MARSTAL SØFARTSMUSEUM 2006

16. årgang

Redaktion: Erik B. Kromann Udgivet af: Marstal Søfartsmuseum · Prinsensgade 1 · 5960 Marstal Tlf. 62 53 23 31· Fax 62 53 31 66 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.marmus.dk

ISBN 87-89829-32-8 – ISSN 1398-7844

Tryk: Ærø Ugeavis Bogtrykkeri ApS.

Forside: En af årets erhvervelser: »Marstal Havn med oplæggere«, malet af Hans W. Spitzmann. I forgrunden tremastskonnert FREM , der nu sejler som MARILYN ANNE .

Bagside: HYDRUS ved ophuggerværft Fornæs i . Foto: Erling Hansen, Grenaa. INDHOLD

Karsten Hermansen: Sejlskibsfart i krig og fred - familien Stegmann i Marstal ...... 4 Christian Hey Mortensen: Et anderledes sommerjob i Thule på Grønland ...... 20 Erik B. Kromann: Dansk søfart ...... 23

Jonas Petersen Paketterne ...... 26

Marstalsejlads på Eyrabakka ...... 28

Leif Rosendahl: Skibsnavnes betydning ...... 34

Anette Gjervig: Galathea 3 ekspeditionen ...... 44

Heine Jørgen Kisby: Mine drengeår i Marstal og Ommel. Erindringer fra årene 1940-41-42. De første tre krigsår og de tre strenge vintre ...... 47

Sine Lundbye Christensen: Historien om dengang Marstalskippere ikke ville komme fædrelandet til undsætning ...... 66

Erik B. Kromann: Årets gang ...... 69

Tanja Millinge: Årsberetning fra Øhavsmuseernes Fællessekretariat 2006 ...... 78 Sejlskibsfart i krig og fred – familien Stegmann i Marstal

Af KARSTEN HERMANSEN

Der findes mange små historier om mastet bramsejlsskonnert MERKUR af Marstal-familier, der havde et eller flere Marstal. 1 Hvad der i mellemtiden var skibe, men aldrig har opnået en plads sket med hans fem år ældre broder, er der i lokalhistorien. Årsagen er den indly- ikke længere nogen, der ved, men mon sende, at disse familier drukner i mæng - ikke historien har været noget nær den den, og som oftest har de ikke efterladt samme? Den tredie broder, Nikolaj Fre- sig historisk kildemateriale af betydning. derik Stegmann (f. 1883), havde til gen- På det grundlag skulle man tro, at deres gæld et afvigende karriereforløb, for han historie måtte forblive uskrevet, men kom i mæglerlære. sådan behøver det ikke nødvendigvis at I sommeren 1905 blev drengenes far, være, for der findes andre veje til oplys- Anton Wilhelm Stegmann, fundet død på ningerne, og det er nedenstående artikel stranden ved Bregninge. Havet havde et eksempel på. taget ham, og Ane Marie var nu blevet enke som 57-årig. Men huset i Færge- Brødrene Stegmann stræde blev ikke tomt af den grund. De Styrmand Anton Wilhelm Stegmann var tre sønner boede nemlig stadig hjemme, møllersøn fra . Han blev født i men kun et års tid senere giftede den æld - 1850, men havde udlængsel og havnede i ste, Jørgen Henning Stegmann, sig med Marstal. Der blev han efter at have truf - købmandsdatteren Ottomine Ludovika fet den to år ældre pige Ane Marie Krull, Mikkelsen fra Ærøskøbing. 2 Han var ski - som var barnefødt i Marstal og ikke bsfører, men drømte om at få sit eget havde planer om at flytte. skib, og i marts 1907 gik drømmen i opfyl - De giftede sig, slog sig ned i Færge- delse, da den nybyggede sletskonnert stræde 33 og fik børn. Og da drengene var MARS løb af stabelen på Gorm Clausens gamle nok – det vil sige konfirmerede – værft. Skibet blev forsikret for 19.400 kr., blev de indlemmet i den lokale søfarts- svarende til takseringssummen. Marstal tradition præcis som alle andre Marstal- Spare- og Laanekasse havde ydet et lån drenge og kom ud at sejle. Netop da søn - på 10.000 kr. og Tranderup Spare- og nerne Jørgen Henning (f. 1874) og Anton Laanekasse et på 5.500 kr. til formålet, så Wilhelm Stegmann (f. 1879) skulle på Jørgen Henning Stegmann havde satset havet, kulminerede Marstal-flåden med stort. 3 Året inden havde Anton Wilhelm over 300 skibe. Stegmann i øvrigt købt part i den 11 år Anton var kun 18 år, da han julenat gamle skonnert JOHANNE . strandede på Norgeskysten med skon - Den 14. juli 1914 blev kølen strakt på nertbrig KIANA . Det blev en julenat, han Jørgen Henning Stegmanns næste nybyg - aldrig ville glemme, men det tog ikke ning, som skibsbygmester Christen Lud- modet fra ham. Han sparede op, kom vig Johansen skulle bygge. Den 12. sep - hjem og gik på navigationsskole, og i 1904 tember var skibet spanterejst, den 19. no- blev han mønstret som styrmand på tre - vember var dækket lagt, den 2. juni 1915

4 Jørgen Henning Stegmann (1874-1926) og hustru Ottomine Ludovika, født Mikkel- sen (1878-1938). blev skibet søsat, og den 12. juni blev sletskonnert URANUS afleveret. 4 Et lille rederi var ved at tage form – ikke mindst da skibsfører Christopher Friis, Marstal, solgte sletskonnert ENIGHEDEN til J. H. Stegmann i 1916. Nu var Stegmann reder for tre skibe, men det var fristende at lave en god forretning ud af tidens omfatten - Sletskonnert MARS ved stabelafløbningen de spekulation i skibssalg, så da J. H. fra Gorm Clausens værft i Marstal 1907.

Tremastet bramsejlsskonnert MAAGEN efter salget i 1917 til Sverige, hvor den fik navnet ELISE .

5 Stegmann i marts 1917 købte tremastet Casablanca så sig nødsaget til at søge bri - skonnert MAAGEN af for 90.000 tisk havn på grund af en lækage. Under kr., var den omtrent allerede solgt på for - denne sejlads blev skibet indhentet af en hånd. Der gik under alle omstændigheder tysk ubåd, der straks påbegyndte skyd - kun få dage fra købet af MAAGEN , til ningen og på ingen måde lod sig forstyrre skibet var afhændet til Sverige. En sådan af, at skibets fører Laurits Christensen økonomisk transaktion var helt sikkert Hansen ved at sætte det danske flag som en god forretning, og betegnende nok nødflag signalerede, at skibet ikke var i titulerede Stegmann sig nu skibsreder i sødygtig stand. Medens besætningen stedet for som hidtil skibsfører. 5 Kun to arbejdede på at få redningsbådene i van - måneder senere kom den fjerde sletskon - det, skød tyskerne til måls efter mand - nert til Stegmanns flåde, da TONNI af skabet. Kaptajn Hansen blev udslettet af Troense blev købt af skibsfører Edvard de levendes tal, da han fik et projektil i Julius Knudsen fra Troense. 6 benene og straks efter et i hovedet. Tre Ved siden af disse større investeringer besætningsmedlemmer mistede livet på havde J. H. Stegmann blandt andet også samme måde, og hvert pletskud blev parter i IRIS , NEPTUN , JOHANNE og H. B. efterfulgt af en hånende latter fra den LINNEMANN , og medens Første Verdens- tyske ubåd. Da stålskibet syntes tilstræk - krig gjorde sejladsen mere end risikabel, keligt gennemboret, forsvandt tyskerne tillod økonomien, at han kunne gå hjem - som en anden sørøverbande. me i Marstals fredelige omgivelser. H B L INNEMANN blev bragt til Galway Tremastet barkentiner H. B. L INNE- i Irland, blev istandsat og kom i fart igen, MANN blev et af krigens ofre, da skibet men der var statueret et uhyggeligt den 4. april 1917 på rejse fra Göteborg til eksempel på tyskernes brutalitet i under -

Tremastet barkentiner H. B. L INNEMANN ved kaj.

6 vandskrigen – og det var ulykkeligvis Skibspriserne steg og steg, og enhver var langt fra det eneste. 7 klar over den enorme risiko, der var for - bundet med sejladsen i krigsårene, så Skibe og spekulation skridtet til at sælge ud af resten af flåden Det er indlysende, at skibenes værdi tog var ikke så langt. Kendsgerningen er i en himmelflugt under krigen, for hvor hvert fald, at marstallerne solgte mange længe kunne man forvente, at der var ton - skibe, og, som tiden gik, til både dobbelte nage nok? I 1915 rullede millionerne ind, og tredobbelte priser i forhold til freds - selv om der også gik en del tonnage tabt. tid. 8 Det var først og fremmest damperne, der Marstals tonnage blev halveret i løbet red på denne økonomiske bølge, men af Første Verdenskrig, og selv om krigen sejlskibene havde også gavn af tidens krævede sine ofre, så skyldtes nedgangen høje fragtrater. Der var imidlertid flere først og fremmest et kolossalt frasalg til problemer: blandt andet Sverige og Norge, men først For det første lagde englænderne over - og fremmest til danske købere. I Marstal alt hindringer i . Der var lodstvang i havde småsparerne også haft skibsparter, alle engelske og skotske fjorde og havne, men tidens nyoprettede rederier bestod og intet skib fik lov at stå til søs før sol- som oftest af enkeltpersoner eller snævre opgang. Desuden var lods- og bugser- grupper af investorer, der ikke havde priserne skruet voldsomt i vejret i forhold kendskab til søfart. Afkastet var det til fredstid. afgørende, og enhver stod sig selv og sin For det andet skulle alle de krigsføren - tegnebog nærmest. 9 de landes indgående ladninger afregnes i disse landes valuta, men kurserne gik kun Kulmination og afmatning én vej, nemlig nedad. Men ikke alle sprang på vognen. Mange For det tredie nedlagde englænderne var jo godt klar over, at salget af flåden forbud mod udførsel af egne varer, pri - svarede til at skære den gren over, man mært kul. Der skulle derfor i hvert tilfæl - selv sad på. Der var jo ikke noget alter - de søges tilladelse til en udførsel, behand - nativ til søfarten i Marstal. lingen tog typisk 14 dage, og tilladelsen Jørgen Henning Stegmann havde ud- gjaldt kun i en måned, så der var mange nyttet tidens spekulation, da han købte laster, som gik tabt i rent og skært bu- og straks efter videresolgte MAAGEN af reaukrati. Esbjerg. Til gengæld havde han beholdt De mange forhindringer kunne dog sine øvrige skibe. ikke ændre ved den kendsgerning, at ski - I 1907 havde den fem år yngre broder, bene sejlede mange penge hjem, og det Anton Stegmann, købt part i JOHANNE , var glædeligt, eftersom tiden inden krigen og i 1914 havde han sammen med sin bro - havde været præget af stilstand. I ned - der Jørgen Henning og fire andre købt gangstiden havde marstallerne imidlertid sletskonnert IRIS , men Jørgen Henning haft travlt med at sælge deres tonnage – Stegmann solgte forholdsvis hurtigt sine ofte til de rene spotpriser – så da fragt- parter, og de andre fulgte efter i 1917. Fra raterne atter steg, blev de foregående års begyndelsen ejede Anton Stegmann 56 store skibssalg pludselig en særdeles føle - hundrededele, og i 1917 kunne han kalde lig dumhed. sig eneejer af skibet. 10 IRIS blev afhændet Man skulle tro, at der var gjort nogle i 1919 og den nybyggede tremastede erfaringer, som ikke kaldte på gentagelse, sletskonnert ENERGI trådte i stedet. 11 men det var der tilsyneladende ikke. Det var ikke kun i forbindelse med

7 Sletskonnert IRIS klar til stabelafløbning den 12. marts 1914 fra Ludvig Johansens Værft. Ved siden af ses skonnert BONAVISTA , og syd for ses tremastet skonnert COCOS spanterejst på Gorm Clausens Værft.

IRIS , at de to brødre handlede skibsparter stal-flåde var blevet samlet i tak - indbyrdes. Det skete også i forbindelse ket være krigstidens økonomisk gunstige med den nybyggede sletskonnert FUL- vilkår for skibsfarten. 13 TON , som Jørgen Henning Stegmann fra I 1918 blev Jørgen Henning Stegmanns juni 1915 ejede 15/100 af. Det gjorde han flåde reduceret til to skibe, nemlig MARS imidlertid kun nogle få dage, hvorefter og URANUS . Både TONNI og ENIGHEDEN broderen Anton overtog 5/100 for 1500 blev solgt. TONNI til Troense, hvorfra den kr. 12 var kommet året inden, og ENIGHEDEN , Den tredie broder, Nikolaj Frederik som et halvt år inden havde fået installe - Stegmann, var som nævnt kommet i lære ret hjælpeskrue, til et partrederi i Ærøs- som mægler og havde slået sig ned i købing, der dog også omfattede den hid - Aalborg som mægler. Også han købte en tidige eneejer. 14 del skibsparter – blandt andet i Marstal- I 1920 og 1921 købte Jørgen Henning skibe, som blev udbudt til salg i krigsåre - Stegmann parter i de nybyggede slet- ne. Sletskonnert ANNE af Marstal blev skonnerter GLORY og VENUS , men nye købt i september 1916, og kun to måne - skibe i eneeje blev der ikke tale om. 15 der senere fulgte sletskonnert S. L. Det økonomiske klima omkring 1920 WEBER af Marstal. I 1917 blev tjalken var et ganske andet og ringere end krigs- ASTA af Aalborg erhvervet, men den blev årenes. Anton Stegmann havde selv ført allerede afhændet igen i 1918. Netop i sine skibe hele tiden, men Jørgen Hen- 1918 fulgte galeasen CHRISTINE af Mar- ning Stegmann havde prøvet tilværelsen stal, som Nikolaj Frederik Stegmann som skibsrederen, der levede trygt og omdøbte til JOHANNE . En hel lille Mar- godt i land med kone og børn. I begyn -

8 delsen af 1920’erne var denne livsstil betydning blev de aldrig. Verdenskrigen imidlertid ikke længere økonomisk mulig havde givet dem chancen, men efterkrigs - med kun to skibe og nogle skibsparter, så årene tog den tilbage. Jørgen Henning Jørgen Henning Stegmann måtte atter Stegmann gjorde samme erfaring, men stå til søs i den hårde Newfoundlandsfart, nåede ikke at gøre forsøg på at komme som Marstalskibene næsten havde mono - igen, da de matte år ved 1920’ernes pol på i de år, eftersom stort set ingen begyndelse var ovre. Han blev nemlig andre kunne få noget økonomisk udbytte derude, da hans skib gik ned med mand ud af denne fart. 16 og mus i januar 1926. URANUS afsejlede Begge brødre var uden tvivl tempera - Azorerne den 22. december 1925, og mentsfulde søfolk, der sejlede deres skibe siden hen hørtes aldrig noget til skibet. hårdt. Det afsløres i den kendsgerning, at Den skæbne var Jørgen Henning Steg- Jørgen Henning Stegmann i begyndelsen mann og hans besætning desværre ikke af 1920’erne – muligvis i 1923 på den ene om, for netop den vinter forsvandt nedenfor beskrevne rejse – sejlede den også CHR . H. R ASMUSSEN og GERTRUD af tomastede sletskonnert URANUS fra St. Marstal. SVALEN forliste på et klippeskær, John på Newfoundland til Lissabon i og EVA forliste i rum sø, men her blev Portugal på kun 11 dage. I 1928 brugte besætningen reddet. I lang tid troede alle, Anton Stegmann 12 dage på at tilbage - at også BONAVISTA af Marstal var sporløst lægge samme strækning med tremastet forsvundet. Det var heldigvis ikke tilfæl - sletskonnert ENERGI .17 det, men det ændrer ikke ved, at New- Nikolaj og Anton Stegmann klarede sig foundlandsfarten var en farlig beskæfti - udmærket, men skibsredere af større gelse. 18

Sletskonnert URANUS som ny i Marstal Havn 1915.

9 Newfoundlandsfart i 1923 Der findes ingen beretning eller redegø- relse om URANUS ’ forlis, men Aksel Steg- mann (1908-2002), ældste søn af Jørgen Henning Stegmann, blev efter konfirma - tionen mønstret som kok og ungmand på URANUS , hvor hans far var skipper, og han fortæller:

»Jeg blev konfirmeret i Marstal Kirke 4. marts 1923 fra mellemskolen. Kom om- bord i d. 8. marts, skibet lossede en kullast fra Dysart i Skotland. Efter udlosning sejlede vi skibet til for reparation, blandt andet nyt stort dækshus, med Kabys, malerskab og w.c. indbygget. Efter at have været på bedding for bundsmøring og eftersyn af bunden, ror m.v. hos Ring-Andersen, afsejlede vi med fem mands besætning, omkring 1. april til Rønneby ved Sverige, for at laste træ til Vestmanøerne, Island. Ottomine og Jørgen Henning Stegmann Lastningen tog ca. 3 uger, da trælast den med deres fem børn: Aksel står yderst til gang blev omhyggeligt stuvet, både i lasten venstre. De andre er Ragnhild, Erna, Karl og på dækket. Vi kunne laste 56 st[ander], Otto og Anna. Senere kom Karen til. hvilket var meget for så lille et skib på 99 bruttotons. kom i havn samtidig med en kraftig storm Der lå 17 danske sejlskibe i Rønneby fra sydøst. Vi fik lodsen ombord ved ind - Red, vi var den sidste der afsejlede. Da vi sejlingen til havnen, som den gang bestod for en fin stille brise passerede Køben- af en mole og den lige klippe mod ca. havn, lå både 5 m[astet] bark KØBENHAVN nord. Da vi var inden for molen smed vi og 4 m[astet] bark VIKING , den sidste til - begge ankre og drev med agterskibet mod hørte D.F.D.S., de Forenede, oplagte i hav - land, hvor vi fiskede en moring op og fik nen. fortøjet. Kæden fra moringen var fastgjort Efter et par dages sejlads løb vi forbi i land, så vi lå godt og gyngede med en stor Kristianssand og fik øje på 4-5 andre sejl - søgang indtil næste morgen, hvor vinden skibe, der styrede efter Lindesnæs. Sidst på og søen havde lagt sig. dagen løb vi fra dem alle, således at de Vi langede selv trælasten ud over siden skibe på vor størrelse og større, blev sejlet og ned i nogle store pramme, hvor der stod agterud. ASTRÆA var den sidste vi passe- en mand og tog imod. Efter udlosning gra - rede og N. E. S CHMIDT , de hejsede alle vede vi selv ballast, lavasand, i en pram vi flaget og vi kippede til dem. Skipperen hos lånte. Vi var også i land og oppe på den os var selvfølgelig stolt. Sådan var det jo vulkan der for få år siden var i udbrud, med de gamle søfolk, når de kunne lure der græssede får i krateret. hinanden lidt. Først i juni afsejlede vi til New Found- Vi havde 19 døgn til Vestmanøerne og land, vi blev slæbt ud af en fiskekutter, det

10 var stille vejr, og klar af øen satte vi sejl og en eller to mand stuvede det i lasten, som skulle til at sætte topsejlene da der pludse - var blevet foret ud med barkstrimler og lig fejede en sydøstlig storm ind over os, så grangrene uden nåle i bunden af lasten. vi havde rigeligt i de faste sejl. Efter endt [lastning] afsejlede vi fra Stormen holdt i ca. 2 dage, vi sejlede St. John, engang i juli, til Lissabon, hvortil langs Grønlands kyst, hvor der langs kysten lasten var bestemt. var masser af drivis, der pakkede langs Vi havde 10 døgn i søen, anduvede fyret kysten. ved bugten og floden Tejo ved Atlanter- Vi havde kurs ca. syd til vest til New havet ved aftentid og fik straks lods om- Foundland og havde ca. 21 dages sejlads. bord. Han gav ordre til at droppe ankeret På vejen harpunerede vi en springer, en og vi lå natten over for et anker, trak lille hval. Vi slagtede den og fik spæk og samme næste morgen [og] sejlede ved noget godt kød til bøffer. Spækken kogte egen hjælp til flådehavnen, hvor vi skulle vi af til olie til at smøre blokkene med. ligge for at losse den kostbare last. Vi anløb først Carabonear og lå der i ca. Portugal havde den gang kun nogle få 8 dage. Skipperen var taget med toget til torpedobåde, gamle og udslidte. Der lå en St. John for at få fragt, hvilket vi fik fra større gammel krydser på floden, men den St. John til Lissabon med 3.400 [quintal] var udrangeret. klipfisk. Vi havde et par dage til St. John, Vi havde vagt hele dagen og natten for en dejlig stor naturhavn og ankrede i hav - at passe skib og ladning, idet der dengang nen, for senere at gå til en bro og indtage var mange fingernemme folk. vor last. Fiskene blev tørret på tagene af Efter udlosning sejlede vi ud på floden pakhusene og stablet på bærebører og eller bugten og lå til ankers ud for det vejet for derefter at blive båret ombord og gamle store Kongeslot, Estorial. Så kom

URANUS ’ besætning på sprydet.

11 der sejllægtere langs siden med salt, der besværlig rejse, imellem alle øerne, hen - blev båret ombord i store kurve, som holdsvis storm og pludselig stille vejr. mændene fra lægterne bar på hovedet og Efter 21 dages forløb løb vi ind i St. Johns smed i lasten, hvor vi havde sat et lang- havn, N.F., for sejlene, der var ellers en skibsskot op for at lasten ikke skulle for - slæbebåd der prajede os, men den gamle skubbe sig. nød at sejle skibet ind selv. Vi indtog ca. 100 tons salt og ovenpå LADY OF ST. J OHNS fra Jersey havde 36 dette ca. 100 baller kork, alt til fiskerne på dage, han havde valgt at få vestenvinden, New Foundland. Dengang enten pilkede ved at gå sydligere end vi gjorde. man fra torskestimer eller man satte kroge Vi lossede saltet til en skonnert der lå på fra små fladbundede både, kaldet dorritter siden af os, vi lå til ankers ude i havnen. (øgger i Marstalsprog). Korken gik i land, da vi senere lagde ind Vi havde fået 2 tønder rødvin til eget ved en bro, for at laste fisken. Langs brug og 200 fl. 3-stjernet Martel cognac, hovedgaden i St. Johns og nedenfor pak- der var bestilt af købmanden vi lastede for husene var der en masse træbroer der gik i St. John; der var dengang spiritusforbud ud i havnen, således at der kunne ligge i U.S.A. og Canada og dermed også på skibe på begge siden af broen. N.F., men fiskerne hentede spiritus, mest Omkring oktober var vi tillastet og af- rom, fra de to små franske øer syd for N.F., gik til Oporto. Efter ca. 1 døgns sejlads St. Micael og St. Piere. med fin vestlig vind, begyndte det at blæse Ved en stor midsommerfest, da vi første op og vi havde en storm resten af vejen, gang var der, var der mange fulde menne - men førte alle sejl også gaffeltopsejl og sker, de lavede selv spiritus af en slags overstagsejl imellem masterne. 1 blåbær som de plukkede i højderne uden - Skibet løb i to etmål en fart af 11 /2 knob for St. Johns. og vor gennemsnitsfart var over 9 mils Rejsen over til St. John tog de sædvan- fart. Søen var meget høj, men selv de høje - lige 21 dage, som vi brugte på de lange rej - ste bølger løb vi fra, men det var spænd - ser. Vi afsejlede samtidig med en bram - ende at se når bølgen rejste sig agten for sejlsskonnert LADY OF ST. J OHNS , hjemme - os. Skibsjollen, der ellers hang i daviderne hørende på Jersey. Vi hjalp hinanden med agter, stod på agterlugen, ellers kunne den ankrene, idet kættingerne fra begge ankre let blive bordfyldt, havde den hængt agter. var tørnet omkring hinanden, så vi måtte Det niende døgn sent på eftermiddagen sjækle ud for at få dem klaret op, så vi anduvede vi Lekseus, Atlanterhavs hav - kunne hive vore ankre hjem, satte fulde nen udenfor Rio Duro floden. Vi lå natten sejl og gled ud af flodmundingen ved over for små sejl og ved daggry sejlede Estorial. vi ind i havnen efter anvisning af lodsen, LADY OF ST. J OHNS gled samtidig med der på grund af den høje sø ikke kunne os, men han satte alle sine sejl, bramsejl og komme ombord. Vi passerede havne- gaffeltopsejlet på stormasten. Da vi kom ud molen, men med korkfendere langs siden, i Atlanten med kurs vestover, var der en da vi af strømmen blev sat imod styrbord kolossal sø og modvind. »Ladyen« så vi mole, kom godt ind i læ af søen og smed tog alle sin oversejl, det var vi fri for og det ene anker, fik lodsen ombord, han kunde holde kurs sydvest til vest for faste havde bestilt slæbebåd, der kom omkring sejl. middag, lå langs siden og stak en meget Vi var ude ved Azorernes første Ø St. tyk græstrosse ombord, fastgjorde samme Maria efter 3 dages forløb, der er ca. 600 til pallestøtten og omkring fokkemasten. sømil derud. Derefter havde vi en meget Vi hev ankeret og så blev vi slæbt med stor

