Integrerede brugerrettigheder

Analyse af Bilag barrierer og muligheder for integration af brugerrettigheder til folke- og forskningsbiblioteker

Udarbejdet med støtte af Biblioteksstyrelsens Biblioteksnetværk Århus Amt Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker, 2004 og Århus Kommunes Biblioteker, april 2005 Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 1 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Bilag

Bilag 1: Litteratur og links

Bilag 2: Ansøgning til Biblioteksstyrelsen oktober 2003, inkl. litteraturliste og budget

Bilag 3: Brev til Biblioteksstyrelsen vedr. udsættelse af projektet

Bilag 4: Justeret projektplan

Bilag 5: Biblioteksnetværk Århus Amt

Bilag 6: Oversigt over folke- og forskningsbibliotekerne i Århus Amt

Bilag 7: Brugerundersøgelser: fokusgruppemøder og telefoninterviews

Bilag 8: Spørgeskemaundersøgelse om brugerrettigheder og services ved projektbibliotekerne

Bilag 9: Udenlandske erfaringer

Bilag 10: Om Bibliotekerne i Biblioteksnetværk Århus Amt

Projektgruppen:

Karin Lund, Randersegnens Biblioteker, [email protected] Thomas Kolborg, Silkeborg Bibliotek, [email protected] Trine Nedergaard Jensen, Århus Tekniske Bibliotek, [email protected] Lone Knakkergaard, Statsbiblioteket, [email protected] Birgitte Sønderkær, Handelshøjskolens Bibliotek, Århus, [email protected] Stine Hansen, Århus Kommunes Biblioteker, [email protected] Lotte Duwe NIelsen, Århus Kommunes Biblioteker, [email protected]

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 2 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Bilag 1: Litteratur og links

ABM-utvikling - Statens senter for arkiv, bibliotek og museum http://www.abm-utvikling.no/

Afrapportering Projektmodningsfasen for personaliseringsprojektet Min-Boks: Fra g-streng til kollaborativ filtrering, Februar 2004

Audunson, Ragnar En sømløs biblioteklov for sømløse bibliotektjenester? Utredning for Statens Bibliotektilsyn, Høgskolen i Oslo – bibliotek og informasjonsstudiene senter for bibliotekutvikling – rapport nr.3, 2002 http://www.abm-utvikling.no/publisert/ABM-skrift/2004/biblioteklov.pdf

Australian and New Zealand Information Literacy Framework Principles, standards and practice, second edition, editor: Alan Bundy. - Australian and New Zealand Institute for Information Literacy, 2004 http://www.caul.edu.au/info-literacy/InfoLiteracyFramework.pdf

Bakken, Frode og Helge Salvesen Norge trenger et innsatsprogram for bibliotekerne. I : Bibliotekspressen, s- 708-709, nr.22, 2002

Barlach, Gitte Netbiblioteket – webservices og personalisering på tværs af biblioteker. (Oplæg 26. januar 2005) http://www.aakb.dk/graphics/portal/cby/Netbiblioteketbrugerrettigheder.ppt

Bartholdy, Jørgen Oplæg vedr. Integration af brugerrettigheder (Oplæg 26. januar 2005) http://www.aakb.dk/graphics/portal/cby/Bartholdy.doc

Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed Bekendtgørelse af 15. november 2000 http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={650B228E-92A0-4876-91C8- 30FE961EAC90}

Ændring af bekendtgørelse nr. 30, 10. januar 2005. – Kulturministeriet http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={530C6269-14A5-4C99-9407- F7A104F68AD1}

Bendixen, Jakob Gadegaard AAI – integration af brugerrettigheder til elektroniske ressourcer (Oplæg 26. januar 2005) http://www.aakb.dk/graphics/portal/cby/Distribueredebrugerrettigheder2.ppt

Bergan, Erling Det nærmer seg felles lånekort. I : Bibliotekaren, nr.12, 2004

Bergan, Erling Felles lånekort kommer – først i Oppland og Østfold. I : Bibliotekaren, nr. 1, 2004,s.32- 33

Bertelsen, Jan Østergaard Ny Viden. I : Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, nr. 35, 2004

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 3 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Bertot, John Carlo World libraries on the information superhighway – Internet based library service I : Library Trends, s.209-227, vol.52, 2003

Betænkning om bibliotekerne i informationssamfundet Betænkning nr.1347 – Kulturministeriet, 1997 http://www.kum.dk/sw1602.asp

Bibliotek.dk Udviklingsplan for Bibliotek.dk, 2005 http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={86889487-3BA8-4F06-AD4D- E2CBE115A6EA}

Bibliotekernes netmusik https://www.bibliotekernesnetmusik.dk/netmusik/Udlaan

Biblioteknett Østfold Velkommen til Biblioteket Østfold http://ostfold.kulturnett.no/xbibplan/starten.html

Halvveisrapport, Februar 2004 http://ostfold.kulturnett.no/bibliotekplan/admin/common/getImg.asp?FileID=1058

Biblioteksnetværk Århus Amt Referater fra møder 6. december 2000, 19. juni 2001, 11. december 2001, 15. marts 2004, 7. juni 2004, 1. november 2004 og 15. marts 2005.

Biblioteksportalen Arbejdsgruppens afrapportering til bestyrelsen for Foreningen de kommunale bibliotekers nettjenster (FKBN), 19. september 2003.

Biblioteksstyrelsen René Olesen, Beskrivelse af kørselsordningen, 2004. http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={90CB80EB-0B1C-47D6-840D- 1E05A888BD47}

Brugerundersøgelser af Statsbiblioteket og Århus Kommunes Biblioteker: Fællesrapport. – Kbh.; Biblioteksstyrelsen, 1997.

Jacob Heide Petersen, Digital dokumentlevering af artikler fra trykte videnskabelige tidsskrifter, 2004. http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={9108B334-770C-4BB1-A297- 80BDAC71D8DF}

Lone Hansen, Lånesamarbejde: Principper og retningslinier for lånesamarbejde mellem danske biblioteker, Biblioteksstyrelsen, 2001. http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={947E812D-ECAB-4C3F-B1F5- 8C3F18C18215}

Strategi for biblioteksudvikling: Biblioteksstyrelsens strategi for biblioteksudvikling 2004-2005 : Arbejdspapir. http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={7D9CD922-0CAE-4028-A9D5- 8987A45EBEA2}

Udviklingsplan 2005 for bibliotek.dk, høringssvar : Biblioteksstyrelsen, 2004. Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 4 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={DEC44DE1-4786-4BD5-A610- D87F9E1AC33C}

Undersøgelse af behov for regelsæt for udlånssamarbejde mellem forsknings- og folkebiblioteker. Notat / Biblioteksstyrelsen, 11. oktober 2004. http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={9DB1AFF5-74C4-424E-8026- E6B2462123F3}

Blouner, Peter m.fl. Anna Skov Fougt, Karin Lademann og Bodil Wöhnert, 2004 Folkebiblioteket år 2030: Scenarier om folkebiblioteket og bibliotekarrollen. http://www.bf.dk/publikationer/Folkebiblioteket2030-rapport.pdf

Boye, Sidsel Uafhentede bøger koster dyrt. I : Nyhedsmagasinet Danmarks kommuner nr.27, 2003.

Brophy, Peter The peoples network: Moving forward. April 2004, Museum, Libraries and Archives Council. http://www.mla.gov.uk/documents/id1414rep.pdf

Brugernes adfærd på folkebibliotekerne KL trafiktælling 2004. www.kl.dk/trafiktælling

Cotta- Schønberg, Michael De fremtidsramte. I : Bibliotekspressen 2005, nr.3, side 8-9.

Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Beretning, 2003.

Om DEF: http://www.deflink.dk/upload/doc_filer/doc_alle/783_deff.dk.pdf

Licenser: http://www.deflink.dk/aktiviteter/licenser.asp

Elektroniske tidsskrifter: http://www.deflink.dk/upload/doc_filer/doc_alle/786_Tidsskrifter.pdf

Perspektivplan for programområdet e-læring, Maj 2004: http://www.deflink.dk/upload/doc_filer/doc_alle/1280_Handlingsplan%20for%20E- læring.pdf

Danmarks Pædagogiske Universitet http://www.dpb.dpu.dk/site.asp?p=23 Danskere uddanner sig mest i Europa: http://www.dpu.dk/site.asp?p=114&newsid=1434

EBLIDA statement on lifelong learning http://www.eblida.org/topics/lifelong/life_eblida.htm

EssexOnline Portal http://www.essexonline.gov.uk/vip8/eol/EssexOnline/display/home/index.jsp

Folkebiblioteksstatistik \Biblioteksstyrelsen \ Kbh.\ 2003 http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={27BA9594-68F5-4944-8675- EEDAEDBD3EF7} Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 5 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Forskningsbiblioteksstatistik \ Biblioteksstyrelsen \ Kbh. \ 2003 http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={27BA9594-68F5-4944-8675- EEDAEDBD3EF7}

Gylstorff, Niels-Henrik Hvorfor er Integration af brugerrettigheder ikke gennemført for længst i den danske bibliotekssektor? (oplæg, den 26. januar, 2005). http://www.aakb.dk/graphics/portal/cby/Gylstorff.doc

Hansen, Pia Uddannelsesbibliotekerne og Kørselsordningen, set fra Folkebibliotekernes holdeplads : Bibliotekspressen, s. 599, nr. 20, 2004.

Hapel, Rolf Vision og scenarier for integration af brugerrettigheder (oplæg, 26.januar, 2005): http://www.aakb.dk/graphics/portal/cby/Soemloese.ppt

Heide Petersen, Jakob Mulighed for ny e-service. I : Nyt fra Nyhavn, s.18-19, nr.3, 2004.

Heide Petersen, Jakob IT- infrastruktur på tværs af biblioteksektoren http://www.aakb.dk/graphics/portal/cby/It-infrastukturJHP.ppt

Heide Petersen, Jakob Nye mål for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. I : Nyt fra Nyhavn, s.10-12, nr. 3, 2004.

Høffner Philip, Louise Krarup Afdækning og oplæg til vurdering af den teknisk Infrastruktur i Forskningsbibliotekssektoren, IMB: http://www.deflink.dk/upload/doc_filer/doc_alle/1437_IBM%20Rapport%20- %20infrastruktur%20rettet%20udgave.pdf

Indenrigsministeriet: Aftale om Strukturreform, juni 2004 http://www.im.dk//imagesupload/dokument/Aftale%20om%20strukturreform%20ny.pdf

Johannsen, Carl Gustav, og Niels Ole Pors, Udfordringer og forandringer, Kbh, Danmarks Biblioteksforening, 2002.

Kazmer, Michelle M. Distance education students speak to the library: here’s how you can help even more. I : Elektronic Library, p.395-400, vol.20, nr.5, 2002.

Klein, Naomi No Logo, mærkerne, magten, modstanden. Gyldendal 2002.

Karl Krarup Integrerede brugerrettigheder i folke- og forskningsbiblioteker (oplæg, 26.januar, 2005): http://www.aakb.dk/graphics/portal/cby/KK2-integrerede.ppt

Knakkergaard, Lone Integrerede brugerrettigheder (oplæg, 26. januar, 2005): http://www.aakb.dk/graphics/portal/cby/DBF-Integrerede-brugerrettighede.ppt

København Kommunes Biblioteker Fjernadgang: http://bibliotek.kk.dk/soeg_bestil_forny/opslag/fjernadgang Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 6 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Larsen, Michael Trådløse forbindelser : Danmarks Biblioteker, nr.6, 2004. http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.asp?ID=2655

Lerche, Anette Utilfredshed med budgetmodel: Universitetsbibliotekernes budgetmodel er under revision. I : Bibliotekspressen, s.270-271, nr.10, 2004.

Lerche, Anette Forskningsbibliotekerne skal fornyes og forædles. I : Bibliotekspressen 2005, nr. 4, side 13-15.

Leth, Martin Lundsgaard Hvorfor fusionere? I : Biblioteksoverblik, nr.72, 2004.

LibQUAL – Spring 2004 Survey – Aarhus School of Business Library.- Association of research Libraries/ Texas A&M University, Washington DC. 2004. www.libqual.org

Licensguide http://www.licensguide.dk/

Lifelong learning: citizens’ views in close-up” Af: Lynne Chisholm, Anne Larson og Anne-France Mossoux. http://www2.trainingvillage.gr/etv/publication/download/panorama/4038_en.pdf

Lov om Biblioteksvirksomhed Lov nr.340 af 17/05/2000. http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={00F0018D-D6F3-437D-BAB2- F43C06D3F4C2

Lov om ændring af lov om Biblioteksvirksomhed Lov nr. 1049 af 17/12/2002. http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={C1825150-8E24-4D44-8F08- A421B6CDA1BA}

Mandat for utgreiing av sentrale problemstillingar på bibliotekområdet Fastsett av Kultur- og kyrkjedepartementet i samråd med Utdannings- og forskingsdepartementet 16. juni 2004. http://odin.dep.no/filarkiv/214549/Mandat_bibliotekutgreiing.pdf

Min-Boks: fra g-streng til kollaborativ filtrering Rapport fra arbejdsgruppen vedr. personalisering af bibliotekernes hjemmesider, 2003.

Morgan, ”Bob” R.L et.al. Federated Security: The Shibboleth approach : Current Issues, vol 27, nr.4, 2004: www.educause.edu/apps/eq/eqm04/eqm0442.asp?bhcp=1

Naisbitte, John et.al. High tech – High touch, teknologi og vores søgen efter mening, Børsens Forlag, 2000.

Niegaard, Hellen Biblioteket er borgernes informations og mødested, Danmarks Biblioteker, nr. 7, 2004: http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.asp?ID=2749

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 7 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Niegaard, Hellen Fremtidens biblioteker tager form: Danmarks Biblioteker, nr.5, 2004: http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.asp?ID=2541

Nielsen, Lis Samarbejde mellem folkebiblioteker og forskningsbiblioteker: det mener BF’s hovedbestyrelse. I : Bibliotekspressen 2005, nr.4, side 2.

Nordisk Forum for samarbete inom området informationskompetens http://www.nordinfolit.org/

NOVEL: New York Online Virtual Electronic Library http://www.nysl.nysed.gov/library/novel/

Notat fra Personaliseringarbejdsgruppen, 2003 Personalisering, CRM og e-handelsløsninger.

Nyeng, Per Den nye lov må fremme den sømløse biblioteksservice: syv spørgsmål til Monica Deildok, formand for Bibliotekarforbundet, Norge. I : Bibliotekspressen, nr 5, 2003, side 149-150.

Pedersen, Claus Vestager Integrerede brugerrettigheder på tværs af folke- og forskningsbiblioteker (oplæg, den 26. januar 2005). http://www.aakb.dk/graphics/portal/cby/DF-Integrerede-brugerrettigheder.doc

Persson, Tove Informationsforsyning til Malmö högskola : Referencen, nr.3, 1998. http://grupper.bf.dk/reference/Referencen/refnr398/page3.htm

Petersen, Jakob Heide IT-infrastruktur på tværs af bibliotekssektoren (oplæg, den 26. januar 2005), http://www.aakb.dk/graphics/portal/cby/It-infrastukturJHP.ppt

Pors, Niels Ole Perspektiver på biblioteksbrugernes ændrede adfærd (oplæg, den 26. 2005). http://www.aakb.dk/graphics/portal/cby/NOPbrugere.ppt

Pors, Niels Ole 844 Fjernlånsbrugere, KBH. Kommunes Biblioteker, 2004, Fritids- og Kulturforvaltningen. http://bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/cb/fjernlaansbrugere.

PRI: Portalprojektet Den Nationella biblioteksportalen (arbetsnavn), LIBRIS: Det nationelle biblioteksdatasystemet. http://www.libris.kb.se/om_libris/projekt/pri.jsp?Project_ID=200410121630

Primdahl, Carsten Et inspirationsoplæg om transformation fra værdibaseret programmering til fysisk konkretisering. Projekt hybride læringsmiljøer.

Pulls http://www.pulls.dk

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 8 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

PULMAN guidelines http://www.pulmanweb.org/DGMs/DGM-English-Ver-Feb03.doc

Rowlatt, Mary m.fl. SEAMLESS - An Organisational and Technical Model for Seamless Access to Distributed Public Information. http://www.exploit-lib.org/issue4/seamless/

Shibboleth http://shibboleth.internet2.edu/

Shibboleth (i Schweiz) http://www.switch.ch/aai/

ShropshireOnline.gov.uk: Your Gateway to Services an information in Shropshire http://www.shropshireonline.gov.uk/index.nsf

Silkeborg bibliotek, Specialisthjælp: http://www.silkeborgbibliotek.dk/hovedmenu/spoerg-bibliotekar.html

Skot-Hansen, Dorte Kultur på tværs – tendenser i kulturpolitikken, Oplæg på kultur på Tværs 15. september 2004 – arrangeret af Danmarks Biblioteksforening. http://www.dbf.dk/Default.asp?ID=2472

Stampe Lene Retfærdighed er en relativ størrelse. I : Bibliotekspressen 2005, nr.4, side 16.

Statens Center for Kompetenceudvikling http://www.sckk.dk/visSCKKArtikel.asp?artikelID=1510

Statusnotat vedrørende personaliseringsgruppen, 20-09-2003

Statusnotat vedrørende Licenssamarbejdet, Februar, 2005, Licensgruppen, Ulla og Benedicte Kirkegaard.

Sørensen, Børge Integrerede brugerrettigheder (Oplæg, den 26. januar, 2005). http://www.aakb.dk/graphics/portal/cby/Boergesoerensen-05-01-26.doc

TUNE www.tune.eu.com

Valentine, Pearl Electronic futures in Northern Ireland’s public libraries. I : Update, vol.2, nr.12, 2003.

Vester, Finn Bibliotekets mange roller. I : Danmarks Biblioteker, nr. 7, 2004. http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.asp?ID=2747

Viden i vækst Regeringens videnstrategi, 2003, side 12. Udgivet af: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Dato for udgivelse: 31.01.2003, ISBN: 87-91258-47-2. http://www.videnskabsministeriet.dk/cgi-bin/doc-show.cgi?

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 9 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Viden i vækst http://www.videnskabsministeriet.dk/cgi-bin/doc- show.cgi?doc_id=136350&doc_type=37&markwords=Regeringens+videnstrategi+- +viden+i+vækst

Baggrundsrapport http://www.videnskabsministeriet.dk/cgi-bin/doc- show.cgi?doc_id=136570&doc_type=37&markwords=Videnstrategi

Tabelmateriale http://www.videnskabsministeriet.dk/cgi-bin/doc- show.cgi?doc_id=137496&doc_type=28&markwords=Regeringens+videnstrategi,+200 3,+

Webstatus: brugertilfredshedsundersøgelse Dansk Bibliotekscenter. – http://www.bibliotek.dk - oktober 2004. http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={DB69FFAE-12B1-4D43-9026- C9E3A1A381F1}

WINSLO - State Library of Ohio http://winslo.state.oh.us/index.html

Wynne, Ben Achieving Single sign on access. I : Update Magazine, May 2004. http://www.cilip.org.uk/publications/updatemagazine/archive/archive2004/may/update0 405c.htm

Ôhrström, Bo Review af IT-infrastrukturen i bibliotekssektoren. I : Nyt fra Nyhavn 2004, nr.3, side 8-9.

Ôhrström, Bo Keynote: Set fra Biblioteksstyrelsens helikopter: Strategiske overvejelser om brugerrettigheder på tværs af bibliotekssektoren, (oplæg, den 26. januar 2005). http://www.aakb.dk/graphics/portal/cby/Keynotebrugerrettigheder240105.ppt

Århus Kommunes Biblioteker Det regionale Biblioteksråd. http://www.aakb.dk/sw1434.asp

Fokusgruppemøde, opsamling. http://www.aakb.dk/sw50643.asp

Forandringer og transformationer: oplæg til debat om indhold og struktur i de fysiske biblioteker i fremtiden i Århus, 2004. http://www.aakb.dk/graphics/om/Publikationer/forandringer- transformationer/Debatoplaeg.pdf

Hybride læringsmiljøer. www.aakb.dk/sw26403.asp

Projektansøgning, Biblioteksstyrelsen: Den personaliserede biblioteksportal, 30. oktober 2003.

