en række af de 10, svarende til at være tilfreds eller meget rende lige så vigtige som dansk dramatik, mere specifikke krav, som er formuleret tilfreds, hvilket er en mindre stigning ift. og at DR vurderes højt inden for begge til DR i Public Service-kontrakten. Til det 2010 hvor 70 pct. angav at være tilfreds områder. På dr.dk bemærkes især den høje formål gennemfører DR og Megafon hvert eller meget tilfreds. tilfredshed med nyheder og on demand år en public service image-undersøgelse De specifikke resultater viser, at DRs ind- tilbud sammenlignet med resten af de (PSI-undersøgelsen), som måler, hvorvidt sats vurderes højt i forhold til at give viden målte områder, men også de relativt høje DR i befolkningens øjne lever op til sine for- om, hvad der sker ude i verden. Derimod er vurderinger af vigtigheden på tværs af om- pligtelser som fælles public service medie- der efterslæb i vurderingen af DRs indsats råderne. På radio er tilfredsheden relativt og kulturinstitution, og i hvilken grad der i overfor vurderingen af områdets vigtighed, lav for de mere målgruppeafgrænsede det hele taget kan siges at være støtte og når det gælder evnen til at være åben for tilbud, mens niveauerne for nyheder og opbakning til tankerne bag public service. dialog med danskerne, til at afspejle hele musik er højere. Nedenfor ses resultaterne fra den del af Danmark og til at være kritisk vagthund. undersøgelsen, som kan siges at relatere Disse er i høj grad områder, som DR arbej- sig direkte til de krav, som stilles til DR i der på at styrke. den gældende public service-kontrakt. En række undersøgelser har vist, at dan- Et generelt træk er, at danskernes vur- skernes generelle opfattelse af DR er tæt Sådan læses figurerne dering af vigtigheden, både af DR generelt forbundet med deres opfattelse af DR TV, Spørgsmålene fra Public Service Image under- og af DRs rolle på de specifikke områder, DR1 og nyheder, især ’TV-Avisen’. DR1 er søgelsen er besvaret på en 10-punktsskala, hvor ligger højere end deres tilfredshed med den bredeste indgang til DR, og det indtryk, 1 er den dårligste og 10 den bedste vurdering. DRs indsats. Dette behøver ikke i sig selv at som hovedkanalen efterlader, sætter sit På alle spørgsmålene skal svarpersonerne være negativt for DR. En høj vurdering af tydelige præg på opfattelsen af hele DR. dels tage stilling til, hvor god DR samlet set er vigtigheden af DRs indsats kan således ses Derfor er det vigtigt, hvilke signaler DR1 til et bestemt område, f.eks. ”at sætte fokus som et udtryk for, at danskerne tillægger sender, og herunder hvordan ’TV-Avisen’ på vigtige samfundsemner og debatter”, dels institutionen og dens centrale indsats- opleves, da det har afsmittende effekt på angive graden af tilfredshed med DR TV, DR områder stor betydning. Yderligere ses hele DR. De følgende grafer for tv, radio og Radio eller dr.dk’s indsats inden for en række på det mest overordnede niveau, at den net viser, at nyheder er det område, som specifikke områder, f.eks. danske dramaserier. opfattede vigtighed for hele befolkningen høster den højeste grad af såvel tilfreds- Svarpersonerne skal også vurdere, hvor vigtigt er højere end vigtigheden for den enkelte hed som vigtighed på tværs af medier. det er ”for den danske befolkning som helhed”, (den midterste søjle i figur 3). Det støtter Generelt får DR høje vurderinger på de at DR, DR TV, DR Radio eller dr.dk sender eller klart tankegangen bag public service, at fleste kerneområder, og det gælder især gør disse ting. danskerne ikke kun tænker på sig selv, når områder med stor brugermæssig gen- Søjlerne viser den andel i procent, som har de skal vurdere DR. Metoden er i forhold til nemslagskraft og volumen i sendeplanen. svaret mellem 7 og 10 på 10-punktsskalaen. tidligere år ændret, således at spørgsmå- De smallere program- og indholdsområder DRs public service redegørelse 2011 23

FIGUR 3 DR samlet – overordnet tilfredshed og vigtighed ANDEL AF SVAR 7-10 PÅ 10-PUNKTS SKALA, PCT.

100

VIGTIGHED FOR VIGTIGHED FOR MIG OVERORDNET BEFOLKNING AF DRs OG MIN FAMILIE AF TILFREDSHED MED EKSISTENS SOM DRs EKSISTENS SOM DRs PROGRAMMER PUBLIC SEVICE- PUBLIC SEVICE- (RADIO, TV OG NET) INSTITUTION INSTITUTION

FIGUR 4 DR Samlet – vurering af Hvor god synes du DR er til... ANDEL AF SVAR 7-10 PÅ 10-PUNKTS SKALA, PCT. VIGTIGHED DRS INDSATS

100

VÆRE ÅBEN FOR AFSPEJLE HELE VÆRE KRITISK GIVE VIDEN OM HVAD SÆ T TE FO K US SÆTTE FOKUS PÅ DIALOG MED DANMARK OG VAGTH U N D OV ER DER SKER UDE I PÅ VIGTIGE DANSK SPROG OG DANSKERNE DANSKERNE MAGTHAVERNE VERDEN SAMFUNDSEMNER OG KULTUR DEBATTER

FIGUR 5 DR TV – vurdering af Hvor god er DR TV til at sende... ANDEL AF SVAR 7-10 PÅ 10-PUNKTS SKALA, PCT. VIGTIGHED TILFREDSHED

100

AFS PEJ L E POPULÆRE PROGRAMMER PROGRAMMER SMALLE DANSKE NYHEDER DANSK KULTUR DANSK MUSIK EGEN REGION/ PROGRAMMER TIL UNGE TIL BØRN SPORTSGRENE DRAMASERIER LANDSDEL DRs public service redegørelse 2011 24

FIGUR 6 DR Radio – vurdering af Hvor god er DR radio til at sende... ANDEL AF SVAR 7-10 PÅ 10-PUNKTS SKALA, PCT. VIGTIGHED TILFREDSHED

100

AFS PEJ L E RADIO TIL RADIO TIL DANSK KULTUR NYHEDER VARIATION AF DANSK MUSIK EGEN REGION/ UNGE BØRN MUSIKGENRER LANDSDEL

FIGUR 7 DR.dk – vurdering af Hvor god er dr.dk til at sende... ANDEL AF SVAR 7-10 PÅ 10-PUNKTS SKALA, PCT. VIGTIGHED TILFREDSHED

100

BRUGE DRS AFS PEJ L E EKSTR A INDHOLD TIL INDHOLD TIL SE OG HØRE NYHEDER INDHOLD PÅ EGEN REGION/ UDBYTTE AF UNGE BØRN PROGRAMMER MOBILTELEFONER LANDSDEL PROGRAMMERNE VIA INTERNET OG AN D R E PÅ TV OG RADIO BÆRBARE ENHEDER DRs public service redegørelse 2011 25

4.3 priser

Som supplement til den foregående gen- den digitale DR-kanal P6 Beat. Foruden ovennævnte uddelte DR i 2010 selv nemgang af kvalitetsvurderinger og af dan- FUJ-prisen for Foreningen for Undersø- 30 priser, bl.a. ’DRs Sprogpris’, ’Krygerpri- skernes opfattelse af DR følger nedenfor gende Journalistik til Jacob Kildetoft og sen’ og musikpriser som ’P2 Kunstnerpri- en gennemgang af en række af de priser, Tanja Nyrup Madsen for et P1-program sen’ og ’P3 Guld’. som DR har modtaget i 2011, da dette om fusk med elektronik-affald. kan være med til at illustrere, hvilke typer Krygerprisen 2011 til udenrigsjournalist programmer, DR kendes for i Danmark og i Thomas Ubbesen, DR Nyheder, for hans udlandet. reportager i radio og tv.

Tv Musik/Ensembler 12 førstepriser ved Producentfor- Musikanmelderringens Kunstnerpris eningens årlige danske tv-festival, bl.a. til soloklarinettist Olli Leppäniemi, DR til DR1-serien ’Gintberg på kanten’ SymfoniOrkestret. (Seerprisen), DR2-serien ’Læsegruppen Hæderspris fra Wilhelm Hansen Fonden Sundholm’ (Årets nyskabelse), ’Borgen’ til DR Symfoniorkestrets tidligere chef- (Bedste tv-drama) og ’Rytteriet’ på DR2 dirigent Thomas Dausgaard. (Bedste satire/comedy). Publicistprisen 2011 fra Den Danske Nye medier/dr.dk Publicistklub til debatværten Clement Førstepris fra organisationen Telecen- Kjersgaard. tre Europe til initiativet Seniorsurfda- TV Guld, den største danske dokumen- gen, arrangeret af bl.a. Digitaliserings- tarpris, fra Billed Bladet til instruktøren styrelsen, DR, Ældre Sagen og landets Sami Saif for dokumentaren ’Tommy’ om biblioteker for at give flere ældre deres popmusikeren Tommy Seebachs karriere net-debut, så de kan afprøve internet- og død. tets mange tilbud. Innovationspris ved Nordisk Barnemedie Festival til børne- og ungdomssatirese- Film med støtte fra DR rien ’Osman & Jeppe’. Oscar-pris og Golden Globe-pris til Hæderspris fra Landsforeningen Liv & Susanne Bier for ’Hævnen’ som Bedste Død til journalist Anders Agger for DR1- ikke-engelsksprogede film. serien ’Sømanden og Juristen’ om to BAFTA-pris til instruktør Niels Arden menneskers afsked med livet. Oplevs film ’Mænd der hader kvinder’ som Bedste ikke-engelsksprogede film. Radio Otte Robert-priser og tre Bodil-priser til Seks Prix Radio-priser ved den danske Tobias Lindholm & Michael Noers film ’R’: radiobranches årlige Radiodays-festival, En Robert-pris og en Bodil-pris til Su- bl.a. til faktatjek-programmet ’Detek- sanne Bier-filmen ’Hævnen’. tor’ på P1 med Thomas Buch-Andersen En Robert-pris og en Bodil-pris til Mikkel (Årets public service-program), ’Orien- Munch-Fals’ film ’Smukke mennesker’. tering’ på P1 som bedste program i En Robert-pris til Nicolas Winding Refns myldretiden (Årets drivetime-program), film ’Valhalla Rising’. temaudsendelsen ’1864’ på P4, tilrettelagt af DR Trekanten og DR Syd I alt modtog DR: (Årets event) og ’Go’ Morgen P3’ (Årets 43 priser til programmer, musik og an- morgenshow). dre udgivelser. Tre priser til P3-programmet ’Mads & 27 personlige priser til medarbejdere, Monopolet’ med Mads Steffensen som værter og andre medvirkende. vært. 87 priser til co-produktioner og film, Gaffa-pris fra musikmagasinet Gaffa til som DR økonomisk har støttet. DRs public service redegørelse 2011 26 DRs public service redegørelse 2011 27

5 DRs indhold på internettet m.v.

Krav til afrapportering Dr.dk og på dr.dk/mama er alt indhold fra tv og DR skal redegøre for: Dr.dk er et omfattende website, som un- radio samlet. DRs hovedindhold på internettet m.v. derstøtter DRs indhold på tv og radio, men Alle indholdsområder på dr.dk formid- som også tilbyder selvstændigt indhold les med en kombination af tekst, billeder, Krav til indhold inden for en række prioriterede områder. video og lyd samt med brug af de mulighe- DR skal tilbyde public service indhold på teknolo- Nyhedssiderne på dr.dk formidler der, nettet giver for brugerinvolvering og gineutralt grundlag og understøtte danskernes nationalt, regionalt og internationalt interaktion. brug af internettet. Således skal DR på nettet nyhedsstof og omfatter også sport, Udover selvstændigt indhold giver dr.dk tilbyde indhold, som bidrager til DRs public ser- kulturnyheder, politik og penge. En særlig brugerne mulighed for at se og høre DRs vice-formål, og som er redaktionelt begrundet, stor indsats i 2011 knyttede sig til folke- programmer live eller on demand. Alle tv og på lige fod med indhold på øvrige platforme. tingsvalget, hvor dr.dk tilbød en omfat- radiokanaler kan høres live på nettet, og DRs internetsted skal bl.a. indeholde program- tende valgdækning med bl.a. 14 forskellige on demand tilbuddene på både tv og radio relateret information, selvstændige nyheder, applikationer herunder: ’Find kandida- omfatter alle programmer, som DR har relevant indhold til børn og unge, muligheder terne’, ’Valgplakatgenerator’ og ’Askome- rettigheder til at stille til rådighed i kortere for brugerinteraktion og oplysning om DR samt ter’. Brugerne kunne også følge samtlige eller længere perioder. DR NU er navnet produktioner med lyd, billede og tekst. folketingspolitikere under valg-kampen, på DRs tv-player på dr.dk, og den udvikles DRs internetsted er inddelt i en række herunder følge med i hvad en given politi- løbende både indholdsmæssigt og funktio- hovedområder med undersider og kan bl.a. ker skrev i sociale medier, aviser m.v. nelt. I 2011 er DR HD blevet integreret i DR indeholde tjenester såsom on demand, simul-/ Sundhed er ligeledes et væsentligt NU på lige fod med de øvrige tv-kanaler, webcast af radio- og tv-programmer mv. Med indholdsområde, som dækker både råd og hvilket skete i forbindelse med lancering af udgangspunkt i DRs internetsted kan DR bl.a. vejledning om sund livsstil, de særlige for- ungesatsningen DR MAMA, hvor tv-pro- understøtte mobil brug af DRs indhold. hold der knytter sig til køn, alder og livs- grammerne er en del af sendefladen på DR situation, sygdom, behandlingsformer og HD. Rent teknisk blev DR NU forbedret med udviklingen inden for forskning i sundhed. kapitelinddeling af programmerne, hvilket Kulturområdet på dr.dk omfatter kultur- gør det let for brugerne at finde specifikke nyheder, bøger, læsegrupper, kunstklub- steder i et program, f.eks. et bestemt ber, film, musik, scenekunst m.v. indslag i ’TV-Avisen’. Børn og unge har selvstændige uni- Endelig er dr.dk hjemsted for ’DR Bo- verser på dr.dk, hvor DR Ramasjang og nanza’, der giver brugerne mulighed for at Oline henvender sig til store og små børn. gå på opdagelse i DRs arkiver. Indholdet på DR Ramasjang er en del af det samlede Bonanza omfatter historiske klip, nyheds- børneunivers, som indholdsmæssigt er tæt udsendelser, dokumentar, drama, musik, forbundet med indholdet på tv-kanalen DR portrætter og meget mere. Indholdet Ramasjang og DR Ramasjang Radio. Oline udbygges løbende, og Bonanza har i sin er et tilbud til de mindste internetbrugere. levetid vist mere end 20 millioner arkivklip DR MAMA er DRs tværmedielle ungebrand for danske brugere. DRs public service redegørelse 2011 28

Mobile terminaler breaking news. Eksempelvis var folketings- Antallet af mobile terminaler blandt valget et tema i nyheds-app’en. danskerne er voksende, og denne udvikling arbejder DR løbende på at understøtte. Åbne standarder Særligt er udbredelsen af smartphones DR har i udviklingen af dr.dk konstant inden for de seneste år vokset markant, fokus på at sikre bredest mulig adgang til hvilket har medført et stort udbud af indholdet for brugerne. Dette afspejles i apps, der giver målrettet adgang til indhold udviklingen af apps, hvor DR har valgt at på internettet. DR lancerede i november understøtte de to mest udbredte syste- 2010 en nyheds-app, som giver adgang til mer, Android og Apple (iOS), men også på nyhedsartikler på dr.dk, herunder adgang dr.dk, hvor der løbende tages hensyn til, til alle regionale nyheder samt mulighed for at brugerne ikke har installeret en række at se DR Update på mobilen. DR har siden hjælpeprogrammer som f.eks. Flash. Ud- foråret 2011 tilbudt en radio-app, som viklingen af den nye løsning for DR NU på giver adgang til at lytte til DRs radiokanaler smartphones og tablets er også sket med live på mobilen, og som tillige indeholder en udgangspunkt i en strategi om tilgænge- række programinformationer. Primo 2012 lighed og teknologineutralitet. DR NU er har DR præsenteret en løsning, der gør DR således udviklet i den nye internetstandard NU tilgængelig på smartphones og tablet HTML5, der sikrer, at løsningen kan anven- computere. des på tværs af apparater og styresyste- I 2011 benyttede DR også en app til at mer. understøtte programmet X Factor, hvilket Generelt arbejder DR for brug af åbne sammen med de ovenfor omtalte valg-apps standarder i sine teknologiske løsninger. er eksempler på, at apps kan benyttes i Dette gælder f.eks. i forbindelse med forbindelse med særlige programsats- indkøb af DRs nye CMS-system til vedli- ninger. I 2011 blev DR Update en del af geholdelse og redigering af dr.dk, hvor det nyheds-app’en, der tillige blev udvidet med har været en forudsætning, at systemet er muligheden for at lave særlige temaer og baseret på åbne standarder. DRs public service redegørelse 2011 29

6 DRs regionale radioprogramvirksomhed

Krav til afrapportering udtryk under Folketingsvalget, hvor DRs og ’P1 formiddag’ af henholdsvis DR Fyn DR skal redegøre for: distrikter ud over dækning i regionale og og DR Bornholm. På DRs adresse i Aarhus DRs regionale radioprogramvirksomhed. landsdækkende nyhedsudsendelser sendte produceres en række P1-programmer, 12 udgaver af ’ValgXtra’ fra hvert af DRs bl.a. ’Apropos’, ’Eksistens’, ’Netværket’, ni distrikter, regionale udgaver af ’Mød ’Danskernes Akademi’, ’P1 Feature’ og Partiet’ og regionale debatter. ’Mennesker og tro’. Derudover blev bl.a. DRs regionale radioprogramvirksomhed DR har i 2011 derudover styrket bru- ’Kulturguiden på P2 og, programmer til P5 afspejler hele landet både landsdækkende gerinddragelse og samfundsdebat i P4s produceret uden for hovedstadsområdet og regionalt og er med til at sikre, at DR regionale programmer, bl.a. med introduk- i 2011. er tæt på den regionale dagsorden i hele tion af en række nye debatelementer, hvor landet. regionens meningsdannere, politikere og DR sender og producerer radio fra hele kulturpersonligheder debatterede aktuelle landet. DRs 9 distrikter og 11 regionale emner i den bedste sendetid. DRs distrikter redaktioner har adresser i hele landet. Fra har i 2011 gennemført en række åbent hus DR Syd i Aabenraa over DR Trekanten i arrangementer og dialogarrangementer Fakta Vejle og DR Østjylland i Aarhus til DR Midt for områdets borgere. Fra flere af disse Regionale programmer og Vest i Holstebro og DR Nord i Ålborg. DR blev der sendt live i P4s regionale flade. P4 sender regionale nyheder på hverdage mel- er tilstede på øerne med DR Fyn i Odense, Dette var bl.a. tilfældet med et debatmøde lem 05.30 og 12.30 og igen fra 15.30 til 17.30. I DR Sjælland i Næstved, DR København i ho- mellem Nicolai Wammen og Lykke Friis, hvor weekenden sendes regionale nyheder mellem vedstadsområdet og sidst men ikke mindst Østjyllands Radio inviterede lytterne til 07.30 og 12.30. DR Bornholm i Rønne. DR har derudover at deltage personligt i debatmødet samt Regionale programmer sendes på hverdage mindre regionale redaktioner i Esbjerg og sendte reportager fra debatmødet i DR mellem 6.07 og 10.00 kun afbrudt af landsdæk- Holbæk, der sender regionale nyheder på Østjyllands regionale eftermiddagspro- kende Radio-aviser. I weekenden sendes regio- halve timer til eget område og i den øvrige gram. nale programmer fra 7.03 til 10.00. tid samsender med hhv. P4 Syd og P4 Sjæl- Derudover producerede DRs distrikter i Mandag til torsdag sender P4 en regional land. 2011 også P4s landsdækkende program- eftermiddagsflade fra 15.03 – 18.00, afbrudt En af distrikternes centrale opgaver er at mer, der kan høres i hele landet. P4- af landsdækkende Radioavis og Sport. Fredag producere regionale nyheder og aktuali- programmer som ’Formiddag på 4’eren’, sendes regionale programmer 16.10 – 18.00. tets-, debat- og trafikstof til P4s regionale ’Danmarksmester’ og ’Levende Lørdag’ er sendeflader samt nyhedsindslag til DRs alle eksempler på landsdækkende radio- nyhedsudsendelser på tv. Således blev P4 programmer, som produceres udenfor Sendetimer med regionale programmer i 2011 produceret af redaktioner fordelt hovedstaden. på radio over hele landet. P4 har regionale sende- En række af programmer til P1, P2, P5 og TIMER 2010 2011 flader morgen og eftermiddag og sender DR Ramasjang produceres ligeledes uden regionale nyheder på halve timer. for hovedstadsområdet. Således produce- Regionale programmer 20.272 20.147 P4s regionale forankring kom bl.a. til redes P1-programmerne ’Krause på tværs’ P4 i alt 27.222 27.430 DRs public service redegørelse 2011 30 DRs public service redegørelse 2011 31

