!+"  "OLIGSELSKABET!+"SMBAnHISTORIENOMETBOLIGSELSKAB AKB 1913-2006 Boligselskabet AKB s.m.b.a. – historien om et boligselskab

5 Kolofon

AKB 1913-2006 Redaktionsgruppe Redaktion Boligselskabet AKB s.m.b.a. Finn Christensen, formand, Adm. direktør Henning Andersen, – historien om et boligselskab Boligselskabet AKB s.m.b.a., Boligselskabet AKB s.m.b.a., Erik Monnerup, næstformand Informationschef Karin Peitersen, Copyright Boligselskabet AKB s.m.b.a., Boligselskabet AKB s.m.b.a. Boligselskabet AKB s.m.b.a. Joan Birck Madsen, bestyrelsesmedlem, Efter 1/1 2007 KAB s.m.b.a. Boligselskabet AKB s.m.b.a. Grafisk tilrettelæggelse MONTAGEbureauet aps. Forfattere Søren Federspiel Tryk Steen Hartvig Jacobsen Kailow Graphic A/S Miljø- og arbejdsmiljøcertificeret Fotos Fotografer Del 1 Del 2 Marianne Svolgaard Indledning: Frederiksholm karré 1 og 2 10 år der ændrede AKB: Lundtofteggade Michael Daugaard 1913-30: Frederiksholm Teglværk Beboerdemokrati: Olfert Fischers Gade Michael Schlosser 1930-40: Bispevænget Målsætninger: Jagtvej karré 1 Svend-Erik Andersen 1940-50: Ved Milestedet Samspilsramt: Avedøre Stationsby Thomas Steen Brolyng 1950-60: Hedemarken Tilbageblik: Nyhuse AKB’s arkiv 1960-80: Tåstrupgård NF, Scanpix 1970-80: Lundtoftegade Poul Ainow, Scanpix 1980-90: Prinsessegade 1990-06: Havnestaden 3D illustrationer Eyecadcher Media Indhold

Forord 8 Kooperationens årtier 34 Kanslergadeforliget og boligloven af 1933 37 Del 1: AKB 1913-2006 Sammenfatning 38 Fra kooperativ byggeforening til alment boligselskab 1930’erne-1940’erne – I krigens skygge 40 Indledning Boligloven af 1938 41 Arbejdernes Kooperative Byggeforening 1913 13 Bispevænget 42 Baggrund 14 Byplanlægning 43 Byggekrisen 1907-08 19 Besættelsen og boligmarkedet 45 Kooperationen 19 Frederiksholms Teglværker 23 1940’erne-1950’erne – I planlægningens tegn 48 Marshall-plan og Boligministerium 51 1913’erne-1930’erne – Nye kvarterer 26 Boligmangel og mangel på bygningshåndværkere 54 Bebyggelsen af Frederiksholm 27 København – en moderne storby 55 AKB under forandring 29 Bellahøj-husene 57 Fællesorganisationen af almennyttige danske Boligselskaber AKB indtager - Lyngby, Rødovre og Herlev 58 af 1919 og Det kooperative Fællesforbund af 1922 31 Boligen mellem velfærd og marked 61 Statens Boligfond 1922 33 Byggefond og jordlove 63 Efterkrigskrise 33

4 Indholdsfortegnelse ForordIndledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

1950’erne-1960’erne – Forstæderne indtages 66 1960’erne-1980’erne – I opbruddets tegn 80 AKB og den offentlige planlægning 67 Saneringer 83 Rationalisering og standardisering 67 Boligforlig og byggelov 84 Den fysiske planlægning 69 Omstilling i 1980’erne 87 AKB’s planlægning 70 Borgerlige regeringer 89 Dansk Familiehus 71 Kooperativt Byggeselskab af 1960 A/S 72 1970’erne-1980’erne – Boligsociale problemer 90 Vestegnen 74 Tåstrupgård 92 Hedemarken 75 Avedøre Stationsby 94 Blåkildegård 77 Lundtoftegade 94 Tåstrupgård 77 Hækmosen 95 Avedøre Stationsby 77 Påskepakke og Kartoffelkur 95 København 78 Byfornyelse 97 Sammenfatning 98

5 1980-1990’erne – Kooperationen 100 Del 2: Beboerdemokratiets historie 141 Ny boliglovgivning 101 10 år der ændrede AKB 142 Beboerdemokratiet 101 Ny fortælling om AKB 104 Beboerdemokrati – en skarp og langvarig konflikt 144 Ny ledelse – ny boligminister 108 Topstyret administration 145 De kooperative byggevirksomheder og AKB 110 Utilfredse beboere 147 Sammenfatning 116 Skærpet konflikt 148 Halvhjertet decentralisering 149 1990’erne-2006 – Ny profil 118 Oprydning i AKB 150 AKB Consult ApS 119 Opgør blandt beboerrepræsentanterne 152 Beboerrådgivere 121 Tåstrupgård og Avedøre Stationsby 122 Målsætninger – styring af udviklingen 154 Kvalitetsbyggeri for skæve og lige eksistenser 124 Bred debat om målsætningen 155 Regeringsskiftet 2001 127 Behov for større enighed 155 Havnestaden 130 Grundlæggende problemer 156 Milliarder på spil 131 Demokratisk konfliktløsning 159 Fusion 133 Nedefra og op-model 161 Udblik 134 Beboerne i centrum 162 Opsumering 135 Det sociale medansvar 164

6 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Samspilsramt – den store udfordring 166 Appendiks 183 Stor andel samspilsramte 167 Formænd 183 Økonomiske problemer 168 Direktører 183 Ideologisk kampagne 169 Bestyrelsen for Boligselskabet AKB s.m.b.a. 183 Overlevelseskamp 169 Byggerier 184 Socialt utilpassede beboere 170 AKB’s datterselskaber 190 Inspirationen fra AKB 171 En stadig udfordring 172 Litteratur og kilder 191

Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati 174 Fodnoter 195 Reel decentralisering 175 Beboerne i centrum 176 Demokratisk selvforvaltning 177 Velfungerende boligsocialt miljø 178 Bæredygtigt beboerdemokrati 179 En aktiv miljøindsats 179 Boligsocialt engagement 180

7 Forord

8 IndholdsfortegnelseForord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1998’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Den 1. januar 2007 gik AKB og KAB sammen i Danmarks største En periode, hvor AKB ændrede sig fra at være meget centralistisk og almene boligadministration. topstyret til at være en beboerorienteret og decentral organisation. I Fusionen har været en anledning for AKB’s bestyrelse og admini- denne periode blev der skabt en moderne boligsocial profil byggende stration til at gøre status over AKB’s 93-årige levetid. AKB er etable- på fælles værdier, der har gjort det muligt for AKB at håndtere store ret af arbejderkooperationen med det dobbelte formål at skabe kva- udfordringer og opbygge velegnede rammer om beboernes hverdag. litetsboliger til den dårligst stillede del af befolkningen og at fremme De meninger, der i dette afsnit gives udtryk for, dækker ikke nødven- beskæftigelsen i byggefagene. digvis AKB’s officielle holdninger til de begivenheder, der fandt sted. I 1. del af bogen beskriver historikeren Søren Federspiel, hvor- Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange personer, der dan denne dobbelte målsætning er blevet udmøntet i AKB’s praksis som valgte beboerdemokrater, medarbejdere og ledere har ydet deres gennem årene. AKB udviklede sig til at blive en af de største almene værdifulde bidrag til denne proces, der har gjort det muligt for os at boligorganisationer i hovedstadsområdet, men fik i perioder også en gå ind i den nye fælles boligorganisation med stor tiltro til fremtiden. hård medfart i offentligheden, når modsætningsforholdet mellem be- boere og de kooperative ejere slog ud i lys lue. Dette modsætningsforhold, der slog igennem i 1980’erne, beskrives i 2. del af bogen af journalist Steen Hartvig Jacobsen. Et modsætningsfor- hold, der også blev en anledning for både ejere, beboerrepræsentanter Finn Christensen Henning Andersen og medarbejdere, til at søge en ny definition på AKB’s særlige identitet. Formand Adm. direktør

9

Del 1 AKB 1913–2006 Fra kooperativ byggeforening til alment boligselskab

Af lektor Søren Federspiel, Center for Virksomhedshistorie, Copenhagen Business School. Søren Federspiel er historiker og har skrevet en række bøger om virksomhedshistorie og arbejdsmarkedshistorie. Indledning Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Arbejdernes Kooperative Byggeforening 1913 – at bidrage til, at huslejepriserne holdes på demokratiske politikere fra Københavns A/S Arbejdernes Kooperative Byggefor- et så lavt standpunkt som muligt ved at ud- Borger repræsentation og Rigsdagen. Initia- ening, AKB, blev oprettet den 8. febru- leje lejlighederne i selskabets ejendomme til tivtageren, overretssagfører Frits Ortmann, ar 1913 som det første sociale boligselskab den billigst mulige leje.”1 stod uden for miljøet, men havde til gengæld i København. Arbejdernes Andelsboligfor- AKB fi k fra starten to ben at gå på, det forbindelser til de fi nanskredse, der kun- ening, AAB, var oprettet året før som den kooperative og det boligsociale, afspejlet i ne sikre det økonomiske grundlag – et tred- første sociale andelsboligforening. det todelte formål: dels at styrke beskæfti- je punkt, der blev fremhævet i formålspara- Bag AKB stod en række kooperative sel- gelsen i byggefagene ved at opføre beboel- graffen. skaber i byggesektoren. Det blev ikke kun sesejendomme dels at gøre det godt og til en Vedtægterne opererede med aktive og afspejlet i navnet, men også i formålet for billig husleje. Begge formål tog sigte på en ny passive aktionærer. De aktive var de fem ko- den nye forening. I vedtægternes formåls- klasse af arbejdere, der i kølvandet på det in- operative virksomheder, der skulle bygge, de paragraf hed det: dustrielle gennembrud midt i 1890’erne be- passive var dem, der bare havde aktier. På folkede byerne og især København. den måde blev de kooperative byggeselska- ”Selskabets formål er: Det nye selskab havde alle odds med sig, ber bestemmende og de facto ejere af AKB. – at opføre beboelsesejendomme for da det blev sat i søen på et møde den 8. fe- Bestyrelsen holdt sit første møde den 16. medlemmerne af arbejderstanden på dertil bruar 1913 i Kafe du Park i Gyldenløves- februar 1913 og kom til at bestå af en pas- egnede grunde, men kun hvor det fi nansiel- gade 4. I mødet deltog repræsentanter for siv deltager, overretssagfører L. Jessen, der le grundlag for foretagendet forud er betryg- en række byggekooperative foreninger, fag- blev formand, og fem aktive: bestyrer i Mu- gende sikret, foreninger inden for byggeriet og social- rersvendenes Aktieselskab, P. Sørensen, be-

13 styrer i Bygningssnedkernes Aktieselskab, trække sig fra AKB. Alternativet kunne have Carl Møller, bestyrer i Tømrersvendenes Ak- været, at AKB var blevet offer for sin egen tieselskab, P. H. Hansen, bestyrer i Smedenes fortælling og måtte dreje nøglen om ligesom Aktieselskab ”Aurora”, Valdemar Walther og flertallet af de kooperative byggevirksomhe- bestyrer i Elektrikernes Aktieselskab, Installa- der. Men AKB overlevede og formåede at tionsforretningen ”Alliance”, Harald Larsen. etablere en ny fortælling centreret om bebo- De fem kooperative selskaber dominere- erdemokratiet og de boligsociale spørgsmål de bestyrelsen fra begyndelsen og udlagde de og kunne dermed skrive sig ind i historien spor, der blev fulgt i godt 70 år frem til mid- som en af de samfundsmæssige kræfter, der ten af 1980’erne. Samtidig lagde de grunden søgte at holde fast ved velfærdssamfundet i 3 nøglepersoner fra til en fortælling om AKB, kooperationen og en tid, hvor nyliberalismen fik vind i sejlene. AKB’s start i 1913. Fritz ”bevægelsen”, der viste sig i stand til suc- Skriften på væggen var tydelig med privati- Ortmann var initivtager til dannelsen af AKB. cesfuldt at holde gennem mellemkrigstiden seringen af store offentlige eller halvoffentli- Mandrup-Poulsen var og den første efterkrigstid. Men under vel- ge virksomheder som telefonselskaberne og arkitekt og tegnede færdsamfundets udfoldelse i 1960-70’erne elselskaberne. de første 6 karreer for AKB på Frederiksholm. blev den kontraproduktiv og måtte opgi- L. Jessen var AKB’s ves i 1980’erne. Baggrund første formand, medlem af Folketinget for De kooperative byggevirksomheder, AKB blev etableret i en turbulent periode Socialdemokratiet. der var bærere af den fortælling, måtte under det andet industrielle gennembrud

14 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Tegning af det første byggeri på Frederiksholm.

15 Befolkningstallet i hovedstaden steg fra 135.000 i 1850 til op mod 360.000 i 1900.

fra midt i 1890’erne frem til 1. verdenskrig og fremmest til beboelse, og der blev (1914-1918). Gennembruddet satte for alvor bygget som aldrig før. skub i byerne, hvor nye industrier sugede ar- Ekspansionen var begyndt, da byen bejdskraft til sig fra landbruget. Vandringen i 1850’erne sløjfede de gamle volde og fra land til by skete i fl ere omgange og skab- brokvartererne – Nørrebro, Vesterbro te pres på bygge- og boligmarkedet i de stør- og Østerbro – blev opført. Op mod år Jagtvej, Karré 1 re byer, ikke mindst København. 1900 var de indre brokvarterer ved at Interiør af en 1 værelses lejlighed med sovekabinet. Efter en lang stagnationsperiode fra midt være udbygget, og bystyret begyndte i 1870’erne frem til midt i 1890’erne opleve- at se sig om efter udvidelsesmulighe- de hovedstaden en betydelig vækst. Nye in- der uden for kommunegrænsen. vesteringer satte gang i hjulene, og byen blev I februar 1899 nedsatte Borger- som en magnet både for industrielle iværk- repræsentationen et udvalg med sættere, bygningshåndværkere og landboe- bemyndigelse til at forhandle om re. Befolkningstallet blev forøget fra 135.000 køb af land med Rødovre-Brøns- i 1850 til op mod 360.000 i 1900. I årene før høj sogneråd. Det viste sig me- 1890 var stigningstakten kraftigere end i åre- re end villig til at sælge, men ne efter, men alene fra 1896 til 1914 voksede København begrænsede sig til byens befolkning med næsten 200.000. Det de nærmest liggende områder Jagtvej, Karré 1 voksende indbyggertal krævede nye huse først Brønshøj, Husum og Vanløse. 1 værelses lejlighed med spisekøkken, sovekabinet, bad og loggia.

16 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

I april 1899 fi k udvalget bemyndigelse til at I 1898 havde arbejdsmarkedets parter orga- forhandle med Hvidovre Kommune og fi k niseret sig på landsplan i henholdsvis Dansk nærmest tilbudt det hele, men nøjedes med Arbejdsgiverforening, DA, og landsorgani- nærområderne Valby, Vigerslev og Kongens sationen De samvirkende Fagforbund, DsF. Enghave. Den sidste store erhvervelse var Året efter stod en styrkeprøve på liv og død Sundbyerne, der hørte under Tårnby Kom- – storkonfl ikten fra maj til september 1899. mune. Indlemmelserne blev godkendt ved Den mundede ud i en grundlov for arbejds- tre love, hvorved Brønshøj og Valby blev en markedet, Septemberforliget af 1899. del af København i 1901 og Sundbyerne i Under og lige efter konfl ikten dannede 1902.2 byggefagene, der var hårdt ramt af arbejdsgi- Samtidig med, at det københavnske by- vernes lockout, kooperative produktionsfor- styre var i færd med at udvide byen, blev ar- eninger med det dobbelte formål at overleve bejdsmarkedet vidne til en hidtil uset stor- under lockouten og præstere et alternativ til konfl ikt, der truede med at lamme hele mestrenes måde at producere på. Det var et samfundet. alternativ, der rakte ud over konfl ikten med politiske og ideologiske overtoner i retning af et nyt samfundssystem. De konstruktive byggefag etablerede tre

Frederiksholm karré 1, opført i 1913. produktionsforeninger, der kom til at gå

17 Det private byggeri var spekulationspræget og planløst.

Jagtvej karré 1, under betegnelsen ”de tre fra 99”. Murer- opført i 1916. svendene lagde ud med at danne et aktiesel- skab den 10. juli 1899, den 11. august fulgte bygningssnedkerne trop og den 29. septem- ber dannede tømrersvendene et aktieselskab. ”De tre fra 99” fi k en nærmest kultagtig sta- tus, og sammen med Smedenes Aktieselskab ”Aurora” – også fra 1899 – gjorde de deres til, at fagbevægelsen overlevede og arbejder- ne fi k anerkendt retten til at organisere sig. Septemberforliget betød en demokratisering af arbejdsmarkedet, der passede som fod i hose til strategien om at erobre kommuner- ne via stemmesedlen. ”Kommunesocialisme- strategien”, som Socialdemokratiet samtidig slog ind på, var blevet lanceret på den inter- nationale socialistkongres i Paris i 1900, og parlamentarismens indførelse i Danmark i 1901 førte til, at alliancen mellem Venstre og

18 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Socialdemokratiet ophørte, da Venstre danne- ”Kommunesocialismestrategien” indbefattede Alberti, meldte sig til politiet. Han havde be- de regering alene. Det danske Socialdemokra- ikke kooperationen, som Socialdemokratiet i draget en række andelsforeninger og den ti kunne på den baggrund tage den nye stra- begyndelsen betragtede med stor skepsis, men Sjællandske Bondestands Sparekasse for et tegi til sig og sætte den i sving for at erobre to tildragelser bidrog til at ændre synet på ko- svimlende beløb svarende til en sjettedel af na- flertallet i kommunerne – som et første skridt operationen. Det var bygge- og finanskrisen i tionalbudgettet. på vejen til at erobre statsmagten. 1907-08 og den strategisk-politiske debat i det Bygge- og finanskrisen i 1907-08 førte til Maler Jens Jensen, hovedmanden bag danske og internationale socialdemokrati. en opbremsning i byggeriet og stærkt stigende Septemberforliget og DsF, gik selv i spidsen arbejdsløshed – flere byggefag havde arbejds- og blev i 1903 finansborgmester i Køben- Byggekrisen 1907-08 løshedsprocenter på op mod 75. havn (svarende til vore dages overborgme- Det private byggeri var spekulationspræget og Sporene fra 1899, da fagbevægelsen tog ster) med ansvar for blandt andet stadens fa- foregik planløst med til tider voldsom overka- sagen i egen hånd og dannede kooperative ste ejendomme. På bygge- og boligområdet pacitet af boliger til følge. I 1906 var der såle- produktionsforeninger, var endnu friske. Det satsede Socialdemokratiet og finansborgme- des 10.000 tomme lejligheder i København. opfordrede til at gøre ligeså på boligområdet steren – i overensstemmelse med strategien Det førte til faldende huslejer og videre til en og selv begynde at bygge, hvilket ville hjælpe – på at bygge kommunale boliger frem for at bygge- og finanskrise, der i 1907-08 førte til på beskæftigelsen. overlade initiativet til private bygherrer. Bo- krak i både byggesektoren og bankverdenen. ligforeninger eksisterede endnu ikke. Det Krisen fik en dramatisk dimension med Al- Kooperationen første kommunale byggeri var tre blokke, bertiskandalen, der blev afsløret i 1908, da lan- Samtidig begyndte Socialdemokratiet at æn- opført ved Valby Gasværk i 1908. dets justitsminister, Venstremanden P. A. dre signaler over for kooperationen, der si-

