Planstrategi 15 & Lokal Agenda 21-Strategi

PLANLÆGNING 2015 PLANSTRATEGI 15 & LOKAL AGENDA 21-STRATEGI

KOMMUNEPLANLÆGNING I den første halvdel af valgperioden skal en kommune offentliggøre en strategi for kom- muneplanlægningen (planstrategi). Planstrategien sætter kommunens udvikling og en målrettet anvendelse af kommuneplanen i centrum.

Billede fra Stevns Dag 2015 fotokonkurrence, Stevns Klint

Teknik & Miljø PLANSTRATEGI 15 Billede fra Stevns Dag 2015 fotokonkurrence, & LOKAL AGENDA 21-STRATEGI Koldkrigsmuseum Stevnsfort

FORORD

Stevns Kommune offentliggør hermed Planstrategi Kommunalbestyrelsen vil gerne takke borgere og for- og Lokal Agenda 21-strategi for Stevns Kommune eninger, der har deltaget og bidraget med input til ud- 2015. De to strategier er Kommunalbestyrelsens arbejdelsen af Planstrategi & Agenda 21-strategi 2015. vision og strategi for kommunens udvikling de kom- Kommunalbestyrelsen holdt temamøde om mål og visio- mende år og det første step mod Stevns Kommu- ner for emnerne i november 2014. I januar 2015 inviterede neplan 2017. Stevns Kommune til Stevns Dag, hvor I borgere har taget aktivt del i arbejdet med at udvikle visioner og mål for de Modsat krisen i det sydlige Europa begynder vi i enkelte emner. Jeg håber, I alle kan genfinde spor hist og Danmark at kunne mærke et opsving. Vi er ikke ude her efter de gode debatter. af krisen, men vi er på rette vej. Stevns Kommune er med 37,9 %, den af de 82 kommuner, som det sidste Vi fra Kommunalbestyrelsen ser frem til det videre arbej- år har oplevet den største stigning i boligpriserne. de med udviklingen af vores allesammens Stevns Kom- Planstrategi & Agenda 21-strategi har derfor fokus mune, med fokus på mottoet: på en øget interesse for byggeaktivitet og turisme samtidig med, at det er målet at beskytte naturgiv- ”Tænk ikke på at blive stor - tænk på at blive fantastisk”. ne ressourcer.

______

På kommunalbestyrelsens vegne

Mogens Haugaard Nielsen Borgmester

3 INDHOLDSFORTEGNELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE

Planstrategi 15 & lokal agenda 21-strategi side 6

Beretning - fakta om stevns side 10

De 6 traditionelle emner side 15

Et stærkt erhvervsliv med fokus på turisme side 16

På forkant med sundhed side 18

Attraktiv bosætning ved kysten side 20

Infrastruktur på tværs side 22

Den mangfoldige naturoplevelse side 24

Lokale klima og energi løsninger side 26

Planlægningen siden sidste planstrategi side 28

4 PLANSTRATEGI 15 & LOKAL AGENDA 21-STRATEGI STRØBY EGEDE

KØGE KOMMUNE VALLØBY

STRØBY

Trygge- vælde Ådal

KLIPPINGE HÅRLEV

HELLESTED STORE HEDDINGE

FAXE KOMMUNE Stevns Klint

RØDVIG

Oversigtskort over Stevns Kommune

Signaturforklaring:

Motorveje

Hovedveje

Øvrige landeveje

Jernbane (Østbanen)

Stoppesteder (Østbanen)

5 PLANSTRATEGI 15 & LOKAL AGENDA 21-STRATEGI

PLANSTRATEGI 15 & LOKAL AGENDA 21-STRATEGI miske og borgeren får en mere præcis adgang fra Stevns Planstrategien er Kommunalbestyrelsens vision og strategi Kommunens hjemmeside til at se ”hvad der gælder for for kommunens udvikling. Planstrategien sætter kommu- mig”. Herudover ser vi et behov for nye visioner for kom- nens udvikling og en målrettet anvendelse af kommune- munens udvikling inden for de traditionelle emner: Erhverv, planen i centrum. Sundhed, Klima & Energi, Natur, Bosætning og Infrastruk- tur, samt en generel gennemgang af retningslinjer og ram- Planstrategiens formål:, mer. • at styrke politikernes muligheder for at bruge kommuneplanlægningen strategisk, Den reviderede kommuneplan skal være godkendt inden • at politikerne med planstrategien kan tilrettelægge udgangen af 2017. en planlægning, der retter sig mod udfordringer, muligheder og trusler i kommunens udvikling • at vise retningen for kommuneplanlægningen ERHVERV

Planstrategien er grundlaget og første skridt i kommu- neplanprocessen og den lokale Agenda 21-strategi for bæredygtig udvikling. Denne Planstrategi 2015 afløser KLIMA OG ENERGI SUNDHED Planstrategi 2011 og gælder fra Kommunalbestyrelsens vedtagelse, indtil der vedtages en ny planstrategi senest STEVNS KOMMUNE i 2019. Tidligere har planstrategien og den Lokale Agen- da 21-strategi været adskilt i to dokumenter med hvert sit forløb, men med denne Planstrategi 15 & Lokale Agenda NATUR BOSÆTNING 21-strategi er strategierne samlet i et dokument med fælles procesforløb for på den måde at sikre helheden.

INFRASTRUKTUR Beslutning om fuld revision Der skal ske en fuld revision af Stevns Kommuneplan 2015. Figur 1, Planstrategiens traditionelle emner Det betyder ikke, at alt skal ændres, men at hele kommune- planens hovedstruktur, retningslinjer og rammer er oppe til fornyet overvejelse. Årsagen er, at Stevns Kommune ønsker at udarbejde en digital Kommuneplan 2017, som er mere borgervenlig forstået på den måde, at kortene bliver dyna-

6 PLANSTRATEGI 15 & LOKAL AGENDA 21-STRATEGI Hvad er en Planstrategi? Hvad er en Lokal Agenda 21-stratgi?

“Hvert fjerde år, midt i hver valgperiode, skal “En Lokal Agenda 21-strategi er en regions kommunalbestyrelsen fremlægge en strategi eller en kommunes bidrag til en bæredygtig for kommuneplanlægningen - planstrategien udvikling i det 21. århundrede. En Lokal Agenda - og deri fremlægge kommunalbestyrelsens 21-strategi giver sig udtryk i opstilling af mål og beslutning om de nødvendige revisioner af udførelse af konkrete projekter, der nedsætter kommuneplanen” forureningsniveauet og mindsker ressourcefor- bruget“. CITAT NATURSTYRELSEN CITAT NATURSTYRELSEN

Billederne ovenfor er alle fra Stevns Dag 2015

7 EMNELINJEPLANSTRATEGI 15 & LOKAL AGENDA 21-STRATEGI OVERSKRIFT KAN STÅ PÅ OP TIL 4 KORTE LINJER. LAD GERNE LINJELÆNGDEN VARIERE LIDT.