7 nyheder

Krav til afrapportering 7.1 DR skal redegøre for: Omfanget af nyhedsudsendelser på tv og omfanget af nyhedsudsendelser på radio. DRs nationale, europæiske og internationale. tv og radio dækning, herunder DRs strategi for dæknin- gen. DRs nyheder på fremmedsprog. DR sendte i 2011 i alt 3.236 timers nyheder er ændret, så alle sendte nyhedstimer ind- i aftenfladen mellem klokken 17.00 og 24.00. går – mens man i tidligere år udelukkende Krav til indhold På DR1 omfatter nyhedstimerne hoved- opgjorde førstegangsudsendelser. Hele DR skal tilbyde nyheder på tv, radio, internet nyhedsudsendelserne ’TV-Avisen’ 18.30 og DR Updates flade fra 17.00 – 24.00 indgår og øvrige relevante platforme, der er tilpasset 21.00 samt den korte nyhedsopdatering dermed i opgørelsen, selvom der for en forskellige målgrupper for at sikre den bedste klokken 17.50. På DR2 indgår de faste ny- stor del er tale om genudsendelser af den udbredelse af nyheder til befolkningen. DR skal hedsprogrammer ’Deadline 17’ og ’Deadline samme korte nyhedsopdatering, som kører sende minimum 560 timers nyhedsudsendelser 22.30’, mens hele DR Updates flade fra i ’loop’. Renses opgørelsen for DR Updates årligt i tv mellem kl. 17 og kl. 24. Der skal i dette 17.00-24.00 indgår i opgørelsen. De faste genudsendelser, så der kun medtages den tidsrum være mindst en hovednyhedsudsendel- magasiner i DRs såkaldte nyhedstime kl. ti minutters live-nyhedsopdatering, der se. DR skal sende minimum 4425 timers nyheder 21.00-22.00 mandag-torsdag indgår ikke sendes en gang i timen på DR Updates af- årligt på radio. i opgørelsen af nyhedstimer, idet disse pro- tenflade, udgør det samlede antal nyheds- DRs nyhedsudsendelser skal have fokus på grammer er kategoriseret som ’Aktualitet timer på DRs kanaler 962 timer. kvalitet og væsentlighed og DR skal styrke og debat’. Set over hele døgnet sendte DR i alt 9.601 formidlingen af internationale perspektiver, Det bemærkes, at antallet af nyhedstimer timers nyheder i 2011. Ud over de oven- europæiske perspektiver, herunder i relation mellem 17.00 og 24.00 er væsentlig højere nævnte udsendelser er der primært tale til EU, samt nyheder fra hele landet. DRs end både det stillede krav i public service- om nyhedsudsendelser på DR Update samt nyhedsudsendelser skal tage særligt hensyn til kontrakten og end niveauet for tidligere de korte nyhedsudsendelser klokken 12.00 alsidighed og upartiskhed, herunder særligt i år. Dette skyldes, at opgørelsesmetoden i og 15.00 på DR1. forbindelse med valgdækningen, som skal være henhold til den nye public servicekontrakt fair. Baseret på DRs løbende nyhedsproduktion skal DR tilbyde opdaterede og relevante dag- lige nyheder med udgangspunkt i det danske TABEL 19 nyhedsbillede på de fire mest anvendte sprog Nyheder på tv blandt herboende indvandrere og flygtninge. På TIMER 2011 Krav tidspunktet for denne kontrakts indgåelse er disse sprog engelsk, arabisk, tyrkisk og somali. Nyhedstimer mellem 17.00 og 24.00 3.236 560 Nyhedstimer i alt 9.601 - DRs public service redegørelse 2011 32

Nyhedstimerne på radio afspejler det Det høje timetal, set i forhold til kravet, samlede antal sendetimer med nyheder på skyldes, at den digitale kanal DR Nyheder alle DRs kanaler opgjort på tværs af FM og indgår i opgørelsen. Idet den sender hele DAB/internet. DR sender faste nyhedsud- døgnet bidrager den med 8.760 nyheds- sendelser på alle sine FM-kanaler og på de timer. Kanalen videreføres, indtil sende- digitale kanaler P5, P6 Beat, P7 Mix og P8 muligheden skal afgives til anden aktør. Jazz. Derudover har DR i 2011 udsendt den I forbindelse med en eventuel lukning af digitale kanal ’DR Nyheder’, hvor der gen- kanalen vil antallet af nyhedstimer på radio udsendes nyheder udsendt på DRs øvrige falde til det niveau, som afspejles i kontrak- radiokanaler. tens krav.

TABEL 20 Nyheder på radio TIMER 2011 Krav

Nyhedstimer 15.553 4.425 DRs public service redegørelse 2011 33

7.2 DRs nationale, europæiske og internationale dækning

DR har som mål, at danskerne skal opleve, der opbygget et omfattende temasite, at DR har relevant nyhedsindhold til alle, og hvoraf flere elementer også var tilgænge- at nyhederne opleves som nærværende og lige i DRs nyheds-app til smartphones. engagerende. Strategisk er der fokus på Opprioritering af det internationale og at øge kvaliteten af DRs nyheder og dæk- det europæiske stof har fyldt meget i ningen af hele Danmark. Samtidig skal der 2011. Der er blevet ansat en globalkor- være flere historier med et europæisk og respondent, der kan rejse rundt og dække globalt perspektiv. aktuelle begivenheder i hele verden, og DR prioriterer både den nationale, euro- DR har udvidet sit netværk af såkaldte pæiske og internationale dækning højt i de stringere, dvs. et netværk af journalister faste nyhedsprogrammer på tv og radio og korrespondenter rundt om i verden, som samt inden for nyhedsområdet på dr.dk. også arbejder for andre medier. Herudover Den nationale dækning omfatter både de har DRs egne korrespondenter bidraget fælles nationale nyhedshistorier og dæk- med en styrket dækning af internationale ning af de regionale nyheder. Radioens P4 forhold i form af reportager og indslag i spiller en særlig rolle i forhold til at dække nyhedsprogrammerne. På DR2 kan det i alle områder af landet, hvilket sker i kraft øvrigt fremhæves, at halvdelen af ’Deadline af DRs distrikter, der producerer indslag til 17’ er udlandsstof. både de regionale flader på P4 og de lands- Generelt har udviklingen i 2011 betydet en dækkende nyheder på P4 og radioaviserne omfattende dækning af det arabiske forår, på de øvrige radiokanaler. Distrikterne hvor DR Nyheder var markant til stede og producerer på daglig basis også tv-nyheder leverede nyheder og reportager fra områ- til de landsdækkende nyhedsudsendelser – der, hvor kun ganske få andre medier rap- særligt ’TV-Avisen’ 18.30 og 21.00. porterede fra. Samtidig er EU-dækningen i I 2011 er det særligt relevant at frem- 2011 blevet styrket i kraft af DRs ansæt- hæve DRs dækning i forbindelse med telse af en korrespondent i Bruxelles, folketingsvalget, hvor DR under valgkam- hvilket har afspejlet sig i en både styrket pen udnyttede sin tilstedeværelse i hele og mere profileret dækning. DR har i alt 8 landet. Det gjorde det blandt andet muligt korrespondenter som dækker Bruxelles, at følge de enkelte kandidaters valgkamp i USA, Mellemøsten, Kina, England, Europa/ de enkelte valgkredse. Den særlige indsats Italien. DR har desuden et netværk af faste omkring valget kom også til udtryk i DRs stringere, der dækker Afrika, Paris, London, brug af alle medieplatforme, hvilket skabte Istanbul, Pakistan, Austin og Berlin. Dertil den mest omfattende valgdækning til dato. kan nævnes ca. 85 løse stringere/free- De teknologiske muligheder blev udnyttet lancejournalister, der har leveret indslag til langt bedre end tidligere, og på dr.dk blev DR Nyheder i 2011. DRs public service redegørelse 2011 34

7.3 DRs nyheder på fremmedsprog

DR har i 2011 tilbudt nyheder på fremmedsprog på dr.dk og tekst-tv. Brugerne finder denne særlige service via menupunktet ’Other Languages’ på www.dr.dk/nyheder. Her kan der læses nyheder på engelsk, arabisk, somalisk og tyrkisk. Nyhederne er udvalgte historier fra DRs løbende nyhedsproduktion til dr.dk og tekst-tv. DR benytter en ekstern leverandør til oversættelse af artiklerne. Antallet af artikler varierer med nyhedsstrømmen. Engelsk, arabisk, somalisk og tyrkisk er de mest anvendte sprog blandt herboende indvandrere og flygtninge, hvilket er udgangspunktet for prioriteringen af netop disse sprog. Der har i 2011 været fokus på samarbejdet med den eksterne leverandør for at sikre kvalitet og stabile leverancer. Tidligere års problemer med manglende leveringssikkerhed er således blevet løst, og DRs nyheder har været tilgængelige på alle prioriterede fremmedsprog gennem hele året. DRs public service redegørelse 2011 35

8 uddannelse og læring

Krav til afrapportering DRs indsats inden for uddannelse og læring kombination af forelæsninger, debatter og DR skal redegøre for: omfattede i 2011 de faste tv-programmer i dokumentarprogrammer. ’Danskernes Aka- DRs indsats indenfor uddannelse og læring serien ’Danskernes Akademi’ samt en række demi’ gik i luften i januar 2010 og er et tilbud på kanaler og platforme. kampagner og temaer, hvor DR søgte at udviklet med inspiration fra bl.a. TED.com, skabe opmærksomhed omkring væsentlige BBC Open University og Folkeuniversitet. Krav til indhold emner i både dedikerede programsatsninger DR skal fremme viden inden for en række og i sine faste programmer på tv og radio. Kampagner og temaer folkeoplysningstemaer og herigennem bidrage Herudover har DR sendt en række enkelt- På sitet dr.dk/undervisning er der i 2011 til direkte eller indirekte læring. DR skal sikre stående programmer og kortere serier, bl.a. blevet sat fokus på en række aktuelle tilbud på relevante platforme, herunder til den med et historisk perspektiv. På nettet har emner. Der er ikke tale om undervisnings- ressourcesvage del af befolkningen, der kan DR videreudviklet sit særlige undervisningsmateriale i traditionel forstand men i stimulere til uddannelse, og dermed supplere tilbud til folkeskoler og gymnasier, ligesom højere grad om indhold, der via oplysning relevante folkeoplysningstemaer, såsom f.eks. dr.dk/undervisning er brugt aktivt som DRs og information skal engagere og motivere viden om det danske sprog. DR skal bidrage til at åbne tilbud til alle interesserede danskere. brugerne til selv at handle. bygge bro over den digitale kløft i befolkningen Et af temaerne fra 2011 er ’Farvel til fir- ved at levere danske tilbud i et øget internatio- Danskernes Akademi maet’, der sætter fokus på udfordringerne nalt mediebillede. DRs tilbud inden for uddan- ’Danskernes Akademi’ er DRs gratis adgang i forbindelse med et generationsskifte i en nelse og læring kan tilrettelægges i form af bl.a. til læring. Med et revitaliseret website kan virksomhed. Det er erhvervsmanden Jens kampagner, internetaktiviteter mv. brugerne finde mere end 500 forelæsnin- Moberg, der i en række tv-programmer ger online med emner om alt fra sprog til, guider afgående virksomhedsejere og hvordan billedteknologi kan bruges til at håbefulde arvtagere mod et fornuftigt optimere visse sygehusopgaver. ’Dansker- generationsskifte. På sitet kan man, ud nes Akademi’ sender dagligt på DR2 – 2 over at se eller gense programmerne, også timer både eftermiddag og sen aften – finde gode råd til før, under og efter et hvor forelæsningerne kombineres med generationsskifte samt skrive til program- dokumentarer og reportager. DR sender mets brevkasse, hvis man har spørgsmål i også ’Danskernes Akademi’ på P1, hvor der forbindelse med et ejerskifte. mandag til fredag sendes et kort program Projektet ’Syngelyst’, er en kampagne, hver aften med en af de aktuelle forelæ- der i et 3-årigt forløb sætter sang i alle sere. De seneste 30 forelæsninger tilbydes afskygninger på dagsordenen blandt børn i øvrigt som Podcast. og unge. ’Små synger Sammen’ dagen blev ’Danskernes Akademi’ er produceret i afholdt for 3. gang den 15. september 2011 et samarbejde med universiteter og andre og børn i daginstitutioner over hele landet videnscentre med forskere, der brænder for sang med. ’Skolernes Sangdag’ blev afholdt at dele og formidle deres forskning i en bre- fredag før påske, og Isam B sang for ved dere sammenhæng. Sendefladen på tv er en den fælles morgensang i Aarhus Musikhus. DRs public service redegørelse 2011 36

Et arrangement, der i øvrigt blev transmit- uge har vært Emil Nørlund besøg af en gæst, DRs indsats overfor den ressourcesvage teret direkte på DR Ramasjang. der fortæller sin livshistorie live i radioen. del af befolkningen Det digitale sangskriverværksted, www. Sammen med gæsten får Emil Nørlund besøg DRs nyhedstilbud til læsesvage, websitet dr.dk/sangskriver, er ’Syngelysts’ tilbud af en professionel rådgiver eller psykolog, der dr.dk/ligetil, kom for alvor i gang i 2011. I til unge. Her kan unge uploade egne sange giver råd og vejledning til gæsten og til lytter- løbet af året har sitet mere end fordob- og få feedback fra hinanden og profes- ne. På dr.dk er ’Tværs’ en rådgivningsportal, let antallet af brugere og tallet er forsat sionelle mentorer som f.eks. Steffen hvor brugerne kan finde vejledning til, hvor stigende. Målet med sitet er at støtte Brandt, Kira Skov og Simon Kvamm. I 2011 de kan søge hjælp til deres problem hos et af og styrke læsesvages muligheder for at blev der i alt uploadet 815 sange. Søndag landets rådgivningscentre. ’Tværs’ er støttet følge med i døgnets væsentligste nyheder den 20. november blev der som en afslut- af Egmont Fonden. og samfundsmæssige debat. Projektet tende event afholdt sangskriverkoncert og er frem til udgangen af 2012 støttet af sangskriverdyst i Koncerthusets Studie 4. DRs tilbud til grundskoler Undervisningsministeriets Satspulje og Fire mentorer, som i løbet af året havde og gymnasiale uddannelser Integrationsministeriet. givet feedback på sangskrivernes sange, DR har i 2011 udviklet en række nye ind- DR gik i 2011 i samarbejde med Ældre optrådte med hver sin sangskriver, og de holdstilbud på sine tjenester til grundskoler Sagen, Ældremobiliseringen, Bibliotekerne unge dystede desuden om at blive valgt af og gymnasier: ’DR Skole’ og ’DR Gymnasium’. og Videnskabsministeriet sammen om en publikum som bedste sangskriver. Helt centralt står det omfattende materiale fælles ’Seniorsurfdag’. Formålet var at DR skabte også i 2011 en stor kampagne ’Klatværket’, der er et interaktivt under- invitere ældre, der ikke bruger computer med fokus på unge og druk. Kampagnen visningsmateriale til billedkunst i de yngste og internet, til at prøve det – og få lyst til omfattede en reportageserie på DR1, en klasser. Her kan eleverne gå på opdagelse mere. I den forbindelse producerede DR et Temalørdag på DR2, og dr.dk/sundhed kørte i over 100 anerkendte malerier, fotos, site, hvor hovedfokus var en digital skatte- et stort tema om emnet. P4 udnyttede den videoinstallationer og andre kunstværker. jagt. I skattejagten skulle den ældre besøge regionale tilstedeværelse, og ’Aftenshowet’ De kan lege med farver, lys og perspektiv fem danske hjemmesider, hvor man skulle beskæftigede sig over flere måneder med på den interaktive tavle, få inspiration til finde svarene på skattejagtens spørgsmål. unges massive alkoholforbrug. at arbejde med ler, akvarelmaling, papirklip Derudover kunne man på sitet finde gode På dr.dk/undervisning er der i 2011 pro- og skrammel eller lave deres egen udstil- råd og øvelser til både begynderen og den duceret en række sites med en bredere og ling med rigtige kunstværker og sende den let øvede computerbruger, og fik brugerne mere informativ vinkel. Eksempelvis ’Histo- til deres venner. ’Klatværket’ er blevet til for alvor lyst til at prøve mere, guidede riske haver’, der tager brugerne med på i samarbejde mellem DR Undervisning og sitet også de ældre videre til relevante en rejse i 300 års havehistorie i en række Statens Museum for Kunst med støtte fra kurser i lokalområdet. DR understøttede danske herregårdshaver. På sitet kan man Nordisk Kulturfond og Nordvisionsfonden. kampagnen på P4 og i ’Aftenshowet’ på læse om haverne, gå en virtuel tur i nogle DR Skole har også i 2011 forsøgt at tage DR1, og skabte hermed opmærksomhed i af haverne eller vælge at tage en podcast afsæt i aktuelle emner og DR produktioner. målgruppen, der ofte får deres primære med ud i de virkelige haver. Et eksempel er et undervisningsmateriale informationer fra radio og tv. I forbindelse med anden sæson af tv- udarbejdet i forbindelse med tv-program- DR har også gennem sine dokumentar- dramaserien ’Borgen’ blev der i 2011 lanceret serien ’Et liv uden stoffer’. programmer i 2011 sat fokus på udsatte en opdateret version af sitet ’Borgen i Også på DR Gymnasium er der i 2011 ud- grupper. Blandt andet gav ’Fortællingen virkeligheden’, der går bag om serien og for- viklet materialer, der tager afsæt i aktuelle om Rosa’ indblik i plejebørns svære valg, og tæller om virkelighedens politiske liv og spil tv-programmer. Her er der fx udarbejdet forklarede hvordan processen omkring det på Christiansborg. Hver uge i sendeperioden et undervisningsmateriale i relation til tv- at komme i familiepleje foregår. Et andet blev der publiceret et nyt emne i forlængelse programserien ’Blod, sved og T-shirts’. eksempel er ’Lykkelig ulykkelig’ en beret- af tv-serien som fx ’EU’, ’Danmark i krig’, ’Vel- Et af de store temaer på DR Gymnasium ning om depression, dens konsekvenser og færd’, ’Kriminalitet’ og ’Ulande’. Målgruppen i 2011 har været ’Det nye Afghanistan’, der videnskabens forskning i den. var dels alment interesserede voksne, dels med video, foto og tekst forsøger at give grundskole- og gymnasieskoler, der kunne et nuanceret og mere menneskeligt billede finde skræddersyet undervisningsmateriale af de civile afghaneres liv. Temaet er udar- Fakta og opgaver til temaerne. bejdet i samarbejde med iBureauet/Dag- Danskernes Akademi Disse sites er i høj grad programstøt- bladet Information og støttet af Danidas ’Danskernes Akademi’ sendes to timer hver tende, fordi man på nettet har kunnet oplysningsbevilling. eftermiddag på DR2 med genudsendelse sent finde uddybende informationer om emnet, Herudover har den sørste satsning på samme aften. Sendefladen er en kombination ekstra klip, links etc. og dermed efter eget DR Gymnasium i 2011 været en strukturel af forelæsninger, debatter og dokumentarpro- ønske har kunnet dykke yderligere ned i et og indholdsmæssig omlægning. Indholdet grammer. Danskernes Akademi sendes også på bestemt tema. er blevet restruktureret, sådan at det er P1, hvor der mandag til fredag sendes et kort mere pensumnært og nemt tilgængeligt i program med en af de aktuelle forelæsere. De Tværs undervisningssammenhæng. seneste 30 forelæsninger tilbydes som Podcast. Programmet ’Tværs’ er DRs længstlevende Helt centralt for både DR Skole og DR program for unge og har en karakter, som Gymnasium er fortsat de eksterne samar- gør det relevant at nævne i forhold til DRs bejder. DR samarbejder eksempelvis med Sendetimer Danskernes Akademi indsats inden for undervisning og læring. kunstmuseet Louisiana, Statens Museum TIMER 2010 2011 Programmet har været sendt siden 1972 for Kunst, Nordisk Ministerråd, Gyldendal, og blev i 2011 sendt søndag aften på P3 kl. Filminstituttet, Sex og Samfund og iBu- TV 419 645 20.00 – 21.00 under titlen ’Tværs på P3’. Hver reauet/Dagbladet Information. Radio 38 75 DRs public service redegørelse 2011 37