19 AKB’s stiftere, stående fra venstre: Murermester Peter Sørensen, arki- tekt Mandrup-Poulsen, overretssagfører L. Jessen, den første formand for AKB’s bestyrelse.

den partiets kongres i 1898 havde været be- tragtet med stor skepsis.3 To fløje havde markeret sig i partiet, en ortodoks marxistisk med partiformand P. Knudsen og teoretikeren Gustav Bang, og en pragmatisk fløj med Fr. Borgbjerg som ban- nerfører. De ortodokse marxister så koope- rationen, og særlig forbrugskooperationen, som et led i en småborgerlig selvhjælpsbe- vægelse og derfor som et fremmedelement i arbejderbevægelsen. Borgbjerg så kooperati- onen dels som en praktisk foranstaltning til forbedring af arbejdernes stilling her og nu, dels som et strategisk element i et evolutio- nært system, der ville føre til socialismen. Den skandinaviske arbejderkongres i 1907 anbefalede kooperative selskaber og Socialdemokratiets partikongres i 1908 førte en principiel debat, hvor Borgbjerg formule-

20 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Plan for bebyggelsen af Frederiksholm. Bebyggelsen af det gamle teglværks areal blev AKB’s første, og et af Murersvendenes A/S hidtil mest omfattende byggerier.

rede ”treenigheds” argumentet med koopera- mandsforbundet etableret Mejeriet Enig- tionen som en nødvendig ”tredje streng” ved heden som et vellykket kooperativt fore- siden af den faglige og politiske. Kongressen tagende, mens overtagelsen af Svendborg fremkom med en udtalelse i samme retning, Margarinefabrik i 1897 blev en fiasko for og i 1910 vedtog den internationale socialist- Arbejdsmandsforbundet og kooperatio- kongres i København en resolution, der an- nen. befalede kooperative fællesforbund. I forbindelse med storkonflikten i Borgbjergs billede af den trestrengede snor 1899 havde ”de tre fra 99” set dagens lys bestående af parti, fagbevægelse og koopera- sammen med kooperative foreninger tion blev institutionaliseret og banede vejen blandt smede og elektrikere m.fl., og i for en udvidelse af det kooperative arbejde 1902 blev grunden lagt til en mangeårig som en integreret del af arbejdet for et nyt og vældig succes, Bryggeriet Stjernen.4 mere retfærdigt samfund. Succeserne var iøjnefaldende og Den praktiske side af sagen havde givet- Socialdemokratiet og DsF nedsat- vis også spillet ind på det danske Socialde- te et fællesudvalg, der sigtede mod mokratis syn på kooperationen. 1880’erne at institutionalisere kooperationen havde set vellykkede kooperative foretagen- som en del af arbejderbevægelsen. der som fællesbagerierne i Århus (1884) og Et forslag i den retning blev ved- København (1886). I 1896 havde Arbejds- taget af DsF’s generalforsamling i

21 Den 8. februar 1913 blev AKB stiftet i Kafé du Park.

Indgangsparti i Jagtvej karré 2, København N.

april 1911, men forkastet på Socialdemokra- tiets kongres i 1913, der i stedet vedtog en resolution med blandt andet Borgbjerg som initiativtager, der fastslog, at kooperationen var ”et godt middel i arbejderklassens frigø- relseskamp”. Samme år, som Socialdemokratiets kon- gres forkastede ideen om kooperationen som en organiseret del af arbejderbevægel- sen, tog ”de tre fra 99” sammen med smede- nes selskab ”Aurora” og elektrikernes ”Al- liance” på egen hånd initiativ til et nyt skud på den kooperative stamme – boligkoopera- tionen. AKB blev en lukrativ investering for de kooperative selskaber. Murersvendenes Ak- tieselskab, der tegnede sig for 21.000 kroner i AKB i 1913, kunne således konstatere, at den udbetalte arbejdsløn på 170.000 kroner

22 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

i 1913 var nået op på 420.000 kroner i 1919 Teglværket havde ekspanderet i takt med ke at blive bebygget før bygge- og finanskri- og toppede foreløbigt med 848.000 kroner i byggeaktiviteten uden for Københavns gam- sen i 1907-08, og bagefter var udsigterne 1920.5 le volde og blev sidst i 1800-tallet et af lan- knap så lyse. Det gav investorerne i Frede- En gennemgående indvending mod ko- dets førende med en række prominente ar- riksholm Teglværker anledning til at slå ind operationen, og en ikke ubegrundet frygt i bejdsgivere i bestyrelsen – blandt andre på nye veje og en alliance udviklede sig mel- fagbevægelse og parti, var spørgsmålet om Entreprenørforeningens stifter og DA’s før- lem finanskredse og Københavns Borgerre- finansieringen. Netop det spørgsmål blev stemand, Niels Andersen, der i 1899 var præsentation med blandt andet Jens Jensen løst i en ny og overraskende alliance mellem med til at forhandle Septemberforliget på i en central rolle. Han gik som finansborg- storkapitalen og kooperationen med AKB plads sammen med DsF’s formand, Jens Jen- mester ind for byplanlægning i overensstem- som organisation og bebyggelsen af Frede- sen. melse med de ideer, stadsingeniør Charles riksholm som omdrejningspunkt. I begyndelsen af 1900-tallet var råstof- Ambt tidligere havde formuleret, og i 1908 ferne på teglværksgrunden ved at være brugt blev der udskrevet en international byplan- Frederiksholms Teglværker op, og grunden blev opkøbt med henblik på konkurrence, der skulle komme med forslag Den specifikke baggrund for oprettelsen af netop en sådan situation, som indtraf i 1901, til anvendelsen af yderdistrikterne. Kongens Arbejdernes Kooperative Byggeforening, var da teglværksgrunden blev en del af Køben- Enghave blev udlagt til industrikvarter med at finde på en af de lokaliteter, Københavns havn Kommune. tilhørende haveanlæg. Kommune havde erhvervet i 1901, Kon- Med indlemmelsen i den ekspanderende Efter byplankonkurrencens offentliggø- gens Enghave, hvor Frederiksholms Tegl- og kommune steg grundværdien og udsigten til relse gik Landmandsbanken, nordens største Kalkværker lå. fortjeneste. Men teglværksgrunden nåede ik- bank, ind og overtog et større lån i teglvær-

23 ket, og i 1911 stod banken bag en aktieudvi- der var en af de i 1908 krakkede banker. mellem de kooperative byggevirksomheder delse, der lagde op til udnyttelse af arealerne Han kendte byggeområdet og fik involve- og Ortmann og arkitekt Mandrup Poulsen, til jordspekulation og industriel udnyttel- ret vekselerer A. F. Lamm, der var medlem der havde tegnet flere byggeforeningshu- se. Udviklingen gik dog ikke så hurtigt, som af Socialdemokratiet og siden 1908 havde se i Valby. Men først da L. Jessen kom med, spekulanterne forventede og i 1913 begynd- siddet i Københavns Borgerrepræsentati- skete der noget, og den 8. februar 1913 blev te man at sælge ud af selskabets jorder til be- on. Ortmann tog også kontakt til kollegaen AKB stiftet i Kafe du Park, Gyldenløvsgade byggelse. Dermed kom teglværksgrunden i overretssagfører L. Jessen, der var medlem 4, hvor Jessen førte ordet.7 centrum af den bolig- og byggepolitiske de- af Folketinget for Socialdemokratiet og hav- Jessen havde i forvejen konciperet love bat, hvor blandt andet formanden for Byg- de rødder i arbejderklassen. Lamm og Jessen for selskabet og forelagde dem for forsamlin- ningssnedkernes Fagforening J. Chr. Jensen nød respekt i både finans- og arbejderkred- gen, der vedtog at oprette A/S Arbejdernes deltog og fremhævede, hvor dårligt og rela- se, men inden de blev involveret afholdt Kooperative Byggeforening, hvor L. Jessen tivt dyrt arbejderne boede. de kooperative byggevirksomheder den 12. blev formand og Frits Ortmann direktør. Salget af arealer på Frederiksholm blev oktober 1911 ”et historisk møde” på arbej- formidlet af overretssagfører Frits Ortmann, derbevægelsens gamle samlingssted, Tømrer- der via kollegerne overretssagfører L. Jessen kroen i .6 og vekselerer A. F. Lamm, kom i forbindelse Året efter i november 1912 var forret- med fagbevægelsen og ”de tre fra 99”. ningsføreren for Social-Demokraten, Chr. Ortmann var sagfører for teglværket og Christiansen, der var medlem af Landstinget havde forbindelse til Detailhandlerbanken, og Borgerrepræsentationen, mellemmand

24 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Haveforeningen Frem ligger midt mellem karréerne på Frederiksholm.

25 1913-1930’erne – Nye kvarterer Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Fortællingen om AKB er i høj grad fortællin- gang – var der kun ringe interesse for blandt situation med stigende huslejer.9 Det førte gen om Frederiksholm og udbygningen dér, lejerne, idet kun 10 opgange i karré 1 og 2 til, at beboerne i den gamle boligmasse blev der fortsatte en menneskealder frem i tiden.8 blev solgt som andelsforeninger. boende, hvilket øgede presset på de nye bo- Men det er også den mindre kendte historie om Den betingede succes for de oprindeli- liger, opført efter 11. april 1916, og bidrog til etableringen af et nyt arbejderkvarter ved Jagt- ge ideer og problemerne med udlejning blev yderligere at presse huslejerne i vejret. vejen nord for det gamle arbejderkvarter på in- imidlertid opvejet af en udefra kommende ka- I 1916 var boligreserven opbrugt i Køben- dre Nørrebro, ved den nye park, som Køben- tastrofe i form af 1. verdenskrig, der brød ud havn og bolignøden førte til, at Borgerrepræ- havns gamle Fælled blev omdannet til i 1913. i august 1914. Selv om Danmark forblev neu- sentationen vedtog igangsættelse af et omfat- tralt, måtte landet døje med en række følge- tende kommunalt byggeri, der blev den ene Bebyggelsen af Frederiksholm virkninger af krigen. bærende søjle i kommunens boligpolitik. Den Da AKB blev etableret i 1913, var der ingen En følgevirkning blev en udtalt man- anden blev det foreningsbaserede byggeri. mangel på boliger, og det viste sig vanske- gel på boliger under krigen. De stadig me- Det blev AKB’s chance for at bevise sin eksi- ligt at få udlejet alle lejlighederne på Frede- re sparsomme forsyninger af byggematerialer stensberettigelse som boligforening, der kun- riksholm, hvor karré 1 blev opført i 1913 med var én forklaring. En anden var den effekt, ne afhjælpe bolignøden, og byggeriet på Fre- 74 lejligheder, karré 2 i 1914 med 132 lejlighe- som huslejestoppet, der blev indført ved lov deriksholm blev fremskyndet. Det skete med der og karré 3 i 1914-15 med 183 lejligheder. af 9. juni 1916 for lejligheder opført før 11. karré 4 fra 1918 med 146 lejligheder, karré AKB’s oprindelige ide, inspireret af AAB, april 1916, fi k. Huslejestoppet førte til, at 5 fra 1921 med 144 lejligheder og karré 6 fra om, at lejerne skulle danne andelsforenin- den gamle boligmasse reelt blev taget ud af 1922 med 80 lejligheder. ger – opgang for opgang, 6 lejligheder pr. op- cirkulation, idet huslejen blev fastfrosset i en

27 I 1916 var boligreserven opbrugt, og der blev igangsat et omfattende, kommunalt byggeri. Luftfoto af Frederiksholm fra 1925 med de 7 første karréer.

I 1920 havde AKB købt et areal på 37.000 kvadratalen på Frederiksholm. Derudover ekspanderede AKB til et nyt område på den gamle Nørre Fælled, hvor foreningen køb- te nogle arealer ud til Jagtvej af Københavns Kommune og gik i gang med at bygge. Jagt- vej karré 1 stod færdig med 181 lejligheder allerede i 1915, karré 2 kom til med hele 256 lejligheder i 1917 og karré 3 med 172 lejlig- heder i 1920 – Jagtvej karré 2 blev AKB’s og Københavns hidtil største bebyggelse. Den forcerede byggeaktivitet på Frede- riksholm og ved Jagtvejen var AKB ikke ene om. AAB lagde sig også i selen og dets for- mand, folketingsmand J. Chr. Jensen, udvik- lede i 1919 storstilede planer for fremtidens boligpolitik og afhjælpning af bolignøden, hvilket skaffede ham tilnavnet Christian Bo- lignød.

28 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Huslejestoppet i juni 1916 blev senere på betydning for loven af 29. april 1938 om Christian Bolignød og de, der ville lade mar- året suppleret med en mere langsigtet foran- byplaner. kedskræfterne råde som cand. polit’erne, der staltning, da den radikale indenrigsminister 3. Forslag om boligtilsyn, der blev vedtaget begyndte at gøre deres indtog i partiet. Ove Rode den 30. oktober 1916 nedsatte en med lov af 31. maj 1931 om boligtilsyn Boligkommission, der skulle undersøge bo- og sanering. AKB under forandring ligforholdene og komme med forslag til en 4. Forslag om oplysningspligt for sælgere af Bolig- og byggelovgivningen førte til, at AKB løsning af boligproblemet. Den ene af kom- parceller over for køber, der blev gen- løbende ændrede sine vedtægter for at få del missionens sekretærer blev den socialdemo- nemført ved lov af 30. juni 1922. i de forskellige støtteordninger. kratiske politiker C. V. Bramsnæs. Den se- 5. Forslag om huslejeregulering. I ændret Den rolle, som finanskredse omkring nere finansminister (1924-1926) i Staunings form vedtaget ved lov af 1. april 1921 Landmandsbanken havde spillet for finan- første regering fik sat et tydeligt socialdemo- vedrørende boligforhold. sieringen af de første bebyggelser på Frede- kratisk præg på kommissionsarbejdet, der i Den omfattende regulering rykkede byg- riksholm, blev i en vis forstand overtaget af 1920 mundede ud i en række lovforslag med ge- og boligområdet ind som et centralt po- det offentlige under og efter krigen. sigte på en samlet løsning af boligspørgsmålet: litikområde, men ikke op i første division Byggestøtteloven: Lov om lån til opførel- 1. Forslag om oprettelse af statens bolig- med eget ministerium.10 se af boliger, blev vedtaget i 1916 for at træ- fond med 30 millioner kroner over 4 år. For Socialdemokratiet blev det nye po- de i kraft i 1917. Den indebar, at staten gik Forslaget blev i ændret form vedtaget i litikområde allerede i mellemkrigstiden til ind med 2. prioritet op til 90 % af ejendoms- 1922 som Statens Boligfond. et stridsspørgsmål mellem de, der ville gø- værdien, hvor realkreditinstitutioner eller 2. Forslag om byplanlov, der fik afgørende re området til en del af socialpolitikken, som det private kapitalmarked ikke dækkede, og

29 AKB’s særpræg som kooperativ byggeforening trådte i baggrunden til fordel for en profil som almennyttig boligforening.

Indvielse af Linie 3’s forlængelse fra Enghave Plads til det nye Frederiksholm kvarter i februar 1915. Bag sporvognen ses de første to karréer.

mere end halvdelen af alt byggeri blev støttet på denne måde frem til 1922, da ordningen ophørte for at blive til Statens Boligfond. Lovgivningen stillede krav til de forenin- ger, der søgte støtte, hvilket blev indlednin- gen til, at AKB’s særpræg som kooperativ byggeforening gradvist trådte i baggrunden til fordel for en profil som almennyttig bolig- forening. Samtidig blev foreningen knyttet nærmere til kommunen, der skulle godken- de byggerier og regnskaber og derudover fik en repræsentant, ganske vist uden stemme- ret, i AKB’s bestyrelse. De ganske gennemgribende ændringer gjorde, at foreningen skiftede karakter. Di- rektør Frits Ortmann konstaterede således i 1938: ”Det var oprindelig en almindelig byg- geforening i kapitalistisk aktieselskabs form. Efterhånden er aktieselskabet blevet rib-

30 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

bet for det, der kendetegner et kapitalistisk Fællesorganisationen af almennyttige danske AKB’s status som almennyttigt boligselskab foretagende, og er nu et socialt foretagende i Boligselskaber af 1919 og Det kooperative blev understreget ved tilslutningen til Fælles- renlivet skikkelse, men med bibeholdelse af Fællesforbund af 1922 organisationen af almennyttige danske Bo- aktieselskabsformen.”11 Lovgivningen og udsigten til en lovgivning, ligselskaber. Og det nære og konstruktive Hele denne udvikling med offentlige til- som boligkommissionens arbejde indvarsle- samarbejde mellem det almennyttige og det skud og løbende vedtægtsændringer blev de, blev en tilskyndelse for boligselskaberne kooperative blev understreget, da Fællesor- byggesten til en ny spirende fortælling om til at søge sammen, hvilket også den inter- ganisationen tilsluttede sig Det kooperati- AKB som socialt boligselskab. Den nye kon- nationale socialistkongres i 1910 i Køben- ve Fællesforbund, ved dets oprettelse i 1922, struktion passede ikke helt godt ind i for- havn havde anbefalet med opfordringen til hvor også AKB deltog. tællingen om de kooperative produktions- at danne kooperative fællesforbund. Dynamikken i spændingsfeltet mellem selskaber, der skulle konkurrere på bygge- og I 1919 oprettede de almennyttige bo- det boligsociale og det kooperative gik op boligmarkedet. En fortælling, de kooperative ligselskaber Fællesorganisationen af al- i en højere enhed i Det kooperative Fæl- ejere af AKB holdt fast i, ja forstærkede un- mennyttige danske Boligselskaber, senere lesforbund, der ikke alene skulle fremme der indtryk af 1980’ernes liberalistiske vinde. Boligselskabernes Landsforening. Initia- udviklingen af kooperationen, men tilli- Spændingsfeltet mellem de to fortællin- tivtagerne var formanden for Dansk Ha- ge fungere som arbejderbevægelsens er- ger blev den ramme inden for hvilken AKB veboligforening, F. C. Boldsen og AAB’s hvervspolitiske organ over for det offentli- udviklede sig i mellem- og efterkrigstiden i en formand, J. Chr. Jensen – alias Christian ge, dvs. som pendant til Industrirådet. Den frugtbar vekselvirkning, der befordrede både Bolignød. F. C. Boldsen var også manden funktion havde Fællesforbundet vanskeligt det kooperative og det boligsociale element.12 bag KAB i 1920. ved at leve op til, og opgaven blev i 1936

31 Frederiksholm karré 7 opført i 1924.

32 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 21990’erne-2006

Den finansielle uro fik mange til at se tilbage på de gode gamle dage før verden gik af lave, og ”den ærlige krone” var indløselig med guld.