FelisInddragelse imperdiet tristique porta. A nulla eu et per tellus risus Vulputate tortor faucibus dictumst. Vestibulum felis eget nullam.Når vi udarbejder Donec donec planer bibendum og strategier, dictum. Curabiturder rækker rhoncus ind i frem- tempus.Stevns Dagen In adipiscing havde quistil formål nec rutrum at skabe amet rammervarius cras. for en ind- tiden,wisi urna. er detCorrupti oplagt turpis at lyttevelit donec.til, hvilke Orci forestillinger tortor ultrices og mi drøm- Etsamling tincidunt af musidéer est og vivamus udveksling montes af consequatmeninger, vivamussom vi inddra- mepede borgere porta ac og porta politikere erat suscipit har. necDet gravida.er dem, der skal befolke duisger quisquei arbejdet et aliquam. med planstrategien. Nec leo enim amet. De Congueindsamlede eros idéer, kommunen på sigt. Forud for Planstrategi 15 & Lokal Agen- volutpatmål og visionernunc. Vestibulum blev fremlagt ligula forsagittis politikerne imperdiet. på Nislet temamø- daUnderoverskrift 21-strategien 2 –har helst der kun været 1 linje en inddragelse af borgerne. metusde med pellentesque Kommunalbestyrelsen sed lacus in quisden mi. 21. Suscipit maj som vitae inspiration, StrategienTorquent integer blev skudtligula per.skudt Porttitor i gang dui i nuncnovember metus duis.2014 på et laoreetog bliver pede. så vidt Ipsum muligt magna indarbejdet ultricies i tristique.planstrategien. temamødeQuam id eros for et liberoKommunalbestyrelsen. suspendisse ipsum. DisHer vitae fik politikerne mulighedenbibendum velit. for Acat nec diskutere vitae suscipit visioner bibendum og mål magnafor de 6 tradi- UnderoverskriftOffentlig høring 2 – helst kun 1 linje tionelletristique emner. interdum. Vel nulla condimentum amet lectus AcAlle dui har feugiat mulighed vitae elitfor perspiciatis at fremsætte phasellus bemærkninger cras. til Plan- ac egestas nulla imperdiet tristique. Et phasellus leo ligula. Tristiquestrategi 15velit & sit Lokal ut dui Agenda nunc metus 21-strategien, duis. Quam da id erosPlanen bliver DetInteger blev eleifend fulgt anteop afquis. borgerindddragelsen Quis sem cursus eu rhoncuspå Stevns Dag i etfremlagt fringilla til pede offentlig commodo høring nam. i 8 Adipiscing uger fra denrutrum 14. inseptember til januarneque quisquam2015. Borgerne nec. Nec fik dolore her ligeledes laoreet praesent mulighed ac for i works- viverra.den 9. Hymenaeosnovember 2015. vestibulum I december accumsan 2015 ut. forventer Kommu- hopgrupperpharetra pede at eget. komme med deres bidrag til visioner og mål nalbestyrelsen at vedtage planstrategien endeligt. for Stevns Kommunes fremtid, tippe en 13’er om Stevns Libero duis volutpat lectus sed vitae praesent auctor. KommuneFelis imperdiet og tristiquedeltage porta.i en Arundvisning nulla på Store Heddinge SuscipitLæsevejledning dictum amet quis ut metus ut ut. Urna tempor Skoleseu et per udearealer. tellus risus nullam.Udearealerne Donec donecviser bibendumhvordan rekreative, turpisPå de nullam. næste Aptentsider idpræsenterer ligula amet laborevi først sequi en orciberetning lacus. om forsyning-dictum. Curabitur og skolemæssige rhoncus wisi urna.formål Corrupti kan blive turpis integreret velit på JustoStevns suscipit Kommune congue i faktatal, aenean. Vulputateherefter er tortor der faucibusen gennemgang etdonec. sted. Orci Dagen tortor bestod ultrices også mi pedeaf to porta udstillinger: ac porta Den erat ene var en dictumst.af visioner Vestibulum og mål for felis de eget 6 traditionelletempus. In adipiscing emner. Bagerst quis fin- udstillingsuscipit nec af gravida. de billeder, borgerne havde indsendt som del af necder rutrumdu en ametoversigt varius over cras. planlægningen siden sidste planen fotokonkurrence til Stevns Dagen og den anden var en strategi. udstillingUnderoverskrift af kommunens 2 – helst aktuellekun 1 linje projekter. Et tincidunt mus est vivamus montes consequat vivamus November 2014 Torquent integerTemamøde ligula per. i Porttitor dui nunc metus duis. duisSe Stevns quisque Kommunes et aliquam. NecPlanstrategi leo enim amet.2015 Congue& Lokale eros Agenda HensigtenQuam id eros Kommunalbestyrelsenmed et libero Stevns suspendisse Dag var ipsum. at give Dis vitaeStevnsboerne en volutpat21-strategi nunc. her: Vestibulum ligula sagittis imperdiet. Nisl størrebibendum forståelse velit. Ac for nec denvitae fysiskesuscipit planlægning,bibendum magna samt mulig- metuswww.stevns.dk/om-kommunen/planer-politikker/planstrate pellentesque sed lacus in quis mi. Suscipit vitae - hedentristique for interdum. at opdage Vel nulla nye condimentum sider af vores amet fælles lectus kommune. ac laoreetgi-2015-lokal-agenda-21-strategi pede. Ipsum magna ultricies tristique. egestas nulla imperdiet tristique. Et phasellus leo ligula. Integer eleifend ante quis. Quis sem cursus eu rhoncus nequeN oquisquamvember 20 nec.14 Nec doloreJa laoreetnuar 20 1praesent5 ac Maj 2015 September 2015 Sep. – nov. 2015 December 2015 Temamøde i Borgerinddragelse Temamøde i Vedtagelse i Offentlig høring Endelig vedtagelse pharetraKommunalbestyrelsen pede eget. Stevns Dag 15 Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen

Figur 2, Proces og tidsplan

8 BROCHURENS TITEL 8 PLANSTRATEGI 15 & LOKAL AGENDA 21-STRATEGI ”Citatboks: Her kan du fremhæve et relevant citat fra teksten. Undgå orddeling. 100% Det er bedre at linjerne har

lidt forskellig længde.” Infoboks: Her kan du fremhæve relevante årstal, statistikker mm. fra teksten. En lille forklaring til tallet giver et godt overblik hos CITAT AFSENDER læseren.

Felis imperdiet tristique porta. A nulla eu et per tellus risus VulputateUnderoverskrift tortor 2faucibus – helst kundictumst. 1 linje Vestibulum felis eget nullam. Donec donec bibendum dictum. Curabitur rhoncus tempus.Torquent In integer adipiscing ligula quis per. nec Porttitor rutrum dui amet nunc varius metus cras. duis. wisi urna. Corrupti turpis velit donec. Orci tortor ultrices mi EtQuam tincidunt id eros mus et libero est vivamus suspendisse montes ipsum. consequat Dis vitae vivamus pede porta ac porta erat suscipit nec gravida. duisbibendum quisque velit. et aliquam.Ac nec vitae Nec suscipitleo enim bibendum amet. Congue magna eros volutpattristique interdum.nunc. Vestibulum Vel nulla ligula condimentum sagittis imperdiet. amet lectus Nisl Underoverskrift 2 – helst kun 1 linje metusac egestas pellentesque nulla imperdiet sed lacus tristique. in quis Et mi. phasellus Suscipit leo vitae ligu - Torquent integer ligula per. Porttitor dui nunc metus duis. laoreetla. Integer pede. eleifend Ipsum ante magna quis. ultricies Quis sem tristique. cursus eu rhoncus Quam id eros et libero suspendisse ipsum. Dis vitae neque quisquam nec. Nec dolore laoreet praesent ac bibendum velit. Ac nec vitae suscipit bibendum magna Underoverskriftpharetra pede eget. 2 – helst kun 1 linje tristique interdum. Vel nulla condimentum amet lectus Ac dui feugiat vitae elit perspiciatis phasellus cras. ac egestas nulla imperdiet tristique. Et phasellus leo ligula. TristiqueLibero duis velit volutpat sit ut dui lectus nunc sed metus vitae duis. praesent Quam auctor. id eros IntegerInteger eleifendeleifend anteante quis.quis. QuisQuis semsem cursuscursus eueu rhoncusrhoncus etSuscipit fringilla dictum pede ametcommodo quis ut nam. metus Adipiscing ut ut. Urna rutrum tempor in viver - neque quisquam nec. Nec dolore laoreet praesent ac ra.turpis Hymenaeos nullam. Aptent vestibulum id ligula accumsan amet labore ut. sequi orci lacus. pharetraBilledfelt: pede Her eget. kan du indsætte et billede (foto eller grafik) eller lave Justo suscipit congue aenean. Vulputate tortor faucibus en farvet flade. Liberodictumst. duis Vestibulum volutpat lectus felis eget sed vitaetempus. praesent In adipiscing auctor. quis Felis imperdiet tristique porta. A nulla Suscipitnec rutrum dictum amet amet varius quis cras. ut metus ut ut. Urna tempor eu et per tellus risus nullam. Donec donec bibendum turpis nullam. Aptent id ligula amet labore sequi orci lacus. dictum. Curabitur rhoncus wisi urna. Corrupti turpis velit JustoEt tincidunt suscipit mus congue est vivamus aenean. montes Vulputate consequat tortor faucibus vivamus donec. Orci tortor ultrices mi pede porta ac porta erat dictumst.duis quisque Vestibulum et aliquam. felis Nec eget leo tempus. enim amet. In adipiscing Congue quiseros suscipit nec gravida. necvolutpat rutrum nunc. amet Vestibulum varius cras. ligula sagittis imperdiet. Nisl metus pellentesque sed lacus in quis mi. Suscipit vitae Underoverskrift 2 – helst kun 1 linje Etlaoreet tincidunt pede. mus Ipsum est vivamusmagna ultricies montes tristique. consequat vivamus Torquent integer ligula per. Porttitor dui nunc metus duis. duis quisque et aliquam. Nec leo enim amet. Congue eros Quam id eros et libero suspendisse ipsum. Dis vitae volutpat nunc. Vestibulum ligula sagittis imperdiet. Nisl bibendum velit. Ac nec vitae suscipit bibendum magna metus pellentesque sed lacus in quis mi. Suscipit vitae tristique interdum. Vel nulla condimentum amet lectus ac laoreet pede. Ipsum magna ultricies tristique. egestas nulla imperdiet tristique. Et phasellus leo ligula. Integer eleifend ante quis. Quis sem cursus eu rhoncus Etneque phasellus quisquam leo ligula. nec. NecInteger dolore eleifend laoreet ante praesent quis. Quis ac sem etpharetra praesent pede ac pharetraeget. pede eget. Felis imperdiet tristique porta. A nulla eu et per tellus risus nullam. Donec donec Figur 2, Proces og tidsplan bibendum dictum. Curabitur rhoncus wisi urna. Corrupti turpisBillederne velit donec.ovenfor Orci er alle tortor fra Stevns ultrices Dag mi 2015 pede fotokonkurrence porta ac porta erat suscipit nec gravida.