9 børn og beskyttelse af børn

Krav til afrapportering 9.1 DR skal redegøre for: DRs indsats over for børn på radio, tv og DRs indsats over for børn andre platforme, herunder forsøg med nyhedsformidling. DRs indsats for beskyttelse af børn. DR har med introduktionen af det tværme- indholdet kl. 17.00 på DR Ramasjang ikke Krav til indhold dielle univers DR Ramasjang gjort en stor egnede sig til de mindre børn. På baggrund DR skal fortsætte styrkelsen af sin indsats over indsats for at udvikle og styrke DRs tilbud af debatten valgte DR at gennemføre en for børn ved at udsende programmer og stille nye til børn. DR Ramasjang er en tv-kanal, digi- række programændringer, så DR Rama- tjenester til rådighed på relevante radio- og tv- tal radiokanal og et site på dr.dk. sjang klokken 17.00 nu tilbyder en række af kanaler samt øvrige platforme, som børn anven- Tv-kanalen DR Ramasjang sender fra DRs mest populære danske programmer, der, herunder tilbyde en dansk tilstedeværelse på kl. 06.00 til 20.30 eller 21.00 om aftenen, f.eks. ’Rosa fra Rouladegade’ og ’Hr. Skæg’. internettet. DR skal lægge vægt på dansksproget og henvender sig til målgruppen 3-10 år. DR øgede ved samme lejlighed informati- indhold. DR skal efter rådføring af relevante in- Sendefladen er tilrettelagt med udgangs- onsindsatsen overfor forældrene blandt teressenter i løbet af kontraktperioden etablere punkt i de små og stores dagsrytmer og andet ved et særligt informationspunkt på forsøg med nyhedsformidling for børn. koordineret med programfladen på DR1, dr.dk. Som resultat af programændringer hvor der fortsat sendes børneprogrammer og øget informationsindsats har DR efter- Beskyttelse af børn i morgentimerne og om eftermiddagen. følgende kunnet konstatere, at omlægnin- DR skal påse, at der ikke sendes programmer, DR1 sender cirka 4 ½ times børneprogram- gen er slået igennem hos seerne, og at de som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysi- mer dagligt på hverdage og i weekenden, mindre børn og deres forældre har vænnet ske, psykiske eller moralske udvikling, herunder og der er i planlægningen fokus på, at DR1 sig til, at børneudsendelserne klokken 17.00 navnlig programmer, som indeholder pornografi og DR Ramasjang sender komplementære nu ligger på DR Ramasjang. eller umotiveret vold, jf. bekendtgørelse om programmer. Konkret betyder det, at mens Lanceringen af DR Ramasjang har udvidet vedtægt for DR. DR1 sender småbørnsprogrammer kan DRs tilbud til børn ganske betragteligt. Tv- Andre programmer, som kan skade mindreåriges DR Ramasjang sende programmer til de kanalen prioriterer danske og nordiske pro- fysiske, psykiske eller moralske udvikling, må ikke 7-10-årige. grammer højt, men sender også indkøbte sendes, medmindre det ved valget af sendetids- I begyndelsen af 2011 gik DR bort fra at kvalitetsprogrammer og film fra den øvrige punkt eller ved tekniske foranstaltninger sikres, bruge titlen ’Fjernsyn for dig’, og DRs sen- verden. Alle udenlandske programmer på at mindreårige i udsendelsesområdet normalt ikke deplan blev omlagt, så børneprogrammer- DR Ramasjang er med dansk tale. Program- ser eller hører udsendelserne. Når programmerne ne, der tidligere blev sendt frem til kl. 18.00, planen er strukturelt bygget op omkring sendes i ukodet form, skal der forud for dem gives nu stopper klokken 17.00. Omlægningen mange visninger af de enkelte programmer, en akustisk advarsel, eller de skal under hele deres medførte, at småbørnene og deres foræl- hvilket er populært blandt ikke mindst de varighed være markeret med et visuelt symbol, jf. dre skulle skifte til DR Ramasjang efter kl. yngste seere, men det sikrer også, at de bekendtgørelse om vedtægt for DR. 17.00, hvilket gav anledning til debat i pres- populære programmer er let tilgængelige. sen. DR blev blandt andet kritiseret for, at DR Ramasjang sender fra tidlig morgen til DRs public service redegørelse 2011 38

aften, og de mange sendetimer betyder, at hvor børnene kan se og høre Ramasjang- Fakta de udenlandske programmer spiller en vig- programmer, men også deltage i f.eks. Børneprogrammer på tv tig rolle i sendefladen, og de bidrager både konkurrencer i ’Live fra Ramasjang’, finde DRs børneprogrammer sendes primært på DR1 med volumen og til at gøre DR Ramasjang underholdende spil, podcasts, m.m. DR har og DR Ramasjang. Sendefladen er tilrettelagt til et attraktivt tilbud til børnene, der også efter introduktionen af DR Ramasjang med udgangspunkt i de små og store børns er i stand til at klare sig i konkurrencen bibeholdt ’Oline’ på dr.dk, som henvender dagsrytmer, og sendeplanerne er koordineret, med de kommercielle børnekanaler. sig til de mindste og er et meget populært så DR Ramasjang sender programmer til de I 2011 er der lanceret en række nye og helt unikt dansk tilbud til de mindste store børn (7 – 10 år), når DR1 sender til de små danskproducerede programmer. Et mar- netbrugere og deres forældre. (3 – 6 år). DR Ramasjang sender børneprogram- kant tiltag er programmet ’Live fra Rama- mer hver dag fra kl. 06.00 til 20.30. På DR1 sjang’, som i 2011 rejste rundt og sendte Events sender børneprogrammer fra 6.00 til 8.30 og fra et nyt sted i Danmark hver dag. Andre I de senere år har DR skabt en række fra 16.00 – 17.00 i hverdagen og fra 6.00 – 12.00 eksempler på nye programmer er ’Ra- events, hvor børn forskellige steder i landet i weekenden. Antallet af sendetimer på DR1 masjangskolen’, hvor børneværten Jacob inviteres ind i DR Ramasjangs univers og udvides i sommerperioden og i efterårs-, påske- Riising spiller skoleinspektør på Ramasjang- kan møde kendte værter og figurer fra og juleferien. skolen, hvor fire børn i hvert program skal DRs børneprogrammer. Erfaringerne er til eksamen i forskellige fag, og hvor beløn- meget positive, da tilstedeværelsen ude ningen er billetter til årets fiktive skolefest. i landet og udenfor medierne bidrager til Sendetimer med børneprogrammer på tv Et andet eksempel er ’Cirkus Savsmuld’, en at skabe en tættere relation til børnene, TIMER 2010 2011 serie på 12 programmer, der handler om, som får nogle andre oplevelser og ikke hvor travlt der er i et cirkus, når vi andre mindst får mulighed for at lege med eller DR HD 1 2 tror, de holder fri. Det er et fiktivt cirkus, direkte deltage i aktiviteterne. I 2011 har DR K 21 1 hvor rollerne spilles af Signe Lindkvist, Se- DR i samarbejde med Muskelsvindfonden DR Ramasjang 4.945 5.001 bastian Klein, Søren Hauch-Fausbøll, Nikolaj arrangeret forestillingen ’Cirkus Summa- DR1 1.406 1.430 Kopernikus og Rasmus Bjerg. ’Historieti- rum’, som kunne opleves i både København DR2 2 0 men’ er en serie fra danske slotte og andre og Århus, og senere på tv. I ’Cirkus Sum- I alt 6.374 6.433 historiske steder. marum’ optrådte DR-figurer som f.eks. Hr. Blandt de nyindkøbte programmer Skæg og Bamse, og børnene kunne opleve sendt på DR1 eller DR Ramasjang er f.eks. DRs Big Band live som del af forestillingen. ’Inspector Gadget’ ’Spruttepatruljen’, ’Vic- MGP for børn er et andet eksempel på en torious’ samt ’Batman’. event, hvor DR ikke blot skaber et tv-show, men i samarbejde med kommunale musik- Ramasjang Radio skoler og kendte musikere har involveret På radio har børnene deres egen kanal, DR musikinteresserede børn i hele landet og Ramasjang Radio. Kanalen har sine egne således benyttet MGP som anledning til at radioværter og sender alle dage fra kl. 05- øge børns interesse for musik og involvere 21. Om formiddagen sendes programmer langt flere børn end de få, der i sidste ende henvendt til de mindre børn og eftermid- optræder i tv-showet. Det er også relevant dag og tidlig aften sendes programmer at nævne DRs engagement i kampagnen til de større børn. Børnene kan både høre ’Syngelyst’ i denne sammenhæng. historieoplæsning på kanalen og musik, som mange børn kan lide, både kendte børne- Forsøg med nyheder til børn sange og populære musiknumre i målgrup- DR har i 2011 igangsat et udviklingsprojekt pen. med henblik på at gennemføre forsøg med nyheder til børn. Forsøget vil blive gennem- Dr.dk/ramasjang ført i 2012 og indgå i børneuniverset DR DR Ramasjang er et univers på dr.dk, Ramasjang. DRs public service redegørelse 2011 39

9.2 beskyttelse af børn

Hensynet til børn i programlægningen link fra forsiden af dr.dk, som præsenterer at guide forældrene med en speak forud DR udsender dagligt på alle DRs medier en et overblik over DRs mange tilbud til de for udsendelsen. I relation til DRs egne lang række børnesikrede tilbud. Det gælder yngste på både DR1 og på DR Ramasjang. dramaproduktioner vurderer DR ligeledes, på børnekanalen DR Ramasjang fra kl. DR har også lanceret et særskilt forældre- hvorvidt det er relevant at advare før det 06.00-20.30 og hele døgnet på dr.dk/Rama- univers på dr.dk/Oline, hvor forældre kan enkelte afsnit, og hvilken grad af advarsel, sjang og på DR Ramasjang radio. Disse er blive inspireret til at bruge DRs børnetilbud der skal følge programmet og program- alle 100 pct. børnesikrede tilbud, hvor der og samtidig lære mere om, hvordan de teksten. DR anvender et system med fire aldrig vises reklamer, spots for voksenpro- sammen med Oline får en tryg og sikker standard-advarsler: grammer eller nyheder til voksne. start på nettet. DR har efter lanceringen af DR Rama- DR har i tre tilfælde i 2011 gjort en und- I. Uegnet for børn sjang i november 2009 sendt langt mere tagelse fra reglen om at DR Ramasjang II. Bør ikke ses af børn alene tv til børn, som er tilrettelagt på børnenes ikke sender indhold til voksne i tidsrummet III. Indeholder scener, som børn ikke bør se præmisser og medievaner. DR har således 06.00 – 20.30. Dette skete i forbindelse IV. Afsnittet indeholder scener, der kan både sendt børne-tv på DR Ramasjang og i med valget, hvor DR i henhold til public virke anstødelige særlige børnezoner på DR1. DR1s børne- service-kontrakten er forpligtet til at zoner er målrettet de mindste i målgrup- tegnsprogstolke sine valgprogrammer. Det er vigtigt at understege, at disse pen og indbefattede i 2011 DR Ramasjang DR havde i 2011 kun adgang til sendetid på advarsler ikke er ensbetydende med, at DR på alle hverdage fra kl. 06-08.30 og om tegnsprogskanalen i tidsrummet 17.00 – vurderer, at programmerne kan skade børn. eftermiddagen fra kl. 16.00-17.00, samt i 20.00, og DR var på den baggrund nødt til I efteråret 2011 viste DR 10 afsnit af weekenden fra kl. 06.00-08.30 og kl. 16.00- at finde en alternativ udsendelsesmulighed ’Borgen’, og her var vurderingen, at varsling 17.00. for tegnsprogstolkningen af de valgudsen- ikke var nødvendig. På både DR Ramasjang og i DR1s små- delser, der lå efter kl. 20.00. DR fandt i den I løbet af efteråret 2011 sendte DR 10 børnszoner er det børneredaktører med forbindelse, at hensynet til de hørehæm- afsnit af ’Broen’, hvor der blev varslet indgående kendskab til børn, som tilrette- medes adgang til valgudsendelser beretti- med ’Uegnet for børn’. Der var få klager lægger sendefladen. I tidsrummet for små- gede en undtagelse fra hovedreglen om at over sendetid for ’Broen’, hvoraf de fleste børnsprogrammer på DR1 spottes aldrig friholde DR Ramasjang fra voksenindhold. handlede om at DR ved en fejl ikke varslede for voksenprogrammer, og DR er særligt Idet DR efter 11. januar 2012 har adgang før afsnit 9, som blev sendt klokken 20.00. opmærksom på ikke at lancere eller mar- til sendetid på tegnsprogskanalen frem til Enkelte klagere mente endvidere, at afsnit- kedsføre programmer, som er målrettet klokken 21.00 vil DR ikke fremadrettet stå tet var direkte skadeligt for børn og derfor de ældre børn. Der lægges samtidig stor med tilsvarende udfordringer. En eventuel slet ikke burde sendes kl. 20.00 på DR1. DR vægt på, at de programmer, som ligger i anvendelse af DR Ramasjang til udsendelse beklagede, at der ikke var blevet varslet før overgangene mellem småbørnszonerne, har af tegnsprogstolkning vil således ligge uden udsendelsen men vurderede dog ikke, at et neutralt indhold, som de mindste også for kanalens sendeflade fra 06.00-20.30. afsnittet var skadeligt for børn. DR lagde kan se. i den forbindelse blandt andet vægt på, DR Ramasjang tilbyder programmer og Brug af varslinger at der var blevet foretaget godkendende indhold til alle børn i alderen 3-10 år. DR har DR udsender ikke programmer, der i alvorlig tests af serien. en helt naturlig grænse for, hvad børn kan grad kan skade mindreåriges fysiske, DR modtager fortsat klager over vold- og bør se og er meget opmærksom på at psykiske eller moralske udvikling. DR viser somme effekter og manglende hensyn til sikre hensynet til både de yngste og ældste udelukkende voldelige scener i fakta-, børn i programlægningen, typisk i forbin- i målgruppen. aktualitets- og nyhedsprogrammer, hvis de delse med voldsomme billeder. Eksempelvis De første erfaringer med Ramasjang- tjener et redaktionelt formål. I de tilfælde gav det flere klager, da ’TV-Avisen’ uvarslet kanalen har vist, at særligt småbørnsfor- hvor DR sender programindhold, der vurde- viste voldsomme billeder af Gadaffis død, ældre kan have svært ved at identificere, res at kunne virke skadeligt på mindreårige, og da DR Update viste billeder af forkullede hvornår der sendes programmer for de programsættes det efter kl. 21.00. lig fra Somalia. DR tilstræber i denne for- yngste. DR arbejder derfor til stadighed I tidsrum, hvor børn kan forventes at se bindelse fremadrettet at undgå sådanne med løbende at optimere og tydeliggøre programmer sammen med deres foræl- hændelser. kommunikationen til de yngste og deres dre, og hvor DR i henhold til sine interne forældre. Således blev der i begyndelsen af retningslinjer kan vise programmer, der Særlige initiativer 2011 etableret et særligt ’tv for små børn’ indeholder voldsommer scener, vælger DR DR er særdeles opmærksom på sine in- DRs public service redegørelse 2011 40

terne procedurer vedrørende programind- Osman’, som fortsat kritiseres for at stig- hold, programlægning, redigering, spots og matisere børn med særlige behov. Som re- varslinger i relation til beskyttelse af børn aktion på klagerne har serien ændret navn og mindreårige. I 2011 etablerede DR faste fra ’Specialklassen’ til ’Jeppe og Osman’ halvårlige statusmøder med repræsentan- og er flyttet mere ud af klasseværelset. ter fra alle kerneområder i DR, der arbejder Klager over voldsomt indhold i program- med beskyttelse af børn og mindreårige. mer som ’Nørd’ og ’Merlin’ tages ligeledes Formålet med statusmøderne er at sikre seriøst, men forekommer kun i et beske- et kontinuerligt, struktureret og tværor- dent omfang. DR har hele tiden for øje, at ganisatorisk fokus og samarbejde omkring målgruppen spænder vidt, og at indholdet arbejdet med DRs børnebeskyttelse og derfor skal tilpasses både små og store samtidig at opkvalificere og videreuddanne børn. Sendetidspunkter, varslinger før DRs medarbejdere. DR ønsker løbende at voldsomme programmer samt voldsomme føre dialog med eksterne børnesagkyndige spots og trailere i børnezonen blev desuden eksperter og inviterede derfor i august behandlet grundigt på mødet, og løsnings- 2011 Katrine Munch fra Børnerådet til forslag vil fortsat være på dagsordenen på statusmødet, for at holde et oplæg om, fremtidige møder. hvordan vold i medier påvirker børn. Bag- Som følge af det planlagte pilotforsøg grund var blandt andet tragedien i Oslo d. med ’Nyheder for Børn’, vil statusmøderne 22. juli, som fyldte meget på alle DRs flader. også danne grundlag for diskussion og Yderligere inviterede DR Kuno Sørensen, varetagelse af relevante problemstillinger psykolog ved Red Barnet, til at holde et såsom sendetidspunkt samt test af nyhe- oplæg om formidling af sex i medierne i dernes form og indhold. relation til børn op til lanceringen af det DR har desuden etableret en vidensbank i nye ungdomsmagasin, ’Sexministeriet’ på DR, som samler de væsentligste interne og DR HD i september 2011. eksterne materialer vedrørende børnebe- På statusmøderne diskuteres desuden skyttelse. Målet med vidensbanken er at klagehenvendelser fra seerne, og hvordan understøtte systematisk vidensdeling på DR kan eller har løst de pågældende sager. tværs af DR og sikre et stærkt fokus på På mødet d. 15. december 2011 blev der børnebeskyttelse hos DRs medarbejdere, blandt andet diskuteret klager over indhold der kun i perioder producerer programmer på DR Ramasjang, herunder ’Jeppe og til børn. DRs public service redegørelse 2011 41

10 unge

Krav til afrapportering DR har som led i en overordnet plan for at af en række fremtrædende politikere og DR skal redegøre for: styrke indsatsen overfor unge lanceret DR har skabt debat om politik og andre aktuelle DRs indsats over for unge og hvordan DR er MAMA, et tværmedielt brand, som i 2011 emner. I forbindelse med folketingsvalget blevet brugt af målgruppen, herunder i for- bestod af en flade på DR HD på 1-3 timer sendte DR også programmet ’Perlevenner hold til formidlingen af aktuelle samfunds- dagligt, en 24-timers digital radiokanal på Borgen’ hvor de unge reportere Biilo og mæssige forhold. samt sites på dr.dk. DR MAMA blev lanceret T interviewede partilederne, der fik lejlighed d. 15. september. til at fortælle om deres politik. Valgkampen Krav til indhold blev i øvrigt dækket i programmet ’Lige DR skal fortsat have tilbud, der appellerer DR MAMA på DR HD efter Deadline’ på DR2, hvor politikere hver til unge på tv og øvrige relevante platforme. På DR HD sendte DR MAMA i 2011 både aften blev inviteret i studiet og i et satirisk DR skal arbejde for at styrke sin relevans danske programmer og indkøbte udenland- og underholdende format diskuterede i målgruppen på tværs af medier og sikre ske dokumentar- og fiktionsserier og film. mærkesager m.v. på en måde, som appel- indholdsmæssigt fokus på unges interesser. I DRs mål er at skabe en ny attraktiv ramme lerede til unge. løbet af kontraktperioden skal DR lave public for indhold til den unge målgruppe, som DR MAMA beskæftiger sig med popu- service-indhold på DR HD, der bl.a. formidler generelt er stærkt orienteret mod bl.a. lærkultur i programmet ’Populær’, hvor aktuelle samfundsmæssige forhold på de unges programserier på de kommercielle kanaler. markante værter anmelder, analyserer og præmisser. DR har udviklet en række nye program- diskuterer film, musik, mode, spil, tv, events mer, som beskæftiger sig med aktuelle – emner, som optager mange unge. Det samfundsmæssige emner, populærkultur, mest omtalte og mest sete program på DR subkulturer, de unges egen forskelligartede MAMAs tv-flade var ’Sexministeriet’. Pro- virkelighed, satire og seksualitet. grammet beskæftigede sig med de spørgs- Det samfundsmæssige perspektiv er mål og dilemmaer vedrørende sex, som unge stærkt i programserien ’I virkeligheden’, står overfor, og der var plads til både de som via små portrætter og dokumen- helt almindelige overvejelser og de spørgs- tarprogrammer giver indblik i forskellige mål, som ofte er grænseoverskridende at unges virkelighed. Programserien har fulgt diskutere blandt de unge selv. Seerne var muslimske piger på bytur, lesbiske piger, der aktive bidragsydere til programmet via dr.dk er blevet udstødt af familien, en pige, der og Facebook. Emil Thorup var den markante har sat ungdomslivet på pause for at passe vært, som også udfordrede sine egne græn- sin syge mor, og mange andre personlige ser i en række faste indslag i programmet. historier. Fælles for programmerne er, at de De indkøbte udenlandske programmer beskæftiger sig med unges drømme, tanker, omfatter bl.a. serien ’Work of Art’, hvor unge valg, vrede, dybsindighed og overbevisninger. dygtige kunstnere er samlet i et talent- De aktuelle politiske temaer er blevet be- program, hvor nye værker bliver til, og hvor handlet i det faste satiriske program ’Lan- kunstnerne hver uge får en opgave, som geberg’. Programmet har bl.a. haft besøg kompetente dommere skal vurdere. DR DRs public service redegørelse 2011 42