Projektansøgning, Biblioteksstyrelsen: Mit Bibliotek – personlig bibliotekservice på nettet, 30. oktober 2004.

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 10 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Reglement: Regler for benyttelse af biblioteket. - Reglementet er vedtaget af Århus Byråd 17. december 2003 og træder i kraft 1. januar 2004. http://www.aakb.dk/sw13717.asp

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 11 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Bilag 2: Ansøgning til Biblioteksstyrelsen Ansøgning til Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. Indsatområde: Etablering af beslutningsgrundlag for strategiske indsatser i bibliotekssektoren

Analyse af barrierer og muligheder for integration af brugerrettigheder til folke- og forskningsbiblioteker

RESUME Analyse som handler om - at undersøge barrierer og muligheder for at skabe "sømløse" brugerrettigheder, ikke kun til en biblioteksportal, men til samtlige brugerrettigheder i folke- og forskningsbiblioteker i Århus Amt, (som en overskuelig analyseenhed med relevans for en stor del af bibliotekssektoren i DK) - - at skabe overblik over bibliotekerne strategiske muligheder for at agere i forhold til brugernes tværgående biblioteksbenyttelse i fysiske og virtuelle biblioteker.

Analysen vil se på brugeraspekter, indhold, bibliotekernes muligheder for økonomisk styring ved integration af brugerrettigheder, juridiske forhold (ophavsrettigheder og leverandørkrav, dokumentationskrav ved oprettelse og anvendelse af lånerkort, bødesystemer), tekniske muligheder vedr. autentificering og autorisation af brugerrettigheder, formidling samt organisatoriske forhold (hvilken organisation kan sikre evt. etablering og fortsat udvikling af optimal adgang til viden for borgerne). Projektet tager afsæt i samarbejdet i Biblioteksnetværk Århus Amt, og samarbejdspartnerne er Statsbiblioteket, Handelshøjskolens Bibliotek, Århus Tekniske Bibliotek, Randersegnens Biblioteker, Silkeborg Bibliotek og Århus Kommunes Biblioteker.

ANSØGER Århus Kommunes Biblioteker Rolf Hapel Møllegade 1 8000 Århus C Tlf.: 8940 9200 Fax: 8730 9393 E-post: [email protected] Hjemmesideadresse: www.aakb.dk Biblioteksnummer: 775100 Økonomisk/juridisk ansvarlig: Rolf Hapel

VISION/PROBLEMFORMULERING

Analysen skal undersøge mulighederne for at integrere brugerrettigheder med afsæt i tekniske muligheder for autorisations- og authentikationsprocesser samt borgernes stadig mere tværgående benyttelse af biblioteker og uddannelser med henblik på at udnytte tekniske muligheder og samfundsmæssige ressourcer optimalt til fordel for borgerne.

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 12 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Problemformulering: Hvilke fordele og ulemper er der ved integration af brugerrettigheder? Hvilke muligheder og barrierer eksisterer der mod etablering af integration af brugerrettigheder til folke- og forskningsbibliotekerne i Århus Amt? Analysen skal vurdere disse spørgsmål set ud fra borgernes, ejernes og bibliotekernes interesser.

FORMÅL Det er projektets formål at: • Definere visionen med udgangspunkt i brugernes behov. • Undersøge mulighederne for udvikling af integration af brugerrettigheder i nye retninger som supplement til bibliotek.dk, DEFF.dk og personalisering. Specielt DEFF-analysen vedr. authentikation og autorisation af brugere åbner nye muligheder for integration af brugerrettigheder. • Undersøge hvorledes pay-per-view tilbud integreres i autorisationsstrukturen med biblioteket som betaler for brugerens træk på pay-per-view services, herunder undersøge hvorledes en sådan ny dynamisk accessionsform kan indpasses i bibliotekernes økonomiske styring • vurdere erfaringer og perspektiver fra udlandet vedr. integration af brugerrettigheder i forhold til danske borgere. • Belyse mulighederne for mere rationel udnyttelse af digitale ressourcer på tværs af bibliotekssektoren. Anskaffer forskellige biblioteker samme licenser til samme brugere? • Identificere hvilke barrierer der eksisterer mod etablering af integrerede brugerrettigheder til bibliotekerne i Århus Amt. • Udarbejde strategioplæg som støtter og perspektiverer den fortsatte planlægning og implementering af integration af brugerrettigheder på tværs af folke- og forskningsbiblioteker i Århus Amt.

MÅLGRUPPER Bibliotekerne i Århus Amt er primær målgruppe. Ved implementering af integration af brugerrettigheder er alle borgere i Århus Amt målgruppe. Sekundær målgruppe er biblioteker i andre områder, hvor der er mulighed for tæt samarbejde mellem forsknings-, fag- og folkebiblioteker, f.eks. København, Odense og Aalborg.

FORVENTEDE PERSPEKTIVER

Nyhedsværdi & fremtidsperspektiv: Analysen vil • Skabe grundlag for at fremme borgernes fri og lige adgang til information - uanset hvilke biblioteker de benytter. • Medvirke til at forbedre borgernes frie valgmuligheder i forhold til biblioteksbenyttelse. • Supplere DEF-projektet, som udvikler borgernes tværgående biblioteksbenyttelse betydeligt på tværs af forskningsbiblioteker til at omfatte hele bibliotekssektoren. • Belyse muligheder og barrierer for udvikling af integrerede brugerrettigheder. • Undersøge om integrerede brugerrettigheder til digitale ressourcer via authentikation og autorisation kan give mere rationel og økonomisk udnyttelse af sektorens midler.

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 13 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Praktisk anvendelighed og bredde • Analysen er relevant i en brydningstid med krav om kontante forandringer og tilpasningerne i den offentlige sektor. Hvordan får borgerne flest valgmuligheder og hvordan får borgerne mest mulig service for skattefinansierede ressourcer? Er der muligheder for mere rationel udnyttelse af midlerne i bibliotekssektoren ved integration af brugerrettigheder? • Analysen vil kunne bruges som bidrag til tilsvarende strategiske analyser af alle biblioteker i Danmark. Bibliotekernes interessenter: ejere og politiske organisationer vil kunne anvende analysen til vurdering af udviklingsmuligheder på tværs af bibliotekerne.

ORGANISATIONSPLAN (Styring og samarbejdspartnere)

Styregruppe /projektejer Biblioteksnetværk Århus Amt

Projektledelse og analyse ÅKB. Projektejer: Knud Schulz Projektleder: Lotte Duwe Nielsen

Projektgruppe / deltagende biblioteker: Statsbiblioteket Handelshøjskolens Bibliotek Århus Århus Tekniske Bibliotek Randersegnens Biblioteker Silkeborg Bibliotek Århus Kommunes Biblioteker

TIDSPLAN, herunder oplysning om muligheden for fortsættelse af projektet udover forsøgsperioden. Det er en forudsætning for tidsplanen, at tilsagn om bevilling fra Biblioteksstyrelsen foreligger inden 20. december 2003

Januar - februar 2004 Etablering af projektorganisation og planlægning af analysen. Marts – august Analyse Områder som skal analyseres: • Brugeraspekter - visionen set fra brugerne - hvilke brugerbehov kan opfyldes med integration af brugerrettigheder. Der gennemføres en enkel brugerundersøgelse med afsæt i 3 scenarier, som bygger realistiske muligheder. • Biblioteksressourcer: hvilke videnressourcer skal borgerne have integrerede brugerrettigheder til - fysiske biblioteker, hvilke materialetyper, hvilke elektroniske ressourcer, hvilke services og muligheder for læring, kurser og muligheder for udvikling af informationskompetencer. Er der overlapninger i bibliotekerne køb af ressourcer til de samme brugere? • Økonomiske forhold: hvordan vil integrerede brugerrettigheder gribe ind i bibliotekernes muligheder for økonomisk styring af blandt andet brugernes benyttelse af digitale ressourcer, som bibliotekerne betaler licens til? Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 14 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

• Pay-per-view services. Brugernes ønsker og behov sammenholdt med Bibliotekernes mulighed for økonomisk styring af dynamiske indkøb af pay-per-view som alternativ til materiale og licensindkøb. • Juridiske forhold: ophavsrettigheder og leverandørkrav, dokumentationskrav ved oprettelse og anvendelse af lånerkort, bødesystemer. • Tekniske forhold. Hvilke muligheder for integration af brugerrettigheder giver den tekniske udvikling vedr. autentificering og autorisation af brugerrettigheder. • Formidlingsmæssige forhold (fælles PR, grænseflader til webservices), • Politiske barrierer. • Organisatoriske forhold (hvilken organisation kan sikre evt. etablering og fortsat udvikling af integration af brugerrettigheder). • Udenlandske erfaringer undersøges. Blandt andet England, Norge og den internationale udvikling omkring internet2 og Shibboleth inddrages.

September Forelæggelse for Biblioteksnetværket i Århus Amt. Oktober Publicering på Biblioteksnetværkets hjemmeside http://www.aakb.dk/sw1435.asp

SUCCESKRITERIER Analysen vedrørende integration af brugerrettigheder gennemføres i 2004 i et samarbejde mellem Statsbiblioteket, Handelshøjskolens bibliotek i Århus, Århus Tekniske Bibliotek, Randersegnens Biblioteker, Silkeborg Bibliotek og Århus Kommunes Biblioteker. Aspekter vedr. brugerbehov, biblioteksressourcer, juridisk forhold, formidlingsmæssige forhold, organisation, økonomi og tekniske forhold vedr. digital right management og autorisation og authentifikation indgår i analysen.

MÅLOPFYLDELSE Analysen publiceres på Biblioteksnetværk Århus Amts hjemmeside oktober 2004.

EVALUERINGSPLAN Biblioteksnetværkets behandling af analysen publiceres på biblioteksnetværkets hjemmeside. Der publiceres en artikel i Bogart og tilbydes artikler til Bibliotekspressen og Danmarks Biblioteker.

Evt. videreudvikling af tidligere projekter? Projektet skal ses i sammenhæng med det tidligere LDAP-projekt under DEF og det er i synergi med planlagte nye projekter under DEFs systemarkitektur som har til formål at etablere det tekniske grundlag for fælles autentifikationsmekanismer på tværs af både forsknings- og folkebiblioteker under brug af lokale brugerregistre, og som opstiller de tekniske rammer for nye automatiserede autorisationsprocesser som den kan foregå mellem bruger, bibliotek og ressourceudbyder. Nærværende projekt skal bidrage til at analysere konsekvenserne af disse nye tekniske mekanismer såvel set fra brugerens side som fra biblioteket, og kunne danne afsæt for udarbejdelse af kravsspecifikationen for løsningerne. Der er desuden kontakt til projektet ”Netbiblioteket – min personlige biblioteksservice”, da udvikling af personaliserede bibliotekshjemmesider også har perspektiver i forhold til integration af brugerrettigheder.

BUDGET Se bilag 1 Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 15 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Der budgetteres med udgifter på i alt 347.550 kr., som finansieres med 139.020 kr. i egenfinansiering. Der søges om tilskud fra Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje på 208.530 kr. Alle beløb er ekskl. moms.

Litteraturliste. Se bilag 2

Rolf Hapel Århus Kommunes Biblioteker

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 16 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Ansøgning: Litteratur

Audunson, Ragnar: En sømløs biblioteklov for sømløse bibliotektjenester? Utredning for Statens Bibliotektilsyn", Høgskolen i Oslo – bibliotek og informasjonsstudiene senter for bibliotekutvikling – rapport nr.3, 2002 http://www.abmu.no/publisert/andre/biblioteklov.doc

Biblioteksnetværk Århus Amt. Referater fra møder 6. december 2000, 19. juni 2001 og 11. december 2001

Biblioteksportalen. Arbejdsgruppens afrapportering til bestyrelsen for Foreningen de kommunale bibliotekers nettjenster (FKBN), 19. september 2003

EBLIDA statement on lifelong learning http://www.eblida.org/topics/lifelong/life_eblida.htm

Min-Boks : fra g-streng til kollaborativ filtrering Rapport fra arbejdsgruppen vedr. personalisering af bibliotekernes hjemmesider, 2003

Personalisering, CRM og e-handelsløsninger. Notat fra Personaliseringarbejdsgruppen, 2003

PULMAN guidelines http://www.pulmanweb.org/DGMs/DGM-English-Ver-Feb03.doc

Shibboleth http://shibboleth.internet2.edu/

Shibboleth (i Schweiz) www.switch.ch/aai/

ShropshireOnline.gov.uk : Your Gateway to Services an information in Shropshire http://www.shropshireonline.gov.uk/index.nsf

Statusnotat vedrørende personaliseringsgruppen, 20-09-2003 Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 17 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Budget Integrerede brugerrettigheder 2004 Budget Beregningsgrundlag Ekskl. moms Udgifter Løn Løn - analyse og projektledelse(ÅKB) 210.000 700 timer a 300 kr. Medarbejderrelaterede udgifter (ÅKB) 21.000 Ledelse, husleje, net, telefon, lys, varme, porto, kontorhold, inventar Løn - projektbibliotekernes deltagelse 90.000 50 timer a 300 kr. x 6 biblioteker (SB, HBA, ATB, Randers, Silkeborg ogÅKB) Andre udgifter: Møder og rejser 10.000 Projektrelaterede udgifter (ÅKB) 16.550 'sekretærbistand, bogføring, regnskab, revision Udgifter i alt 347.550

Finansiering Egenfinansiering 40 % af 332.668 kr = 139.020 kr. Projektbibliotekerne. 90.000 Hvert bibliotek bidrager med 15.000 kr. ÅKB bidrager med yderligere 49.020 BS udviklingspulje ansøgt 208.530 Finansiering i alt 347.550

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 18 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Bilag 3: Brev til Biblioteksstyrelsen september 2004 om forlængelse af projektet

28. september 2004

Biblioteksstyrelsen ATT: Henriette Fenger Grønfeldt Nyhavn 31E 1051 København K

Kære Henriette Fenger Grønfelt

Vedr. Analyse af barrierer og muligheder for integration af brugerrettigheder til folke- og forskningsbiblioteker - J nr. 2183/2003-0003

Projektets status er følgende: - brugernes oplevelser af barrierer og muligheder er undersøgt ved 2 fokusgruppemøder og 2 kvalitative telefoninterview. Hanne Marie Knudsen fra Niraskonsulenterne var inddraget i planlægning og afvikling af disse brugerkontakter.

- styregruppen besluttede på baggrund af brugernes oplevelser, at alle de emner, som er nævnt i ansøgningen som undersøgelsesområder, stadig er relevante og skal indgå i analysen.

- der er gennemført desk research for at undersøge andre bibliotekers erfaringer med sømløse brugerrettigheder og integration af brugerrettigheder.

- en undersøgelse af brugernes aktuelle rettigheder i de 6 biblioteker, som deltager i projektet, er i gang.

For at sikre projektet ressourcer og kvalitet tilknyttes en akademisk medarbejder fra 1. november, som primært skal arbejde med projektet i ÅKB - udover Lotte, som fortsat er projektleder.

Vi foreslår derfor, at projektet strækkes over en lidt længere periode end oprindelig planlagt - med afslutning i 2005. En realistisk planlægning af opgaverne med analysen giver næppe mulighed for at nå at planlægge og afholde konferencen i november, så konferencen foreslås flyttet til sidst i januar. Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 19 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Analysen skrives færdig i februar/marts og afleveres senest 15. april.

Vi foreslår, at konferencen bliver en dynamisk del af projektet, således, at konferencen afholdes, når der foreligger et udkast til analysen. Det forekommer at være en god ide i netop denne sammenhæng, hvor resultatet ikke er et praktisk produkt, men en strategisk analyse.

Til konferencen inviteres et panel af interessenter fra folke- og forskningsbibliotekerne til at vurdere og kvalificere analysen med kritik og konstruktive forslag. Det foreslås endvidere, at konferencen inddrager perspektiver fra IMB’s analyse af IT infrastrukturen. Rolf Hapel har allerede kontaktet Bo Öhrstrøm for at drøfte denne ide. Desuden overvejes det at forsøge at hente inspiration med en oplægsholder fra et nordisk eller internationalt bibliotekssystem, som har relevante erfaringer med integration af brugerrettigheder.

Forlængelsen af projektperioden har ingen konsekvenser for projektets omkostninger, de vil være de samme. Det økonomiske regnskab for projektet afleveres senest 2 måneder efter analysen, senest 15. juni 2005.

Oplæg til revideret projektplan vedlagt som bilag. Vi håber, Biblioteksstyrelsen vil godkende forslaget om forlængelse.

Vi vil også gerne drøfte planlægningen af konferencen i januar. Det vil være hensigtsmæssigt at udmelde tid og sted snarest muligt. Vi foreslår, at konferencen holdes i Aros - det nye kunstmuseum i Århus en af følgende dage: onsdag d. 26. januar eller tirsdag d. 1. februar. Beslutning om, hvilken dato det bliver, afhænger lidt af hvornår oplægsholderne har mulighed for at deltage.

Venlig hilsen

Knud Schulz

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 20 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Bilag 4: Justeret projektplan

Marts - juni 2004 Projektplanlægning og projektstart.

• Møde i styregruppen / Biblioteksnetværk Århus Amt 15. marts.

• Kick-off møde i projektgruppen 20. april.

• Etablering af projektorganisation, etablering af projekthjemmeside og planlægning af analysen.

• Undersøgelse af brugernes oplevelser af barrierer og ønsker om integrerede brugerrettigheder planlægges og gennemføres i samarbejde med ekstern konsulent: Hanne Marie Knudsen, Niraskonsulenterne. Der gennemføres fokusgruppemøder på Hovedbiblioteket i Århus og på Silkeborg Bibliotek. Der gennemføres desuden 2 kvalitative telefoninterviews med brugere i Randers.

• Andre brugerundersøgelser vil blive vurderet i forbindelse med planlægningen (blandt andet de deltagende bibliotekers brugerundersøgelser, brugerworkshops om personalisering, KKB’s brugerundersøgelse og Niels Ole Pors’ nye undersøgelse).

Juni - september 2004 7. juni. Møde i styregruppen /Biblioteksnetværk Århus Amt.

Fremlæggelse af resultater af undersøgelsen. Beslutning om hvilke områder, som analysen skal fokusere på ud fra følgende bruttoliste:

Brugeraspekter - visionen set fra brugerne - hvilke brugerbehov kan opfyldes med integration af brugerrettigheder. Der gennemføres en enkel brugerundersøgelse med afsæt i 3 scenarier, som bygger realistiske muligheder

Biblioteksressourcer: hvilke videnressourcer skal borgerne have integrerede brugerrettigheder til - fysiske biblioteker, hvilke materialetyper, hvilke elektroniske ressourcer, hvilke services og muligheder for læring, kurser og muligheder for udvikling af informationskompetencer. Er der overlapninger i bibliotekerne køb af ressourcer til de samme brugere?

Økonomiske forhold: hvordan vil integrerede brugerrettigheder gribe ind i bibliotekernes muligheder for økonomisk styring af blandt andet brugernes benyttelse af digitale ressourcer, som bibliotekerne betaler licens til?

Pay-per-view services. Brugernes ønsker og behov sammenholdt med Bibliotekernes mulighed for økonomisk styring af dynamiske indkøb af pay-per-view som alternativ til materiale og licensindkøb.

Juridiske forhold: ophavsrettigheder og leverandørkrav, dokumentationskrav ved oprettelse og anvendelse af lånerkort, bødesystemer.

Tekniske forhold. Hvilke muligheder for integration af brugerrettigheder giver den tekniske udvikling vedr. autentificering og autorisation af brugerrettigheder.

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 21 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Formidlingsmæssige forhold (fælles PR, grænseflader til webservices).

Politiske barrierer.

Organisatoriske forhold (hvilken organisation kan sikre evt. etablering og fortsat udvikling af integration af brugerrettigheder).

Udenlandske erfaringer undersøges. Blandt andet England, Norge og den internationale udvikling omkring internet2 og Shibboleth inddrages.