9 9 BERETNING - FAKTA OM STEVNS

Indbyggere Stevns Kommune havde den 1. januar 2015 22.038 bor- mune viser både historik og prognose også en stor ændring gere. Det er en lille stigning i forhold til de foregående år, i de enkelte aldersgrupper. Skemaet nedenfor viser ændrin- men faktisk en stor stigning, hvis man kigger lidt læn- gen i antallet af børn, borgere i arbejdsstyrken og ældre gere tilbage. Som det fremgår af skemaet, har befolk- borgere. ningstilvæksten i de sidste knap 230 år været på mere Befolkningsprognose 2005‐2015 2015‐2026 end 225 % - eller i snit lige omkring 1% om året. 0‐17 år ‐9 % ‐16 % 18‐64 år ‐6 % ‐11 % Årstal 1787 1930 2015 65‐99 år 43 % 26 % Indbyggere 6.204 13.668 22.038 Figur 5, Befolkningsprognose Figur 3, Indbyggere i Stevns fordelt på årstal Diagrammet nedenfor viser mere detaljeret, hvordan de

Skal man holde sig til et lidt mere nutidigt billede, så har enkelte aldersgrupper fordeler sig, og hvordan fordelingen udviklingen i antallet af indbyggere også i de sidste 10 udvikler sig. Aldersudviklingen har betydning for, hvordan år været positivt – om end lidt mere beskedent. Den 1. der planlæggesUdviklingen for boliger i andel i Stevns af befolkningen Kommune fremadret - januar 2005 boede der 21.766 borgere i Stevns Kommu- tet, samt for en række fordeltandre kommunale på alder servicefunktioner. ne og den 1. januar 2015 var antallet steget til 22.038 - 60,00 svarende til en stigning på 1,25 %. Historisk og fremtidig udvikling 50,00 22.200 40,00 22.000 21.800 30,00 2005 21.600 20,00 2015 21.400 2026 21.200 10,00 21.000 ‐ 20.800

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 Figur 4, Historisk og fremtidig udvikling

Selv om det således indtil nu stort set har været en posi- Figur 6, Udviklingen i andel af befolkningen fordelt på alder tiv befolkningsudvikling, så ser fremtiden ikke helt så lys ud. Vi forventer, at antallet af borgere i Stevns Kommune Boliger i 2026 er faldet til 21.326 - svarende til et fald på 3,23%. Måden borgerne bor på har ændret sig gennem de senere Udover ændringen i antallet af borgere i Stevns Kom- år – og har ændret sig væsentligt siden 1787. Den gennem-

10 PLANSTRATEGI 15 & LOKAL AGENDA 21-STRATEGI Klidehenvisninger - Fakta om Stevns: • Folketællinger 1737 og 1930 • Danmarks Statistik • Stevns Kommunes Befolkningsprognose 565 • Incentive - Værdien af bygningsarven - rapport støttet af Realdania borgere boede i Store Heddinge i 1787. Gennemsnitsalderen var 30 år, selv om den ældste indbygger faktisk var 101 år. Over 23 % af borgerne var under 10 år.

snitlige husstandsstørrelse er faldende. I 2002 var den gen- 1910. Mange af disse boliger er bevaringsværdige, og en nemsnitlige husstandsstørrelse for hele Stevns Kommune undersøgelse har vist, at i områder med mange bevarings- 2,4 – altså der boede i gennemsnit 2,4 borgere i hver bolig. værdige huse stiger priserne på de øvrige huse også med I 2014 er dette tal faldet til 2,2. Det betyder, at der er blevet op til 30 % - vist i diagrammet. En anden stor del af boliger- behov for ca. 800 nye boliger blot for at opretholde befolk- ne i Stevns Kommune er fra 1960 – 1980. Disse boliger er ningstallet. Hvis tendensen fortsætter, vil der i 2026 bo i blevet renoveret eller vil skulle renoveres – bl.a. i forhold til gennemsnit 2 borgere i hver bolig. Det betyder også, at der energioptimering. igen vilUdviklingen være behov for i ca.andel 650 nyeaf befolkningen boliger for at fastholde det faldende antal affordelt borgere ipå Stevns. lokation Boligmassens alder 30,00 1800 25,00 1600 1400 20,00 1200 15,00 1000

10,00 2005 Antal 800

5,00 2015 600 2026 400 ‐ 200 0

Figur 7, Udviklingen i andel af befolkningen fordelt på lokation Figur 8, Boligmassens alder I samme periode er andelen af tæt / lav boliger (rækkehuse) Værdi for naboerne steget, mens andelen af åben / lav (parcelhuse) boliger er 14% faldet. Sammenholdt med faldet i husstandsstørrelser må 12% det anses for en naturlig udvikling – når der bor færre bor- 10% gere i den enkelte bolig, er der heller ikke behov for – eller 8% midler til – en større bolig. 6% 4% Det er også vigtigt at vide, hvor borgerne ønsker at bo. Figur 2% 8 viser at udviklingen for andelen af borgere i byerne stiger, 0% mens andelen af borgere i landdistrikterne falder. Den stør- 0‐5% 5‐10% 10‐15% > 15% ste stigning i andelen af borgere står Strøby Egede for og Andel af bygninger i et område, der har høj bevaringsværdi Hårlev har den mindste stigning af byerne. figur 9, Værdi for naboer En stor del af boligmassen i Stevns Kommune er fra før 11 BERETNING - FAKTA OM STEVNS

Boliger med oliefyr er ikke faldet ret meget. Boliger med var- Faldet i arbejdsstyrken er også skævt fordelt geografisk i mepumpe og andre alternative opvarmningsformer stiger. Stevns Kommune. Den historiske og forventede fremtidige Der er 225.000 oliefyr i Danmark. 87.000 af disse fik olie på ændring fordelt geografisk fremgår af tabellen nedenfor. i 2014. Det betyder, at der reelt vil være 1130 oliefyr i drift i Stevns KommuneBoliger – hvis tendensen med passer. oliefyr 4000

3000

2000

1000

0 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Figur 10, Boliger med oliefyr

Arbejdsmarkedet Antallet af borgere i arbejdsstyrken er faldende, som det ses af nedenstående diagram. Arbejdsstyrke er faldet 9,91

% fra 2005 til 2015. Vi forventer at faldet fortsætter, samti- Figur 12, Udviklingen I arbejdsstyrken digt med at vi forventer et fald på 13,85 % fra 2015 til 2026. Arbejdsstyrken 11000 10800 10600 10400

Antal 10200 10000 9800 9600 2008 2009 2010 2011 2012 År Figur 11, Arbejdsstyrken 2008-2012

12 PLANSTRATEGI 15 & LOKAL AGENDA 21-STRATEGI I 1787 I 1688 var Hellested det største landsogn i Stevns var Strøby Sjællands største landsbyejerlav Kommune. Der boede 727 borgere i sognet. med 58 gårde. Byen blev udskiftet i 1797, og i 1930 boede der 1.684 borgere i Strøby sogn - hvilket gjorde det til det største landsogn i Stevns Kommune.

Antallet af arbejdssteder i Stevns Kommune er også fal- I forhold til erhvervsfrekvensen ligger Stevns på niveau med dende. Antallet af arbejdssteder med mere end 100 ansatte nabokommunerne – Køge og Faxe – og med en stor del af er faldet fra 6 til 1 fra 2006 til 2012. hovedstadsområdet. Udvikling ‐ arbejdssteder 1340 1320 1300 1280 1260 Antal 1240 1220 1200 1180 2008 2009 2010 2011 2012 År Figur 13, Udvikling - arbejdssteder

Pendling Som det fremgår af kortet pendler ca. 5.000 ud af Stevns for at arbejde hver dag – primært i Hovedstaden og andre Figur 15, Erhvervsfrekvenser for 16-64 årige. November 2013 kommuner i Region Sjælland. Dette tal har været stort set uændret siden 2008. Som grafen viser, er ledigheden – også i Stevns Kommune – på vej ned. Det faktiske antal af ledige i 2014 er 464 fuldtidspersoner mod 588 fuldtidspersoner i 2011. I den periode grafen viser er det laveste antal ledige 260 fuldtidspersoner i 2008. Ledighedsprocent 7

2 1 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Figur 14, Kommunernes nettopendling - November 2013 Figur 16, Ledighedsprocent 13

Alle billeder ovenfor er fra Stevns Dag 2015 fotokonkurrence

14 PLANSTRATEGI 15 & LOKAL AGENDA 21-STRATEGI DE 6 TRADITIONELLE EMNER

På de næste sider er der mulighed for at læse om Stevns Kommunes visioner, mål, styrker og initiativer inden for de 6 traditionelle emner for en planstrategi.