MAMA har også introduceret den populære give brugerne mulighed for at bidrage til amerikanske musicalkomedie ’Glee’, som DR MAMAs programmer, f.eks. Sexministe- handler om showkoret New Directions på den riet – både på dr.dk og via Facebook. opdigtede William McKinley High School i Lime, Ohio. Ligesom på DR Ramasjang er strate- Unges brug af DR gien at kombinere stærke nyproducerede Unge er den målgruppe, som DR generelt programmer med internationalt indhold i høj har sværest ved at nå. Dette gælder sær- kvalitet, der er i tråd med DRs public service- ligt på tv, hvor tilbuddet fra de kommerciel- værdier. le kanaler har godt fat i de unge. Selv med et markant initiativ som DR MAMA er dette MAMA RADIO ikke noget DR kan ændre på kort sigt. Det Programmerne på DR MAMA Radio beskæf- kræver længere tid. tiger sig med alt fra kærlighed, forbrug, DR MAMAs programmer på DR HD havde uddannelse og sex til politik. I programmerne en dækning på 9 pct. blandt de 11-25-årige diskuteres aktuelle emner, og der er plads til i 2011 (uge 38-52). DR TVs samlede dækning humor og underholdning. Musikalsk præ- blandt unge løftes dog betragtelig af de senterer kanalen ny pop i alle afskygninger brede programmer, som f.eks. ’X Factor’ og samt urban, clubmusik og rockhits. Kanalen DRs søndagsdramaer. Den ugentlige dæk- har med succes indtaget rollen som DRs nye ning i aldersgruppen 15-25 år nåede 70 pct. ungekanal på radio, og er hermed blevet det på DR TV, og på dr.dk er dækningen med ønskede supplement til de genreorienterede 19,8 pct. på niveau med gennemsnittet i alle musikkanaler og P3, som primært henvender aldersgrupper. DR MAMA Radio har opnået sig til målgruppen mellem 20 og 40 år. en dækning på 7 pct. (uge 38-52 2011), og lyttertallet lå ved årsskiftet på ca. 175.000 MAMA på dr.dk ugentlige lyttere. I 2011 har dr.dk spillet en vigtig rolle for Samlet har DR med omlægningen af DR MAMA i forhold til at sikre, at unge ungeindholdet skabt en ny ramme inden for har mulighed for at se og høre DRs nye hvilket både egenproducerede og indkøbte programmer på radio og tv. DR HD har den programmer kan sendes. Målet er en gradvis laveste udbredelse blandt DRs tv-kanaler, styrkelse af DRs position blandt de unge hvilket skyldes kravet om HD-modtagelse, over de kommende år, både opgjort i seere, og at kanalen ikke er omfattet af must lyttere og brugere, samt i et gradvist bedre carry-bestemmelsen. Muligheden for at se image blandt unge. Hvor DRs primære og lytte til MAMA-programmerne på dr.dk/ ungdomsprogram i de senere år har været mama er derfor prioriteret højt. DR HD musikvideoprogrammet ’Boogie’, giver DR blev af samme årsag tilføjet til DR NU’s live MAMA unge mulighed for se, lytte og læse streaming ved lanceringen af DR MAMA. kvalitetsindhold formidlet på de unges betin- Internettet er desuden blev udnyttet til at gelser inden for en række forskellige genrer.

Fakta Programmer til unge på tv Frem til 2011 var DRs vigtigste program målret- tet den unge målgruppe musikprogrammet ’Boogie’, der blev sendt på DR1. Efter lancering af DR MAMA er DR HD det nye hjemsted for DRs ungeindhold, hvor der sendes 1-3 timer unge-tv dagligt. Det bemærkes, at timetallet for 2011 nedenfor afspejler, at DR MAMA først blev lanceret i september, og at der således ikke er tale om et fuldt år.

Timer med programmer til unge på tv

TIMER 2010 2011

DR HD - 471,0 DR K 18,9 2,9 DR Ramasjang 42,4 12,8 DR1 601,3 29,7 DR2 1,1 1,7 I alt 663,7 518,1 DRs public service redegørelse 2011 43

11 dansk dramatik

Krav til afrapportering 11.1 DR skal redegøre for: Omfanget af timer med nyproduceret dansk timer med nyproduceret dansk dramatik på radio. Omfanget af timer med nyproduceret dansk dramatik på radio dramatik på tv. DRs indsats inden for dansk dramatik, herunder historisk drama og børnedramatik. DR nyproducerede 31 timers radiodramatik tv er det meget omkostningsfuldt at skabe Krav til indhold i 2011. Med radiodrama giver DR et meget historisk dramatik, men på radioen kan DR DR skal videreføre omfanget af nyproduceret væsentligt bidrag til den nyskrevne danske dykke ned i danskernes fælles historie kun dansk dramatik på radio og tv samt have tilbud dramatik, og gør det i en form, der involve- ved hjælp af lyd, stemmer og musik, og så på øvrige relevante platforme. Kravet til dansk rer medvirken af mange forskellige danske er det op til lytterne selv at sætte billeder dramatik var i forrige kontraktperiode på ca. skuespillere. Målet har i 2011 været at på. 20 førstegangstimer på tv og ca. 30 første- tilbyde et varieret udbud af radiodramatik Selvom al radiodramatik nu bliver sendt gangstimer på radio i gennemsnit om året. Disse til forskellige lyttergrupper. på P1, har mange nye lyttere fået ørerne niveauer skal således videreføres. I 2011 har man blandt andet kunnet høre 6 op for Radiodrama via podcast. Serier som DR har i kontraktperioden fået tilført 100 mio. noveller af Tove Ditlevsen dramatiseret af gyseren ’Hjemsøgt’ skrevet og instrueret kr. med henblik på produktion af en historisk fem forskellige danske dramatikere og med af Pelle Møller, og dokudrama-formatet dramaserie, der kan give danskerne kendskab skuespillere som Nicolas Bro, Ulla Henning- ’Efterskælv’ om finanskrisens rystelser til vigtige begivenheder i Danmarkshistorien. DR sen og Troels Lyby. med blandt andre Cecilie Stenspil, Henning skal i kontraktperioden desuden have fokus på Radiodrama har i 2011 desuden satset på Jensen og Carsten Bjørnlund har podcast- børnedramatik. historisk dramatik i blandt andre serierne lytterne taget godt imod. ’Kongens Kærlighed’ om 3 kongers elskerin- Samlet har Radiodrama gennem de der op igennem Danmarkshistorien; og ’Pe- senere år fået flere lyttere samtidig med, ter Gruppen’, der afdækkede tysk terror på at kunstartens grænser konstant bliver dansk jord under 2. verdenskrig. På film og afprøvet.

TABEL 21 Nyproduceret dansk dramatik på radio TIMER Gennemsnit 2007-2010 2011 Krav 1

Førstegangstimer med radiodramatik 32 30,9 30

1 Årligt gennemsnit set over hele kontraktperioden. DRs public service redegørelse 2011 44

11.2 timer med nyproduceret dansk dramatik på tv

I 2011 viste DR nyproduceret dansk prime som DRs danske dramatik, men som ikke time-dramatik i både forårs og efter- fremgår af ovenstående opgørelse, idet årssæsonen. Det faste sendetidspunkt der ikke er tale om en ren dansk produktion. kl. 20.00 søndag er fastholdt som det primære sendetidspunkt for DRs danske DRs dramaserier i 2011 dramatik, og samlet sendte DR 20 afsnit 2. januar 2011 var der premiere på ko- nyproduceret dansk primetime dramatik i medieserien ’Lykke’, der også er blevet 2011, hvilket giver et timetal på 19,1. præsenteret som en ’depressionskomedie’. Som det fremgår af tabel 22 ligger Hovedrollen Lykke forsøger at finde lykken antallet af timer med nyproduceret dansk gennem karrieren, mens tvillingebroderen dramatik i 2011 på niveau med det årlige søger den gennem kærligheden. Serien er gennemsnitskrav i public service-kon- skrevet af Stig Thorsbo og Hanna Lundblad. trakten men under det årlige gennemsnit I efteråret 2011 viste DR1 sæson 2 af i den tidligere kontraktperiode. Dette er ’Borgen’, der fortæller en fiktiv historie om ikke et udtryk for, at DR har nedpriorite- livet på Christiansborg. Serien fik stor opret dramaområdet men afspejler blot, at bakning fra de danske seere, men har også antallet af sendetimer med dansk dramatik opnået stor international anerkendelse og varierer fra år til år. Mens søndagsdra- er blevet solgt til en lang række lande, som matikken således har ligget fast igennem nu viser serien med stor succes. ’Borgen’ flere år, er julekalendere, børnedramatik og er skabt og skrevet af hovedforfatteren familiedramatik ikke en fast del af de årlige Adam Price og hans to medforfattere programplaner. I 2011 genudsendte DR ju- Jeppe Gjervig Gram og Tobias Lindholm. lekalenderen ’Jul i Grønland’, og sendte ikke Ud over den rent danske dramatik sendte nyproduceret familiedramatik. Anderledes DR som nævnt ovenfor seks afsnit af dra- ser det ud i 2012, hvor der sendes både maserien ’Broen’ i 2011. Serien er en dansk- det nye danske familiedrama, ’Limbo’ og en svensk co-produktion, hvor instruktøren er nyproduceret julekalender til børn udviklet dansk, hovedforfatteren er svensk, holdet af makkerparret Wikke & Rasmussen. An- og skuespillerne er 50/50 dansk/svensk. tallet af timer med nyproduceret dramatik ’Broen’ er produceret af Bo Ehrhardt, vil derfor ligge væsentlig højere i 2012 end Nimbus Film fra Danmark og Anders Land- i 2011. Det skal samtidig bemærkes, at DR i stöm, Filmlance International fra Sverige i 2011 sendte den dansk-svenske serie ’Bro- samarbejde med bl.a. SVT og DR. en’, der er produceret i samme høje kvalitet

TABEL 22 Nyproduceret dansk dramatik på tv TIMER Gennemsnit 2007-2010 2011 Krav 1

Førstegangstimer med dansk dramatik på tv 30 19,1 20

1 Årligt gennemsnit set over hele kontraktperioden. DRs public service redegørelse 2011 45

11.3 DRs indsats inden for dansk dramatik

I 2011 har op til 1,6 mio. danskere fulgt DRs søndagsdramatik på DR1. Samtidig har DRs dramaer også i 2011 høstet priser ved de internationale filmfestivaler. ’Borgen’ og ’Forbrydelsen’ er solgt til visning i mange lande, herunder England, hvor serierne har fået stor omtale og meget høje seertal for udenlandske fiktionsserier. Herhjemme er DRs dramaserier blandt de mest sete tv-programmer, og samlet vidner resultaterne om, at DR i en længere årrække har prioriteret den danske dramatik meget højt i både sendefladen og i prioriteringen af ressourcer til området. DR forsøger med søndagsdramaerne at udvikle originalt fortalte historier til danskerne om danskerne. Arbejdet sker ud fra tanken om den dobbelte historie, hvor historien indeholder et socialt/etisk lag, der spejler tidens problemstillinger for danskerne og giver bud på, hvordan vi håndterer disse. Historierne udvikles ud fra ’One Vision’, hvor forfatteren er omdrej- ningspunkt for udviklingen af historien. DR skal i PS-kontraktperioden producere en ny historisk dramaserie. Serien er under udvikling og vil tage udgangspunkt i begivenhederne i 1864. Serien vil forment- lig være færdig til udsendelse på DR TV i jubilæumsåret 2014. DRs public service redegørelse 2011 46 DRs public service redegørelse 2011 47

12 dansk musik

Krav til afrapportering Ensembler blandt andet er med til at sikre vækstlaget DR skal redegøre for: Som led i sine aktiviteter på musikområdet skal på musikscenen. Mere end en tredjedel af Omfanget af dansk musik på radio. DR drive følgende kor og ensembler: DR Symfo- P3-musikken er dansk. DR deltager aktivt Omfanget af timer med dansk musik på tv. niOrkestret, DR UnderholdningsOrkestret, DR i musiklivet ved at være på f.eks. Roskilde Indsatsen inden for klassisk musik. Big Bandet, DR Koncertkoret, DR VokalEnsem- Festivalen samt med egne initiativer som DRs ensemblers koncertvirksomhed og blet og DR PigeKoret. Herudover tilbyder DR en ’Spil Dansk Dagen’ og ’KarriereKanonen’. transmissioner. række aktiviteter på musikområdet, der henven- På P4, som er den kanal flest danskere DRs bidrag til dansk musikliv. der sig særligt til børn og unge. lytter til, er næsten hvert andet afspil- DR skal styrke DRs ensembler gennem let nummer af dansk oprindelse. På P5 Krav til indhold formidling af den musik, der spilles i koncertsa- tilbyder DR lytterne musikgenrer og danske DR skal øge omfanget af dansk musik i sit len. DR skal tilstræbe, at så mange koncerter kunstnere, som man sjældent hører andre samlede udbud på radio og tv over kontrakt- med DRs ensembler i Koncerthuset som muligt steder i det danske radiolandskab: Viser, perioden. DRs indsats skal tage udgangspunkt udsendes på minimum ét af DRs medier. dansktop, traditionel jazz, schlagere, ope- i, at DR samlet set i forrige kontraktperiode retter og musicals m.m. P6 Beat skal være sendte ca. 35 pct. dansk musik på P2, P3 og P4 i kanalen med den alternative rytmiske musik gennemsnit og 90 førstegangstimer med dansk i Danmark, og det er her muligt at høre en musik på DR1 og DR2 i gennemsnit om året. Radio lang række danske bands og artister, der DR skal spille mere dansk musik på radio ved DR har i løbet af 2011 omlagt sine digitale ikke findes på mainstream-kanalerne. P7 årligt at tilbyde en høj andel af dansk musik radiokanaler, hvilket bl.a. er gjort for at Mix søger at blive danskernes foretrukne på minimum 30 pct. i gennemsnit på tværs af styrke formidlingen af den danske musik. indgang til populærkulturens fællesskab, og alle musikbårne radiokanaler. Det skal i den Alle DRs radiokanaler, med undtagelse af derfor spilles en lang række af de danske forbindelse sikres, at andelen af dansk musik P1 og DR Nyheder, indeholder musik, og mainstreambands – og sangere. Endelig videreføres på de musikbårne FM-kanaler. DR den danske musik prioriteres højt på såvel bliver dansk jazz formidlet og spillet på P8 skal årligt sende minimum 100 timer program- FM som DAB. DR dækker bredt i forhold til Jazz. mer om dansk musik på tv i gennemsnit over musikkens forskellige genrer, og målgrup- På tværs af alle radiokanaler spiller DR i kontraktperioden. DR skal desuden aktivt sti- perne til de enkelte kanaler afspejler også gennemsnit 37 pct. dansk musik, mens gen- mulere dansk musikliv samt stille dansk musik til forskellige musikprofiler. nemsnittet for FM isoleret set er 38 pct. rådighed på egnede platforme. DR skal samtidig DR spiller en høj andel af dansk musik og styrke formidlingen af klassisk musik. deltager aktivt i forhold til at styrke den levende musik. Stort set alle public service- koncerter fra DR Koncerthuset trans- TABEL 23 mitteres således på P2, hvor næsten en Andelen af dansk musik på radio tredjedel af den spillede musik er dansk. PCT. 2011 Krav P3 er foregangskanal for den nye musik og de nye tendenser inden for musikken og FM 38 35 sender en stor mængde dansk musik, som- DR Total 37 30 DRs public service redegørelse 2011 48

Tv Wagners operacyklus, ’Niebelungens Ring’ fundet vej til P2 er ’Jensen og Musikken’, DR har i 2011 sendt 135,2 førstegangsti- over 4 programmer. ’Natsværmeren’ og ’Mit sted’, der på hver mer med dansk musik på tv. sin måde har fokus på formidling overfor På DR1 omfatter programmerne indenfor Klassisk musik både eksisterende og potentielle lyttere dansk musik blandt andet ’Kronprisepar- DR har i de senere år styrket formidlingen af den klassiske musik. ’Jensen og Musik- rets priser 2011’, ’MGP 2011’, ’X Factor’ af den klassiske musik og herunder arbej- ken’ udgør ’broen’ mellem P1 og P2 kl. 18.10 og ’Maestro’ med DRs symfoniorkester. det ud fra en målsætning om, at Koncert- (hvor P1s FM-frekvens overtages af P2) og I 2011 har DR1 desuden hyldet de danske huset og ensemblernes public service- præsenterer gode historier og skarpe mu- sangskrivere med showet: ’Når lyset bryder aktiviteter skal tilrettelægges med henblik sikvalg fra den klassiske musiks cirkler og frem’, som blev sendt fra Koncerthuset på udsendelse på DRs medier. Formidlingen omegn, hvor ’Natsværmeren’ i højere grad med deltagelse af både etablerede stjerner af klassisk musik blev øget markant fra er et stemningsbåret musikprogram, som og nye danske sangskrivertalenter. DR1 2009, hvor faste klassiske koncerter blev lytteren kan hvile ørerne ved, når dagen er præsenterede også den årligt tilbageven- introduceret på DR2. Før 2009 blev der ved at være slut. ’Mit Sted’ præsenterer dende koncert ’Så syng da Danmark’, hvor typisk sendt anslået 2-3 koncerter på tv musikere og sangere fra DRs egne ensem- DRs koncertsal fyldes med fællessang om året, men efter introduktionen af faste bler, så lytterne har mulighed for at opleve under ledelse af Michael Bojesen og med ugentlige koncerter har den klassiske musik medlemmerne som enkeltindivider. Således opbakning af DR VokalEnsemblet. fået en fast tilstedeværelse på tv. I 2011 står programmet også for at etablere en DR2s dækning af den danske musik har i er koncerterne flyttet til DR K under titlen forbindelse mellem radiolytterne og livet 2011 blandt andet omfattet den klassiske ’DR K Klassisk’, og det har betydet en yder- bag den klassiske musiks kulisser i DR. Her- musikkonkurrence for unge talenter ’Spil ligere styrkelse af formidlingen af klassisk udover er ’P2 koncerten’, der sender hver for livet’, dækningen af Roskilde Festivalen musik, da programmerne hermed er flyttet aften kl. 19.30, blevet omlagt redaktionelt, 2011 i et særligt DR2 Tema og hyldesten fra et sendetidspunkt om eftermiddagen og har ud over den faste tilstedeværelse til den nye danske musik i prisshowet og til primetime søndag kl. 20.00. ved koncerterne i Koncerthuset bl.a. også koncerten ’P3 Guld’. Herudover har DR2 Radio er fortsat det vigtigste medie fået mere fokus på koncerter fra udlandet. sat fokus på den ældre danske popmusik for formidlingen af den klassiske musik. P2 har i øvrigt i september 2011 opret- i programserien ’Landeplagen’, som går DRs primære radiokanal for den klassiske tet P2 klubben, som er et fællesskab for tilbage i tiden og undersøger musikalske musik er P2, hvor den klassiske musik i 2011 P2-lyttere, der modtager tilbud om diverse ørehængere. udgjorde 63 pct. af sendefladen. Blandt klub-arrangementer, koncertinformation På DR K præsenteres den danske musik P2s programmer er den traditionsrige mm., og som nu tæller godt 3.000 med- i den faste senderække af klassiske kon- torsdagskoncert, som er blevet udsendt lemmer. Klubben afspejler sig også fysisk certer med DRs ensembler ’DR K Klassisk’. siden 1933. P2s rolle for den klassiske mu- i form af lytterklubber rundt omkring på Dansk musik indgår også som en fast del sik er i forbindelse med DRs nye radioplan landets biblioteker. af programmerne ’DR K Jazz’ og i koncert- blevet styrket, idet kulturprogrammerne er transmissioner, f.eks. ’Sonning Festkon- flyttet til P1 og jazz’en er flyttet til P8 Jazz. DRs ensemblers koncertvirksomhed cert’ og koncert med Niels Lan Doky Trio i Kanalen hedder nu P2 Klassisk og kan høres og transmissioner Montmartre. I 2011 har DR K endvidere sat 24-timer i døgnet på DAB og internet og i DRs ensembler favner en meget bred vifte fokus på den danske operascene ved at aften og nattetimerne på FM. af musikalske genrer fra renæssancen til vise Det Kongelige Teaters opsætning af Blandt de nye programmer, der har i dag. Hvert ensemble har sit eget tyng-