12 fart ind i havnen og over baren ved floden, af lavvande. Vi lå for det ene anker og alt gik fint. Vi fik så havnelodsen ombord straks næste morgen kom lodsen ombord og blev så slæbt op til Oporto og ankrede og tog os i havn, vi sejlede selv ind, der foran den store dobbeltbro der går over løber en flod ud i søen, men løbet er smalt. Durofloden. Det var en lille hyggelig by, men kajen Vi lå på siden af 3 m/sk. ARIETIS , capt. var et pladder, idet de store dampdrevne H. Rasmussen, (Hans Møller, kaldet) ind - lastbiler, der kom med clayen, gik dybt i til vi skulle losses. 4 dage efter ankom en sølet med deres forhjul uden gummi. stor flot, helt ny, New Foundlands-skon - Der var et ophuggerværft, hvor de op- nert også med fisk. Styrmanden hed huggede søsterskibet til den tyske krydser Rueløkke og var fra Rudkøbing, men gift EMDEN og et stort træskib, teak på jern- og bosat på N.F., hans far var skipper på 3 spant, blev hugget op. Træskibet skulle m. bramsejl-skonnert LEIF af Rudkøbing. være søsterskibet til 3 m/fuldskib SOBRAON New Foundlænderen havde haft 13 dage på ca. 3000 tons. over fra Harbor Grace og LEIF 36 dage, Vi afsejlede mit i december måned, der han havde svigerdatteren og et barnebarn var en fin sydvestlig vind, som tiltog i styr - med til Rudkøbing. Skibet nåede aldrig ke, så vi løb en god fart. Da vi kom ud i hjem, men blev sejlet ned af et engelsk Den engelske Kanal, kunne vi føre en fuldskib ud for Lindesnæs i Norge, de om- smakke i hver side og så løb skibet fart. kom alle på nær matrosen, der kom op på Skipperen turde kun lade matrosen og fuldskibets anker. Den engelske kaptain kokken, det var mig, og sig selv styre, da vi blev senere fyret, anklaget for dårligt sø- havde den bedste føling med roret; idet mandskab. skipperen var bange for at sejlene skulle Vi lå ca. 3 uger i Oporto og tog ballast bomme over ved en forkert drejning af ind til rejsen hjemover. Vi var fragtet med roret. »Kina Klid« porcelænsjord til Kirkaldy i Vi havde en god dag igennem Kanalen, Skotland. Vor lille sorte kat som vi havde men da vi var på højde med Doggerbanke fået på N.F. fra 3/m. sk. ASTRÆA , forsvandt fyrskib begyndte vejret at forandre sig, det fra os, den havde vist nok fundet en anden blæste en storm, til tider orkanagtig og vi kat af modsat køn og løb i land. lå for et klodsrebet storsejl og fok, skibet Sidst i, eller midt i november, afsejlede avancerede ca. 3. sømil, men ville ikke vi til Teignmouth i Den engelske Kanal for rundt Flambourghed. Vi stod så ind efter at laste porcelænsjorden Grimsby og kastede ankeret, fik klaret op, Jeg husker ikke hvor mange dage, men tørt tøj på, fik varme på i logaret, kakkel - jeg tror vi gjorde rejsen på 8 dage. Den 27. ovnen lå altid i kuldørken under sejlads. novbr. havde vi en stor damper ca. 5000- Der lå vi næste dag over, så klarede vejret tons forude, han var i ballast, efter ca. 2 op, vi lettede og stod til søs igen og fulgte timers forløb rendte vi forbi ham og ca. 2 kysten op efter Flambourghed, men så timer senere var han ikke at se. Først om kom stormen igen og der lå vi så til havs, eftermiddagen kom han igen, vi lå ud for med storm og orkan og snebyger og holdt Ushant fyr og det var flovet til næsten stil - juleaften den 24. dec. 1923. Om morgenen le vejr, da strøg han forbi os. Da vi kom blev jeg purret ud for at hjælpe med at ind i læ af Lands End, havde vi en fin sejl - gøre storsejlet fast, forsejlene var fast, så lå ads langs kysten til Teignmouth, skibet løb vi igen med skonnertsejl og fok. stærkt. Vi kom til vor lasteplads om efter - Julemaden bestod af kogt lax i dåser, det middagen, lodsen kom roende ud i en lille var det eneste jeg kunne lave i den høje sø, jolle, men kunne ikke tage os ind på grund trods det at skibet lå godt i søen, med roret

13 Besætningen på URANUS – i Ærøskøbing Havn. surret til læsiden. Efter laxen fik vi risen- gaden og vor skipper betalte rejsen for os grød med en mandel og matrosen vandt alle, så det var en stor dag. gevinsten en flaske fin portvin. Efter at have udlosset, sejlede vi en efter - Tredie juledag kom vi ind til Kirkaldy, middag det korte stykke til Dysart, for at da var det flovet, vi nåede ind om morge - laste kul til Ærøskøbing. Vi måtte stå på nen lige som dokporten skulle lukke, før bunden om natten, idet vandet var faldet ebben. og dokken lukket, så vi hang opad bol - Vi lossede lasten og fabrikken forærede værket. Næste morgen kom vi ind i dok - os en stor kurv m/fajance, tallerkner og ken og begyndte at laste. Det foregik med engelske krus. Vi var en dag, alle fem små tohjulede vogne, en kusk til to vogne mand, i Methil med sporvognen på indkøb med en hest for hver vogn. Skipperen og hos købmand Alfred Hansen der var fra jeg fik tilbud om at se minen og vi gik ned Ærøskøbing. Han var fætter til købmand med elevatoren, 300 fod, kl. 10 aften og Reventlow i Marstal og i slægt med min kørte med et tomt vogntog langt ud i mor. Alf. Hansen drev fire forretninger i minen, det var meget interessant. Vi over - Skotland med alt i søekvipering og talte en værede en sprængning, som de brugte det fem, seks sprog. Han gik altid med hat på i den gang. Kl. 2 morgen kom vi op igen, forretningen, talte dansk med os, engelsk til med et skiftehold. sin søn Bob, der svarede på dansk, og det Vi lå ca. 8 dage og afsejlede så til Dan- var flydende uden accent, trods det han mark. Vi havde to døgn til Skagen, men fik aldrig havde været i Danmark. nordøstlig storm og blev slået op under Vi købte tøj, gummistøvler og meget Lindesnæs i Norge. To dage efter fik vi andet og havde en god fridag. Alf. H. bød landkending ved Løkken, vejret blev fint på te og kager, han ejede et konditori i og vi stod op efter Skagen. ELISABETH af

14 Marstal havde fået den sidste lods, men Anton Stegmanns skonnert ENERGI sejle - lodsdamperen tilbød at slæbe os ind til de i lighed med URANUS på Newfound- Skagen, idet isen lå langt ud i Nordsøen. Vi land i 1920’erne. Lars Aage Larsen, der kom i havn samme aften og da skipperen blev født i Fakse Ladeplads i 1907, fik kom ombord på lodsdamperen for at hyre om bord, og han fortæller: betale for bugseringen, var det hans fætter, lodskaptain Mogensen, der havde slæbt os »Den 28. marts 1923 var vi fire Mand, der ind. De havde ikke set hinanden siden ung - fik Hyre med 3m. Skonnert ENERGI af dommen, idet Mogensen var fra Faaborg, Marstal. Det drejede sig om følgende: En så de fik en aften ud af det. Styrmand, to Letmatroser, og jeg selv som Vi afriggede og tog hjem nogle dage Kok og Ungmand. Jeg blev anmodet om at senere, jeg stod stadig hyret, idet skibet indfinde mig i Marstal to Dage før de øv- skulle hentes, når det var tøvejr, men det rige, for at deltage i Modtagelsen og bort - varede længe det år før vi kom til Ærøs- stuve Provianten. Hovedparten blev an- købing. bragt på Hylder i et stort Rum i Agter- Rejsen var slut. enden, der var på Gulvet dér også Plads til Hyren var dengang kr. 25,00 om måne - to store Træfade (Tønder), der indeholdt den, men da jeg blev god til at bage rug - saltmad. Den ene amerikansk oksekød brød steg den til kr. 30,-, så jeg var en hol - (populært kaldet »Indianerrøv«). Den an- den mand da jeg afmønstrede. «19 den indeholdt saltet »Soflæsk«. Desuden

Tremastet sletskonnert ENERGI på prøvetur ud for Marstal, juni 1929 efter motorinstalla - tion.

15 en lille Tønde, til Brug for Skipper og Styrmand, med almindeligt fint saltet Flæsk i modsætning til vort »Bævre- flæsk«. Desuden et Bundt Klipfisk, der på grund af Lugten blev anbragt forude på en Krog, der var skruet i Pallestøtten bag Skottet til vort Lukaf. Så vi fik Lejlighed til at blive fortrolig med Atmosfæren – vi skulde jo hente en hel Last heraf i La- brador. Under Klargøring af Skibet fik jeg Kosten og tilbragte Aftenen i Familiens Skød. I Skipperfamilien var der seks Børn. Først to Piger, nemlig Marie (kaldet »Mimi«), hun var ca. 1 Aar yngre end jeg. Dernæst Kirsten, der var født d. 5/4-1910. Anton Wilhelm Stegmann (f. 1879) og Herefter de fire Drenge: Kristian, Anton, hustru Gertrud Kristiane, født Boye (f. Niels og Knud. De to førstnævnte var 1887) om bord på ENERGI . Tvillinger, født d. 6/10-1913. Niels og Knud var født henholdsvis d. 11/10-1914 gode og trofaste Livsledsager gennem og 4/7-1918. Jeg mindes tydeligt Kirsten næsten 53 Aar. Jeg mistede hende, da hun som en stor pæn og rar Pige med en tyk afgik ved Døden den 14. Dec. 1986 efter en Fletning og rød Nakkesløjfe, men anede alvorlig Operation på Bispebjerg Hospi- selvfølgelig ikke, at hun skulde blive min tal. Af Søskendeflokken lever i dag kun

Besætningsmedlemmer på dækket af ENERGI .

16 Niels, der bor i Nykøbing Falster sammen ad Bolværket. Skipperen benyttede Lejlig- med Hustruen Gudrun (»Gulle«). Der er heden til at få den udvendige Skibsside og to voksne Børn i deres Ægteskab. Jeg ple - Bund skruppet ren for »Langhalse« og jer stadig Samkvem med Niels og Gulle. andet Kryb, der havde bidt sig fast under ENERGI , som jeg da skulde på Langfart Vandlinien. Området her var rigt på vilde med var et Sejlskib. Først på et senere tids - Kaniner, så vi fik mere end nok af denne punkt, da den traditionelle New Found- Ret, men de var billige og strakte Provian- landsfart hørte op, fik den installeret Hjæl- ten, som vi havde med hjemmefra. Herfra pemotor, som var nødvendig i Nord- og gik vi ballastet til Cadiz i Spanien for at Østersøfarten. Ved Afgangen dengang fra laste Salt til New Foundland og Labrador. Marstal var der mange Gæster om Bord Vi kom vel til Cadiz, hvor vi lå til Ankers for [at] tage Afsked. De fulgte med os et ude i Bugten under hele Opholdet sam - Stykke Vej og blev så bragt tilbage med men med en anden 3m. Skonnert JOHN fra Lodsbåden, der havde slæbt os ud. Vort Rønne. Først lossede vi Ballasten, der første Mål var Frederiksstad i Oslofjor- bestod af Småsten og Grus. Derefter skul - den. Her skulde vi laste Træ til Bridfort i de Lastrummet spules rent. Da Rummet England. En lille Havn, der ikke havde var tørt begyndte Lastningen af Salt. Det Dokporte. Da der var megen Forskel på var i store Pramme, der blev slæbt ud til Vandstandshøjden under Ebbe og Flod, vor Skibsside. Der blev lagt to Løbebroer måtte vi ved ankomsten hertil vente uden - fra Prammen til vor Lugekarm. En ende - for til Højvande, for at kunne sejle ind. løs Række af Mænd og Kvinder bar Saltet Ved Ebbetid var Havnen tømt for Vand og i Kurve på Hovedet og tippede det ned i Skibet stod tørt på Kølen og lænede sig op vort Lastrum. Det så håbløst og primitivt

Besætningen om bord på ENERGI . Anton Stegmann ses forrest til venstre.

17 ud. Der var også Folk i Lasten til at lempe meraterne mødt op og ytrede Forundring det fra Lugen ud i Skibssiderne. Vi benyt - over min pludselige Forsvinding. Jeg men- tede enhver Lejlighed, mens vi lå her til te nu, at gåden om Landhajerne, som min at tage et forfriskende Bad og en lille Far havde advaret mig mod, nu var løst, og Svømmetur. Vi blev dog hurtigt klar over, at Advarslen var overflødig. Jeg husker at det var klogt at holde sig i Nærheden af ikke, hvor længe vi var undervejs over Faldrebstrappen på Grund af Hajernes Atlanterhavet. Turen forløb uden større Nærværelse. De dukkede frem alle vegne, Begivenheder med skiftende Vejr: »Storm antagelig tiltrukket af Skibsfarten fra og Stille«. Vi lossede Lasten på to Steder. Atlanterhavet til Middelhavet. Cadiz lå Først anløb vi »Buffet Harbour«, og der - ikke så fjernt fra Gibraltarstrædet. Der næst »Skt. John«. Derfra sejlede vi til blev kastet meget spiseligt Affald overbord »Salmon Bight« i Labrador, hvor vi lå op- fra de store Skibe. ankret i Bugten under hele vort Ophold. Jeg husker, at jeg i et Brev hjem fra Der var ingen egentlig Bebyggelse på Cadiz beskrev disse oplevelser i drama- Stranden udover to store Træbarakker. tiske Vendinger. Svarbrev modtog jeg ved Den ene tjente som Køkkenbarak med Ankomst til Skt. John (New Foundland). Beboelse for Husholdersken Mary. En Heri bemærkede min Far, at han forstod, moden og myndig »Dame«. Her indtog at det ikke var så rart med alle disse Hajer, Fiskerne også deres Måltider ved et stort men pas mere på Landhajerne. Hvad det Bord med Bænke. Den anden Barak inde - så var for nogle Væsener, han talte om, holdt et stort Køjerum til alle Fiskerne. De havde jeg i hvert fald ikke noget Kendskab kom kun derop i Torskesæsonen og med - til fra Naturhistorien i min Skoletid. Jeg bragte selv alle Fornødenheder, fra New vidste, at min Far havde det med at tale i Foundland. Udover Barakkerne havde de Gåder. Jeg granskede så i mine Erindring også otte Motorbåde med ombord i deres fra opholdet i Cadix. Jeg kom i Tanker om, egen Skonnert, som lå opankret i Bugten at de voksne Kammerater en Aften havde ved vor Ankomst. De sejlede alle ud om taget mig med i Land for at se på Byen. Vi Morgenen, to Mand i hver Båd og pilkede havnede på et Bordel. Det lignede enhver Torsken på dybt Vand. Ved Middagstid anden Restauration med en mængde vendte de tilbage, dybt lastet. De gik straks Småborde, hver med to Siddepladser. i gang med at behandle Fisken. Det fore - Kunderne kunde tage Plads, hvor de gik som på Samlebånd, hver enkelt havde havde Lyst. Det var faktisk et »Skue« af sit bestemte at foretage med Kniven. For Udøvere af Jordens ældste »Håndværk«. Enden af Bordet blev Fisken ekspederet Jeg befandt mig ilde i dette Selskab, hvor ned i en stor Balje rent Vand, hvor den Pigernes Påklædning – eller mangel på blev renset for Blod og andet. Dernæst samme – udelukkende var beregnet på, at blev den lagt i Salt et Stykke Tid, inden den fremhæve deres »Ynder«. Jeg syntes, det endelig blev lagt til Tørring på Klipperne. var en Flok ækle »Duller«. De gik straks i Fiskene var dog langt fra at være tørre, gang med at »gramse« på Gæsterne, uden da vi modtog dem ombord. De fleste af dog at ænse min Nærværelse. Jeg gjorde Fiskene var end ikke fanget ved vor An- mig et Ærinde til Toiletterne og forsvandt komst, så vi lå længe på Stedet. Jeg husker diskret ud ad en Bagdør, hvorefter jeg op- kun, at vi stak til søs een af de første Dage søgte det Sted ved Havet, hvor vi efter i Oktober 1923. Lasten skulde bringes til Aftale skulde hentes igen af Båden fra Valencia i Spanien. Skibet. Jeg sad der og ventede i flere Timer, Vi mødte de første Dage en del Tåge, til Båden kom. I Mellemtiden var Kam- inden vi havde passeret det område, hvor

18 Golfstrømmen og Polarstrømmen mødes. 6. Jf. Samling af registrerede Anmeldelser til Re- 1 deriregistret , årgang 1917, nr. 421. Rigsarkivet. Jeg vil tro, at Rejsen varede 1 /2 Måned. Efter at have losset Fisken gik vi ballastet 1494. Skibsregistrator. Skibs-, skøde- og pante - brevsprotokol 1916-1917, s. 689 (det oplyses i til Setubal, nær Lissabon, hvor vi tilbragte protokollen, at skibet er registreret som udslet - Julen, for at laste Salt til Nørresundby. Da tet af det danske skibsregister i bd. 17, f. 187, vi efter en hurtig Rejse nåede Thyborøn, men salgsprisen fremgår ikke). erfarede vi, at Limfjorden var tilfrosset, 7, Albert E. Boyes erindringer. 246A1, bind 3, s. hvorfor Skibet blev oplagt i Thyborøn. Vi 217ff (Marstal Søfartsmuseum). Søfartsmuseets skibsarkiv: H. B. L INNEMANN . blev afmønstret d. 19/1-1924 og rejste hjem 8. Albert E. Boyes erindringer. 246A1, bind 2, s. – hver til sit. Mine Forældre var rejst til 209-223 (Marstal Søfartsmuseum). Svendborg, hvor jeg mødtes med dem hos 9. Mikkel Kühl: »Marstallerne solgte væk. Mar- Morbror Lars og Tante Anna. Vi havde stals handelsflåde 1914-1918«; i: Erik Gøbel (red.): Maritim Kontakt 26 , København 2004, s. været borte med ENERGI i knapt 10 75-92. Måneder. Min Hyre var 55 Kr. pr. Måned 10. Jf. Samling af registrerede Anmeldelser til Re- og jeg havde 500 Kr. i Afregning, så der deriregistret , årgang 1914, nr. 213 og årgang blev Råd til et sæt nyt gråt Tøj fra »Mage- 1917, nr. 241. Rigsarkivet. 1494. Skibsregistrator. lund« .« 20 Skibs, skøde- og pantebrevsprotokol 1913-1915, s. 500,516f. 11. Jf. Samling af registrerede Anmeldelser til Re- 21 ENERGI blev solgt i 1939, da Newfound- deriregistret , årgang 1919, nr. 209. landsfarten for længst var kulmineret, om 12. Rigsarkivet. 1494. Skibsregistrator. Skibs-, skø- end ikke helt ophørt. Denne nichesejlads de- og pantebrevsprotokol 1915-1916, s. 315f, gav et udkomme til mange Marstal-fami - 323, 325. Samling af registrerede Anmeldelser til Re- lier, og skipperen var ofte også ejer af en 13. Jf. deriregistret , årgang 1917, nr. 712 og årgang større eller mindre part af skibet. Der er 1918, nr. 582. Søfartsmuseets skibsarkiv: ANNE utallige eksempler på disse små Marstal- 14, CHRISTINE 09, S. L. W EBER . rederier i sejlskibstidens sidste år, og 14. Jf. Samling af registrerede Anmeldelser til Re- brødrene Stegmanns eksempel er bare et deriregistret , årgang 1918, nr. 288, 306, 774. af dem. 15. Jf. Søfartsmuseets skibsarkiv: GLORY 02 og VENUS 06. 16. Ole Mortensøn: Sejlskibssøfolk – fra Det syd - Henvisninger: fynske Øhav , Rudkøbing 1987, s. 175. 1. Navigatørernes Bog. Den danske Handelsflaa- 17. Kaj Lund og F. Holm-Petersen: Svanesang. des Befalingsmænd , København 1938, s. 682 De sidste storsejleres Saga , København 1956, s. (under navnet: Anton Wilhelm Stegmann). 134. 2. Familieoplysninger er fundet på www.marstalle - 18. Jf. Søfartsmuseets skibsarkiv: URANUS 01. De re.dk og i folketællingen 1906. øvrige omkomne besætningsmedlemmer var: 3. Jf. Samling af registrerede Anmeldelser til Re- styrmand Boye Rasmussen, Marstal, letmatros deriregistret , årgang 1907, nr. 192. Takserings- Jarle Christensen, Flynder, letmatros A. Eigil sum og forsikring fremgår af Søassurancefor- Andersen. Om Newfoundlandsfartens øvrige eningen »Ærø«s arkiv 135A19-1: årsregnskab ofre se: Frits A. Kristensen: Gudsgave. En Mar- 1908 (Marstal Søfartsmuseum). Rigsarkivet. stallers oplevelser på land og til søs i drenge- og 1494. Skibsregistrator. Skibs, skøde- og pante - ungdomsårene , Marstal 1987, s. 8-13. brevsprotokol 1906-1907, s. 823-826. 19. Beretning af Aksel Stegmann, dat. 2. november 4. Jf. Samling af registrerede Anmeldelser til Rederi- 1984; i: Marstal Søfartsmuseums arkiv. 0264 registret , årgang 1915, nr. 223. Søfartsmuseets A64. skibsarkiv: URANUS 01. 20. Jeg takker Ole Stegmann, , for at have 5. Jf. Samling af registrerede Anmeldelser til Re- stillet Lars Aage Larsens beretning til rådig- deriregistret , årgang 1916, nr. 632 og årgang hed. 1917, nr. 249 og 250. 21. Jf. Søfartsmuseets skibsarkiv: ENERGI 01.

19 Et anderledes sommerjob i Thule på Grønland

Af CHRISTIAN HEY MORTENSEN

Efter lidt resultatløs jobsøgning havde vestation, den har ikke nogen fast statio - jeg indstillet mig på at holde sommerferie nerede fly, men råder til gengæld over en hjemme i henholdsvis Marstal og på slæbebåd og en trossebåd. Den militære Fanø. I begyndelsen af juli fik jeg imidler - opgave for basen er driften af Thule rada - tid via min bror, som arbejder i Sdr. ren og Detachment 3, en jordstation, som Strømfjord, en henvendelse fra Green- kontrollerer og overvåger satellitter, end - land Contrators om hvorvidt jeg med videre fungerer flyvestationen mellem- kort varsel kunne tage til Thule og sejle landingsstation for militærfly. som bådfører om bord på basens slæbe - Thule ligger højt mod nord på 76°32’ båd. Greenland Contrators er det dansk nord og 68°50’ vest ca. 1.524 km fra nord - grønlandske firma som driver de civile polen, havnen i Thule er således kun isfri funktioner på det amerikanske flyve - fra slutningen af juni til september og er våbens base i Thule oppe i Nordvest- samtidig verdens nordligste dybvands - grønland. Basen har ca. 470 civile medar - havn. Udover at Thule ligger højt mod bejdere fra Danmark og Grønland samt nord i Grønland og huser en amerikansk ca. 200 amerikanere, hovedsageligt mili - base var mit kendskab til basen begræn - tært personel. Thule er en lidt speciel fly - set, jeg har dog tidligere været på ferie

Produkttankeren og containerskibet i Thule.