Biblioteksnetværket besluttede på baggrund af brugerudsagn og bibliotekernes interesser, at at alle områder fortsat skal indgå i analysen. Biblioteksstyrelsen orienteres om hovedresultater af brugerundersøgelsen og prioritering af områder i analysen.

Juli – medio december 2004 Analyse.

Primo januar 2005 Forelæggelse for Biblioteksnetværket i Århus Amt og publicering på Biblioteksnetværkets hjemmeside.

Ultimo januar (primo februar) 2005 Formidling af resultater i fagpressen og Konference i samarbejde med Biblioteksstyrelsen. Interessenter fra folke- og forskningsbibliotekerne inviteres til konferencen til at vurdere og kvalificere analysen med kritik og konstruktive forslag. Desuden overvejes det at forsøge at hente inspiration med en oplægsholder fra et nordisk eller internationalt bibliotekssystem, som har relevante erfaringer med integration af brugerrettigheder.

Februar – marts 2005 Holdninger og perspektiver fra konferencen indarbejdes i analysen, som skrives færdig og afleveres til Biblioteksnetværket 1. april 2004.

15. april 2005 Analysen afleveres til Biblioteksstyrelsen.

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 22 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Bilag 5: Biblioteksnetværk Århus Amt

Gennem de sidste ca. 20 år har der eksisteret et uformelt, men meget velfungerende samar- bejde mellem Amtets største folke- og forskningsbiblioteker under navnet ”Initiativgruppen”. Bibliotekernes ledere er mødtes for at udveksle erfaringer og for at aftale fælles aktiviteter. Gruppen har nu besluttet at formalisere dette samarbejde og at ændre navnet til: Biblioteksnetværk Århus Amt.

De faste samarbejdspartnere er de samme, nemlig Peter Birk fra Silkeborg Bibliotek, Inger Skamris fra Randersegnens Biblioteker, Rolf Hapel fra Århus Kommunes Biblioteker, Gitte Gjøde fra Århus Tekniske Bibliotek, Tove Bang fra Handelshøjskolens Bibliotek i Århus og Lone Knakkergaard fra Statsbiblioteket.

Men tanken er, at netværket skal være et åbent forum, som alle amtets biblioteker kan hen- vende sig til og trække på.

Blandt de opgaver, Biblioteksnetværk Århus Amt vil tage fat på, er:

• Aktiviteter til at fremme samarbejdet mellem folke- og forskningsbibliotekerne. • Relevante informationskampagner rettet mod specifikke brugerkategorier i Amtet. • Iværksættelse af kurser af fælles interesse, men også møder og konferencer • Fælles udviklingsprojekter, som udnytter gensidig erfaringsudveksling. • Fælles IT-løsninger – f.eks. licensaftaler om konkrete produkter til fælles formidling.

Selvom Biblioteksnetværk Århus Amt består af de ovennævnte biblioteker, er det hensigten at inddrage amtets andre biblioteker i disse opgaver.

Foreløbig vil informationer om mødearrangementer, fælles kurser mv. i Biblioteksnetværk Århus Amt kunne følges på ÅKB’s webside for amtets biblioteker: www.aakb.dk/amt.

Der vil fremover være knyttet en fast sekretariatsfunktion til Biblioteksnetværk Århus Amt, og i det første år har Statsbiblioteket denne funktion. I 2004 varetages sekretærfunktionen af Randersegnens Biblioteker. Henvendelse til Biblioteksnetværk Århus Amt kan ske til stadsbibliotekar Inger Skamris på tlf. 8710 6800 e-mail: [email protected].

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 23 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Bilag 6: Oversigt over folke- og forskningsbibliotekerne i Århus Amt

1. Folkebiblioteker i Århus Amt 2. Forsknings- og uddannelsesbiblioteker (liste udarbejdet af DDB) 3. Forsknings- og uddannelsesbiblioteker (via vejviser i bibliotek.dk - Søgning: fritekst: ”Århus”, biblioteker: ”alle”

1. Folkebiblioteker i Århus Amt

Bibliotek Hjemmeside E-mail Ebeltoft www.ebeltoft-bibliotek.dk [email protected] Galten www.biblioteket.galten.dk [email protected] Gjern www.gjern-bibliotek.dk [email protected] Grenaa www.grenaa-bibliotek.dk [email protected] Hadsten www.hadstenbibliotek.dk [email protected] Hammel www.hammel-inside.dk [email protected] Hinnerup www.hinnerup.bibnet.dk [email protected] Hornslet www.rosenholm.dk/index.asp?DirID=478 [email protected] Hørning www.hoerning-bibliotek.dk [email protected] Langaa www.langaabibliotek.dk [email protected] Mariager www.mariagerbib.dk [email protected] Midtdjurs http://www.midtdjurs.dk/bibliotekerne.htm Nørre Djurs www.sambib.dk/nrdjurs [email protected] Odder www.bibliotek.oddernettet.dk [email protected] Purhus Randers www.randersbib.dk [email protected] www.rougsoekom.dk/ Rougsø [email protected] showpage.asp?ID=132 Ry www.rybib.dk [email protected] Rønde www.roende.dk/info.asp?infoId=1113877 [email protected] Samsø www.samsoe.dk/info2.asp?infoId=1138374 [email protected] Silkeborg www.silkeborg.bib.dk [email protected] Skanderborg www.bibliotek.skanderborg.dk [email protected] Sønderhald Århus www.aakb.dk [email protected]

2. Forsknings/uddannelsesbiblioteker (alfabetisk opstillet - læs mere om de enkelte biblioteker længere nede på siden):

Arkitektskolens Bibliotek Danmarks Journalisthøjskole. Biblioteket Handelshøjskolens Bibliotek i Århus JCVU Biblioteket. Viby afdeling JCVU Biblioteket. Århus Dag- og Aftenseminarium JCVU Biblioteket. Vennelystparken Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 24 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

JCVU Biblioteket. Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen. Det Jyske Musikkonservatorium. Den Sociale Højskoles Bibliotek i Århus. Statsbiblioteket Sygeplejeskolens bibliotek Århus Tekniske Bibliotek.

Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek, www.deff.dk. Fællesbase for forskningsbiblioteker.

Arkitektskolens Bibliotek. Biblioteket ved Arkitektskolen i Århus fungerer primært som bibliotek for Arkitektskolens studerende, undervisere og forskere, men Biblioteket er åbent for alle interesserede. Medbring sygesikringsbevis

Danmarks Journalisthøjskole. Biblioteket Studiekortet fungerer som lånerkort til biblioteket. Eksterne lånere kan låne via andre biblioteker.

Handelshøjskolens Bibliotek i Århus. Er du studerende ved Handelshøjskolen i Århus fungerer dit studiekort som lånerkort. Hvis du ikke er studerende på Handelshøjskolen og har fast bopæl i Danmark, kan du få udstedt lånerkort mod forevisning af gyldig legitimation (pas, sygesikringsbevis, kørekort, studiekort). Hvis du har lånerkort til biblioteket, kan du bestille/reservere direkte herfra.

JCVU - Jysk Center for Videregående Uddannelse er en samling af uddannelsesinstitutioner i Østjylland, der uddanner professionsbachelorer inden for de pædagogiske, social- og sundhedsfaglige fag. Der er 4 biblioteksafdelinger:

JCVU Biblioteket. Viby afdeling. Enhver person over 18 år med fast bopæl i Danmark kan indskrives som låner. Biblioteket kan vælge at dispensere både for aldersgrænsen og for reglen om bopæl i Danmark. Som lånerkort benyttes som hovedregel sygesikringsbevis.

JCVU Biblioteket. Århus Dag- og Aftenseminarium. Biblioteket henvender sig til studerende, lærere og øvrige ansatte ved Århus Dag- og Aftenseminarium.

JCVU Biblioteket. Vennelystparken. Biblioteket er informationscenter for studerende, undervisere og forskere ved JCVU og Institut for Sygeplejevidenskab ved Aarhus Universitet. Biblioteket har offentligt udlån og er åbent for eksterne lånere ved personligt fremmøde. Eksterne lånere kan ikke låne pensumlitteratur

JCVU Biblioteket. Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen. Biblioteket er åbent for skolens studerende, ansatte og studerende ved JCVU's efter- og videreuddannelsesafdeling og færdiguddannede ergoterapeuter og fysioterapeuter.

Det Jyske Musikkonservatorium. Det Jyske Musikkonservatoriums bibliotek (med nodearkiv og diskotek) er til brug for konservatoriets lærere og studerende i undervisningsøjemed. Samlingerne er almindeligvis ikke offentligt tilgængelige.

Købmandsskolen: http://www.bibliotek.aabc.dk/

Den Sociale Højskoles Bibliotek i Århus. Bibliotekets primære formål er at betjene studerende, kursister og lærere ved Den Sociale Højskole. Eksterne lånere kan låne på biblioteket ved personlig henvendelse og ved fremvisning af legitimation. Du kan blive registreret som låner på biblioteket og bruge dit sygesikringsbevis som lånerkort. Hvis du har lånerkort kan du bestille/reservere direkte herfra.

Statsbiblioteket, Århus. Rummer også institut-bibliotekerne ved Århus Universitet. Statsbiblioteket udlåner direkte til alle, der er registreret som lånere. Ved registrering som låner skal man opgive Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 25 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

navn, stilling, adresse og CPR-nummer. Legitimation skal forevises. Statsbiblioteket udsteder et lånerkort, som skal benyttes ved bestilling og ved afhentning af materiale. Hvis du er registreret som låner og har pinkode til Statsbiblioteket, kan du bestille/reservere direkte herfra.

Sygeplejeskolens bibliotek betjener studerende, kursister og personale ved Sygeplejeskolen i Århus. Biblioteket låner i begrænset omfang ud til andre biblioteker

Århus Tekniske Bibliotek. For at kunne låne skal man være registreret som låner. Enhver kan blive registreret mod forevisning af gyldig legitimation (sygesikringskort). Sygesikringskortet benyttes som lånerkort. Hvis du har lånerkort til biblioteket, kan du bestille/reservere direkte herfra.

3. Forsknings- og uddannelsesbiblioteker (fundet via vejviser i bibliotek.dk)

Aros – Århus Kunstmuseum http://www.aros.dk/om_aros/bibliotek/

Bartholin Bygningens Bibliotek, Århus Universitet Universitetsparken 8000 Århus C Telefon (generelt) 89 42 17 87 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Biblioteket for Datalogi og Matematik, Århus Universitet Ny Munkegade, Bygning 530 8000 Århus C Telefon (generelt) 89 42 31 88 Telefon (bibliotek.dk) 8942 3367 E-mail (generelt) [email protected] E-mail (bibliotek.dk) [email protected] Åbningstider: Mandag - fredag kl. 9.00 - 15.00 http://www.daimi.au.dk/library/

Biblioteket for Sprog, Litteratur og Kultur, Århus Universitet Jens Chr. Skous Vej 5 8000 Århus C Telefon (generelt) 89 42 63 91 E-mail (generelt) [email protected] Åbningstider Mandag 9 - 18. Tirsdag-Torsdag 9 - 16. Fredag 9 - 15. Reducerede åbningstider udenfor semestrene. (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Bioanalytikeruddannelsen Århus, Biblioteket Kongsvang Allé 39 8000 Århus C Telefon (generelt) 86 11 68 88 Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk

Biofysisk Institut, Biblioteket, Århus Universitet Universitetsparken Ole Worms Alle 185 8000 Århus C Telefon (generelt) 89 42 29 50 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 26 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Biologisk Institut, Afdeling for Genetik og Økologi, Afdeling for Mikrobiel Økologi, Biblioteket, Århus Universitet Ny Munkegade Bygning 540 8000 Århus C Telefon (generelt) 89 42 33 36 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Biologisk Institut, Afdeling for Zoologi, Biblioteket, Århus Universitet Bygning 135 Universitetsparken 8000 Århus C Telefon (generelt) 89 42 27 41 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Center for Aktiv Beskæftigelses Indsats, Biblioteket Åboulevarden 70, 3. Sal 8100 Århus C E-mail (generelt) [email protected] (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Center for Idræt, Biblioteket, Århus Universitet Katrinebjergvej 89C 8200 Århus N Telefon (generelt) 89 42 44 38 E-mail (generelt) [email protected] Åbningstider Onsdag 9-14 Torsdag 9-15 Fredag 8-13 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Center for Rusmiddelforskning, Biblioteket Nobelparken bygn.453, 3. Jens Chr. Skous Vej 3 8000 Århus C Telefon (generelt) 89 42 69 30 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Danmarks Journalisthøjskole, Biblioteket Olof Palmes Allé 11 8200 Århus N Telefon (generelt) 89 44 03 92 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Danmarks Miljøundersøgelser, Afdelingerne for Ferskvandsøkologi og Terrestrisk Økologi, Biblioteket Vejlsøvej 25 8600 Silkeborg Telefon (generelt) 89 20 14 00

Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri, Biblioteket Vejlsøvej 25 8600 Silkeborg Telefon (generelt) 89 20 14 00 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Erhvervsarkivet, Statens erhvervshistoriske Arkiv, Biblioteket Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 27 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Vester Allé 12 8000 Århus C Telefon (generelt) 86 12 85 33 E-mail (generelt) [email protected] Åbningstider Mandag - fredag 08.30 - 16.00 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Fysiologisk Institut, Biblioteket, Århus Universitet Universitetsparken Bygning 160 8000 Århus C Telefon (generelt) 89 42 28 00 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Fysisk og Astronomisk Bibliotek, Århus Universitet Ny Munkegade 8000 Århus C Telefon (generelt) 89 42 36 18 E-mail (generelt) [email protected] Åbningstider Ma-Fre 8.30-15 Biblioteket kan i perioder være ubemandet Særlige oplysninger Kun lånere med tilknytning til Fysisk og Astronomisk bibliotek kan benytte dette bibliotek som afhentningssted. http://www.phys.au.dk/library/bibliotek-uk.shtm

Fødevareregion Århus, Biblioteket Sønderskovvej 5 8520 Lystrup Telefon (generelt) 87 43 73 22 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Den Gamle By, Danmarks Købstadmuseum, Biblioteket Viborgvej 8000 Århus C Telefon (generelt) 86 12 31 88 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Geologisk Institut, Biblioteket, Århus Universitet C. F. Møllers Allé Bygning 120 8000 Århus C Telefon (generelt) 89 42 36 27 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Handi-Info, Århus Amt P P Ørumsgade 11 Bygning 3, 1 8000 Århus C Telefon (generelt) 86 11 23 77 Telefon (bibliotek.dk) 86112377 E-mail (generelt) [email protected] E-mail (bibliotek.dk) [email protected] Åbningstider Mandag og onsdag: 9-14 Tirsdag og torsdag: 11-19 Fredag: 9-14 Handi-Info er en informations- og rådgivningsenhed under Driftsområdet for Voksne Handicappede i Århus Amt. Handi-Info vedrører de samlede handicap, der ikke er definerede som sindslidelser. Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 28 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Det kan f.eks. være: udviklingshæmning, intelligenshandicap, demens, de forskellige former for medfødte eller erhvervede bevægehandicap, de forskellige kommunikationshandicap som syns-, høre- og talehandicap, ordblindhed, medfødte eller erhvervede hjerneskader inkl. Autisme og DAMP

Hjælpemiddelcentralens Bibliotek http://www.aaa.dk/aaa/index/serviceomraader/handicappede/raadgivning/hmc/hmc_hmc-bibliotek- 2.htm

Institut for Epidemologi og Socialmedicin, Biblioteket, Århus Universitet Vennelyst Boulevard 6 8000 Århus C Telefon (generelt) 89 42 61 00 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Institut for Jysk Sprog- og Kultur-forskning, Biblioteket, Århus Amt Niels Juelsgade 84 8200 Århus N Telefon (generelt) 89 42 19 13 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Institut for Medicinsk Biokemi, Biblioteket, Århus Universitet Universitetsparken Bygning 170 8000 Århus C Telefon (generelt) 89 42 28 80 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Institut for Semitisk Filologi, Biblioteket, Århus Universitet Tåsingegade 3 8000 Århus C Telefon (generelt) 89 42 23 09 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Institut for Statskundskab, Biblioteket, Århus Universitet Bygning 332 Universitetsparken 8000 Århus C Telefon (generelt) 89 42 12 49 E-mail (generelt) [email protected] Åbningstider Man-tor 9.30-15.45 Fre 9.30-14.45 Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk

Institut for Videnskabshistorie, Biblioteket, Århus Universitet Ny Munkegade Bygning 521 8000 Århus C Telefon (generelt) 89 42 35 09 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Juridisk Bibliotek, Århus Universitet http://www.jura.au.dk/bibliotek/

Kemisk Instituts Bibliotek, Århus Universitet http://www.chem.au.dk/da/library/information.htm

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 29 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Marselisborg Hospital, Afd. D,, Biblioteket Århus Amtssygehus Telefon (generelt) 89 49 18 52 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Natur og Miljø, Biblioteket, Århus Amt Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Telefon (generelt) 89 44 66 66 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Naturhistorisk Museum i Århus, Biblioteket Universitetsparken Bygning 210 8000 Århus C Telefon (generelt) 86 12 97 77 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Psykiatrisk Videnscenter. Psykiatrisk Forskningsbibliotek http://www.aaa.dk/aaa/psyk-viden

Peter Sabroe Seminariet, Mediateket Finsensgade 14 8000 Århus C Telefon (generelt) 86 12 81 77 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Psykologisk Instituts Bibliotek, Århus Universitet http://www.psy.au.dk/bib/

Ringgadebiblioteket, Århus Universitet Bygning 410 Nordre Ringgade 8000 Århus C Telefon (generelt) 89 42 20 04 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Silkeborg Handelsskole, Biblioteket Markedsgade 3 8600 Silkeborg Telefon (generelt) 87 22 20 80 E-mail (generelt) [email protected] Åbningstider Mandag-torsdag 8.00-14.30 Fredag 8.00-12.00 http://www.silkehs.dk/bibliotek/

Silkeborg Seminarium, Biblioteket Nattergalevej 8600 Silkeborg Telefon (generelt) 86 82 00 88 Telefon (bibliotek.dk) 86 82 00 88 E-mail (generelt) [email protected] Åbningstider man - tor 8.15-15.00 fre - 8.15-14.00 Særlige oplysninger Biblioteket betjener kun seminariets studerende og lærere http://www.silkeborgsem.dk/om_seminariet/biblioteket/praesentation.htm

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 30 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Silkeborg Tekniske Skole, Biblioteket Kejlstrupvej 87 8600 Silkeborg Telefon (generelt) 89 23 40 47 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Skejby Sygehus, Gynækologisk-obstetrisk afd., Biblioteket Brendstrupgårdsvej 8200 Århus N Telefon (generelt) 89 49 55 66 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Social- og Sundhedsskolen, Biblioteket Rylevej 1 8600 Silkeborg Telefon (generelt) 87 98 90 24 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Social- og Sundhedsskolen i Århus, Biblioteket Olof Palmes Allé 35 8200 Århus N Telefon (generelt) 8741 2642 Telefon (bibliotek.dk) 8741 2642 E-mail (generelt) [email protected] E-mail (bibliotek.dk) [email protected] Åbningstider Mandag-fredag kl. 8.00-15.00 Særlige oplysninger Biblioteket er et fagbibliotek for skolens elever og lærere, hvor den emnemæssige hovedvægt er lagt indenfor skolens undervisningsområde, dvs. indenfor pleje, omsorg og bistand, samt det pædagogiske område.

Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet,Biblioteket Ole Worms Alle Universitetsparken 150 8000 Århus C Telefon (generelt) 86 12 23 55 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Det sundhedsvidenskabelige Bibliotek, Århus Universitet (som er en filial af Statsbiblioteket) http://www.statsbiblioteket.dk/emneguide/sundhedsvidenskab/

Sygeplejeskolen Silkeborg, Biblioteket Høgevej 4 8600 Silkeborg Telefon (generelt) 87 98 90 24 E-mail (generelt) [email protected] Åbningstider Mandag og onsdag: 9-16, tirsdag og torsdag: 9-15 fredag: 9-14 http://www.vl.dnlb.dk/vis_side.php?VL=136&side=261

Det teologiske Instituts Bibliotek, Århus Universitet http://www.teo.au.dk/main.asp?jmenu_id=1

Trøjborg Komplekset, Biblioteket Niels Juelsgade 84 8200 Århus N Telefon (generelt) 89 42 19 09 Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 31 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

(Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Æstetikbiblioteket, Århus Universitet Langelandsgade 139 Bygning 582 8000 Århus C Telefon (generelt) 89 42 51 80

Økonomisk Institut, Biblioteket, Århus Universitet Aarhus Universitet Bygning 322, 1 8000 Århus C Telefon (generelt) 89 42 15 27 E-mail (generelt) [email protected] (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Århus Amtssygehus, Lægebiblioteket Tage-Hansens Gade 2 8000 Århus C Telefon (generelt) 89 49 77 67 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Århus Kommunehospital Øjenafdelingen, Biblioteket Nørregade 8000 Århus C Telefon (generelt) 89 49 32 24 (Biblioteket modtager ikke bestillinger fra bibliotek.dk)

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 32 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Bilag 7: Brugerundersøgelser: fokusgruppemøder og telefoninterviews

Projektet benyttede fokusgruppemøder som metode til brugerundersøgelsen, dels fordi metoden giver mulighed for den største mangfoldighed i resultatet frem for scenarieteknikken (som er begrænset til vores beskrivelse af 3 scenarier), dels fordi det kunne gennemføres uden at forsinke projektets tidsplan.

Der blev indgået aftale med Hanne Marie Knudsen fra Niraskonsulenterne til at planlægge og afvikle fokusgruppemøderne. Hanne Marie Knudsen er bibliotekar og journalist, tidligere ansat i ÅKB og var i en årrække kulturchef i Silkeborg Kommune. Hanne Marie har derfor kendskab til biblioteksverdenen, uden dog at have forudfattede meninger om perspektiver for integration af brugerrettigheder.

Metode: Projektgruppen opstillede en liste over hvilke “brugerprofiler” man ønskede som deltagere i fokusgruppemøderne. Der blev søgt efter brugere, som benytter flere biblioteker og især studerende og undervisere på ungdoms- og voksenuddannelse. Projektgruppen ønskede følgende profiler repræsenteret: gymnasieelev, gymnasielærer, seminariestuderende, seminarielærer, studerende ved IHA, studerende ved HHA, studerende ved UÅ, SOSU- studerende og højskoleelev. Der skulle også være en deltager fra HHA’s Alumne-forening (som består af tidligere studerende ved HHA, som har adgang til nogle biblioteksressourcer, som andre ikke har adgang til), “almindelige” borgere, forskere samt repræsentanter for private virksomheder.

Det blev aftalt, hvem der skulle skaffe hvilke deltagere til fokusgruppemøderne ud fra profilerne. Deltagerne fik ikke honorar for deltagelse, men fik 2 fribilletter til Aros Århus Kunstmuseum.

Hanne Marie udarbejdede en spørgeguide og deltog i opsamlingsmøderne efter hvert fokusgruppemøde. Projektmedarbejderne deltog i fokusgruppemødet med brugere fra eget bibliotek og tog referat fra møderne.

Det viste sig at være ret vanskeligt at finde deltagere, som både var interesserede og havde tid. Derfor blev der kun gennemført 2 fokusgruppemøder: 1 i Århus med 6 deltagere 26. maj og et i Silkeborg med 6 deltagere 2. juni. Det planlagte fokusgruppemøde i Randers måtte aflyses, da det ikke lykkedes at finde deltagere. I stedet lavede Hanne Marie Knudsen 2 telefoninterviews ud fra samme spørgeguide, som blev brugt ved fokusgruppemøderne.

D.v.s. projektet nu har udsagn fra i alt 14 brugere fra Randers, Silkeborg og Århus, som tilsammen dækker de, profiler, der var blevet foreslået. Dog er der ingen seminariestuderende repræsenteret.

Fokusgruppemøderne og telefoninterviews blev gennemført ud fra samme spørgeguide, hvor hovedpunkterne var y oplevelser og erfaringer med bibliotekerne. y barrierer. y muligheder / ønsker til fremtiden.

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 33 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Resultater – sammenskrivning af resultaterne. Anonymiseret. Notater fra fokusgruppemøde 26. maj 2004.

Mødeleder: Hanne Marie Knudsen, Niraskonsulenterne Deltagere: L / fra Alumne (dvs tidligere studerende på Handelshøjskolen) S / Studerende fra HHÅ C / Studerende fra IHA N /Gymnasielærer / underviser på VUC i dansk og musik J / Borger, tidl. studerende på Handelshøjskolen K / Virksomhed /Medievirksomhed

Sekretærer: Trine Nedergaard Jensen, Birgitte Sønderkær og Lotte Duwe Nielsen

Hanne Marie Knudsen bød velkommen og orienterede kort om projektet.

Præsentationsrunde - hvor deltagerne blev opfordret til at fortælle lidt om sig selv: alder, arbejde, uddannelse og hvilke biblioteker deltagerne bruger:

L er 29 år, civiløkonom, uddannet ved Handelshøjskolen i Århus og arbejder nu som konsulent i virksomheden Aalund Business Research, ingen børn. Fritidsinteresser: sport. Kommer ikke ret meget i bibliotekerne, men bruger tidsskriftdatabaser, som er tilgængelige via alumne-foreningen.

C er 26 år og læser på Ingeniørhøjskolen i Århus. Bruger primært Århus Tekniske Bibliotek. Fritidsinteresser: Frivillig i Røde Kors - og studier.

K er 46 år og arbejder på en medievirksomhed som bibliotekar. I arbejdsmæssig sammenhæng bruger K bibliotekerne i Viby, Mølleparken og Statsbiblioteket - for at skaffe de bøger og informationer, som Medievirksomhed ikke selv har / har adgang til. Privat bruger K faktisk ikke bibliotekerne. K har 2 børn på 13 og 17 (?)

J er 41 år og civiløkonom. Uddannet ved Handelshøjskolen i Århus som cand. merc. i 1988. Arbejder som IT-specialist og rådgiver virksomheder om multimediebrug i forbindelse med markedsføring. Udvikler desuden IT-systemer til værdipapirhandel. Har 2 børn og bruger bibliotekerne i Åby og Mølleparken - primært til børnelitteratur / letlæsningsbøger til børnene.

N er cand. mag. i dansk og musik. Underviser på VUC i Århus - og bruger bibliotekerne i Åby, Gellerup og Mølleparken meget: Musik og litteratur i forbindelse med arbejdet som underviser - meget nødvendigt, fordi de studerende skriver projektopgaver om “alt muligt”, som underviserne er nødt til at sætte sig ind i for at kunne vejlede i og vurdere opgaverne. Elsker lugten af bøger og biblioteker. Har også brugt børnebibliotekerne meget - sammen med sit barn, som nu går i 9. klasse.

S er 24 år og læser cand. ling. merc. i engelsk på Handelshøjskolen i Århus. Arbejder desuden som studentermedhjælper på Handelsehøjskolens Bibliotek. Bruger både HBÅ, Statsbiblioteket og Hovedbiblioteket (hvor man kan låner ordbøger en hel måned ad gangen - til forskel fra HBÅ, hvor man kun kan låne ordbøger en uge ad gangen)

Herefter spurgte Hanne Marie om deltagernes oplevelser og erfaringer med bibliotekerne.

J startede med at rose bibliotekerne for at være servicemindede: “Serviceniveauet generelt i bibliotekerne er hævet. Som helhed møder jeg engagerede Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 34 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

medarbejdere, som kan hjælpe mig, når jeg har behov for fagkundskab til at pinpointe i forhold til mine søgeresultater. Måske har man fået frigjort ressourcer, fået mere efteruddannelse til medarbejderne eller er blevet bedre til at rekruttere kvalificerede medarbejde - under alle omstændigheder virker personalet mere kvalificeret. “

K bruger primært Hovedbiblioteket og Viby Biblioteket. Verificerer selv titlerne og ringer til telefonvagten. Oplever tydeligt, at medarbejderne ikke altid har den fornødne tid. Alle er søde og imødekommende, men det er ikke samme serviceniveau, som da Hovedbibliotekets ErhvervsInformation eksisterede. Dengang lærte man personalet og kende, og de kendte medievirksomhedens behov for service. Nu skal K forklare telefonvagten, hvor lånerkortet ligger og hvor hylden, hvorpå de bestilte materialer skal placeres, befinder sig. Irriterende når budet fra medievirksomheden skal af sted flere gange for at hente materialet, som ikke er lagt frem så det kan findes. Deadlines overholdes ikke altid - men K fortæller ikke biblioteket hver gang, hun modtager informationerne for sent - efter deadline.

L bruger primært bibliotekernes virtuelle services - især Statsbibliotekets og Handelshøjskolens - både fra arbejde og hjemmefra. Gode søgeværktøjer. Bruger næsten ikke folkebibliotekerne. Oplever stor faglighed hos personalet på HBÅ - men kan som regel selv klare det.

C: ÅTB er gode til at få købt de mest vedkommende bøger: fagligt og aktuelt. Fine rammer og personale til rådighed, når man har brug for det, selvom man nogle gange skal vente lidt i kø.

S bestiller og reserverer selv over nettet. Forstår godt, at der skal være selvafhentning af reserverede materialet, men det er irriterende, når materialerne ikke er der. Det er nok 2 ud af 3 gange, at materialet ikke står hvor det burde. Så skal man stå i kø for at få hjælp - personalet kigger efter på hylden og kan sige, at det jo ikke er der og så skal man bestille igen. Men har dog altid får sit materiale til sidst. SB har gode søgefaciliteter, men man få ofte søgeresultater med litteratur fra institutbiblioteker, som man ikke umiddelbart kan låne fra.

N: “Hold kæft hvor er I flinke. Når man ringer herned (på Hovedbiblioteket) kan man høre personalet i telefonen - går op puster hele vejen ned til magasin og kigger efter materialet.”. Trygt at kende personalet - nogle af musikbibliotekarerne som kan hjælpe. Dejligt at mærke rummet og duften af bibliotek. Men der er svært at manøvrere på nettet - og overholde tidsfristerne. Har endnu ikke lært at forny lån over nettet - og betalt 1200 kr. i bøde. Er lidt forvirret og stresset (over den øgede selvbetjening og elektroniske udvikling).

Produkter - hvad er vigtige - ønsker til bibliotekernes service:

L: Artikeldatabaser med adgang til tidsskriftartikler i fuldtekst er det vigtigste. Alumneforeningen giver adgang til elektroniske tidsskrifter, men ellers ikke har adgang til. Det bedste er “Business Source Premier”.

“Det, som er lækkert ved at søge i biblioteker, er, at man ved, der er en vis kvalitet. Det er ikke google!”(L)

K : I princippet er det fuldstændig ligegyldigt hvor biblioteket ligger (dog har afstanden betydning) - det vigtigste er at hjemmesiden og søgefaciliteterne virker - så man kan få mest muligt. Har selv adgang til Dialogue og henter tit selv ting fra nettet - også mod betaling. Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 35 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

C: kan lide at have bøgerne i hånden, at kunne kigge i forskellige fagbøger. Vigtigt, at de tekniske biblioteker arbejder sammen, så man kan bestille fra andre biblioteker. Det er vigtigt at kunne reservere faglitteratur - men ikke nødvendigt at kunne reservere til fritid. Musik overflødigt! Man kan selv købe det musik, man vil høre.

S: det vigtigste er, at tingene er online og at man kan få hjælp fra personalet i biblioteket - personligt og pr. mail. Men også inspirerende at bruge de fysiske biblioteker - inspirerende at finde andre ting, men det man egentlig kom for.

Barrierer

J: Barriere nr. 1: materialerne er ikke up-to-date. Der er ikke mulighed for, at man som bruger kan komme med forslag til anskaffelser (via hjemmesiden). Barriere nr. 2: Hjemmesidernes interface: man kan ikke søge i flere artikelbaser samtidig, og når man f.eks. søger i ÅKB’s artikelbase (eller bibliotek.dk’s) er det ikke tydeligt, hvad det egentlig er, man søger i. (hvilke artikler - hvilke tidsskrifter).

Vanskeligt at benytte de mange nye selvbetjeningsmuligligheder og digitale services. Mange elever på VUC kan ikke finde ud af det.

Når man ikke kunne finde det, man søgte, mangler der links/guides fra bibliotekernes søgesider til andre biblioteker - og til boghandlere med klik for køb. (L og J)

Der mangler overblik over hvilke services, bibliotekerne tilbyder - (på hjemmesiderne og i bibliotekerne - f.eks. mangler der tydelig skiltning ved bibliotekets indgang over services)

CBS er passwordbeskyttet (L).

For få nye materialer (S).

Hanne Marie: mht. barrierer - er økonomi også en barriere. Hvordan er jeres holdninger til betaling for adgang til services og ressourcer. Hvor går smertegrænsen?

Biblioteket må gerne henvise til andre baser, også betalingsbaser (J).

Vigtigt at meget er gratis, når man er studerende, som lever af SU. Man kan evt. betale for noget helt specielt.

Vigtigt, at finde nogle modeller, som brugeren synes er OK. F.eks. en klik-mode” og en abonnementsordning

Ønsker til fremtiden:

J y Vill gerne kunne søge på tværs af biblioteker og artikelbaser. Ikke afgørende, om det er gratis eller om man skal betale. y Bibliotekerne må gerne være forhandler - (på brugernes vegne af betingelser og priser for adgang til betalingsbaser). y Vil gerne kunne booke et møde med en bibliotekar, som kan give faglig rådgivning til informationssøgning. Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 36 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

y Forslag: mere proaktiv information. Mails med nyhedslister inden for et fagområde med aktive links, så man kan bestille direkte. y Mit bibliotek - pesonalisering

J og L: Mere adfærdsregulering: Rabat, når man afleverer for tidligt - Bøder for ikke at afhente reservedere materialer.

L: Skønlitteratur vil jeg gerne have i hånden, men faglitteratur behøver man ofte bare at kunne browse elektronisk. (Altså ønske om adgang til al faglitteratu elektronisk - i fuldtekster - e-bøger).

L: Gerne reminder pr. email, før der falder bøder.

Hanne Marie: Hvordan er jeres holdninger til fælles lånerkort og fælles lånerregister for alle biblioteker (SB, HBÅ, ÅTB, folkebiblioteker...) - som man er i gang med i Norge?

Alle: ja.

Fedt, hvis man kunne aflevere materialer lånt på Statsbiblioteket på Hovedbiblioteket og omvendt.

Gerne flere bøger (Hovedbiblioteket er blevet lidt tomt - hvor er alle bøgerne?) - Gerne kaffe på biblioteket! Der er brug for steder med rum for fællesskab. (N)

Indret bibliotekerne mere cafe-agtigt. Det er de færreste biblioteker, der er decideret hyggelige (L)

Det er en glidebane, at man kan låne musik - er det en rigtig måde, at bruge bibliotekerne på? (C).

Også ønske om fælles hjemmeside for alle biblioteker, hvor der både er mulighed for at søge i alt - og for at begrænse søgning (så man ved, hvilke begrænsninger, der er lavet).

Biblioteker skal udvikle CMS-systemer (som amazon og musikservices) som udnytter mønstre i tidligere søgninger og tilbyder anbefalinger ud fra det, den enkelte bruger låner - og det andre brugere også låner.

Det endelige mål er at udvikle bibliotekernes service, så individet betjenes bedst muligt. Bibliotekerne skal altså kende noget til lånerne. Bibliotekarne har nøgleviden og kan katalogisere og kategorisere. I fremtiden findes al information på nettet - så vi har ikke brug for biblioteker, men vi har brug for bibliotekarer.

Ønsker interaktive tjenester med hjælp fra faglige eksperter. Synliggør specielle kompetencer (L).

Ønsker, det skal være mere synligt, hvor bogen findes fysisk (HBÅ) (S).

Notater fra fokusgruppemøde 2. juni på Silkeborg Bibliotek 2004.

Mødeleder: Hanne Marie Knudsen, Niraskonsulenterne

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 37 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Deltagere: N / seminarielærer M / seniorforsker fra Danmarks Miljøundersøgelser P / studerende på IHA i Århus, bor i Silkeborg D /Gymnasielærer i dansk og billedkunst H / Gymnasieelev B / "almindelig" borger

Sekretærer: Thomas Kolborg og Lotte Duwe Nielsen Observatør: Lars Bornæs

Hanne Marie Knudsen bød velkommen og orienterede kort om projektet.

Præsentationsrunde - hvor deltagerne blev opfordret til at fortælle lidt om sig selv: alder, arbejde, uddannelse og hvilke biblioteker deltagerne bruger:

P / studerende på IHA i Århus, bor i Silkeborg. 24 og uddannet som tømrer i 2002. Har netop taget adgangskursus på IHA for at starte på ingeniørstudiet. Fritidsinteresser: kristen, medlem af Luthersk Missionsk Forening.

M / seniorforsker fra Danmarks Miljøundersøgelser, 47 år, arbejder med ferskvandsøkologi med speciale i søer. Gift og har 3 børn.

N / seminarielærer med geografi som fag, er 43 år. Gift og har 3 børn.

H / Gymnasieelev i 2.g., 18 år. Bruger det meste af sin tid på skolearbejde, men er også lidt aktiv i en udvekslingsorganisation.

D / lektor ved Silkeborg Gymnasium og underviser i dansk, billedkunst, design og oldtidskundskab.

B er 49 år, civilingeniør og datalog, uddannet ved Århus Universitet. Har boet og arbejdet i DK i 27 år - boet i Silkeborg i 25 år. Arbejder i IT-branchen, Tyrkisk baggrund

Herefter spurgte Hanne Marie om deltagernes oplevelser og erfaringer med bibliotekerne.

B: Bruger først og fremmest det lokale bibliotek i Silkeborg og bestiller bøger på tyrkisk, især fra Indvandrerbiblioteket - som også skaffer tyrkiske bøger fra Norden. Bruger også tekniske biblioteker og forskningsbiblioteker; især Århus Tekniske Bibliotek, Statsbiblioteket og Aalborg Universitetsbibliotek. Har lånerkort til hvert at disse biblioteker og bestiller materialerne online. Bestiller og downloader også mange artikler elektronisk via bibliotekernes artikelbaser. Imponeret over, at et bibliotek sørgede for at bestille en bog til B fra et andet bibliotek, da bibliotekets eget eksemplar var forsvundet. Personlig service betyder utroligt meget!

D: har brugt biblioteket siden hun startede som studerende i 1973. Tidligere var Silkeborg Biblioteks samlinger inden for litteratur og kunst i top, så D var bedre kørende end kammeraterne i Århus. Brugte læsesalen til opgaveskrivning og studier. Tidligere tog D hjem fra Kbh for at bruge biblioteket i Silkeborg! Nu sætter D pris på bibliotekarernes faglige kunnen - og har lært sig bibliotekarernes vagtskema, så hun ved, hvornår hun kan træffe specialisterne. Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 38 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Gider sjældent bruge Hovedbiblioteket i Mølleparken - der er for rodet og uoverskueligt. D går dog i Mølleparken, når hun skal sætte sig ind i en ny kunstner fordi man kan se gamle kunstkataloger i magasinet i Mølleparken (dejligt, der er fri adgang til magasin). D bestiller også bøger fra Kunstindustibiblioteket inden for bøger til døren. Bruger også Det kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket - og har ikke opdaget nogen barrierer endnu - for hun bruger jo samme lånerkort (?)

H har alt, hvad hun skal bruge på biblioteket i Silkeborg. (mor er bibliotekar). Bruger Mimers brønd, Bibliotek.dk, og biblioteksvagten. Men H’s generation / andre gymnasieelever aner ikke, hvilke ressourcer der er på biblioteket. “Vi har jo faktisk en bibliotekar på gymnasiet hver torsdag, men ingen ved, hun er der og ingen bruger hende.”