TABEL 24 Dansk musik på tv TIMER 2011 Krav

Timer med dansk musik i tv 135,2 100 DRs public service redegørelse 2011 49

depunkt og fokus. Og bidrager dermed til gionerne, dels i partnerskaber med andre DR har i 2011 transmitteret fra flere at sikre et facetteret musikalsk tilbud for ensembler og arrangører, bl.a. Middle East musikfestivaler i Danmark. På tv blev brugerne i radio og tv. Peace Orchestra og NDR Sinfonieorche- Roskilde Festival dækket med program- DRs ensembler har i 2011 optrådt både ster. Ensemblets primære medieplatforme mer på DR2 og udsendelse af en række af selvstændigt og i samspil med det øvrige er P2, DR2 og DR K, bl.a. i DR K-vignetterne årets koncerter på DR K. P6 dækkede world danske musikliv. Koncerthuset danner fast ’Dagens Sang’. Sammen med DR Kon- musik festivalen Womex, som blev afholdt ramme for ensemblernes koncerter, men certKoret medvirker DR VokalEnsemblet i Koncerthuset. Og endelig transmitterede der er ligeledes optrædener rundt om i i de store symfoniske korværker med DR P3 fra både Roskilde Festival og Smukfest. Danmark og internationalt. SymfoniOrkestret. P3 støttede også i 2011 vækstlaget i dansk Ud over den omfattende koncertvirksom- musik gennem ’Karrierekanonen’. En konkur- hed, der primært har sit udgangspunkt i DR PigeKoret rence for danske bands som giver vinderne Koncerthuset og afspejles på P2 og DR K, DR Pigekoret optræder jævnligt rundt mulighed for at blive spillet på P3 og tilbud indgår DRs ensembler også jævnligt i en om i hele landet. På DR1 kunne man i 2011 om optrædener på Smukfest og Spot festi- række andre DR-programmer som ’X Fac- opleve den stemningsfulde julekoncert som valen. I 2011 blev der indsendt 1639 numre tor’, ’Det Nye Talkshow’ og ’Aftenshowet’. sammen med sommerkoncerten på P2 er til ’Karrierekanonen’ – det største antal DR drev i 2011 følgende ensembler: ensemblets fyrtårne fra Koncertsalen. En- nogensinde. I 2011 blev P3s hyldest til dansk semblet medvirker i flere tv-programmer, musik fejret med ’P3 Guld’ i Koncerthuset. DR SymfoniOrkestret bl.a. ’Aftenshowet’, ’Danmarks Indsamling’ Showet blev transmitteret på DR2 og på P3. DR SymfoniOrkestret har i 2011 fortsat og ’Julehilsen til Grønland’ på DR1 samt På dr.dk formidler DR den danske musik i haft sin primære tilstedeværelse på DRs ’Landeplagen’ på DR2 og ’Dagens Sang’ på forlængelse af DRs programmer på tv og flader gennem den traditionsrige ’Tors- DR K. DR PigeKoret har i øvrigt primært radio. Brugerne kan bl.a. høre DRs radio- dagskoncerten’ på P2. Orkestret optræder kunnet høres på P2, bl.a. koncerter med tilbud via netradioen og finde playlister også jævnligt i de ugentlige tv-programmer Teitur i Danmark og på Færøerne, ’Svøbt i fra alle radiokanalerne. P3s hjemmeside ’DR 2 Klassisk’ og ’DR K Klassisk’. På DR1 Mørke’-koncerten i samarbejde med Dansk er udgangspunktet for nyere, rytmisk bragte orkestret publikum ind bag den Blindesamfund. musik. Siden har sin egen musiksektion med klassiske musik og dirigentens metier gen- artikler, anbefalinger og muligheden for at nem programserien ’Maestro’. DR JuniorKoret, DR BørneKoret høre nye, udvalgte numre og selvstændige og DR SpireKoret programsider med musik i fokus, f.eks. ’Det DR UnderholdningsOrkestret Korskolen, som omfatter DR JuniorKoret, Elektriske Barometer’, ’KarriereKanonen’ DR UnderholdningsOrkestret var i 2011 DR BørneKoret og DR SpireKoret, er ram- og ’MusikSystemet’. P3s hjemmeside har til stede på en bred vifte af DRs kanaler men om DRs arbejde med børn og musik. De også haft temaer om både Skanderborg og med en lige så bred vifte af kunstneriske tre kor medvirker i en lang række koncerter Spot festivalerne. P4s hjemmeside sætter udtryk. Klassisk musik og populærmusik i og uden for DR. JuniorKoret og SpireKo- også fokus på den danske musik gennem fra Händel til Tina Dickow afspejledes i ret medvirkede således med Sigurd Barrett musikmøder med store danske kunstnere ’P2 Koncerten’, på DR 2 og DR K, P4 – bl.a. og DR SymfoniOrkestret i ’Julekoncerten og ugens musikudgivelse. med Rugsted & Kreutzfeldt og Søs Fenger. på P2’, samt DR PigeKorets ’Julekoncert på For 11. år i træk deltog DR i Spil Dansk Samarbejdet med Tina Dickow er mundet DR1’. DR BørneKoret har afholdt en række Dagen, der bl.a. betød at alle DRs radioka- ud i en koncertfilm, der vises i 2012. På DR1 skoleworkshops som inspiration til sang i naler udelukkende spillede dansk produce- har orkestret præsenteret flagskibene ’DR folkeskolen. ret musik. Derudover var der landsdæk- Slotskoncerter’ og ’DRs Store Juleshow’ kende fællessang på P2 og P4 fra Vejle samt hyldestkoncerten til sangskrivertra- DR UngdomsEnsemblet Musikteater. Og endelig markerede DR1, ditionen, ’Når lyset bryder frem’. DR UngdomsEnsemblet eksisterede frem spil dansk dagen med et live show ’Når lyset til august 2011 som en eksternt finansieret bryder frem’ direkte fra Koncerthuset. DR Big Bandet del af DRs ensembleportefølje. Initiativet Ud over koncertvirksomheden generelt DR Big Bandet har ud over en række egne var i 2005 oprindelig tænkt som et treårigt og afspejlingen af denne i radio og tv koncerter med danske og internationale projekt, men takket være fornyet fonds- medvirker DRs ensembler også i en række solister og dirigenter – der primært er støtte kunne projektet forlænges frem til sammenhænge med særligt fokus på afspejlet på P2 og P8 Jazz – også deltaget 2011. DR UngdomsEnsemblet har haft sin musikalsk fællesskab og talentudvikling. i flere programmer på DR1, bl.a. ’X Factor’, primære tilstedeværelse gennem kon- For eksempel ’Så syng da, Danmark’- ’Sportsgalla’ og ’Julehilsener til Grønland’. certtransmissioner på P2, men har også koncerterne og lignende fællessangarran- Børnene har nydt godt af orkestret med medvirket i bl.a. ’P3 Guld’ på DR2. Projektet gementer, og udsendelsesrækken ’Spil for dels sommerferiens ’Cirkus Summarum’ og videreføres nu under navnet Det Danske Livet’ på DR2 hvor unge talenter dyster og ’JuleRamasjang’ rundt om i landet. Ungdomsensemble, DUEN, med tilknytning finalisterne spiller sammen med DR Sym- til Holstebro Musikskole efter at Statens foniOrkestret. DR Big Bandet samarbejder DR VokalEnsemblet og DR KoncertKoret Kunstråds Musikudvalg har bevilget tilskud med den danske jazz-scene med fokus DR VokalEnsamblet – DRs elitekor med 18 til dækning af den kunstneriske ledelse i på talentudvikling af unge komponister sangere – spænder repertoiremæssigt 2012. og udøvende. Korskolen medvirker i flere fra det smalle til det brede, fra den helt sammenhænge, således fx. DR BørneKo- samtidige kompositionsmusik til Händels DRs bidrag til det danske musikliv rets samarbejde med skoler med sigte Messias. Ensemblet arbejder dels som DR bidrager aktivt til at stimulere dansk på gennem en mentorordning, at hjælpe selvstændigt ensemble med en omfattende musikliv gennem en række tilbud på DRs skoler i udsatte områder til at etablere koncertvirksomhed i Danmark og nabore- platforme og i Koncerthuset. egne kor. DRs public service redegørelse 2011 50 DRs public service redegørelse 2011 51

13 dansk kultur

Krav til afrapportering Radio primært samfundsinteresserede, er sket DR skal redegøre for: Kulturdækningen på radio har i 2011 været med succes – og arbejdet vil fortsætte de Omfanget af timer med dansk kultur på præget af sammenlægningen af P1 og P2 kommende år. radio. på en fælles FM-frekvens. I den forbindelse Parallelt med justeringerne på P1 har P2 Omfanget af timer med dansk kultur på tv. har DR afsluttet de seneste års justering frem til omlægningen 1. november vedble- DRs indsats for at styrke public service- af P1’s profil, så den i dag fremstår som vet med at sende en høj andel af kulturtilbud for dansk kunst og kultur i hele landet. både en samfunds- og kulturkanal. I forbin- programmer i overensstemmelse med DRs fokus på formidling af den danske kultur delse med sammenlægningen 1. november koncessionen for kanalen. og kulturarv. 2011 er der også sket en omlægning af P1’s Samlet er der i 2011 sendt 3.170 timer samlede programplan, så stort set alle med dansk kultur på DRs radiokanaler. Krav til indhold programmer – også kulturprogrammer – Det bemærkes, at antallet af kulturtimer i Omfanget af dansk kultur på radio og tv skal har premiere mellem kl. 6.00 og 18.00, hvor 2011 er ekstraordinært højt, fordi opprio- videreføres over kontraktperioden. På baggrund lytningen er størst. Eksempelvis er ’Kultur- ritering af kulturprogrammerne på P1 blev af antallet af kulturtimer på P1, P2 og P4 i den nyt’ og ’Radiodrama’ flyttet fra aftensen- gennemført løbende gennem året, samtidig tidligere kontraktperiode fastsættes niveauet detider ind i formiddags- og middagstimer- med at kulturprogrammerne blev fastholdt for radio til 2000 timer årligt. På tv var omfan- ne med øget opmærksomhed, skærpede på P2 frem til 1. november i overensstem- get af kulturtimer på DR1 og DR2 i den tidligere programtilbud og højere lyttertal til følge. melse med koncessionen. Idet kulturpro- kontraktperiode cirka 490 timer om året. Dette Desuden er der åbnet helt nye kulturkon- grammerne fremadrettet udelukkende niveau skal videreføres. cepter – bl.a. ’Kultursøndag’, der sendes på sendes på P1 vil antallet af kulturtimer fra DR skal styrke sine public service-tilbud inden P1 DAB alle søndage kl. 08.30-09.54. 2012 falde til det tidligere niveau, som er for dansk kunst og kultur i hele landet og have Integrationen af de rene kulturtilbud på udgangspunktet for kravet i public service- fokus på formidlingen af den danske kultur og en kanal, hvor lytterne betragter sig som kontrakten. kulturarv, herunder ved at have tilbud på øvrige relevante platforme.

TABEL 25 Dansk kultur på radio TIMER 2011 Krav

Timer med dansk kultur på radio 3.170 2.000 DRs public service redegørelse 2011 52

Tv og ’TV! TV! TV!’ på DR2 og’Kunstquizzen’, Kulturen spiller en fremtrædende rolle på ’Kulturgeist’ og ’Ordkraft på DR K. Derud- DR TV. Kulturen indgår som et element i over har DR2 i årets løb sendt programse- en række faste programmer på DR1, bl.a. i rierne ’90’erne tur retur’, ’24 timer vi aldrig nyhederne og ’Aftenshowet’. De dedikerede glemmer’, ’117 ting du absolut bør vide’, kulturprogrammer sendes primært på DR2 ’Kampen om sproget’ og ’Læsegruppen og DR K, der med forskellige indgangsvinkler Sundholm.’ til kultur både giver indsigt i kulturen, ople- DR K har i 2011 fokuseret på dansk arki- velser og skaber debat om kunst og kultur. tektur i programmet ’Arkitektens hjem’, hvor Som det fremgår af tabellen nedenfor, seerne kom tæt på en række danske arki- har DR samlet sendt godt 850 timers tekter, der viste deres egne hjem frem. DR kultur på tv. K har endvidere beskæftiget sig med dansk DRs faste kulturprogrammer har i 2011 design i programmet ’Designtalenterne’. blandt andet omfattet ’Smagsdommerne’

TABEL 26 Dansk kultur på tv TIMER 2011 Krav

Timer med dansk kultur på tv 852 490 DRs public service redegørelse 2011 53

13.3 DRs indsats for at styrke public service-tilbud inden for dansk kunst og kultur i hele landet

DR har i 2011 gjort en særlig indsats for at bringe dansk kunst og kultur ud til hele landet. I programmerne ’Vores Kunst’ fik tre danske byer nye kunstværker. 1.262 borgere havde indsendt forslag og udskilningslø- bet blev fulgt og diskuteret på radio, tv og net. På ’Spil dansk dagen’ deltog arbejds- pladser og skoler i hele landet i fællessang. Også i Koncerthuset blev der sunget med til en række ’Så syng da’ koncerter. I DR’s læseklubber, kunstklubben og P2 klubben har kulturdebatten i 2011 fået liv gennem deltagelse af brugere fra hele landet. For børnene var der i 2011 mulighed for gennem særlige skolekoncerter at se DR Symfoniorkesterets koncerter og samtidig møde en musiker. Ude i landet blev der i samarbejde med KODA og de lokale kom- muner og musikskoler afholdt workshops for børn forud for MGP. DRs ensembler har ud over koncerterne i Koncerthuset også afholdt koncerter rundt om i landet. DR UnderholdningsOrke- stret turnerede med deres nytårskoncert med Procol Harum i Aalborg, Aarhus og Vejle samt afholdte de traditionsrige slotskoncerter på Ledreborg ved Lejre med over 20.000 tilhørere. DR Big Bandet gæstede i 2011 byerne Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og Her- ning, mens DR PigeKoret besøgte de fleste egne af landet med koncerter i Toreby, Fa- nefjord, Reerslev, Randers, Bredsten, Fa- aborg og Bregnet. Også DR VokalEnsemblet kom vidt omkring i landet med koncerter i Skagen, Aalborg, Nykøbing Mors, Viborg, Randers, Aarhus, Vejle og Toreby. DRs public service redegørelse 2011 54

13.4 formidling af den danske kultur og kulturarv

Der er ovenfor redegjort for DRs formid- Workshops og Videndeling løsninger der kan anvendes i formidling af dansk kultur på radio, tv og via sær- DR har i november 2011 været arrangør af lingssammenhæng og/ eller produkter. lige events i hele landet. Nedenfor rede- seminaret ’Sharing is Caring’ i samarbejde Eksempelvis vil den teknologi projektet gøres for DRs særlige initiativer indenfor med Statens Museum for Kunst og organi- arbejder med, kunne hjælpe med til at formidlingen af den danske kulturarv. sationen Danske Museer. Her mødtes store identificere, hvor i en udsendelse, der dele af kultursektoren og diskuterede bliver brugt tale, og hvornår der bliver Fællesformidling – danskulturarv.dk fremtidige muligheder for deling af alt fra brugt musik. Det kan få stor betydning i Formidlingen af den danske kulturarv har indhold til teknologi mellem store offentlige formidlingssammenhænge, hvor man kan fået øget fokus i 2011. I sidste halvår af institutioner. Arrangementet er nu blevet forestille sig, at udsendelser vil kunne 2011 reaktiverede DR Kulturarvsprojektet grundstenen for et fremadrettet fokus på gengives med musikken sorteret fra og samarbejdet med Det Danske Filminsti- at dele og formidle den danske kulturarv. en speak om, hvilke numre der blev spil- tut, Det Kongelige Bibliotek, Nationalmu- I samme måned afholdt DRs Kulturarvs- let. seet, Statsbiblioteket, Statens Arkiver, projekt i samarbejde med Styrelsen for Statens Museum for Kunst og Kultur- Bibliotek & Medier ligeledes en workshop DRs Kulturarvsprojekt arbejder således på arvsstyrelsen omkring domænet www. for folkebibliotekerne med ønsket om at at bidrage til udviklingen af søgesystemer danskkulturarv.dk. Det vil resultere i en udvikle nye ideer, hvormed DR og bibliote- og andre metoder og redskaber, der kan officiel relancering af sitet i maj 2012, og kerne i samarbejde kan formidle kulturar- optimere muligheden for arkivanvendelse herefter vil DR udvide samarbejdet til at ven. Et af resultaterne fra workshoppen på både tv, radio og net så brugerne får omfatte flere kulturinstitutioner, som er udgivelsen af et idékatalog. Der vil i 2012 bedst og størst mulig adgang. ønsker at formidle dansk kulturarv i sam- blive afholdt en opfølgende workshop, hvor arbejde med DR. Sitet gør arkivindhold fra man vil arbejde videre med at realisere de institutionernes arkiver tilgængeligt for bedste af ideerne. DR Bonanza – adgang til arkivmateriale danskerne. Desuden gør hjemmesiden ind- på dr.dk holdet mere søgbart og skaber snitflader Forskning og udvikling I januar 2008 lancerede DR sitet Bonanza på tværs, så der skabes synergi mellem Inden for forskning spiller DR også en rolle på dr.dk. Sitet er fortsat en del af dr.dk samlingerne. Det primære fokus for www. i arbejdet med at anvende kulturarven. For- og bygger på en rettighedsaftale, som DR danskkulturarv.dk er at skabe et sted, målet er at understøtte forskningen i og har indgået med en lang række rettigheds- hvor der er en fælles formidling via et in- af kulturarven således, at der etableres en havere samlet i COPY-DAN. Omfanget af teraktivt brugerunivers, der har rum til at bedre forståelse for værdien af materia- programmer på Bonanza – radio og tv – er fokusere på nicher og digitale fællesska- lerne og de forskellige formidlingsmetoder, steget løbende og brugerne har set mere ber. Brugerne kan dermed gå på opdagel- der eksisterer eller er under udvikling. end 20 mio. visninger. Rettighedsaftalen se i arkiverne, skabe deres egen kontekst Dette kommer til udtryk ved, at DR har giver DR lov til at vise egenproducerede tv- omkring arkivindholdet eller se, hvorledes fokus på forskningsområdet og indgår i en programmer, som er mere end 7 år gamle. de forskellige institutioner belyser for- række eksterne forskningssamarbejder på For dramaproduktioner gælder det, at de skellige personer, begivenheder, perioder forskellige viden og udviklingsgenerende skal være sendt for mere end 10 år siden. m.m. Derudover har DRs Kulturarvspro- måder. DR deltager blandt andet i forsk- Det betyder, at man i 2011 bl.a. kunne se de jekt i 2011 igangsat samarbejdet omkring ningsprojekterne LARM og CoSound: første 9 afsnit af Rejseholdet, mens afsnit Dansk Kulturarv, så det for fremtiden kan I forskningsprojektet LARM, udvikler DR 10-17 vil være tilgængelig i 2012. rumme flere former for digital kulturarv sammen med Statsbiblioteket en teknisk Bonanza giver således brugerne af dr.dk fra offentlige institutioner. Resultatet er, infrastruktur for tilgængeliggørelse af mulighed for at gå på opdagelse i DRs ar- at DRs Kulturarvsprojekt også har indledt 1.000.000 timers radio for forskere fra kiver. Sitet er tematiseret i f.eks. børne- et samarbejde med mindre kulturinsti- en række danske universiteter. LARM programmer, Danmarkshistorie og drama. tutioner – samarbejder, der både giver projektet har blandt andet medført, at TV-playeren giver bl.a. mulighed for at vise indhold til det fælles website samt sikrer man vil kunne tilgå radioprogrammerne programmerne i fuld skærm på computeren. fælles viden og løsninger på tværs af via de gamle programoversigter, der sektoren. I et samarbejde udvikles eksem- også digitaliseres i dette projekt. pelvis forskellige mobilapplikationer til I forskningsprojektet CoSound, er fokus formidling af en række nordjyske museers at udvikle metoder til, hvorledes data fra samlinger. lydfiler kan udtrækkes, samt at skabe DRs public service redegørelse 2011 55