Emnerne er som følger: • erhverv • sundhed • bosætning • infrastruktur • natur • Lokale klima- og energi tiltag.

I tilknytning til hvert emne er der samtidig en beskrivelse af Stevns Kommunes mange aktuelle projekter.

15 ET STÆRKT ERHVERVSLIV MED FOKUS PÅ TURISME

Landbruget er det største erhverv på Stevns, men kommunen huser også mange små entreprenør- og håndværkervirksom- heder. Herudover udgør turismen 2 % af erhvervet på Stevns, men turismen betragtes som et stærkt erhverv i forhold til udvik- lingsmulighederne. Stevns Kommune vil skabe gode betingelser og rammer for både eksisterende og nye virksomheder, samt for deres medarbejdere og pendlere ved at understøtte netværk og dialog mellem forvaltning og erhverv så vi kan skbe mulighed for øget beskæftigelse. Erhvervsudviklingen skal sikres ved at udvikle kommunens infrastruktur både digitalt og fysisk på tværs af kommunegrænser. Infrastrukturen skal ses i sammenhæng med den afledte effekt af f.eks. Femernbæltforbindelsen, den øgede turisme i forbindelse med udpegningen til UNESCO verdensarv, det kommende Besøgscenter i Boesdal, Købehavn-Ringsted- banen (over Køge) og Super sygehuset i Køge. Herudover skal vi skabe rammer og vilkår som befordrer velfungerende bymidter og et godt handelsliv, som gør Stevns til et godt sted at bo og arbejde (handl lokalt). Kommunens force som landkommune gør, at kommunen har lettere ved at omstille sig til f.eks. økologiske landsbyer, som kan være med til at præge det sted, folk skal bo. Stevns Kommune er en halvø med 700 solskinstimer om året. Det er kun Bornholm og Skagen, der har ligeså mange solskinstimer på et år, hvilket giver en øget fokus for erhvervslivet på grøn teknologi ved hjælp af solenergi.

MÅL - STEVNS KOMMUNE VIL: • understøtte netværk og dialog for at skabe vækst og udvikling i etablerede såvel som nystartede virksomheder, • sikre god infrastruktur både digitalt & fysisk også på tværs af kommunegrænser og • skabe velfungerende bymidter og godt handelsliv, samt attraktive erhversområder.

STYRKER: • Stevns Klint som løftestang for hele Kommune Stevns Kommune har udarbejdet en Turismepolitiske Redegørelse, som giver en kort turismefaglig status og beskriver de styrke positioner og det vækstpotentiale, som Stevns Kommune har på kort og lang sigt. Redegørelsen sætter på dette faglige grundlag en strategisk retning for turismens udvikling i hele Stevns Kommune. I den sammenhæng er UNESCOs godkendelse af Stevns Klint ganske enkelt den løftestang, der gør den helt store og afgørende forskel for hele kommunens, VisitSydsjælland- Møn (Turismesamarbejde mellem kommunerne Stevns, Faxe, Vordingborg og Næstved) og dele af Region Sjællands fremtidige turismeudvikling.

• Stevns Erhvervsråd: Stevns Kommune er rig på erhvervsnetværk herunder fødevarenetværk, geoforskningscenter, vidensvirksomheder og erhvervs- parker for de lokale erhverv. Udfordringen er til tider at få skabt kendskab til dem. Stevns Erhvervsråd er her en vigtig faktor, som skal være med til at formidle kendskabet til netværkene, samt formidle væsentligheden for at få et generelt fokus på kunderne og deres behov.

• Ambassadører: Stevns Kommune har utroligt mange ting at prale af. Det er derfor væsentligt, at der bliver åbnet op for kommunens herligheder for omverden. Kommunens 1.500 ansatte skal være ambassadører for kommunen. Stevns Kommune skal brandes på tætheden til hovedstaden og udnytte, at vi har plads til at udvikle os sammenlignet med andre kommuner. Det er væsentligt at få synlig- gjort vores ressourcer: arbejdskraft, natur, landbrug og nicheprodukter – her er plads til højt udviklede nicheprodukter.

INITIATIVER • Strategisk Turistsamarbejde med udgangspunkt i Den Turismepolitiske Redegørelses 13 nøgleindikatorer. • Handlingsplan for Store Heddinge handelscentrum. Eventuelt andre byer på sigt. • Skabe kendskab til kommunens herligheder overfor omverden via kommunens hjemmeside ved at fremhæve erhverv & turisme.

16 PLANSTRATEGI 15 & LOKAL AGENDA 21-STRATEGI AKTUELLE PROJEKTER I STEVNS KOMMUNE

Østervang Gartneri bruger i kraft af sin størrelse meget varme, når de skal producere tomater. De produ- cerer varmen p.t. ved hjælp af en varmecentral, der kører på kul. Det er dyrt at producere varme på denne måde, og det belaster miljøet. Ejeren af gartneriet øn- sker at erstatte forbruget af fossile brændstoffer med vedvarende energiløsninger. Det første skridt er et solfangeranlæg, der kan producere 30 % af den varme, som gartneriet skal bruge. Stevns Kommune er derfor ved at udarbejde en lokalplan for et område til solenergi ved Varpelev. Herud- over er Stevns Kommune også i gang med at udarbejde en lokalplan for et biogasanlæg ved Gartneriet Østervang. Biogasanlægget skal producere varme til tomatgartneriet om sommeren. Det er planen, at bio- gasanlægget skal levere fjernvarme til bl.a. Hårlev om vinteren. Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 30. april 2015, at vindmøller også kan blive en del af den energipark. Solenergi i Varpelev

Kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune besluttede den 30. april 2015, at et kommende besøgscenter for verdensarven skal placeres i Boesdal Kalkbrud. Det blev samtidigt slået fast, at der skal ske ”en forbedring og styrkelse af Højerup”. Samtidig indsendte Stevns Kommune en ansøgning til Naturstyrelsen, om at blive en af de ti kommuner, som får lov til at ophæve strandbeskyttelseslinjen. Etableringen af et besøgscenter i Boesdal støtter op om Stevns Kommunes turismepolitiske retning, hvor verdensarven som bæredygtig løftestang for en turismemæssig udvikling er central. Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. juni 2015 Stevns Kommunes Turismepolitisk Redegørelse for 2015 mod 2020, der sætter fokus på at tiltrække flere besøgende, men også at passe på de naturværdier, der får de besøgende til at vælge Stevns Klint som deres destination. Gennem et strategisk fokus på bæredygtig turisme skal klinten blive en attraktion i verdensklasse og i sidste ende løftestang for hele Stevns Kommune.

Stevns Klint UNESCO verdensarv

17 PÅ FORKANT MED SUNDHED OG FRIVILLIGHED

I 2015 fik Stevns Kommune et Sundheds- og Frivillighedscenter. Centret samler mange forskellige sundhedstilbud og huser Stevns Kommu- nes frivillighedskoordinator. Centret er placeret i Hårlev, hvortil det er let at komme med offentligt transport.

Det er væsentligt, at kommunen både rummer aktiviteter og rammer for både organiseret og uorganiseret idræt på alle niveauer og for alle aldre med fleksibilitet og kobling mellem tilbuddene. Det handler dog ikke om at tilbyde flest aktiviteter, men om at have de bedste tilbud. Der kunne f.eks. være tale om at anvende det vi har, bedst muligt og få lokal opbakning. F.eks. kan beboerforeningerne styrke lokalområdets særkende og identitet (f.eks. skovrejsning, stier og legepladser), det være sig om der er tale om købstaden, stationsbyen, boligbyen, kystbyen, havnebyen, landsbyen eller sommerhusområdet. Hvert sit lokalområde skal altså udvikles med udgangspunkt i det, der er lokalområdets særlige kvalitet og styrke. Kommunen vil have fokus på at indrette eksisterende faciliteter på en måde i byrummet og i naturen, så det frem- mer lysten til at bevæge sig f.eks. på afmærkede cykelruter (f.eks. firkløverstien eller cykelkommune), afstandsmærkninger og øget skiltning.

Stevns Fødevarenetværk er en sammenslutning af fødevareproducenter med base i Stevns Kommune. Netværket er med til at skabe et samarbejde om fødevareproduktion i kommunen. Disse lokale netværk er af stor betydning for Stevns’ udvikling. Sådanne netværk kunne blive yderligere styrket af den lokale opbakning i landsbyerne ved f.eks., at borgerne i landsbyerne faciliterer bindeled mellem landsbyerne for at opnå en endnu bedre branding og samarbejdede om den lokale fødevareproduktion. Det kunne også være fødevarenetværk, som åbnede muligheden for, at skoler kunne komme på virksomhedsbesøg eller der blev faciliteret en proces, hvor der blev undersøgt, hvilke fødevarer der havde optimale vækstbetingelser i Stevns Kommune.