N bruger bibliotekerne til forskellige formål. Som borger låner N skønlitteratur, som familiefar låner han musik og cd’ere, under sin uddannelse brugte N også læsesalen meget og fik hjælp til artikelsøgning og i sit arbejde som underviser bruger N både seminariebiblioteket og folkebiblioteket. “Brugen af nettet fylder mere og mere. Konen og børnene reserverer og bestiller og nettet bliver konkurrent til stedet her.”

M (forsker ved DMU) synes, Silkeborg Bibliotek er godt til fritidslån, men bruger det ikke i forhold til sit arbejde. M har adgang til artikler via DMU’s biblioteks baser - og det fungerer udmærket. Kan også bestille artikler via SB’s baser. Får stadig færre tidsskrifter i cirkulation. DMU har også bibliotek med faglitteratur. Er usikker på kvaliteten af andre artikelbaser. “Har bevidst fravalgt adgang hjemmefra”.

P har ikke brugt biblioteket så meget før. Bestiller via bibliotek.dk til afhentning på ÅTB. Børnebøger (til foreningsarbejdet) låner P på Silkeborg Bibliotek eller Alderslyst.

Barrierer

Man skal have en registrering i hvert enkelt bibliotek, før man kan låne (B).

“Man kan ikke se, om man KAN forny et lån, før man faktisk spørger. Det ville være rart, hvis man kunne se det.” (Manglende gennemsigtighed)(B).

Det kan være en barriere, at ikke alle, der er på vagt i udlånet, kan klare alle ekspeditioner. (medarbejderne kan noget forskelligt) (D).

Læsesalen mangler. Der er ikke længere mulighed for at “gemme sig i en hule med de bedste tidsskrifter”(D).

I (Silkeborg Bibliotek) skal have flere bøger - I skal ikke smide bøgerne ud! (D).

Der mangler et rygeforbud ved indgangen (D).

Hanne Marie spurgte om deltagernes holdning til betaling for information - også artikelbaser.

“Jeg går ud fra, at jeg betaler via min skat (for adgang til Statsbibliotekets artikelbaser)” (B) “Mit arbejde betaler” (N og D).

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 39 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Hanne Marie “Har I en smertegrænse for betaling for information?”

“Helt sikkert. Vi bruger artikler enormt meget til opgaver på gymnasiet. Vi har adgang via SKODA - det ville jeg ikke selv betale for” (H).

Jeg tænker ikke så meget over det, når jeg henter artikler via arbejde. “Man kan næsten ikke forestille sig livet uden” (M).

Som privat har man ikke råd til at betale abonnementer. Men “jeg kunne ikke leve et sted, hvor jeg ikke havde adgang” (B).

“Mange ville måske nøjes med dårligere kvalitet - baser med alt muligt skidt oveni - som google”.

Der udspandt sig en diskussion om videnskabelige tidsskrifter og publicering med adgang via nettet eller uden for fælles baser. M mente, at de tidsskrifter, der sætter sig uden for de fælles baser, risikerer at blive sat ud på et sidespor, fordi ingen så bruger dem.

Der var også diskussion om virksomheders informationsbehov - og manglende benyttelse af bibliotekerne. B mener, virksomhederne har brug for hjælp fra biblioteket, men ikke kender mulighederne. I andre tilfælde bruger de enkelte medarbejdere i virksomheden måske biblioteket (Silkeborg Bibliotek har nedlagt sin erhvervsservice).

Ønsker til fremtiden: Det lokale Bibliotek er meget vigtigt. Vigtigt med hjælp fra personalet (N).

Fælles lånerkort til alle biblioteker (B).

Hanne Marie spurgte om deltagernes holdning til fælles lånerkort og fælles lånerregister.

“Det har vi da ...jeg låner da i Århus, Kongelige Bibliotek, Silkeborg...” (D).

“Biblioteket skal være et kulturelt kraftcenter for folket. Med ord, lyd og billeder, arrangementer og foredrag. Der skal være rum til nogle ting. Og så har netdelen åbnet nye muligheder for alle borgere i Silkeborg”(N).

“Der skal være et sted, hvor vi kan gøre vores børn glade for bøger. Der skal være et sted, hvor de kan gå ind i bøgernes verden”(N).

“Man skal kunne reservere, bestille og spørge over nettet - og det skal være mere synligt, at det findes. ...Folk på min alder ....der er utroligt få, der ved, hvor meget de kan få på biblioteket. F.eks biblioteksvagten. Når der er noget, man ikke forstår og ens mor ikke har en uddannelse, så kan man ringe til biblioteksvagten eller spørge på nettet. Der skal meget til, før jeg ligefrem vil flytte min krop ned på biblioteket...”(H).

“Flere bøger og flere nye bøger. Der mangler naturvidenskabelige bøger på Silkeborg Bibliotek”.(D).

Forslag til biblioteket om køb af nye bøger afslås af biblioteket, som siger, at der ikke er lånere nok.

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 40 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Der var en diskussion om kvalitet og kvantitet i bibliotekerne. Skal bibliotekerne følge efterspørgsel eller høj kvalitet?

“Det er bedre, at jeg læser en god bog end at 100 læser en dårlig bog”(D).

Det er vigtigt at det er et FOLKEbibliotek. Det, som ikke kan købes af biblioteket kan skaffes hjem (N).

Biblioteket skal være mødested for sociale kontakter. Bøger kommer i 2. række, for man kan skaffe alt. Indvandrerbiblioteket har et nordisk netværk, som alle biblioteker ikke køber de samme titler. Så man kan bestille flere bøger. Men også vigtigt at biblioteket er et sted, hvor man kan snuse og få bogoplevelser. (B).

Det kunne være godt med en hjemmeside, så man kan se, hvilke biblioteker, der er i amtet med links til bibliotekernes hjemmesider - også uddannelsesinstitutionernes biblioteker? (N) (På seminariet er Silkeborg Biblioteks base tilgængelig, men ikke omvendt.)

Strålende ide med en hjemmeside for alle biblioteker, som krydser sine interesser (H).

“Mit bibliotek”? (skepsis i forhold til “mit bibliotek”): “Du bliver dynget til med information - så skal du i hvert fald kunne lave profilen meget snæver - ellers drukner du i støj. Så er det måske bedre at lave en søgning, når der er brug for det (M).

Lånetiderne: Forvirrende, at lånetiden er 30 dage - min regning løber op...(D). Enig - det var lettere, da lånetiden var en måned - det var lettere at huske (M).

Reminder pr. mail? Ja - men det skal være noget man kan tilmelde sig og ikke noget man får automatisk - nogle vil føle det er for meget, hvis biblioteket sender mail om, at man skal huske at aflevere(H).

Behov for at låne og aflevere på tværs af bibliotekerne, f.eks. Silkeborg Bibliotek og ÅTB? Tja....

Opsamling til analysen: - blandt andet: Personlig service og personalets kompetencer Lånetiden fælles lånerkort bøder reminder pr. mail mit bibliotek drukner i information fælles hjemmeside for alle biblioteker - også uddannelsesbiblioteker - i amtet - i DK PR og markedsføring - spec i forhold til unge og virksomheder. Folkebibliotekernes funktioner som kulturcenter Folkebibliotekets funktioner som socialt mødested

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 41 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Kvalitative interviews – anonymiseret

1. Telefoninterview, 4. juni, 2005, Randersegnens Biblioteker, Jurastuderende

Oplevelser og erfaringer Bruger Randers Hovedbibliotek – både til privat læsning og i faglig sammenhæng. Har endnu ikke haft brug for et fagligt uddannelsesbibliotek (SB eller HSB eller ÅTB). Bruger nettet hjemmefra og fra Randers HB: bruger bibliotekets hjemmeside (viste ikke noget om ”Bibliotek DK”….eller DEF ) – spørger sjældent bibliotekaren – er meget selvhjulpen – og det gør ikke noget (men min mormor synes, det er træls, at hun ikke har så megen kontakt med bibliotekaren længere) Jeg synes jo, at det går langt hurtigere med nettet hjemmefra…. Søger på google - Synes selv, det blot er et spørgsmål om at minimere resultaterne. Vedr. faglige jurabøger: står meget i kø, - der er ikke mange bøger om emnet i Randers, - til trods for, at der er mange jurastuderende i byen (pendlere)

Barrierer og problemer

- viste ikke, at man kan søge i hele landet (bibliotek.dk)

- gerne modtage mere oplysninger om det – hvordan skulle jeg kunne få det at vide? – og om hvilke muligheder hjemmesiden har.

- Citat: -” der bliver jo også lagt op til, at vi ikke længere bruger bibliotekaren så meget! – så det er da et dilemma!”

- De lange ventetider på specielle fagbøger!

- Ingen erfaringer med betalingsbare baser. Har forsøgt lektiebasen en enkelt gang – men det var helt uoverskueligt!

- Citat: ” - Økonomien betyder ikke noget, Jeg er vant til at det koster på nettet, f.eks. telefonnumre i den blå avis og lign… og privat handler vi meget på nettet – også for andre i vores familie f.eks. computerudstyr og lign. Vi sparer mange penge på denne måde. Det er jo bare at hive dankortet frem - nej, hvor svært kan det være?

- Citat:”Jeg får en email, når bogen er hjemme – og så går jeg ned og henter den - det er da nemt. Jeg snakker jo ikke så meget med bibliotekarerne.For min skyld kunne det godt være et rent virtuelt bibliotek, man søger hjemmefra. Der er alt for mange mennesker på biblioteket til, at jeg sætter mig ned og læser på biblioteket og hygger mig - og bruger nettet - nej, jeg vil hellere bruge min tid hjemme”.

Ønsker og muligheder Mere information om ens muligheder!! – helt klart!

- bare informationer på skærmen derhjemme – dét ville jeg læse, - det har stor troværdighed, - jeg læser alt hvad der kommer fra biblioteket, for det vedkommer jo mig, - jeg har aldrig oplevet, at de har sendt mig noget som ikke vedkommer mig! – Det er bare helt kanon! Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 42 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

- Samme lånerkort til alle biblioteker? helt kanon! - Rigtig god idé! Hvis man ønsker et fleksibelt biblioteksvæsen, må man også selv give lidt! – Altså jeg er meget åben overfor registersammenkøringer! Det betyder ikke noget for mig!

- Helt relevant for mig f.eks. med ”mit bibliotek” – kender ikke nyhedslisterne – bruger det ikke - men jeg tror ikke, det er ikke målrettet nok til mig!

Andet

- Citat: ”Jeg er en meget tiolfreds bruger – Jeg syntes de gør det godt i Randers – Helt kanon

2. Telefoninterview, den 4.juni, 2005, Randersegnens Biblioteker, Sygeplejeske med forskningsprojekter

Oplevelser og erfaringer Bruger både Dronningborgfilialen og Randers Hovedbibliotek som privat låner - skønlitteratur – oser, får inspiration fra aviser og lign. – bestiller sjældent skønlitteratur. Faglig brug i kraft af jobbet som sygeplejerne med forskningsarbejde indenfor sygeplejefaget (emner f.eks. indenfor ”aggressiv adfærd”, ”krigskunst”, projektledelse og udvikling af nye ideer). Bruger også her primært Randers Hovedbibliotek. Dertil kommer brugen af Sygeplejehøjskolens bibliotek i Århus - sygeplejevidenskabl. institut - primært bøger og brede søgninger. Bruger endvidere Forskningsbiblioteket på Psykiatrisk Hospital, samt Handelshøjskolens Bibliotek, både til snuse- aktiviteter og søgninger i Institutbibliotekernes baser over egne bøger. Søger endvidere i Statbibliotekets base hjemmefra (kun bøger). Finder abstracts til artikler fra ”Med-line” – alle har adgang til den (gratis) og i ”web of science” med elektroniske links til det sundhedsfaglige og samfundsfaglige områder. Listen udfærdiges således derhjemme og afleveres på HB i Randers, som så skaffer artiklerne hjem i fuldtext.

Citat: -” de har været fantastiske til det! Ubegribeligt søde, til at finde de mest besynderlige baser - og uopfordret kommer med ideer til mig… og de (randersbibliotekarerne, red.) er ret grundige! Det er helt utroligt enestående, hvad de har leveret af søgeaktiviteter for mig!”

Hvilke serviceydelser sætter du størst pris på? Sætter allerstørst pris på at HB skaffer artikler og bøger til mig fra langtbortistan… 100 artikler kan være fundamentet for mine projekter - eller 4-5 bøger, som er hovedværker på området.

- Jeg havde ikke kunnet lave mit arbejde, hvis ikke jeg havde haft den hjælp!

- Det er så betydningsfuldt!

- Og fantastisk, at det er lokalt – meget nemmere end at tage til Århus - det betyder, at man kan side i udkantsområder og lave betydningsfuld forskning. Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 43 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Barrierer og problemer

Afleveringsprocedurerne Bøgerne jeg har lånt i Randers, skal afleveres i Randers - og bøger fra Sygeplejehøjskolens bibliotek skal afleveres i Århus - men nu er vi ude i petitesserne - mere betyder det altså heller ikke.

Økonomien Bruger bevidst ikke betalingsbare baser – ikke råd. Men trækker på Universitetsbaserne i fuldtext, (gn. Randers HB) - Ja, økonomien betyder noget!

Ydelsernes manglende synlighed Hørt fra andre forskningskolleger og andre i Århusområdet, at de dér ikke får den samme service på HB i Mølleparken som KG får på Randers HB (f.eks. med artikelsøgninger) - de bliver råt og brutalt henvist til forskningsbibliotekerne i Århus…

- Der er det en udfordring for alle bibliotekstyper at gøre deres services og ydelser langt mere synlige - vise hvad folk rent faktisk har mulighed for.

- F.eks. burde forskningsbibliotekerne gøre meget mere ud af deres tidsskriftslæsekredse…. (jeg kender det gennem min far – ellers ville jeg jo aldrig have hørt om det). Mange kender slet ikke den ordning.

- F.eks. ved jeg, at de studerende ikke kender nok til det og ej heller nybegynder- forskere.

- Bibliotekarerne kender jo ikke alle forskere i området - f.eks. er der flere end 2 i Randersområdet - hvordan får man fundet de potentielle forskningsbrugere i områderne er et spørgsmål, og hvilke typer af forskning driver de?

- Har ikke oplevet overlap- i reserveringerne.

- Bibliotekspersonalet kan bestemt ikke undværes – slet ikke.

- Bibliotekerne som et kulturelt kraftcenter med kulturoplevelser eller biblioteket som et virtuelt bibliotek? – der er brug for begge vinkler

Ønsker og muligheder

Specielt målrettede biblioteksorienteringer (f.eks. for forskere)

God ide med et fælles lånerkort – det er netop en barriere, f.eks. at låne bøger på Psyk Inst.

Citat: ”Jeg er derfor kommet til at ”stjæle” bøger derude, fordi jeg ikke har kendt til deres lånervilkår, - maskinen kunne ikke finde ud af at registrere mig som ekstern låner… og der har også været lånerproblemer på Sygeplejehøjskolens bibliotek. Så - JA Tak til samkøring af lånerkort – gerne på sygesikringsbeviset for min skyld.

Citat: ”Forskellige hjemmesider for forskellige biblioteker? betyder ikke noget”

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 44 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Citat: ”En idé at det lokale folkebibliotek (f.eks. i Randers) tydeliggør og synliggør hvilke muligheder der findes i hele amtet, - f.eks. at alle godt kan gå ind på de store uddannelsesbiblioteker eller på Statsbiblioteket for den sags skyld”.

Citat: ”Altså, gør’ det endnu mere synligt og tydeligt, - hvilke muligheder man har udenfor kommunen eller for at få informationer på et lidt højere niveau”.

Citat: “My library” – ok! En god idé! Med individuelle nøgleord. Flot service. – spændende, og jeg ville absolut være interesseret. Men også passe på med for meget information! – F.eks. har jeg bevidst fravalgt at få bibliotekets nyhedsliste. Til gengæld har jeg selv søgt på Amazon internetboghandelen og her fundet helt nye titler, som ikke findes i Danmark.

1. Andet, afslutningsvist

Citat: ”Ber’ til, at folkebibliotekerne fastholder deres nuværende serviceniveau - ellers kan jeg ikke udføre mit arbejde…”

Citat: ”Finder, at det langt vigtigere for bibliotekerne at synliggøre det eksisterende serviceniveau, - frem for nødvendigvis at opfinde nye ydelser. I skal gøre mere ud af at fortælle om alt dét, I kan nu”

Citat: ”Oplever et forbilledligt samarbejde mellem de forskellige institutter og folkebibliotekerne i Randers. ”Det er utroligt flot med en lokal agent! Og bogbusserne leverer bøgerne og artiklerne næsten til døren!”.

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 45 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Bilag 8: Spørgeskemaundersøgelse om brugerrettigheder og services ved projektbibliotekerne

Sømløse brugerrettigheder – status på brugerrettigheder og service ved Handelshøjskolens Bibliotek, Randersegnens Biblioteker, Silkeborg Bibliotek, Statsbiblioteket, Århus Kommunes Biblioteker og Århus Tekniske Bibliotek

Til analysen ønskes i første omgang beskrivelse af projektbibliotekerne, med minimum nedenstående information. Alle oplysninger skal være aktuelle pr. 1.9.2004.

Spørgsmål Svar Svar Svar Svar Svar Svar 1 Bibliotekets navn Handelshøjskolens Randersegnens Silkeborg Bibliotek. Statsbiblioteket i Århus. Århus Kommunes Århus Tekniske Bibliotek, Århus. Biblioteker. Biblioteker. Bibliotek. 2 Tilhørsforhold Selvejende Randers Kommune Silkeborg Kommune Kulturministeriet Århus Kommune Ingeniørhøjskolen i ejerskab institution under Århus er en selvejende Ministeriet for institution under Videnskab undervisningsministeriet Teknologi og Udvikling. 3 Primær målgruppe(r) Handelshøjskolens Borgerne i Borgerne i Silkeborg Aarhus Universitets Borgerne i Århus Studerende og ansatte på studerende og forbundskommunerne Kommune ansatte og studerende Kommune IHA ansatte samt (Randers, Midtdjurs og Alle danske erhvervslivet Rougså Kommuner) folkebiblioteker 4 Særlige roller opgaver Forskningsbibliotek Betjening af borgerne i Kulturelt og Universitetsbibliotek Centralbibliotek for Lovbibliotek under for ansatte og forbundskommunerne informationsmæssigt Overcentral for folkebibliotekerne i staten, skal være studerende ved via bogbus. fysisk og virtuelt folkebiblioteker Århus Amt + 10 offentligt tilgængeligt Handelshøjskolen Dansk RessourceCenter samlingssted for Pligtafleveringsbibliotek biblioteker i Viborg Amt for e-bøger. Silkeborg Kommune. , Mediesamling, – kontrakt med Betjening af borgere på Avissamling, Biblioteksstyrelsen vedr. landet ved hjælp af Nationalt lånecenter og denne opgave bogbus. Nationalbibliotek 5 Er der begrænsninger i hvem, der må Nej Nej Kun begrænsninger hvis Ja, normalt kun borgere Udenfor Århus Ingen begrænsninger låne og benytte biblioteket? man bestiller udefra. der er fyldt 18 år Kommune: begrænsning Møder man op i egen i materialer person har man adgang til alle vore materialer. Nogle få begrænsninger på reservationsantal. Se også http://www.silkeborg- bibliotek.dk/hovedmenu/ fakta-4-regler.asp 6 Hvilke lånerkort kan anvendes i Særligt lånerkort for Sygesikringsbevis – eller Sygesikringskort Sygesikringsbevis Lånerkort til Århus Sygesikringsbevis biblioteket? eksterne brugere, ”magnetkort” hvis Lånerkort til primært til Kommunes Biblioteker. studerende bruger kunden ikke ønsker at unge under 16 + de der Sygesikringskort kan deres studiekort anvende ikke ønsker at oplyse IKKE anvendes sygesikringsbeviset. CPR. Lånerkort til andre Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 46 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