20 nogle gange i Sdr. Strømfjord og jeg be- stærkede containerskib. Efter at det var tænkte mig kun et minuts tid inden jeg kommet langs kaj var det meningen at sagde jeg til jobtilbuddet fra GC. Knap en tankskibet skulle ind og agterfortøjes ca. uge efter sad jeg i et fly på vej til Thule og 60 meter fra kajen med begge ankre ude efter ca. 5 timers flyvning direkte fra Kø- og 7 trosser ind til kaj. Jeg sejlede trosse - benhavns Lufthavn landede vi i Thule, båden og vi skulle slæbe skibets trosser hvor os new commers blev modtaget af indtil kajen. Vejret var imidlertid temme - en medarbejder fra GC’s personaleafde - lig dårligt, det blæste op til 50 knobs fra- ling. Resten af dagen gik med introduk- landsvind, som gjorde at tankskibet fik tion til arbejdspladsen, basen og hvilke vinden tværs når det var ved at være i regler, der gælder for opholdet i Thule. position, hvilket gjorde at slæberen ikke Hen på eftermiddagen blev jeg hentet af kunne holde skibet i position. Opera- »havnechefen«, Torben som viste mig tionen blev udsat nogle timer, hvorefter havnen og de 2 forskellige både som jeg vi på ny forsøgte at få tankeren i position, skulle sejle med. men vi måtte give op igen. Ved 18 tiden Næste dags formiddag var jeg ude at var det meningen at vi skulle gøre et nyt sejle med den mindste af bådene, en 25 forsøg, men det blev opgivet på forhånd. fods Boston Whaler, der benyttes som Mandag morgen var vinden løjet af og trosse- og shorebåd. Torsdag eftermiddag det var næsten vindstille med silende fik vi søsat slæbebåden som lå på land og regn. Ved 7 tiden var vi på plads med fik afprøvet motorerne, der var blevet begge både og fik tankskibet ind og for - overhalet sidste vinter. Efter en kort tøjet, efterfølgende slæbte vi losseslan - prøvetur lagde vi til kaj og fik gjort båden gerne ud til skibet. Resten af dagen havde søklar. Fredag eftermiddag var jeg ude at jeg vagten sammen med mekanikeren sejle selv for første gang med slæberen, Henning, som var ansvarlig for vedlige - for at jeg kunne øve mig i at sejle med holdelsen af bådene. Vi havde vagten fra den. Jeg havde aldrig tidligere sejlet med kl. 06.00 til 18.00 og den anden besætning en slæber, så det var bestemt en udfor - havde vagten om aftenen og natten. dring jeg havde påtaget mig. Vi var 2 Vi var standby under hele tankskibso - mand om bord på slæberen, en bådfører perationen, dels skulle vi fungere som og en maskinmester. Slæbebåden er en 71 shorebåd til og fra tankskibet og dels fods amerikansk pramskubber med 2 skulle vi være klar til at skubbe isskosser motorer på tilsammen 2.000 hk, samt et væk fra cargoslangerne. I området om- pæletræk på ca. 18 tons. kring Thule findes 3 isbræer, hvilket gør Vores opgave var at bistå de amerikan - at der normalt er mange isbjerge og is- ske skibe som anløb havnen i Thule med skosser i farvandet, imidlertid havde vi forsyninger og brændstof til basen. Søn- haft flere dage med fravandsvind førend dag formiddag den 23. juli ankom et ame - skibene ankom. Vi var derfor kun ude at rikansk containerskib og en gammel ame - skubbe is en enkelt gang. Endvidere skul - rikansk produkttanker på godt 40.000 le vi være klar til at etablere en flydes - tons ledsaget af en canadisk isbryder. pærring rundt omkring skibet i tilfælde af Containerskibet var et civilt handelsskib, et olieudslip. Det sidste slap vi heldigvis hvorimod tankskibet var et marinefartøj for, inden skibene ankom, havde vi af- fra US Military Sealift Command. Alle os holdt øvelse med flydespærringen og 4 som skulle bemande basens 2 både var udlagt ca. 600 meter flydespærring i hav - mødt på havnen, vi sejlede ud med slæbe - nen. ren for at tage imod og assistere det isfor - Vi havde ca. 5 til 6 ture ud til tank-

21 skibet på dagvagten, primært med trosse - bejdere på basen, såvel danskere som båden, men hvis der var mange som skul - amerikanere. Vi sejlede tæt på isbjerge og le sejles frem og tilbage brugte vi slæbe - sejlede over til Dundas, Knud Rasmus- ren. Desuden havde vi en tur ud til isbry - sens gamle handelsstation, som i dag deren, som lå for anker udenfor havnen, ligger øde hen, nogle af husene benyttes med spareparts til skibets helikopter. til sommerhuse for basens medarbejdere. Torsdag morgen var tankskibet færdiglos - Desuden sejlede vi rundt om Dundas set og klar til at sejle, vi var standby med fjeldet, et godt 200 meter højt og meget begge både, men skibet kom fint af sted karakteristisk fjeld. Det var første gang uden vores hjælp. Alt imens fortsatte jeg prøvede at sejle med passagerer og losningen og lastningen af containerski - det var en positiv og sjov oplevelse og bet, sammenlignet med en effektiv con- gjorde at jeg også fik lejlighed til at snak - tainerterminal i den mere civiliserede ke med nogle af amerikanerne på basen. verden tog det noget længere tid, men Min sidste opgave i Thule var at assi - forholdene i Thule er også noget ander- stere containerskibet M/V AMERICAN ledes. Dels foregik arbejdet med skibets TERN ved afgang. Vi fik en trosse om egne kraner og dels havde vi kun 4 sætte - bord fra skibets poopdæk i bagbord side vogne til at køre containerne op til basen. og slæbte alt var slæberen kunne. Udover forsyninger til basen, skulle der Efter at slæberen var vel fortøjet havde lastes godt 90 containere og flat racks, pri - jeg fri resten af dagen. mært med gamle og udrangerede køre - Næste dag ved middagstid fløj jeg hjem tøjer, som skulle til USA. via Sdr. Strømfjord, hvor jeg lige nåede et I weekenden var det fint vejr med familiebesøg hos min bror og svigerinde, solen højt på himlen, og der var planlagt efter 3 spændende og udfordrende uger i 4 tursejladser, med slæberen, for medar - Thule.

AMERICAN TERN ved afgang.

22 Dansk søfart

Af ERIK B. K ROMANN

Fotoet herunder af HYDRA viser coaster den kategori. Politikerne sætter sig be- på vej ud af sit rette element ved ophug - kvemt til-bage i den ansvarsforflygtigen - gerværft Fornæs, Grenaa eller en anden de stol og udytrer at man ikke igen vil ind titel: »Fremdriftsskruen på Dansk coaster - i et skattecirkus som i trusserederiernes fart løftes ud af vandet«, der er forudsæt - tid. Med andre ord, de er forstokkede i en ning for sejladsen. Coasteren HYDRUS af fortidsforestilling som en skare tresserge - Aalborg, bygget Mandal, Norge 1969 på nerations blomsterflok. Hvis de folke - 1450 tdw ex. ANNE C af Marstal, ses her valgte og deres vejledere (embedsmænd) på vej på himmelflugt. Fotoet illustrerer på Tinge ville ofre et par øjeblikke på de også politikernes virkelighedsflugt fra ny (ja ny er de efterhånden langt fra) for - problematikken om den mindre skibsfart slag fra branchen ville de vide, at der er og dens finansieringsproblemer, hvilket tale om seriøse forslag, som man ikke afspejles i denne flådes antal og alder, der blot kan værfe fra sig med arrogante står i skærende grelt misforhold til sam - håndbevægelser. Forhåbentlig vågner menlignelige lande som Tyskland og M/K-politikere op af deres slummer. Holland, der har megen og ny tonnage i Og apropos dette, så var Danmark som

Foto: Erling Hansen. Grenaa.

23 søfartsnation tættere på befolkningens og Køb af det ene Fartøj efter det andet, ja bevidsthed før i tiden, selvom man ikke endog lader bygge ikke saa faa Skibe i kan fornægte at de store rederier sætter Udlandet. præg på nutidsdanskerens almenviden, Siden Nytaar er der til Marstal anskaffet, men den såkaldte mindre skibsfart har dels nybygget, dels tilkøbt: det sværere med gennemslagskraften. Søfarten har ændret sig radikalt, som så Fra Sverige 3 Skibe, i alt 470 Tons, og hvor - meget andet, over årene. For 100 år siden af det ene er en Dampskonnert. var søfart tæt på borgeren i alle de mange Fra Hamborg 1 Staalskib på 300 Tons. danske havnebyer. Der var losse- og laste - aktivitet i havnene, og i mange byer var Fra Norge 1 3m. Skonnert paa 250 Tons, der skibsbyggeri. Der var fri adgang til der løb af Stablen forr. Tirsdag, fik Navnet havneområderne, det var før der blev sat »Thyra« og skal føres af P. Rasmussen, underlige pigtrådsspærreterrorhegn op. Marstal. Dengang var der en aktivitet i Marstal af Fra Indlandet 8 Skibe med i alt 640 Tons. så store dimensioner, at det kan være vanskeligt at fatte og begribe i dag. Under Bygning og bestilte: Eksempelvis skriver »Dansk Søfarts- I Marstal 8 Skibe paa 980 Tons tidende« d. 26. april 1900: I 1 do. – 150 – I Faxe 1 do. – 150 – At Handelsflaaden bliver forøget betyde - I Rudkjøbing 2 do. – 210 – ligt er en Selvfølge, og navnlig gælder da I Faaborg 1 do. – 50 – dette for Marstal, hvor man i videste I Norge 2 do. hver paa 250 Tons. udstrækning søger at benytte de for Tiden værende gunstige Chancer ved Nybygning Hvoraf de fleste ere 3mastede Skibe.

M/S TOBACCO STAR fotograferet af i Caribien, Coasteren var tidligere hjemmehørende i Marstal i to omgange, først som KIM og siden som TINA STAR . Som så mange andre gamle danske coastere har den endt sine dage i caribiske farvande. Foto: Jens Chr. Møller.

24 Tremastet bramsejlsskonnert THYRA ved afleveringen fra Salterød Skibsværft, Arendal 1900 til et rederi ved F. H. Andersen, Marstal. Sejleren gjorde flere hurtige rejser, således havde den 32 dage fra Rio de Janeiro til Cape Town i 1903. Skibet blev sænket af tysk ubåd 25. maj 1917 i Kanalen på rejse Aquin, Haiti bestemt til Le Havre med en ladning farvetræ.

Altså 28 skibe i alt indkøbt eller i ordrer mellem de forskellige rigningstyper: En til den marstalske handelsflåde under de tremastet skonnert kan således betyde: første knap 4 måneder i året 1900. Når en tremastet sletskonnert, en tremastet Dansk Søfartstidende skriver om skibet topsejlsskonnert, en tremastet bramsejls - indkøbt fra Norge: 1 3m. Skonnert , så skonnert, en tremastet røjlskonnert eller betyder det i dette tilfælde en barkentine. en barkentine. Dog har barker og fuld- Desværre skelner hverken bladet eller re- skibe selvstændig betegnelse i registrerin - gistreringen og dermed »Flagbogen« ikke gen.

25 Paketterne

Af JONAS PETERSEN

Paketterne er en epoke i dansk Små- flyttegods. For min mor var det en sor - skibsfarts historie, som for længst er forbi, gens dag, men for os børn var det ud til men dog værd at mindes. I året 1921 noget nyt og spændende. I. maj 1923 kom begyndte min far A. H. Petersen ( KATE - jeg så med far ud at sejle, og i 1926 byg - Petersen) en stykgodsrute mellem Svend- gede far den nye KATE på Thurø hos ski - borg og København med galeasen KATE bsbygmester Nielsen, en dejlig galease (gamle KATE ) og i 1922 flyttede vi så fra med jagtforende og rund agterende og Marstal til Svendborg. Vores slægt havde med en 60-70 HK Vølundmaskine, i da boet på Ærø, den ene generation efter gamle KATE var der kun en 25 HK Hein den anden, og vi var således de første i & Sønner, Strømmen, Randers, så det var familien, der flyttede fra øen, og jeg glem - jo en stor forandring til det bedre. I 1934 mer aldrig den forårsdag 1922, da vi sejle - købte far så BAGENKOP af Marstal, som de med KVIK til Svendborg med alt vort havde sejlet en kort tid mellem Marstal,

Den »nye« KATE i H. A. Hansen-maleri, der hænger på museets paketvæg.

26 Bagenkop og Kiel bl.a. med fisk, men LUX til Nykøbing F, PIONER til Bandholm, som nu var oplagt i Marstal. S/S SAXKØBING til Saxkøbing, LANGELAND BAGENKOP var tidligere færgen S/S ÆRØ til Rudkøbing, MARSTAL til Marstal og af Ærøskøbing og sejlede i mange år mel - FREYA til Ærøskøbing, Søby og Faaborg. lem Ærøskøbing og Svendborg. Den blev Fra København sejlede endvidere INGRID så ombygget på Svendborg Skibsværft. og LILLY til Skagen, ELISE til Sæby og Salonerne og dampmaskinen blev taget MATHILDE til Skive og . Desuden ud, kahytter blev bygget på agterdækket var der Marstalleren »Anholt-Albert- og den fik installeret en 90-110 HK sen«s Anholtrederiet i København, der Vølundmaskine. Under navnet SVEND - sejlede på bl.a. Anholt, og Aal- BORG sejlede det lille gode skib stykgods borg med ANØ , H AFNIA og EBBA . mellem København og Svendborg, hvor - DFDS havde også små dampskibe, der efter den blev solgt til A. E. Sørensen, sejlede mellem København og danske som ombyggede den til kreaturtransport, provinshavne og for bare at nævne nogle men den er så senere blevet ophugget. af dem, så var der ODENSE , F ALKEN , S ØN- Da jeg sejlede paketfart var der så godt DERJYLLAND , K OLDING for ikke at tale som ikke en kystby i Danmark, hvor der om de små nye deciderede stykgodsbåde. ikke sejlede en paket. For at begynde Ja og så var der også de store passager- og med Sjælland fra København, til Køge stykgodsbåde til Aarhus og Odense, men sejlede AGNETE , E NA til Præstø, KASTOR alt dette er en saga blot. I dag er Kvæst- til Stege, INGRID til , KALI- husbroen øde og forladt, Nyhavn er lavet FEN til Masnedsund, HANSINE til Næst- om til parkeringsplads og i Kanalen lig - ved, FALKEN til Skælskør, FREMAD til ger kun fastliggerne. Da jeg begyndte at . Til Fyn sejlede EMMA til sejle i 1923 var der desuden ca. 600 smås - , »Provinspaketten«s skibe, kibe, der sejlede bulklaster mellem dan - der tilhørte H. C. Carlsen, der stammede ske havne, men det er et kapitel for sig fra Marstal, gik til Odense, Sønderborg, selv. , og Nakskov med SVALEN og DUEN , og H. C. A NDERSEN gik PS. I museets årbog for 2005 er en artikel til Lolland-Falster. De andre paketter var »Dansk Søulykke-Statistik«, der bl.a. POLLUX til Stubbekøbing, LEDA og POL- omhandler paketten SVENDBORG .

27 Marstalsejlads på Eyrabakka

Oversættelse fra Erlingur Brynjólfsson: nem Kalmarsund, bestemmelsesstedet er Baráttan vi ∂ Fjalli ∂. Kaupfélag Árnesinga Eyrarbakki i Island. Skibsfører Stegmann 1930-1990, Selfossi 1990 af Karin Thom- kender vejen, han har været der før og sen, Húsavík, Ísland. Karin Thomsen har skriver bestemmelsesstedets navn på is- boet mange år på Island, men har trådt landsk facon i skibets logbog. Lastens sine barnesko på en anden attraktiv ø, ejer er købmand E. Thorarensen. Ærø, i familiens gård i Risemark Sejlene er sat trods lille bør og mod - vind, kun vindstyrke 2 fra sydvest. Siden Den 13. april året 1928 lægger ENERGI fra blir det stille, og der kommer tåge. Marstal til ved bryggen hos tømrerfir - ENERGI ligger med alle sejl oppe en hel maet E. Th. Ludvigsson i Kalmar og beg - dag og venter på vind. Så bliver der god ynder at laste. ENERGI er en lille 3-mastet vind, vindstyrke 4 fra syd. Om aftenen skonnert på 200 tons.. den 27. april sejler skibet tæt under land Lastningen tager 12 dage. Så er der fra ved Falsterbo fyr og ind i Øresund. havnen flyttet tømmer til lasten og dæk- Klokken fire dagen efter er Kronborg slot ket. Lodsbåden trækker ENERGI ud gen - i sigte. Så løjer vinden af, og der ankres.

Marstal havn med flagsmykkede skibe, signalflagene sat i 1930’erne. Tremastskonnert ENERGI ses bag det lille begkogehus på sydsiden af Eriksens Plads..

28 ENERGI afgår den sydengelske plads Bridport 1923, som omtalt i Lars Aage Larsens erindring i artiklen om Brødrene Stegmann. Den velsejlende skonnert, en af de hurigste i Newfoundlandsfarten, var bygget Marstal 1919 af Ludvig Johansen og forliste i Kanalen 1970 kort efter deltagelse i filmsoptagelserne til »Klabautermanden« efter bog af Aksel Sandemose.

Efter nogen venten kommer der vind fra Det synes søfolkene godt om – de lyse nordvest, og det bliver nødvendigt at vårnætter er den store fordel ved at sejle krydse i Kattegat. Klokken otte om afte - på Island, så er sigtbarheden god. Og det nen 1. maj sejler ENERGI forbi Skagen. skader ikke at have dækslast for at øge Snart sættes kursen mod nordvest. stabiliteten. 1 Skibet glider lydløst mod nord til de Denne tur går bedre end så mange an- lyse nætter, med halv vind og klart vejr og dre. Den 9. maj er Dyrhólaey og Hjør- med alle sejl oppe, sådan som sejlskibs- leifstangi i sigte. Så krydses vestpå med søfolk helst vil have det. ENERGI lægger kysten til styrbord i nordvestlig retning. sig i bølgerne og hopper ikke oven på Den 11. er ENERGI endnu øst for Eyjar. dem, som motorskibene gør. Vinden løjer af, der ankres. Om aftenen Turen er fattig på begivenheder, for det den 12. kruses havet på ny. Styrmand meste rolig vind fra nord og ikke meget Petersen letter anker og stævner mod andet at gøre end at tænde lanternerne Eyrarbakka med alle sejl oppe. om aftenen og slukke dem om morgenen. Vinden er dog stadig let, ved midnats- Besætningen tager livet med ro, vante til tid er Trídrangar (fyrtårn ved Vestmanna- langfart og tilfredse med godt vejr. Sej- øerne) i sydvest. Måske er købmanden ladsen mod nord kan tage mange uger. ved Ølfusár-broen gået op på Ingólfs- Jo længere nordpå de drager, jo læn - fjeldet for at spejde efter skibet. Om afte - gere bliver dagen og jo kortere natten. nen når solen er i vest, er det let at se sej -

29 lene i horisonten. Det funkler ikke lige - måned, og turen til England vil tage frem i de brunlige, gennemlappede og yderligere 20 dage. 2 Dog var denne tur stormpiskede sejl: ENERGI er ikke noget god, behagelig og med få uheld, som f. elegant skib. eks. var, at besætningen blev nødt til at Et døgn senere er skibet lige syd for lade skibet i stikken på ankerpladsen på Eyrarbakka. Lodsflaget bliver hejst, lod - grund af søgang, sidde i land og se skibet sen kommer, og en moterbåd trækker ski - kaste sig i brændingen og rykke i bet ind til ankerpladsen, hvor købman - kæderne. 3 Det er ikke hvem som helst, dens fortøjningstrosser er – som der står i der tager sådan et arbejde. Til det er der skibsloggen. Skibet kommer straks ind, brug for specielle mænd – og lastens ejer og behøver ikke at sløse tiden med at skulle være lidt speciel også. Ubevidst er vente på ophold mellem brådsøerne. det lille sejlskibs besætning blevet en Mændene ånder lettet op både på land og betydningsfuld allieret i slagsmålet ved om bord. Klokken syv om morgenen går Fjeldet. (side 58-61). skibsfører Stegmann i land og melder ski - 1. Samtale med Rasmus Stærke-Pedersen, havne - bet udskibningsklart. foged i Marstal Ærø Danmark, 1988. Tidligere Dog bliver der ikke losset den dag. fører og ejer af tremastskonnert PAX . Eyrarbakka-boerne får vestenvind og 2. Marstal Søfartsmuseums arkiv Marstal. ENERGI s regn og rører sig ikke før dagen efter, logbog 13.4-1.6 1928. men så lykkes det også at få hele dæk - 3. Samtale med Jens Svane, sømand, Marstal 1988. slasten på det tørre. Der fortsættes dagen efter, men så kommer Kr. Himmelfarts- Marstal på Ærø syd for Fyn var en lille dag. Fredagen tillader ikke losning, men rederiby, som levede og trivedes af søfart. lørdagen bruges godt. Søndagen holdes Derfra blev sejlet på alverdens have med hellig. Om mandagen bliver der ikke los - små 3-mastede sejlskibe som ENERGI . De set: »antagelig for megen sø på land«, fleste på omkring 150 bruttotons i stør - skriver styrmand Petersen ironisk i log - relse. Men sejlskibene måtte lidt efter lidt bogen. Tirsdag den 22. maj er det slut vige for større og maskindrevne skibe, og med at losse, og skibet begynder at tage da tog marstallere den praksis op at sejle sten om bord i ballast. Fra Eyrarbakka på havne, som ingen andre ville besejle – sejler så mange skibe bort med sten i gerne med små laster til/fra små virk - bugen, at det er forbavsende, at der er somheder. nogen tilbage i dæmningen. Der er ingen Havnen i Eyrarbakka var som skabt til varer, som skibene kan tage med. disse små skuder, og begges interesser Onsdag går på samme måde, og der- faldt nøje sammen. Marstallerne var efter går 2 dage i lediggang, hvor der ikke glade for at få last til Island om foråret. er andet at gøre end at reparere forskel - Derfra gik turen til New Foundland efter ligt om bord. Så kommer pinsen, og tors - saltfisk. Af og til kunne de få fingre i en dag den 29. maj kommer endelig tele- saltfisklast i Island, men oftest var det gram fra skibsmægleren: Swansea er nødvendigt at fortsætte til New Found- næste bestemmelsessted. Så bliver det land i ballast. Forbindelsen mellem Island søndenvind og brænding og derfor ikke og Marstal var lang og overmåde stærk, muligt at komme ud til ankerpladsen de fordi det skete, at islændinge tilfældigt næste to dage. Fredag den 1. juni klokken kom til Marstal og tog plads der, og at seksten kommer endelig lods til at følge matroser rømte fra skibene i Island og ENERGI ud. bosatte sig. Disse mænd blev de vigtigste Denne ene tur har taget halvanden allierede for brugsforeningen (i Eyrar-

30 bakka) i brydekampen ved Fjeldet (om KARI fra Leith og losser 550 tons varer, hvem der skulle sidde på handelen). sandsynligvis kul. To mindre skibe kom - Men der var dog noget, som lokkede mer om foråret, om efteråret kommer sømændene mere til havne som Eyrar- PAX på sin første tur, og to dage efter er bakka end til andre havne: Forsikrings- ENERGI på besøg, også med varer. Året selskabernes belønning for at sejle på 1933 kommer otte skibe, deraf står vanskelige havne. Månedslønnen for en ENERGI for for fem ture. To skibe kom - matros var 50 danske kroner, men en mer om foråret, og PAX har fast tur en belønning for en Eyrarbakka-sejlads var gang om måneden. »Troskabsjætten« var 200 kroner. 4 Sejladsen gik for det meste fast gæst i Eyrarbakkahavn det næste årti, også godt. I dette århundrede mistede de så kendere taler om PAX -perioden i Kaup - kun ét skib ved Eyrarbakka, da HERTHA félag Árnesinga-historien (Árnes Brugs- strandede der i 1938, og i følge søforhør forenings historie). var det at tillægge et uheld og ikke skibs - På den ene tur fra Kalmar havde PAX førerens uagtsomhed eller mangel på en speciel last med: stortømmer hugget i kontrol. den svenske troldskov. Det var ikke mu- 4. Samtale med tidligere skibsfører H. P. Hansen ligt at losse det på den sædvanlige måde. Marstal. 1988. PAX ankrede uden for skærgården, rev- Den nye brugsforening havde endnu ikke lerne, og Eyrarbakkaboerne lavede tøm - kræfter til fuldstændig at overtage den merflåder af træet og flådede det i land. gamle Eyrarbakka-forretnings rolle. Dette specialhuggede træ skulle bruges I begyndelsen af maj 1932 kommer til fundamentet i broen over Markarfljót

PAX på slip i Marstal i de tidlige aprildage 1934. Den var bygget af Jens P. Bager i Marstal i 1919 samme år som ENERGI , og blev ligeledes filmskib. Skonnerten var en hyppig gæst i Eyrarbakka/Ørebakke. Efter Ørebakke-perioden var den bl.a. på Grønland, hvor den var med i filmen »Quivittoq – fjeldgængeren«.

31 og blev flyttet østpå med en særlig bil, kommer tilbage 11. september med tøm - den såkaldte lange bil med et 13 fods lad, mer – i sidste øjeblik for Eyrarbakka- ikke 9, som var sædvane. Dernæst kom - havn, og kaptajn Groth bliver tydeligt mer NURGIS med 870 tons varer og losser nødt til at tage en risiko. For året 1937 ikke før efter tre ugers forløb på grund af mangler raporterne, men i 1938 kommer vejret og andre vanskeligheder. Jo større første skib i slutningen af maj: EROS 560 skibene var, desto længere tid tog det at tons netto med last fra Leith. Hun kom - losse dem i Eyrarbakka, og ventetid be- mer ikke ind, bliver nødt til at vente tød mistet tid og øget fare for skibet. Små udenfor, og dagen efter kommer PAX , skibe kunne losse på kort tid, store skibe som efter fire døgn går ind og bliver los - kunne ikke komme ind til ankerpladsen, set, mens EROS venter. Rugmelet og strø - men blev nødt til at vente udenfor. Tid sukkeret, som mangler (efter en lang vin - var kostbar. ter uden skibe), bliver nødt til at vente. Foråret 1935 kommer 5 skibe, og der er Dernæst kommer PAX igen fra Kalmar 5 efterårsskibe. Heraf kommer PAX med og sejler til Leith med sej fra Torlákshøfn. sildemel fra Akureyri, sætter kursen mod Så kommer MERKUR , også fra Kalmar. Kalmar 9. august og er hurtig på rejsen, Dernæst HERTHA med tømmer, hun sli-

Pax blev som så mange af dens overlevende makkere rigget op på dens gamle dage. Den kom i belgisk eje. De belgiske søfartsmyndigheders oplysninger siger at den blev hugget op i belgisk havn 1978-80. Sagkyndige bl.a. skibets tidligere ejer og fører Rasmus Stærke- Petersen har imidlertid set den i yachthavnen Zeas Marina i Piræus, sidste plysning er fra 1987, hvor den hed IRINE , det græske ord for Pax. (Se artiklen skibsnavne). Er der nogle af læserne, der har set skibet siden?