MÅL - STEVNS KOMMUNE VIL: • sikre aktiviteter for både organiseret og uorganiseret frivilligt arbejde fx idræt på alle niveauer samt socialt, kulturelt og anden form for frivilligt arbejde, • fremme lysten til at bevæge sig - gerne ved øget tilgængelighed og inddragelse af naturen, • have tænkt idræt og bevægelse ind i alle livets faser og • fremme lokale fødevarer

STYRKER: • Sundheds- og Frivillighedscenter Hårlev Sundheds- og Frivillighedscentret i Hårlev samler mange sundhedstilbud og tilbyder en række ressourcer til det frivillige arbejde.

• Stevns Fødevarenetværk Det er ikke mange steder, der kan prale af at have sådan et organiseret netværk.

• Stærkt idrætsliv med en mangfoldighed af tilbud Idræt og bevægelse skal tænkes ind tidligt i livets faser i henholdsvis børnehaver og skoler ved at anvende naturen i undervis- ningen samt inddrage naturen og de grønne områder til idræt f.eks. dyrke kajaksport eller urbane løsninger: parkour & naturfit- ness.

• Naturen ude foran døren Fordelen ved at være landkommune er, at naturen er lige ude foran døren.

INITIATIVER • Stevns Kommunes nye Sundheds - og Frivillighedscenter har muligheden for at fungere som dynamo for samspillet mellem frivillighedsorganisationerne og for at understøtte et tættere samarbejde med foreningslivet. • Udarbejde en plan for, hvordan vi sætter ind så tidligt som muligt på sundhedsområdet. • opnå, at alle børnehaver og daginstitutioner skal være idrætscertificeret. • kendskabet til idrætstilbuddene skal styrkes. • kortlægge offentlige områder og muligheder for bevægelse.

18 PLANSTRATEGI 15 & LOKAL AGENDA 21-STRATEGI AKTUELLE PROJEKTER I STEVNS KOMMUNE

Sundheds - og Frivillighedscenter Hårlev Sundheds- og Frivillighedscenter Hårlev

Stevns Kommune har udviddet rådhuset i Store Heddinge, således at administrationen blev samlet i slutningen af januar 2015. Kommunens Sundhedscenter er herefter flyttet fra Vallø Strand, Stevnsvej 3 til det tidligere rådhus i Hårlev. Sammen med Sundhedscentret blev etableret et Frivillighedscenter, hvor kommunens frivillighedskoordinator kan træffes. Centret indeholder desuden enkelte andre funktioner. Bygningerne i Hårlev ligger som nabo til Østbanen og få hundrede meter fra stationen. Desuden ligger Hårlev centralt i kommunen. Disse forhold forbed- rer tilgængeligheden til Sundheds- og Frivillighedscentret for en del borgere.

Danmarks største Vandrefestival blev afholdt for syvende gang på Sjælland i perioden fredag den 14. august til søndag den 6. september 2015. Vandrefestivalen byd på en perlerække af vandreture og kulturoplevelser spredt ud over hele Region Sjælland fra Odsherred til Lolland og Kalundborg til Greve. På Stevns kunne vi sidste år tilbyde 15 vandringer - f.eks. Borgmestervandring i Lund til vandringer i Bøgeskoven og langs Stevns Klint. Find mere information om vandrefestival Sjælland på: www.vandrefestival.dk.

Vandrefestival 2012 Vandre Festival 2011

19 ATTRAKTIV BOSÆTNING VED KYSTEN

Stevns Kommune kan med et areal på 249,9 km2 og 22.038 borgere i januar 2015 betragtes som en landkommune med ’plads til udvikling’. Der er én times kørsel til hovedstaden og 15 minutters kørsel til nabokommunen Køge. Både den fysiske og den digitale infrastruktur har betydning for bosætningen på Stevns. Stevns Kommunes politikere arbejder pt. for en statsvej for at forbedre adgangen til det overordnede trafiksystem. Femernbæltforbindelsen, den øgede turisme i forbindelse med udpegningen til UNESCO verdensarv, Købehavn-Ringstedbanen (over Køge) og Supersygehuset i Køge vil give en øget bosætning i Stevns Kommune. Stevns Kommune er desuden privilegeret ved at have Regionstog fra Køge til Rødvig via Hårlev. Stevns Kommunes mangfoldige natur er med til at tiltrække bosætning. Stevns Kommune ønsker med et blandet boligudbud (forskellige prisklasser og boformer: landhuse som bliver opgraderet, parcelhuse, rækkehus, nedlagte landbrugsbygninger) at tiltrække nye borgere. Kommunen sørger løbende for at sikre og anvise adgangen til naturen samt værne om kommunens kulturarv.

MÅL - STEVNS KOMMUNE VIL: • sikre muligheden for at bygge nye boliger • forbedre bygningsmassen • sikre adgangen til naturen

STYRKER: • Blomstrende byer og landsbyer Stevns tilbyder levende, attraktive og bæredygtige bymiljøer, som fortsat udvikles omkring bymidterne og eventuelle stationer mens der kun indvindes ny jord til byformål, når øvrige muligheder er udtømt.

• Bosætning i naturen - ved kyst og skov Naturen er lige uden foran døren. Stevns Kommune har en kyststrækning på ca. 42 km. Strækningen byder på en masse naturoplevelser lige fra skov til strand. Kommunens kulturspor og kulturmiljøer gør det muligt at opleve tidligere tiders bosæt- ning og deres sammenhæng med naturgrundlaget.

• Åbne vidder og god landbrugsjord Stevns er en halvø med god landbrugsjord.

• Tæt på hovedstaden og nabo til Køge (Supersygehus) Der er en times kørsel til hovedstaden og 15 min til Køge.

• Positiv omtale - ambassadører Udpegningen af Stevns Klint til UNESCO verdensarv skal bl.a. være med til at sætte Stevns på verdenskortet og derigennem øge bosætningen. Den positive omtale af Stevns Kommune som bosætningskommune skal komme igennem omtale fra kommunens ambassadører bl.a. kommunens ansatte, erhvervslivet, politikerne og borgerne.

INITIATIVER • Udarbejde Udviklingsplaner for henholdsvis Rødvig og Store Heddinge. • Stevns Kommune har en stor bygningsmasse fra før 1900, hvor boligstandarden og energioptimeringen trænger til et løft. Politikerne har stor fokus på energiløsninger. Kommunen vil vejlede borgerne i energioptimeringsløsninger af deres huse. • Stevns Kommune har mange boliger som er kulturarv. Kommunen ønsker at sikre nogen af disse boliger / boligområder ved udarbejdelse af bevarende lokalplaner. • Muligheden for at komme på tværs af kommunen med offentlig transport er i visse dele af kommunen begrænset. Dette har en betydning for, hvilken målgruppen der tiltrækkes til kommunen. En udfordring kommunen ønsker at se nærmere på.

20 PLANSTRATEGI 15 & LOKAL AGENDA 21-STRATEGI AKTUELLE PROJEKTER I STEVNS KOMMUNE

Stevnsvej 3, Vallø Strand

Vallø Strand, som ligger på Stevnsvej 3 er en vigtig bygning - ikke bare set i lyset af de funktioner, som huset har rum- met i gennem næsten 100 år. Der har også i alle disse år vist indgangen til Stevns. Desværre er selve bygningen nu så dårlig, at den ikke kan sættes i stand. Ejendommen, som også indeholder 14 ældreboliger, er solgt til en bygherre, som vil bygge ny boliger på den del, hvor det tidligere hotel ligger. Selve projektet for de nye bygninger er udformet med Stevns Klint som forbillede. Bygningerne er asymmetriske og udformet som uforarbejdede kridtblokke. Der er udarbejdet en lokalplan for Strøby Egede Nord. Lokalplanen indeholder mulighed for at bygge det omtalte projekt.

I Stevns Kommune ligger Stevns Klint, der består af store mængder kridt og kalk, der siden middelalderen har været brugt som byggemateriale til bygninger. Der er stor forskel på den kridtsten, der findes ved Stevns Klint og forment- lig under hele Stevns halvø, og den kalksten, der findes ved Faxe. Den kridtsten, der egner sig bedst som byggemateriale, er kridtstenen fra Stevns på grund af denne stens porestruktur, det skyldes at den er dannet af de rørforme- de bryozo mosdyr. Kridtstenens store holdbarhed er dokumenteret ved de næsten 800 år gamle kirker af kridtsten på Stevns og andre steder, samt Gjorslev Gods, hvor murene står ubehandlede udvendigt og også mange steder indvendigt, og hvor hverken luftforurening eller sur regn har kunnet få bugt med kridtstenene. Stevns Kommune har i tæt samarbejde med Østsjællands Museum og restaureringsarkitekt Søren Vadstrup, Cen- ter for Bygningsbevaring i Raadvad, udarbejdet en guide til husejere og håndværkere på Stevns. Guiden kan ses her: http://stevns.dk/sites/default/files/kridtstenshuse_paa_stevns.pdf.