14 smalle idrætsgrene og handicapidræt

Krav til afrapportering Omfanget af særlige programmer med Antallet af forskellige smalle idrætsgrene DR skal redegøre for: smalle idrætsgrene på radio og tv Omfanget af særlige programmer med DR har i 2011 videreført tv-programmet De smalle idrætsgrene dækkes løbende i smalle idrætsgrene på tv. ’Min sport’. Et dedikeret program, som de faste sportsprogrammer på tv og radio. Antallet af forskellige smalle idrætsgrene på dækker de smalle og mindre idrætsgrene. Sportsudsendelser sendes primært på radio og tv. Programmet blev introduceret i 2009 og DR1, P3 og P4. DR har i 2011 beskæftiget DRs indsats for at øge dækningen af handi- sendes på DR1 om lørdagen. Der er sendt sig med 55 idrætsgrene på tv og 52 på capidræt og af smalle idrætsgrene. 25 programmer i 2011 med en samlet varig- radio. hed på 10,2 timer. Programmerne har dæk- Krav til indhold ket bl.a. alpint skiløb, EM i dressur, World DR skal øge omfanget af dækningen af smalle Cup i svømning, vandpolo, Berlin Marathon idrætsgrene – dvs discipliner, der ikke er enten og VM i Kano og Kajak. fodbold, håndbold eller cykling – og lancere ’Min sport’ dækker mange forskellige initiativer, der kan øge dækningen af handi- idrætsgrene, og understøttes af et omfat- capidræt i kontraktperioden. Der skal være tende site dr.dk/min sport, som samler bredde i dækningen af såvel de smalle idræts- nyheder fra elitesporten i Danmark. Sitet grene som af handicapidrætten. DR skal øge indeholder alt fra blogs til pressemeddelel- omfanget af særlige programmer med smalle ser fra atleter, klubber og forbund. Det er idrætsgrene på tv og antallet af forskellige et dynamisk site, hvor der er undersider til smalle idrætsgrene på radio og tv i gennemsnit mere en 50 forskellige idrætsgrene. Sam- over kontraktperioden. DRs indsats skal tage tidig er der tale om et brugerdrevet forum, udgangspunkt i, at DR i forrige kontraktpe- hvor sportsudøverne er aktive og bidrager riode sendte 8 timers rene programmer med med indhold i form af omtale af konkurren- smalle idrætsgrene på tv og dækkede ca. 50 cer, formidling af resultater, blogs, chat, TABEL 28 antal smalle idrætsgrene på tv og 45 på radio i videoklip og billeder. Antal smalle idrætsgrene på radio og tv gennemsnit. DR skal herudover anvende øvrige ANTAL 2010 2011 Krav relevante platforme, herunder internettet, for at opfylde kravet om øget dækning af smalle TV 51 55 50 idrætsgrene og handicapidræt. Radio 52 52 45

TABEL 27 Sendetimer med smalle idrætsgrene TIMER 2010 2011 Krav

Sendetimer med smalle idrætsgrene 8,9 10,2 8 DRs public service redegørelse 2011 56

DRs indsats for at øge dækningen af handicapidræt og smalle idrætsgrene vil handicapidræt og af smalle idrætsgrene blive udbygget i 2012. DR har som beskrevet fastholdt pro- I 2011 har DR endvidere opbygget inter- grammet ’Min sport’ på tv. Der er sendt netsitet: ’DR Sportens Historiske Univers’, 25 programmer i 2011, hvilket er en lille som i høj grad er et tilbud til idrættens udvidelse fra 24 programmer i 2010 og 20 specialforbund. Sitet giver blandt an- programmer i 2009. Udvidelsen afspejles i en det mulighed for at idrætsforbundene, udvidelse fra knap 9 timer i 2010 til godt 10 herunder Dansk Handicap Idræts-Forbund, timer i 2011. Handicapidrætten indgår som kan få omtale i forbindelse med relevante en del af den løbende sportsdækning, men arrangementer, jubilæer, bogudgivelser, kå- dækningen er også en del af ’Min Sport’, ringer med mere. Desuden bringes løbende hvor to programmer var dedikeret til handi- ældre TV-klip-/programmer/-indslag fra capidræt, EM i Goalball og VM i Paracykling. mange forskellige sportsgrene på sitet. DR er i 2011 endvidere begyndt at live- Fremadrettet satser DR på en øget streame begivenheder i de mindre sports- dækning af både de mindre idrætsgrene og grene og indenfor handicapidrætten på handicapidrætten ved i højere grad end tid- Internettet. DR live-streamede i 2011 fra ligere at erhverve rettigheder til transmis- tre begivenheder: Finalen i Hold-DM i tennis sioner fra de større begivenheder. I 2012 i Århus, World Cup i gymnastik (trampolin har DR som den eneste danske tv-station og tumbling) fra Odense, og snooker- erhvervet rettigheder til at sende fra OL i stævne i København. Live-streaming af handicapidræt. DRs public service redegørelse 2011 57

15 hensyn til handicappede

15.1 dialogen mellem DR og handicaporganisationerne

Krav til afrapportering DR har gennem 2011 haft drøftelser med i ’TV-Avisen’ samt forsøg med synstolkning DR skal redegøre for: handicaporganisationerne enkeltvis om og oplæste undertekster. Dialogen mellem DR og handicaporganisatio- formål, ambitioner og andre tanker omkring Ud over den formaliserede kontakt i nerne. etableringen af brugerråd på området. Dan- brugerrådet har DR løbende en konstruk- ske Handicaporganisationer indstillede i okto- tiv dialog med handicaporganisationerne. Krav til indhold ber 10 repræsentanter til brugerrådet, og i Disse er en stor hjælp, når nye tiltag eller DR skal etablere et brugerråd for handicapor- december samledes rådet for første gang. ændringer skal kommunikeres effektivt ganisationerne for at give handicaporganisa- Følgende organisationer er fast repræsen- til handicap-grupper, og organisationerne tionerne og DR mulighed for løbende at drøfte teret i brugerrådet: involveres løbende i fokusgrupper f.eks. i DRs handicaptjenester. Brugerrådet består af Høreforeningen forbindelse med forsøg. DR og relevante handicaporganisationer. DR Danske Døves Landsforbund rådfører sig med brugerrådet om kvaliteten Dansk Blindesamfund af eksisterende tjenester og prioritering af Foreningen af Danske Døvblinde nye tiltag. Brugerrådet drøfter endvidere Danske Handicaporganisationer iværksættelsen af forsøg med nye tjenester, ligesom rådet følger forsøgene og inddrages i Herudover indkaldes andre organisationer, evalueringen. Brugerrådet kan komme med for- når dagsordenen rummer punkter, der gør slag til kulturministeren om ændring af kravene det relevant. til handicaptjenester i DR. DR har tre faste repræsentanter i rådet, og indkalder derududover løbende relevante chefer og nøglepersoner. Brugerrådet vil fremover mødes tre gange årligt. Såvel DR som organsationerne leverer punkter til dagsordenen og oplæg på møderne. Faste punkter er: Kvalitet i tjenesterne, prioritering af nye tiltag samt status på eventuelle forsøg. Ved det første brugerrådsmøde drøf- tedes bl.a. DRs nye handlingsplan for til- gængelighed, brug af underlægningsmusik DRs public service redegørelse 2011 58

15.2 tekstede timer

Krav til afrapportering Tekstning af programmer er et højt priori- rede computersystem skal tilføjes 75.000 DR skal i sin public service-redegørelse rede- teret område i DR. Tekster er til gavn for de nye ord samt en større fejlretning. gøre for: mange, der er ramt af hørenedsættelse, men Arbejdet med at optimere tale-til-tekst Antallet af tekstede timer ift. samlede antal mange andre oplever situationsbestemt at systemet handler både om muligheden for timer, herunder for kvalitet af tekstning. have stor glæde af muligheden for tekst- at tekste andre programtyper end hidtil og ning. DR er gennem de senere år nået så om at forbedre kvaliteten i den eksisteren- Krav til indhold langt med udbredelsen af tekstning, at de de live-tekstning. DR har derfor valgt ikke DR skal prioritere tekstning af programmer programmer på DR1 og DR2, der ikke tekstes, at afvente færdiggørelsen af projektet før på DR 1 og DR 2, således at langt de fleste primært falder ind under undtagelserne i tekstning af flere live-programmer igang- programmer på DR 1 og DR 2 er tekstede i løbet public service-kontrakten eller er program- sættes. DR har således i 2011 live-tekstet af 2012. Det indebærer blandt andet, at alle mer, der sendes live eller ’tæt på live’. ’TV-Avisen 18.30’ samt nyhedstimen kl. nyhedsudsendelser på DR 1 og DR 2 tekstes. Som det fremgår af tabel 29 var der ca. 21-22 på DR1. Herudover er live-tekstning Fra år 2013 skal DR gradvist udvide tekstnin- 2.000 timer på DR1, der ikke var tekstet. blevet tilbudt i forbindelse med flere store gen til også at omfatte de fleste programmer Det dækker dels over børneprogrammer, nationale begivenheder f.eks. folketingsvalg på DR K og DR HD, idet DR dog allerede i dag som sendes med dansk tale, og manglende og begivenheder i kongehuset. tekster langt størstedelen af indholdet på DR K tekstning af ’Aftenshowet’, der sendes live, I forbindelse med overgangen til MPEG 4 i og DR HD. I samråd med brugerrådet tages der samt en række musikprogrammer og ’Min januar 2012 har DR besluttet helt at forlade derefter stilling til en prioritering af tekstning sport’. På DR2 var der knap 400 timer, der de såkaldt indbrændte tekster, hvor seerne af DR Ramasjang, DR Update samt af internet- ikke var tekstet. Disse omfattede ’Deadline ikke selv kan vælge teksterne til/fra. Heref- baserede tjenester. 17’ og ’Deadline 22.30’, ’Debatten’, ’Læse- ter vil tekster altid skulle vælges af seeren DR skal i samråd med brugerrådet og under gruppen Sundholm’, ’Smagsdommerne’, ’P1 selv, enten via tekst-tv eller som dvb-tek- hensyn til den vurderede effekt, brug og res- Debat’, musikprogrammer og enkelte før- ster på eget tv-apparat. Dette er i slutnin- sourcer prioritere, hvilke nye programtyper, stegangsudsendelser af ’TV!TV!TV!’. Mang- gen af 2011 blevet kommunikeret grundigt til som DR igangsætter tekstning af. DR skal dog lende tekstning af bl.a. ’Smagsdommerne’ seerne, ikke mindst gennem handicaporgani- ikke tekste direkte debatudsendelser, hvis der skyldes, at produktionen af programmerne sationernes egne blade/hjemmesider. på grund af dialogens karakter ikke kan nås er afsluttet meget tæt på udsendelses- Der er meget stor forskel på kvaliteten en acceptabel kvalitet af tekstningen, direkte tidspunktet og hermed er ’tæt på live’ af tekstningen, alt efter om der er tale sportstransmissioner, koncertoptagelser og programmer. DR Update er ikke tekstet og om forproducerede programmer eller live trailere. fremgår derfor ikke af tabel 29. udsendelser. Tekstning af forproducerede For så vidt angår tekstning af nyhedsudsen- 2011 er blevet brugt til at fjerne de for- programmer hviler på en solid tradition delser skal DR frem mod indfasningen af kravet hindringer, der er for at opfylde kontrak- med få fejl og modtager kun yderst sjæl- om tekstning af langt de fleste programmer tens bestemmelse om tekstning af ’de dent kritik, mens live-tekstning fortsat er på DR 1 og DR 2 i løbet af 2012 som minimum fleste programmer’ på DR1 og DR2 inden både nyt og vanskeligt. tekste to nyhedsudsendelser hver aften på udgangen af 2012 samt på klargøring af Da arbejdet med at forbedre livetekstnin- hverdage og en nyhedsudsendelse hver aften i tekstningsområdet til MPEG 4 overgangen. gen pågår, har DR ikke gennemført egentlige weekender. Alle partipræsentationsprogram- DR har således gennemført et EU udbud brugertest i 2011, men koncentreret sig om mer, partilederrunder og selve valgaftenen ved med tale-til-tekst systemet, som leverer at finde fejlene samt om at designe egen- folketingsvalg skal ligeledes tekstes, ligesom DR tekster til live-programmerne. Det avance- tlige kvalitetstest, som gennemføres i 2012. skal tilstræbe, at transmissioner af begivenheder af stor samfundsmæssig interesse tekstes. TABEL 29 DR skal løbende – og i takt med, at de teknologi- Antallet af tekstede timer i 2011 ske muligheder bedres – arbejde på at forbedre TIMER Tekstet Ikke tekstet Antal sendte timer kvaliteten af tekstningen, herunder at nedbringe fejl og forsinkelse ved livetekstning. DR1 4.994 2.061 7.056 DR2 4.192 396 4.589 DR Ramasjang 494 4.907 5.401 DR K 3.793 588 4.381 DR HD 3.554 312 3.866 I alt 17.027 8.265 25.293 DRs public service redegørelse 2011 59

15.3 tegnsprogstolkede timer

Krav til afrapportering DR tegnsprogstolker to nyhedsudsen- Af begivenheder af stor samfundsmæssig DR skal i sin public service-redegørelse rede- delser. Det drejer sig om ’Deadline 17’ og interesse blev først og fremmest Folke- gøre for: ’TV-Avisen 18.30’, der tegnsprogstolkes tingsvalget i 2011 dækket intensivt med Antallet af tegnsprogstolkede timer, herun- ’live’ på Tegnsprogskanalen. Herudover kan tegnsprogstolkning af alle partipræsenta- der for kvalitet af tegnsprogstolkning. hørehæmmede se DRs nyhedsmagasinpro- tionsprogrammer, to partilederrunder og grammer på Tegnsprogskanalen dagen ef- selve valgaftenen, hvor partilederrunden Krav til indhold ter udsendelsen på DR1. Det drejer sig om dog blev så forsinket, at tolkningen måtte DR skal tegnsprogstolke mindst to af de ordi- programmerne ’Horisont’, ’Kontant’, ’Penge’ afbrydes af hensyn til tolkene. Udover nære nyhedsudsendelser på DR1 og/eller DR2 i og ’Jersild Live’. Kravet om genudsen- valget har tre begivenheder givet anledning tidsrummet 17-20. I tidsrummet 20-21 skal DR delse af DRs tegnsprogtolkede nyheder i til ekstra tolkning i 2011: Dronningens og genudsende disse tegnsprogstolkede nyheds- tidsrummet 20-21 har ikke været muligt at Statsministerens nytårstaler samt duellen udsendelser. Tegnsprogstolkningen sendes på opfylde i 2011 på grund af mangel på plads mellem Helle Thorning Schmidt og Lars ”den 4. kanal” i DTT-nettet, som sender kl. 17-21. i sendenettet. Genudsendelserne har først Løkke Rasmussen 3. januar. Ved folketingsvalg skal alle parti-præsenta- været mulige i dette tidsrum efter omlæg- I 2011 gennemførte Døvefilm en stor tionsprogrammer, partilederrunder og selve ning af Tegnsprogskanalen til MPEG4 den evaluering af kvaliteten i tegnsprogstolk- valgaftenen tegnsprogstolkes. 11. januar 2012. Dette forhold var kendt ved ningen, hvor en døv lingvist og en hørende DR skal tilstræbe, at transmissioner af begi- public service-kontraktens indgåelse. tolk med videreuddannelse indenfor kom- venheder af stor samfundsmæssig interesse så munikation og formidling analyserede 30 vidt muligt og under hensyn til DRs allokerede Inden for nyheder og aktualitet findes på minutters optagelse fra hver enkelt af kapacitet i DTT-nettet tegnsprogstolkes. hverdage følgende programmer til døve på Døvefilms tolke. I evalueringen blev hver DR rådfører sig med brugerrådet om tegns- tegnsprogskanalen: tolk vurderet på 19 punkter f.eks. Brug af progstolkningen, herunder kvaliteten. ’Deadline 17’ kl. 17.00-17.30 skærmen, tegnforråd og sætningstyper. DR nyhedsmagasiner kl. 17.30-18.00 Efter evalueringen er der afholdt møde ’TV 2 Nyhederne’ kl. 18.00-18.10 med hver tolk – og her er udarbejdet en ’TV-Avisen’ kl. 18.30-18.57 række fokuspunkter for den enkelte. I 2012 ’TV 2 Nyhederne’ kl. 19.00-19.25 skal tolkene arbejde videre med evalueringen to og to for at hjælpe hinanden DR sender udover nyheds- og magasin- med fokuspunkterne, og der vil blive holdt programmerne på Tegnsprogskanalen fællesmøder for at arbejde med de mere programmer til døve på DR1. Det er f.eks. generelle muligheder for at forbedre programmet ’Tidens Tegn’, der er blevet kvaliteten i tolkningen, ligesom der løbende sendt om lørdagen. Programmet tager em- vil blive holdt fællesmøder for at optimere ner op af både politisk og samfundsmæssig forståelsen af aktuelle emner indenfor interesse. eksempelvis politik og økonomi.

TABEL 30 Tegnsprogstolkning for døve TIMER 2010 2011

Tegnsprogsprogrammer på DR TV 82 88 Tegnsprogsprogrammer på Tegnsprogskanalen 341 361 Tegnsprogsprogrammer i alt 423 449 DRs public service redegørelse 2011 60

15.4 synstolkede timer

Krav til afrapportering DR har i 2011 synstolket sine egenprodu- DR skal i sin public service-redegørelse rede- cerede dramaserier. Konkret er serierne gøre for: ’Borgen’ og ’Lykke’ blevet synstolket, og det Antallet af synstolkede timer, herunder for samlede antal synstolkede førstegangsti- kvalitet af synstolkning. mer var i alt 19,1. Som det fremgår af tabel 31, er antal- Krav til indhold let af synstolkede timer i 2011 lavere end i På baggrund af DRs forsøg med synstolkning 2010. Dette skyldes, at DR i 2010 synstol- i den forudgående kontraktperiode skal DR kede genudsendelsen af afsnit 11-22 af synstolke nyproduceret dansk dramatik, jf. dramaserien ’Krøniken’. Ses der udelukken- definitionen i kontraktens afsnit om krav til de på den nyproducerede danske dramatik, nyproduceret dansk dramatik. DR skal desuden blev der i 2010 sendt 20 synstolkede timer, i 2011 gennemføre forsøg med synstolkning af hvilket svarer til niveauet for 2011. dokumentar- og faktaprogrammer. DR har i slutningen af 2011 gennemført DR skal i løbet af 2012 på baggrund af erfarin- forsøg med synstolkning af dokumentar- gerne med synstolkningen i 2011, herunder de og faktaprogrammer. Forsøget har omfat- foretagne forsøg med synstolkning af doku- tet synstolkning af dele af otte forskellige mentar- og faktaprogrammer, evaluere tjene- programmer, bl.a. ’Blekingegadebanden’, sten bl.a. set i forhold til brugen, nye teknologi- ’Bonderøven’ og ’Sporløs’. Programmerne ske muligheder mv. DR skal drøfte evalueringen er ikke blevet sendt, men er blevet testet og eventuelle forslag til justeringer i tjenestens grundigt i to fokusgrupper. udformning og omfang, herunder i forhold til Evalueringen af dette forsøg færdiggø- synstolkning af dokumentar- og faktaprogram- res i 2012, da den skal ses i sammenhæng mer, med brugerrådet. Eventuelle forslag om med forsøg med oplæste undertekster, ændring af kravet til synstolkningen skal fore- men de to fokusgrupper har allerede nu lægges kulturministeren til godkendelse. tilført DR stor viden om kvalitet og ikke mindst kvalitetsbegreber, når det handler om synstolkning. Helt overordnet vurderer de blinde/ svagtseende, der har været involveret i forsøget, kvaliteten i DRs synstolkede programmer som værende meget høj. I detaljen er der imidlertid ting, som den enkelte synstolker kan gøre bedre / anderledes. Denne viden giver DR videre til den eksterne leverandør af synstolkning.

TABEL 31 Antallet af synstolkede timer TIMER 2010 2011

Borgen - 9,6 Lykke - 9,5 I alt 32,0 19,1 DRs public service redegørelse 2011 61

16 dansksprogede og europæiske programmer m.v.

16.1 dansksprogede programmer i tv, herunder egenproducerede programmer

Krav til afrapportering DR lægger vægt på at have en høj andel DR skal i sin public service-redegørelse rede- af danske programmer på tv. Andelen af gøre for: dansksprogede programmer er størst Omfanget af dansksprogede programmer i på DRs brede kanaler DR1 og DR2, hvor tv, herunder egenproducerede programmer. DR sender hovedparten af sine egen- og danskproducerede programmer indenfor Krav til indhold nyheder, journalistik, dokumentar, under- DR skal lægge vægt på tv-programmer med holdning m.v. dansk eller andet nordisk sprog som original- sprog. Ved dansksprogede programmer forstås egenproducerede programmer inklusive dansk speakede transmissioner fra udlandet samt andre programmer produceret i Danmark.