32 der sig løs og strander. PAX kommer vanlig. Siden kommer FANØ fra Leith tilbage fra Leith med kul og sejler tom til med kul til vinteren og sejler til Vest- Keflavík. SELFOSS kommer og tager uld mannaøerne. Sidste skib dette år er om bord, 50 baller må blive tilbage på KATLA . forstranden, da det ikke er muligt at ind - Efter 1940 går travlheden ned for skibe mere. De bliver transporteret i biler Kaup félag Árnesinga i Eyrarbakka. Disse til Reykjavík. Så kommer UNION 322 tons sidste ti år er et slutløb i Bakkas historie og møder uventede vanskeligheder. Først som handelshavn og handelsby. Torláks- begynder det at regne, så mangler der høfn bliver prioriteret. Verdenskrigen folk til losning. Vej- og telearbejdere bliv - forandrer alle forhold. Fragtskibe vokser, er – næsten som var de får på fjeldet – losning bliver sværere, og det bliver nød - drevet til losning. Til slut kommer så PAX vendigt at kunne lægge til ved en brygge en tur igen i september fra Kalmar og for at få hurtigere ekspedition. Et efter et sejler med tom last til Leith. Losningen af tog skibene afsked med Eyrarbakkahavn, hende tager 5 dage. Fem biler ialt kører hvor nogle af dem havde været faste til Reykjavík med tømmer. Året 1939 gæster gennem en årrække. Tilbage er kommer CLYTIA i begyndelsen af maj fra Eyrarbakkaboerne med lossebåde, bryg - Kalmar med tømmer og kommer straks ger og det gamle butikshus. I krigsårene ind. Hun sejler til Torlákshøfn og tager blev det fyldt med uld og atter uld. Ingen fisk om bord. Efter at rederivirksomhe - uld blev solgt. den i Torlákshøfn begynder, er det af og til muligt at skaffe handelsskibene retur- PS: Har du lyst til at læse mere om Mar- last. Dernæst kommer BISP fra Leith, og stalsøfart og Marstalskonnerters fart på der er ikke farbart hav ved Eyrarbakka. Eyrarbakka kan hæftet »Sejlskibskår«, CLYTIA kommer tilbage fra Leith med kraftigt anbefales, hvor pladsen benævnes forskellige varer. Storbrænding hæmmer Ørebakke. Hæftet blev i 1990 udgivet af losningen meget. BISP har en cementlast. Marstal Søfartsmuseum, og er genoptrykt. Hvis den ikke når i land, bliver mange Det kan købes i museumsbutikken, hvor nødt til at slutte med at bygge i dette år. du som medlem har 5% rabat på museets Da cementen til sidst kommer i land, bli- egne udgivelser. ver kun tre biler med mælk sendt til Rey- De nævnte MERKUR , H ERTHA og CLY- kjavík, alle andre bliver sendt ud i landet DIA , alle tremastede bramselsskonnerter, med cement. PAX kommer på sit sidste var ligesom tremastet topsejlsskonnert besøg i fra Kalmar med tømmer som sæd - FANØ hjemmehørende i Marstal.

33 Skibsnavnes betydning

Af LEIF ROSENDAHL

Mange skibe har navne som viser tilknyt - mennesker og guder forelskede. Det ningen til et rederi. Bekendte navne er skete ofte på befaling fra hans moder, Mærsk og Torm ligesom det også er kendt som han nogen gange hjalp. lokalt i Marstal med navnene Boye og Hans magt blev ikke udelukkende Stærke, der i alle tilfælde er for- eller anset for at være positiv, da kærlighed efternavne i skibenes navne. også kunne forvolde mennesker og guder Oprindeligt var skibene i Marstal ikke sorg og ulykke. egentlige rederiskibe, så ejerne eller skip - I den tidligste græske mytologi hed perne bestemte selv navnene ud fra for - kærlighedsguden Eros og var ikke barn af skellige kriterier. Nogle valgte navne som Venus og Mars, men var opstået af Kaos viste tilknytning til familien, som f.eks. – altings begyndelse. Han var dengang en FADERS MINDE eller FORÆLDRES MINDE . urkraft, der satte verdens skabelse i gang. Andre igen valgte at døbe deres skibe Fra græsk, hellenistisk tid og hos romerne med kvindenavne som f.eks. ANNA , A NNA blev han opfattet som en bittersød el- CECILIE , E LISABETH eller SINE . Nogle skovsgud, fordi han bragte kærlighedens valgte geografiske navne som f.eks. BONA - dobbelte betydning af glæde og sorg til VISTA , R OMSØ , D EJRØ eller MARSTAL . guder og mennesker. Men en ganske stor del af de marstalske sejlskibe havde navne fra mytologien og Aphrodite antikken og – måske ikke unaturligt for Navnet på en tremastet sletskonnert byg - en sømand – fra astronomien. Både den get i 1922. græske, romerske og nordiske mytologi Aphrodite – i romernes mytologi kal - var repræsenteret i navnevalgene. Man det Venus – var grækernes gudinde for kan selvfølgelig kun gisne om, hvorfor kærlighed og skønhed. Hun fødtes af bøl - skipper/ejer eller reder havde valgt at gernes skum, efter at Chronos (Saturn) give sit skib et mytologisk navn. Men i det havde kastreret sin far, Uranos, og smidt følgende gives der betydningen af en del genitialerne i havet. Aphrodites oprindel - tilfældigt udvalgte skibsnavne fra bogen se var imidlertid dobbelt som så mange »Ærø Sejlskibe«. af grækernes guder, idet hun også anga - ves at være datter af Zeus (Jupiter) og Amor Dione. Navnet på en galease bygget 1889 og 2 Historisk set menes Aphrodite at stam - skonnertbrigger bygget i hhv. 1855 og me fra orienten, hvor man dyrkede Ishtar, 1879. kærlighedsgudinden – som imidlertid Ifølge antikkens mytologi var Amor gud også var krigerisk! Grækerne mente dog, for elskov. Han var barn af kærlighedens at Aphrodite skulle forblive som kærlig - gudinde Venus og krigens gud Mars. Han hedsgudinde, krig skulle hun holde sig blev skildret som en bevinget dreng med fra! Aphrodite ansås i øvrigt for at være bue og pil, der med sine pile kunne gøre den direkte årsag til den trojanske krig.

34 Tremastet slettopper APHRODITE som JOHANNE i Marstal 1933 uden på MINDE , kaldet TRÆMINDE , i modsætning til MINDE IV , der var en jernlogger – de minesprang begge to under II. Verdenskrig og flere søfolk omkom. I dag hedder APHRODITE LOA af Aalborg og er ved at gennemgå en større reparation.

Optakten var et bryllup, hvor man uhel - mente, at hun skulle holde sig til sit rette digvis havde glemt at invitere Eris, stri - domæne, elskov. Egenhændigt måtte hun dens gudinde. Som hævn skrev Eris orde - hjælpe sin sårede elsker, Ares (Mars), ne »Til den skønneste« på et gyldent æble væk fra slagmarken, da han var kommet i og trillede det ind blandt festdeltagerne. kamp mod Pallas Athene og ikke var Hera, Pallas Athene og Aphrodite skænd - sluppet godt fra det. tes om retten til æblet, indtil de enedes Som ægtemand valgte Aphrodite – til om at lade den uskyldige Paris, søn af manges overraskelse – smedenes gud, Trojas kong Priamos, bestemme. den halte Hefaistos. Af udseende var han Hera lovede Paris det største rige, hvis alt andet end smuk, til gengæld var han i han valgte hende, Athene lovede ham vis - stand til at smede de allerskønneste dom, og Aphrodite lovede, at han skulle smykker. Ægteskabet gik dog ikke bedre, blive gift med den smukkeste af alle kvin - end at Aphrodite en dag gav efter for der, den skønne Helena. At Helena alle - Ares’ tilnærmelser. Den forsmåede He- rede var gift med græske Kong Menelaos faistos fik dem afsløret og krævede sit spillede ingen rolle for Aphrodite – uhel - ægteskab opløst. digvis heller ikke for Paris! Dermed var Aphrodite fødte adskillige børn. Med krig en realitet. Det blev sagt, at Aphro- Ares havde hun sønnen Eros, begærets dite havde truet Helena med al landsens gud, og det fortælles endvidere, at de også ulykker, hvis ikke hun gav efter for Paris. fik datteren Harmonia, skabt af skønhed I krigen holdt Aphrodite med trojanerne, og styrke. Med Hermes (Merkur, ofte men rendte ind i problemer. Hun søgte anset for biseksuel) fik hun Herma- derfor sin fader, Zeus, om råd, men han phrodite, den tvekønnede.

35 Artemis inde. Digteren Aratos fortalte, at Dike – Navnet på en tremastet skonnert bygget efter malmslægten, som var den tredje af 1903 og på et motorskib bygget som hval - de stedse ringere verdensaldre – ikke læn - fanger 1926 og i dag oprigget som bark gere boede blandt mennesker, men nu under hollandsk flag boede blandt stjernerne. Artemis var i græsk mytologi en jom - fruelig gudinde for jagten, skoven og Aurora dyrene. Hun var datter af Zeus og Leto Navnet blev båret af 3 skibe: En skonnert og tog sig også af fødsler og frugtbarhed. bygget i 1860, en bramsejlskibet bygget i Man mente, at hun måske var tvillinge - 1890 og en skonnertbrig bygget i 1871. søster til Apollon. Hun var på en gang Aurora var i romersk mytologi gudin - god og tilgivende, og samtidigt en ubarm - den for morgenrøden. Aurora fornyede sig hjertig og streng gudinde. Man måtte selv hver morgen ved daggry og fløj over godt dræbe skovens dyr, men så skulle himlen og annoncerede morgenens an- det være som offer; ellers vil hun straffe komst. Hun havde to søskende, en broder mordet. (solen) og en søster (månen). Hun havde Hun fandtes i flere udgaver og var også haft mange mænd og havde fire sønner: agerbrugets og månens gudinde. Artemis Vindene nord, syd, øst og vest. En af hen - var ikke glad for at folk kom ind på hen - des mænd var Tithonus. Aurora bad Zeus des domæne, hvilket kan ses af nogle af om at give ham udødelighed. Aurora glem - de historier, som fortaltes om hende. te dog at spørge om at give ham evig ung - Således forvandlede hun Aktaion til en dom, hvorfor Tithonos ældes for evigt. hjort, da han under en jagt så hende bade. Bagefter sønderrev hans egne hunde Concordia ham. Religionshistorisk er der enkelte Navnet på en jagt, bygget 1845, en gale- fælles træk hos Artemis og Freja og Frigg ase 1859 og topsejlsskonnert oprindelig fra den nordiske mytologi. Hun svarer til bygget som slup i 1851 den romerske gudinde Diana. Artemis Concordia var en gudinde i romersk havde et følge af nymfer, og når hun var mytologi, der personificerede enighed, på jagt, ledsagede Orion og hendes forståelse og ægteskabelig samhørighed. præstinde Iphigeneia hende. Hendes at- Den tilsvarende gudinde i græsk mytolo - tributter var bue og pil samt to hjorte. gi hed Harmonia. Statuen af hende i Ephesos skulle være Concordia var også navnet på en mar - den største i antikken og blev regnet for tyr og jomfru fra kejser Decius’ tid i Rom et verdens underværker. Statuen forestil - omkring år 250 lede hende med mange bryster eller som nogen mente med tyretestikler. Ebenezer Navnet på en jagt bygget 1805, en top- Astræa sejlsgalease bygget 1858 og en motortjalk Navnet blev båret af 3 skibe: En klipper - bygget i 1906. bygget bramsejlskonnert bygget i 1881, Ebenezer betyder »hjælpens sten«, og en barkentine bygget i 1892 og en trema - var navnet på et sted nær ved Mizpa i det stet topsejlskonnert bygget i 1921. vestlige Judæa. Her rejste Samuel en sten Navnet Astræa var det samme ord som til minde om en betydningsfuld sejr, som Astraia, der kom fra græsk og betød stjer - israelerne vandt over Filisterne efter ne. Det var en omskrivning for Dike, som Samuels bøn og ofring. Israel havde tid- i antikken var retfærdighedens høje gud - ligere på det samme sted tabt i det slag,

36 hvor Filisterne erobrede pagtens ark og Man afbildede sædvanligvis Eos som et hvor Elis sønner faldt. Der er flere andre vinget væsen, idet man havde tænkt sig skibsnavne, der har relation til Biblen, hende svævende i hastig flugt gennem eksempelvis har der været ikke færre end himmelrummet. Hun var gengivet på 51 Marstalskibe med navnet Emmanuel denne måde på talrige vasebilleder, som med forskellige stavemåder. fremstillede hende bærende den faldne Memnon bort fra slagmarken eller fra Eos den forfølgende eller bortførende Kefa- Tre skibe havde navnet: En skonnert byg - los. Allerede Odysseen lod dog et enkelt get i 1867, en tremastet skonnert bygget i sted Eos – ligesom solguden – køre over 1908 og en tremastet bramsejlskonnert himmelhvælvet. Hendes vogn blev truk - bygget i 1902. ket af to heste, Lampos (den skinnende) Eos stammer fra græsk og betyder og Faethon (den lysende). På attiske »Morgenrøden«, der hos grækerne var vaser sås Eos ofte kørende med to eller personificeret som en gudinde, datter af flere heste, men selv da beholdt gudinden titanen Hyperion og Theia, søster til sol - ofte den sædvanlige vingede skikkelse. guden Helios, og månegudinden Selene. Grækerne overtog de græske forestillin - Freja/Freya ger om Eos og så i deres egen Aurora kun Første stavemåde blev brugt af 3 skibe: et andet navn for den samme gudinde. En skonnertbrig bygget i 1868 og 2 galea -

EOS i Littlehampton

37 ser bygget i 1891 0g 1900. Anden stave - morgengave lov til at få al den jord hun måde blev brugt af en jagt, bygget 1812, kunne nå at udpløje fra hans land i løbet en barkentine bygget i 1893 og en skon - af 24 timer. Til at hjælpe hende »avlede« nert bygget i 1850 som galease. hun fire sønner med en jætte, og hun for - Freja (eller Freyja, hyldemor) var el- vandlede dem derefter til okser. Det skovsgudinde i den nordiske mytologi, og siges, at med sønnerne som trækdyr lyk - må ikke forveksles med kærlighedsgudin - kedes det hende at pløje landet (Sjæl- den Lofn. Freja var det nordiske pante - land) ud i havet mellem Fyn og Skåne. Al ons svar på Afrodite. Etymologisk kom jorden efterlod et hul i Sverige, som hur - Freja af »frue«, og hun var gudinde for tigt fyldtes med vand – søen kaldes i dag frugtbarhed, forår, lykke og elskov. »Mälaren«. Hun var søster til frodighedsguden Frej og barn af Skade og Njord. Hendes bolig Hermod var Folkvang i Asgård. Navnet blev brugt af 4 skibe: En galease Freja havde katte som trækdyr for sin bygget 1852, en tremastet bramsejlskon - vogn, red undertiden på en galt kaldet nert bygget i 1885, en tremastet bramsejl - Hildesvin og bar brystsmykket Brisinga- skonnert bygget 1898 og en motorskon - men, som gik i stykker, hvis hun blev rig - nert bygget 1906 tig vred – som da Tor ville have hende gift Hermod var søn af Odin og Frigg, og med jætten Trym. han var gudernes sendebud (det nordiske Efter den store krig mellem aser og panteons modstykke til den græske vaner blev hun, sammen med Njord og Hermes). Hans mest kendte hverv var, da Frej, udvekslet som gidsel og kom til at han af Odin blev sendt til Hel for at købs - bo blandt aserne. Hun lærte dem sejd, lå om Balders frigivelse hvilket er en form for magi, der blev ud- ført af vølver eller sejdkoner. Sejd kunne Hera være både godartet og ondartet. Godartet Selvom Hera ikke er navnet på et Mar- sejd kunne helbrede eller beskytte samt stal-skib, skal det nævnes her. Skibet er hjælpe til at se ind i fremtiden, ondartet nemlig udødeliggjort i »Den Småborger- sejd kunne bl.a. forvolde impotens eller lige Sangforenings« fortolkning af visen tab af livslyst. »Det blæser i Biscayen«. Hera var gift med Zeus i græsk myto- Gefion logi. Hera betød »frue«, og gudinden Navnet på en bramsejlskonnert bygget i stammede fra de oprindelige beboere af 1867. Argos. Hun skulle angiveligt være datter Gefion var i nordisk mytologi terne for af Kronos og Rhea. Hun var en meget jal - Frigg og en Asynje. Hun var også gudinde oux hustru, og hun forfulgte ubarmhjer - for agerbrug og frugtbarhed og skænkede tigt Zeus’ elskerinder og de børn, som lykke og velsignelse. Hun var desuden han havde fået med dem. Hera og Zeus alle jomfruers vogter og afdøde jomfruer fik sammen børnene Ares, Eileithyia, samledes om hende. Hefaistos og Hebe. Hera blev især dyrket Odin sendte en gang Gefion fra Fyn til på Samos og Kreta. Hendes hellige fugl Sjælland for bede Svearkongen Gylfe om var en gøg. Hera svarede til den romerske mere land. Ifølge myten udpløjede hun Juno. Sjælland. Myten fortæller, at Gefion Hera var hos grækerne himmelens dron - havde et forhold til kongen og tilbragte ning. Hendes ægteskabelige forhold til den en nat sammen med ham. Hun fik som øverste gud dannede kernen både i hendes

38 dyrkelse og i sagnene om hende. Hun var beskyttede, mod hans ønske skulle vinde den guddommelige beskytter af ægteska - sejr i en kamp. bet, særlig af kvindens liv som hustru. Romerne identificerede Hera med Irene deres Juno. Navnet blev brugt af 2 skibe: En trema - Efter de homeriske digte var Hera den stet barkentine bygget i 1893 og en tre - ældste datter af Kronos og Rheia og mastet bramsejlskonnert bygget i 1885. søster til Zeus. Da Kronos blev styrtet, Irene var en byzantinsk kejserinde, bragte Rheia Hera til Okeanos og Tethys, som var gift med kejser Leo IV. Hun der opdrog hende i deres hus. Hera og overtog efter kejserens død formynder - Zeus omgik hemmeligt hinanden inden skabet for sin søn kejser Leo VI i 780. ægteskabet. Hun regerede under urolige forhold. Hun Som gudernes dronning var Hera måtte slutte en ydmygende fred med ara - blændende smuk. Hun kaldtes ofte med berne, som truede riget. I Grækenland tilnavne, der priste hendes hvide arme og voldte de slaviske stammer betydelige store øjne, der sammenlignedes med uroligheder. I billedstriden – en strid om koens. Hendes pragt stod ikke tilbage for hvorvidt religiøse billeder måtte æres og hendes skønhed. Hun bar gyldne sanda - være tilstede i kirkerne – stillede hun sig ler og sad på en trone af guld. Af karak - klart på billeddyrkernes side, og under ter var hun enerådig og herskesyg. Med hendes regering vedtoget koncilet i Zeus stod hun ikke altid på den bedste Nikaia, at de hellige billeder fortjentes at fod, men forstod, når hun ville, at vinde æres (år 787). På grund af sit vilkårlige hans hjerte og vække hans elskov. Ofte regime blev hun styrtet i år 790, og kejse - var hun – ikke uden grund – jaloux. Hun ren overtog selv regeringen. Men ved forfulgte Zeus’ sønner uden for ægteska - intriger fik hun atter magten og i år 797 bet (Herakles, Dionysos og andre) med lod hun sin søn blinde og dræbe. I 5 år sad bittert had og skændes ofte med sin ægte - Irene alene på tronen, men blev igen styr - fælle. I hele den måde, hvorpå Hera stil - tet i 802 af skatmesteren Nikeoros, og lede sig over for Zeus, har man med rette hun døde året efter. set en afspejling af forholdet i den myke - En anden Irene var Irene den Hellige, niske tidsalders kongeborge, som ofte som var datter af ungarerkongen Ladi- havde været skueplads for kampe og slaus I. Hun blev gift i 1104 med kejser intriger mellem den retmæssige dronning Johannes II Komnenos. Hun døde i 1124 og fyrstens friller og medhustruer. som nonne i et kloster. På grund af sine Hera lavede endog intriger med Po- dyder og særlige velgørenhed blev hun seidon og Athena, og det var kun ved helligkåret af den græske kirke. Briareos’ hjælp, at Zeus kunne modstå Endelig er Irene det samme navn som dem. Da Hera drev sin forfølgelse mod Eirene. Dette navn stammer fra græsk og Herakles for vidt, straffede Zeus hende betyder fred (svarende til der latinske med at ophænge hende i »ætheren og Pax). Eirene var en af de tre Horaer, skyerne« med en ambolt ved hver fod. Zeus og Themis døtre eller en selvstæn - Men var Hera Zeus underlegen i styrke, dig gudinde, der i flere af de græske stater overgik hun ham til gengæld i list. Således blev tilbedt som personifikationen af fre - lod hun Eurystheus blive født før dens velsignelse. I Athen indførtes efter Herakles og derved blive dennes herre, slaget ved Leuka i 37 f. kr. en regelmæssig og under kampen om Troja dårede hun kultur med bestemte ofringer til Eirene. Zeus, for at grækerne, som hun altid På torvet blev der opstillet en bronze-

39 Tremastet bramsejlsskonnert IRENE strandet på den jyske vestkyst 1895. statue, der forestillede gudinden støtten - kejser Nero. På Palatinerhøjen lå et andet de sig til et scepter og bærende den lille tempel for Luna, og dette tempel blev Plutos, rigdommens gud, på sin arm. holdt oplyst om natten. Ved måneformør - kelser søgte man ved høj musik med bæk - Luna kener og trompeter at fordrive mørket, Navnet på en jagt bygget 1827 og en min - der røvede månens glans. Der vides ellers dre skonnert bygget i 1872 som kanon - ikke meget om dyrkelsen af Luna, men båd. hun ses til tider afbildet kørende med to Luna er det latinske ord for månen. heste. Luna blev dyrket som gudinde hos ro- merne og var identisk med den græske Minerva gudinde Selene, Solens søster, der havde Navnet på en bramsejlskonnert bygget i vinger og rejste over himmelen i en vogn 1840. trukket af en okse, hvis krumme horn var Minerva var oprindelig en etruskisk symbol på halvmånen. En anden søster gudinde. I år 241 før Kristus erobrede var Eos, Morgengryets gudinde, som var romerne byen Falerii i Etrurien og hjem - moder til Vestenvinden Zephyr, Norden- førte herfra en statue af Minerva (»Mi- vinden Boreas, Søndenvinden Notus og nerva Capta«), som de indsatte i et tem - Østenvinden Eurus pel på Monte Celio. En gammel helligdom for Luna lå på Hun sidestilledes med den græske gud - skråningen af Aventinerhøjen i Rom lige inde Athene, var datter af Jupiter og gud - over for Circus Maximus. Helligdommen inde for visdom, krig, kunst, videnskab og blev ødelagt under den store brand under kvindelige sysler. Hun blev beskytter for

40 kunstnere, lærere, elever, læger og kunst - kendeligt på 7 fremtrædende stjerner, af håndværkere og hvert år afholdtes der en hvilke de 4 sidder i en firkant, mens de 3 5-dages fest til hendes ære fra den 18. til øvrige, som kaldes Jacobstaven sidder på den 22. marts en lige linie på skrå i firkanten. I den nævnte firkant er der to meget klare stjer - Neptun eller Neptunus ner. Betelgeuse eller · Orionis er den nord - Første navn blev brugt af en tremastet østlige og Rigel eller‚ Orionis er den syd - sletskonnert bygget i 1920. Andet navn vestlige stjerne. Forlænger man Jacobs- blev brugt af ikke mindre end 9 skibe fra taven mod sydøst kommer man til Sirius, Marstal: 3 jagter, 3 galeaser, 2 skonnerter som er himlens klareste stjerne. og en motortjalk bygget i 1901. Neptunus er et andet navn for Neptun. Pax I den romerske mytologi var Neptun To sejlskibe førte navnet: Havrebarken guden for kilder, floder, søer og havet. bygget i 1877 og en tremastet skonnert Han var desuden guden for væddeløbs- bygget i 1918 (Se artiklen Marstalskibe banen. Han blev ofte afbildet nøgen og på Island). Desuden har en coaster haft skægget med en bladkrans i håret. navnet i nyere tid. Denne gudefigur indførte romerne ca. Pax er det latinske ord for freden eller 400 år f.kr. fra Grækenland, hvor han frihedsgudinden, men også som personifi - havde navnet Poseidon, og som under kationen af romernes fredsherredømme dette navn også blev dyrket i det græsk- – Pax Romanum – svarende til grækernes talende Syditalien. Eirene (Eller Irene på dansk). Det ro- merske senat besluttede i år 13 at vie et Orion alter til Pax på Marsmarken for at ære Navn på en evert bygget i 1842. kejser Augustus. I kunsten fremstilledes Personen Orion fra Boiotien var en fi- Pax som en ungdommelig, til tider vinget, gur af snart menneskelig, snart guddom - kvindeskikkelse, som bærer oliegren og melig herkomst, som var en vældig jæger fredsstav eller overflødighedshorn. og som blev elsket af Eos. De øvrige Pax Romana, latin for »Romersk guder blev vrede over dette forhold, og til Fred«, brugtes til at beskrive en lang pe- sidst blev Orion dræbt af Artemis med riode med fred indenfor Romerriget. blide pile på en af de græske øer Delos, Udtrykket stammede fra det faktum at Kreta eller Kios. Odysseus så på sit besøg Roms styre og Romerretten pacificerede i underverdenen Orion, der her som – til tider med magt – diverse regioner, skygge fortsatte jagtlivet, som han havde der tidligere havde ligget i krig med hin - drevet på jorden. Ifølge digteren Ovid anden. Under Pax Romana udkæmpede blev han i et andet sagn, da han forfulgte man stadigt krige med flere nabostater, Plejaderne, forvandlet til det stjernebille - f.eks. Germanerne. Inden for Romerriget de, der bærer hans navn. Han blev fulgt af var der relativt stille uden tidligere tiders sin hund Sirius. borgerkrige eller store invasioner. Som nævnt ovenfor er Orion navnet på Pax Romana menes at have varet fra år et af de smukkeste stjernebilleder på 29 før Kristus, da Kejser Augustus er- himlen, som det er placeret på begge klærede en ende på de store borgerkrige, sider af himlens ækvator. Orion skulle til år 180 da Kejser Marcus Aurelius døde. efter Backhouse indeholde 183 stjerner Tiden under Pax Romana var en tid, hvor synlige med det blotte øje. Stjernebilledet det gik godt for romersk handel og vels - kaldes på dansk Kæmpen og er letgen - tanden steg.