biblioteker kan IKKE anvendes 7 Hvilke dokumentationskrav er der Billedlegitimation Gyldig legitimation med For at få et lånerkort Sygesikringsbevis, pas For at få et lånerkort Sygesikringsbevis, eller for at låne i biblioteket? og sygesikringsbevis CPR-nummer. eller en ny pinkode skal eller kørekort eller en ny pinkode skal andet bevis med billede Angiv hvilke typer dokumentation, eller andet med man vise gyldig man vise gyldig og cpr-nummer der kræves. nuværende adresse legitimation. legitimation. Gyldig og cpr-nummer. Sygesikringsbevis anses legitimation er pas, også for gyldig ID kørekort eller sygesikringsbevis kombineret med et officielt dokument med billede. 8 Er der særlige dokumentationskrav nej Gyldig legitimation med Som pkt. 7 Nej, for de kan normalt For børn eller unge Nej for unge under 18 år? CPR-nummer. ikke blive lånere under 18 år kræves Desuden skal forældre forevisning af barnets eller værge til børn eller den unges under 14 år udfylde og sygesikringsbevis samt underskrive skriftlig en indmeldelses-blanket tilladelse til, at barnet får forsynet med én af eget lånerkort. forældrenes eller en værges underskrift. Forældrene eller værgen indestår ved underskriften for barnets eller den unges forpligtelser. 9 Er der særlige dokumentationskrav Nej - Nej. Danske - Nej for lånere, som ikke har tilknytning statsborgere eller med til bibliotekets uddannelses dansk CPRnr. og dansk institution? folkeregisteradresse 10 Er der begrænsninger i hvem, der må Brugere, der møder Nej. Nej, men adgangen til Ja Visse materialetyper, Alle der kommer på benytte bibliotekets digitale op på biblioteket, Kunden skal dog oftest baser kan være password som bl.a. video og DVD, biblioteket må benytte ressourcer? kan bruge alt, der fysisk befinde sig på belagt og sker deraf kan være underlagt de elektroniske ligger på biblioteket, da adgangen følgende kun med begrænsninger i ressourcer. hjemmesiden. er betinget af adgang til bibliotekarens udlånsadgangen. Studerende og bibliotekets netværk / mellemkomst. ansatte kan specielle IP-numre. Visse baser såsom hjemmefra bruge de bibcast og netmusik ressourcer, der kan kræver at man er låner kobles op til via på biblioteket og at man proxy server (IP- har en pinkode. adr.) Baser, der Multimedieværkstedet kræver log-in, kan giver fri adgang til nettet kun benyttes på – porno, på betingelse af biblioteket og logi- at man er låner på bibl in foretages af og at man har en bibliotekets pinkode. Er man ikke personale. låner på biblioteket kan Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 47 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

man få et ”turistvisa” til systemet. 11 Kræves til lånerkort /indmeldelse for Nej – ikke hvis man Til lån af e-bøger samt Nogle ressourcer frit Ja Nogle ressourcer er Nej at få adgang til bibliotekets digitale møder op på adgang til bibcast og tilgængelige hvis man gratis. Aktuel er adgang ressourcer? biblioteket netmusik. møder op på biblioteket. til følgende databser gratis: Der kan f.eks. være IP Agroline, Alis, baserede databaser Bibliotek.dk, Bibliothèque nationale Andre kræver password de France, Bibsys, men der kræves ikke at British Library, Celex, man er låner biblioteket. Den Danske Forskningsdatabase, Det Administrative Bibliotek Enkelte servicer som (DAB), Die Deutsche f.eks. Bibliotekernes Bibliotek Netmusik kræver cpr + Hermes, personlig pinkode til Informationsportalen, biblioteket for at benytte Kiros, Kraks vejviser, servicen. KunstOnline.dk, Libris, Melvyl , Merkur, Rapid, Registreringstidende, Retsinformation, Rex, Sambok, Sol, Ørestat, samt Århus Tekniske Bibliotek

+ Litteratursiden, FINFO, Århus Film, Dansk Lokallitteratur, Århus billeder, danskebilleder.dk, Århus Leksikon, Folketællinger, Vielsesdata, Århus Borgerbog, Bygningsnumre

Andre kræver lånerkort og adgangskode: http://www.aakb.dk/sw3 964.asp Aktuelt drejer det sig om: BibCast, Bibliotekernes Netmusik, Contemporary Authors, Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 48 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Contemporary Literary Criticism Select,Britannica, Ebsco ( MasterFile Premier, World Magazine bank og Ebsco Animals), Grove Art, Grove Music samt McGraw-Hill AccessScience. Kopi/download må udelukkende anvendes til personlig brug. Kommerciel anvendelse i enhver form er ikke tilladt.

Endelig er der databaser, som der kun er adgang til via bibliotekets pc’ere. Aktuelt drejer det sig: Børsen, Contemporary Authors, Contemporary Literary Criticism Select, Current Biography, Danske dyr, DBC-indekser, Debbi, Design and Applied Arts Index, Digitale årbøger, Ebsco, Encyclopædia Britannica, Fakta Link, Forfatterweb, Forsikrings- og erstatningsretslig domssamling, Greens, GroveArt, GroveMusic, Gyldendals Leksikon, InfoMedia, Ingenta, Karnov, Kompass, Kristeligt Dagblad, Lademanns Leksikon, Litteraturtolkninger, Mandag Morgen, McGraw-Hill, Miljøretlige Afgørelser og Domme, MusicMaster (SearchRed), Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 49 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Nationalencyklopedin, Netpunkt, Norart, OCLC FirstSearch, PCI, SheetMusicNow, Store Norske Leksikon, Ugeskrift for Retsvæsen

12 Tilgængelighed: bibliotekets Mandag-fredag kl.8- Randers hovedbibliotek: Hoved bibliotek: 48 Kl. 9-18 og lørdag kl. 672,8 timer i alt pr. uge. Mandag, tirsdag, åbningstider 18, lørdag kl.10-13 Mandag - torsdag timer10 om- 19 ugen 11-14 (statistik 2003) onsdag, fredag: 9.00 – I ferieperioder fredag Fillial:10 - 17.30 38 - 15.00 kortere åbningstider lørdag -- 10 - 14 Århus Kommunes Torsdag 9.00-17.30 Bogbus 33 --- Biblioteker består af et 1. okt. - 31. marts - Hovedbibliotek og 17 søndag 13 - 16 lokalbiblioteker, som er åbne for offentligheden. Af tabellen fremgår Hele forbundet i alt: 295 antal åbningstimer i timer ugentligt. gennemsnit pr. uge for 2004 ( i flg. Budgetoverslag)

Budgetoverslag 2004 Hovedbiblioteket* 54,6 Lokalbibliotekerne: De store biblioteker 50,4 De mellemstore biblioteker 39,2

De mindre biblioteker 21,4 13 Er der særlige åbningstider for Nej Nej, men Nej. Men der arrangeres Nej Nej. Men der arrangeres Nej bibliotekets interne brugere eller biblioteksorienteringer biblioteksorienteringer biblioteksorienteringer særlige brugere? og institutionsbesøg for grupper uden for for grupper uden for foregår nogle gange åbningstiden. åbningstiden. udenfor normal Daginstitutioner udenfor Særlige forhold i åbningstid. åbningstid. Hertil kombibiblioteker. kommer specielle Daginstitutioner udenfor åbningstider i åbningstid Biblioteksvagten og Spørg Olivia 14 Hvordan er bibliotekets Kørestolsadgang via Kulturhuset er let Biblioteket har Direkte køreindgang og Følgende biblioteker har Mange trapper – ikke tilgængelighed for handicappede? elevator til to af tilgængeligt for kørestolsadgang og elevatorer kørestolsadgang: handicapvenligt. bibliotekets læsesale handicappede. Der er elevator. Gellerup Bibliotek, Personalet er ikke og studiepladser. ikke dørtrin, så man kan Hasle Bibliotek, uddannet i specielt at Der er desværre ikke i kørestole via elevator Biblioteket stiller Hjortshøj Bibliotek, betjene handicappede. adgang til med automatisk dør endvidere materialer for Hovedbiblioteket, Vi har ingen specielle udlånssamlingen for komme rundt i huset. I handicappede til Højbjerg Bibliotek, handicapvenlige kørestolsbrugere. kælderen findes et rådighed, f.eks. Lystrup Bibliotek, elektroniske invalidetoilet. lydbøger, bog + bånd og Risskov Bibliotek, hjælpemidler Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 50 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

I Kulturhuset er der musik. Solbjerg Bibliotek, Tilst mulighed for at låne en Lydavis med lokalt Bibliotek, Tranbjerg kørestol. nyhedsstof af 90 Bibliotek, Trige På lokalbibliotekerne i minutter sendes 52 Bibliotek, Viby Randers er der ramper til gange årligt til ca. 100 Bibliotek og Åby kørestolsbrugere. abonnenter. Bibliotek. ”Biblioteket-kommer” Alle biblioteker stiller Randers Bibliotek service bringer og henter materialer for udgiver Randers Lydavis biblioteksmaterialer til handicappede til som en gratis service til folk, som ikke selv er i rådighed, f.eks. blinde, svagtseende og stand til at bruge lydbøger, bog + bånd og andre læsehandicappede biblioteket. Forbeholdt musik. borgere i Randers borgere, som er bosat i Hovedbiblioteket har kommune. Silkeborg Kommune. etableret ”Det talende Lydavisen sendes med Hjemmeside er Værksted” med IT- posten til abonnenterne. handicapvenligt udstyr designet for De modtager lydavisen udformet handicappede, f.eks. hver lørdag - undtagen i CCTV, skanner, OCR, juli, til påske og jul. syntetisk tale, Stoffet tages fra bl.a. forstørrelsesprogram og Randers Amtsavis og større skærm og tastatur indtales på kassettebånd, med store bogstaver. der som regel varer 60 Lydavis med lokalt minutter. nyhedsstof af 90 Randers Lydavis minutter sendes 52 indeholder bl.a. gange årligt til ca. 200 nyheder, oplysninger om abonnenter. arrangementer, dødsfald ”Biblioteket-kommer” og meddelelser fra service bringer og henter Randers kommune. biblioteksmaterialer til folk, som ikke selv er i Der udarbejdes specielt stand til at bruge lydbogskatalog, og der biblioteket. Forbeholdt gives mulighed for udlån borgere, som er bosat i af e-lydbøger. Århus Kommune. Personalets Selvbetjening – både kompetencer? udlån og aflevering – er ”indrettet” handicapvenligt.

Hjemmesiden er udarbejdet i samarbejde med svagtseende kunder.

Vil man have teksten på en hjemmeside læst højt, Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 51 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

skal man hente og installere gratis fjernbetjening på adgangforalle.dk. Herefter skal man blot markere den tekst du ønsker oplæst og klik på afspil.

Kundens computer skal have lydkort og højttalere og være forbundet til Internettet, mens han anvender fjernbetjeningen til at få teksten læst højt. 15 Hvor mange materialeenheder Fysiske enheder: Hele forbundet (BS.stat 248.822 5,6 mio. Folkebiblioteksstatistik Elektroniske tidsskifter: tilbyder biblioteket? 167.195. 2003): 2003: 2995 Online ressourcer: Fysiske enheder: 1.102.832 monografier Elektroniske bøger: Elektroniske 426.461 7.962 abonnementer på 12210 tidsskrifter: 10.162 Abonnementer på seriepublikationer Fysiske enheder: 30083 Elektroniske bøger: seriepublikationer: 2805 I alt: 45288 12.638 Online ressourcer: 2600 Bibliografiske databaser: 9 Faktadatabaser: 161 16 Hvilke materialetyper tilbyder Bøger og tidsskrifter Bøger, e-bøger, Bøger, lydbøger, Bøger, tidsskrifter, Bøger, lydbøger, Bøger (trykte og biblioteket? (papir samt lydbøger, e-lydbøger, sammensatte materialer aviser, radio/TV, sammensatte materialer elektroniske ), elektroniske), sammensatte materialer, (bog+bånd, bøger med lydbøger, film, (bog+bånd, bøger med tidsskrifter (trykte og databaser, cd-rom, musikoptagelser, lydmaterialer som bilag) mikrofilm, CD’er, lydmaterialer som bilag) elektroniske), aviser og videoer, mikrofiche, levende billeder, musikoptagelser (cd og DVD’er, plader, bånd, musikoptagelser (cd og standarder aviser tidsskrifter, avis, foto, kassettebånd), levende valser o.m.fl. kassettebånd), levende kort, dias, billeder (video og billeder (video og sprogstimulerende DVD), DVD), børnematerialer, multimediematerialer multimediematerialer mikrofilm, links til (CD-ROM), aviser, foto, (CD-ROM), aviser, foto, udvalgte URLs i dias dias bibliotekssystem. 17 Dækker bibliotekets materialer nogle De studier der Ingen særlig faglig profil Folkebiblioteket har Alle, da biblioteket er et Folkebiblioteket har Natur- og teknisk faglige profiler – og i givet fald, udbydes på Det . ingen særlig faglig universalbibliotek ingen særlig faglig profil materiale hvilke? erhvervsøkonomiske (dog omfattende samling profil, men vi Fakultet og Fakultet af Dansk Standard) markedsfører os en del for Sprog og på virtuelle ydelser Erhvervskommunika såsom: E- poke, Mimers tion. og Bedst på nettet.

Biblioteket betjener Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 52 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

først og fremmest Handelshøjskolens forskning og undervisning. Inden for det erhvervsøkonomiske område dækkes emnerne: driftsøkonomi og logistik; finansiering; jura; markedsøkonomi og markedsovervågning; nationaløkonomi; organisation og ledelse; regnskab; informationsbehandli ng og udenrigshandel. Inden for det erhvervssproglige område dækkes sprogvidenskab; lingvistik; leksikografi; kommunikation, tolkning samt teknisk-juridisk og økonomisk fagsprog på hovedsprogene. 18 Hvilke elektroniske ressourcer og I listen er kun Antologikatalog Se Vi har i 2003 9.963 Hvis det udelukkende er Ebrary (elektroniske licenser stiller biblioteket til rådighed medtaget Bil-revyen http://www.silkeborg- elektroniske tidsskrifter de ressourcer, ÅKB bøger): Kan kun bruges for brugerne? elektroniske British library Public bibliotek.dk/betalingsbas (listen er derfor ikke betaler for: på campus. Alle brugere ressourcer i catalogue er/ vedlagt) de databaser, der er med som kommer på abonnement. Båd-revyen nøgle på biblioteket, kan læse og Adgangen er Celex Database http://www.aakb.dk/sw3 printe fra ebrary. begrænset til Contemporary 00.asp . Dem uden nøgle Compendex/Engineering Handelshøjskolens authors web er "bare" nogle vi selv Village 2: Database over studerende og Current biography bruger /finder relevante tidsskriftsreferencer. Få ansatte. D & B at gøre opmærksom på. titler i fuldtekst, Dagbladet afhængig af hvilke Bibliografiske licitationen Desuden stiller ÅKB elektroniske databaser Danmarks statistik også nogle tidsskriftspakker CSIC Digtregister betalingsdatabaser til biblioteket ellers har Econlit EBSCO information rådighed for adgang til. Kan kun Journals Citation services fjernbrugere: de er på bruges på campus. Alle Report Encyclopaedia http://www.aakb.dk/sw3 brugere som kommer på MLA Britannica 964.asp biblioteket kan benytte Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 53 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Web of science Eventyrindeks basen. Worldcat Faktalink Byggdok: Digitale monografier FirstSearch Service Referencer/abstracts af Børsen Forbrugerindeks nordiske artikler, bøger Ledelseshåndbøger Forfatterweb rapporter, afhandlinger. Danmarks love Greens Enkelte publikationer i CEPR Grove Music fuldtekst. Kan kun Comperio Gyldendals leksikon bruges på campus. Alle Ebrary Gør-det-selv indeks brugere som kommer på GMID Hi-fi & video revyen biblioteket kan benytte (Euromonitor) Hobbyindeks basen. netLibrary Infomedia Swetswise: LCNC Internetavisen Referencer/abstracts og NBER Jyllands-Posten fuldtekstartikler fra ca. Revisorbiblioteket Keesing's record of 17.000 tidsskrifter. Kan SSRN world events kun bruges på campus. Elektroniske Kompass Alle brugere som seriepublikationer Lademanns leksikon kommer på biblioteket Berlingske Tidendes MC-revyen kan benytte basen. Nyhedsmagasin Nationalencyklopedi Science Direct: Blackwell n (svensk) Referencer/abstracts og Business & Netpublikationer fuldtekstartikler fra mere Company Resource Novelleregister end 1700 Elsevier Center (Gale) Ordbogen.com tidsskrifter. Kan kun Business Source Publi-com bruges på campus. Alle Premier (EBSCO) Sangindeks brugere som kommer på Børsen Online Skuespilregister biblioteket kan benytte Elsevier Statstidende basen. Emerald (MCB) Store Norske Applied Science and IEA statistikker i Leksikon Technology: SourceOECD Tingbladet Referencer/abstracts og J:store Udbudsavisen fuldtekstartikler fra mere JyllandsPosten Antologikatalog end 400 amerikanske og Kluwer engelske tidsskrifter. Lexis Nexis Kompass Kan kun bruges på Oxford University campus. Alle brugere Press som kommer på Source OECD MC-revyen biblioteket kan benytte Springer basen. Ugeskrift for Infomedia: Kan kun Retsvæsen Online bruges på biblioteket. Wiley Søgning foretages af Økonomisk Ugebrev eller sammen med Faktadatabaser personale. Access Science Artikelbasen: Alle har Amadeus adgang via bibliotek.dk Comext Ingenta: Encyclopedia Referncer/abstracts og Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 54 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

brittanica fuldtekstartikler. Kan ESTAL kun bruges på campus. EU-Karnov Alle brugere som Greens kommer på biblioteket Index Danmark kan benytte basen. International Pubmed: Alle har financial statistics adgang via Internettet Karnovs Lovsamling Global Eprints Search: Online Alle har adgang via Kompass Online Internettet. Kraks Fonde og Citeseer: Alle har Legater adgang via Internettet. Magnus S&E Online Skatte-afgørelser Oxford English Dictionary Oxford Reference Online Oxford Scholarship Online Scribo Synopsis (Juridisk database) Web-Direct/CD- Direct World Development Indicators 19 Stiller bibliotekerne elektroniske Nej E-bøger samt Nej Spillefilm fra BibCast Ingen pay per view ressourcer til rådighed, som betales spillefilm/bibcast – CD-Direct database med koster 35/50 Kr. som pt ordninger ”per view” – enten af biblioteket betales af biblioteket. firmaoplysninger er betales af biblioteket. eller slutbrugerne? afgiftsbelagt ”per view” "Per view", hvor regningen betales af slutbrugeren, gælder kun kunder i ErhvervsInformation. I ingen andre tilfælde viderefaktureres regningen til alm. lånere. I EI regi kan det være rapporter af forskellig art, som hentes fra Dialog/Datastar. 20 Hvilke lånetider er der for 5 uger til andre 7 dage, 14 dage og 28 7 dage, 14 dage og 28 30 dage 3 dage, 7 dage, 14 dage Bøger: en måned bibliotekets lånere? biblioteker dage afhængigt af dage afhængig af og 1 mdr. afhængig af Tidsskrifter: 14 dage 4 uger til materialetype. materialet. materialet Standarder: en uge studerende, dog kun 2 uger for afhandlinger Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 55 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