overtaget af Arbejderbevægelsens Erhvervs- de i perioden op mod 70 % af alt nybyggeri ved for arbejderbevægelsen der, med Borgbjerg råd. udlån af 109 millioner kroner, hvoraf 70 milli- som bannerfører, truede med generalstrejke Den tætte sammenhæng også person- oner kroner gik til kommuner og boligforenin- over for kongens ”statskup”. Det bestod i, at mæssigt mellem det boligsociale og koope- ger, 34,5 millioner kroner til parcelhusbyggeri Christian X afsatte ministeriet Zahle og ud- rative blev understreget, da Fr. Dalgaard, der og 4,5 millioner kroner til privat byggeri. nævnte sit eget ministerium Liebe. Situatio- var leder af Det kooperative Fællesforbund, Det sociale boligbyggeri blev prioriteret nen kunne give mindelser om de revolutio- blev direktør i AKB i 1943 ved Frits Ort- i forsøg på at afhjælpe boligmangelen, men nære opstande, kup og modkup i Tyskland manns død. AKB’s tilknytning til kooperati- den offentlige støtte blev ikke fulgt op af ud- lige efter krigen, og truslen om generalstrej- onen blev yderligere cementeret tre år senere viklingsarbejde med nye boligformer. I peri- ke fi k kongen til skyndsomst at trække sit i 1946, da direktøren for Bryggeriet Stjernen, oden opførte AKB på Frederiksholm karré 7 ministerium tilbage. Peder Nørgaard, blev formand for bestyrel- med 163 i 1924 og karré 8 med 230 i 1926, Finansielt blev krigen fulgt af en række krak sen efter L. Jessens død. mens Jagtvejs-området blev bebygget med i bankverdenen. Bankerne havde udnyttet Dan- blok A og B (Jagtvej karré 4) med 115 og marks neutrale stilling til spekulation, og store Statens Boligfond 1922 199 lejligheder i 1925. banker som Landmandsbanken dannede lige- Statens Boligfond satte for alvor skub i det so- frem spekulationskonsortier, der skovlede pen- ciale boligbyggeri, der havde gearet sig til den Efterkrigskrise ge ind. Da krigen sluttede revnede ballonen. nye situation ved sammenslutning. Den nye 1920’erne var præget af skiftende konjunk- For Landmandsbanken skete det først i 1922, lov nr. 551 af 23. december 1922 blev fastholdt turer og periodevis stor arbejdsløshed. Poli- da banken krakkede, men blev reddet af staten. frem til 1927, og Statens Boligfond fi nansiere- tisk blev Påskekrisen i 1920 et højdepunkt Den fi nansielle uro fi k mange til at se tilbage

33 1920’ernes forkludrede pengepolitik førte til, at verdenskrisen, der ramte Danmark i begyndelsen af 1930’erne, ikke fik så voldsomme følger, som andre steder.

på de gode gamle dage før verden gik af la- forværret af, at landene søgte at undvige kri- et opsving for arbejderbevægelsen. I 1924 kun- ve og ”den ærlige krone” var indløselig med sen ved protektionisme. ne cigarsorterer Th. Stauning, der havde afl øst guld. Guldmøntfoden var blevet forladt i I begyndelsen af 1931 gik den betydende P. Knudsen som partileder, danne sin første re- 1914, men i januar 1927 blev den genindført. østrigske storbank Kredit-Anstalt konkurs. gering, og i 1935 opnåede Socialdemokrati- Alligevel vendte ”guldalderen” ikke tilbage, Det førte til, at det internationale pengesy- et sit hidtil bedste valgresultat med 41,6 % af tværtimod. Revalueringen af kronen billig- stem, baseret på guldstandarden, brød sam- stemmerne og 68 mandater. gjorde importerede varer, mens eksportvarer men. England ”gik fra guldet” den 21. sep- blev dyrere, hvilket var til skade for en del af tember 1931 og lod sterlingkursen falde med Kooperationens årtier industrien og det eksporterende landbrug. cirka 20 %. Danmark fulgte efter og måtte Ligesom parti og fagbevægelse blomstrede 1920’ernes forkludrede pengepolitik før- vinke farvel til ”den ærlige krone”. også kooperationen i mellemkrigstiden både te til, at verdenskrisen, der ramte Danmark Arbejdsmarkedet var ligeledes præget af i Danmark og internationalt. I 1924 arrange- i begyndelsen af 1930’erne, ikke fi k så vold- uro som følge af smalhals og arbejdsløshed redes en kooperativ verdensudstilling i Gent somme følger, som andre steder. Bankerne med op til 100.000 uden arbejde. Det førte til i Belgien. Den skulle vise, at kooperationen var krakket, og der var renset ud blandt de mellemkrigstidens største konfl ikt, storstrejken kunne tage konkurrencen op med kapitalen svage industrivirksomheder.13 i 1925, der løb over tre måneder og gav min- og samtidig fejre 80-året for kooperationens Verdenskrisen blev udløst af krakket på delser om storkonfl ikten i 1899. Den politiske fødsel – de engelske Rochedale-væveres ko- New Yorks børs den 24. oktober 1929. Fra og sociale uro, der andre steder gav plads for operativ fra 1844. 1929 til 1933 gik verdenshandelen ned fra stærke mænd som Mussolini i Italien (1922) Det kooperative Fællesforbund stod bag 5,4 til 1,8 milliarder dollars. Situationen blev og Hitler i Tyskland (1933) førte i Danmark til udstillingens danske bidrag – et typisk dansk

34 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

I den nye bydel på Frederiksholm blev der også opført butikslokaler og senere kom der også biograf og jordmoderklinik.

35 Mellemkrigstiden er blevet kaldt kooperationens årtier.

hus opført på stedet af Murersvendenes A/S ærlige krone” byggeriet hårdt – kronehæv- de antal og opføre en nybygning ved siden af og Tømrersvendenes A/S. ningen førte til prisfald og fald i byggeakti- Paladshotellet på Rådhuspladsen. Mellemkrigstiden er blevet kaldt koope- viteten. Situationen blev ikke bedre, da det Østerbrogade 95 blev også en undtagel- rationens årtier, de etablerede virksomheder internationale pengesystem baseret på guld- se i forhold til AKB’s byggerier på Frede- voksede, og nye kom til. På det finansielle møntfoden brød sammen i 1931. riksholm og ved Jagtvejen, hvor lejligheder- område blev Arbejdernes Landsbank etable- I AKB gik byggeriet i stå, og fra 1927 til ne var små og udstyret med kakkelovn, og ret i 1919 og Arbejdernes Bogførings- og Re- 1932 blev der ikke opført meget. Det skyld- hvor området blev udbygget lidt efter lidt. visionsinstitut i 1920. tes dels den almindelige økonomiske krise, Østerbrogade 95 var forsynet med alle mo- De kooperative byggevirksomheder var in- dels statslånsperiodens ophør i 1927. derne faciliteter, centralvarme, bad, elevator, volveret i ekspansionen, og det blev stadig me- Opførelsen af Østerbrogade 95 i 1928-29 og lejlighederne var store, men også fordelt re almindeligt, at man arbejdede for hinanden. var undtagelsen, der bekræftede reglen. Det på 1-værelses lejligheder og enkelte kamre, De ”tre fra 99” var således involveret i bygge- statelige hus på hjørnet af Østerbrogade og og AKB gennemførte ingen massiv udbyg- riet af Panoptikonbygningen for Arbejdernes Jagtvej var en opgave, AKB fik overdraget ning på Østerbro. Landsbank og i byggeriet af Arbejdernes For- af Husejernes Kreditkasse, hvor foreningen Alligevel satte AKB sit præg på området samlingsbygning på Rosenørns Allé, hvor DsF havde adskillige lån og kunne få en fordelag- ved i 1936 at opføre Kanslergården med 161 og Socialdemokratisk Forbund fik til huse. tig belåning til det nye byggeri, der også ville lejligheder i forlængelse af Østerbrogade 95 I 1927 lagde kooperationen grunden give god beskæftigelse. Kreditkassen havde langs Borgmester Jensens Allé og Jagtvej, og- til en tradition med det første kooperative fået pålæg om at opføre 90 lejligheder, som så på en grund købt af Københavns Kom- stævne på Hindsgavl. Samme år ramte ”den betingelse for at kunne nedrive et tilsvaren- mune, der lod grundprioriteten indestå.

36 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Kanslergadeforliget og boligloven af 1933 Kanslergadeforliget blev indgået i januar ne skulle dække 95 % af anskaffelsessum- Det kommunale og sociale byggeri var frem- 1933. Det blev mellemkrigstidens mest om- men. Dermed blev den almennyttige tanke herskende i en række socialdemokratiske fattende reformkompleks og introducerede så at sige lovfæstet. kommuner også efter ophøret af boligstøttelo- statslig indgriben i samfundsøkonomien med En betingelse var indenrigsministerens ven pr. 1. oktober 1927. København fungerede hensyn til produktion og beskæftigelse. Det godkendelse af selskabernes vedtægter, der som foregangskommune i så henseende, hvil- skete i overensstemmelse med tidens mest blandt andet skulle indeholde bestemmelser ket kan eksemplificeres ved samarbejdet mel- avancerede økonomiske visdom repræsente- om, at det enkelte selskabs overskud og pro- lem kommunen og foreningen vedrørende det ret ved den engelske økonom J. M. Keynes. venu skulle genanvendes til boliginvesterin- byggeri, AKB opførte på en grund ved Tagen- Et af hovedpunkterne i den keynsiansk ger med det mål for øje, at selskaberne skul- svej-Arresøgade i 1931-32. Kommunen havde inspirerede politik, som den blev udmøntet i le blive selvfinansierende. solgt grunden på gunstige afdragsvilkår, med Danmark, var erkendelsen af byggeriets be- En umiddelbar konsekvens af loven blev garanti over for sekundære prioriteter og med tydning som nøgleindustri og dermed af det oprettelsen af en ny social boligforening – skattelempelseslån. offentliges interesse i at styre udviklingen på Foreningen Socialt Boligbyggeri, FSB, i 1933. Den model for boligbyggeri blev så at sige bygge- og boligområdet. Kanslergadeforliget Året efter organiserede en række avantgar- ophøjet til lov, som led i Kanslergadeforliget, blev blandt andet udmøntet i en lov om støt- dearkitekter sig i Tegnestuen Kooperative opkaldt efter statsminister Staunings bopæl te til boligbyggeri. Lov nr. 128 af 11. april Arkitekter, der fik stor indflydelse på etage- i Kanslergade, der dannede ramme om sene 1933 gav mulighed for direkte lån til opførel- byggeriets udvikling. natlige forhandlinger mellem den Socialde- se af boliger for mindrebemidlede inden for Boligstøtteloven kom især godkendte bo- mokratisk-Radikale regering og Venstre. en ramme på 30 millioner kroner. Statslåne- ligforeninger og kommuner til gode, men lo-

37 AKB kunne fejre 25 års jubilæum den 8. februar 1938, og det blev gjort med manér med jubilæumsmiddag på Langelinjepavillonen.

ven blev fulgt af rentenedsættelser i 1933 og AKB opførte i perioden to byggerier uden jubilæum den 8. februar 1938, og det blev 1934, der stimulerede byggeriet som helhed. statsstøtte – Kanslergården i 1936 (jfr. oven- gjort med manér med jubilæumsmiddag på Tilsammen bevirkede det, at de dårlige be- for) og karré 13 på Frederiksholm, der for- Langeliniepavillonen. Af mere blivende vær- skæftigelsesforhold i byggefagene blev vendt til uden 30 lejligheder og butikker rummede di blev bogen Arbejdernes Kooperative Byg- det bedre, og AKB gjorde sit til det. Forenin- biograf, restaurant, badmintonhal, ja endog geforening i 25 Aar, Et tilbageblik, forfattet gen anskaffede nye grunde på Frederiksholm en fødeklinik – et udtryk for, at Frederiks- af direktør Frits Ortmann. Bogen lå i forlæn- ved Enghavevej og i 1934 blev karré 9 opført holm var et børnerigt kvarter og for et nyt gelse af 10-års jubilæumsskriftet, forfattet af med 205 lejligheder, i 1935 kom karré 10 med helhedsorienteret bygge- og boligkoncept. formanden L. Jessen. 122 lejligheder og i 1936 karré 11 med 170 lej- Nedgangen i byggeaktiviteten i den so- ligheder, der som noget nyt på Frederiksholm ciale boligsektor førte til, at byggekooperati- Sammenfatning blev forsynet med centralvarme. Det og andre onens selskaber rykkede sammen og i 1938 AKB havde ved udgangen af 1930’erne skabt moderne faciliteter, som WC og bad, blev al- etablerede Byggefagenes Kooperative Lands- en helt ny bydel på Frederiksholm med be- mindeligt i 1930’ernes boligbyggeri. sammenslutning. Målet var dels at varetage boelse og butikker foruden en række moder- I 1936 var lovens ramme på 30 millioner fælles interesser dels at markere sig samlet ne faciliteter som børneinstitutioner, biograf, kroner brugt, og frem til 1938 var der ingen og koordinere indsatsen som alternativ til de restaurant, sportsfaciliteter og endog en fø- offentlig støtte til boligbyggeri, hvilket bevir- private entreprenører, hvoraf nogle voksede deklinik. Det repræsenterede et nyt koncept kede et kraftigt fald i foreningsbyggeriet og en sig rigtig store i 1930’erne. for byggerier af samlede kvarterer, der blev stigning i det private boligbyggeri, der i 1938 Umiddelbart inden 1930’ernes sidste sto- almindeligt i efterkrigstiden. Selv om Frede- udgjorde omkring 90% af boligbyggeriet. re boliglovgivning kunne AKB fejre 25 års riksholm ikke var planlagt på samme måde

38 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

som Tingbjerg blev det i 1950-60’erne, men Krigens boligmangel havde betydet et afgø- voksede organisk frem, blev Frederiksholm rende gennembrud for AKB, og lovgivnin- banebrydende. gen i 1933 institutionaliserede den almen- Med udgangspunkt i forholdene under 1. nyttige boligsektor som en del af de statslige verdenskrig blev der i mellemkrigstiden taget tiltag på bygge- og boligområdet. hul på en lovgivning, der blev ganske omfat- tende og indgribende for bygge- og boligmar- kedet. For AKB betød det vedtægtsændringer, der førte til, at den kooperative byggeforening blev drejet i retning af en almennyttig, social boligforening. Drejningen blev understreget af tilslutningen til Fællesorganisationen af al- mennyttige Boligselskaber af 1919 og Det ko- operative Fællesforbund af 1922. Det koope- rative og boligsociale gik med andre ord hånd i hånd og AKB blomstrede med otte karréer i perioden fra 1918-1938 på Frederiksholm og fire ved Jagtvej-Tagensvej foruden Østerbroga- de 95 og Kanslergården.

39 1930’erne–1940’erne I krigens skygge Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Årene omkring 1940 blev en opbrudstid Frankrig den 3. september 1939 erklærede I 1940 lå boligreserven på 16.000 tomme lej- både for AKB, for det danske samfund og Tyskland krig. ligheder. De forsvandt i løbet af besættelsen, Europa. Det danske samfund reagerede som ved og bolignøden blev mærkbar fra 1943, hvor I Europa marcherede autoritære ideolo- 1. verdenskrigs begyndelse med at indfø- mangel på materialer reducerede det årlige gier, og lige syd for grænsen kom nazismen re en række restriktioner og rationeringer, boligbyggeri, der i besættelsesårene i gennem- til magten, da Hitler blev Rigskansler i og 1939 mindede på mange måder om 1914. snit lå på det halve af det skønnede behov på Tyskland i 1933. Det tredje Rige førte sig Men billedet af det neutrale Danmark krake- 17-19.000 boliger pr. år, og i 1945 var der en aggressivt frem over for sine naboer med lerede den 9. april 1940, da landet blev besat mangel på omkring 50.000 lejligheder.14 besættelsen af Rhinlandet (1936), anneksio- af tyske tropper. nen af Østrig (1938), Sudeterlandet (1938) Ligesom ved 1. verdenskrig indførte rege- Boligloven af 1938 og i marts 1939 blev Böhmen og Mähren be- ringen huslejestop pr. 1. september 1939 for Den nye situation på boligmarkedet udspil- sat. På den baggrund syntes den engelske ældre lejligheder. Huslejestoppet blev lovfæ- lede sig under en lov vedtaget året før krigs- premierminister Neville Chamberlains ud- stet ved lov nr. 377 af 30. oktober 1939 for udbruddet. Lov nr. 153 af 13. april 1938 om talelse efter hjemkomsten til London fra sit lejligheder, der var udlejet pr. 1. september lån til boligbyggeri var et resultat af Befolk- tredje besøg hos Hitler, den 29. september 1939. Det fi k atter den virkning, at den æl- ningskommissionens (1935-40) betænknings 1938, ”peace in our time” mere end naiv, dre boligmasse blev taget ud af cirkulation, 3. del om boligbyggeri og huslejefradrag for og et år efter var 2. verdenskrig en reali- idet ingen fl yttede fra en god og billig lejlig- mindrebemidlede og børnefamilier. Loven tet, da tyske tropper den 1. september over - hed i en situation med stigende huslejer i ny- var del af en pakke om byggeri, der kan ses skred den polske grænse, og England og byggeriet. som kulminationen på 1930’ernes økono-

41 miske og sociale politik. Bestemmelsen om på direktøren for Bryggeriet Stjernen tilskud til børnerige familier med mindst 3 Peder Nørgaard og direktøren i Fællesforbun- hjemmeboende ikke-myndige børn var et nyt det Fr. Dalgaard. Begge kom senere til at spil- element inspireret af svenske forhold. le en fremtrædende rolle i AKB som hen- Efter 1938 loven ydede staten 3. priori- holdsvis formand og direktør. tetslån til boligbyggeri fortrinsvis af social og almen karakter. Støtten gik primært til kom- Bispevænget muner og boligforeninger og til mindrebe- Den nye boliglov blev anledning til en midlede bygherrer for opførelse af eget par- fornyelse i AKB’s byggeaktiviteter bå- celhus. Endvidere blev der ydet statslån til de arkitektonisk og geografi sk. Bispe- forsamlingshuse, husholdningsskoler, bør- bjerg blev det nye arbejdsfelt, hvor nehjem, vuggestuer og lignende kulturelle og de oprindelige marker og gartnerier sociale institutioner. efterhånden blev erstattet af bolig- Boligloven førte til et væld af nye boligfor- byggeri som et udtryk for byens eninger ikke mindst i provinsen. AKB måtte vokseværk. Det skete med en Berlingske Tidendes forside d. 5. maj 1945 efter befrielsen. Overskrift: Tyskland har kapituleret. atter ændre sine vedtægter. Blandt andet blev helt ny byggestil inspireret af Scanpix/NF. bestyrelsen udvidet med to, der skulle udnæv- den engelske garden-city tra- nes af Indenrigsministeriet efter indstilling af dition med grønne områder Det kooperative Fællesforbund. Det pegede mellem spredte boligblokke,

42 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

men også med lokale/nationale træk, udvik- ske vist. Men krigstidens boligmangel gjorde planlægning, inklusive byplanlægning, som let af Tegnestuen Kooperative Arkitekter fra det ikke vanskeligt at udleje de nye kakkel- var blevet lovfæstet sidst i 1930’erne, blev 1934. Kooperative Arkitekter, med en ræk- ovnsfyrede lejligheder. mere og mere illusorisk. ke avantgardearkitekter i spidsen, kom til at Karré 14 og 15 på Frederiksholm, opført Byplanloven af 29. april 1938 lå i forlæn- spille en stor rolle for etagebyggeriets udvik- i 1944 med henholdsvis 160 og 256 lejlig- gelse af boligloven fra 13. april 1938 og på- ling med altaner og karnapper i den solvend- heder, blev forsynet med centralvarme. Det lagde en planlægning af byudviklingen inden te facade. Systemet blev et væsentligt dansk skyldtes ikke mindst direktørskiftet i 1943, 5 år i alle byer med mere end 1.000 indbyg- bidrag til europæisk boligbyggeri, og efter da Fr. Dalgaard, der var forretningsfører i gere, hvilket berørte cirka 230 kommuner. krigen blev det stærkt udbredt i Tyskland. Det kooperative Fællesforbund, afløste Fritz Byplanlovens lidt rigoristiske bestemmelser AKB opførte Bispevænget med solvend- Ortmann som direktør for AKB. Den me- blev opblødt i et cirkulære fra 1939, der ope- te altaner. Bispevænget 1 stod færdig i 1939 re moderne indstillede direktør Dalgaard fik rerede med dispositionsplaner (kommune- med 265 lejligheder, i 1941 kom Bispevæn- bestyrelsens accept af at bygge karré 14 og 15 planer) for hvilke ideer man gjorde sig om get 2 med 190 lejligheder og i 1943 Bispe- med centralvarme, selv om de var planlagt aktuelle og fremtidige byplanforhold i kom- vænget 3 med 206 lejligheder – alle forsynet som kakkelovnsfyrede. Prisforskellen var munen. På den anden side gjorde byplan- med fjernvarme, brusebad og WC. De mo- cirka 50 kroner i den årlige husleje. vedtægter (lokalplaner) det muligt at gøre derne faciliteter stod i stærk kontrast til kar- dispositionsplanerne bindende for de impli- ré 12 på Frederiksholm, opført i 1943, hvis Byplanlægning cerede. 140 lejligheder blev opvarmet med kakkel- Mangel på byggematerialer blev et stigen- Byplanloven kom som kulmination på ovn, som det sidste af AKB’s byggerier gan- de problem som krigen skred frem, og den 1930’ernes planlægning på bygge- og bolig-

43 området, der var et resultat af den stigende Den konkrete samfundsmæssige baggrund byernes indbyggere, hvor de i 1930 havde erkendelse af planlægning som et nødven- var ikke mindst byernes vækst som følge af udgjort 73 %. digt instrument i bestræbelserne på en mere indvandringen fra landet. Sidst i 1930’erne Det stillede store krav til boligbyggeriet, retfærdig fordeling af goderne. En erkendel- boede ¼ af Danmarks befolkning i hovedsta- der da også lagde beslag på 40-50 % af in- se som især Socialdemokratiet havde gjort den og en stadig større del var lønarbejdere. vesteringerne i bygge- og anlægssektoren i og søgt at få ind i lovgivningen. I 1940 udgjorde lønarbejderne 83 % af 1930’erne, svarende til

Karré 11 på Frederiksholm, opført i 1936.