Kridtstenshus, Ny Højerup Kirke Kridstenshus, Lille Heddinge rytterskole

21 INFRASTRUKTUR PÅ TVÆRS

Fordelingsvejene udgør bindeleddet mellem gennemfartsvejene og boligveje i det åbne land. De gør det muligt at komme rundt i kommunen til landsbyer og attraktioner. Herudover arbejder politikerne for at få etableret en statsvej for at forbedre adgangen til det overordnede trafiksystem. Regionstog forbinder via Hårlev en række byområder i kommunen med Køge i nord og Rødvig og Faxe Ladeplads mod syd. Stevns Kommune er således relativt velforsynet med kollektiv trafik, der har en høj prioritet for kommunen, ikke mindst som led i opfyldelsen af ønsket om, at forbruget af de fossile brændsler i kommunen mindskes. For turismedelen gælder der særligt det helt unikke i, at man kan cykle meget af turen langs vandsiden og klinten. Kommunen vil fortsat have fokus på at optimere mulighederne for opladning af batterier til el-cykler samt stationer for luft til cyklerne. Den digitale infrastruktur er mindst lige så væsentlig som den trafikale, og er et område der skal fokus på, da kommunens kreative og virtuelle erhverv er særligt afhængige af datatrafik og pålideligheden deraf.

MÅL - STEVNS KOMMUNE VIL: • arbejde for en statsvej for at forbedre adgangen til det overordnede trafiksystem. • sikre god infrastruktur både digitalt og fysisk også på tværs af kommunegrænser • optimere den offentlige transport også på tværs af kommunen, ved skift og til hovedstaden (mindre busser men flere) • dialog for at opnå bred enighed om niveauet for infrastruktur • sammentænke ’fremkommelighed’ og ’den rekreative og sundhedsfremmende infrastruktur’ • forbedre trafiksikkerheden

STYRKER: • Regionstog Regionstog 15 min. drift er en stor kvalitet for Stevns. Toget kører fra Køge til Rødvig via Hårlev.

• Cykelstier langs klint, å og skov Stevns tilbyder både nationale og regionale cykelruter som udover at være til rekreative formål for kommunens borgere også er til glæde for turisterne med ruten Berlin-København.

• Fremkommelighed til arbejde, skole og fritid Kommunens trafikstier er til glæde for borgerne når de cykler på arbejde, skole eller til fritidsinteresser.

• Stevnsbussen Kommunen har to år i træk haft en gratis bus (Stevnsbussen) til at pendle mellem kommunens turistattraktioner om sommeren.

INITIATIVER • en statsvej der forbedre adgangen til det overordnede trafiksystem. • søge at få de stevnske pendlere koblet på de regionale og nationale togforbindelser. • gøre cykelturen på Stevns mere sikker og interessant ved: a) at arbejde for flere cykelstier, der er i eget tracé og evt. også er løsrevet fra det overordnede vejnet, b) gøre det nemmere at kombinere transportmidlerne ved at forbinde cykelstier og overordnede busruter med de primære stationer og c) sikre parkeringsmuligheder ved stationerne. • mangel på digital infrastruktur er en begrænsende faktor for Stevns’ udvikling. Stevns Kommune vil se på mulige løsningsmuligheder. • Stevns Kommune vil se på en optimering af busdriften inden for rammen. Der skal være fokus på, at den hænger sammen med togdriften, og at den bliver intensiveret i Strøby og Strøby Egede ift. Køge, men også samtidig på tværs af kommunen. • Stevns Kommune arbejder på en grundig kortlægning af alle kommunens rekreative stier.

22 PLANSTRATEGI 15 & LOKAL AGENDA 21-STRATEGI AKTUELLE PROJEKTER I STEVNS KOMMUNE

Stevns Kommune er kendetegnet ved bosætning, naturperler og det at være både en produktions- og arbejds- krafts kommune. Men infrastrukturen til og fra kommunen har store udfordringer og adgangen til vækstcentrene problematiseres mere og mere pga. flaskehalsproblemer. I Stevns Kommune orienterer erhverv og pendlere sig primært mod nord. Hele 90 % af pendlerne pendler enten til eller videre gennem Køge by. Uagtet at vores borgere er flittige brugere af den kollektive trafik, eksisterer der på indfaldsvejen mod Køge (Strandvejen) en årsdøgnstrafik tæt på 20.000 biler, som dagligt skaber flaskehalsproblemer. Kødannelserne sænker livskvaliteten for såvel pendlere som naboer og er dårligt for samfundsøkonomien

Stevns Kommune har af staten fået afslag på at krydse Natura 2000-område mod vest. De trafikmæssige udfordringer er imidlertid nu af en karakter, der gør det tvingende nødvendigt for vores pendlere samt Stevns Kommu- nes generelle fremtidsmuligheder, at der handles og igangsættes konkrete tiltag, som vil afhjælpe de trafikmæs- sige ulemper.

Stevns Kommune arbejder for at anlægge en linjeføring fra Stevns, uden om Køge og ud til motorvejen.

Skitseeksempel af linjeføring fra Stevns, uden om Køge og ud til motorvejen

Billede:

23 DEN MANGFOLDIGE NATUROPLEVELSE

Stevns Kommune byder på mange gode oplevelser ud i naturen. Som eksempler kan nævnes Tryggevælde Ådal, Koldkrigsmu- seum Stevnsfort og Stevns Klint UNESCO Verdensarv. Disse naturperler kan opleves langs den godt 20 km lange trampesti mellem Rødvig Havn i syd og Bøgeskov Havn i nord. Stevns Kommune arbejder i øjeblikket for en fredning af trampestien. Tram- pestien er et af mange tiltag for at forbedre adgangen til naturen til glæde for borgere, øget bosætning, sundhed og turisme. Stevns Kommune gemmer også naturen ude i vandet bl.a. ved Stevns Rev som giver gode fiske- og dykkemuligheder.

MÅL - STEVNS KOMMUNE VIL: • understøtte diversiteten i landskabet og øge biodiversiteten bl.a. ved hjælp af skovrejsning, • fremme plejen og adgangen til naturen og samtænke stier, som binder områder sammen på tværs f.eks trampestien og Store Heddinge. Herudover parkeringsmuligheder ved naturen og bedre adgang til badestrandene. • tænke kulturen og naturen sammen og arbejde for flere naturområder.

STYRKER: • Kystlinjen og klinten Oplevelserne ligger som perler på en snor langs kystlinjen. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at Stevns Klints kommende besøgscenter skal placeres i Boesdal Kalkbrud. Besøgscentret skal være med til at styrke perlerne på snoren og være oplevel- sesportal for alle oplevelserne langs Stevns Klint UNESCO Verdensarv.

• Tryggevælde Ådal (som Naturpark) Tryggevælde Ådal er meget rigt på kulturhistoriske elementer, og jordbunden danner grundlag for plante- og dyresamfund, som ikke findes i samme omfang andre steder i kommunen. Det er baggrunden for ådalens status som Natura 2000 område. Kommunen har igennem en årrække arbejdet med at styrke natur, kultur og den rekreative brug af ådalen. En naturlig udvikling i dette arbejde kunne være at få optaget ådalen som Naturpark. Såfremt ådalen får status som Naturpark, vil det være med til at sikre det store arbejde som ejerne, foreningerne og kommunen har gjort igennem årene.

• Høj biodiversitet - fugletræk Stevns Kommune har en høj biodiversitet. Kommunen vil støtte den videre udvikling ved mere fokus på at bevare den eksisterende natur, skabe ny natur og styrke naturplejen.

• Menneskeskabte landskaber fx kridtbruddene De kraftige menneskeskabte spor i form af kridtbrud og militæranlæg mv. er blevet en del af de steder og tilbud som kommunen i dag kan tilbyde borgerne og de mange turister. Stedernes kulturhistorie byder i dag på store oplevelser som kommunen forsat arbejder på at styrke. Dette sker bl.a. i tæt samarbejde med grupper af borgere og foreninger.

• Vi glemmer naturen ude i havet Stevns Rev er et eftertragtet område for kystfiskeri og kendt i lystfiskerverdenen fordi det er et godt sted at fiske og dykke. Det er et ønske at udbrede dette kendskab. Dette skal bl.a. ske igennem ”Fishing Zealand”.