41 Bark PAX ankommer Le Havre.

Efter afslutningen af verdenskrigen blev og ønskede det godt for dem. Samtidig en del huse navngivet PAX for at hylde ønskede hun hjælp mod tyranniske Ura- freden. nos (de var dog ikke gift). Kykloperne smedede derfor et skarpt segl, og da Gaia Uranus spurgte, hvem der ville hjælpe hende, var To skonnerter har haft det navn, Den ene den yngste, Kronos, kvik og svarede, at bygget 1911, den anden i 1915. det ville han da gerne. Uranus – som romerne kaldte ham – Næste gang Uranos ville bestige Gaia, eller Uranos var himlens gud i den græ- sprang Kronos frem og skar genitalierne ske mytologi, og han var søn af Gaia, jor - af ham. De afhuggede dele kastede dens moder. Men selvom Uranos var Kronos væk, så de landede på stranden. Gaias søn, hindrede det ham ikke i kon - Da de næste bølger skyllede op på stran - stant at »bestige« hende, ofte til hendes den, opstod Aphrodite (Venus), kærlig - fortrydelse, fordi han var en værre tyran. hedens gudinde af bølgernes skum og Sammen avlede de adskillige børn, her - Uranus’ sæd. under kykloperne, titanerne og uhyrerne Netop havet var Poseidons rige (Nep- med de 300 arme. tun), og det er blevet sagt om feminis - De enøjede Kykloper var dygtige hånd - men, at den opstod samtidigt med den værkere, om end afskyelige af udseende. store Uranus-Neptun konjunktion i Titanerne bestod af 12 søskende, heraf begyndelsen af halvfemserne. den sidste, Kronos, som vi kender som Saturn. Uranos lod sine børn kaste i Venus Tartaros, riget i afgrunden langt under Navnet blev brugt af 6 Marstal-skibe: 2 Hades. Her blev guder sendt hen som skonnerter, to tremastede sletskonnerter, straf. en topsejlskonnert og en skonnertbrig. Gaia elskede sine børn, uhyrer eller ej, I romernes mytologi var Venus mod -

42 stykket til Aphrodite. Oprindeligt var dende arneild som gudindens symbol. Venus gudinde og beskytter af al sam - Gudindens særlige kvindelige præster menslutning og forening ikke mindst blev kaldt Vestalinder, som var piger fra mellem mænd indbyrdes, med sociale for - de allerfineste romerske familier. Vestal- mål og i det almindelige borgerlige liv. inderne havde til opgave at passe den Særligt dyrkedes hun også som forårets evigt brændende ild i templet. De blev naturguddom. Den juliske slægt opfatte - optaget i 8-10 års alderen og deres tjene - de Venus som stammemoder og hun stetid var 30 år og de skulle i den periode nåede derfor fra Cæsar og Augustus tid leve i kyskhed. Hvis de overtrådte dette den højeste anseelse. Under navnet Ve- løfte, blev de levende begravet. Efter de nus Genetrix dyrkedes hun som romer - 30 år kunne de udtræde og evt. indgå folkets almindelige stammemoder. ægteskab. Som nævnt ovenfor var Aphrodite Vestalinderne havde ret til at deltage i grækernes gudinde for kærlighed og de mange offentlige fester, der blev skønhed. Hun fødtes af bølgernes skum, afholdt i Rom på den tid, men de skulle efter at Chronos (Saturn) havde kastreret som nævnt leve deres liv som jomfruer. sin far, Uranos, og smidt genitialerne i Under en af disse store fester blev en havet. Aphrodites oprindelse var imidler - smuk ung Vestalinde budt ind i kejser tid dobbelt som så mange af grækernes Neros private gemakker, og med viden guder, idet hun også angaves at være dat - om kejserens rygte, var ingen i tvivl om, ter af Zeus (Jupiter) og Dione. hvad der skete mellem kejseren og den Historisk set menes Aphrodite at stam - unge Vestalinde. Og der ventede hende me fra orienten, hvor man dyrkede Ishtar, nu en forfærdelig udgang på livet. Den offentlige mening reagerede dog Vesta så kraftigt, at præsterne afsagde en »salo - Navet blev brugt af 3 skonnerter bygget i monisk« dom: Da kejseren var »Pontifex henholdsvis 1866, 1875 og i 1914. Vesta Maximus« (den romerske kirkes overho - var en romersk gudinde, som særligt re- ved), måtte han betegnes som finere end præsenterede hjemmets og det ordnede almindelige dødelige, og hans handlinger statssamfunds fasthed og bestandighed. måtte derfor bedømmes efter andre reg - Vestas symbol var arneilden som det ler. Det hele blev således dysset ned, og faste bosteds kendemærke. Ifølge ro- den unge Vestalinde fik lov til at leve. I de mersk religion var det Aeneas, der havde ikke særligt almindelige afbildninger af bragt den evige ild til Rom fra Troja. I Vesta ses hun ofte i skikkelse af en ikke Rom blev der bygget et Vesta tempel, helt ung kvinde i folderig dragt og med men i modsætning til mange andre tem - hovedklæde. pler, fandtes der her ikke noget gude- eller gudindebillede, men blot et over - Kilder: dækket ildsted med den konstant bræn- »Ærø Sejlskibe«, diverse leksika og Internettet.

43 Galathea 3 ekspeditionen

Af ANETTE GJERVIG

Anette Gjervig, der har haft sin barndom i til Nuuk i Grønland) og jeg kunne derfor Marstal, har været så venlig at tage os med stå på »Vædderen« d. 11. august 2006 og på langfart. Annette Gjervig er lærer i opleve hele afsejlingsarrangementet. Det Odense i natur og teknik og har haft var flot og det gik op for mig, hvilken stor mange flotte elevresultater med arbejdet. begivenhed jeg var en del af. Derfor er hun efter indstilling fra forenin - Fra Amaliehaven sejlede vi direkte i gen »Unge Forskere« blevet udvalgt til at tørdok i Stavanger, Norge pga. problemer deltage i Galathea 3 ekspeditionen af 2 med styre-systemet, men det gav os en omgange mulighed for at se skibet fra en lidt anden vinkel end normalt, hvilket var meget Fredag d. 11. august 2006 sejlede VÆD- spændende og jeg fik min første af mange DEREN fra Amaliehaven i København. Jeg ture i gummibåd. Det er første gang, jeg stod på dækket og vinkede farvel til mine har taget en gummibåd ind til byen for at venner, der var kommet over for at sige få en kop kaffe! farvel til mig. Kulminationen på 5 måne - Fra Stavanger sejlede vi til Thorshavn, ders hårdt arbejde, forventninger og Færøerne, hvor vi desværre kun lå i havn spænding – og min første tanke var: 1 døgns tid pga. dok-opholdet. Vi nåede »Hjælp – jeg vil af!!« dog at få en flot rundtur i en lille bygd, Det hele startede i februar 2006, da besøgte Thorshavn museum og deltog i søgte jeg en stilling som formidlingsmed - en reception i Nordens Hus. På trods af arbejder på Galathea 3 ekspeditionen for den korte tid på Færøerne fik jeg indtryk - Undervisningsministeriet. Efter 3 ugers ket af en meget flot natur og en utrolig meget lang ventetid fik jeg den glædelige spændende historie. besked, at jeg havde fået stillingen. Det Fra Thorshavn sejlede vi vest på, syd blev så samtidig startskuddet på 5 måne - om Island og ankom til østkysten af ders hårdt arbejde. Jeg skulle lære en Grønland i tåge. Da vi stod på dækket, masse om foto- og video-optagelse, redi - brød solen pludselig igennem tågen og vi gering, blog-skrivning mm. Jeg skulle kunne se ind på kysten, isbjergene og også gennem en større læge- og tand - hvalerne, der svømmede rundt. Vi gik alle lægeundersøgelse, diverse vaccinationer i seng med store forventninger til den og jeg skulle gennemføre et sikkerheds - næste dag. Hvis vi var heldige kunne vi kursus, som indebar bl.a. røgdykning og sejle gennem Prins Christian Sund. Kl. et spring på 8 meter ned i Esbjerg havn. 6.30 den næste morgen stod jeg på dæk - Og det er langt ned, skal jeg hilse at sige! ket sammen med de fleste fra den midler - Undervisningsministeriet har ansat i tidige besætning (hvilket vil sige alle for - alt 4 personer som formidlingsmedarbej - skerne og mediefolkene) – og der blev dere og vi deler ekspeditionen mellem os. jeg stående de næste 4 timer. Turen ind Jeg var så heldig at skulle med den første gennem Prins Christian Sund er nok en af måned af ekspeditionen (fra København de flotteste natur-oplevelser, jeg har ople -

44 vet indtil nu. Solen skinnede, isskosserne til en varm natur-kilde. Vandet i kilden drev rundt om skibet og på begge sider var ca. 40º varmt og det var en stor ople - tårnede fjeldsiderne sig op med gletsche - velse at sidde i det varme vand og kigge re, vandfald og små bygder. ned på stranden 100 meter væk, hvor Vi ankom til Nanortalik d. 22. august isskosserne flød rundt. Når nu stranden og hele bygden var nede på havnen for at ikke var længere væk, kunne vi selvfølge - tage imod os. Vi blev officielt modtaget af lig også lige hoppe i isfjorden i det 3º bygdens borgmester og vi fik en 3 timers varme vand – hvilket vi så gjorde – og det rundvisning, hvor vi oplevede alle de ting, var meget koldt! jeg forbandt med Grønland. Vi deltog i en I de 3 uger vi sejlede rundt ved Grøn- spisemik, så trommedans, konebådssej- land, har jeg oplevet, set og gjort ting, lads, grønlandsk folkedans og var til en som jeg aldrig vil glemme. Jeg har badet i lille koncert i bygdens kirke. 3º varmt vand, spist sælkød, hvalkød og Vi sejlede fra Nanortalik tidligt den moskusokse, vandret over en slette til en næste morgen, mæt af oplevelser og jeg isfjord og gået rundt i en lille bygd med glædede mig lidt til en stille og rolig tur til 100 indbyggere. Grønlænderne er utrolig Narsarsuaq, som var næste havn, men jeg gæstfrie og overalt, hvor vi kom, åbnede skulle blive klogere. de deres hjem og hjerter for os. Chefen på VÆDDEREN , Carsten Schmidt, Jeg har fået en dyb respekt for grøn - har sejlet meget omkring Grønland og lænderne og deres måde at leve i og med sammen med togtlederen Minik Rosing, naturen. Grønlænderne mestrer i den Geologisk Institut, kender de hver et lille grad at bruge naturen uden at udnytte hjørne af Sydgrønland. De valgte derfor den, men har samtidig også fuld forståel - at lave en lille udflugt, så vi kunne se for, at det er naturen, der suverænt komme ud at bade. Vi sejlede ind i en lille bestemmer over deres liv. fjord, gummibådene blev sat i vandet og Galathea ekspeditionen er selvfølgelig vi blev i pendulfart sejlet ind til stranden. ikke kun et spørgsmål om en masse sjove Vi gik så over en slette for at komme over og spændende oplevelser. Forskerne ar-

45 Piston-Corer for at få de 6 meter lange kerner, som så skæres i mindre stykker, forsegles, fryses ned og sendes til videre analyse på laboratoriet i København. Et af de andre geologi-projekter hedder »Kvartærgeologi ud for Sisimiut« og de undersøger bl.a. havbunden ved hjælp af lydbølger, der skydes ud i vandet ved hjælp af en luftkanon. Når de bruger luft - kanon, lyder der hele tiden nogle dumpe drøn i hele skibet, da lyden forplanter sig i vandet og gennem skibets skrog. Nogle projekter er afhængig af at få forskellige fisk og dyr ombord. Projektet »Miljøfremmede stoffer« skal finde ud af den globale forurening i forskellige typer muslinger, snegle og krabber hele vejen rundt på ekspeditionen. De fanger for - bejder hårdt hver eneste dag med at tage skellige muslinger, åbner dem og dræner en masse prøver, lave en masse under - dem for væske. De skraber så muslinge - søgelser og bearbejde deres materiale. kødet ud og fryser det ned til videre ana - Jeg har lært utrolig meget af at snakke lyse på laboratoriet i København. med forskerne, se hvordan de arbejder og Det har været utrolig spændende at få nogle gange også hjulpet forskerne. lov til at kigge forskerne over skulderen, Forskningsprojekterne kan deles op i 3 når de har arbejdet. Jeg har lært utrolig grupper: Forskerne, der tager prøver med meget af dem og glæder mig meget til at CTD’en, forskerne, der arbejder med se de endelige resultater af deres prøve - geologi og forskerne, der arbejder med tagninger. dyr og fiskenet. Nedenfor er nævnt nogle Jeg har den store fornøjelse at skulle af de projekter, som var med på ekspedi - med på ekspeditionen igen i marts må- tionen fra København til Nuuk. ned. Jeg flyver i slutningen af februar til CTD’en er en stor vandhenter, der kan Galapagosøerne, hvor jeg arbejder en hente vand helt ned på 5 km dybde. På lille uges tid, inden jeg påmønstrer CTD’en sidder der en masse flasker, der VÆDDEREN d. 4. marts 2007 i byen Puerto bliver fyldt med vand på forskellige dyb - Ayora på øen Santa Cruz. Jeg skal være der. Forskningsprojekterne henter så med på resten af ekspeditionen og sejler vand fra CTD’en og tager det med ind i fra Galapagos gennem Panamakanalen forsker-containerne, hvor de laver deres til De Vestindiske Øer, videre til Boston forskellige prøver. De projekter, der bru - og kommer til København d. 25. april ger vand fra CTD’en er bl.a. Roseobac- 2007. tor-projektet, CO 2-projektet og »Miljø- Alt det arbejde jeg laver ombord, vil I fremmede stoffer«-projektet. kunne se på hjemmesiden www.galathea3. Der er også nogle geologi-projekter emu.dk, hvor jeg også vil skrive en med på ekspeditionen. Det ene af projek - weblog om mine oplevelser. terne skal undersøge klimaændringerne i Vestgrønland og de skal bl.a. bruge lange Copyright på tekst og billeder tilhører Anette Gjer- borekerne af havbunden. De bruger en vig/Uni-C

46 Mine drengeår i Marstal og Ommel Erindringer fra årene 1940-41-42. De første tre krigsår og de tre strenge vintre

Af HEINE JØRGEN KISBY

Heine Jørgen Kisby, der døde den 18. sep - gjorde jeg først d. 26. juni, overtog jeg tember 1999, er kendt for sine skibsmodel - efter min kammerat Tage Andersen oppe ler, hvoraf museet modtog to i gave i 2006 i mellemste Strandstræde, pladsen som – en galease og en tremastskonnert. bydreng hos rullekone Emma Grube, Skippergade med baggård og have til Jeg boede i nærheden af havnen i Strand- mellemste Strandstræde. Det foregik med stræde 6 tæt ved Jollehavnen sammen tohjulet trækvogn med skagler, som blev med min familie. De 3 år 1940-42 står for skubbet frem. I kassen var der plads til 2 mig som mejslet i marmor, det var stren - rulletøjskurve. Hjulene var med jernringe ge tider på alle måder, som vi nødig vil og da mange af gaderne i vor lille by gøre om, men måske fordi vi i dag har det endnu var med brosten, de fleste ganske godt og tiderne har ændret sig i den gode vist flade, kunne det nok høres når rulle - retning, har disse 3 år en særlig plads i vognen kom. Jeg blev kaldt rullekone- mine erindringer. I april måned 1940, drengen i skolen. Værre var det dog når hvor jeg endnu ikke var fyldt 12 år, det de kaldte mig træskodrengen efter min

Nederste Strandstræde, som gaden så ud i 1931. Til venstre ses Søfartsmuseets udstilling i Skibsprovianteringens pakhus, der var udlånt til formålet. Huset over for, der rager ud foran de andre er nr. 6, tilhørende H. C. Kisby, møbel- og bygningssnedker, hvor forfatte - ren havde sin barndom.

47 bedstefar i Ommel, så var jeg dybt såret Elna var gnaven over at jeg ikke selv og der måtte hævnes, men jo mere jeg gav kunne bære en fyldt rullekurv ind, men igen, jo mere drillede de, så til sidst trak hun har måske haft en dårlig dag. Jeg jeg mig tilbage fra overmagten og holdt lærte hende senere at kende som voksen min kæft, når mit skyts var brugt op, og som en flink kone, da jeg kom sammen hvor jeg ofte ramte uskyldige. med hendes mand sejlmager Møller, Fru Grube var enke efter sejlmager »Pilicanen«, som jeg fræsede øen rundt Ditlev Grube som jeg husker og som døde med på hver sin motorcykel. I juni 1940 ret ung. Hun tjente nu til livets udkomne udvidede jeg min forretning, idet jeg for - med at rulle, der var ikke den store socia - uden rulletøjet hver lørdag eftermiddag le hjælp at få dengang. Det samme med kom til at gå med nyvaskede stivede flip - de mange små kolonialbutikker og brød- per og »klipfisk« som vi kaldte dem. Det uds alg, der ofte var indrettet i en forstue, var sådan nogen flade indretninger som det var som regel sømandsenker der drev modne mandfolk havde på brystkassen dem. Fru Grube havde 6 sønner der alle og som gik under flippen, hvor butter- var i gode stillinger. En af dem hed Ema- flyen dækkede samlingen. Det foregik fra nuel og var shippingmand i Lissabon. Hun sadelmager Jensen på hjørnet af øverste havde også haft en lille pige der som lille Strandstræde og Vestergade. Sadelmage- var faldet i en balje kogende vand og skol - rens datter og svigersøn, der var gået i det ihjel, har min mor fortalt mig. Min land som styrmand, havde købt Rud- gage som rulledreng var 5 øre pr. pakke af købing Dampvaskeri. Gagen var 50 øre fru Grube og så drikkepenge. Det højeste hver lørdag af sadelmageren og så drik - jeg har været oppe på var i julemåneden kepenge, som opvejede hvis der var 1940, hvor jeg nåede op på den fyrstelige noget at gå med og det var ikke altid, der sum af 23 kr. for hele måneden. I julegave var det. En sådan lørdag hvor det var fik jeg en af sønnernes drengebøger. Det tilfældet, kom den sure sadelmager ud i længste sted jeg kom med rulletøj var hos butikken og forkyndte at de kunne ikke en lærerinde oppe på Nørremark skole, give mig 50 øre, når der ikke var nogen det var en lang tur for en lille spinkel fyr flipper at gå med. Resultatet blev at jeg på 12 år, der dårlig kunne se op over vog - ophævede samarbejdet på stedet, be- nen, og så opad hele vejen, men kun gav stemt som jeg var. 25 øre i drikkepenge så det pyntede jo på Der var krig og vi måtte til at benytte budgettet. Men det var også med en fyldt os af indenlandsk brændsel, jydske tørv rullekurv. At jeg var lille og ikke kunne som kom med de små jagter og galeaser. kigge op over ladet bevirkede at jeg en Af jagter husker jeg især »Kræster dag kørte på den lille »Theordor«-Ander- Søby’s« MARIE af Kragnæs. Det var en af sen (havde haft en jagt THEODOR ) i vort de gamle bredbovede. Den var bygget i nabolag i nederste Strandstræde, som nu Troense 1812, den var 31 tons, og om vin - var blevet asfalteret. Niels var ikke ret teren lå den oplagt i Eriksens slæbested stor og han lå og tjærede sylden på sit lille hvor stævnen var boret ind i mudderet hus. Han havde fjederstøvler på, og det helt inde. »Kræster Søby« var en kraftig var dem jeg ramte med det højre hjul. mand med et sort Overskæg og vel midt i Niels så op og sagde på sit fanøske: Man 50’erne den gang. Han havde lille land - ser sig for . brug ude ved restaurant »Sommerlyst«, En anden kunde - Andreas mor – sejl - som blev drevet af hans kone og en karl. magerkonen (de var nu flyttet fra Tvær- Kræster, ja Kristen Kristensen var han gade ud i Vinkelstræde), den ellers så rare døbt, var allergisk over for landbruget,

48 Kræster Søbys jagt MARIE i Eriksens Slæbested 1936. han havde astma og som følge heraf kom siden eller bagved som blev fodret med han ombord på MARIE hele året. Der var småt bøgebrænde som udviklede gas der altid forhyret en dæksmand. Den gamle førtes hen til motoren. Det var en be- jagt havde endnu vanter af tjæret tov- sværlig procedure, idet der en gang imel - værk. lem skulle tappes en tynd tjæreagtig Men tørvene skulde jo stables pænt væske, som generatoren udviklede af et hjemme i baghuset efter at »Stads Pe’ eller andet sted, foruden at den jævnligt Hansen« oppe fra købmand Bernhard skulde fodres med brænde som blev Hansen havde afleveret dem i en stak hældt i ovenfra efter at der var rabbet ned hjemme i gården. Det fik vi 50 øre for, i gløderne med en jernstang. Den store bror Jørgen og mig til deling. brændesæk skulde også medføres og Far satte sorte rullegardiner op p.g.a. trækkraften var minimal. mørklægningen, som han købte ude i rul - Den store venlige postkører Clausen legardinsfabrikken hos Pofler i Niels fra Ærøskøbing overnattede i Marstal i Juelsgade. Man skulle passe på at der nederste Sølvgade hvor han havde garage ikke kom lysstriber ud for så vankede der til postbilen som var en 30’er model bøder især hvis natvægter Jensen »Møj- Chevrolet, rutebilerne var ikke så store sen« kom forbi. dengang. Desuden havde han et af de Det var nu slut med benzinen på nær små huse med en dør og et vindue i på doktor Skalkam og vistnok overbetjent den nordlige side af gaden ved siden af Stenege, hvor den så kom fra. Rutebilen garagen som han overnattede i. Han var og postkører Clausen der kørte med post postkører i tredje genration og den første og enkelte passagerer mellem Ærøs- med bil. Hans bedstefar og far kørte med købing og Marstal blev foruden de enkel - vogn med 2 heste for. Det var hans beds - te taxaer og lastbiler udstyret med gasge - tefar Post-Claus (1827-97) der en gang i neratorer, en stor kakkelovn anbragt på forrige århundrede en mørk vinteraften

49 Postkører Hans Clausen med bilen ved garagen og den lille bolig i Sølvgade en septem - berdag 1928. Et postbud ses foran rutebilen sammen med de fire søskende Edith, Johanne, Hans og i bilvinduet Peter Skov samt en ældre nabodame Trine, der boede i huset, der ses bag postkøreren og drengen med cyklen er Egon Enghof. blev standset ude på Drejet af en for - selvfølgelig var det noget gråt og havde mummet mand som vilde sjæle postsæk - en anden smag og som alt andet ratione - ken. Claus, der var stor og stærk som sine ret. Gassen blev også rationeret og dette efterkommere, tog imidlertid sin kniv op afstedkom at min moder anskaffede et ad lommen og skar det ene øre af røve - lille brugt komfur til spåner og brænde, ren, så var han afsløret og til at kende for som vi havde en del af fra værkstedet. eftertiden og uden udbytte. Hans Clausen Hun købte det af en produkthandler var flink til at give os 10 øre. Hans Christensen for 65 kr. og der var Privatbiler, som der ikke var så mange foruden fyrhuller med ringe, vandkedel af, blev sat på klodser og hjulene afmon - og bageovn i. Jo det var tider når vor mor teret. Efter en streng vinter får man ofte trak det varme brød ud og skar et par en tør sommer og sommeren 1940 danne - friske skiver af, som vi spiste uden smør, de ingen undtagelse. Dette gav igen en ja apropos smør, vi fik skam smør hver sløj høst. Desuden var hvedemarkerne dag, idet margarine som dengang frem - frosset, disse bliver jo sået om efteråret. stilledes af cobraolie, som importeres fra I Marstal Landsogn var der kun to Afrika, var udelukket. I dag fremstilles hvedemarker, der dette år havde over- margarine af den danske raps, se de gule levet, og da der ingen mulighed var for marker om forsommeren, når du kører import fra udlandet, måtte man nu bage igennem de danske landskaber. sigtebrød af bygmel. Det gik også, men Tyskerne var nu kommet til øen. Land-

50 soldaterne holdt til oppe på øen men han var gået videre ind ad Halevejen viste sig ofte i Marstal i flot march, der kom der en fremmed apoteker i den var jo fremgang på alle fronter og drøm - modne alder. Hun var på Marstal apotek. men om det 3. rige forude. Der var også Hun spurgte om man kunne bade her. marinesoldater stationeret i Marstal, som Det mente vi nok at det kunne lade sig regel lidt ældre mænd med to bånd flag - gøre. Vi lod som vi gik, men skjulte os bag rende bag på marinehuen. Jeg husker især nogle høje siv, hvorfra vi havde det dejlig - en lille en med hitleroverskæg. Vi var 3 ste udsyn, og i troen på at den hellige grav drenge »Stepper«, Rasmus og mig. Vi var var vel forvaret, forsvandt hun i evako - ude på Halevejen, da han kom og tiltalte stume i yndefuld gang i de friske bølger. os på en venlig måde og vilde fotografere »Stepper« mente vi skulle vente til hun os. Det var vi ikke meget for og afslog af kom op igen, men Rasmus og jeg, der jo frygt for at vi skulle blive regnet for nazi - var i overtal var af den mening at hun venlige. Det har der nok ikke været no- skulle være sig selv efter at vi havde set gen grund til, det er ikke sikkert han har hvad vi ville, hvorefter vi trak os tilbage. været det selv, han har bare været tvunget I høsten i august måned var jeg henne i med. I stedet for satte han sig på en stor Ommel hos min mors moster og onkel sten efter at have indstillet sit kamera til Peder og Kirstine på Kræmmergården selvudløsning. Rygtet ville vide at han var ude på Vesterskovvejen overfor Halmø væver i Tyskland og at han har været ind - for at hjælpe til. Det foregik med aflæg- kaldt i den tyske marine i 9 år. Efter at ger, forspændt to heste, som sønnen Hans

Sommermarked ved Eriksens Plads 1929. En galease ligger inde for reparation ved Erik- sens Værft.