44 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

I de nye karréer var der ikke alene store lyse gårde med plads til vasketøjet, men også moderne vaskerier – her er det Jagtvej karré 3 (Guldberg).

cirka 20.000 boliger pr. år. Især København 1939, der opdelte byen i fi re grundkredse og de større provinsbyer lagde beslag på bo- med forskellige udnyttelsesgrader, den høje- liginvesteringerne, og udviklingen i boligbyg- ste udnyttelsesgrad forekom i den indre by. geriet i byerne fulgte ret nøje svingningerne Paragraf 12-områder udpegede bolig-, for- i indvandringen fra landet. Omfordelingen retnings- og industribebyggelse, mens andre fra land til by i byggeinvesteringerne afspej- planbegreber var retningsplaner for gadean- lede, foruden vandringen fra land til by, og- læg og bebyggelse, byggelinjer, udrednings- så afgørende ændringer i erhvervsstrukturen, planer og bebyggelsesplaner m.m.16 hvor byerhvervene efterhånden kom på høj- Saneringsloven – lov om boligtilsyn og sa- de med landbruget. nering – blev ligeledes vedtaget i 1939 som led I 1930’erne kom lønarbejderne op på at i den almindelige byplanlægning. Den i loven udgøre 54% af den samlede arbejdsstyrke. forudsatte statsstøtte var utilstrækkelig, men Tendensen kan også ses i teglværkernes forbedredes ved en midlertidig lov af 9. april produktion: De sjællandske teglværker øgede 1941. Dette satte gang i den første mere om- produktionen fra 34 % i 1930 til 44 % i 1934, fattende og planlagte sanering i København mens de nord-, vest- og sydjyske formindske- nemlig Adelgade--kvarteret. de deres produktion fra 38 til 29%.15 Som led i den almindelige planlægning Besættelsen og boligmarkedet fi k København en byggelov af 29. marts Efter besættelsen blev 1938-loven videre-

45 Boligbyggeriet faldt katastrofalt under krigen, hvor besættelsesmagten lagde beslag på både byggematerialer, arbejdskraft og kapital.

ført med tilskud og rentenedsættelse for bo- Året efter, i 1942, stiftedes Dansk Almennyt- af landet var særlig grel på bygge- og anlægs- ligforeninger og kommuner, og udvidede mu- tigt Boligselskab, DAB, som en ikke-social- området. ligheder for at få tilskud og lån til parcelhuse. demokratisk organisation, og i 1944 blev Le- Det skete på trods af de tiltag til planlæg- Også håndværkere fik adgang til tilskud ved jerbo stiftet som almennyttigt boligselskab i ning af udviklingen, der kom i form af ned- opførelse af parcelhuse med salg for øje – de tilknytning til arbejderbevægelsen. sættelsen af en række offentlige organer. såkaldte statslånshuse. Hele boliglovgivnin- Boligbyggeriet faldt katastrofalt under kri- I 1940 var Direktoratet for Vareforsyning gen blev videreført og udvidet under besættel- gen, hvor besættelsesmagten lagde beslag på blevet oprettet til generel regulering af øko- sen og suppleret med statstilskud til reparati- både byggematerialer, arbejdskraft og kapi- nomien og med udvidede beføjelser i forhold oner og vedligeholdelse. De samlede tilskud tal. Således leverede Danmark entreprenør- til 30’ernes Valutacentral – på linje med Den beløb sig til cirka 230 millioner kroner, der og håndværksarbejde til tyskerne svarende til Overordentlige Kommission, nedsat ved 1. gav beskæftigelse til 35-45.000 personer – et beløb på 2,2 milliarder kroner eller cirka verdenskrigs udbrud. svarende til omkring 10 % af arbejdsstyrken i 430 millioner kroner pr år. I 1939 lå nyinve- I 1941 nedsatte Folketinget et udvalg af bo- byggeriet. steringerne i byggeri og anlæg på 486 millio- ligordførende fra de politiske partier for at se Udviklingen førte til etablering af flere nye ner kroner og i 1947 på 905 millioner kroner. på statens forhold til byggeriet, og Indenrigsmi- boligforeninger. I 1941 blev Arbejderbo stiftet De tilsvarende tal for reparation og vedlige- nisteriet nedsatte et tværpolitisk byggeudvalg af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd som ar- holdelse var 512 og 1.304 millioner kroner med henblik på at forberede efterkrigstidens bejderbevægelsens organisation til fremme af En overvejende stor del af de samlede byg- byggeri: behov, materialer og finansiering.17 almennyttigt boligbyggeri med hovedsageligt nings- og anlægsinvesteringer gik altså til ty- Samtidig blev Indenrigsministeriets Kom- konsultative opgaver. ske arbejdspladser, og den tyske udplyndring mitterede i Byplansager etableret som særligt

46 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

kontakt- og rådgivningskontor for den loka- te ejendom og udførelse af småreparationer kooperativ produktionsvirksomhed, som di- le implementering af byplanloven af 1938 og o.l. Alle disse funktioner blev centraliseret rektør for Bryggeriet Stjernen. cirkulæret af 1939 med dispositionsplaner og samlet i hovedkontoret. Der blev ansat Inden for tre år havde AKB gennemgået og byplanvedtægter. De første forslag til dis- en regnskabschef, F. Francke, og som over- et ledelsesmæssigt generationsskifte og gea- positionsplaner kom under krigen for Nak- inspektør for Frederiksholm ansattes tømrer ret sig til de nye tider, der allerede aftegnede skov 1942, Herning 1943 og Holbæk 1944. Johs. Petersen, der i forvejen kendte bygnin- sig under de sidste besættelsesår med plan- De mange tiltag til at planlægge og cen- gerne. Huslejeindbetalingerne overgik til en lægning og rationalisering som kodeord. tralisere administrationen fik også følger i fast kasseinspektør for hele Frederiksholm. Dertil kom, at det som led i reglerne om AKB. Den nye direktør siden 1943, Fr. Dal- Endelig gennemførtes en stor konvertering statsstøtte i byggestøtteloven af 1946, ikke gaard, var jurist af uddannelse, landsretssag- af lån i årene 1944-1946, der i alt sparede længere var muligt for kooperative håndvær- fører, og kunne identificere sig med den ge- AKB for 250.000 kroner i årlige renter. kerfirmaer at eje boligerne. De kooperative neration af cand.polit.’er, der gjorde deres Den nye kurs fik opbakning i bestyrelsen, udførende selskaber forærede derfor aktier- indtog i arbejderbevægelsen og centraladmi- hvilket blev understreget i 1946, da AKB fik ne til AKB, der samlede de byggerier opført nistrationen i de år. Under hans ledelse ske- ny bestyrelsesformand efter L. Jessens død. før 1946 i ”gamle afdeling”. Den var ejet af te der en omlægning af administrationen i Peder Nørgaard havde siddet i AKB’s besty- AKB’s hovedselskab, mens de nye byggerier AKB. Tidligere havde de lokale inspektører relse udpeget af Indenrigsministeriet, og hav- blev samlet i og ejet af lokale afdelinger. stået for det meste af den praktiske admi- de et indgående kendskab også til koope- nistration med udlejning af lejligheder, op- rationen i almindelighed, hvor han havde krævning af husleje, tilsyn med den enkel- dokumenteret sine evner til at lede en stor

47 1940’erne-1950’erne I planlægningens tegn Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Efterkrigstiden stod for alvor i planlægnin- viklet en kommandoøkonomi. gens tegn. Krigen og besættelsen havde af- Den overordnede økonomiske plan- brudt en udvikling, der var taget hul på i lægning blev i Danmark iværksat med 1930’erne, men som først kom til fuld udfol- det i 1943 nedsatte professorudvalg, delse fra anden halvdel af 1940’erne. Finansministeriets udvalg af 30. ja- De initiativer, der var taget i ministerielt nuar 1943, der var fremkommet med regi, blev blæst op i stor målestok med den en række betænkninger om den ge- hjælp, Danmark modtog udefra i form af nerelle økonomiske politik som Marshall-midlerne. blandt andet ”Betænkning om Inspirationen til den økonomiske planlæg- foranstaltninger mod infl ation” ning kom især fra England, hvor økonomen J. fra 1943 og ”Økonomiske efter- M. Keynes teorier, som fremlagt i hovedværket krigsproblemer I-II” fra1945.1 ”General Theory of Employment”, ”Interest and Hovedbudskabet var, at infl ati- Money” fra 1936 blev praktiseret. Det gjorde de onen var det væsentligste pro- Moderne tider i Øbrohus, der blev opført i 1961 som et kollektivhus med fælles kantine for beboerne. også i Sverige med økonomerne Gunnar og Al- blem. Derfor var der kun indrettet en lille niche til køkken. va Myrdahl som teoretikere og bannerførere. Professor Thorkil Kri- Samfundsmæssig planlægning i stor må- stensen, der var medlem af lestok var først set i Sovjetunionen, der med udvalget, fi k senere som fi - 5-årsplaner fra sidst i 1920’erne havde ud- nansminister, med kæle-

49 Indenrigsministeriets betænkning forudså, at der ville mangle 50.000 boliger, og at den sociale boligsektor kunne spille en central rolle for at løse efterkrigstidens boligproblemer.

navnet ”Thorkil Livrem”, stor indflydelse på bet, og endelig blev det foreslået at oprette et Tilsvarende forestillinger om økonomisk og den økonomiske politik. Det samme gjorde byggeforskningsinstitut med 500.000 kroner teknologisk rationalitet lå bag Socialdemo- udvalgets sekretær Viggo Kampmann, der i årlig støtte.2 kratiets efterkrigsprogram ”Fremtidens Dan- blev både finansminister og statsminister. Udvalgets betænkning skabte politisk enig- mark” med den unge økonom Jens Otto På bygge- og boligområdet barslede In- hed om at forlænge 1939-lovens huslejestop Krag som hovedforfatter. Programmet blev denrigsministeriets byggeudvalg af 1941 med og forbud mod opsigelser i den gamle bolig- vedtaget i august 1945 og lagde op til statslig betænkningen ”Det fremtidige Boligbyggeri”, masse. Ligeledes blev der indført obligatorisk styring af økonomien og produktionen med der udkom 1945. boliganvisning for alle lejeboliger. Husleje- effektivisering og rationalisering, men og- Betænkningen forudså, at der ville mang- stoppet, der bidrog til boligmangelen, forblev i så med fuld beskæftigelse og social tryghed le cirka 50.000 boliger, og at den sociale bo- kraft frem til 1951, da huslejeloven tillod stig- som nøglebegreber. ligsektor kunne spille en central rolle for at ninger på 5-6 % i den gamle boligmasse.3 Jens Otto Krag var også forfatter til det løse efterkrigstidens boligproblemer. Endvi- Forestillinger om både økonomisk og kooperative program, der udkom i 1946 dere anbefalede udvalget en betydelig skær- teknologisk rationalisering på basis af forsk- ”Kooperationen, fremtiden og planøkono- pelse af kontrollen med monopoler og pris- nings- og udviklingsarbejde lå til grund for mien”, hvor den unge økonom fik indplace- aftaler inden for byggebranchen for at holde udvalgets arbejde, og næsten som i forlæng- ret kooperationen i planøkonomien, og for priserne nede. else af det blev der samme år afholdt en så vidt brød med opfattelsen af kooperatio- Man anbefalede, at stat og kommuner amerikansk byggeudstilling på Københavns nen som en alternativ produktionsmåde til skulle have øget adgang til ekspropriation af Rådhus, der viste nye byggemåder og mate- kapitalismen: ”Den kooperative bevægelse jord for at komme grundspekulation i forkø- rialer. her i landet bør ikke kaste sig ud i en håbløs

50 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

kamp mod en samfundsudvikling, den alli- tale den 5. juni 1947, da han fremlagde en 1948 tilsluttede Danmark sig de planer, som gevel ikke kan standse, men tværtimod sø- plan for det krigshærgede Europas genop- hjælpeprogrammets administrationsorgani- ge at påvirke denne udvikling i en sådan ret- bygning – European Recovery Program – ved sation Organization for European Economic ning, at kooperationens vækstmuligheder hjælp af omfattende amerikansk støtte. For- Cooperation (OEEC) havde udarbejdet, om øges, samtidig med at forbrugernes interes- målet var dels at undgå et forarmet Europa, at landene skulle opstille mål og planer frem ser beskyttes”.4 der kunne blive et let offer for kommunistisk til 1952 for forbrug, investeringer og produk- I 1953 blev programmet fulgt op med indflydelse, dels at sikre Europa som marked tivitet med henblik på at opnå stabile øko- etableringen af Arbejderbevægelsens koope- for amerikanske varer og ideer. nomier i balance med dollaren. rative Finansieringsfond, som AKB var med Planen gik ud på at overføre penge til de De danske og amerikanske interesser i sammen med blandt andet ”de tre fra 99”, europæiske lande, der deltog i programmet, syntes at gå op i en højere enhed med etab- Arbejdernes Landsbank og forsikringssel- og samtidig knytte betingelser til en del af leringen af Statens Byggeforskningsinstitut, skabet ALKA. midlernes anvendelse og til opstilling af en SBI, og et Ministerium for Byggeri- og Bolig- samlet plan, der skulle koordineres mellem væsen. Lovforslaget om SBI kom i oktober Marshall-plan og Boligministerium modtagerlandene. 1946 og loven blev vedtaget den 19. marts På mange måder faldt både Socialdemokra- En sådan planlægning passede som fod i 1947 med forbillede i den engelske Building tiets program, det kooperative program og hose med det socialdemokratiske efterkrigs- Research Station fra 1921. byggeudvalgets betænkning godt i tråd med program, og da partiet i november 1947 Bygge- og boligministeriet blev etable- de ideer, den amerikanske udenrigsmini- overtog regeringsmagten efter Venstre, fik ret den 23. november 1947 og fik med den ster Georg C. Marshall fremkom med i en Marshall-planen vind i sejlene. I sommeren tidligere smedeformand (1924-1936), Johs.

51 Frederiksholm karré 17, opført i 1949, beliggende på Mozarts Plads med HB – Hovedstadens Brugsforening – i stueetagen. HB havde aktier i AKB.

Kjærbøl, som minister, en erfaren fagfor- eningsmand og socialdemokratisk politiker, der havde beklædt posterne som handels- minister og arbejds- og socialminister. Se- nest havde han stået for indkvarteringen af de mange tyske flygtninge, der kom til Dan- mark i foråret 1945. Udstyret med både ministerium og forsk- ningsinstitution var bygge- og boligområdet rykket helt frem i den politiske 1. division – en måske sen erkendelse af områdets poli- tiske, økonomiske, sociale og kulturelle be- tydning. I 1951 nedsatte Boligministeriet et rationaliseringsudvalg (fra 1953 Produktivi- tetsfondsudvalget). Det fik rådighed over 9 millioner kroner fra Marshall-midlerne og støttede blandt andet oprettelsen af Bygge- riets Maskin Stationer, BMS, i september 1951. En særlig bevilling på 5 millioner kro-

52 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

ner blev stillet til rådighed for forsknings- og Den opererede med en politisk bestemt ren- fentligt støttede byggeri og i grundpriserne, forsøgsvirksomhed, der især blev anvendt af tepolitik, der med en underrente på 2 % i at der blev indført et midlertidigt byggestop SBI, men også af boligselskaberne og andre. forhold til markedsrenten på 4,5-5,5 % skul- i 1947. Alligevel fortsatte væksten, hvilket Dertil kom, at Produktivitetsfondsudval- le holde huslejen på et fast lavt niveau. Det fremgår af oversigten over fuldførte lejlighe- get oprettede en særlig konsulenttjeneste, førte til en så markant stigning i det of- der i byer og bymæssig bebyggelse: Byggecentrum, i lighed med tilsvarende per- manente ordninger i industrien og landbru- get. Konsulenttjenesten ophørte pr. 1. no- vember 1957, da midlerne var brugt op, men Fuldførte lejligheder i byer og bymæssig bebyggelse: Produktivitetsfondsmidlerne blev det materi- Offentlig støttet Ikke offentlig støttet Ialt elle grundlag for byggeriets rationalisering og industrialisering i efterkrigstiden. 1946 5.169 3.100 8.269 Endnu inden SBI og Boligministeriet var 1948 11.998 4.887 16.885 kommet til verden havde et enigt Folketing 1950 14.966 2.536 17.502 vedtaget at videreføre 1938-loven i form af en Byggestøttelov af 30. april 1946. Selv om 1952 14.661 1.549 16.210 den videreførte 1938-lovens intentioner, blev 1954 18.082 1.419 19.501 den nye lov mere vidtgående og er blevet be- 1956 14.840 1.553 16.3936 tegnet som en milepæl i dansk boligpolitik.5

53 Den markante vækst i det offentligt støttede og i 1947 vedtog Folketinget Elementhuslo- gefagene var i top, hvilket vanskeliggjorde byggeri blev fulgt af et mindre markant fald i ven, der ydede en særlig statsstøtte til bygge- implementeringen af den nye lov. Hidtil hav- det ikke offentligt støttede byggeri, der i vis- ri, hvor der blev anvendt materialer og kon- de ufaglærte nok været med i kooperationen, se år resulterede i et fald i det samlede lej- struktioner, som medførte mindre brug af men som håndlangere og arbejdsmænd og lighedsbyggeri. Byggestøtteloven kom med faglært arbejdskraft. rollerne blev da heller ikke byttet om lige med mindre ændringer til at gælde frem til 1954. Elementhusloven blev fulgt op af Bolig- det samme. Nogle fag gik ind på de nye om- ministeriets cirkulære fra august 1953 om råder, mens andre afstod fra at udføre, hvad Boligmangel og mangel statslån til utraditionelt byggeri, der gav for- man betragtede som ikke-faglært arbejde. Det på bygningshåndværkere trinsstilling til boligbyggeri, hvor kun 15 % førte til en svækket stilling for flere af bygge- I 1945 var der en mangel på omkring 50.000 af arbejdsstyrken var faglærte murere på rå- riets faglærte grupper, ikke mindst murere. lejligheder, og en betænkning fra 1946 satse- huset. De to initiativer blev de vigtigste for- Derimod blev den en styrket stilling for de ik- de på at opføre 30.000 boliger om året, men søg på at komme den udprægede mangel ke-faglærte eller specialarbejdere, som de ef- først i 1959 nåede man op på gennemsnit- på bygningshåndværkere til livs og samtidig terhånden blev både i praksis og som følge af tet for 1930’erne på 20.000 boliger og først fremme det industrialiserede byggeri. Arbejdsministeriets ”Betænkning om Uddan- midt i 1960’erne blev målsætningen fra 1945 Tiltagene til at bortrationalisere den fag- nelse af ikke-faglærte arbejdere” fra 1959, der nået.7 lærte arbejdskraft var som en torn i øjet på i 1960 blev fulgt op af en lov. En væsentlig baggrund for boligmangelen ”de tre fra 99”, der netop baserede deres virk- Ved siden af stive faggrænser og bevidst- var mangel på faglærte bygningshåndværke- somhed på faglærte murere, tømrere og byg- hedsmæssige barrierer var det et problem, at re og især murere. Det pressede politikerne, ningssnedkere. Fagstoltheden inden for byg- hverken faglærte eller ikke-faglærte havde