• ambassadører – markedsføring af kvaliteter - formidling Stevns Kommune ønsker at få markedsført kvaliteten af den stevnske natur. Dette skal ske via ambassadører. Ambassadørerne er kommunens ansatte, borgerne og erhvervslivet. Alle skal være med til, at fortælle og formidle den gode naturoplevelse.

INITIATIVER • Tryggevælde Ådal som Naturpark • Sikre adgangen til Stevns Klint • Fortsætte arbejdet med de rekreative stier i Stevns Kommune, herunder bl.a. Tryggevældestien.

24 PLANSTRATEGI 15 & LOKAL AGENDA 21-STRATEGI AKTUELLE PROJEKTER I STEVNS KOMMUNE

Tryggevælde Ådal Tryggevælde Ådal

Tryggevælde Ådal

I 2009 begyndte kommunen, i samarbejde med lodsejere og andre interessenter, at arbejde for en række projekter i Tryggevælde Ådal: Stier: Kommunen samarbejder med en række private lodsejere om at etablere en langsgående sti i Tryggevælde Ådal. Stiens formål er at forbedre mulighederne for at kunne færdes i de naturskønne omgivelser. Derudover vil stien binde lokale og regionale stier bedre sammen. Græsningslaug: I 2013 blev Græsningslaug for Tryggevælde Ådal etableret. Lauget modtag i 2014 økonomisk støt- te til hegning af ca. 200 ha, til en samlet pris på 1,2 mio. kr. I 2015 arbejder kommunen sammen med lauget om, at undersøge mulighederne for at finde en maskine, som vil kunne høste biomasse i ådalen. Kanobroer: I 2014 etablerede kommunen 3 kanobroer, så adgangen for det sejlende folk blev lettere. Broerne er placeret ved Tingvej, Strøby samt Prambroen.

Området bag Store Heddinge Skole er i dag et samarbejde mellem Store Heddinge Skole, Stevns Forsyning og Teknik & Miljø Stevns Kommunen. Foruden at håndtere overfladevandet fra dele af selve byen og opnå en bedre kvalitet i vandløbet, er det primære formål i dag skolens og byens brug af området. Fra at have været en udyrket brakmark 2012, er området i dag blevet til et sted, hvor det er sjovt og spændende at komme. Området byder i dag på forskellige rekreative muligheder, såsom bålhus, balancebane, stier og grønne oplevelser. Der er plantet ca. 5.000 træer i området, der samlet udgør ca. 4 ha.

Området bag Store Heddinge Skole Billede: Området bag Store Heddinge Skole

25 LOKALE KLIMA- OG ENERGILØSNINGER

“Tænk globalt - handl lokalt”. Stevns Kommune har valgt at kalde den Lokale Agenda 21-strategi for Lokale klima- og energiløs- ninger, da begrebet Lokal Agenda 21-strategi stadig ikke er et alment kendt begreb. Men det er heller ikke det væsentligste. Det væsentligste er, at klima- og energiløsninger bliver indtænkt i alle Stevns Kommunes projekter, samt at inddragelsen af erhvervslivet indtænkes i udviklingen af en bæredygtig kommune. Med den begrundelse har Stevns Kommune valgt, at den Lokale Agenda 21-strategi skal være en del af Planstrategi 15, heraf navnet “Planstrategi 15 & Lokal Agenda 21-strategi“. Den bæredygtige udvikling begynder i det lokale ved at involvere borgerne og erhvervslivet i arbejdet. Udviklingen skal ske på både sociale, økonomiske og miljømæssige områder, så indsatsen bliver helhedsorienteret. Gennem en helhedsorienteret indsats, kan vi løse de miljøproble- mer, som vi står overfor i dag, og som kræver, at vi tænker miljøet ind i vores livsstil og vaner her og nu. Kommunen har tre hovedfokusområder: 1) Fælles energiforsyning, 2) Klimatilpasning og 3) Miljøbelastning. 1) Fælles energiforsyning: Stevns er ikke en del af et stort fælles forsyningsnet (naturgasnettet omfatter kun dele af kommunen). Energiforsyning er vigtig for bosætningen og skal ske I samarbejde med både andre kommuner (Stevns Kommune indgik i juni 2015 I et samarbejde om et fælles serviceselskab med nabokommunerne Køge, Greve og Solrød) og lokale fælles energiforsyning- stiltag i f.eks. landsbyerne (såsom energilandsbyer). 2) Klimatilpasning: Fortsætte arbejdet med kommunens klimatilpasningsplan og fokus på LAR-løsninger og pesticideforbrug. 3) Miljøbelastning: Fokus på affaldshåndtering, vandforsyning og transport. Trans- port er den største CO2 synder I kommunen, hele 26 % CO2 kommer fra transport.

MÅL - STEVNS KOMMUNE VIL: • fremme og understøtte lokale bæredygtige tiltag inden for klima og energi, • understøtte en grøn omstilling inden for transport f.eks. etableringen af ladestandere til biler, • informere om og planlægge for mulige lokale klima- og energiløsninger f.eks. afholdelse af Miljødag, • fortsat arbejde for god spildevandshåndtering, samt affaldshåndtering og sortering, • tænke i energibesparelser, • minimere befæstelsesgraden i forbindelse med nybyggeri og • understøtte de lokale muligheder for forsøgslandsbyer inden for klima

STYRKER: • Ambassadører En væsentlig ambassadør for Stevns lokale netværk er landsbyernes 15 forsamlingshuse, der afholder et årligt møde. Herud- over ønsker kommunen på bl.a. Energiens dag at give borgerne en indsigt i, hvilke energiløsninger der findes.

• Lokalt arrangement f.eks. Holtug energilandsby Andelstanken i moderne udgave - det at købe fælles.

• Stevns er en solkommune Stevns Kommune har 700 kW timer pr. år - andre steder i Danmark er det kun 500 kW timer pr. år.

• Landbrug Bæredygtig energi. Kommunen arbejder for at etablere solfangere og biogasanlæg i Varpelev.

INITIATIVER • STEPS - Strategisk Tværkommunal Energiplanlægning Sjælland - et samarbejde mellem 17 kommuner, som giver et overblik over andre kommuners energiforsyning. • Varmeplan for Stevns Kommune • Energilandsby Holtug • Vedvarende Energi park (VE-park) i Varpelev • Politisk fokus på at fremme energiløsninger

26 PLANSTRATEGI 15 & LOKAL AGENDA 21-STRATEGI AKTUELLE PROJEKTER I STEVNS KOMMUNE

Oversvømmelse af Tingvejen El-biler

Danmark skal klimasikres. Det er konklusionen efter de sidste års tiltagende regnskyl med store oversvømmelser til følge. Derfor har regeringen lagt op til en systematisering af arbejdet gennem nationale og kommunale hand- lingsplaner. Landets kommuner har skullet udarbejde en klimatilpasningsplan, der indeholder en kortlægning af risiko for oversvømmelser og giver overblik over og prioriterer indsatsen. Stevns Klimatilpasningsplan er et tillæg til Stevns Kommuneplan 2013. I april 2014 godkendte kommunalbestyrelsen Stevns Kommunes første klimatilpasningsplan. Formålet med klimatilpasningsplanen er at kortlægge de steder i kommunen, hvor problemerne med store regnmængder og havvandsstigninger er størst for på den måde at gøre det muligt at prioritere og sætte ind med indsatser, der gør mest mulig nytte. Se både Stevns Kommunes Klimatilpasningsplan og kommu- neplantillæg nr. 1, Klimatilpasningsplan på stevns.dk.

I 2015 opsætter Stevns Kommune ladestander til el-biler i Strøby Egede, Hårlev, Store Heddinge & Rødvig. Mens

det generelle energiforbrug er stabilt, stiger energiforbruget på transportområdet støt og CO2-udslippet forøges. Transport udgør i dag familiens største klimabelastning. Transporten og privatbilismen er stigende og udgør en

stadig vigtigere faktor i CO2-belastningen af vores klima. Derfor har det stor betydning, hvordan vi hver især trans-

porterer os. Ifølge CO2-opgørelsen for Stevns Kommune som samlet enhed, udgjorde transporten i 2011 hele 26 %

af den samlede CO2-belastning. Beregninger fra RUC viser en kontinuerlig stigning i CO2-udledningen på Stevns indenfor transport. Størstedelene af landets kommuner har etableret ladestandere til elbiler for at understøtte og give mulighed for mere miljøvenlig og bæredygtig transport. Elbiler støjer ikke, forurener mindre, og så har de potentialet til at køre på ren vedvarende energi i stedet for fossile brandstoffer. Der er mange gode grunde til, at elbilen kan blive fremtidens transportform og Stevns Kommune er med til, at understøtte denne udvikling ved at etablere ladestandere i kommunen.