1 uges lån fra læsesalene fortrinsvis til ansatte på HHÅ 21 Hvilke lånetider er der for fjernlån? Den lånetid det Normalt 28 dage, dog Det afhænger meget af 30 dage normalt. Afhænger meget af det Bøger: en måned långivende bibliotek selvfølgelig afhængigt af det långivende bibliotek Långiver bestemmer långivende bibliotek - Tidsskrifter: 14 dage, selv angiver långivende bibliotek. - der kan være der kan være eller begrænset efter fratrukket ca.3 dage begrænsninger pga begrænsninger pga hvad långivende til forsendelse materialetypen (cd'ere materialetypen (cd'ere bibliotek har som lånetid f.eks) eller pga mange f.eks) eller pga mange f. eks. en uge reserveringer. reserveringer. (Sædvanligvis 1 mdr.,hvis ikke personalet sætter en anden lånetid af ovennævnte grunde) 22 Hvilke muligheder har brugerne for Udlån og aflevering, Reserveringer, Reservering og bestilling Selvindmeldelse/oprettel Reservering og Reservering, bestilling, selvbetjening i biblioteket? afhentningshylde for bestillinger (også via nettet og via se, bestilling, bestilling via nettet og fornyelse i eget reserverede sletninger af disse) og brugerterminaler i reservation, fornyelse, via brugerterminaler i bibliotekssystem materialer, fornyelser via OPAC biblioteket bestilling af biblioteket bestillinger, Samsøgning i flere baser Tag-selv-reserveringer tidsskriftkopi til Tag-selv-reserveringer fornyelser, via OPAC (selvafhentning af hjemsendelse, bestilling (selvafhenting af reserveringer af Reservering af Internet- reserverede materialer) af ’bøger til døren’ reserverede materialer) materialer der er PC’er Udnotering i automater Udnotering i automater udlånt, dog kan Udlån og aflevering Aflevering i automater Aflevering i automater fjernstuderende og Fornyelse over nettet Fornyelse over nettet studerende på åben betaling over nettet betaling over nettet uddannelse også Sletning af reservation (Adresseændringer reservere materialer, over nettet opdateres automatisk fra der er på hylden, Reminder om aflevering Folkeregistret til ÅKB’s bestilling af ’bøger endnu ikke lånerregister) til døren’, forslag til implementeret Adgang til indkøb. Bestilling af nye bøger statusoplysninger på som endnu ikke er i automater og søgning i basen baser, sletning af Flyttemeddelelse reservering, adgang til statusoplysninger og betaling af hele mellemværende på bibliotekets hjemmeside. Selvafhentning af reserverede materialer. 23 Er der udlånsautomater i biblioteket? Ja – 2 stk. (udlån og Ja,5 på hovedbiblioteket Ja 4 på hovedbiblioteket Ja, i filialen Det Ja Nej aflevering foregår (heraf én specielt og 1 i filial. Sundhedsvidenskabelige ved samme automat) handicapvenlig) samt én Bibliotek kombineret udlåns- og afleveringsautomat på hvert lokalbibliotek. Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 56 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

24 Kan man forny materialer lånt i Nej Nej Nej Nej Nej Nej andre biblioteker i udlånsautomaterne? 25 Er der afleveringsautomater i Ja – 2 stk. (udlån og Ja, kombineret Ja Nej Ja Nej biblioteket? aflevering foregår afleverings- og ved samme automat) sorteringssystem på hovedbiblioteket samt én kombineret udlåns- og afleveringsautomat på hvert lokalbibliotek. Kan man aflevere materialer lånt i Nej Kun materialer lånt via Nej, man har kunnet det Nej Nej. Man kan Nej andre biblioteker i fjernlån – ikke tidligere, men på grund udelukkende aflevere afleveringsautomaterne? materialer lånt direkte på af chips kan man ikke materialer, som er andet bibliotek. dette mere. udnoteret i i et af bibliotekerne i ÅKB. 27 Hvor mange materialer fra andre 6.177 inkl. kopier Hele forbundet (BS.stat 10869 41.000 43.606 2045 biblioteket lånes via dit bibliotek? 2003): 17.538 incl. fornyelser 28 Hvor mange materialer udlånes til 7.883 Hele forbundet (BS.stat 4180 287.000 192.288 – inkl. 2406 andre biblioteker? 2003): + fornyelser 655 fornyelser 19.758 Incl. fornyelser 29 Har biblioteket en Nej, vi mener det Ja, i form af trykt folder Ja Ja Ja – for hvert enkelt Lånerreglement: servicedeklaration? fremgår af og ”profil-magasin”. Se evt. www.statsbiblioteket.dk bibliotek i ÅKB http://www.atb.dk/htmld lånervejledningen På nettet findes http://www.silkeborg- /fakta/ Der er ingen fælles oc_dk/om_biblioteket/la http://www.asb.dk/li gældende gebyrer og bibliotek.dk/hovedmenu/ servicedeklaration for anereglement/laaneregle b/vejledning/laanerv takster: serviceinfo.html ÅKB ment.php ejledning/default_da http://www.randersbib.d Det tætteste vi kommer .htm k/library/gebyr-2004.doc på en servicedeklaration er: http://www.atb.dk/htmld oc_dk/om_biblioteket/o m_biblioteket.php 30 Skal der betales gebyr for Overskridelse af Gældende gebyrer og Takstblad: Ja, for overskridelser af Takstblad: Gebyr for overskridelse bibliotekets omkostninger – og for lånetid, kopiering, takster: lånetiden følges lov nr. 1-7 dage børn (0-17 år)= af afleveringsfrister hvilke? udprints fra nettet, http://www.randersbib.d Afle 340 10 kr, voksne 20 kr. (Gælder også fjernlån): fjernlån af kopier fra k/library/gebyr-2004.doc verin af 17/5-00, § 28 (se 8 - 14 dage børn=30 kr, 1-7 dage: 2 kr. pr enhed biblioteker uden for gen bilag 1). voksne 60 kr. 8-30 dage: 5 kr. pr Danmark, Gebyr for 15 - 21 dage børn = 45 enhed er Voks forsendelse af bøger Børn erstatningslånerkort kr. kr, voksne = 90 kr. 31-37 dage: 20 kr. pr til privatpersoner, overs ne 25. 22 - 28 dage børn= 50 enhed fotokopiering og krede kr, voksne 100 kr. Herefter erstatningssag: faxforsendelse til 29 - 35 dage børn = 55 20 kr. pr enhed + t privatpersoner kr, voksne 110 kr. faktureringsgebyr på foretaget af med: Over 35 dage børn = 110 150 kr. bibliotekets kr, voksne 220 kr. medarbejdere. 1-7 15 Fotokopiering s/h A4 og Kopiering og prints: 50 5 kr. dage kr. A3 = 1 kr. øre pr. A4 side Farvekopi/print A4 eller Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 57 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

A3 = 4 kr. Kopier og lån fra 8-30 Transparenter (selve udlandet, gælder kun for dage folien) = 3 kr. eksterne lånere: (Hje Disketter: 2 kr. Kopi op til 10 sider: 100 Telefax - fra 10 - 30 kr mkal 50 20 kroner - afhænger af Kopi over 10 sider: 200 delse kr. kr. modtagerlandet. kr. er Modtagelse af fax = 5 Hjemlån: 200 kr. kr. udse Porto ved Forsendelses gebyr ndt) reserveringsmeddelelse uanset forsendelsens via brev. størrelse: 45 kr. Mere Lokaleleje til end 4 kommercielle Omfattende rekvirerede uger arrangementer, hvortil emnesøgninger: Faktiske der opkræves entré. omkostninger i for Evt. betaling for nogle forbindelse med sent 120 50 arrangementer søgningen. (Reg kr. kr. Tidsskriftsservice: ning Virksomheder betaler er 400 kr. pr år udse ndt)

Inkas so 220 110 (efter kr.* kr.* 50 dage) . Fotokopiering s/h A4 og A3 = 1 kr. Farvekopi/print A4 eller A3 = 7 kr. Disketter: 5 kr. Telefax - Indland 10 kr. + 1 kr pr. følgende side Udland 20 kr + 1 kr pr følgende side Modtagelse af fax = 5 kr. Porto ved reserveringsmeddelelse via brev. Kursusaftener: 150 kr pr. Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 58 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

deltager 50 kr, for artikler hjemskaffet fra udlandet.

31 Hvilke kompetencer giver biblioteket 10.9 Hele forbundet (BS.stat Bibliotekarer, årsværk: AC – 18 Bibliotekarer, årsværk: Fire bibliotekarer (heraf adgang til? forskningsbiblioteka 2003): 27,8 forskningsbibliotekarer 102,6 en leder) og to hk’ere. rer (AC) Bibliotekarer: 42,0 Assistenter i årsværk: BF – 74 BFer Assistenter i årsværk: Ingen med faglige 10.0 bibliotekarer årsværk 30,9 HK – 98 HKer 128,3 specialer. (BF) Assistenter: 37,5 Øvrigt personale i øvrige 44, heraf 12 Øvrigt personale i 5.8 – assistenter årsværk årsværk: 14,0 betjente og 16 IT- årsværk: 25,9 (HK) Øvrigt personale: 12,8 Årsværk i alt: 72,7 medarbejdere Årsværk i alt: 256,8 2.3 – øvrige årsværk (Kilde: Heraf 29,0 ialt Øvrigt personale i Folkebiblioteksstatistik beskæftigelsesordninger: beskæftigelsesordning: 2003) 26,1 0,4 årsværk (Kilde: Folkebiblioteksstatistik 2003) 32 Hvilke faciliteter stiller biblioteket til 122 læsepladser Randers Hovedbiblioteket: 150 læsepladser Hovedbiblioteket: Fem lånerterminaler, til rådighed for brugerne i de fysiske (herunder 20 på Hovedbiblioteket: 1 sal m. storskærm, 51 90 IT-arbejdspladser 1 sal, 1 mødelokale, 1 bibliotekssystem og biblioteker: stillelæsesalen) Mødelokaler læsepladser, sofaer eller pc’er undervisningslokale, i internet – men ikke en 71 IT-arbejdspladser Sal til større cafeborde/stole 4 aflytningsrum udlånslokalerne: 279 decideret arbejdsstation 5 avislæsepladser arrangementer kaffe/sodavands/vandaut 120 kantinespisepladser stole, 90 internet-pc’ere, (f. eks. Ingen (bløde stole) ”Undervisningshjørne” omat, 42 internet-pc’ere, 12 avislæsepladser 5 spille-pc’ere, 3 officepakke) 3 kopimaskiner m. storskærm 6 spille-pc’ere, 2 kopimaskiner, 1 printer Avislæsesal 3 printere Læse-pladser kopimaskiner, 3 printer til publikum, WIFI, 6 18 læsepladser 2 Studie-rum til publikum. Scanner. hotspots, 67”storskærm undervisningslokaler PC-arbejdspladser Farveprinter. (internet, Tekstbehandlingspc til Af Lokalbibliotekerne tekstbehandling, cd-rom jobansøgning. giver 5 biblioteker mm., adgang til Pr. 1.1.2002 adgang til lån af bibliotekssystem) Undervisningslokale mødelokaler. I 2003 var Spille-PC’er med 15-20 pc´ere og der i Lokalbibliotekerne TV til visning af film filmfremvisningsudstyr. 1243 udlån af Aflytning af musik mødelokaler. Legehjørne m. dragehule I Åby Bibliotek er der Kopimaskiner studieceller. Telefax I Lokalbibliotekerne er Printer der i alt 150 IT- arbejdspladser her af 132 med adgang til Internettet. 33 Er der begrænsninger for, hvilke nej Mødelokalerne stilles til Booking til Nej Booking til pc’erne Nej brugere, der må benytte faciliteterne? rådighed for lokale multimedieværkstedets kræver lånerkort. grupper, foreninger, pc’ere kræver cpr og De foreninger, som låner institutioner og pinkode, eller bibliotekets lokaler, skal virksomheder. ”turistvisum” Mødelokalerne må ikke være hjemmehørende i Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 59 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

benyttes af Århus Kommune. enkeltpersoner. Lokaler stilles ikke til rådighed til følgende Mødelokalerne må ikke formål: Private selskaber anvendes til kommercielle formål. og egentlig erhvervsvirksomhed Regler for lån og leje af lokaler: http://www.aakb.dk/sw1 349.asp 34 Afholder biblioteket arrangementer 4 kunstudstillinger Randers Hovedbibliotek: Ca. 125 forestillinger, 7 udstillinger/år I 2003: 375 Nej og udstillinger? årligt, hvor For voksne: 7 arr. + arrangementer og arrangementer og 182 kunstudvalget skiftende løbende udstillinger udstillinger Kommers står som udstillinger arrangør. 2 For børn: ca. 42 medarbejdere fra arrangementer og biblioteket er udstillinger repræsenteret i kunstudvalget. 35 Er der begrænsninger i hvem der kan Nej Alle kan deltage uanset Alle kan deltage uanset Nej Alle kan deltage uanset deltage i bibliotekets arrangementer bopæl. Dog kan der bopæl. Dog kan der bopæl. Dog kan der og udstillinger? være begrænsning i være begrænsning i være begrænsning i forhold til alder og forhold til antal og i forhold til antal og i målgruppe. forhold til målgruppe forhold til målgruppe (alder ved arrangementer (alder ved for børn og unge). arrangementer for børn og unge). 36 Biblioteksorienteringer og 35 afviklede Introduktioner for 4.og Biblioteksorienteringer 338 lektioner ÅKB 2003: 343 25 lekioner til brugerundervisning. Hvilke services lektioner til i alt 7. klasser kraftigt nedskåret idet til 2285 brugere biblioteksorienteringer brugerundervisning. og muligheder for læring, kurser og 1463 brugere. Internet-introduktioner bibliotekarer på + IT-introduktioner og Antal deltagerer: 250 muligheder for udvikling af på forskellige niveauer uddannelsesinstitutioner nethjælp. (Statistik 2003) informationskompetencer stiller Kontaktpersonerne og om forskellige emner tager sig af dette. Kurser med internet- biblioteket til rådighed for brugerne? tilbyder desuden Introduktioner for Kontakt til fagreferenter introduktioner mod Biblioteksorientering Tilbyder biblioteket særlige services skræddersyede værksættere på hjemmeside. betaling (pris 150 kr. for tilbydes til alle nye i forbindelse med det fysiske møde kurser til forskellige Introduktioner for Book en bibliotekar 3 timer) studerende – klassevis. (F.eks. ”hjælp-til-selvhjælp”, bestil studieretninger. I ungdomsuddannelserne Se også Tidsbestilling og en bibliotekar) forbindelse med og kortere videregående http://www.silkeborg- personlig vejledning i Herudover tilbyder større uddannelser. bibliotek.dk/hovedmenu/ informationssøgning i biblioteket: Introduktion informationssøgning spoerg.html ”Lærepladsen” til biblioteket til nye er til Kurser med internet- http://www.aakb.dk/sw2 ansatte afgangsprojekter og introduktioner mod 6426.asp hovedopgaver kan betaling (pris 150 kr. for Lokalbibliotekerne: Litteratursøgningskursus studerende træffe 3 timer) Løbende oplæring i IT i forbindelse med aftale med en B&U har bred Kurser i brug af kontaktperson (” tilbudsliste bl.a. bibliotekssytstem og IT afgangsprojekt book en bibliotekar” produktion af Projekter: http://www.asb.dk/li emnehjemmesider, Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 60 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

b/vejledning/booken booktalks m.m. Litteraturoplæg med IT bibliotekar/default_d – opfølgning (Hybride a.htm læringsmiljøer) En udviklingsgruppe på biblioteket Sommeraktiviteter for arbejder med børn bl.a. udvikling af nye hjemmesideoplæring undervisningsformer i forhold til Jobhjørnet – hjælp til bibliotekets jobsøgning undervisning i informationskompet Urban – IT-kursen af ence. Hvor der nu længere varighed ( 41 undervises konkret i internetintroduktioner og brug af biblioteket 7 IT-undervisning af ressourcer stiles der kvinder) mod en undervisning i På Samme Hammel – metode. udvikling af informationskompetence r hos folkeskoleelever 37 Tilbyder biblioteket telefonvagt Book en Bibliotekar Biblioteket har specielt Ja Ja: Telefonvagt Telefonvagt på Biblioteksvagten og/eller andre interaktive tjenester Biblioteket deltager virtuel service, der se også (Servicetelefonen), Hovedbiblioteket – åben med hjælp fra faglige eksperter i Biblioteksvagten besvarer telefonopkald http://www.silkeborg- Spørg Statsbiblioteket, i hele bibliotekets /specialister i informationssøgning? og mail-henvendelser i bibliotek.dk/hovedmenu/ Biblioteksvagten, åbningstid: 8940 9240 åbningstiden. spoerg.html individuelle aftaler med ÅKB deltager også i fagreferent. ”Biblioteksvagten” og Mulighed for mail- + biblioteksvagten og ”Spørg Olivia”. Og kommunikation med spørg Olivia, Mimers brugerne har adgang til bibliotekarer via brønd og Litteratursiden specialiser i ”EU info bibliotekets hjemmeside. point” og ”Forbrugerinfopunkt”. Vi deltager i Biblioteksvagten og ”Spørg Olivia”. 38 Tilbyder biblioteket levering af Tidsskriftscirkulatio ”Biblioteket kommer” : Ja se også: Bøger til døren Biblioteket-kommer: Tidsskriftersservice: materialer til brugerne, f.eks. via n til HHÅ’s ansatte, Hvis man på grund af http://www.silkeborg- Ekspresservice pr. fax http://www.aakb.dk/sw3 tilbud til virksomheder ”biblioteket-kommer”, ”bøger til Bøger til Døren langvarig sygdom eller bibliotek.dk/hovedmenu/ Tidsskriftlæsekredse 510.asp og ansatte på IHA døren”, ekspresservice, tidsskrift handicap ikke oplevelse/bogenkommer For borgere i Århus Abonnementsservice på læsekredse eller andre services kan komme på /default.html Kommune, som er ude Nye titler på biblioteket, biblioteket og ikke selv Der tilbydes indsamling af stand til selv at tilbydes alle nye kan bære det man låner af litteratur til komme på virksomhedskunder, og hjem, så kan man få læsekredse biblioteket. Forbeholdt ansatte. Men ønsker stud bøger, lydbøger, musik borgere, som er bosat i at få tilsvarende service m.v. fra biblioteket bragt Århus Kommune. er det også muligt, vi ud med bud. Denne 354 Biblioteket- reklamere dog ikke med gratis service gælder kun kommer-lånereblev det. for borgere i Randers betjent i 2003 Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 61 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Kommune. Bøger og lydbøger byttes hver 5. uge. 39 Tilbyder biblioteket erhvervsservice? Ja Ja Nej Ja/Nej Ja Vi har en del firmalånerne, men ikke en speciel erhvervsserivce- afdeling. De låner på samme vilkår som private lånere, dog opkræves f.eks. gebyrer for hjemlån/kopier fra udlandet, forsendelsesgebyrer osv. 40 Hvilke priser er der for biblioteks Søgeudgifter + 250,- kr. pr. time samt - Gratis 585 kr. pr. time + moms Alle firmelånere betaler Erhvervsservice, og er der moms samt kr. særskilt fakturering af Erhvervsinformation ens gebyrer. begrænsninger i forhold til kunder og 250,00 pr time større videregående (EI) har ikke længere produkter? udover de første 30 søgninger. begrænsningen til min. momsregistrerede og (For ansatte og iværksættere - alle kan studerende med bruge EI, hvis de er særligt behov er villige til at betale. dette gratis) Speciel pc med Fjernlån af bøger kr. erhvervsrelaterede 100,00, af artikler databaser til rådighed for kr. 125,00 borgere og virksomheder. De kan så vælge at bruge deres egen tid i stedet for at betale EI. De kan lave næsten de samme afgrænsninger men ikke overføre resultatet elektronisk eller på labels f.eks 41 Tilbyder biblioteket andre særlige Rekvireret Teknisk vært for Ja Ja, ekspres og faxservice Ja Nej serviceydelser mod betaling? undervisning for bibliotekssystem samt Biblioteksorienteringer, Biblioteksorienteringer, studerende ved registrering af mat. I arrangementer, arrangementer, andre biblioteksdatabasen. konsulentydelser, kurser, konsulentydelser, kurser, uddannelsesinstituti Biblioteksundervisning, biblioteksbetjening af drift af webhotel, oner konsulentydelser / kurser uddannelses biblioteksbetjening af og arrangementer virksomheder. uddannelsesvirksomhed er, virksomheder og arbejdspladser. 42 Hvordan informerer biblioteket om Via hjemmeside, Via web samt foldere, Via pjecer, annoncer i Via hjemmeside og HB: Via pjecer, Hver tredje måned gøres tilbud, nye materialer og services, nyhedsbrev opslag, annoncer, lokalaviser, hjemmeside gennem breve til direkte annoncer, busstandere, op hvor mange nye herunder abonnementsmuligheder og http://www.asb.dk/li pressemeddelelser og med mere spots i til kunderne (ca. 40.000 hjemmeside med mere. firmalånere vi har fået. Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 62 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