54 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

erfaring med industrielle byggemetoder og byplanlægningen og i 1945 genoplivedes kvartererne blev sanerede og renoverede, og nye materialer, så de var tvunget til at arbej- Egnsplankontoret, der i 1947 udarbejde- forstæderne blev udbygget og integreret som de sammen, men den traditionelle arbejds- de ”Skitseforslag til Egnsplan for Storkøben- del af storbyen, der forvandlede sig under deling fortsatte i vid udstrækning. havn” bedre kendt som Fingerplanen. Den nye betegnelser som Storkøbenhavn, Køben- Rationaliseringserfaringerne blev i 1957 forblev uden juridisk virkning, men fik stor havns-området og Hovedstads-området, der samlet op i Produktivitetsfondsudvalgets betydning for senere byplanlægning og reg- i 1950 rundede 1 million indbyggere og var i pjece ”Vi planlægger byggeprocessen”, der nes for et af de fagligt vægtigste bidrag i nye- hastig vækst. blandt andet gik ind på spørgsmålet om re dansk byplanlægning.9 Året efter udkom Udviklingen fandt sted samtidig med, at standardisering af bygningselementer og som tidsskriftet ”BYPLAN. Vore byer og deres velfærdstoget blev sat på skinner og på byg- mulig nøjagtighed anførte +/- 5 mm for be- planlægning. Tidsskrift for byplanlægning, ge- og boligmarkedet fostrede nye samlede tonelementer.8 Virkeligheden var typisk det egns- og landskabsplanlægning” med sit før- boligbebyggelser som Voldparken, Tingbjerg dobbelte, hvilket betød, at præfabrikerede ste nummer. Tidsskriftet blev et omdrejnings- og Bellahøj-husene i København. Samtidig installationer måtte tildannes på stedet og punkt for byplanlægningsdiskussion og debat. smeltede byen sammen med de moderne for- undergå en samlet håndværksmæssig efter- Planlægningen signallerede, at Køben- stæder, etableret ved udbygning dels af ek- bearbejdning inden for stort set alle fag. havn var ved at blive en moderne storby, der sisterende småbyer som Glostrup dels ved kunne måle sig med andre europæiske ho- planlægning af større samlede områder som København – en moderne storby vedstæder. Køge Bugt-området eller ved etablering af Den efterstræbte rationalisering og plan- Den gamle indre by blev bevaret mere in- nye byområder som Høje-Taastrup. Væksten lægning af byggeriet var nøje knyttet til takt end i andre tilsvarende storbyer, bro- i forstæderne foregik både ved omfattende

55 Højhusene på Bellahøj. AKB’s afdeling blev opført i 1953-55.

56 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Bestræbelserne på at få opført så mange boliger som muligt med nye byggemetoder, byggemate- rialer og ikke-faglært arbejdskraft blev udmøntet i Danmarks første højhuse opført på Bellahøj.

parcelhusbyggerier og ved store planbyggerier digt i 1955. Samlet set drejede det sig om 28 de byggerier, der blev opført med forskelli- med de sociale boligselskaber i en nøglerolle. punkthuse i 9-13 etager, opført som to sam- ge industrielle byggemetoder med jern og be- menhængende blokke, der for de flestes ved- ton som dominerende materialer og stort set Bellahøj-husene kommende havde fælles trappe- og elevator- uden brug af mursten. Det skete i henhold til Bestræbelserne på at få opført så mange bo- tårn. Den samlede bebyggelse skulle rumme lovgivningen, men ingen af parterne havde liger som muligt med nye byggemetoder og cirka 1.300 boliger foruden institutioner og erfaring med den type byggeri og først i ja- byggematerialer og ikke-faglært arbejdskraft andre fællesfaciliteter. nuar 1951 forelå Boligministeriets byggetilla- blev udmøntet i Danmarks første højhuse AKB skulle bygge sin femtedel på beg- delse. På det tidspunkt havde AKB foretaget opført på Bellahøj. ge sider af restaurant Bellahøj og valgte arki- afgravning og planering og kunne tage fat på AKB var ét af de i alt 4 sociale boligsel- tekt Svend Eske Kristensen og ingeniør P. E. støbningen. skaber, der stod for opførelsen af Bellahøj- Malmstrøm som rådgivere. Foreningen skulle opføre 261 lejligheder husene. De andre var AAB, KAB og FSB. Bellahøj-planen forudsatte et nært sam- og en fælles vaskeribygning og hele herlighe- Københavns Kommune, der stillede grunden arbejde mellem de enkelte bygherrer, tek- den stod færdig i 1955, men allerede i 1953 til rådighed på højderne oven for den gam- nikere og kommunen, der i et samlet tek- kunne de første 110 lejere flytte ind. le dyrskueplads på Bellahøj, skulle selv ha- nikerudvalg skulle nå frem til enighed om ”Bellahøj-bebyggelsen var på mange må- ve stået for en femtedel af bebyggelsen, men fremgangsmåden – med et moderne udtryk der forsøgsbyggeri med de nye byggemeto- overlod den til KAB. et partnering-projekt. der, og meningerne om bebyggelsens udse- AKB hørte om Bellahøj-planen i 1946, Planen var baseret på elementbyggeri, ende var delte, men da den var fuldført – for byggeriet kom i gang i 1950 og stod fær- og Bellahøj-husene var et af de første samle- AKB’s vedkommende 1. april 1955 – var det

57 AKB’s første rækkehuse blev opført i Lyngby i 1957. Afdelingerne i Lyngby var også de første, der blev opført udenfor Københavns Kommune og dermed det første af AKB’s datterselskaber.

meste af kritikken dog forstummet”, hedder det i AKB’s jubilæumsskrift fra 1963.10

AKB indtager Lyngby, Rødovre og Herlev I 1950’erne bevægede AKB sig for første gang uden for København til forstæderne, der grupperede sig i overensstemmelse med Fingerplanen med grønne områder i nord, erhvervsudvikling og boligbyggeri i vest og syd og infrastrukturudbygning i form af veje og S-bane langs fingrene. Københavns Kommune havde efter ud- videlsen i 1901-02 fortsat med planer om at udvide kommunens areal og til den en- de opkøbt områder i en række af omegns- kommunerne. Den strategi for byens vækst blev imidlertid overhalet af udviklingen, dels i form af indvandring og erhvervsudvikling, dels i form af en kommunalreform i 1952 for

58 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

omegnskommunerne, der indførte borgme- benhavn til omegnen – bidrog til at smel- se: ”København – skitse til en generalplan” stre og kommunalbestyrelser med købstads- te København og forstæderne sammen til ét udarbejdet i 1952-1954 af et byplanlæg- lignende status. integreret byområde. Hovedstadsområdets ningsteam med Peter Bredsdorff som leder I løbet af 1950’erne fi k en række om- kraftige vækst blev igen anledning til tiltag og udsendt i 1954 af Stadsingeniørens egnskommuner bygget egne rådhuse som led med sigte på en samlet planlægning. Således Direktorat. Skitsen ud- i en ny selvbevidsthed, der manifesterede sig blev Egnsplankontoret i 1950 oprustet til et pegede den in- i modsætning til storebror København. Den Egnsplansekretariat, der med arkitekt Peter dre by store gamle kommune havde på mange må- Bredsdorff som leder skulle udarbejde pla- der fangarmene ude i omegnen – som for ek- ner for udviklingen i samråd med kom- sempel i retten til at indvinde vand og for- munerne. søgte også at få det ved etableringen af en København tog selv ny kraftvarme-infrastruktur. Det blev i om- hul på plan- egnskommunerne opfattet som utidig ind- lægnin- blanding eller imperialisme og pustede til gen med en latent lokalpatriotisme, der blev en del en general- af baggrunden for, at København opgav pla- planskit- nerne om at inddrage de opkøbte arealer i kommunen. En anden del af baggrunden – Herlev I, op- erhvervsudviklingen med udfl ytning fra Kø- ført i 1958.

59 Byggestøtteloven af 1946 stillede krav om, at alle nybygninger uden for København skulle udføres og ejes af selvstændige lokale aktieselskaber i tilknytning til hovedselskabet.

og Christianshavn til bevaringsområder, de Den nye strategi krævede en ændring af skulle overtages af Lyngby Kommune, for- indre brokvarterer til byfornyelsesområder AKB’s vedtægter idet den nye Byggestøttelov uden cirka 170 rækkehuse på sydsiden af og yderkvartererne til status-quo-områder. af 1946 stillede krav om, at alle nybygninger Klampenborgvej. Midt under projekteringen Først i 1958 tog Borgerrepræsentationen uden for København skulle udføres og ejes kom det midlertidige byggestop i 1947 og sat- generalplanskitsen til efterretning – et udtryk af selvstændige lokale aktieselskaber i til- te en kæp i hjulet, og først i 1948 faldt stats- for at ekspansionsplanerne endnu ikke helt var knytning til hovedselskabet. lånesagen på plads og selskabet kunne påbe- opgivet blandt de københavnske politikere. De nye bestemmelser blev effektueret ved gynde byggeriet af de første 400 lejligheder. Samme år blev Egnsplansekretariatet for et byggeri i Lyngby, hvor selskabets bestyrelse Så kom den næste forhindring i form af ma- hovedstadsområdet etableret for at forberede kom til at bestå af fem medlemmer, to udpeget terialemangel og først i 1951 var etagebygge- Fingerplanens ajourføring, hvilket, med By- af Lyngby-Taarbæk Kommune og tre af AKB. riet færdigt. plannævnet af 1939 som opdragsgiver, mun- Formand i det nye selskab blev Peder Nørgaard, I alt opførte Lyngby-selskabet i 1951 og dede ud i en Principskitse i 1960. næstformand blev Lyngby-Taarbæks borgme- 1961, Lyngby 1, med 378 lejligheder, mens København var allerede kort efter krigen ster Paul Fenneberg. Baggrunden for Lyng- rækkehusene, Lyngby 2a, fra 1955-1957 kom begyndt at sælge ud af kommunens grund- by-selskabet var, at AKB sammen med Samvir- til at omfatte 173 lejligheder og Lyngby 2b arealer i forstæderne til blandt andet de so- kende Boligselskaber A/S under KAB havde fra 1962 140 lejligheder. ciale boligselskaber. Det blev indledningen fået tilbud om at købe en grund af Københavns Lyngby-bebyggelserne var opført med til AKB’s ekspansion til forstæderne – be- Kommune ved Klampenborgvej i Lyngby. traditionelle byggemetoder, hvilket under- gyndende med Lyngby og fortsættende med AKB’s projekt skulle omfatte cirka 350 streger 1950’erne og begyndelsen af 1960’er- Rødovre og Herlev. lejligheder og cirka 50 aldersrenteboliger, der ne som en overgangsperiode mellem tradi-

60 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

tionelt og industrialiseret byggeri, men også volveret. Københavns Kommune havde I 1952 kom også Oldermandsgården på teg- at de kooperative byggevirksomheder, der overdraget et areal i Rødovre Kommune og nebrættet, da AKB købte den grund, hvor ejede AKB, søgte at holde fast ved det gam- Brøndby Kommune til fem sociale boligsel- blandt andet Tømrersvendenes A/S havde melkendte byggeri. skaber, der i fællesskab skulle udarbejde en haft kontor. Oldermandsgården blev opført i Traditionelle byggemetoder var også blevet plan for bebyggelsen af arealet med et antal samme stil og samme kvarter som Bispevæn- anvendt ved opførelsen af to karréer på Frede- højhuse og et antal 3-etagers ejendomme. get og stod færdig i 1958 med 170 lejligheder. riksholm i 1947 og 1949 – karré 16 med 112 AKB’s lokale datterselskab, AKB Rødovre, lejligheder og karré 17 med 116 lejligheder. stod for byggeriet af 2 højhuse og 6 etageejen- Boligen mellem velfærd og marked Sidstnævnte blev opført under den nye lov. Og domme med i alt 456 lejligheder. Erfaringerne De sidste af rækkehusene i Lyngby, de sid- AKB fortsatte i det traditionelle byggeris spor fra Bellahøj kom teknikerne, for AKB’s ved- ste af Herlev-blokkene og det sidste højhus i med opførelsen af 8 blokke i Herlev på en kommende arkitekt Svenn Eske Kristensen og Rødovre blev opført efter en revision af Byg- grund overdraget af Københavns Kommune. I ingeniør P. E. Malmstrøm, de samme som på gestøtteloven, der kom med Lov nr. 107 af 1958 og 1962 stod i alt 252 lejligheder opført i Bellahøj-husene, til gode i samarbejdet med de 14. april 1955. Den ny lov afsatte over en fi- gule mursten færdige med et datterselskab, et andre selskabers teknikere, og byggeriet kom reårig periode vigende beløb til finansiering lokalt aktieselskab, som bygherre. hurtigt i gang. AKB opførte desuden et butiks- af boligbyggeri, og introducerede markeds- I Rødovre blev det spor, der var udlagt hus med HB-supermarked og et kommune- renten som princip i form af driftstilskud til med Bellahøj, i form af industrialiseret ele- bibliotek. Rødovre-byggeriet blev opført 1952- byggeriet. Det blev første skridt væk fra det mentbyggeri, fortsat, også hvad angik sam- 1958 som et af AKB’s største byggerier til en sociale og over mod markedet og det blev ik- arbejdet, hvor flere boligselskaber var in- samlet pris af 22,9 millioner kroner. ke taget uden kamp.

61 Viggo Kampmann argumenterede for, at boligbyggeriet skulle underlægges markedsmekanismerne for på den måde at trække investeringsvillig kapital over i industrien.

Danmarks første boligminister, socialdemo- nedskæringer også i boligstøtten. Det blev kunne låne op til 75 % og det sociale byg- kraten Johs. Kjærbøl, havde i foråret 1954 indledningen til, at Viggo Kampmann som geri op til 94 %. Det almennyttige bygge- fremsat et forslag til helhedspolitik på bolig- finansminister fra 1953 til 1960 fik stigen- ris begunstigede stilling reduceredes ved li- området. Forslaget kædede lejelovgivningen de indflydelse på bygge- og boligpolitikken, beraliseringen, hvilket fik boligselskabernes og boligstøttelovgivningen sammen, så bo- hvilket kom til udtryk i den såkaldte stop- markedsandel til at falde og tilsvarende de ligstøtten først og fremmest kom lejerne til go-politik, hvor bygge- og boligområdet blev ikke-støttede private byggeriers markedsan- gode og i mindre grad entreprenører og ma- brugt som konjunkturregulator i den økono- del til at stige markant (se skema). terialeproducenter.11 Kjærbøls forslag, der miske planlægning. Den stigende aktivitet fortsatte imidlertid sigtede mod at gøre boligen til et velfærdsgo- Andet skridt på vej mod en liberalisering og bidrog til at fordyre byggeriet, så det blev de, stod konfronteret med synspunkter frem- af bygge- og boligområdet blev taget med to vanskeligt at få udlejet det sociale byggeri fra sat af finansminister Viggo Kampmann og lovinitiativer i 1958: Lov nr. 355 af 27. de- midt i 1960’erne. Som kompensation vedtog andre ledende socialdemokrater, der argu- cember 1958 om leje og Lov nr. 356 af 27. Folketinget støtte til forsøgsbyggeri og opret- menterede for, at boligbyggeriet skulle un- december 1958 om boligbyggeri. Boligloven telse af andelsboligforeninger. derlægges markedsmekanismerne for på afviklede gradvist statslån til fordel for stats- Afviklingen af statslåneordningen inde- den måde at trække investeringsvillig ka- garanteret finansiering via lån i kreditinsti- bar en opgivelse af den direkte statslige re- pital over i industrien. Økonomernes argu- tutioner, og der blev til formålet oprettet tre gulering af boligbyggeriet. Det blev i stedet menter sejrede og fik i første omgang udtryk realkreditfonde: Byggeriets Realkreditfond, reguleret via den økonomiske politik, hvil- i det finanspolitiske forlig i 1954 mellem so- Landsbankernes Reallånefond og Provins- ket fik afgørende betydning for den boligpo- cialdemokratiet og de radikale, der indebar bankernes Reallånefond. Private bygherrer litiske udvikling i 1960-70’erne.

62 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Afviklingen af statslåneordningen indebar en opgivelse af den direkte statslige regulering af boligbyggeriet.