51 kørte, mens datteren Anne og moster Jeg husker en tidlig morgen at Peder Kristine gik bagefter og bandt op med et Madsen, byens største fisker og fiske - snoet halmbånd. Negene blev så senere handler, kom ind sammen med sin med - sat i hobe til tørring inden der skulle hjælper i sin store bundgarnsbåd lastet køres ind. Markerne gik lige fra vejen ned med sild til lønningen. Efter losningen sej - til Essekedlen og helt over til Kleven lede han atter op til Lisbethkjær og hen - opdelt i 6 stykker. Måltiderne blev indta - tede ligeså mange til. Så blev der travl - get i folkestuen i stuehuset, der lå i vinkel hed. De fleste kom i sildekasser, først et med bygningen der indeholdt stald og stykke pergamentpapir, så knust is henne lade. Da folkestuen lå nærmest stalden fra ishuset ved færgelejet. Noget is hente - kun adskilt ved en smal gang kunne det de fiskerne om vinteren nede fra gade - ikke undgås af duften af kreaturer og kæret i Kragnæs med Knud Vognmand, heste kunne fornemmes under måltider - jeg har selv været med nede og hente det. ne. Låget blev sømmet på og så med færgen, Onkel Peder var meget religiøs og bad jeg ved ikke hvorhen. Men der var rige - bordbøn før hvert måltid, han tilhørte ligt foruden til byens borgere og ryge- pinsemissionen. ovne. Her husker jeg især Jørgen Pe- Han var på dette tidspunkt allerede syg dersen i Strandstræde neden for os. For- af lungekræft og døde 2 år senere en uge uden at handle med grønsager var han efter min konfirmation, oktober 1942, 64 dygtig til at røge fisk, som blev solgt dels år gammel. Foruden mig deltog en anden fra butikken og dels fra hans trækvogn dreng, Hans nede fra Strandbyen i høsten med cykelhjul som han kørte rundt med m.m. Hans og en tvillingesøster der hed og holdt med bl.a. henne ved færgen. Og Anne blev jeg konfirmeret sammen med. prisen, ja 10 øre for en stor nyrøget sild Hans blev senere gårdmand oppe ved med rogn og det hele og 1,25 for en god Rise kirke. Lønnen til hver af os efter røget ål. Men den gang samlede man jo høst var foruden kosten en blank 2 krone på vinterforråd, og når de store fangster og en pose hvede til vores høns. Når vi kom ind gik vor far ned i Jollehavnen og hjalp til med roehøsten om efteråret, når kom hjem med en god portion sild. De 80 vi havde det der dengang hed kakkel - af dem lagde min mor ned som krydder- ovnsferie fra skolen, var lønnen foruden sild. Den begyndte vi at spise af en uges kosten et knippe hø samt roer til vores tid senere. De smagte godt og jeg skrev kaniner. opskriften ned til at lægge ned efter. Førhen i eftersommeren blev vi gæstet Et uhyggeligt minde fra 1940 er vi nog- af cirkus, Bdr. Schmidt og broderen Louis le stykker der aldrig glemmer. Det var en Schmidt, der skiftevis kom og slog sig ned rigtig smuk sommerdag d. 31. august og for nogle dage nede på havnepladsen nær jeg var henne i Ommel, hvor jeg tilbragte færgen. Desuden omrejsende tivoli og megen fritid henne hos mine bedsteforæl - sommermarked med bl.a. Professor Libra dre, hvor der var flere udfoldelsesmulig - ikke Labri. Libra var henne fra Ommel, heder med stor have, husdyr og lystfiske - hans borgerlige navn var Alfred Christen - ri. Jeg var 12 år og gik ud på Hans Kræ- sen og han var bror til isenkræmmer sens på Marstalsvejen, der hvor der nu er Boye Christensen i Kirkestræde. Alt det- sportsplads, med posen om livet og sak - te gik dog i stå under krigen pga. benzin - sen i en snor og sankede aks på stubmar - mangel. I august måned kom høstsilden ken som jeg havde fået lov til til mine og dem var der nok af den gang til en bil - høns. Det var tidlig på eftermiddagen lig penge. med strålende sol og næsten stille, da der

52 lød et forfærdelig brag, som rystede hele revet af. Det var en sorgens dag på Ærø øen, ja hele det sydfynske område. Det og der kom flere i de kommende år. var jo krig, og da der ikke var så megen Mangen et tungt budskab kom til de kommunikation, var det først hen på ærøske hjem, flest marstalske sømands - eftermiddagen at vi erfarede det sørge- hjem, og mangt en tung gang måtte vor lige budskab, at det var den lille rutedam - elskelige præst gå for at overbringe det, per RISE på ruten Svendborg-Ærøskø- og der var tit, at en af vore skolekamme - bing, der på vej fra Svendborg til Ærøs- rater blev hjemme nogle dage for der- købing var minesprængt i Højesteneløbet efter at møde igen med et sørgebind om 9 mennesker blev slået ihjel deriblandt armen. kaptain Jokum Albertsen, der stammede Juli og august var, synes jeg, meget var - fra Marstal og som var nedenunder for at mere og mere stabile den gang i vor barn - billettere. Desuden blev en hel familie – dom. Desuden synes jeg at der var flere mand, kone og 2 børn – udslettet. De tordenvejr, at de var voldsommere og stammede fra Ærø, men havde en gård på varede længe. Jeg var ræd for tordenvejr Fyn, og var på vej herover i en eller og begyndte allerede at passe til når det anden anledning. De ligger alle begravet trak op ude i sydøst, op langs kysten ind på Rise kirkegård. over Bro og Noret og ned over den øst- Maskinmesteren som befandt sig dy- lige ende af øen og dermed Marstal. Det best nede gik med. En gårdmandskone, var gerne om eftermiddagen at den be- en ærøbo bosiddende i Tved på Fyn var gyndte og jeg pakkede mig godt ind i på vej til sin svigerfars 70 års fødselsdag puder på sofaen for ikke at se lynene, også hendes dage var omme, ja flere gik værst var det når vor far ikke var hjemme, til og sårede kunne heller ikke undgås, og og det var jo tit han arbejdede ude i byen. en udenøs boende ærøbo fik den ene fod Jeg har aldrig oplevet en lynbrand i

Færgen RISE efter minesprængningen i Højesteneløbet.

53 selve byen, men husker at det slog ned i på brødet. Der blev lavet medister i lange stormasten i en tremastskonnert så top - baner og alt blev udnyttet, ja selv lunger - pen splintredes. Henne i Ommel havde ne blev hakket til en speciel medister de det ret så hyggeligt under tordenvejr i blandet med fars og godt med krydderier. de dage. Det var tit at konerne var ene Denne medister hed lungebånd. Saltbal- hjemme idet manden var ude at sejle. Så jen blev fyldt op med tilpassede stykker søgte de sammen og fik tordenkaffe. samt medister, så der var noget til kålen i Min mormor var som regel også alene, den lange vinter. Nu har fryseboksen af- idet min bedstefar var brandmand og løst alt dette. Den ene skinke, blev saltet opholdt sig henne i sprøjtehuset midt i til senere røgning, den anden blev jo i byen så længe uvejret stod på. Min olde - Ommel mor, der nåede at blive 94 år var på Når røgningen var overstået, der fore - aftægt og boede i den ene ende af huset. gik nede i Kragnæs, blev den hængt op Hun var meget ræd for torden, og mor - på skorstenen oppe på loftet, hvor den mor måtte gå ind til hende mens uvejret hang hele vinteren til at skære af til f.eks. stod på. Det var lidt af et problem for »skinkebøf« og »bøstemad«. For en fuld - mormor, idet »Olden«, hver gang der stændigheds skyld skal nævnes at der blev kom et lyn, alt efter lynenes styrke, mere købt et lille slagtet lam som blev saltet i elle mindre højlydt jamrede med foldede en lille tønde. Også et par sække kartofler hænder. Åh herre Jesu. Oh se i nåde til os . kom der fra Ommel og så var vi klar til Nu må du holde op , sagde mormor ellers tage imod vinteren. I et af vore gammel - går jeg . dags køkkenskabe lå en pakke med brød, Slagtedagen i Ommel var en stor dag, små indtørrede krummer. Den havde min især dagen efter. Grisen, der blev slagtet, farmor lagt da mine forældre flyttede ind var som regel oppe på 16 lispund – ca. 480 som nygifte, og den skulle symbolisere at pund. Den halve skulle til Marstal ned til der ikke kom til at mangle brød i huset, os og blev i nattens mulm og mørke kørt samme gjaldt med nogle gamle mønter i til nederste Strandstræde af vognmand chatolskuffen. Disse rekvisitter måtte »Hans Kræsen« Ommel med den grå en- ikke fjernes. Lønnen var lille i min barn - spænder. Det var forbudt under krigen at dom men priserne var derefter. Et stort hjemmeslagte og endnu mere at dele ud rugbrød kostede 41 øre husker jeg. Jeg til slægtninge. Men politiet var ikke så var rundt ved 4 forskellige bagere og slemme, og tyskerne så vi ikke så meget købe brød, idet min far. Der var snedker - til. Dagen efter at den halve gris var vel mester, arbejdede for dem alle. Det læng - ankommet til Marstal, ankom farmor ste jeg måtte gå var om til bager Karl i overfor tidlig om morgenen med slagte - Bredgade. Han var gået i land som skip - grejerne. Det var en stor dag for os alle per og var begyndt at bage. Ost gik jeg og det hele skulle udnyttes. Vores mor og om hos Ostehans og Mari på Toftevejen farmor var begge habile madkunstnere. og købte, jeg synes det var så hyggeligt Første dag fik vi flæskesuppe kogt på de især i mørkningen. Jeg fornemmer endnu gode ben, med tvebaksboller, svesker, ostelugten deromme især gammelosten. risengrød med rosiner tilsmagt med ed- Et godt stykke ost på et par pund koste - 1 dike. Denne tilberedelse af suppe er vist de så 1 /2 krone alt efter kvaliteten. Et nok som så meget andet typisk for Ærø. pund nymalet kaffe 2 kroner men den Til brødet om aftenen fik vi nylavet lever - blev jo drøjet med kaffetilsætning »Rich« postej, kogt nyre, tunge m.m. og selvføl - eller »Danmarks«. gelig var der smurt nysmeltet krydderfedt Det lakker mod nytår 1941, men allere -

54 Nederste Strandstræde, hvor Heine og kammeraterne byggede snehytte. de i dec. -40 sætter det ind med frost og til måned, dvs. det var kun om dagen, det jul var alt dækket med sne. På det store tøede, og det var tit det frøs hårdt i marts - brolagte fortov ud for Mathiesens i ne- nætterne. Allerede først i januar standse - derste Strandstræde nr. 10 muntrede vi de færgerne og først i februar -41 lukkede os. Her var nu flyttet en anden Mathiesen Marstal skole, idet det var umuligt at fyre ind med deres 3 børn Edel, »Kesse« og den op, det var jo med tørv. Den var luk - Ove. Faderen var en slægtning, en nevø af ket i ca. 5 uger og det havde vi ikke noget den forrige Mathiesen. Han var arbejds - imod. mand og formand for fagforeningen. Henne i Ommel, ude på Vesterskovvej Konen hed Sine og var ude fra Ærøskø- ved siden af mine bedsteforældre, skulde bing. Hun malede vandsennep til klip- der være bryllup i februar. Det var imid - fisken formedelst 15 øre for et fyldt glas. lertid umuligt at fyre Ommel kirke op, og Det var et stort fortov, det var før gaden sognepræst Krarup Hansen fik af biskop - blev udvidet. Vi byggede en kæmpe sne - pen i Odense tilladelse til at parret blev hytte mens sneen var egnet til det. Vi viet i hjemmet. Det blev indrettet et alter lavede den med »havn« hvor vi lagde til på en kommode med det hele. Samme med vores slæder. Når frosten satte rigtig søndag formiddag hvor brylluppet skulde ind hældte vi vand på, så det hele blev finde sted, skulde min far ud og se på hærdet. Vi indrettede os derinde med et noget arbejde ude i Møllergade. Han gammelt bord og stole og et tællelys på nåede kun ud til Herluf Trollesgade, idet bordet. De ældste i flokken røg pibe stop - næseborene klimpede sammen, når han pet med kamillete. Denne hytte stod hele trak vejret så vendte han om, det blæste vinteren til det blev tøvejr midt i marts hårdt og frøs 25 grader. Men der var

55 mange fine og stille dage ind imellem, og dag bebos af snedker Henning Boye, men så kom kanerne ude fra landet, når bøn - det var ikke så flot en bolig den gang, derne skulde ind til byen og handle. Det Jacob var ikke så velhavende, men jeg var et flot syn med de klingende kaner tror han var en lykkelig og tilfreds mand, malet i festlige farver og oversået med lykken er jo som bekendt ikke gods eller gule stjerner. Kusken tronede på en høj guld. Det havde vel sikkert været et hus - sadel bag agestolen. Når de så skulde mandssted med en jordlod til et par køer. hjem igen spurgte vi børn så om vi måtte Taget som vel før havde været at strå var kane med og det måtte vi godt men måtte efterhånden udstyret med blikplader. Jeg naturligvis gå hjem når vi stod af nede har aldrig været indenfor. Udfor bagsiden mellem Trappeskovbakkerne hvis vi ikke mod nord hvor der var frugttræer og var så heldige at der kom en som skulde buske stod ud for huset en halv snes bi- ind til byen. Oppe i Klausenskov boede stader i en lang række. Som nævnt var han en mand der hed Jacob Jacobsen kaldet skærsliber (ikke vagabond) og før krigen Jacob Nordmand, jeg ved ikke hvorfor. tog han udenøs på sin gamle Nimbus Jacob var ungkarl og var dengang midt i motorcykel af dem med kakkelovnsrør fyrrene, men naturligvis mente vi den udstyret med slibemaskine. Den var som gang at han var halvgammel. Han ernære - alt andet motordrevet klodset op under de sig som sliber og biavler. Om efteråret krigen og hans håndværk foregik nu på rejste han til Lolland i sukkerroekampag - en kraftig cykel som rullende værksted. nen og arbejdede der så længe på sukker - Vinteren, og især nu de kolde, var en stil - fabrikkerne. Han boede i det hus der i le tid både for Jacob og for bierne som jo

En dreng på slæde med ispik anes på hjørnet af nederste Strandstræde. Bemærk tønder - ne foran pakhuset i Strandstræde(nu museumsbygning). Huset i haven er senere nedrevet.

56 Istransport -Marstal 1940 med kane. holdt sig inde i deres celler hele vinteren dem, der var anderledes end andre, han og levede af det sukkervand som han var en livsglad natur og en stor børneven, havde forsynet staderne med efter at han og det viste vores forældre. Han nød sin havde taget deres honning. I den forbin - ungkarletilværelse og havde som før delse husker jeg at biavlerne og der- nævnt en gammel Nimbus fra tyverne af iblandt min bedstefar i Ommel fik ekstra- dem med kakkelovnsrør dvs. benzintan - sukkerration til deres husdyr og at lidt af ken var en del af stellet. Den kom i gang det havnede i køkkenskuffen. Jacob lå igen efter krigen og jeg husker en jule- imidlertid ikke på den lade side i den aftensdag om morgenen han var nede strenge vinter i -41. Han havde bygget en ved Jollehavnen og købte en stor skrubbe kæmpeslæde af gamle brædder som vel hos P. Madsen. Da han kom i land hang kunne rumme en 8-10 drenge og piger. han den på Nimbussen og sagde: Her kan Selv tronede han på en ophøjet agestol i se min julegås . Jacob døde mæt af dage, agterude og styrede med en kraftig ispig. en gang i 70’erne. Starten forgik oppe fra Solbakkens top, Vi vænner os til vinteren, hver årstid ned forbi Toldstedet i susende fart og har sin charme og for vi børn er den vel halvvejs op på Trappeskovbakken ledsa - heller ikke så alvorlig som for dem der get af Jacobs dybe sopran indtil slæden har mistet det daglige udkomne pga. sne stoppede og turen gik tilbage til fods til og is. Hen imod aften kom strandjægerne udgangspunktet for at gøre det samme ind fra isen i deres hvide tøj syet af et om igen. Jacob morede sig lige så godt gammelt lagen, og uden på deres tykke som vi unger især hvis vi røg i grøften og vintertøj. Bøssen på nakken og efter sig rullede rundt i sneen. Må jeg for en slæden læsset med stivfrosne vinterænder. ordens skyld tilføje at han ikke var en af Må jeg nævne troldænder, bjergænder,

57 havlit, edderfugle m.m. De blev så hængt nede et hus med lav rejsning og var forsy - hjemme i baggårdene til salg for 2-3 kr. net med tre låg i hver side. Dengang var stk. Ofte var vi drenge, især da vi blev lidt skraldespandene af galvaniserede blik - større, ude på isen hos strandjægerne, der plader og med en hank i hver side. Låget jo som regel var fiskere, der på grund af blev som regel inde på husvæggen i sine isen var udelukket fra deres erhverv, på hængsler. Skraldemændene boede alle tre en måde tjente en skilling. Vi holdt os i nede i Ørbækken mellem Kragnæs og behørig afstand fra isskjulene, der bestod Ommel og havde hvert sit husmandssted af isstykker stablet op i en lille vold. Skud- der. Når skraldevognen var kørt frem til dene knaldede lystigt især hen imod aften næste hus, var det lokumsvognens tur. og ikke sjældent hændte det at en and Mændene forsvandt ind »det lille hus« og blev anskudt, som vi tog os af. Jeg har da vendte tilbage med bøtten med hanke, og før haft 4 topænder med hjem til mors med ugens produktion. Der måtte tumles kødgryder på én dag. Atter blev det forår ekstra med spanden og kassen i disse og isen begyndte at svinde. De mindre strenge vintre, idet at indholdet var stiv - joller var slæbt på land og de større blev frosset. Men der var den fordel at man liggende ude vinteren over og blev holdt ikke spildte i slippen mellem Jørgen Pe- fri med isøksen. Bådfolkene kom nu igen dersens hus og vor eget. Når den frosne til stranden med spånkurven og malerpot- lokumsspand var banket ud i den svære terne og penslerne. Men malingen var un- kassevogn lignede indholdet en stor bud - der krigen elendig ligesom så meget andet. ding pyntet med papir. »Det lille hus« be- Jeg bevæger mig nu lidt længere, mens fandt sig i vort baghus så det var en kold jeg er ved jagten. Selvfølgelig anså værne - fornøjelse, vinterdage med 20 graders magten de ellers så fredelige jægere som frost. Og indholdet tårnede sig hurtigt op, personer der kunne være farlige hen ad idet det ikke sank sammen så hurtigt som vejen, så i 1943 blev al jagt forbudt og følge af frosten, og det var som at sætte jagtgeværerne skulle afleveres til politiet sig i en snedrive. dvs. tyskerne. Mange jægere havde henad Hvad fornøjelser og fritidsbeskæftigel - vejen erhvervet sig et nyere jagtgevær, de ser havde vi så især i disse strenge vintre mere moderne Hammerless (»Haneløs«), og lange aftner? Ja TV var jo endnu ikke og de var ikke til sinds at det skulle falde opfundet. Vi havde en gammel radio som i tyskernes sold. De fleste jægere havde kunne tage København-Kalundborg. Vor da også et gammelt gevær hængende som far gik over hos sine forældre overfor og de afleverede til politiet, der vel vidste hørte BBC fra London, hvad der selvføl - god besked men modtog dem i tilsynela - gelig også var forbudt, de havde købt en dende god tro. Jeg kendte en strandjæger ny radio i samme anledning. Her hjem - 1 der havde en gammel forlader med 1 /2 mefra hørte vi jo kun hvor sejrrigt Hitler m. langt løb hængende på loftet. Det blev gik frem, ja selv da det begyndte at gå hans bidrag til vore »beskyttere«. tilbage, så kaldte han det planmæssig til - Jeg kan heller ikke undlade at nævne bagetrækning. en ugentlig begivenhed i dagligdagens Så havde vi biografen i øverste Strand- Marstal i disse strenge vintre, nemlig stræde, hvor gamle madam Ankerfeld og skraldevognene og -mændene. I de tidlige datteren Etly solgte billetter og den gam- morgentimer hørte vi disse tunge vogne le undersøgte om vi nu også kunne gå ind forspændt to svære heste rumstere i på børnebillet især da vi nærmede os kon - nabolaget indtil de holdt udfor vores hus. firmationsalderen og var begyndt at vok- Den første var den til skraldet. Den lig - se. Det var de gode gamle film som »Bar-

58 ken Margrethe af Danmark«, »Bolettes Brudefærd«, »Rasmines Bryllup« o.m.a. Endvidere var der dilletant i logebygnin - gen i Vestergade der hvor der nu er Mø- belmagasin. Jeg husker medvirkende som Johannes Huusom, Martin Tollesen, Jen- sine Jørgensen osv. Også her spillede man Rasmine og lod hende giftes endnu en gang. Det var generalprøve om eftermid - dagen for børn og ældre og premiere for voksne om aftenen. Danseskole hørte også til almindelig dannelse og her lærte Ellen Eriksen fra Fåborg os at holde or- dentlig på en pige og tage de første dan - setrin. Ellen Eriksen var gift med en DSB-mand Carl Eriksen fra Marstal og broder til Fultonskipperen. Fastelavnsmandag må ikke glemmes. Fiskeriforeningens fastelavnsoptog i Prin- Det var en stor dag. Om søndagen var der segade. som regel tøndeslagning for børn om eftermiddagen. Af fastelavnsoptog hu- elsker en glad giver«, men tante Bine var sker jeg især Fiskeriforeningens med den jo borte og havde vel heller ikke huet store båd på en vogn forspændt to heste.. hvad den nu blev brugt til. Midt i båden var anbragt et kæmpehoved. Der var mange butikker den gang, men Bemandingen bestod af udklædte fiskere hos bagerne fik vi gerne en bolle og hos der »roede«, »loddede dybde«, »styrede« en enkelt tøjmand en bukseknap. Kon- og kommandanten uddelte ordrer og tanter var som regel en to- eller femøre, slyngede forskellige hip af til byens bor - lidt mere hos familien. Var vi rigtige hur - gere. Andre gik så rundt med raslebøs - tige kunne vi nå at klæde os i noget andet serne og samlede ind fra dør til dør til Fi- kluns om eftermiddagen for at begynde skeriforeningens hjælpekasse. Om man - turen forfra uden at blive genkendt. I dagen kom desuden de flot pyntede heste disse år var der altid ældre dansemusik i og ryttere fra Ringriderforeningen ind til radioen onsdag aften med Teddy Peter- byen med musik i spidsen som de øvrige sen og hans orkester. Han døde først i optog. Arbejdsmændenes optog var en 1991 højt oppe i 90’erne og var stadig levende arbejdsplads hvor man f.eks aktiv. Jeg har altid læst meget og kom der - lagde bro på en fladvogn osv. Ud på efter - for en del på biblioteket. middagen var de fleste voksne mere eller Foråret 1941 nærmer sig, men isen lig - mindre trætte og beduggede idet man ger urokkelig over vor ø, men Østersøen blev beværtet flere steder. Men for vi begynder at bryde op og et par torskepil - børn var fastelavnsmandag noget særligt kere driver til Tyskland på en isflage. Der idet det gav kontanter i raslebøssen. Jeg var jo krig og ingen kommunikation og husker min brors raslebøsse der stamme - de ansås for druknet, men en skønne dag de ude fra tante Bine i Buegade. Tante kom der bud at de var drevet i land i Bine var missionsk. Den havde vel være Nordtyskland. De havde bl.a. levet af rå brugt til velgørende formål indenfor de torsk de dage, de havde opholdt sig på kredse og bar også påskriften »Gud isflagen.