produkter? b/om/nyhedsbrev/de plakater. lokalradio, registrerede brugere) og PR-strategi for ÅKB? De får herefter tilbuddet fault_da.htm, pressemeddelelser. universitetsavisen. HB? om tidsskriftsservice og pauseskærm på Nye materialer formidles Til biblioteksbrugere abonnementsservicen bibliotekets pc’ere via nyhedslister på mail gennem Nyhedsbrevet Lokalbibliotekerne: med nye titler sendt med og opslag/pjecer. eller web. Overcentral-Nyt, Servicedeklarationer, post. Kontaktpersonerne hjemmesiden OC- Hjemmesider, introducerer nye Infoline og Maillliste Pressemeddelelser Ellers er produkter og tidsskriftsservice en fast services for rubrik på vores forskere/undervisere hjemmeside: inden for deres http://www.atb.dk/htmld emneområde.. oc_dk/om_biblioteket/ti Vi holder dsskriftsservice/tidsskrif introduktioner til tsservice.php nye produkter af generel interesse Nye bøger stilles frem (f.eks. e-bøger). på speciel hylde tæt på Indbydelse til disse udlånsskranken. sendes ud via mail til ansatte og Nye produkter lanceres tilbydes via på hjemmesiden Campusnet til (forside), på Campusnet studerende. (internt på IHA), og ved Desuden satser vi på opslag i biblioteket. at få et tættere samarbejde med skolens kommunikationsafd eling, så vi kan berige de artikler, de udsender, med information om bibliotekets ressourcer. 43 Formidler biblioteket information om Indgår i Mundtligt i Ved negativt resultat i Biblioteksorientering Ved negativt resultat i Bibliotek.dk præsenteres muligheder for at benytte andre biblioteksorientering kundeekspeditionen. søgning i egen base Møder med søgning i ÅKB’s base på hjemmesiden under biblioteket – og hvordan? en for nye henviser vi til folkebiblioteker. SBesøg henviser vi til søg bøger studerende. Via links til bibliotek.dk Bibliotek.dk. Dette sker og Roadshows Bibliotek.dk Vores hjemmeside og andre biblioteker på både teknisk og ved I den individuelle Bibliotek.dk præsenteres giver adgang til hjemmesiden. menneskelig vejledning. vejledning henvises ved andre biblioteker og Vores hjemmeside eksempelvis til biblioteksintroduktioner. personalet henviser henviser endvidere til Statsbiblioteket med Ved ved forespørgsel. biblioteksvejviseren. deres specielle tilbud. biblioteksintroduktioner ASB Citation linker gøres opmærksom på at (vores lokale sfx) vi låner bøger hjem fra henviser til andre biblioteker. Statsbiblioteket og bibliotek.dk, hvis Forskningsbasen fra Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 63 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

referencen ikke DEFF præsenteres på findes i fuldtekst på hjemmesiden under søg HBÅ. bøger 44 Har biblioteket udviklingsplaner med - Vi tester p.t. Ibrugtagning af AXL – P.t gennemfører Ja – nye formidlinger ÅKB har planer om at relevans i forhold til integration af Searcher-Analyzer linkportal til OAC med biblioteket en Nye services anskaffe nyt brugerrettigheder? på et begrænset antal mulighed for sammenlægning af Samsøgninger DEFF bibliotekssystem, som baser. Searcher- samsøgning i flere baser Silkeborg Bibliotek og og nye Web-ressourcer giver mulighed for Analyzer er et baseret på open URL- Gjern Biblioteker. samsøgning i flere baser. samsøgningsværktøj standarden. udviklet af TDnet. Reminder om aflevering I TDnet kan man pr. mail eller sms kun samsøge i overvejes. indholdsfortegnelser to år tilbage i tid. Tilbud om Deff har lagt ekspreslevering af Searcher-Analyzer materialer mod betaling op på deres planlægges i 2005 tidsskriftsside, hvor den kan afprøves på nogle Def-licenser. http://www2.tdnet.c om/frames.asp - SB og HBÅ har nedsat en lille arbejdsgruppe, der skal afdække muligheder og barrierer for etablering af øget licensmæssigt samarbejde på fællesfaglige områder – en ”campus-model Århus” - HBÅ undersøger sammen med SB muligheden for at lånere fra andre biblioteker kan benytte sygesikringskort på HBÅ.

Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 64 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Bilag 9: Udenlandske erfaringer

Projektgruppen har gennemført en desk research for at undersøge udenlandske eksempler på integrerede brugerrettigheder. Der er gennemført informationssøgning i LISA samt de internationale, faglige netværk, projektbibliotekerne indgår i (IFLA, Bertelsman, PLIN og PULMAN).

England1 I England er der eksempler på udvikling af sømløse informationsservices og biblioteker på tværs af regioner og mindre som et samarbejde mellem folke- og forskningsbiblioteker.2 Det handler om sømløs adgang til offentlig information for en kommune eller en region, hvor mange engelske biblioteker har formået at positionere sig som producenter, formidlere og redaktører.

Læringsperspektiverne er vigtige i folkebibliotekerne, som er steder, hvor befolkningen kan få undervisning og vejledning i brug af computer og internet. Dannelsen af The Peoples Network har gjort computere og netværk tilgængelige i alle offentlige biblioteker.3 Det er sket ud fra et politisk ønske om at levere internetadgang og internetbaserede services, der retter sig imod de befolkningsgrupper, der til dato har været underrepræsenterede som internet brugere. Der er afsat ressourcer til at understøtte en læring, der omfatter vejledning og undervisning både i brug af de nye medier.

Nordirland4 I 1998 etablerede man ELFNI-projektet, som fusionerede fem lokale folkebiblioteker, bestående af 123 biblioteksafdelinger. Der blev oprettet fælles adgang til bibliotekernes kataloger og fysiske beholdning, samt en harmonisering omkring gebyrer, låne- og åbningstider. Http://www.ni-libraries.net/ er en fælles portal, som ikke bare forbinder bibliotekerne, men også fungerer som hovedindgangen til en række services. Brugerne har mulighed for at checke deres bibliotekslån, foretage fornyelser, reserveringer og nye lån fra deres egen Pc, inden for alle de biblioteker, der udgør ELFNI. Brugerne kan låne materiale fra alle biblioteker, og aflevere materiale alle steder. Processen har været administrativ omfattende. Mere end 1200 medarbejdere er blevet uddannet i nye systemer og procedurer og fem stadsbibliotekarer har harmoniseret procedurer, takster og services ud fra fem vidt forskellige lokale administrative systemer.

Singapore Bibliotekerne i Singapore inspirerer biblioteker i andre lande, ikke mindst når det drejer sig om effektiv biblioteksdrift og selvbetjening. Der er ét fælles sømløst biblioteksvæsen i hele Singapore, som dækker service og ressourcer for folke- og forskningsbibliotekerne. Da strukturen i den offentlige sektor i Singapore er så forskellig fra strukturen i Danmark, er det vanskeligt at drage en direkte sammenligning mellem de to systemer.

Ohio-LINK

1 I England er der eksempler både på udvikling af sømløse informationsservices på tværs af forvaltninger i en kommune / en region og sømløse biblioteker på tværs af en region. SEAMLESS: an organisational and technical model for seamless access to distributed citizens information: http://www.mla.gov.uk/information/legacy/lic_pubs/executivesummaries/rr037.html. 2 SEAMLESS: an organisational and technical model for seamless access to distributed citizens' information http://www.mla.gov.uk/information/legacy/lic_pubs/executivesummaries/rr037.html 3 Brophy, Peter: The peoples network: Moving forward. April 2004, Museum, Libraries and Archives Council http://www.mla.gov.uk/documents/id1414rep.pdf 4 Pearl Valentine: Electronic futures in Northern Ireland’s public libraries, 2003 Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 65 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

OhioLINK er et konsortium bestående af universitets- og uddannelsesbiblioteker i staten Ohio, USA. I 1987 blev de første initiativer taget. En enig biblioteksbestyrelse anbefalede, at man etablerede et fælles katalog dækkende hele staten.

I 1992 begyndte de første seks universitetsbiblioteker at opbygge deres fælleskatalog, og i dag er 17 universitetsbiblioteker, 47 college-biblioteker og State Library of Ohio med i OhioLINK samarbejdet. OhioLINK skal give nem adgang til information og hurtig levering af biblioteksmaterialer på tværs af staten. Der en kørsels- og flyvningsordning til servicen, der sikrer en 24 timers levering af materialer.

Samarbejdet består, udover det fælles bibliotekskatalog, af mere end 100 elektroniske forskningsdatabaser, næsten 6.000 elektroniske tidsskrifter, 19.000 e-bøger, alle dissertationer fra de deltagende universiteter, samt masser af elektronisk AV materiale.

Norge5 I Norge er den statslige myndighed ABM Utvikling6 påbegyndt en biblioteksudredning7, der skal analysere flere elementer i forhold til indførelsen af et sømløst biblioteksvæsen. Ambitionen er at skabe et formaliseret samarbejde mellem skole-, folke- og forskningsbiblioteker.

I amtet Østfold8 indgår folke- og uddannelsesbiblioteker i et 2-årigt projekt omkring sømløse brugerrettigheder. Brugerne kan søge i alle bibliotekernes kataloger og bestille og aflevere på tværs af bibliotekerne. Erfaringerne viser at barriererne mod udviklingen findes først og fremmest blandt bibliotekernes ansatte. Gennemsnitsalderen er høj, og mange har haft hele deres faglige karriere i bibliotekerne. Generelt mødes forandringer og omorganiseringer med skepsis. Der f.eks. er stadig biblioteker, som opererer med begreber som egne lånere og primærbrugere, og som ikke lader alle medier indgå i lånesamarbejdet. Transportordningen har medført enklere og mindre krævende arbejdsprocesser, og det har styrket opbakningen til projektet.9

Generelt viser det sig, at barriererne primært findes internt i bibliotekerne og på det politiske niveau. Det handler om modstand mod forandringer, uvilje imod at dele ressourcer på tværs af bibliotekerne. Indførelsen af et sømløst bibliotekssystem skaber imidlertid også muligheder: Brugerne har fået adgang til flere ressourcer og bedre og mere synlig service. Det bliver interessant at følge disse og evt. nye initiativer med henblik på inspiration og videndeling.

5 I Norge har bibliotekerne arbejdet med sømløse brugerrettigheder, dels via et fælles, landsdækkende lånerregister, dels gennem udviklingsprojektet i Østfold, hvor folke- og forskningsbiblioteker i amtet arbejder helt konkret med udvikling af sømløse brugerrettigheder til borgerne. 6 Arkiv, Bibliotek og Museum 7 Mandat for utgreiing av sentrale problemstillingar på bibliotekområdet. http://odin.dep.no/filarkiv/214549/Mandat_bibliotekutgreiing.pdf 8 www.ostfold.kulturnett.no 9 Afsnittet om Østfold er skrevet efter kontakt med bibliotekschef Svein E. Nilsen, fylkesbiblioteksjef Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 66 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Bilag 10: Om bibliotekerne i Biblioteksnetværk Århus Amt

Statsbiblioteket er en selvejende institution under Kulturministeriet. Det skal både servicere studerende og forskere ved Århus Universitet og løse særlige nationale opgaver, som overbygning for folkebiblioteker i Danmark, og som nationalbibliotek. Forskningsbibliotekerne Handelshøjskolen i Århus og Århus Tekniske Bibliotek er integrerede dele af selvstændige uddannelsesinstitutioner - Handelshøjskolen og Ingeniørhøjskolen. Århus Kommunes Biblioteker er en del af Århus Kommune, og har desuden kontrakt med staten om at løse opgaver for folkebibliotekerne i regionen. Silkeborg Bibliotek og Randersegnens Biblioteker hører under henholdsvis Silkeborg og Randers kommuner.

Samarbejdet mellem aktørerne

Den stigende mål- og rammestyring af bibliotekerne præciserer forskellige opgaver i de seks biblioteker. Samarbejde mellem bibliotekerne er i høj grad er præget af frivillighed, og der er ikke noget formelt krav om, at bibliotekerne skal samarbejde om etablering af f.eks. fælles låneregler eller fælles IT-systemer. Traditionelt har der ikke været noget formaliseret samarbejde mellem forsknings- og folkebibliotekerne på lokalt og regionalt plan.

De seks biblioteker i BÅA fungerer i høj grad uafhængigt af hinanden, i forhold til ejerforhold og organisation. De er dog knyttet sammen via det fælles lovgrundlag (Biblioteksloven) og af aftaler om samarbejde gennem det interurbane lånesamarbejde. Biblioteksstyrelsen har mere detaljeret beskrevet retningslinier for lånesamarbejdet.10 Den nationale kørselsordning udgør en anden del af samarbejdet. Biblioteksstyrelsen har indgået kontrakt om kørsel med en privat leverandør, og mange forsknings- og folkebiblioteker i Danmark er tilknyttet ordningen, der skal sikre en fælles infrastruktur på interurbanlån af fysiske materialer.11 Nogle af de seks biblioteker samarbejder om udviklingsprojekter, f.eks. BibCast, Netbiblioteket, Det interaktive børnebibliotek, e-bøger, Bibliotekernes netmusik og biblioteksbetjening af etniske minoriteter. Mere specifikt for de enkelte biblioteker kan nævnes at:

• Statsbiblioteket er overbygning for folkebibliotekerne, både hvad angår materialer og på visse områder også på kompetence - F.eks. i forbindelse med Indvandrerbiblioteket, vedrører folkebibliotekernes betjening af de etniske minoriteter. Statsbiblioteket har nedsat et Overcentraludvalg, der rådgiver Statsbiblioteket om varetagelsen af overcentralopgaven. I udvalget er tre biblioteksledere udpeget af centralbibliotekarerne og fire biblioteksledere udpeget af Bibliotekslederforeningen. Hvert år afholdes kontaktmøder med et for overbygningsfunktionen aktuelt tema. Hertil indbydes alle folkebiblioteker. Desuden indgår Statsbiblioteket i udviklingssamarbejder og projekter med folkebibliotekerne, f.eks. omkring Netbiblioteket.

• Århus Kommunes Biblioteker er p.t. centralbibliotek for folkebibliotekerne i Århus Amt og for otte kommuner i Viborg Amt. Der er indgået kontrakt med Biblioteksstyrelsen om opgaven. Samarbejdet er organiseret i mødefora og åbne møder, hvor medarbejdere ved bibliotekerne inviteres til inspiration og videndeling.

10 Lånesamarbejde: principper og retningslinier for lånesamarbejde mellem danske biblioteker / Lone Hansen, Biblioteksstyrelsen,2001. http://www.bs.dk/downloads/1899/laanesamarbejde.pdf 11 Biblioteksstyrelsen: Beskrivelse af kørselsordningen 2004. http://www.bs.dk/Indeks_post.ihtml?id=3530 Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 67 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

• Det regionale biblioteksråd er et politisk forum for dialog mellem kommunen, centralbiblioteket og de kommuner, der modtager ydelser fra centralbiblioteket. Rådet i Århus består af otte politisk valgte repræsentanter. Rådet drøfter praktiske og principielle forhold i relation til centralbiblioteket.12

• Randersegnens Biblioteker og Århus Kommunes Biblioteker har en særlig forpligtelse i forhold til lånesamarbejde med musik, multimedie og DVD, hvor biblioteket er underleverandører i overbygningsstrukturen.13

Ressourcer og services14

Alle bibliotekerne udbyder fysiske og digitale informationsressourcer. For alle bibliotekerne, undtagen Handelshøjskolens Bibliotek Århus og Århus Tekniske Bibliotek, gælder, at der er mulighed for at låne musik - både fysiske CD’er og via nettet over Bibliotekernes netmusik. For brugere af folkebibliotekerne kan der være begrænsninger i at låne visse materialetyper, hvis man ikke er bosat i det pågældende folkebiblioteks kommune. Det drejer sig om video- og DVDfilm, e-bøger, databaser og netmusik.

Inden for bibliotekssektoren er der sket en enorm udbredelse af elektroniske medier. Bibliotekerne stiller lydfiler, cd-rom, e-bøger, elektroniske tidsskrifter, nettjenester, web- baserede videnportaler, databaser samt internet til rådighed for brugerne. Desuden findes der flere digitale tjenester, de såkaldte netbiblioteker, der udvikles i netværk på landsplan, og derfor ikke er specifikt tilknyttet det enkelte bibliotek.

Især forskningsbibliotekerne og Statsbiblioteket har oplevet en voldsom vækst i antallet af elektroniske seriepublikationer. Antallet af elektroniske seriepublikationer, antal titler, er for de 17 største forskningsbiblioteker steget fra 31.732 i år 2000, til 87.782 i år 2003. I folkebibliotekerne15 er antallet af elektroniske seriepublikationer opgjort til 33.758 for året 2003.

Inden for de 17 største forskningsbiblioteker er antallet af elektroniske udlån fra 2000-2003 steget med 336 %, således at andelen af elektroniske udlån (eksklusive fornyelser) i 2003 udgjorde 62,6 % af det samlede udlån.16 For folkebibliotekerne udgør antallet af elektroniske udlån i 2003 0,35 % af bibliotekernes samlede udlån. Her udgør de elektroniske udlån en meget lille del af den samlede biblioteksbenyttelse.17 Forskydningen fra fysiske til elektroniske udlån som man kan iagttage på forskningsbiblioteksområdet, har ikke på samme måde manifesteret sig inden for folkebiblioteksområdet.18 Udlånet af musikoptagelser, levende billeder og multimediematerialer udgør tilsammen 24 % af folkebibliotekernes samlede udlån.

Hos alle bibliotekerne i netværket er der mulighed for at reservere og bestille bøger via internettet. Desuden er der selvbetjening med hensyn til at aflevere og låne materiale via automater. Indførelsen af IT på bibliotekerne har radikalt ændret arbejdsopgaverne.

12 Århus Kommunes Biblioteker : Det regionale Biblioteksråd. http://www.aakb.dk/sw1434.asp 13 På landsplan har fire centralbiblioteker ansvaret for at organisere musik og multimedie distribution i netværk med andre biblioteker, herunder Statsbiblioteket. Som musikunderleverandør er Randersegnens Biblioteker og Århus Kommunes Biblioteker forpligtet til at stille sine samlinger til rådighed for lånesamarbejdet. 14 Oplysninger baseret på spørgeskema sendt ud til Bibliotekerne i BÅA. – Se bilag 15 Tal fra i alt 133 folkebiblioteker 16 Forskningsbiblioteksstatistik 2003 17 Folkebiblioteksstatistik 2003 18 Ibid. Integrerede Brugerrettigheder Bilag Side 68 ( 68 ) Stine Hansen og Lotte Duwe Nielsen

Rutinemæssige opgaver som bestilling, udlån, reservering, aflevering og afhentning af reserveret materiale udføres nu i markant grad af lånerne selv.19 På Statsbiblioteket er der endnu ikke selvbetjening ved aflevering og afhentning.

Muligheden for at reservere materiale over nettet via bibliotek.dk og bibliotekernes egne hjemmesider har bevirket, at nogle biblioteker oplever en stor stigning i antallet af bestillinger, reserveringer og fjernlån. Der er eksempler på brugere, som bestiller materialer fra folkebibliotekerne via bibliotek.dk til afhentning på forskningsbiblioteker – og omvendt. Det fremgår af bibliotek.dk’s hjemmeside, at flere forskningsbiblioteker har begrænset retten til at afhente materialer bestilt via bibliotek.dk til bibliotekets primære lånere. Det gælder dog ikke for Århus Tekniske Bibliotek og Handelshøjskolens Bibliotek Århus.

Der er offentlig adgang til samtlige biblioteker inden for BÅA, og besøgende har samme adgang til bibliotekernes faciliteter de registrerede lånere. Alle har ret til at låne materialer ved folkebibliotekerne.20

19 Ved alle seks biblioteker er der selvbetjening ved udlåns- og afleveringsautomater, bortset fra Statsbiblioteket og Århus Tekniske Bibliotek. 20 Bibliotekerne kan kræve depositum for det udlånte materiale, hvis låneren ikke er registreret bruger. Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed § 2