Samtidig med at 1958-boliglovene liberali- Repræsentanterne skulle forhandle med for- skrivning til ejendomsskyldværdien (ejen- serede boligmarkedet, stillede lovgivningen eningens ledelse om generelle spørgsmål af domsværdien) i ejendomme opført efter lo- krav til boligselskaberne om demokratise- betydning for den pågældende afdeling. vens vedtagelse. Byggefondens midler skulle ring via valg af beboerrepræsentanter. Hver- AKB opdelte sine afdelinger/ejendomme anvendes til finansiering af nyt boligbyggeri. afdeling eller ejendom skulle hvert år vælge således, at der kunne vælges 17 beboerråd. Ejendomme opført før Byggestøtteloven tre repræsentanter på et beboermøde. Men beboermøderne, der skulle vælge bebo- af 1946 blev i AKB samlet i den gamle afde- errådene, kom ikke til at fungere efter hensig- ling, hvis kapital havde tilsvarende formål 1955 1961 ten. Dels var interessen lille, mellem 5 og 10 som byggefonden. Ejerskabet af gamle afde-

Boligforeninger 48,6% 23,5% % af lejemålene var repræsenteret på møder- lings ejendomme blev ved samme lejlighed ne, dels kom møderne ofte til at dreje sig om overdraget AKB af de hidtidige ejere, de ko- Private bygherrer enkelte lejeres forhold. Behovet for et formali- operative byggeselskaber. uden offentlig støtte 8,3% 64,0% seret beboerdemokrati var ikke til stede, men Byggefonden kunne efter at have opbyg- dette første initiativ bidrog til at gøde jorden. get en nødvendig kapital yde støtte til nye Private bygherrer med offentlig støtte 38,4% 9,4% byggerier og således i et vist omfang råde Byggefond og jordlove bod på virkningerne af 1955- og 1958-lov- Kommune og stat 4,7% 3,1% Byggestøtteloven af 1946 havde stillet krav givningens liberaliseringer. Men slutningen om etablering af en byggefond i de sociale bo- af 1950’erne blev indledningen til et økono- Samlet antal opførte lejligheder 19.882 24.26512 ligselskaber. Den skulle opbygges af især de misk spring fremad uden lige i Danmarks prioritetsafdrag, der blev foretaget efter ned- historien, og den voldsomme vækst startede

63 fra 1959 en grundspekulation, der kuldka- og landsplan. En tredje begrundelse var, at stede alle planer og beregninger. Danmarks kommende tilknytning til EF ville I begyndelsen af 1960’erne havde jagten kræve en beskyttelse af nationale interesser. på grunde især i Københavns-området skabt Folkeafstemningen den 25. juni 1963 for- et fuldstændig uberegneligt marked, hvor kastede jordlovene med 60 % nej-stemmer ef- konsortier købte op uden smålig skelen til ter en massiv kampagne fra det borgerlige Dan- pris, i forventning om at score kassen og tjene mark. Forløbet er blevet set som en kollision på gyngerne, hvad man satte til på karruseller- mellem planlægningsoptimismen og den folke- ne. Landmænd, hvis jord lå rigtigt, kunne bli- lige opinion eller mellem magtfulde og svage, ve millionærer fra den ene dag til den anden. konkretiseret til en modsætning mellem cen- Boligselskaberne hverken kunne eller ville traladministration og hovedstad over for pro- satse på det marked, men de kunne heller ik- vinsen og særligt de jyske udkantområder.13 ke blive siddende med hænderne i skødet, og Forkastelsen af jordlovene var en svæk-

Den onde hånd, tager den lille mands før udviklingen løb helt løbsk blev der forsøgt kelse af den Helhedsløsning, regeringen hav- parcelhus. De konservatives skræmme- et politisk indgreb i form af jordlovene. de fået vedtaget den 12. marts 1963, der kampagne medvirkede til at jordlovene Jordlovskomplekset blev fremlagt i janu- sigtede mod at bremse lønstigningerne og faldt ved folkeafstemningen i 1963. ar 1963 og sigtede, ud over at gribe ind over skabe overskud på betalingsbalancen. for jordspekulationen, mod at få et grundlag De sidste byggerier AKB gennemførte efter for den fysiske planlægning på by-, regions- statslånsprincipper, var sidste del af Lyng-

64 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Øbrohus, et moderne højhus opført i 1961 og præmieret af Københavns Kommune i 1963.

by 1-bebyggelsen, fuldført i 1961 og Øbro- hus på Jagtvej, hvor Københavns Kommu- nes Kørselsafdeling havde holdt til. Øbrohus blev opført som kollektivhus med 200 lejlig- heder på 1 og 2 værelser med kogeniche. I stueetagen blev indrettet cafeteria, selskabs- lokaler og et moderne HB-supermarked. I forbindelse med kollektivhuset opførtes i 1961-62 en ejendom med pensionistboliger. Øbrohus blev opført med deltagelse af en lang række kooperative virksomheder og med AKB som totalentreprenør. Det nye to- talentreprenørsystem havde vundet terræn efter boligforliget i 1955 mellem Socialde- mokratiet, Konservative og Radikale Venstre (1955-58) med krav om totalprojektering, der blev almindeligt i løbet af 1960’erne. 1950’erne-1960’erne Forstæderne indtages Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Efter at have plantet fødderne solidt i Kø- – planbyggerier. Bilen blev en væsentlig for- aktive indsats i 1960 ved at drøfte mulig- benhavns Kommune og de nære forstæder udsætning for udviklingen, der skilte bolig og hederne for selv at planlægge og opstille et bevægede AKB sig ud til bondelandet og de arbejdsplads ad, og transportudgifter blev en program for foreningens byggeri. fjernere forstæder, og bidrog således til at fast udgift på familiens budget. Drøftelserne havde sammenhæng med gøre København til Storkøbenhavn. Udviklingen var til dels planlagt via en den offentlige planlægning, der i 1960-61 Forstæderne blev omdrejningspunkt for række byudviklingsplaner og kulminerede mundede ud i en række vigtige initiativer. indfl ytningen af nye beboere fra landet og ud- i den overordnede strukturreform, kommu- Montagecirkulæret, Landsbyggeloven og fl ytningen af erhvervsvirksomheder fra byen. nalreformen, i 1970. I Storkøbenhavn fulg- Boligministeriets Bygningsreglement tog sig- Udviklingen var ikke begrænset til Køben- te planlægningen stort set Fingerplanen fra te på at rationalisere og standardisere bygge- havn alene. De større provinsbyer oplevede 1947 med senere tilføjelser og udvidede byen riet yderligere, mens den fysiske planlægning en lignende udvikling, og i perioden fra 1960 mod vest og syd. blev udmøntet i Egnsplansekretariatets prin- til 1975 blev byarealet i Danmark fordoblet. På boligområdet blev befolkningen delt i eje- cipskitse for hovedstadsområdet, Køge Bugt- I de 15 år blev der arealmæssigt bygget lige re og lejere, og parcelhusfolket blev et nyt væl- loven og Landsplanudvalgets arbejde. så meget som i hele den hidtidige Danmarks- germæssigt grundlag for nye politiske partier. historie. Det skyldtes ikke mindst ”parcel- Rationalisering og standardisering hus-lavaen”, der langsomt men sikkert fl ød AKB og den offentlige planlægning Montagecirkulæret af marts 1960, der blev ud over marker og enge indtil landbosamfun- AKB havde deltaget aktivt i 1950’ernes stats- vedtaget som et særligt program for mon- det var blevet afl øst af bysamfundet. Parcel- lige tiltag til planlægning og rationalisering tagebyggeri, omfattende i alt 7.500 lejlighe- husene fi k følge af store samlede byggerier af byggeprocessen og forstærkede den pro- der fordelt over fi re fi nansår. Det var første

67 og eneste gang et så stort samlet byggeri blev juni 1960 krav om standardiserede etagehøj- ønskede at fremme byudviklingen og tilflyt- planlagt i Danmark. der på 280 cm. ningen til hovedstaden. Det blev til iværk- Montagecirkulæret fik ikke alene betyd- Modulprojektering blev med andre ord sættelsen af en række byggerier på Amager. ning for planlægningen i de følgende år, det en forudsætning for alt boligbyggeri til udlej- Urban Hansen ønskede en samlet plan- blev også grundlag for opbygningen af det ning, og i konsekvens heraf etablerede ko- lægning på kooperativ basis, hvilket blev til, nødvendige produktionsapparat. operationen en række nye selskaber i 1961: at en række sociale boligselskaber – AKB, Montagecirkulærets plan blev udfyldt i Aktieselskabet Boligbeton, der etablerede en AAB, FSB, Fagforeningernes Boligforening de fire planbyggerier: Ballerup-, Gladsaxe-, betonelementfabrik i forbindelse med Syd- og Københavns social-filantropiske Boligsel- Albertslund- og Sydjyllandsplanen i begyn- jyllandsplanen, sikrede afsætning af beton- skab – i november 1963 oprettede et rådgi- delsen af 1960’erne. elementer til vægge og dæk til etageadskillel- vende ingeniør- og arkitektfirma, Koopera- Cirkulæret blev året efter fulgt op af Bo- ser for cirka 2.500 lejligheder pr. år. Det blev tiv Byggeindustri A/S, (KBI). Det nye selskab ligministeriets Bygningsreglement af 1961, ligeledes i udstrakt grad kooperative virk- stod for projektering og byggeledelse af bebo- der blev en hovedhjørnesten i industrialise- somheder, der stod for Sydjyllandsplanens elseskomplekset Remisevænget og instituti- ringen af byggeriet med påbud om, at udlej- byggerier inklusive projekteringen, som det onsbyggeriet Peder Lykke Centret på Amager. ningsbyggeri skulle projekteres som modul- kooperative Danalea stod for. Den model for samarbejde blev fortsat i byggeri. Bestemmelsen trådte først i kraft pr. I København fik de landsdækkende en række senere byggerier, hvor KBI stod for 1. april 1964. planbyggerier i 1963 et sidestykke i den så- projektering og byggeledelse, mens en ræk- Tilsvarende stillede landsbyggeloven eller kaldte Urban-plan, opkaldt efter den køben- ke af selskabets kooperative aktionærer stod Byggeloven for købstæderne og landet af 10. havnske overborgmester Urban Hansen, der for udførelsen. Modellen lagde op til, at ko-

68 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

operationen, fagbevægelsen og Socialdemo- cialdemokratisk domineret statsadmini- kratiet i regering og Borgerrepræsentation stration.14 stod for byggerier fra tildeling af midler og Udviklingen blev også et højde- grunde til det færdige byggeri. Det var for så punkt i samvirket inden for koope- vidt en virkeliggørelse af de oprindelige tan- rationen, et højdepunkt hvorfra det ker bag treenigheden af parti, fagbevægelse begyndte at gå den anden vej, ikke og kooperation, men en virkeliggørelse, der fra den ene dag til den anden, men faldt udenforstående for brystet og fi k dem over en længere tidsperiode. til at tale om kammerateri og nepotisme. Det socialdemokratiske netværk adskilte Den fysiske planlægning sig ikke principielt fra de netværk, som pri- I 1960 udsendte Egnsplan- vate entreprenører indgik i, forskellen be- sekretariatet Principskitse til stod først og fremmest i, at de socialdemo- egnsplan for byudviklingen kratiske netværk i bygge- og boligsektoren indtil 1980 i København, Fre- AKB’s 50 års jubilæumspjece. Som titlen antyder, anses AKB’s primære formål stadig at være opførelse af nye var offentlige, mens de andres var private. deriksberg og Roskilde amter. boliger – ikke underligt, når ejerne netop var kooperative Problemet var efter kritikernes mening, at Den videreudviklede Finger- byggevirksomheder. byggesagerne bevægede sig rundt inden for planen ved at operere med socialdemokratisk dominerede cirkler, kun fl ere city-centre. Et sær- afbrudt af godkendelse i en overvejende so- ligt teknikerudvalg bestå-

69 I relation til den særdeles omfattende offentlige planlægning besluttede bestyrelsen i AKB sig for at opstille et 5-års byggeprogram.

ende af repræsentanter fra statsbanerne, vej- Som en art overbygning på den fysiske plan- AKB’s planlægning myndighederne, fredningsmyndighederne og lægning nedsatte statsminister Viggo Kamp- I relation til den særdeles omfattende of- stadsingeniøren i København, blev nedsat til mann i forsommeren 1961 Landsplanud- fentlige planlægning besluttede bestyrelsen i at vurdere planen, hvilket gjorde det vanske- valget med tilhørende sekretariat. Det kom AKB sig i 1960 for at opstille et 5-års bygge- ligt at opnå enighed. Men i 1962 fremlagdes til at bestå af kontorchefer fra hele 13 de- program, og vedtog i 1961 forud for general- en 1. etapeplan, der opererede med to stor- partementer og styrelser og med et depar- forsamlingen et program, der sigtede mod at centre for Københavns-området: et i Lyngby tementschefudvalg som filter, hvorigennem opføre 600 lejligheder pr. år. Der var tale bå- og et vest for Taastrup foruden et overordnet større opgaver skulle passere med Finansmi- de om en overordnet planlægning og om en center i Køge-Bugt-fingeren.15 nisteriets departementschef Erik Ib Schmidt produktionsplan, der skulle gøre det muligt Året inden var den del af Fingerplanen, der i spidsen. Formand for selve udvalget blev at igangsætte de enkelte sager på byggeplad- omfattede Køge Bugt blevet lovfæstet med Lov kontorchef Vagn Rud Nielsen, der også var sen til et bestemt tidspunkt. Produktionspla- om Planlægning af Køge Bugt-området af 17. formand for Dansk Byplanlaboratorium. nen skulle holdes, også selv om man måtte maj og Lov om anlæg af Køge Bugt-banen. Landsplanudvalget barslede i 1962 med se bort fra driftstilskud og lånegarantier og Køge Bugt-loven blev et af de få eksem- to rapporter: En ny by? – om mulighederne finansiere selvstændigt. pler på en lovordnet regionplanlægning. for at udbygge trekantområdet, Vejle-Frede- For at kunne virkeliggøre produktions- Planlægningsudvalget for Køge Bugt, ned- ricia-Kolding, og Zoneplan 1962 for Dan- og planprogrammet var en mere langsigtet sat af Boligministeriet i august 1961, bestod mark, der skulle begrænse byernes vækst. strategi nødvendig, og som led i en sådan op- af 20 personer, der gennemførte en vellykket Sidstnævnte faldt i 1963 ved folkeafstemnin- købte AKB i 1961 to store grundarealer på oversigtlig planlægning.16 gen om jordlovene. Københavns Vestegn, et i Høje Taastrup og et

70 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

i Herstederne, senere Albertslund. I Høje- 13,50 kroner pr. m2, med det formål at op- Parcelhusbyggeriet var det største vækst- Taastrup blev et areal på cirka 800.000 m2 føre etagebyggeri. Hele herligheden var til område med 450.000 parcelhuse i perioden omfattende de tre gårde Blåkildegård, Grøn- overtagelse pr. 1. januar 1963 (90.000 m2) 1960-1979 ud af et samlet antal nybyggede højgård og Lindegård købt for 5 millioner og 1. januar 1964 (61.000 m2). Kommunen boliger på 820.000. kroner svarende til 6,25 kroner pr. m2. godkendte i løbet af 1962 AKB’s bebyggel- Parcelhusmarkedet var med andre ord De hidtidige ejere forpagtede jorden, der sesplan, der omfattede 550 lejligheder i en særdeles attraktivt og havde været priva- skulle drives som landbrug indtil området parkbebyggelse med blokke på 2 etager. te bygherrers domæne. Det førte i 1959-60 kunne bebygges, forventeligt fra 1964-65. Med de to opkøb havde AKB sikret sig Det Kooperative Fællesforbund ind i drøf- Et planlægningsudvalg med repræsentanter grunde til omkring 2.000 lejligheder og var telser om at lade kooperationen gå ind på for kommunen og AKB skulle forestå udvik- slået ind på en ny strategi i tilknytning til den parcelhusmarkedet, der ikke mindst hav- lingsarbejdet og bebyggelsesplanen for om- offentlige planlægning og rationalisering. de appel til arbejderfamilier. Stemningen rådet. var positiv og i 1960 etableredes det koope- I Herstedernes Kommune havde AKB Dansk Familiehus rative selskab Dansk Familiehus, stiftet af i 1960 opkøbt cirka 90.000 m2 af en større Baggrunden for, at AKB’s plan om at byg- de kooperative byggefagforeninger, enkel- gartneriejendom med henblik på at opføre ge parcelhuse ikke blev til noget, var ikke, at te fagorganisationer og Arbejderbo, der blev parcelhuse. Parcelhusprojektet blev imidler- den boligform ikke var attraktiv for forenin- forretningsfører. Sigtet var, foruden at gi- tid ikke til noget og i 1961 opkøbte AKB re- gens målgruppe, men at AKB veg pladsen på ve kapitalen konkurrence, at opføre billige sten af gartneriet på i alt 151.000 m2 for en parcelhusmarkedet til fordel for et nyt ko- parcelhuse af høj standard, og Dansk Fami- samlet pris af 2 millioner kroner, svarende til operativt selskab. liehus specialiserede sig på området, så der

71 Moderne børneinstitution i Rødovre opført i forbindelse med AKB’s byggeri Ved Milestedet i midten af 1950’erne.

ikke blev brug for andre kooperative initia- denes A/S, Bygningssnedkernes A/S og A/S tivtagere. Det var baggrunden for, at AKB’s Alliance. Aktiekapitalen på 300.000 kroner parcelhusprojekt i Herstederne blev til no- blev i 1962 udvidet til 1 million kroner lige- get andet end planlagt, og et eksempel på som kredsen af deltagere, der også kom til at en konstruktiv arbejdsdeling inden for ko- omfatte Hovedstadens Brugsforening (HB) operationen. og Blikkenslagernes A/S. AKB blev administrator af det nye sel- Kooperativt Byggeselskab af 1960 A/S skab, hvis bestyrelse blev identisk med Et andet eksempel på samarbejdet in- AKB’s. Kooperativt Byggeselskab skulle gå den for kooperationen var etablerin- ind i projekter, som ikke umiddelbart passe- gen af Kooperativt Byggeselskab af de ind i AKB’s regi. Det nye selskab skulle 1960 A/S (KB-60). Det kom til un- tage konkurrencen op med de private entre- der indtryk af liberaliseringen på prenører i et liberaliseret marked og varetage bygge- og boligmarkedet og var et de boligsøgendes interesser. led i AKB’s planlægning. Som sådan repræsenterede Kooperativt Bag det nye selskab stod AKB Byggeselskab lidt af en tilbagevenden til de sammen med en række andre oprindelige ideer bag AKB. kooperative selskaber: Murer- Kooperativt Byggeselskab gik faktisk ind i svendenes A/S, Tømrersven- saneringssager og erhvervsbyggeri, og net-

72 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

op saneringsområdet tegnede som et nyt og østre og vestre landsretskreds. Men de årli- Kongevej. AKB og DSMF nedsatte i fælles- lovende felt efter Folketingets enstemmi- ge lån på 18 millioner kroner og tilskud på 8 skab en rådgivningsgruppe af arkitekter og ge vedtagelse af Lov nr. 184 af 5. juni 1959 millioner kroner blev ikke udnyttet fuldt ud. ingeniører, og AKB blev forretningsfører ved om sanering af usunde bydele. Den ny sane- Dette skyldtes til dels lokalt bureaukrati og opførelsen af det nye smedehus. ringslov, kaldet ”verdens bedste”, afløste be- manglende forståelse af saneringsproblema- Kooperativt Byggeselskab bevægede tænkning nr. 187 af 1. oktober 1957 om bo- tikken. sig også uden for København til Frederiks- ligtilsyn og sanering og en endnu tidligere I København var saneringen af Adelgade- sund, hvor selskabet i 1962-63 opførte to lovgivning fra 1939. Borgergade-kvarteret blevet fuldført i 1954. bebyggelser Ågården ved Jernbanegade/ Til fremme af saneringer afsatte staten Den følgende store sanering kom i 1958 på Åvej og Bøgevang ved Bøge Allé. Ågården cirka 25 millioner kroner pr. år til lån eller Vesterbro med Westend-Saxogade-karréen, blev overtaget fra HB og den eksisterende direkte tilskud. Loven forudsatte sanering af der blev befriet for side- og baghuse og genop- bebyggelse saneret til fordel for et moder- 2.000 lejligheder årligt inden for rammebe- stod under det poetisk klingende Saxoparken. ne byggeri med 30 lejligheder og et dobbelt løbet fordelt fifty-fifty mellem hovedstad og Kooperativt Byggeselskab opførte i 1963- HB-supermarked i stuen. provins. Saneringen kunne foretages enten 64, på den såkaldte filtergrund ved Skt. Jør- AKB måtte overtage nogle af KB-60’s af kommunen eller et ”saneringslav”. Sane- gens Sø, tre kontor- og forretningsbyggerier byggerier i Frederikssund, da selskabet ikke ringslav forudsatte, at over halvdelen af ejer- og et lejlighedskompleks med 80 lejlighe- magtede opgaven, og i 1982 blev Kooperativt ne i et saneringsområde gik ind for sanering. der. Et af byggerierne var det nye domicil for Byggeselskabs aktiviteter udskilt fra AKB. Der skulle nedsættes et saneringsnævn un- Dansk Smede- og Maskinarbejder Forbund AKB havde siden stiftelsen i 1960 admi- der Boligministeriet med to afdelinger for (DSMF) til erstatning for det gamle på Gl. nistreret selskabet, men i 1995 overgik admi-

73 Som led i boligforliget etableredes Boligselskabernes Landsbyggefond med det for- mål at udjævne huslejerne mellem nybyggeriet og det ældre, almennyttige byggeri.