59 Nede i havnen legede vi mellem skibe - årstid, siden hen bliver de seje, nu smager ne på slæde med ispig og på skøjter for de af rejer. I mit hjem kogte vi dem som dem der kunne det. Den l. april, husker henne i Ommel, med eddikesmør til. Ind jeg det var, tog jeg selv turen ud gennem imellem kom bedstefar henne fra Ommel havnehullet og om langs Batteriernes is, »Tækkemanden« med en ret ål, pæne ål men vi skulle passe på for den var be- taget på skred oppe på Maesandet fra gyndt at blive mørk. Midt i april kom hans 16 fods finnejolle. Den var fra om- gamle AGNETHE igennem fra Rudkøbing, kring århundredeskiftet, købt af min den var skarp og havde dampmaskine, oldefar som ny for 25 kr. i Finland. Han var som følge deraf en god isbryder. var dengang styrmand på skonnertbrig Først i maj begynder bønderne atter at KIANA af Marstal for en hyre på 50 kr. om komme i marken. De sår hvede også, men måneden. Jeg har selv sejlet en del i den hvordan vil det gå? Sidste vinter overle - både som dreng og voksen, den var meget vede kun to marker i Marstal Landsogn, meget let og lå for svaj ud for deres hus som det hed dengang. ude i Halmøsund. For at komme ud til Men med solens fremme vågnede livs- den havde vi et øgge nede i Stenørret lysten i menneskene trods krig og ratio - neden for Essekedlen i Ommel altså hvor nering. Fiskerne ordnede deres ruser og jeg jo tilbragte mange timer i vor barn - garn og der blevet slået bundgarnspæle. dom. Dette øgge havde bedstefar ladet Omkring midten af april kommer de bygge nede hos bådebyggger Jensen første ålekvabber. »Kever« siger ommels - omme ved batterierne i Marstal forme- boerne, på bordet, de er finest på denne delst 20 kr. en gang i 20’erne. Han var en

S/S AGNETE bryder isen i Damperrenden ud for Marstal.

60 dag om at bygge det. Hertil kom så ma- Den 22. juni 1941, fire dage før min 13 års ling og Hans Kræsen skulle have en kr. fødselsdag, en smuk sommersøndag, pro- for at køre det til Ommel. klamerede Hitler for alverden: Jeg har Vi vender blikket mod forsommeren endnu engang besluttet at lægge det tyske 1941. Rejerne viser sig nu da varmen folks skæbne i vores soldaters hænder, kommer, og vi tager dem i kløerne med hvorefter han lod sine hære marchere ind brejl lige fra sejlklubben og op til Om- i Rusland til trods for at han kort forin - melshoved. Om søndagen når vi var i den havde underskrevet en ikke-angrebs - Ommel med vor far og mor havde mor - pagt med Stalin. Det var sommer, men mor som regel på denne årstid købt en den blev som bekendt efterfulgt af en stor skål »hopper« som vi kaldte dem og streng vinter, og det begyndte at gå den som vi selv måtte pille, men det blev vi anden vej for den tyske værnemagt, men hurtigt eksperter i. Ål kunne jeg ikke lide Hitler kaldte det for planmæssig tilbage- den gang, men det skyldes vistnok at der trækning, noget skulle han jo kalde det. en gang rendte en stor snog mellem bene - Vinteren 1941-42 adskiller sig ikke meget ne på mig nede i engen over for Halmø. fra de andre. Streng frost, farvandene luk - Kaffen søndag eftermiddag henne i Om- ket, rationering på alt men vi må ikke mel i disse år glemmer jeg aldrig, det var klage og ikke glemme at vi trods alt naturligvis erstatning ligesom alt andet, havde det trygt og godt på vores lille ø i men mormor hørte til de privilligerede, forhold til de mange ude til søs og Eu- der fik lidt rug på hos sin søster, moster ropa. Men atter går det mod forår 1942 Kristine. Det brændte hun i en dertil eg- og d. 31. marts kommer jeg ud af skolen net gryde hvor vi stod og drejede på et fra 7. klasse og ville ikke fortsætte trods vandret sving så kærnerne var i konstant mine forældres anstrengelser. Jeg kom i bevægelse mens de blev brændt. Denne skibstømrerlære. jerngryde gik på skift i hele Ommel. Jeg Da jeg først skulle konfirmeres til efter- 1 blev så søndag eftermiddag sendt ned til året havde jeg altså et /2 år hjemme hvor bager Jens i Strandbyen for at købe en jeg kunne lave hvad jeg havde lyst til, søsterkage. Det foregik til fods, ad Bag- men selvfølgelig havde mine pligter foru - gårde som vi sagde, en markvej der førte den at gå til præst. Det foregik oppe i den til Strandbyen fra Vesterskovvejen. Jeg gamle konfirmandstue bag præstegården husker bl.a. også at bager Jenses kone, i Kirkestræde. Præsten hed Abitz og var som hed Ida, og som var svensker havde kapellan som det hed. Den dag vi kom ud mistet begge ben af koldbrand, hun af skolen fra 7. klasse var der 3 gamle læ- havde sukkersyge. Bager Jens havde også rere der gik på pension på grund af alder. sukkersyge og blev på sine ældre dage Den ene af dem var lærer Schlander, der blind, ja hvor var der mange tragedier – som sædvanlig holdt tale og som sædvan - og er vel stadig, blot kan folk vel hjælpes lig sluttede med »Gud bevare Dan- bedre i dag, tænk blot på børnelammel - mark!«, hvad Gud så også gjorde. Nogle sen som var en svøbe dengang og som stykker af klassen blev allerede konfir - gerne optrådte i eftersommeren, man meret om foråret og kom derefter ud i mente det var frugten især den der var livet. De fleste blev håndværkere men sprøjtet der var årsag til sygdommen. I trods minefaren der nu for alvor tog fart, sidste halvdel af 50’erne kom så vaccinen både med tyske minefelter og engelske til velsignelse for menneskeheden. magnetminer kastet ned fra luften, kom Vi standser nu lidt ved dagligdagen og en del af mine kammerater ud at sejle og kaster blikket på verdenbegivenhederne. nogle blev desværre derude idet flere og

61 Madsens fiskesalgsflåd i Jollehavnen. flere småskibe deriblandt en del marstal - Man kunne høre dem længe før de kom lere minesprang i de danske farvande. Jeg og længe efter de var passeret. Det var de skal undlade at nævne navne på såvel såkaldte flyvende fæstninger med en halv skibe og besætninger. Jeg havde stadig snes mands besætning deriblandt en ag- mit job som rullekonedreng hos fru terskytte, der sad agterude i sit bur og Grube, og i foråret 1942 udvider jeg mit nød udsigten med sin maskinkanon. En erhverv som afløser hos Peter Madsen og smuk sommerdag en hverdag om formid - kørte nu rundt med fisk på cykel. Peter dagen var to af disse kæmper kommet Madsen havde sin egen talemåde og hinanden for nær i luften og styrtede ned kunne f.eks. sige: Skynd dig men kør for - mellem Eriks Hale og Bagenkop ikke sigtigt. langt fra en bagenkopkutter der var på En lille papirlap på den fugtige fiske - vej til Eriksens værft i Marstal for at blive krop kundgjorde kundens navn og prisen kølhalet. De ligger der endnu og er loka - på fisken. liseret af vore svømmedykkere. En ung Men der blev også tid til høns og kani - amerikansk flyver, dog ikke fra de to ner hjemme i baghaven Strandstræde 6. nævnte maskiner, men fra en nedskyd - Der var ikke så langt at køre for at pluk - ning, drev i land på Halen. Han hed Jack ke grønt, der var kun den gamle bydel der Wagner, var gift, 20 år og så vidt jeg hu- eksisterede den gang. De natlige bombar - sker fra østkysten. En komite under le- dementer mod Tyskland tog nu til i styrke delse af fru tandlæge Mortensen fik ham efter at Amerika var kommet med i kri - begravet på Marstal kirkegård under tysk gen og havde fået baser i England. De kommando naturligvis. Her har han nu begyndte nu også at vise sig om dagen i snart hvilet i et halvt århundrede og hvert store formationer, jeg har prøvet at se og år på hans fødselsdag bliver der sat et nyt talt 36 maskiner med hver 4 motorer. stars og stripes på hans grav. For få år

62 siden havde tandlægefamilien besøg af den stod med de store smukke blade, der den amerikanske ambassadør i Danmark, kunne blive gennemhullede som en si, der var halvblods neger. De var ikke idet de var meget skøre. Men når alt gik glemt i Amerika for deres smukke indsats vel skulde der i august høstes og dette var den gang, og forud var de endda inviteret lidt af en begivenhed, at få en god tob - til det hvide hus af Ronald Reagan men akshøst i hus til næste års forbrug. afslog p.g.a. alder. Bladene blev hængt til tørring på en lang Påskedags formiddag i 1942, mens mine snor. Man bandt en stoppenål i enden af forældre var i kirke, vandrede jeg om snoren som man stak igennem stænglen langs kysten forbi Sommerlyst. Det var af bladet og trak igennem til snoren var smukt sommervejr og næsten ingen vind. fyldt med så mange den kunne bære uden Da jeg var kommet om til Pilegårds- at hænge for langt ned. hjørnet hørte jeg motorlarm nede ved Hjemme i Strandstræde hang vi dem Langholm. Snart nærmede sig en tysk på loftet over min fars værksted hvor der maskine med flade vingespidser i lav var toetages over mod museet i Prinse- højde efterfulgt af en af de små hurtige gade. Her stod altid en to-tre hvidmalede engelske jagere som uafbrudt sendte den ligkister på lager så det pyntede med de ene salve efter den anden efter den noget mange smukke blade i det lidt dystre tungere tysker. Jeg krøb ind i et hult pilet - rum. Min farfar fortalte for resten om en ræ som sikkert vilde have dækket godt. snedker i Marstal på hans tid der også Tyskerne faldt ned oppe i lille Rise hvor havde kister på loftet, at han brugte en af den havde boret sig ind i et dige og de to dem til sove til middag i. Når tobaksbla - mand sammen med maskinen var brændt dene så var tørre og der gik en lille op. måneds tid forinden da, blev de taget ned Når jeg beskæftiger mig med disse år og lagt i lag i vor mors rullepølsepresser. må jeg ikke glemme tobakken som kom Hvert blad blev stænket med en mixture til at betyde meget for mange, ja endog som vi købte på apoteket. Når bladene så som bierhverv. Den danske tobak blev en havde siddet i pressen i nogen tid havde del af hverdagen for såvel gartnere der vi en sammenhængende hård tung klump, fremstillede de små planter og for land - som var til at skære. Hansen »Motor- brugere der plantede dem ud i deres mar - fabrikken Marstal« konstruerede en to- ker. Der blev opført store tørrelader baksskærer som han lånte ud og jeg rundt omkring som igen gav arbejdsplad - husker han efterlyste den i avisen, når ser med tørring af bladene inden disse han ikke vidste hvor den var og en anden blev sendt til tobaksfabrikkerne. Men en- skulde bruge den. Selvfølgelig begyndte hver med en stump have, og som røg vi marstaldrenge at ryge nede i Jolle- tobak, dyrkede og fremstillede selv sine havnen og bag Eriksens værft, og selv om produkter. Der var to slags tobak, den vi måtte brække os et par gange til at spidsbladede Virginia og den bredblade - begynde med synes vi det var vældig de Burley. Planterne købte vi for vort sjovt. Bedstefar henne i Ommel røg ikke, vedkommen ude hos Jens »Iris« på Om- men skråede meget, det havde han altid melsvejen. Planterne måtte først plantes gjort, men da skrå også var en mangel- ud, når der var kommet varme i jorden og vare måtte den danske tobak jo afløse. i luften. Planterne var store og kunne Han rullede de tørre tobaksblade og put - blive mandshøj men nogle var lavere med tede i munden som de var. Han pådrog store runde blade. En haglbyge kunne sig da også en ondartet pandehulebetæn- blive en katastrofe for tobaksavlerne når delse og måtte indlægges på klinik i

63 Svendborg. Det var for øvrigt det eneste indenfor og husker bl.a. min konfirma- sygehusophold han fik i sit 89 årige liv. tionsfest i 1942, hvor der blev budt på Tobakken fik skylden, for som hun sagde danske cigarer af mærket »Flor de Krull« min mor – hans eneste datter – der havde fra Møllevejen. Men bare folk så røgen læst at en hest var død af at æde tobaks - tror jeg de var tilfredse. Sig nærmer min blade, at når en hest ikke kunne tåle det, konfirmation. Efterårsholdet 1942. Vi var kunne bedstefar vel heller ikke. Der var 52 drenge og piger på holdet. Der var 3 gang i cigarrulningen rundt om i de små ovre fra Birkholm, 2 piger og postens hjem bl.a. hos skipper Frederik Krull med Axel. Pudsigt at posten og min far også MAGDA . Han havde været skipper på sin var konfirmeret i 1912. Axel, der blev skude de sidste krigsår og gik hjemme og fisker som så mange andre derovre, lever hyggede sig hos konen der selvfølgelig desværre ikke mere, han døde i en ret ung også hed Magda. Frederik rullede og alder. Han var blevet gift med øens lære - lagde dem efterhånden i en tom cigar- rinde, Inger hed hun, i midten af 50’erne. kasse så de fik en pæn facon. Henne i Hun havde ved en arbejdsulykke i Oden- Ommel rullede mine bedsteforældres se mistet den højre arm ved albuen og nabo, der var fisker og boede sammen derefter læst til lærerinde. Der var 6 ele - med sin søster Gerda der var enke, ciga - ver den gang, i 1956 da jeg sammen med retter i stor stil. Peter (Knevs Per som vi en yngre kollega arbejdede derovre for 1 kaldte ham) brugte brødpapir som efter Fyns Telefon en 1 /2 måneds tid. Da var rulningen blev limet med æggehvide. Ak Inger imidlertid holdt op og afløst af en ja, jeg fornemmer endnu den svedne lugt ældre lærer fra Sjælland, Sørensen hed der bredte sig, især når der blev røget han.

Eriksens Træskibsværft, hvor forfatteren kom i lære.

64 Nederste Strandstræde 1916. Husene til venstre er revet ned. Det lille hus til højre blev 1918 nedrevet og et par nye huse blev opført på grunden.

Der blev købt konfirmationstøj med Købte et lys og plukkede en flot buket i vest, sort slips og sorte sko. Må jeg her farmors have overfor. Da jeg som en af bemærke at efter at jeg var blevet konfir - de sidste kom anstigende ved boghandler meret om søndagen og havde været til Knudsen på hjørnet af Kongegade-Kirke- alters om tirsdagen blev tøjet hængt væk. stræde var en større forsamling af konfir - Det blev sværere og sværere at skaffe tøj mander allerede mødt oppe ved kirke - så det skulle gemmes til broder Jørgen lågen i Kongegade, så der lød et latterbrøl som havde 3 år at vokse i, inden det var da de fik øje på mig med et lys i den ene hans tur. Han nåede at fylde det ud da hånd og en blomsterbuket i den anden. han blev konfirmeret i foråret 1946. Søndag d. 4. okt. blev vi konfirmeret af Dagen før min konfirmation altså om pastor Abitz og om tirsdagen var vi til lørdagen, skulle vi pynte kirke. Drengene alters. skulle komme med et hvidt stearinlys og Farvel skønne barndom, farvel herlige pigerne med blomster til at pynte med. drengeår. Tak for alle gode minder. Alle- Jeg kunne imidlertid ikke huske hvem rede d. l. nov. 1942 begyndte livets alvor. der skulde komme med hvad, så for en Da kom jeg i lære som skibstømrer på sikkerheds skyld tog jeg begge dele. Eriksens værft ned for Søassurancen.

65 Historien om dengang Marstalskippere ikke ville komme fædrelandet til undsætning

Af SINE LUNDBY CHRISTENSEN

Nu, da Carsten Jensen har ladet Laurids den, Stemann, bad øens assessor og ac- Madsen og hans træskostøvler ryge i luf - tuar J. E. A. Carstens, om at tage til Mar- ten på skibet KRISTIAN VIII i slaget ved stal og udtage fartøjer dér, så ville han Eckernförde under Treårskrigen, vil en selv gøre det samme i Ærøskøbing. del læsere nok føle en vis familiaritet med Næste eftermiddag samlede Carstens – krigen – i hvert fald med dens maritime med assistance fra Toldforvalteren, de la sider og fra et marstaller-perspektiv. I det Porte – de cirka 50 hjemmeværende følgende vil der være mulighed for at Marstal-skippere i byens skole, hvor han uddybe dette bekendtskab en smule. For læste den kongelige ordre højt og bad længe før kanontordenen fra søslaget d. 5. dem melde sig frivilligt til at føre de dan - april 1849 (efter sigende) fik jorden til at ske tropper i sikkerhed på Fyn. Skipper- gungre i gaderne i Marstal, var krigen i en ne var imidlertid ikke fornøjede ved vis forstand allerede kommet til byen. udsigten til sådan et eventyr, og ingen Den kom i foråret 1848, for at kræve sin meldte sig. pris blandt byens søfolk. Men de vendte Carstens måtte forhøre sig hos hver imidlertid ryggen til krigen og episoden enkelt skipper, om hans skib var i sejlbar passerede ganske ublodigt og uden de stand, havde en besætning, var lastet osv. store drøn og brag – faktisk kom den Nogle skippere manglede simpelt hen værste buldren i dette tilfælde fra byens deres besætningsmedlemmer, fordi 70 patriotisk anlagte præst, P. C. J. Rasmus- yngre søfolk, var blevet udskrevet til mili - sen. tær-tjeneste få dage tidligere! Andre Treårskrigen brød ud for alvor i slaget anførte, at de ikke engang havde råd til at ved Bov d. 9. april 1848, da danske sol- proviantere skibet til en dagsejlads. dater trængte den slesvig-holstenske Mange skibe havde deres faste rute til oprørsregerings styrker tilbage. I begyn - hertugdømmerne, men denne sejlads var delsen så det lyst ud for danskerne, men stoppet pga. krigen, og skipperne havde efter den første succes kom Preussen mistet deres normale indtjening. slesvig-holstenerne til undsætning med Ud fra disse oplysninger udtog Car- stærk militær hjælp. Det resulterede i stens 18 skibe – nogle af dem selvom de danskernes nederlag i slaget ved Slesvig var lastet med mursten og brænde – og (by) 23. april 1848 og efterfølgende tilba - gav deres skippere ordre til med det sam- getrækning af tropperne til Fyn. 1 Den me at gøre sejlklar og afgå til Lillebælt. danske hær havde altså brug for al den Men skibene kom aldrig af sted. Mødet hjælp, den kunne få, og 25. april kom der på skolen sluttede først, da det var blevet med stafet en kongelig ordre til landfoge - mørkt udenfor, og skipperne besluttede den på Ærø. Ordren lød på at sende alle derfor at vente til næste morgen. Næste store både og fartøjer fra øen til Snoghøj morgen var vinden – en stiv kuling – eller , så de kunne sejle trop - imidlertid imod, og op ad formiddagen – perne over Lillebælt til Fyn. Landfoge- inden skipperne nogensinde besluttede at

66 stå ud – indløb der kontraordre fra kon - rings-kommission i Slesvig om at under - gen. 2 søge hans egen embedsførelse, og des- Episodens udfald vakte stor harme hos uden havde han indberettet Rasmussen, Marstals præst, P. C. J. Rasmussen, som som: ikke lod en god lejlighed til at slå på »… i særdeleshed i den senere Tid, ved tromme for den danske nationalfølelse gå ethvert Middel har søgt at indgribe for - fra sig. Han påpegede forskellige måder, styrrende i Øvrighedens Virken, at depri - man kunne have organiseret og om-orga - mere dens Anseelse, og ved Indvirkning niseret sig på, for at stille flere skibe til paa de lavere Folkeklasser at fravriste den rådighed, samt at hvis skipperne havde den Magt og Autoritet, uden hvilken dens været lidt raskere til at melde sig, kunne Virksomhed er lammet, at han ivrig, og skibene være afgået om aftenen den 26. forglemmende sit præstelige kald, ud- o.s.v. 3 Men det var sådan set ikke skipper - strøer Tvedragtens Sæd med rund Haand, nes opførsel, Rasmussen beklagede: befordrer opsætsighed og Oprør, idet han »Man kaste ej Skylden paa Menighe- puster til Ilden, i stedet for at slukke den, den; den har midt under egne store og at han er saa meget farligere, da han Trængsler bragt den gode, danske Sag foretager sine Machinationer under Ma- antageligt Offer (…) Men Maaden, hvor - ske af Kjærlighed til Fædrelandet.« 5 paa Sagen dreves, maatte føre til dette Carstens beskyldte med andre ord Resultat! H v o r n æ r laa det ikke at tale Rasmussen for ikke at have rent mel i et Ord med Varme og Fædrenelandssind, posen. En lignende beskyldning fremkom og hvor let vilde Sømanden ikke have følt i et indlæg i »Danske Slesviger«. Indlæg- det Retfærdige i Soldatens Opfordring: get var underskrevet »Flere Indvaanere »Bringer os den Bistand, vi behøve, saa - af Marstal«, som sandsynligvis var identi - vidt det staaer til Eder; vi have, saavidt det ske med de skippere, der havde været stod til os, kæmpet for Eder.« Intet Ord involveret i episoden. De skrev: hørtes!« 4 »Sagen er, at Hr. Rasmussen først har Rasmussen mistænkeliggjorde altså smurt Marstals Skippere over med sin Carstens, som stod for mønstringen, og Tjærekost, og vil vaske dem rene med sin ikke skipperne. De blev tværtimod Karklud. Den Ulejlighed kunde han have beskrevet som hjælpeløse i den forstand, sparet, vi kjende nok hans Hensigt, han vil at de ikke kunne forventes helt af sig selv slaae sig til Ridder paa Andres Bekost- at føle fædrelandskærlighed – den skulle ning, og det er ikke første Gang. Vore fre - først vækkes hos dem, hvilket i den på- delige Embedsmænd her paa Landet har gældende situation måtte være Carstens han flere Gange angrebet uden Grund, og ansvar. På den måde kunne Rasmussen hans patriotiske Iver har i stedet for at gøre udfaldet i sagen til en enkelt em- bevirke Sammenhold og Enighed, bevir - bedsmands svigt overfor fædrelandet, ket Splidagtighed og Mistillid paa begge frem for at måtte indrømme, at hans egne Sider, imellem Øvrigheden og Befolknin- sognebørn måske ikke var så patriotisk gen.« 6 anlagte, som han ville ønske. Den uselvstændige folkeflok Rasmus- Carstens fandt denne beskyldning ære - sen forestillede sig – eller fremstillede – krænkende og mente, at den udsprang af var altså ikke helt så villig til at lade sig et personligt had. Han tog til genmæle bruge i hans mission for den ærøske mod Rasmussen i et indlæg i Fyens Avis. fædrelandsfølelse. Og tilsyneladende Her skrev han, at han for at rense sit fandtes der i denne gruppe en loyalitet navn, havde bedt den anordnede rege - overfor øens embedsmænd. Det skal selv -

67 følgelig tages i betragtning, at de næsten som fædrelandet (helstaten) stod i. Man- var nødt til at forsvare Carstens handle - ge af dem havde deres normale fart på måde, fordi den legitimerede deres egen hertugdømmerne, hvor de omsatte deres uvilje imod at efterkomme den kongelige last. 9 Derigennem følte de måske en vis ordre. Det var altså i høj grad i deres egen tilknytning, som kunne virke dæmpende interesse at beskylde Rasmussen for at på kampgejsten? have skjulte motiver. Men derfor behøver Endvidere var med krigen både deres deres udfald imod Rasmussen ikke bety - normale handelspartnere og deres besæt - de, at de ikke nærede nogen følelser eller ninger delvist taget fra dem, og de stod sympatier for det danske i en eller anden således selv i problemer op til halsen. I form. De skriver da også: »Da Hr. Ras- deres perspektiv var krigssituationen sna - mussen offentlig har søgt at kaste en rere et spørgsmål om, hvordan man rent Skygge på Marstals Skipperes patriotiske praktisk klarede sig igennem, og ikke så Velvilie…« 6 meget et spørgsmål om den danske sags Man må altså antage, at skipperne i retfærdighed. Disse faktorer kan have lig - Marstal ikke ligefrem ønskede at modar - get til grund for deres manglende vilje til bejde den danske sag, men omvendt udvi - at gøre en ekstra indsats, og derfor bør ste de heller ikke nogen voldsom handle - man selvfølgelig være varsom med at kraft i den pågældende situation. Nogle af dømme deres handling. de alternative handlemuligheder Ras- Desuden kom marstallerne jo også året mussen påpeger, lyder faktisk ikke urea - efter til at yde deres indsats for fædrelan - listiske. For at mønstre flere skibe, kunne det på Eckernförde fjord, hvor ikke alle man have samlet flere ufuldstændige be- var så heldige som romanfiguren Laurids sætninger på ét skib, eller mindre besæt - Madsen, der kom ned igen med støvler og ninger, fra usejlbare skibe på større, sejl - det hele. bare skibe. Eller man kunne have benyt - tet nogle ledige skibe, der ifølge Toldkon- Henvisninger: trolløren, Mandahl, og Toldassistenten, 1. Scocozza, Benito og Jensen, Grethe: Danmarks- 7 Bülow, lå udfor Ommel. Med hensyn til historiens hvem, hvad og hvornår. Politikens vejrforholdene ville det strengt taget også etbinds Danmarkshistorie. København 1999, 227. være muligt, at stå ud om morgenen den 2. Rasmussen, P.C.J. (red.): Om og fra Ærø i 1848, 27. og sejle ad en anden rute. 8 Selvom det samlede nærmest for Ærøboer. Trykt i M. C. ikke var optimalt at skulle krydse i stiv Hempels Bogtrykkeri, Odense 1849, s. 17- 22, 28- 31. kuling, må man tage i betragtning, at det 3. Ibid s. 21-31. kunne gælde liv og død for de danske sol - 4. Ibid s. 16. dater i Fredericia. 5. Ibid s.19-20. Skipperne i Marstal var altså ikke præ- 6. Ibid s. 30. get af nogen selvopofrende fædreland - 7. Ibid s. 28. 8. Ibid s. 26. skærlighed, på trods af – eller måske net- 9. Ifølge samtale med museumsleder Erik Kro- op på grund af – den kritiske situation, mann, Marstal Søfartsmuseum.