Holtug var sammen med Højerup Energilandsby i 2013-14 - Holtug har søgt og fået midler af kommunalbestyrelsen til, at kunne fortsætte sit arbejde som Energilandsby i 2015-17. En energilandsby er en landsby, der gør en særlig indsats for, at mindske energiforbruget og/eller øge andelen af vedvarende energi. Det kan f.eks. være at lave energirenoveringer, installere vedvarende energianlæg eller andre former for klima- og energitiltag. På Stevns har vi især mange ældre huse i landsbyerne. Det giver potentiale for energibesparelser i bygninger, som både er til gavn for klimaet og for dig. Du vil kunne spare penge på el og/eller varme, opnå et bedre indeklima og så kan de lokale energitiltag være med til, at gøre lokalområdet til et mere attraktivt sted at bosætte sig. I Holtug har de haft succes som Energilandsby med mange tiltag. Senest har koordinationsgruppen indgået en aftale med forsamlingshuset om opsætning af 16 LED-pærer. Der er desuden blevet indgået en aftale med Løje's El-service om fælles indkøb af LED-pærer. Der bor 268 borgere i Holtug fordelt på 124 adresser.

Spildevandsplanen fastlægger, hvor og hvordan spildevandet skal renses. Rensningen kan enten ske ved at spildevandet renses på Stevns Forsynings anlæg i kloakerede områder eller ved en privat renseløsning. En privat

renseløsning skal etableres der, hvor en ejendom ligger i et område, hvor der er krav om rensning af spildevandet og hvor der ikke er kloak. En gruppe af borgere kan også vælge at gå sammen i et fællesprivat spildevandslaug, for at etablere et fælles anlæg for rensningen af spildevandet. Når en spildevandsplan er vedtaget, er den gældende. Det vil sige, at hvis en ejendom er udlagt til kloakering, skal den kloakeres. Den gældende plan er Spildevandsplan 2012-2020 for Stevns Kommune, samt tillæg. Se planen på stevns.dk.

Billede:

Rensningsanlæg

27 PLANLÆGNINGEN SIDEN SIDSTE PLANSTRATEGI

Planlægning siden sidste planstrategi Vand- og Natura 2000-planer: Planerne skal sikre og styrke I det følgende redegøres for den planlægning, der er sket søer, vandløb, grundvand og kystvande samt Natura 2000 siden vedtagelsen af Kommuneplan 2013 den 19. december områder. 2012. Naturplan Danmark: Naturområderne skal bindes sam- Statslig planlægning men, så dyr og planter kan trives og udvikle sig. Det skal Kommunen skal overholde de overordnede mål, krav, hand- Naturplan Danmark være med til at sikre. Ved at gøre en lingsplaner, sektorplaner mv. som regeringen har vedtaget. større indsats for at beskytte vigtige naturområder og tru- Det omfatter bl.a. følgende: ede arter.

Landsplanredegørelsen 2013: Sætter en politisk retning for Regional planlægning den fysiske planlægning i form af principper og prioriterin- Region Hovedstaden har udarbejdet en Regional vækst- og ger. udviklingsstrategi, der redegør for den fremtidige udvikling for regionen og for de initiativer, der skal bidrage til ar reali- Landsplandirektivet Fingerplan 2013: Stevns Kommune er sere strategien. omfattet af landsplandirektivet Fingerplan 13. Kommunen er placeret i ”det øvrige hovedstadsområde”. Fingerplanen Kommunale politikker, planer og redegørelser er den overordnede ramme for hovedstadskommunernes Kommunalbestyrelsen har vedtaget politikker for en lang fysiske planlægning og udvikling. Planen regulerer ikke række områder. Af særlig interesse for planlægningen kan direkte, hvad den enkelte borger kan, men har betydning for, nævnes Erhvervspolitikken fra 2013, Klimatilpasningspla- hvor kommunerne kan planlægge eksempelvis ny byudvik- nen fra 2014, Stevns Kommunes Træpolitik for vejtræer ling. fra 2014, Den Turismepolitiske Redegørelse fra 2015 samt Grundvandsredegørelsen ligeledes fra 2015.

Statslig planlægning STATSLIG PLANLÆGNING

KOMMUNEPLANLÆGNINGKommuneplanlægning

LOKALPLANLÆGNING Lokalplanlægning

28 PLANSTRATEGI 15 & LOKAL AGENDA 21-STRATEGI 7 145 STRØBY EGEDE 140

133 KØGE KOMMUNE VALLØBY

STRØBY

Trygge- vælde Ådal 141 116 139 KLIPPINGE HÅRLEV 146

147

HELLESTED STORE HEDDINGE 2 144

FAXE KOMMUNE Stevns Klint

143

136 RØDVIG oversigt over planlægning i Stevns kommune

Signaturforklaring: Vedtagede kommuneplantillæg1, 2 og 3

Motorveje 1 Kommunetillæg, som glæder for hele kommunen: • Kommuneplantillæg nr. 1, Klimatilpasningsplan Hovedveje • Kommuneplantillæg nr. 4, Husstandsvindmøller Øvrige landeveje • Kommuneplantillæg nr. 6, Arealrservation - Krigers Flak

Jernbane (Østbanen) 2 Kommuneplantillæg, som ikke er angivet på kortet: Stoppesteder (Østbanen) • Kommuneplantillæg nr. 10, Ændring af rammeområde 9L1 - Det åbne land • Kommuneplantillæg nr. 11, Ændring af rammebestemmelser for

detailhandelsrammer i lokalcentre samt retningslinjer for detailhandel

Vedtagede lokalplaner

29 ”Citatboks: Her kan du fremhæve et relevant citat fra7 teksten. Undgå orddeling. 192100% Det er bedre at linjerne har kommuneplantillæg er vedtaget og gældende lokalplaner er vedtaget og gældende i Stevns lidtfor Stevns forskellig Kommune. længde.” Kommune.Infoboks: Her kan du fremhæve relevante Der er den 12. august 2015, 3 kommuneplan- Derårstal, er statistikkerden 12. august mm. 2015, fra teksten. 7 lokalplaner En lille ude i tillæg ude i høring - de forventes vedtaget i høringforklaring - de til forventes tallet giver vedtaget et godt i overblikløbet af 2015.hos CITATløbet afAFSENDER 2015. læseren.

Oversigt over Kommuneplanlægning siden vedtagelsen af Kommuneplan 13 2014 Kommuneplantillæg nr. 1 Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg nr. 2 Ændring af rammeområde 1B10 til rammeområde 1E7 - pladskrævende varegrupper

2015 Kommuneplantillæg nr. 4 Husstandsvindmøller Kommuneplantillæg nr. 6 Arealreservation - Kriegers Flak Kommuneplantillæg nr. 7 Ændring af rammeområde 3B1- område til boligformål Kommuneplantillæg nr. 10 Ændring af rammeområde 9L1 - det åbne land Kommuneplantillæg nr. 11 Ændring af rammebestemmelser for detailhandelsrammer i lokalcentre samt retningslinjer for detailhandel

Oversigt over detailplanlægningen siden sidste planstrategi 2012 Lokalplan nr. 133 Udvidelse af Strøby Hallen Lokalplan nr. 136 Bebyggelsesregulering Højvang, Rødvig

2013 Lokalplan nr. 116 Erhvervs- og boligområde Klippinge Lokalplan nr. 139 Udstykning til helårsbolig, Varpelev Lokalplan nr. 140 Vallø Strandpark II Lokalplan nr. 141 Udstykning til helårsbolig Varpelev Nord Lokalplan nr. 143 Stevns Klint Strandpension

2014 Lokalplan nr. 144 Område til pladskrævende varegrupper på Rengegade i Store Heddinge

2015 Lokalplan nr. 147 Husstandsvindmøller på Bredeløkkevej ved Store Heddinge Lokalplan nr. 146 Lokalplan 146 Område til sundhedscenter i Hårlev Lokalplan nr. 145 Område til boligformål i Strøby Egede Nord

30 PLANSTRATEGI 15 & LOKAL AGENDA 21-STRATEGI Oversigt over Kommuneplanlægning siden vedtagelsen af Kommuneplan 13 2014 Kommuneplantillæg nr. 1 Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg nr. 2 Ændring af rammeområde 1B10 til rammeområde 1E7 - pladskrævende varegrupper

Oversigt over detailplanlægningen siden sidste planstrategi 2012 Lokalplan nr. 133 Udvidelse af Strøby Hallen Lokalplan nr. 136 Bebyggelsesregulering Højvang, Rødvig

2014 Lokalplan nr. 144 Område til pladskrævende varegrupper på Rengegade i Store Heddinge

31 ”Stevns Kommune vil være kendt for et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur, og med god plads til både at bo og leve i” Citat fra den overordnede vision for Stevns Kommune

UDGIVET Stevns Kommune stevns.dk Teknik & Miljø - PLAN 2015