nistrationen af KB-60’s ejendomme til Boligforliget betegnede det tredje og afgø- Boligforliget blev udmøntet i en række love: Administrationsselskabet af 1995 A/S. rende skridt i liberaliseringen af boligmarke- • Lov nr. 160 af 11. maj 1966 om ændring af det, der skulle være fuldført i 1974. Det blev lov om boligbyggeri drejede sig om rente- Vestegnen vedtaget under en højkonjunktur uden lige, sikring. AKB’s bebyggelser på Vestegnen foregik un- hvor økonomien buldrede derudaf, hvilket • Lov nr. 192 af 3. juni 1966 om lejevurde- der et nyt boligforlig, der i januar 1966 blev bidrog til at udhule de sociale foranstaltnin- ring søgte at harmonisere huslejen i nyt og indgået mellem de fire store partier og mun- ger og sætte turbo på de liberale. gammelt byggeri. dede ud i en række nye bygge- og boliglove. Som led i boligforliget etableredes Bolig- • Lov nr. 199 af 8. juni 1966 om ejerlejlighe- Som led heri og for at fremme boligbyggeriet selskabernes Landsbyggefond med det for- der åbnede for udstykning af den gamle ophævede Boligministeriet ved bekendtgø- mål at udjævne huslejerne mellem nybyg- boligmasse. relse af 17. februar 1966 de hidtidige byggere- geriet og det ældre almennyttige byggeri. • Loven om boligsikring blev vedtaget som striktioner. Landsbyggefonden modtog en væsentlig del et plaster på såret efter krav fra Social- En anden form for fremme bestod i, at af huslejestigningerne i de sociale boligsel- demokratiet. Den gav tilskud til den en- byggeriet fik refunderet omsætningsafgiften, skabers lejligheder og anvendte midlerne til kelte dårligt stillede lejer frem for til bo- der blev indført i 1967 i form af kontanttil- nyt almennyttigt byggeri. ligen.17 Boligsikringen udviklede sig imid- skud til den enkelte bygherre, således at der En tilsvarende Grundejernes Investe- lertid fra at være en generel ordning for ved byggeriets færdiggørelse udbetaltes en ringsfond skulle opsamle midler fra særlige lavindkomstgrupper til at blive en ordning fast sum i momsrefusion pr. m2. Momsfrita- lejeforhøjelser i private udlejningsboliger og for socialt ressourcesvage grupper, der i gelsen varede ved til 1973. dækkede 200-300.000 ældre private boliger. forvejen var afhængige af sociale ydelser,

74 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Alt var midt i 1960’erne lagt til rette til de planbyggerier, der rejste sig rundt om i København, og AKB lagde ud med Hedemarken.

og blev på den måde i sammenhæng med Hedemarken vis på 2 og 3 værelser, men også på 4 og 5 kommunernes anvisningsret en belastning Alt var midt i 1960’erne lagt til rette til de værelser med en gennemsnitlig lejligheds- for det almennyttige byggeri. planbyggerier, der rejste sig rundt om Kø- størrelse på 76 m2. og havde plads til 2.500 Lov om rentesikring blev indført under benhavn og andre større byer, og AKB lag- beboere. Foruden beboelse rummede He- forudsætning af, at renten ville falde fra de de ud med Hedemarken (1968-1969) i Al- demarken også erhvervslejemål og insti- 9-10 %, den lå på. Den forudsætning holdt bertslund. tutioner. Bebyggelsen var som en bydel ikke, tværtimod var renten ved forligets ud- Kommunen havde ti år tidligere taget hul i sig selv. Men Hedemarken var planlagt løb i 1974 nået op på 16 %. Rentesikringen på udviklingen og etableret Albertslundkon- fra start til slut og opført efter tidens frem- blev en midlertidig foranstaltning, der skul- toret (1959-62), der planlagde bebyggelsen herskende arkitektoniske idealer og byg- le sikre, at det enkelte byggeri ikke betalte Albertslund Syd i samarbejde med kommu- gemetoder med beton som dominerende mere end 5-6 % i rente de første seks år (fra nens tekniske forvaltning. Albertslund Syd materiale. Bebyggelsen blev AKB’s første 1974 reduceret til 4 år). blev opført 1962-1967 som tæt/lav bebyggel- planbyggeri. Rentesikringens rentesats var imidler- se, omfattende 2.181 lejligheder fordelt på Hedemarken kom som andre af tidens tid ikke nok, heller ikke suppleret med 194.000 m2, som et modstykke til både par- almennyttige bebyggelser til at lide under sti- driftsstøttelån fra Boligselskabernes Lands- celhuset og højhusbyggerierne – en urban gende renter og høj husleje, hvilket i 1976 byggefond, og den høje husleje gjorde det konstruktion, som det blev kaldt.18 førte til en huslejeboykot, hvor beboerne for vanskeligt at leje de nye boliger ud. Udlej- AKB’s projekt for Hedemarken var en stor første gang i foreningens historie vendte sig ningsvanskelighederne blev et første varsel blokbebyggelse, på 888 lejligheder fordelt mod AKB. om nybyggeriets krise. på 137.622 m2. Lejlighederne var fortrins-

75 Tåstrupgård med den en kilometer lange blok, der strækker sig gennem hele bebyggelsen.

76 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Blåkildegård te byggeteknik har ikke indenfor de givne beboere med en opsigelsesprocent på knap På de arealer AKB havde opkøbt i Taastrup økonomiske rammer kunnet frembringe et en fjerdedel af lejemålene pr. år. Det svarede blev opført Blåkildegård, opkaldt efter den miljø, der befordrer videre positive initiativer til, at hele beboermassen blev udskiftet i gamle landbrugsejendom. Blåkildegård om- fra beboerne.”19 løbet af de første fire til fem år. fattede 353 rækkehuse i to etager med for- Tåstrupgård blev med tiden synonym og baghave samt 52 mindre lejligheder, alt Tåstrupgård for planbyggeriernes dårligdomme i form af opført med standardiserede betonelemen- AKB’s næste bebyggelse i Taastrup blev op- ghettoisering, koncentration af sociale pro- ter i facader og dæk efter en bebyggelsesplan ført på Grønhøjgårds og Lindegårdens jor- blemer og senere også etnisk-sociale proble- med fem kvarterer. der lidt syd for Blåkildegård. Tåstrupgård mer. Og Tåstrupgård blev på landsplan en af Også Blåkildegård løb ind problemer blev opført i 1970 til 1973. Med sine 950 lej- de bebyggelser, der var igennem flest under- som følge af stigende renter og deraf føl- ligheder var det AKB’s største etagebebyg- søgelser og boligsociale foranstaltninger. gende høj husleje, blandt andet et stort fæl- gelse og levede på alle måder op til tidens les center blev en alvorlig økonomisk byrde. krav om rationaliseret og standardiseret byg- Avedøre Stationsby Selv omfattende økonomiske hjælpeforan- geri i stor målestok med blandt andet en 1 Planen for Køge Bugt-området, der hvilede staltninger var ikke nok til at redde centret, kilometer lang blok, der strækker sig gen- på en lov fra 1961, blev den første og største der til sidst måtte udskilles. nem hele bebyggelsen. samlede planlægningsindsats med en om- 30 år senere fik Blåkildegård følgende Frem til slutningen af 1980’erne var Tå- fattende og handlingsrettet regionsplanlæg- skuds- mål: ”Den utilstrækkelige differentie- strupgård ikke på noget tidspunkt fuldt udle- ning, hvor kommunerne skulle engagere sig, ring af såvel boligenheden som den anvend- jet, og det havde et voldsomt gennemtræk af og der skulle foreligge tidsfølgeplaner for ud-

77 bygningen af kommunale og statslige an- forsøg på at udnytte erfaringerne med tidli- byggeri til på Maribovej. Det største samlede læg som vejnet og S-bane. Avedøre, Brønd- gere planbyggerier i Taastrup og Albertslund. byggeri kom på Frederiksberg, hvor en del by Strand og Ishøj blev tidligt inddraget som Foruden boliger og butikscenter rumme- af Bryggeriet Stjernens gamle grund blev be- forstæder i storbyen, og AKB gik aktivt ind de Avedøre Stationsby også institutioner som bygget i 1974 – først med KB-60 som bygher- i planlægningen af Avedøre Stationsby. Det vuggestuer, børnehaver, skole, gymnasium, re, senere med AKB, da det viste sig, at KB- startede op i 1962, som den første af fem bibliotek, idrætsanlæg og kirke – beboerne 60 ikke magtede opgaven. planlagte byer langs Køge Bugt-fingeren. Ko- kunne med andre ord få alle behov opfyldt Bryggeriet, der gennem mere end en operativ Byggeindustri var rådgivende ar- inden for bymuren fra vugge til grav. Som så- menneskealder havde været kooperationens kitekter og ingeniører og AKB og Glostrup dan kan Avedøre Stationsby stå som en mo- flagskib, overlevede ikke efterkrigstidens in- Boligselskab bygherrer. derne udformning af middelalderbyen – et tensive industrialisering med fusioner og op- Bebyggelsen omfattede tre områder, moderne København – og ikke som den klas- køb fra de store bryggeriers side, og i 1964 Avedøre Stationsby Syd, opført 1973-1974, siske stationsby centreret omkring stationen. opgav det gamle arbejderbryggeri. Avedøre Stationsby Store Hus, opført 1976- Det populære mærke ”Star” gik ind sam- 1977 og Avedøre Stationsby Nord, opført København tidig med, at klassekonturerne blev stadig 1979-1982. AKB’s aktiviteter var omfattende i forstæ- mere udviskede – arbejderne drak ikke læn- Den samlede bebyggelse var på i alt derne i 1960-70’erne, men der foregik også gere Star, Bryggeriet Stjernen blev til bygge- 2.600 lejemål med knap 6.000 beboere. Be- noget i København. På Frederiksholm kom riet Stjernen. byggelsen omfattede både tæt/lav, etagebyg- en række nye byggerier til blandt andet på AKB opførte Stjernen som moderne geri og højhusbyggeri, og variationen var et Sjælør Boulevard, og i Valby kom et mindre montagebyggeri. En stor bebyggelse med in-

78 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

tegrerede børneinstitutioner – 8 blokke på 6, 7 og 8 etager. I alt 626 lejligheder på 2, 3 og 4 værelser med alle moderne faciliteter. De store planbyggerier var tænkt som ra- tionelle og tidssvarende løsninger på bolig- mangelen, men blev under indtryk af den samfundsmæssige udvikling til noget nær det modsatte. Hertil bidrog også i høj grad de byggeskader, der viste sig efter 10-20 år.

Model af Stjernen beundres. Byggeriet blev opført i starten af 1970’erne på bryggeriet Stjernens gamle grund – et af kooperationens flagskibe. Til venstre er det arkitekt Sven Eske Kristensen, der var arkitekt på flere af AKB’s moderne montagebyggerier, blandt andet Bellahøj. I midten AKB’s direktør Evan Sølvkjær, 1963 – 70. Til højre Christian Lauritz-Jensen, rådmand Frederiksberg Kommune.

79 1960’erne-1980’erne I opbruddets tegn Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Årene omkring 1970 stod i opbruddets tegn Planlovreformen repræsenterede et brud ske lande at skære ned på olieleverancerne på mange fronter. med 1950-60’ernes centraliserede, ekspert- til USA og andre industrialiserede lande, der I 1970 gennemførtes en kommunalre- styrede planlægning, der havde vakt ud- støttede Israel. form, der afgørende ændrede den admini- bredt folkelig modstand, og det er næppe Situationen var alvorlig, også for Dan- strative inddeling af landet, hvis 88 køb- noget tilfælde, at de administrative reformer mark, hvor vinteren stod for døren, og olie- stadskommuner og 1.300 sognekommuner blev indført under et generelt samfundsmæs- reserverne rakte til 1½-2 måneders forbrug blev erstattet af 275 primærkommuner. sigt opbrud, ungdomsoprøret. Det vendte ved et øjeblikkeligt stop for tilførslerne. Samtidig blev de 23 amter til 14 amtskom- op og ned på vante forestillinger ved at sæt- Så galt gik det ikke, men oliepriserne steg muner. te spørgsmålstegn ved alle autoriteter. Det mærkbart. Mere end 90 % af det samlede Kommunalreformen blev suppleret med bevidsthedsmæssige opbrud blev fulgt af en energiforbrug stammende fra importeret olie. en planlovreform – et lovkompleks i tre eta- økonomisk og politisk krise. Oliekrisen ramte umiddelbart dansker- per omfattende: Den økonomiske afmatning havde været nes hellige ko, bilen. Først blev maksimalha- 1. By- og landzoneloven, der trådte i kraft 1970. undervejs, da energikrisen som et lyn fra en stigheden sat ned til 80 km/t, siden blev der 2. Lov om lands- og regionplanlægning, klar himmel slog ned i den industrialiserede dekreteret bilfrie søndage. Oliekrisen uddy- der trådte i kraft 1974. verden i 1973-74. Oliekrisen havde sin bag- bede den almindelig økonomiske afmatning 3. Lov om kommunernes planlægning, der grund i krigen mellem Israel og Syrien-Egyp- og førte til et højere omkostningsniveau. Det trådte i kraft 1977 og blandt andet inde- ten, der startede den 6. oktober 1973. Olien betød igen indskrænkninger i produktionen, holdt bestemmelser om at inddrage bor- kom straks på dagsordenen og sidst i okto- arbejdsløshed og lavere forbrug. Lønmod- gerne i planlægningen. ber besluttede de olieproducerende arabi- tagerne krævede kompensation for de høje

81 Årsskiftet 1973/74 er blevet karakteriseret som et vendepunkt i den industrialiserede verdens tro på den ubegrænsede vækst.

priser, og pris- og lønstigninger satte gang i danske velfærdssamfunds udvikling, ikke kristne værdier. Fremskridtspartiet, med den infl ationen. mindst under indtryk af det politiske opbrud karismatiske nul-skatte advokat Mogens Gli- Årsskiftet 1973/74 er blevet karakterise- som følge af ”jordskredsvalget” i december strup i spidsen, vendte sig mod ”papirnusse- ret som et vendepunkt i den industrialisere- 1973. Det udskiftede halvdelen af Folketin- re” og skattefl åning, mens Centrum Demo- de verdens tro på den ubegrænsede vækst. get og reducerede de gamle partier til uken- kraterne under den frafaldne socialdemokrat Det økonomiske skred satte også delighed. Tre helt nye partier kom på tinge Erhard Jacobsen, rasede mod ”de røde leje- spørgsmålstegn ved det - partier, der mere eller mindre udtalt vend- svende” i Danmarks Radio og appellerede til te sig mod, hvad man opfattede som tidens parcelhusfolket og bilejerne. dårligdomme. Kristeligt Folkeparti vendte Også på bygge- og boligområdet var der sig mod pornografi en og den fri abort i opbrud og krise med fald i nybyggeriet. Til beskyttelse af familien og de gengæld var der vækst og øget beskæftigelse ved reparationsarbejder, og boligmangelen var mindsket, men ikke afskaffet.

Blåkildegård i Taastrup, opført i 1970.

82 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

1960érne og 70’erne stod i saneringens tegn, hvor især de københavnske brokvarterers befolkningsantal faldt kraftigt. I stedet blev der opført nye montagebyggerier både i København og omegskommunerne. Nederst er det Blåkildegård i Taastrup, øverst AKB’s afdeling på Sjælør Boulevard i Valby.

Københavns boligborgmester Edel Saunte ”verdens bedste saneringslov” fra 1959. konstaterede ”at situationen er bedret bety- Den nye lov bestemte, at kommuner deligt i løbet af 1960’erne. Da jeg blev valgt med mere end 25.000 indbyggere skul- til borgmester, var der i København omkring le udarbejde langsigtede saneringspla- 8.000 mennesker, der var komplet uden mu- ner, hvilket førte til oprettelse af of- lighed for at få tag over hovedet for sig selv fentligt støttede saneringsselskaber og familien. I dag er dette deprimerende tal og introduktion af begrebet storsa- reduceret til et par tusinde. Det er dog et be- nering. Boligselskabernes Lands- tydeligt fremskridt selv om det jo ikke er til forening oprettede i 1969 Det al- megen trøst for de 2.000, der stadigvæk hø- mennyttige Saneringsselskab og rer til de dårligst stillede uden lejlighed.” 20 i 1970 kom Det københavn- ske Saneringsselskab med bo- Saneringer ligbevægelsen og Københavns Hovedstaden stod under 1960’ernes bygge- Kommune som ejere. boom med en gammel og utidssvarende bo- Saneringsloven afsatte ligmasse, der lå koncentreret i arbejderkvar- 40 millioner kroner pr. år til tererne især på Nørrebro og Vesterbro. sanering, og man regnede En ny saneringslov, Lov nr. 318 af 18. ju- med på landsplan at sane- ni 1969 om sanering, blev vedtaget og afl øste re 3-4.000 lejligheder pr.

83 Spisekøkken i Stjernen i midten af 1970’erne. Stjernen blev opført i 1974 som et moderne montagebyggeri, 8 blokke med 626 lejligheder med alle moderne faciliteter.

år. Planlægningen skulle være tilendebragt pr. 1. oktober 1972. I perioden 1960-75 blev der i København og Frederiksberg godkendt cirka 40 sane- ringsplaner svarende til cirka 15.000 boliger eller cirka 1.000 pr. år – 2/3 af planerne var bevarende. I provinsen blev der godkendt cirka 20 saneringsplaner med cirka 2.000 boliger, cirka halvdelen beregnet på at frem- me cityerhverv og trafikanlæg – altså en er- hvervscentreret byfornyelse modsat hoved- stadens boligorienterede.

Boligforlig og byggelov Krisen på bygge- og boligområdet, i køl- vandet på oliekrisen 1973-74, varede ved til 1976. Den indtraf samtidig med det sidste store boligforlig, der blev indgået i 1974 af den nye Venstre-regering under Poul Hart-

84 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

ling med Johan Philipsen som arbejds- og me og omkostningsbestemt husleje, hvil- 60’ernes mange private servitutter i især par- boligminister. Forliget løb over fire år og ind- ket førte til såkaldte fupmoderniseringer og celhusområder. førte rentesikring i det almennyttige byggeri tvang lejere til at flytte. Den fri udstyknings- Plankompetencen lå samlet i Planstyrel- og nye muligheder for huslejestigninger i ud- ret blev begrænset i 1979 til huse bygget ef- sen, der pr. 1. november 1975 var blevet op- lejningsejendomme, hvis midlerne blev hen- ter 1966, der så kunne udstykkes i ejerlejlig- rettet under Miljøministeriet og inkluderede sat til ydre vedligeholdelse. En udligningsaf- heder. Statens Kommitterede i Byplansager. gift pålagde det ældre byggeri en særskat på Boligforligene mundede ud i Byggelo- Den stadig mere omfattende statslige og 70 millioner kroner pr. år til Boligselskaber- ven af 26. juni 1975, der skulle træde i kraft kommunale planlægning spandt de sociale nes Landsbyggefond – blandt andet til finan- den 1. februar 1977, og samme år kom der boligselskaber ind i et mere og mere fintma- siering af nybyggeri. Endelig fik det sociale en lovbestemt adgang til at omdanne udlej- sket net, der ikke alene omfattede byggeri og byggeri reduceret sin boligkvote fra 12.000 ningsboliger til andelsboliger. boliger i snæver traditionel forstand, men og- boliger pr. år til 8.000 samtidig med, at par- Kommuneplanloven af juni 1975, der li- så som noget nyt miljø og energi. Samlet set celhusejerne blev begunstiget med en ned- geledes trådte i kraft pr. 1. februar 1977, blev statens indflydelse på bygge- og boligom- sættelse af lejeværdien af egen bolig til 2 % gjorde det pligtigt for kommunalbestyrel- rådet øget på kommunernes bekostning. og en bibeholdelse af de gunstige rentefra- serne at planlægge med henblik på at få go- Det var en del af baggrunden for det hvid- dragsregler. de bolig- og arbejdsmiljøer i eksisterende og bogsudvalg, som en række af arbejderbevæ- Året efter blev det såkaldte miniboligfor- fremtidige bysamfund. En bekendtgørelse, gelsens organisationer nedsatte i 1975 med lig indgået, hvor Det Radikale Venstre fik udsendt 15. december 1976, præciserede lo- repræsentanter for LO, BL, LLO, Det koope- indført fri udstykningsret i private ejendom- kalplanernes centrale rolle. De afløste 1950- rative Fællesforbund og Arbejderbevægelsens

85 Erhvervsråd. Hvidbogsudvalgets sekre- menhængen mellem energiforbrug og mil- tariat kom til at bestå af flere senere po- jø. Efter 1973 kom boligen i centrum for en litiske ledere, således Poul Nyrup Ras- række foranstaltninger, der skulle reducere mussen fra LO og Mogens Lykketoft energiforbruget og forbruget af andre spar- fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. somme ressourcer. Således afsatte en tre-årig Hvidbogen ”En solidarisk boligpoli- beskæftigelsesplan i 1977 betydelige tilskud tik” udkom i 1976 og krævede en fun- til isoleringsarbejder i boliger, erhvervsbyg- damental ændring af boligpolitikken. geri og offentlige bygninger. Udviklingen Nybyggeriet skulle styres, blandt an- kulminerede foreløbigt, da energiområdet Danmark dengang i 1973. Der demonstreres for bilfri by. det ved en ensartet finansiering via blev udskilt som særligt politikområde med Foto: Poul Ainon. statsgaranterede indekslån af såvel Energistyrelsen i 1976 og Energiministeri- ejer- og lejerboliger, ved udvidelse et i 1979. af den almene boligsektor, ved at Tilsvarende blev miljøet, der havde få- løse problemerne for højrentebyg- et eget ministerium i 1972, udvidet til også at geriet og ved at fastholde boligsik- omfatte arbejdsmiljø. En ny arbejdsmiljølov, ringen og udvide den til ejerbo- der opererede med tre grupper: sikkerheds- ligområdet. repræsentant, sikkerhedsgruppe og sikker- Oliekrisen havde sat fokus hedsudvalg, blev vedtaget i 1977 og fik stor på energiforbruget og på sam- indvirkning i byggesektoren.