TABEL 32 DR TVs andel af dansk og udenlandske programmer PCT. DR1 DR2 DR Ramasjang DR K DR HD DR Update

Dansk 51 51 33 25 12 100 Udenlandsk 49 49 67 75 88 0

Note: Præsentationer er ikke medregnet i procentsatserne. DRs public service redegørelse 2011 62

Fordelingen mellem dansk og udenlandsk som ikke kan ses på andre kanaler på det indhold på DRs specialiserede kanaler ad- danske tv-marked. skiller sig fra DR1 og DR2 og skal ses i lyset DR HD har frem til introduktionen af af den enkelte kanals redaktionelle profil: DR MAMA medio september kun i stærkt DR Update er en ren dansk nyhedskanal, begrænset omfang sendt danske pro- hvor der udelukkende sendes egenproduce- grammer, idet kanalen har fokuseret rede nyhedstimer. Danskprocenten på DR på dokumentar- og faktaprogrammer Update er derfor 100. med høj produktionsværdi, som typisk er DR Ramasjang har en andel af udenland- udenlandsk produceret. Andelen af dansk ske programmer på 67 pct.. Heraf er en indhold på 12 pct. dækker primært over stor del af programmerne dog nordiske samsendinger med DRs øvrige kanaler, bl.a. børneprogrammer udvekslet eller sampro- DRs søndagsdrama og danske spillefilm. I duceret med de øvrige nordiske public forhold til den generelle fordeling mellem service-broadcastere og produceret i dansk og udenlandsk indhold på DR HD har den særlige nordiske tradition for børne- ungesatsningen DR MAMA en højere andel indhold af høj kvalitet. Samtidig udsendes af egen- og danskproducerede program- alle fremmedsprogede programmer på DR mer. Idet MAMA kun udgør en mindre del Ramasjang med dansk tale. af sendefladen på DR HD, og idet satsnin- DR K fokuserer på kultur, musik og histo- gen først blev lanceret i september, giver rieprogrammer af høj kvalitet. Kanalens ungesatsningen dog ikke anledning til en udenlandske indhold omfatter f.eks. euro- afgørende ændring af kanalens samlede pæiske spillefilm af høj kunstnerisk kvalitet danskprocent i 2011. og særlige historie- og kulturprogrammer,

TABEL 33 DR TVs andel af sendetimer fordelt på danske og udenlandske programmer DR1 DR2 DR Ramasjang DR K DR HD DR Update DR TV

Egenproduktion 2.988 2.026 1.444 951 360 8.760 16.528 Coproduktion/Enterprise 598 332 399 210 87 0 1.626 Dansk fremmed produktion 105 38 58 38 4 0 243 Udenlandsk Coproduktion 77 8 86 14 9 0 194 Fremmedproduktion 3.284 2.185 3.415 3.167 3.129 0 15.180 Sendetimer i alt 7.052 4.589 5.401 4.381 3.588 8.760 33.771

Tallene er uden samsendte udsendelser. DRs public service redegørelse 2011 63

16.2 DRs sprogpolitik

Krav til afrapportering Som Danmarks største mediehus og udby- Åbenhed og dialog DR skal redegøre for: der af public service-indhold er DR en vigtig DR skal være en aktiv medspiller i den DRs sprogpolitik normsættende faktor for dansk sprogbrug, offentlige debat om dansk sprog og både i rollen som sprogbevarer og som kultur, også om sproget i DR. Krav til indhold sprogfornyer. Hver gang DRs medarbejdere DR skal aktivt medvirke til at bevare og udvikle formulerer sig på skrift eller i tale i radio, tv Sprogpolitikkens fulde ordlyd kan læses på det danske sprog, så lyttere, seere og brugere og på nettet, sker det med hele Danmarks www.dr.dk/omdr oplever et korrekt og forståeligt dansk i DRs befolkning som potentiel målgruppe. Det er programvirksomhed. DR skal lægge vægt på et et privilegium, der samtidig indebærer et DRs sproghandleplaner korrekt og forståeligt dansk i programmerne ansvar. På den baggrund har DR siden 2008 For at fremme sprogpolitikkens målsæt- samt føre en aktiv sprogpolitik. haft en aktiv sprogpolitik. Den organisa- ninger har DR de seneste år implementeret toriske udbredelse sikres gennem årligt en lang række initiativer. Tiltag, der dels er vedtagne sproghandleplaner for hele DR. møntet på DRs ansatte, dels på DRs seere Målet er at øge den sproglige bevidsthed og lyttere. Samlet består de vigtigste både internt og blandt DRs brugere. elementer i DRs sprogindsats i dag af følgende: DRs sprogpolitik DR har en sprogredaktør, der står for I arbejdet med det danske sprog har DR i den overordnede udvikling og koordinering sprogpolitikken formuleret en række mål og af DRs samlede sprogindsats. Endvidere er indsatsområder. I overskrifter lyder de: redaktøren forpligtet til at være opsøgen- Klart og forståeligt sprog – sprogets de i påpegningen af sproglige problemstil- funktionalitet linger i DRs programproduktion. Man skal kunne forstå, hvad der bliver DR har intensiveret undervisningen i sagt i DRs programmer og skrevet på stemme- og taleteknik for værter og DRs netsider. journalister. DR Nyheder har blandt andet Kvalitet og mangfoldighed indført introduktionskurser for prakti- DR tilstræber den højest mulige sprog- kanter og nyansatte, som skal bestås, før lige kvalitet uanset genre og programty- deltagerne får lov til at speake indslag. per. Endvidere tilbydes DRs mere rutinerede Troværdighed og gennemsigtighed medarbejdere jævnligt sproglig efterkritik, Troværdighed er en absolut kerneværdi enten enkeltvis eller i form af workshops for DR, midlet hedder sproglig gennem- og foredrag for hele redaktioner, ofte med sigtighed. brug af eksterne oplægsholdere. Det skrevne sprog DR har endvidere fokus på sproglige kom- DR vil forbedre retskrivningen og ar- petencer i forbindelse med sin rekruttering bejde for den gode oversættelse. – herunder i udvælgelse af værter – samt i Det nordiske sprogfællesskab sin løbende efteruddannelse af medarbej- DR ønsker at bidrage aktivt til fremme derne. af det nordiske sprogfællesskab. DR har i 2011 påbegyndt udviklingen af Det europæiske sprogfællesskab et elektronisk korrektursystem til dr.dk. DR vil arbejde for at styrke kendskabet Med inspiration fra den norske avis VG, til europæisk kultur og til de europæiske baserer systemet sig på indberetninger sprog. fra udvalgte læsere. Projektet lanceres i Litteratur og drama. foråret 2012. Litteraturen fornyer sproget og giver DR har på sit intranet en sprogside, der oplevelser. samler sproghjælpemidler ét sted. Blandt Børn og unge andet DRs stilguide med vejledende råd for DR vil slippe kreativiteten løs og gøre god journalistisk sprogbrug samt aktuel sproget til en legeplads for børn og unge. sprogefterkritik i form af DRs månedlige DRs public service redegørelse 2011 64

sprogbreve. På siden finder man også og historie blandt DRs brugere, kan føl- nuanceret og korrekt dansk og er bevid- kontaktinformationer vedrørende DRs ud- gende fremhæves: ste om, at DR spiller en væsentlig rolle i talekorps, der består af medarbejdere med Ud over indslag om sprog i DRs nyheds- udviklingen af det danske sprog. særlige fremmedsprogskompetencer, og dækning og debatprogrammer har DR pro- DRs medarbejdere anvender sproget som derfor kan hjælpe med korrekt udtale gramtilbud, der i særlig grad beskæftiger og dets virkemidler med omtanke. For af navnene på udenlandske statsoverho- sig med det danske sprog. Det drejer sig om eksempel skal valg af værdiladede ord veder mv. ’Sproghjørnet’ på P4 samt ’Sproglaborato- som ”hævde” eller ”pointere” grundigt DR har et korps af sprogambassadører. riet’ og ’Sprogminuttet’ på P1. overvejes og vurderes, før de anvendes. Medarbejdere, som skal sikre, at sproglige DR valgte i 2010 at indgå som sam- DRs medarbejdere bruger som hoved- problemstillinger indgår i den redaktionelle arbejdspartner i forbindelse med Kul- regel ikke bandeord eller nedsættende efterkritik. De skal endvidere udbrede turministeriets sprogkampagne ’Gang i slang, medmindre det er redaktionelt kendskabet til DRs sprogpolitik samt sikre, Sproget’. DRs sprogredaktør har deltaget begrundet og godkendt i programmets at viden om nyttige hjælpemidler, links og i kampagnens styregruppe, og DRs bidrag koncept. Det kan for eksempel være i sprogkurser er bredt forankret i organi- blev en serie om det danske sprog med programmer, hvor DRs medarbejdere sationen. titlen Kampen om Sproget. Serien havde indgår i rollespil eller i humor og satire. DR sætter årligt fokus på forbilledlig premiere på DR2 i 2011. Efterfølgende DRs medarbejdere – specielt i program- sprogbrug og levende formidling ved at ud- har Dansklærerforeningen produceret mer, der appellerer til børn og unge dele en sprogpris. I 2011 gik DRs sprogpris undervisningsmateriale med udgangspunkt – skal undgå at bidrage til en sproglig til Nikolaj Sonne, vært på DR2-programmet i seriens fem afsnit. forråelse. DRs medarbejdere skal som ’So ein Ding’. DR har samlet og tilgængeliggjort ’Kampen forbilleder undgå grove bandeord samt DR prioriterer et højt fagligt niveau som om sproget ’med tilhørende undervisnings- sexistisk og diskriminerende slang. fundament for det interne sprogarbejde. materiale og lærervejledning samt supple- DR har derfor indledt et samarbejde med en rende arkivklip på DR Undervisnings skolepor- DRs medvirkende kommer til orde på egne række relevante institutioner. Sprogredak- tal, som alle landets skoler har adgang til. sproglige betingelser. Samtidig skal DR dog tøren er DRs repræsentant i Dansk Sprog- Herudover har DR også bidraget til pro- sikre, at den sproglige variation ikke hæm- nævns repræsentantskab, og DR fører jekter, der har til hensigt at hjælpe nye eller mer forståelsen af indholdet. ligeledes en tæt dialog med forskere i me- usikre brugere af det danske sprog: diesprog ved KU og CBS. Mest omfattende Til de mindste har DRs B&U-afdeling er samarbejdet med journalistuddannelserne produceret programserien ’Skæg Med ved DJH, SDU og RUC. Et initiativ, som DR Ord’, der både er blevet sendt på DR1 og har taget for at skabe øget fokus på kan- DR Ramasjang. didaternes basale sproglige kompetencer, DR har siden 2010 huset redaktionen herunder det for elektronisk nyhedsproduk- bag ’Ligetil’. Det er en letlæst netavis for tion så afgørende mundtlige sprog. Samar- voksne, som har svært ved at læse almin- bejdet vil efter planen resultere i udgivelsen delige artikler. af en grundbog i tværmedial sprogbrug i Endelig har DR i samarbejde med Under- foråret 2013. Ud over DRs bidrag vil bogen visningsministeriets såkaldte Tosprogs- indeholde afsnit skrevet af docenter og Taskforce stået bag kampagnen ’To forskere ved de tre journalistuddannelser, sprog- én udfordring’. Kampagnens mål er og den skal fremover fungere som grundbog at motivere og hjælpe skoler i hele Danmark for sprogundervisningen ved DJH, SDU, RUC til at lave en plan for undervisning af to- samt indgå i det interne sprogarbejde i DR. sprogede elever. 179 skoler har pt. tilmeldt Endelig samarbejder DR også på sprogområ- sig ordningen. DR har bl.a. produceret en det med de øvrige nationale public service- række tv-indslag med kendte med to- udbydere i Norden. sproget baggrund, der fortæller om deres DR ønsker jævnfør sprogpolitikkens erfaringer i mødet med det danske sprog. formuleringer at bidrage aktivt til den offentlige debat om sprogbrug i medierne, Sprog i DRs programetik ikke mindst i DRs egne programmer. For at Ved den seneste revision af DRs progra- kvalificere denne debat har DR taget initia- metik blev retningslinjerne på en række tiv til større systematiske undersøgelser af punkter afstemt i forhold til hensigts- sprogbrugen i programproduktionen. Mest erklæringerne i DRs sprogpolitik. I DRs omfattende har været ’Sproget i DR’ – en programetik hedder det, at: undersøgelse af problematisk sprogbrug, DR i sin udsendelsesvirksomhed og i valg engelske lån og groft sprog i et udvalg af af medvirkende skal afspejle danskernes DRs produktioner’, som DR bestilte hos forskellige dialekter, sociolekter og ac- Dansk Sprognævn i 2009. center. DR skal være med til at udvikle dansk Sprogtilbud til DRs brugere sprog som et levende udtryk for dansk Når det gælder sprogpolitikkens målsæt- kultur og dens vekselvirkning med andre ninger om at skabe en øget bevidsthed og kulturer. indsigt i det danske sprogs mangfoldighed DRs medarbejdere udtrykker sig på et DRs public service redegørelse 2011 65

17 europæiske programmer

Krav til afrapportering DR sender en høj andel af europæiske DR skal redegøre for: programmer. 82 pct. af programmerne på Omfanget af europæiske programmer. DRs hovedkanal, DR1 er europæiske, mens Andel af europæiske tv-programmer og andelen af europæiske programmer på DR2 andel af europæiske programmer fra uaf- er 79 pct.. DR Ramasjang sendte 66 pct. hængige producenter. europæisk, og det afspejler en sendeflade bestående af danske og nordiske program- Krav til indhold mer samt en del indkøbte amerikanske kva- DR skal tilstræbe, at over halvdelen af den sen- litetsprogrammer, bl.a. tegnefilm, anima- detid i tv, der ikke består af nyheder, sportsbe- tionsfilm og fiktionsserier til målgruppen. givenheder, konkurrencer og tekst-tv, afsættes DR K sender hele 88 pct. europæisk, og det til europæiske programmer, jf. bekendtgørelse afspejler bl.a. at kanalens film meget ofte om vedtægt for DR. er europæiske. DR HD tilbyder et markant DR skal tilstræbe, at 10 pct. af den sendetid i alternativ til DRs øvrige kanaler. Kanalen tv, der ikke består af nyheder, sportsbegiven- fokuserer blandt andet på dokumentar heder, konkurrencer og tekst-tv, eller 10 pct. og faktaprogrammer med høj produkti- af programbudgettet afsættes til europæiske onsværdi, som typisk er af amerikansk programmer fra producenter, der er uafhængige oprindelse. Tilsvarende er filmene på DR HD af tv-foretagender. En passende andel skal forbe- ofte amerikanske. holdes programmer af ny dato, dvs. programmer, der er udsendt senest 5 år efter deres produktion, jf. bekendtgørelse om vedtægt for DR.

TABEL 34 DR TV’s andel af europæiske programmer 2010 2011 Krav Timer Pct. Timer Pct. Pct.

DR1 5.339 82 5.287 82 DR2 2.721 73 3.332 79 DR Ramasjang 3.554 67 3.487 66 DR K 3.286 86 3.771 88 DR HD 1.157 37 1.386 37 DR TV 16.057 71 17.262 72 50 DRs public service redegørelse 2011 66

17.1 europæiske programmer fra uafhængige producenter

DR har på tværs af alle tv-kanaler med undtagelse af nyhedskanalen DR Update fastholdt en andel på 15 pct. af sendetiden til europæiske programmer fra uafhængige producenter. Andelen varierer fra 28 pct. på DR Ramasjang til 2 pct. på DR HD. Der er ikke sket væsentlige ændringer i andelen på DR1 og DR2 i det seneste år, mens DR K med en andel på 12 pct. har mere end fordoblet andelen fra 5 pct. i 2010. DR HD bidrager kun i beskedent omfang til at opfylde kravet. Dette hænger sammen med, at kanalen fokuserer på dokumentar og faktaprogrammer med høj produkti- onsværdi, der som oftest er amerikansk producerede. Kanalen er samtidig hjemsted for DRs ungesatsning, DR MAMA, hvor en stor del af programfladen udgøres af egenproduktioner. DR MAMA bidrager dermed ikke til at løfte niveauet af uafhængigt producerede europæiske programmer på DR HD.

TABEL 35 DRs andel af europæiske programmer fra uafhængige producenter 2010 2011 Krav Timer Pct. Timer Pct. Pct.

DR1 1.378 21 1.295 20 DR2 352 9 338 8 DR Ramasjang 1.301 25 1.486 28 DR K 179 5 506 12 DR HD 115 4 78 2 DR TV 3.325 15 3.702 15 10 DRs public service redegørelse 2011 67

18 støtte til dansk film

Krav til afrapportering DR har i 2011 engageret sig i film for 43,8 Fordeling af filmstøtten DR skal redegøre for: mio. kr. Beløbet er under det gennemsnit- Ud af det samlede engagement på 43,8 mio. Oversigt over DRs samlede økonomiske lige årlige krav i public service-kontrakten. kr. i dansk filmproduktion er der indgået engagement i dansk filmproduktion i det Afvigelsen er dog ikke et udtryk for, at DR kontrakter om spillefilm på 28,2 mio. kr. og pågældende år, fordelt på spillefilm, kort- og har engageret sig mindre i dansk film men om kort- og dokumentarfilm på 8,7 mio. dokumentarfilm og Talentudviklingsordningen. alene, at antallet af kontrakter naturligt kr. Yderligere er talentudviklingsordningen varierer fra år til år. Blandt andet er kon- finansieret med 7,0 mio. kr. Krav til indhold traktindgåelsen på enkelte filmprojekter Andelen af den samlede investering i spil- DR skal ifølge public servicekontrakten bidrage blevet forsinket, hvilket betyder at kon- lefilm og kort- og dokumentarfilm i 2011 til at styrke dansk filmproduktion. Med det me- trakterne først bliver registeret i 2012. DR henvendt til børn og unge er på 31 pct., nes, at DR skal støtte produktioner af spillefilm forventer således at efterslæbet vil blive hvilket er over det gennemsnitlige krav på og kort- og dokumentarfilm, der er udført hos indhentet senere i kontraktperioden. 25 pct.. Dette er blandt andre spillefilmene uafhængige producenter. Herudover skal DR Det bemærkes endvidere, at både det ’Min søsters børn alene hjemme’ og ’Olsen også bidrage til Talentudviklingsordningen. realiserede niveau og kravet i public banden på dybt vand’ samt kort- og doku- I forligsperioden 2011-2014 skal DRs en- service-kontrakten ligger under det gen- mentarfilmen ’Mig og min familie’. gagement være på mindst 60,0 mio. kr. årligt nemsnitlige niveau for den tidligere kon- DR investerer i mange forskellige typer (gennemsnit over kontraktperioden). Heraf traktperiode. Dette afspejler, at kravet til film og genrerne spænder vidt – fra brede skal mindst 42,4 mio. kr. anvendes på spillefilm, DRs engagement i dansk film i forbindelse film til eksperimenterende og kunstneri- mindst 10,6 mio. kr. på kort- og dokumentarfilm med medieaftalen 2011-14 blev nedjusteret ske film. Nedenfor ses en opgørelse over og 7,0 mio. kr. på talentudviklingsordningen. Af fra 77 mio. kr. årligt til 60 mio. kr. årligt, idet samtlige film, der har modtaget støtte fra det samlede krav til spillefilm og kort- og doku- der samtidig blev overført 25 mio. kr. fra DR i 2011. mentarfilm på godt 210 mio. kr. i hele forligspe- licensprovenuet til Det Danske Filminstitut rioden skal mindst 25 pct. være støtte til film, til støtte af dansk filmproduktion. der er henvendt til børn og unge.