68 Årets gang

Af ERIK B. K ROMANN

Året 2006 startede med signaler om at stal Havn sommeren 2006 er således ikke verden ikke er helt af lave rent vejrmæs - »kun« en minderune over den danske sigt, idet det blev rigtig snevinter igen – sømandsstands indsats i forbindelse med dog ikke isbrydervinter. På andre bover II. krig – men i lige så høj grad en skulp - viste verden sig også fra sin gammelkend - tur, der skal bringe vores frihedselskende te side med kiv og kævl mennesker imel - søkultur ind på nethinden – få os til at lem. Den vestlige og den islamiske kultur fundere og reflektere over vores folkes - fik trukket linierne op. Det fik måske jæl, der ikke må sættes til salg på kræm - også en del folk til at kigge på egne rød - mervis. I disse omvæltningstider har vi der, egen kultur. Der skete også det glæ - brug for at placere en havombrust bauta - delige, målt med Søfartsmuseets måle - sten i en flyvsk verden. stok, at der blev sat fokus på søsiden af vores historie. Søkortet blev halt frem fra kortskuffen igen. I søfartssamfund er opfattelsen at det oprindelige Danmarkskort er et søkort. Den danske og nordiske folkesjæl og kul - tur har udspring i et søkort. Den nordiske kultur er en frihedskultur, naturligt groet af opvækst og liv ved og på vand og hav. Det er den søfartskultur, der har gjort at den danske sømandsstand skilte sig ud fra flokken under II. verdenskrig. Sym- patier kan sjældent måles, men antallet af medlemmer af Danmarks Nationalsocia- listiske Arbejderparti er kendt. Her var knap 23.000 medlemmer delt op på ikke færre end 38 erhvervsgrupper, her var ingen søfartsorganisationer iblandt. Det er den kultur, der har gjort at så mange danske søfolk sejlede i allierede skibe under krigen og dermed var aktive fri - hedskæmpere. Det er den friheds- og sø- kultur, der kostede standen dyrt – alene fra Marstal Sogn omkom 80 søfolk under II. krig. Den indsats, der har sit udspring og ballast i vores søkultur, har vi brug for Skulpturen på Marstal Havn rejst 2006 at tænke over iblandt. En stor skulptur over den danske sømandsstands indsats »I skal ikke blive glemt!« opsat på Mar- for et frit Danmark i ufredstider.

69 Marstal Søfartsmuseum har været med i belser har museets eksistens været med - front for at få skulpturen på plads – en virkende til, idet endnu en kunstner med selvfølgelighed, da museet i sit væsen er rødder i Marstal har fundet inspiration og søkulturens vogter. Lige så oplagt er det, kildemateriale i arkiver og arkivalier til at en bred kreds af byens foreninger og tanker bag en stor søroman. Bysbarnet institutioner står samlet om dette projekt: forfatteren Carsten Jensens har med ud- Skipperforeningen, 4. Maj Kollegiet, Hav- sendelsen af romanen »Vi, de druknede« nen, Kirken, Kommunen, Marineforenin- – netop til hensigt at bibringe og genkalde gen, Navigationsskolen, Skolen og Sø- vores viden om, at Danmark er en søfarts - fartsmuseet. Lige så naturligt er det, at en nation i sin oprindelse og i sin sjæl. maritim funderet fond har ydet det øko - – »Vi, de druknede« er blevet bragende nomiske fundament, nemlig A. P. Møller flot modtaget overalt på gaden, i hjemme - og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers ne, i pressen, aviser og TV, og romanen Fond til Almene Formaal – naturligt – om søfartssiden af Danmark er allerede men derfor absolut ikke en selvfølge – solgt til adskillige lande. Romanen er med uden den flotte donation kunne opgaven til at rette op på den danske histories og ikke løftes. En selvfølge var det også at det fælleshukommelses slagside, romanen er skulle være en kunstner, der har søkultu - med til at sætte fokus på søkortet – det ren i blodet, der måtte påtage sig opgaven, oprindelige Danmarkskort. Om- drej- nemlig Hans Krull, der via sine rødder i ningspunktet er naturligvis Marstal, der er Marstal fra søfolk og kunstnere i forvejen blevet sparket på plads på globussen. havde tingene og historien på klos hold. Bogen blev søsat på Marstal Navigations- Vort land udmærker sig gennem en rig - skole, og byen havde sat flagene, og hvor - dom af mangfoldighed. En af Danmarks for skulle man ikke også det, vi bor ikke i store styrker er netop denne lokalforan - Janteby – vi bor ved havet. Her bringes et krede mangfoldighed i kulturer rundt i par udpluk af anmelderroserne. Jyllands- riget. Denne mangfoldighed i den danske Posten: Carsten Jensens skum- sprøjtende kultur – danskheden – opsnuses og for - kæmperoman er på én gang en krønike midles af vort fintmaskede museumsnet - om søfartsbyen Marstal og en fabel om værk – lokaliteten og vort lands fælles Danmark og verden . – Week- endavisens hukommelse. Men mangfoldighed er anmelder skriver: Fuldrigger. Carsten under idelig trussel fra den bastante cen - Jensens storslåede Marstal-roman buldrer traltankegang, der er indgroet i store por - i ydmyghed og potens…Han har støvet tioner af embedsstanden i centralstyret. rundt i lokalarkivet på Ærø og hørt Mar- Centralismens endemål er ensrettethed, stallere berette, og han har tydeligvis ladet MacDonalisering – og det ville være sig overmande af det manende stof…. Det grumme kedeligt og gråt, og gøre landet var umuligt for denne læser at værge for mindre attraktivt og mindre dansk. Vi sig. Romanen er drevet frem i et nærmest museer, placeret på de såkaldte yderposi - forpustet kæmpetræk og i en næsten umo - tioner, er blandt dem, der må råbe vagt i den fortællelyst. Begge dele i den mest gevær og bringe centralisterne ud af deres positive forstand. Forpustet, fordi stoffet uvidenhed – snæversynet metropolcentra - har været så påtrængende og krævende. listisk uvidenhed skal omdirigeres og ret - Umodent og smukt, fordi forfatteren har ledes! Her er vi fremme ved en af Marstal følt sig forpligtet og overgivet sig helt. Det Søfartsmuseums hovedopgaver, nemlig vil titusinder af læsere også gøre, og de vil udbredelsen af ø- og søkultur. blive rørt og skræmt, de vil blive klogere Et yderligere fremstød i disse bestræ- og rigere. Hvor mange danske romaner fra

70 de sidste 20 år kan man sige det om? Museets bygninger, lokaler, fartøjer Bogen er solgt til adskillige lande og er I udstillingsbygning II er M/S DORA s styr- her til lands solgt i 75.000 eksemplarer. I mandskammer med køjer blev færdigap - kølvandet af bogen har vi fået mange hen - teret. Med henblik på at lette arbejdet i vendelser på Søfarts- museet. forbindelse med selskabelige situationer, Man må konkludere at »Navigare ne- som receptioner eller museets årlige jule - cesse est!« – Det er fortsat nødvendigt frokost, er der indrettet køkkenarrange - at sejle. Søkortet er i dagens Danmark ment i kælderen til hjørneejendommen. mange steder fortrængt af landkort og Det nyistandsatte baghus i administrati - kørekort, men mange gode kræfter kæm - onsgården er rigget om til malerhus og er per for at sprinklervæsken skal blandes apteret og ibrugtaget. Skibsudrustnings- med søvand – også selvom bilruderne rummet i Bygning III er blevet klædt ind, bevæger sig højt på landets broer. istandsat og overhalet. Trappegang i byg - Det kommunale landkort er, som be- ning II er isoleret ud mod gaden og total - kendt, blevet omkalfatret. Geografien kan vi imidlertid ikke lige pløje om, Det sydfynske Øhav er fortsat intakt og lige - ledes museerne rundt samme farvand. Øhavsmuseumssamarbejdet mellem mu- seerne i Faaborg, Rudkøbing, Svendborg, Ærøskøbing og Marstal er intensiveret. Vi har fordelene ved de to retninger in- den for museums(frem)drift. Vi har den fra centralt hold højt besungne stordrifts - fordel, idet vi kan trække på hinanden, og vi har samtidig det mindre museums bru - ger/borgernærhed/identitet og fleksibili - tet og dermed handlekraft. Vi to museer på Ærø, der fra 2006 er én kommune, har som følge heraf delt emnerne op imellem os, således at Ærø Museum tager sig af landsiden af øen med særlig fokus på for - tiden op til og med Hertugtiden/Søby- gaard og købstadsmiljø, medens vi tager os af søsiden af historien. Vi to museer samarbejder i øvrigt på alle punkter, hvor det er fornuftigt, og det er det på mange bover. Ærø består selvfølgelig fortsat ufortrødent af forskellige kulturer, og sådan skal det da meget gerne vedblive. Ensretning gør kun livet uniformt og ke- deligt. Der er også fortsat forskel på fast - landsliv og øliv. Mange øboer kan sikkert nikke genkendende til anslag af fastlands - kuller, hvis der er fare for færgestop i eks - treme vejrsituationer, og man er i risiko for at blive hængende på fastlandet. Foto af bræt fundet på Toldboden.

71 overhalet. 4 nye vinduer på 2. sal, Byg- tyske forlag Hauschild på tysk og dansk, ning I, er isat og klædt ind. er et resultat af coastal shipping-samar - Bonavista-projektet har fortsat rent fy- bejde mellem interesser i Norge, Finland, sisk ligget underdrejet, dog er der kom - Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland, met gang i mødeaktiviteten og i tilknyt - England og Danmark. Der er bidrag fra ning hertil har Nationalmuseets direktion Ærøskøbing, hvor Mikkel Kühl har skre - haft møde i Marstal, hvor sagen naturligt vet og Marstal, hvor Hans Boye Kro- blev drøftet. Tingene har absolut ikke gle - mann har forfattet teksten. Bogen er på det for en »agten for tværser«, men 2007 173 sider. I anledning af museumscoaste - vil være året, hvor startskuddet omsider ren M/S SAMKA s 50-år har museet udgi - lyder til den store overhaling af den op- vet en gennemillustreret bog over skibets lagte skonnert. sejlads gennem den forløbne periode, for - Den indkøbte Toldbygning er der taget fattet af Leif Rosendahl. Bogen er på 40 fat om, en del nedbrydningsarbejder har sider og følger op på samtlige Carolineres museets egne folk, herunder frivillige, væ- skæbne med korte data. Bogen forhand - ret i gang med og aftaler er indgået med les fra museets kiosk med medlemsrabat håndværkere. Håndværkerne på vor ø har på egne udgivelser for medlemmer. ellers temmelig travlt bl.a. med ungdoms - Kiosken er særdeles velassorteret med boligbyggeri til at huse de mange stude - maritim, litteratur, takket være museums - rende ved Marstal Navigationsskole og bogholder Jens Lindholms store indsats Blå HF. Det er åbenbart ikke første gang, på denne bov. at der er mangel på indenøs arbejdskraft ligesom nu aktuelt, og udenøs assistance Udstillinger har været påkrævet. Under arbejdet på Udstillingen i Skibsudrustningskrummet Toldboden er der dukket et stykke bræt i Bygning III er nyopstillet. Trapperum- op, hvor der står, gengivet i stavemåden: met i Bygning II mellem DORA s styrehus Samlede Mur og Tømmersvende Hr og Navigationsrummet er blevet indrettet Murre Petersen Madzsen, murersvend til udstilling af elektroniske navigations - Larsen og Andersen. Tømerne J Rasmus- instrumenter og elektronisk kommunika - sen H Olsen L Nielsen Alle fra Odense tion. 14 August 1886. Særudstillinger Formidling Stablewskiudstillingen med de fine mini - Museet har igen været repræsenteret i aturemodeller kører fortsat endnu et år, aviser, radioen og TV i forskellige sam - samlingen er blevet udvidet med ekstra menhænge. Museet deltog i den euro - modeller og flaskeskibe. I foråret viste vi: pæiske maritime uge med filmforevisnin - »Bænkegasterne og de andre« – udpluk ger og rundvisning. af årets indkomne sager. Den afløstes i april af en maleriudstilling med lokale Udgivelser motiver af matros og maler Jørgen Sø- Museets årbog over året der gik, udkom rensen, Marstal. Fra maj til midt i august som vanligt i slutningen af marts efter var der udstillet 40 billeder af marinema - generalforsamlingen. En ny maritim bog ler Th Norling fra Åbo. Udstillingen blev »Gamle havne – nye udfordringer. Skan- åbnet med koncert af det finske ensem - dinaviske og vesteuropæiske havne i for - ble IMPROM. »Kyste« var navnet på tid og nutid« har set dagens lys. Bogen, vores efterårsudstilling af Birgit Rauten- der er udkommet i to udgaver fra det berg-Sturm fra Kiel. Den forblev lidt læn -

72 Skibsudrustningsrummet er totaloverhalet og nyopstilling foretaget.

gere end beregnet, idet færgen ØEN , og dermed kunstneren, strandede på vej til Ærø på Mommark havnemole i det storm - flodsagtige vejr den 1. november. En måneds tid senere blev forbindelsen til Als genoprettet, udstillingen blev rigget af og vi kunne slå dørene op for vinterud - stillingen, en marinemaleriudstilling af Sune Willum Nielsen, Helsingør.

Foredrag, rundvisninger, møder, film m.m. 2006 har budt på adskillige rundvisninger. Foredrag er det også blevet til, og museets ANNE BOYE -film er kørt jævnligt for interesserede, den er også forevist i Ommel Beboerforening. I Ømuseums- sammenhænge har der været talrige mø- der. Karsten Hermansen, Erik Larsen og Erik Kromann har deltaget i møder med de øvrige interesserede på museet og i Rederiforeningen i København om pro - M/F ØEN stormflodsstrandet ved Mom- jektet: Danske coastere på 150-499 brt. i mark. Kunstnerens bil observeres om årene 1945-2006. Det er et større tids- bord. (Foto: Jesper Bus) krævende relevant arbejde, hvor ikke

73 mindst vor frivillige Erik Larsen har Til at varetage velkomstopgaver og øv- trukket det store læs. Henning Terkelsen rige funktioner i butikken er der kommet er også spændt for opgaven og de udenøs flere frivillige til i årets løb: Bonnie samarbejdspartnere styres af Holger Reinhardt-Hertzum, Hanna Pedersen, Munchaus Petersen tidligere Told*Skat Gert O. Pedersen og Raymond Jepsen. Museet. Karsten Hermansen er samlende Uden for højsæsonen er der andre opga - redaktør af det værk, som skal komme ud ver, som butiksholdet deltager i. Ulla af forskningen. Raahauge Jensen er også tørnet til og er i gang med gennemgang af arkiv overtaget Eksterne udstillinger fra Fyns Amts Avis. Arne Galatius er til - Sammen med Ærø Museum har vi delta - trådt som frivillig rundviser. Jens Peter get i markedsføringssfremstød for Samsø, Groth Pedersen er tørnet til og har Læsø og Ærø om bord på færgen MAR- blandt andet fornøjelsen af at knokle GRETHE LÆSØ i Gøteborg og Oslo. Vi har med renoveringen af Toldboden sammen ligeledes deltaget i tilsvarende arrange - med museets øvrige stab, her iblandt fri - ment om bord på M/F MARSTAL i Kiel, hvor villig arbejdskraft, under ledelse af Tom- Henning Terkelsen fra museet deltog. my Christensen. Fhv. skibsfører og havne - foged Rasmus Stærke Petersen, der tidli - Personalia gere var medlem af museumsbestyrelsen, Hanne Lindholm tiltrådte i februar til døde i 2006, 89 år gammel. – Årets perso - fotoregistreringsopgaver, og er stoppet nale- og bestyrelsesudflugt gik til Drejø i igen i juni, og blev senere afløst af Henning Terkelsens og Tommy Christen- Pernille Skærning. sens fartøjer. På Drejø havde forsamlin -

Museumsudflugten gik denne gang til Drejø i Tommy Christensens og Henning Terkel- sens lystfartøjer. Her ses selskabet ved Gammel Elmegaard.

74 gen fornøjelsen af en grundig indføring af mastskonnert EOS klar af Marokko- Drejøs historie på museumsudstillinger - kysten i svær pålandsstorm. Der er mod - ne på »Gl. Elmegaard« af Beth Blay. taget flere konstruktionstegninger og andet materiale fra tømrermester Erik Gaver, erhvervelser, forskning og Eriksens Træskibsværft, meget detaljeret registrering model af firmastet bark ARCHIBALD Alle effekter i Snorren, 1. etage af Byg- RUSSELL , fremstillet og skænket af Nor- ning III er tjekket og digitalaffotografe - bert Krüger, Berlin, maleri af topsejls - ret af museets registrator Henning Ter- skonnert ELLEN , malet af Albert Kro- kelsen. Alt har i den forbindelse været mann, havnemotiv fra Marstal Havn med ude af de respektive rum og Inge Jør- motorgalease LANGELAND malet af Albe gensen har rengjort effekter og lokaler. Rise. Sekstant fra Hanne Dahl i Fugle- Overgangen fra registreringssystemet bjerg, skibsmodel af tremastskonnert DMI til det nye REGIN har været, og er, HAMLET og galease STYLSVIG , bygget af en tung proces, idet det ny system absolut Heine Kisby og skænket af Keld Knud- ikke er oppe på tilfredsstillende ydeef - sen, Søby, navnebrætter fra skonnert fekt endnu og ikke brugsmæssigt er på BIEN , maleri af M/F MARSTAL (1) foræret højde med det »gamle« system. af maleren Th Norling, Åbo, skibsportræt Blandt årets mange gaver kan nævnes af S/S AMALIENBORG , galease SKIBLAD- stole fra stuemøbelarrangement, tilhørt NER II og skonnert MESTER , de to sidst - EOS –Christensen, som han fik fra Sø- nævnte af H. A. Hansen, »Spillemanden«, assurancen og rederiet sammen med udskåret figur af billedhugger N. H. sølvtøj for i 1905 at have bjærget tre - Petersen forestillende Paket-Eriksen,

Eos-Christensen i landgangstøjet om bord på sit skib.

75 Blandt årets mange gaver var en æske med fotos og negativer fra familien omkring gale - asen LANGELAND . Her ses den aldrende skude med agterskibet på slip for skruereparati - on midt i 1930’erne. Bag ved ses Marstalflådens dengang største fragtskib, damperen DORTHEA .

LANGELAND fylder ikke meget ved siden af firmastskonnert CAROLINE .

76 model af sivbåd fremstillet af indianere, året i forvejen. Der er modtaget 20.000 der var med til at bygge RA II til Thor kr. til sejl til ANNE CAROLINE fra Danske Heyerdal, hjembragt fra La Paz, Bolivia Initiativpulje, 100.000 kr. fra Augustinus- af Erik Jørs. Der skal lyde en stor tak til fonden til køb af Toldboden, 10.000 kr. fra de rigtig mange gavegivere. Landsdommer Gieses Legat til H. C. Grube-bogen, 56.000 kr. fra Marstalfær- Økonomi gen og Fra Ærø Brand Fonden er kom - Fra Kulturarvsstyrelsen har vi sammen met 5.000 kr. til SAMKA -bogen. Til istand - med Faaborg Museum, efter ansøgning, sættelse af Toldboden er modtaget modtaget tilsammen 150.000 kr. til løn til 100.000 kr. fra JL-Fondet, 50.000 kr. fra medarbejder for at rette op på fotoregi - D/S TORM, tilsagn om 100.000 kr. fra streringsfejl i forbindelse med konver- D/S Orient ved rederiet NORDEN, tering fra registreringssystemet DMI til 10.000 fra Familien Hede Nielsens Fond det ny REGIN. Marstals andel blev på og 5.000 fra Søfarendes og Søfartens Vel. 112.000 kr. Hanne Lindholm har været Samkaforeningen har modtaget 100.000 ansat til opgaven, og efterfølgende Per- fra Artikel 33 midler og 144.700 kr. fra nille Skærning, der afslutter jobbet i 2007. Tryg Fonden til redningsmidler og sikker - Som kompensation for gratis entré for hedsudstyr. børn og unge under 18 år er fra Kultur- arvsstyrelsen modtaget 75.000 kr. og der - Vi er taknemmelige for de mange økono - med kommer museets samlede entréind - miske tilskud, der er nødvendige for tægt op på godt og vel det samme som museets fortsatte fremdrift.

LEIF ROSENDAHL SAMKA - En caroliner overlever

77 Årsberetning fra Øhavsmuseernes Fællessekretariat 2006

Af TANJA MILLINGE , fællessekretær for Øhavsmuseerne

For Faaborg Kulturhistoriske Museer, I arbejdsgruppen for Nyere Tid har der Svendborg og Omegns Museum, Lange- også været aktivitet, da man her ser sam - lands Museum, Marstal Søfartsmuseum arbejdets store muligheder for nye akti- og Ærø Museum blev 2006 året, hvor viteter inden for såvel dokumentation, samarbejdet mellem de fem museer har indsamling som formidling. Gruppen har taget form. Det er glædeligt at kunne be- planlagt et fælles forskningsprojekt om rette, at Øhavsmuseernes fællessekretari - øbolivet på de sydfynske småøer. Butiks- at i stigende grad fungerer som koordina - gruppen har i december 2006 lanceret tor for udveksling af ideer, informationer, sin helt egen avis kaldet Øhavstidende. gode råd og vejledning mellem de fem Her kan man læse om nyt fra Øhavs- museer. Herudover sørger fællessekre - museerne samt finde annoncer med varer tæren for at holde sig orienteret i den og bøger fra museumsbutikkerne. Øhavs- øvrige museumsverden og videregive nyt tidende vil udkomme nogle gange om herfra til Øhavsmuseernes medarbejdere. året og kan afhentes gratis på alle muse - En stor del af vidensudvekslingen sker umsafdelinger, bestilles ved fællessekre - via mail og via Øhavsmuseernes hjemme - tæren eller læses på www.oehavsmuseer - side, der kan ses på adressen www.oehavs ne.dk. museerne.dk. Hjemmesiden udbygges 2006 blev også året, hvor Øhavsmuse- hele tiden og indeholder som det nyeste erne begyndte at give rabat på historien. en intern kalender med oplysninger om Øhavsmuseerne tilbød nemlig alle beta - møder i arbejdsgrupperne, foredrag, ud- lende gæster et rabatkort. Rabatkortet er stillingsåbninger og diverse aktiviteter gratis og udleveres ved det første besøg både i museumsverdenen og i lokalområ - på en af Øhavsmuseernes 29 spændende det. afdelinger i Det sydfynske Øhav. Ved efter - Strukturen i det sydfynske museums - følgende besøg på Øhavsmuseernes afde - samarbejde er opbygget omkring faglige linger udløser rabatkortet 5 kr.’s rabat på arbejdsgrupper. Formidlingsgruppen er entreen. ved at udvikle et nyt digitalt undervis - I december 2006 afleverede de fem ningsmateriale, i form af et websted på museer 4-års planer til Kulturarvsstyrel- e-museum.dk, med det formål at formid - sen. 4-års planerne beskriver museernes le ny viden om børn og unges opvækst, nuværende status samt de forsknings-, so-cialisering og rolle i søfartssamfundet. registrerings-, bevarings- og formidlings - Gruppen vil samtidig tegne et mere gene - projekter, der planlægges for perioden relt billede af søfartens udvikling frem til 2006-2009. Det er her et stort skridt for i dag med særlig vægt på erhvervets inter - det sydfynske museumssamarbejde, at nationale dimensioner. Projektet vil hen - det er blevet skrevet ind i 4-års planerne vende sig til folkeskolens 7.-10. klasse. og, at en koordinering af museernes ar- Koordination af projektet vil ske fra bejde har fundet sted. Øhavsmuseernes sekretariat. 1. oktober 2006 rykkede fællessekretæ-

78 ren kontor fra Flaske-Peters Samling i men museumssamarbejdet har dog også Ærøskøbing til Viebæltegård i Svend- været påvirket af, at fællessekretæren var borg. Det kan være givtigt at flytte ar- på barselsorlov fra 1.januar til 1.oktober, bejdssted mellem museerne, da dette hvor Mikkel Kühl fra Ærø Museum vare - giver et indgående kendskab til de for - tog en del af sekretariatets funktion samt skellige museers organisation, udstillin - af, at der har været lederskifte på både ger samt personale. Langelands Museum samt Faaborg Kul- Øhavsmuseerne er nået langt i 2006, turhistoriske Museer.

Det nyrenoverede baghus i administrationsgården. Bemærk den engelske skorstenspibe.

79