TABEL 36 DRs samlede økonomiske engagement i dansk filmproduktion 2011 MIO. KR. Gennemsnitstal for 2007-2010 Kontrakter indgået pr. 31/12 2011 Krav 1

Spillefilm 58,1 28,2 42,4 Kort- og dokumentarfilm 11,7 8,7 10,6 Talentudvikling (New Danish Screen) 7,3 7,0 7,0 Støtte til dansk film i alt 77,1 43,8 60,0

1 Årligt gennemsnit set over hele kontraktperioden. DRs public service redegørelse 2011 68

Spillefilm med DR støtte i 2011 Den skaldede frisør (tillæg) Det vigtigste er forbi En Dans På roser Hokus Pokus Alfons Åberg Jagten Kapringen Min søsters Børn Alene Hjemme Nobels Testamente Olsenbanden på dybt vand Only God Forgives Viceværten You and Me Forever

Kort- og dokumentarfilm med DR støtte i 2011 De Stærkeste af de Svageste My Love – historien om Poul og Mai One Day at a Time A History of Poverty Breathing Friends and the Revolution En retsmediciner Generation X How to do Good On the Edge Palme Petey & Ginger Queen of Versailles Racing Bastards The Rice Wars Upstairs Downstairs Welcome to the World Mig og min Familie Jennys Storesøster Mig uden Dig Lige Midt Imellem Mig og Min Tvilling DRs public service redegørelse 2011 69

19 udlægning af produktion

Krav til afrapportering Udlægning DR skal redegøre for: Som det fremgår af tabellen nedenfor, Udlægning af henholdsvis produktion og er der i 2011 udlagt for i alt 217 mio. kr., produktionsfaciliteter til uafhængige pro- fordelt med 157 mio. kr. i udlægning til producenter fordelt på tv og radio samt andre gramproduktion og 60 mio. kr. til produkti- platforme (opgjort ved omkostningerne onsfaciliteter. forbundet hermed). Blandt udlægning af programproduktion Hvilke produktioner, der er lagt ud i ekstern er de største produktioner ’X Factor’, produktion samt hvilke produktionsselska- ’Maestro’, ’Her er dit liv’, ’Afrika NU’ og ber, der er entreret med mv. Redegørelsen ’Sporløs’, (DR 1) og ’Pandaerne’ og ’Skrå- vil af konkurrencehensyn ikke indeholde plan’ (DR 2), samt ’Osman og Jeppe’ på informationer om beløb fordelt på produk- børneområdet. tioner. Udlægning vedr. produktionsfaciliteter omfatter primært leje af teknisk udstyr, Krav til indhold udgifter relateret til foto, dekoration, DR skal i kontraktperioden udlægge produktion scenografi, m.m. til blandt andet koncerter, til uafhængige producenter for følgende beløb: ’Melodi Grandprix’ og ’Borgen’. ca. 175 mio. kr. i 2011, ca. 200 mio. kr. i 2012, ca. 225 mio. kr. i 2013 og ca. 250 mio. kr. i 2014. Af hensyn til DRs planlægning kan der accepte- res udsving de enkelte år, dog således at den samlede udlægning i kontraktperioden svarer til udlægningskravet. Udlægningen skal omfatte tv, radio og andre platforme, idet udlicitering af rene produktionsfaciliteter m.v. uden relation til programudlæg- ning kan indgå i opfyldelsen med op til 60 mio. kr. af det årlige udlægningsbeløb. TABEL 37 Udlægning af produktion MIO.KR. 2010 2011 Udlægning Udlægning Krav

Co-produktioner og entrepriser inkl. forproduktioner 149,6 157 Produktionsfaciliteter og udstyr mm. 56,5 60 Max. 60 Ekstern udlægning i alt 206,1 217 175 DRs public service redegørelse 2011 70

19.1 produktioner og produktionsselskaber

Nedenfor er opstillet en liste over de 100 TABEL 38 største produktioner eller dele af pro- De 100 største produktioner eller dele af produktioner DR har udlagt til ekstern produktion i 2011 duktioner, som DR har udlagt til ekstern PRODUKTIONSTITEL, PRODUKTIONSSELSKAB produktion. Listen dækker produktioner, DR (LISTEN ER SORTERET I ALFABETISK) har haft omkostninger til i 2011. Udover de mange produktioner, som DR 4 fisk , Bern Film ApS lægger ud eksternt, udliciterer DR også Afrika NU! – indsamling, Kommunikationsbureauet København ApS / Stv Production A/S produktionsfaciliteter til en lang række Afrikanske Stepz , Plus Pictures ApS produktionsselskaber. Disse udliciteringer A-Klassen, Fridthjof Film Produktion ApS indgår ikke i nedenstående liste. Alfons Åberg , A Film Production ApS At søge lykken , Lasse Spang Olsen Au Pair, Made in Copenhagen ApS Barda, Eyeworks Danmark A/S Birger, lam, lykkelig og i live , Film og Tv Compagniet Blod, sved og ris , Koncern Tv- Og Filmproduktion Blod, sved og T-shirts , Koncern Tv- Og Filmproduktion Café Hack , S.K. Productions Christiania, R-Film Aps Cirkus Summarum , Handshake / Red Post Aps Cirkusliv i savsmuld, Blenkov & Schønnemann Cirkusrevyen , Stv Production A/S Cirkusrevyen – En stor familie, Immergut ApS Danmarks film, Guldbrandsen ApS Danmarks Indsamling , Stv Production A/S Dans dans dans , Stv Production A/S De kongelige kronjuveler, Nordisk Film A/S Film Production Den lille isbryder, Den Danske Filmskole Den lykkelige araber, Georg Larsen Film Design af det nye dr.dk, Designit A/S Don’t try this at home – tema om stunt, The Compound DR Update, Local Eyes DR.NU App for HBBTV , Nordija A/S DR2s ARK , RespiratorMedia & Development ApS Dronning Margrethes historie, JJ Film Aps Dronningens nye have, Doceye ApS Dybbøl 1864 , Miso Film ApS Fanget i sang , SFINX FILM TV ApS Fuglekongerne, Deluca Film Generation Reality , Sand TV ApS Glad Ramasjang, TV Glad Fonden Go’ Weekend, Metronome Productions A/S Godnat B & U , Flux Television Godnat og sov så for helvede,Sand TV ApS Grin med Gud , Respirator Media & Development ApS Her er dit liv , Metronome Productions A/S Herkules (Den forgyldte straffelejr), Danish Doc Production Heroin, Tv-dok & Media Consulting Historietimen, Tiny Film Hotelkongen tjekker ind, Metronome Productions A/S DRs public service redegørelse 2011 71

TABEL 38 (FORTSAT)

Hurlumhejhuset (om et værested for handicappede), Eyeworks Danmark A/S Hyggetimen, Made in Valby Aps I seng med verden, Made in Copenhagen ApS Jagten på evig ungdom , The Compound Koncerter Populære , ICO Concerts Kroppen , Plus Pictures ApS Krysters Kartel, Made in Valby Aps Kyst til kyst, Content Power House Kærlighed , Endemol Denmark A/S Lindø Værftet, JJ Film Aps Madagascar – et statskup , Kamoli Films ApS Maestro , Nordisk Film A/S (NFB) Mennesker og medier, Jensen & Kompagni A/S Millionær i frit fald, Sand TV ApS Mit livs største gave , Gong Media ApS Morgendagens ledere, Jens Pedersen Aps Morgenstund, Metronome Productions A/S Musikvideoer – børn, Lars Ostenfeld Film Nye hvide verden , Sand TV ApS Nyheder, Peytz&co Nyheder på tegnsprog, Døvefilm Video I.v. Nyhedsbreve på dr.dk, Peytz&co Når Vinden Vender , STV Commercial A/S Opera , Foreningen af Rettighedshaveret The Copenhagen Ring Osman og Jeppe , Made in Valby Aps Osman og Jeppe – Ta’ chancen bare ikke i trafikken, Made in Valby Aps Pandaerne , Wulffmorgenthaler ApS Parsleys Køkken , Blenkov & Schønnemann Pessimisterne , Free Port Media Pigeværelset, Plus Pictures ApS Ramasjang skolen, Mastiff Media Aps Ramasjangs nytårstale, Mastiff Media Aps Restaurant bag tremmer, Koncern Tv- Og Filmproduktion Rosa fra Rouladegade , Mastiff Media Aps Rytteriet live fra Bellevue Teatret, Bellevue Teatret Selvsving , Selvsving I/S . Seven Ages, Metronome Productions A/S Sjæl og videnskab, Blu A/S Skjulte stjerner, Blu A/S Skråplan – Vest for Paradis, Made in Valby Aps Skæg med Ord, GreatHouse Smag skraldet , Gong Media ApS Snydt igen , Stv Production A/S Spis Vietnam , HighWire ApS Sporløs , Stv Production A/S Superhelte, Fonnesberg Film Sådan er kærlighed , Achtung Film Taming the Quantum World, Masto Media Tema om Fremmedlegionen , pausefilm aps Tema: Danske bil drømme, Elmstreet Media ApS Tema: Sjæl og viden , Sand TV ApS Tidens tegn , Døvefilm Video I.v. Til bunds i barndommen , Krage Film Verdens bedste kok , Final Cut For Real X Factor, Blu A/S Ørkenens sønner, Agenzy A/S DRs public service redegørelse 2011 72 DRs public service redegørelse 2011 73

20 dialog med befolkningen

Krav til afrapportering skarpere DR’, status på de tre nye tv- regionale, nationale og internationale DR skal redegøre for: kanaler, DRs radioplan, ungesatsning og in- emner. DRs generaldirektør Maria Rørbye DRs dialog med befolkningen. formationskampagne om skiftet til MPEG4. Rønn præsenterede DRs strategi og ud- Derudover blev DRs kulturdækning, sprog dybede DRs vision om at være noget for Krav til indhold og lyden på DRs dramaserier også berørt. alle og have tilbud til alle. Derefter var der DR skal sikre en dialog med befolkningen, afsat knap en time til spørgsmål fra salen. herunder særlig med lytter- og seerorganisa- Dialogforum med 150 medlemmer Spørgsmålene drejede sig særligt om sam- tionerne, om såvel den landsdækkende som den For at sikre en direkte dialog med de menlægningen af P1 og P2, Morgenandag- regionale programvirksomhed. Denne dialog skal danske lyttere og seere har DR etable- ten og DRs nyhedsdækning. finde sted i organiseret form. DR skal afholdes ret 11 dialogfora – et for hver regional Efterfølgende kunne deltagerne vælge mindst to årlige møder med lytter- og seeror- P4-station. Dialogforaene har tilsammen mellem at deltage i seks forskellige te- ganisationerne m.fl. samt offentlige konferen- mere end 150 medlemmer, der mødes med madrøftelser om h.h.v. ’Satire’, ’DR1’, ’DR cer/høringer m.v. i forbindelse med blandt andet DRs distriktsledelse to til tre gange årligt og de unge’, ’Mere fra hele Danmark’, ’DRs de enkelte års overordnede programtiltag og for at drøfte den regionale dækning på P4, nyhedsdækning’ og ’Tilgængelighed’ (særligt programplanlægning. dr.dk, de landsdækkende kanaler samt DRs vedr.syns- og hørehandicappede). programmer som helhed. DRs Dialogfora har deres egen hjemme- I 2011 blev der i DRs dialogfora bl.a. drøf- side på dr.dk/dialogfora med referater fra tet DRs valgdækning, musikken på P4, re- møderne, medlemslister, retningslinjer m.m. I det følgende redegøres der for DRs dialog gional og lokal nyhedsdæning, sport, public med lytter- og seerorganisationer og med service & public responsibility, samarbejds- Public service-høringer medlemmer af DRs 11 Dialogfora samt flader ml. P4s distrikter og TV2s regioner, DR inviterede i 2011 til to offenftlige public årets to offentlige public service-høringer. DRs ungesatsning m.m.. service-høringer med debat og dialog om public service. Den ene public service-hø- Faste dialogmøder DR Dagen ring foregik på Nørre Vosborg i Vestjylland To gange årligt mødes DRs topledelse med En gang om året inviterer DR medlemmerne i september. Her blev fremtidens public repræsentanter for lytter- og seerorgani- af de 11 dialogfora og repræsentanter for service og regional journalistik diskuteret. sationer for at drøfte DR og DRs program- de danske lytter- og seerorganisationer Den anden public service-høring fandt virksomhed. I disse møder deltager KLF til ’DR Dagen’, hvor de sammen med DRs sted i DR Byen i november. Temaet var DRs Kirke og Medier, ARF Multimedier, Katolsk ledelse drøfter både programtiltag og DRs nye radioplan med færre kanaler og mere Medieforum, EU-modstandernes Lytter- og øvrige virke. Arrangementet bliver planlagt indhold. Seerforbund samt frem til 2011 en række sammen med repræsentanter for dialogfo- DRs bestyrelsesformand, generaldirektør medlemmer af Det Ny Public Serviceråd. raene samt lytter- og seerorganisationerne. og den øvrige direktion var til stede ved Mødernes dagsorden bliver fastlagt i dia- På DR Dagen i 2011 indledte DRs besty- begge høringer. Af pladshensyn var forud- log med ledelsen for SLS (Samarbejdsforum relsesformand Michael Christiansen med gående tilmeldning nødvendig. Alle pladser for danske Lytter- og Seerorganisationer). at tale om vigtigheden af, at DR oplyser var besatte ved begge høringer, og der var I 2011 drøftede man blandt andet ’Et og formidler et mangfoldigt syn på både plads til henholdsvis 160 og 190 personer. DRs public service redegørelse 2011 74

Andre dialogaktiviteter ’DR Live’ platform for kontakt og dialog med DRs Udover ovennævnte dialogaktiviteter har DR Live var en række af særlige rundvis- brugere vedrørende udsendelser og web- DR en række andre aktiviteter, som kan va- ninger i DR med mulighed for at komme tilbud. I henhold til DRs retningslinjer for riere fra år til år. I 2011 har DR gennemført bag om programmer som fx ’Spise med brug af sociale medier holder DR dog fast følgende aktiviteter med fokus på dialog Price’ og ’So Ein Ding’ og gå i dialog med i, at de sociale medier er en supplerende med borgerne om DR og public service. programmedarbejderne. platfom til kontakt med DRs brugere, og at ’Tour de Gymnasium’ ’DR rykker ud’ brugere uden en Facebook-profil fortsat Værter og reportere fra DR Nyheder DRs Distrikter har afholdt arrangmen- har adgang til at kontakte DR via andre tog rundt til landets gymnasier og gik i ter, hvor DR er ’rykket ud’ til brugerne kanaler, f.eks. via ’Kontakt DR’ på dr.dk. dialog med de unge om nyheder og public for at gå i dialog om DRs virke. Således service. har DR Bornholm haft et undervisnings- Klager Åbne dialogarrangmenter i Distrikterne og dialogprojekt møntet på de lokale Klager modtages både på de enkelte redak- DR Fyn, DR Midt & Vest, DR Syd, DR Øst- folkeskoler. DR Nordjylland har arrange- tioner og via Kontakt DR på dr.dk. Sidst- jylland og DR Nordjylland inviterede lyt- ret et dialogprojekt med de nordjydske nævnte klageindgang laves der løbende terne indenfor til rundvisning, oplæg og gymnasieklasser, og DR Syd har sat fo- statistisk over (se tabel 39) . Som det dialog med DR-profiler som dramachef kus på sporten i samarbejde med lokale fremgår, er antallet af klager til DR steget Ingolf Gabold, nyhedsdirektør Ulrik Haa- idtrætsforeninger. fra omkring 4200 klager i 2010 til godt gerup, tværgående chef i DR Danmark 6400 i 2011. Det er 51 pct. højere end året Jens-Ole Winther, Karlo Staunskær fra Direkte input fra DRs brugere før. DRs lytter- og seerredaktør, Jacob ’Danmarksmester’, Peter Ingemann fra DRs lytter- og seerredaktør skønner, at DR Mollerup, peger i sin anden halvårsrapport ’Hammerslag’ og DR Danmarks direktør, årligt modtager op mod 250.000 henven- for 2011 på, at der kan være flere forkla- Inger Bach. delser vedrørende sine programaktiviteter. ringer til stigningen. Dels var 2011 et år Åbent hus-arrangmetenter En stor del af henvendelserne sker via DR med mange ændringer i DRs programflade. DR Fyn, DR København og DR Sjælland Licens- og Programservice, som i 2011 Det gav mange klager over nedlagte pro- har hver især inviteret lytterne indenfor modtog over 60.000 forslag, spørgsmål el- grammer – ikke mindst i forbindelse med i ’det arbejdende DR’. ler klager vedr. programmerne. Hovedpar- tabet af en FM-kanal og sammenlægning Kulturnatten i DR Byen ten af de øvrige henvendelser sker direkte af P1 og P2 på FM. En anden stor gruppe Som en del af denne aftens aktiviteter til den enkelte redaktion. af klager var forårsaget af DRs dækning kunne gæsterne på forskellig vis gå i Som supplement til traditionelle hen- af årets mange store begivenheder – for dialog med DR-værter om deres arbejde vendelser per brev, e-mail m.v. har DR i eksempel tragedien i Norge og folketings- og virke i public service øjemed. 2011 øget sin brug af sociale medier som valget i september.

TABEL 39 Klagestatistik for henvendelser modtaget via kontakt DR på dr.dk ANTAL HENVENDELSER VIA KONTAKT DR PÅ DR.DK Temaer for henvendelser 2010 2011

Unfair og tendentiøs dækning 264 314 Partisk valgdækning 1 242 Krav om berigtigelse 7 25 Klager fra medvirkende 23 11 Voldsomme effekter 117 123 Ærekrænkelser 62 126 Upassende sprog 60 68 Utroværdig konkurrence 58 70 Skjult reklame, Sponsorering 17 48 Klager over DRs klagesystem 124 135 Andre 328 507 Antal henvendelser vedrørende programetik i alt 1.061 1.669

Kritik af tekniske problemer,manglende opdateringer, mv. 1.347 1.494 Generelle udsagn vedrørende DR – Kritiske 1.688 3.070 Kritik af omfanget af egenreklame 61 61 Kritik af omfanget af genudsendelser 78 112 Kritiske i alt 4.235 6.406

Generelle udsagn vedrørende DR – Positive 7 5 Øvrige kommentarer 96 127 Spørgsmål 52 17 Antal henvendelser i alt 4.390 6.555 DRs public service redegørelse 2011 75

Lytternes og seernes redaktør Lytternes og seernes redaktør skal Fokus på kritikkens topscorere For syv år siden oprettede DR en funk- halvårligt rapportere til bestyrelsen om Lytter- og seerredaktøren overvåger tion og stilling som lytternes og seernes sin virksomhed. Dette gøres i form af en løbende den samlede kritik, som DR mod- redaktør. Siden 2007 har ordningen været redaktørberetning og en henvendelsesrap- tager. I sine halvårsrapporter beskriver lovpligtig. Uden formel beslutningskompe- port, som efterfølgende offentliggøres redaktøren kritikkens karakter og gennem- tence er det lytter- og seerredaktørens og samtidig ligger på dr.dk. Alle halvårs- går de temaer, der har givet særligt mange opgave at rejse væsentlige etiske pro- rapporter fra og med 2005 kan findes på henvendelser. På denne baggrund opstilles blemer, lave fornyet gennemgang af visse www.dr.dk/etik. Siden 2005 har redaktøren en kritikkens ”hitliste”. I 2011 omfattede afviste klager og sikre større åbenhed, når behandlet 209 ankesager og givet helt kritikken blandt andet følgende områder det gælder kritik. eller delvist medhold i de 82. Redaktørens (se tabel 40). Hensigten med lytter- og seerredaktøren indstillinger i hver enkelt sag sendes til er at opnå en praktisk og effektiv model, generaldirektøren, der træffer den ende- I lytter- og seerredaktørens halvårsrap- som sætter lytternes og seernes behov lige afgørelse. I de fleste tilfælde følges porter er hvert af disse klagetemaer nær- i centrum – men uden brug af eksterne indstillingen fra lytter- og seerredaktøren. mere omtalt. For hvert nyt tema beskrives kontrolorganer. Arbejdet bygger grundlæg- Alle undtagelser omtales i de halvårlige kritikken, DRs svar og hvilke konsekvenser gende på værdierne i DRs Programetik. Det rapporter. DR har draget. centrale er således indsatsen for, at DR i I 2011 blev der behandlet 35 ankesager, og praksis lever op til sine egne principper og heraf fik klager helt eller delvist medhold i Rapporterne kan læses på dr.dk/etik idealer. 11 sager.

TABEL 40 Kritikkens hitliste

Nye temaer Flytning af Fjernsyn For Dig Lukningen af Skum Slut med aktiekurser på teksttv XFactor og Blachman Lukning af Selvsving Indslag med Anders Samuelsen i TVAvisen Behandling af SSFplan i TVAvisen Defamation på DR2 Program om statsministerens familieliv Manglende undertekster på svensk krimi Ingen MGPstemmer til BosnienHercegovina DRs valgdækning Liberal Alliance i ’Mød Partierne’ DRs dækning af tragedien i Norge P1 Morgen og deres ’nyhedskonsulenter’ FM-ændringer og Morgenandagten Problemer med DABsignalet Dramaserien ’Broen’ kun online i syv dage Manglende undertekster på ’Broen’ Julekalenderen sendes for sent Margaret Lindhardt og ’Giro 413’ Disney Sjov aflyst på grund af valgudskrivelsen Returkampen mellem Panathinaikos og OB Rygter om lukningen af ’Unga Bunga’ på P3 Hundeparken på dr.dk lukker

Gengangerne Voldsomme effekter og manglende hensyn til børn i programlægningen Genudsendelser Problemer med at høre, hvad der bliver sagt Underlægningsmusik i TVAvisen Dårligt sprog Streaming af lyd og billeder på dr.dk Afviklingsproblemer for radio og tv Manglende programinformation og ændring af sendeplanen Nedlægning og omlægning af DABkanaler DRs public service redegørelse 2011 76 DRs public service redegørelse 2011 77 DRs public service redegørelse 2011 78 DRs public service redegørelse 2011 79