86 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

De nye politikområder for miljø og energi fik Det førte til, at olieproduktionen fra Iran gik i ge- og boligsektoren siden 2. verdenskrig afgørende indflydelse på bygge- og boligom- stå i slutningen af 1978. De øvrige OPEC-lan- med kun godt 20.000 nyopførte boliger og for rådet, hvilket igen fik vidtrækkende indvirk- de hævede deres produktion, men kompense- tredje år i træk med nedgang i beskæftigelsen. ning på samfundsøkonomien. Af de samlede rede ikke fuldt ud, og besluttede at hæve pri- For AKB blev begyndelsen af 1980’erne bruttoinvesteringer på bygge- og anlægsom- sen. I 1979 blev shah-styret væltet og afløst indledning til en omfattende omstilling af rådet lagde boligbyggeriet i 1978 beslag på af ayatollah Khomeinis præstestyre, og året organisationen, der blev sat i gang med en 50%, svarende til 23 milliarder kroner, mens efter kom det til krig efter Iraks angreb på analyse gennemført af et managementfirma. erhvervsbyggeri og anlæg lagde beslag på 32 Iran i september 1980. Under den 8 år lang Det blev også begyndelsen på en ny fortæl- % og offentligt byggeri og anlæg på 18 %.21 krig søgte Iran og Irak at ødelægge hinan- ling om AKB og kooperationen. Boligbyggeriet udgjorde med andre ord ho- dens olieraffinaderier, olieledninger m.v., og vedparten af den samlede bruttoinvestering. OPEC-prisen på olie steg fra 14 dollars tøn- Omstilling i 1980’erne Inden 1970’ernes udgang indtraf den an- den i 1978 til 41 dollars tønden i 1980. Den økonomiske krise kan ses som led i den den oliekrise, der understregede problemer- Den anden oliekrise udløste ikke samme omstillingsproces, der prægede erhvervsli- ne ved afhængigheden af olie fra et så politisk panikagtige reaktioner som den første, men vet i Danmark og den øvrige verden og som ustabilt område som Mellemøsten. Denne førte i byggesektoren til, at de samlede byg- siden er blevet kendt som globaliseringen. gang blev krisen udløst af uroligheder i ver- ningsinvesteringer begyndte at falde i 1979 – Den var karakteriseret ved en stigende inter- dens næststørste olieproducerende land, Iran, målt i faste 1975-priser.22 national arbejdsdeling formidlet blandt an- hvor Shahens moderniseringspolitik vakte Krisen fortsatte ind i 1980’erne og kul- det af informationsteknologiens hastige ud- modstand hos det shiamuslimske præsteskab. minerede i 1982 – det værste kriseår for byg- vikling.

87 I 1987 udkom John Winther udvalgets rapport om det splittede boligmarked, hvor der for alvor blev sat ord på opdelingen af et a og b hold på boligmarkedet.

Omstillingen, der i Danmark skete under skiftende borgerlige regeringer med Poul Schlüter som konservativ statsminister, fore- gik under ideologiske paroler som ”mindre stat og mere samfund”, ”privatisering”, ”ud- licitering”, ”indtægtsdækket virksomhed” med flere. På boligområdet blev tonen skærpet, da Venstre-manden Thor Petersen i 1986 blev boligminister og stillede krav om salg af den almennyttige boligsektors ejendomme, om at omlægge støtten fra mursten til mennesker og om at reducere eller helt fjerne kvoterne for det almennyttige byggeri. 1980’erne stod i liberaliseringernes tegn, en udvikling nogle fik bekræftet ved Berlin- murens fald i efteråret 1989 og den efterføl- gende opløsning af Sovjetunionen og det sov- jetiske system. Det blev taget som udtryk for,

88 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

at det kapitalistiske system havde sejret over ligmarkedet. Udvalget fik den konservative ne løses i den private boligsektor, hvor res- det kommunistiske og dets planøkonomi. Frederiksberg-borgmester John Winther som sourcestærke grupper var koncentreret i formand og barslede i april 1987 med en ejerboligsektoren. Der var således ved at ske Borgerlige regeringer rapport om det splittede boligmarked. Ud- en opdeling i et a- og et b-hold på boligmar- Da den borgerlige firkløver-regering tiltrådte i valget identificerede: kedet og for at modvirke den tendens fore- 1982, havde den taget initiativ til at inddæmme - tendenser til koncentration af socialt og slog udvalget at oprette en landsdispositi- den almennyttige boligsektor ved at reducere økonomisk ressourcesvage grupper i det onsfond på 300 millioner kroner. - kvoten for almennyttige boliger almennyttige byggeri i sidste 20 år - rammebeløbet - overrepræsentation af enlige og enlige - boligsikringen forsørgere samt folk uden for erhverv i - boligydelsen til pensionister det almennyttige byggeri Tiltagene var til dels affødt af højrente- - skæv geografisk fordeling af det almen- byggeriernes problemer, der i 1985 blev søgt nyttige byggeri både regionalt og kommu- imødegået med en lov om omprioritering nalt, der dokumenterede det splittede m.v. blandt andet for at undgå tvangsauk- boligmarked. tioner i den almennyttige boligsektor. Som Splittelsen på boligmarkedet var altså led i lovgivningen blev et udvalg nedsat til at både geografisk og social, og konklusionen kulegrave den almennyttige sektor og kom- blev, at det almennyttige byggeri løste væ- me med bud på dens fremtidige rolle på bo- sentlige boligsociale opgaver, som ikke kun-

89 1970’erne-1980’erne Boligsociale problemer Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Tåstrupgård i starten af 1980’erne, før den første store renovering.

John Winther-udvalgets rapport fra 1987 var af forskellige kategorier af udstødte dan- først og fremmest en påpegning af, at sam- skere. fundsskabte problemer fi k tydelige og vold- Det blev til en eksplosiv cocktail, somme konsekvenser på boligmarkedet, der ikke blev mindre sprængfarlig ved konsekvenser der ikke blev mindre efter den udfl ytning af psykisk syge, der publiceringen af udvalgets rapport. Til de ek- fandt sted i takt med den gradvise sisterende problemer kom to, der manifeste- indskrænkning af kapaciteten på de rede sig massivt i 1980’erne: Etniske proble- store gamle psykiatriske hospitaler mer og problemer med psykisk syge. og etableringen af distriktspsykia- Det første problemkompleks udsprang af trien. Det skete som led i at hu- 1960’ernes import af arbejdskraft fra en ræk- manisere forholdene for de psy- ke ikke-europæiske lande og senere af fl ygt- kisk syge ved udfl ytning til og ninge fra krigs- og uroplagede områder, hvil- indpasning i ”almindelige bo- ket på sigt indebar familiesammenføringer og ligområder”. Det blev en fak- giftermål inden for de etniske grupper med tisk udfl ytning til almennyt- nye familiesammenføringer til følge. tige boligområder, hvor en Gruppen af indvandrere voksede og man- underbemandet distrikts- ge fandt en bolig i det almennyttige bygge- psykiatri havde vanske- ri, der i visse områder i forvejen var befolket ligt ved at nå de syge. De

91 Avedøre Stationsby med Store Hus i baggrunden og ”Bymuren”, der omkranser hele bebyggelsen.

velmente forestillinger om indpasning i bo- ligmiljøet førte ofte til isolation i små lejlig- heder, og i realiteten fik de almennyttige bo- ligselskaber en ny opgave at håndtere.

Tåstrupgård AKB’s planbyggerier fra 1960-70’erne var blandt højrentebyggerierne, og værst ramt blev Tåstrupgård og Avedøre Stationsby.1 I Tå- strupgård var det i 1982 kommet dertil, at be- boere, boligselskab og kommune i fællesskab tog initiativ til at drøfte, hvad der kunne gøres. Det mundede ud i Danmarks første beboer- styrede miljøprojekt fra 1985 til 1990, hvor be- byggelsen blev inddelt i fire mindre afsnit med hver sit valgte miljøråd til at lede arbejdet. Tåstrupgård fik omprioriteret sine lån in- den for et samlet beløb på 177 millioner kro- ner med tilsagn om byggeskadefinansiering

92 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

på 61 millioner kroner. Dette skulle hoved- måtte bidrage med 4,5 millioner kroner. tede herud for en halv snes år siden, syntes sageligt dække utætte tage og betonskader, Den særdeles omfattende renovering i vi, her var dejligt. Det synes vi ikke længe- 10 millioner kroner skulle bruges til ombyg- flere omgange af Tåstrupgård havde bag- re. Alting får lov at forfalde, og når vi kræ- ning af store lejligheder og 30 millioner kro- grund i, at Tåstrupgård blev det første al- ver forbedringer, får vi bare at vide, at det er ner til miljøforbedringer. Fællesfondsmidler, mennyttige byggeri, hvor massive multipro- der ikke penge til. Vi flytter så snart vi får en selskabets dispositionsfond og AKB’s blemer viste sig og radikale løsninger som at chance for det.” 2 hovedselskab sprænge boligblokke væk dukkede op. En Lejerforeningens daværende formand, beboer udtalte til Politiken: ”Da vi flyt- Ib. H. Nielsen, forklarede: ”Vi er inde i en langsom forslumringsproces. De penge, der

Parkeringskælder i Tåstrupgård.

93 Miljøprojektet Tåstrupgård er nemlig først og fremmest historien om projektet, som gik godt.

skulle bruget til vedligeholdelse og miljø- gere være synligt for den uforberedte gæst… 11 millioner kroner, et beløb, der i 1988 var forbedringer, går til dækning af den voksen- Miljøprojektet Tåstrupgård er nemlig først vokset til 70 millioner kroner. Dertil kom en de gæld. Og folk gider ikke se på tilsvinede og fremmest historien om projektet, som genopretning af økonomien ved tilskud fra trappeopgange og andet forfald. De flytter til gik godt. På samme tid som man i England særstøttemidlerne på 6,2 millioner kroner. De mere attraktive byggerier, hvor huslejen er bortsprængte store boligbebyggelser med til- miljøfremmende foranstaltninger havde 10,3 den samme som her, og så står vi med endnu svarende problemer, lykkedes det i Taastrup millioner kroner til rådighed, og projektet sat- flere tomme lejligheder.” at redde boligerne for 1.000 husstande.” 4 sede på at ændre hverdagskulturen under slo- Landets hidtil mest omfattende beboer- ganet ”Dit miljø – dit ansvar”. styrede miljøprojekt blev beskrevet og do- Avedøre Stationsby kumenteret i rapporten: ”Tåstrupgårdpro- Avedøre Stationsby, hvor AKB administrere- Lundtoftegade jektet med miljø og farver – historien om en de Avedøre Stationsby afdeling syd, var et an- Det var karakteristisk, at planbyggerierne ik- succes?” fra 1990.3 I rapportens konklusi- det af AKB’s kæmpebyggerier, der efter op- ke var ramt af ét problem, men af et kom- on hed det blandt andet: ”Minderne om de førelsen midt i 1970’erne fik multiproblemer pleks af problemer, og at løsningerne måtte mange tomme lejligheder, beboerflugten fra ti år senere. Mere end en tredjedel af beboer- omfatte helheden af økonomiske, byggetek- bebyggelsen, huslejestigningerne, den truen- ne havde indvandrerbaggrund og fire ud af ti niske, boligsociale, etniske m.fl. problemer. de fallit for ikke at tale om den grå beton. P- voksne var på overførselsindkomst. Hærværk Sidstnævnte blev for alvor synlige i 1980’er- kældrenes betonskakter, byggeskaderne og og misbrug florerede. Det enorme byggeri med ne også i København, hvor AKB’s byggeri i det almindelige trøstesløse præg vil – hel- 2.326 lejligheder og hen ved 6.000 beboere fik Lundtoftegade fremkaldte overskrifter som digvis – hurtigt fortage sig og vil ikke læn- til at begynde med byggeskadefinansiering på ”Syv huse, ti sprog, mange problemer – be-

94 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

søg på en berygtet adresse”.5 Inde i artiklen Hækmosen Påskepakke og Kartoffelkur hed det: ” De mange problemer fik også den konse- John Winther-udvalgets rapport udkom i ”Lundtoftegade, nåh, det er der, de går kvens, at storskalabyggerierne begyndte at 1987 i en situation med en kraftig politisk med knive. Og der er altid en masse ballade”, miste terræn til tæt/lav-bebyggelser. Det kan opbremsning i byggeaktiviteten. Den var ble- siger en taxichauffør. Adressen er for tiden AKB’s byggeri Hækmosen fra 1985 stå som vet stimuleret af en rentereduktion i 1983 fra en af Københavns mest berygtede – i hvert eksempel på. 22 % til 13-14 % og truede med at overop- fald blandt dem, som ikke bor her.” Hækmosen blev opført i et naturskønt hede økonomien. I 1986-87 blev bremserne Kontrasten var slående i forhold til de go- område ved Jonstrup Vang og Hareskoven slået i. Det skete i foråret 1986 med vedta- de hensigter bag Lundtoftegade-bebyggelsen, centreret omkring en lille sø, som terrænet gelsen af en række afgiftsforhøjelser, kaldet der stod færdig i 1970 med store lyse lejlighe- skråner ned imod. Bebyggelsen bestod af to ”Påskepakken” og igen i efteråret med ”Kar- der med solvendte altaner, høje boligblokke husrækker med en gennemgående bilfri le- toffelkuren” – 20 % afgift af renter på for- med udsigt så langt øjet rakte med den idylli- gegade og omfattede i alt 69 boliger i en og brugslån, strammere regler for afbetalings- ske Ladegårds å neden for bebyggelsen. to etager fordelt med 43 på 2 rum, 20 på 3 køb og begrænsning af mulighederne for Men idyllen blev brudt, da en motorvej i 1. rum og 6 på 4 rum. De 17 af boligerne blev realkreditlån. Indgrebene blev i oktober fulgt sals højde blev ført forbi Lundtoftegade-kar- opført som rækkehuse i to etager. op af et ubetinget stop for igangsættelse af réerne og næsten blev symbol på den gradvi- Hækmosen fik ikke de problemer, der offentlige bygge- og anlægs opgaver. se forslumring, der fandt sted. Med sine 743 kendetegnede mange bebyggelser vest og syd En skattereform med virkning fra 1987 lejligheder var Lundtoftegade AKB’s største for København. forlængede proportionalstrækket og ryddede samlede bebyggelse i Københavns Kommune. op i reglerne for skattefradrag, der gjorde det

95 De mange problemer der opstod med de store montagebyggerier, fik også den konsekvens, at man begyndte at bygge tæt/lav-bebyggelser, som AKB’s afdeling Hækmosen i Herlev.

96 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

mindre attraktivt at gældsætte sig – værdien Byfornyelse markere sig med nybyggeri, der kunne mat- af skattefradraget blev nedsat fra maksimalt Københavns Kommune, landets største, hav- che Urban-planen. 68 % til 50 %. de allerede taget hul på saneringerne med to- Overborgmesteren benyttede som en na- Til sammen førte indgrebene til drasti- talsaneringen af Indre Nørrebro – en plan, der turlig ting sine forbindelser i arbejderbevæ- ske fald i byggeriet, faldende forbrug, falden- vakte voldsom folkelig modstand på grund af gelsens mange forgreninger og allierede sig de huspriser og et stigende antal tvangsauk- de omstændigheder, den foregik under. med Kooperativ Bygge Industri, KBI, med tioner. Det Indre Nørrebro var et gammelt arbej- den rationelle begrundelse, at ”denne orga- Men allerede sidst i 1980’erne var byg- derkvarter, der omkring 1980 havde 100 år nisation er specielt opbygget som en enheds- gebranchen igen oppe i omdrejninger. Det på bagen. Med sine mange sidehuse og bag- organisation, der i sig rummer alle de nød- skyldtes ikke mindst de omfattende sanerin- gårde fremstod kvarteret som forslumret i vendige tekniske ekspertiser til varetagelse af ger, der fulgte efter implementeringen af en takt med, at moderne faciliteter blev almin- en samlet planlægning, projektering og gen- ny Lov om byfornyelse og boligforbedring, delig standard. Det gjorde, at nybyggeriet i nemførelse af nybygning i større skala”.6 der var trådt i kraft pr. 1. januar 1983 og af- forstæderne, både etagehus- og parcelhus- I marts 1977 fremlagde KBI en idéplan løste saneringsloven fra 1969. Den ny lov byggeriet tiltrak de oprindelige nørrebroe- for Indre Nørrebro, der blev udgangspunkt overførte kompetencen som godkendende re og gjorde det åbenbart, at det gamle arbej- for første udgave af helhedsplanen og in- myndighed fra Boligministeriet til kommu- derkvarter var utidssvarende. debar, at ”Byggeren” af 1973 (en byggelege- nen, og åbnede mulighed for renovering af Københavns nye overborgmester, Egon plads kvarterets beboere selv havde etab- enkeltejendomme, som ikke indgik i en plan Weidekamp, der i 1976 havde afløst den leret) skulle afvikles. Helhedsplanen og et for hele området. gamle bykonge Urban Hansen, ønskede at handlingsprogram for første fase af byforny-

97 AKB gik aktivt ind byggeriets industrialisering med store planbyggerier på Københavns Vestegn og i Køge-bugt området.

elsen for kvarteret lå klar i oktober 1977. teristiske stokbebyggelse og med gulkalke- med henholdsvis Dansk Familiehus og med Det gik også stærkt med principgodken- de facader. Der var, som senere på Nørrebro, Kooperativt Byggeselskab af 1960 og det delsen i Borgerrepræsentationen og to år tale om en totalsanering som led i sanerin- skete med KBI som entreprenør. Men det senere forelå ”Helhedsplan 1979, Indre gen af Gernersgade-kvarteret, der havde stå- skete også på byggematerialeområdet, hvor Nørrebro” som resultat af KBI’s undersø- et på fra omkring 1970. Aktieselskabet Boligbeton etablerede en be- gelser. Olfert Fischers Gade blev opført i tre tonelementfabrik. Helhedsplanens bærende idé bestod i at etager foruden tagetage, de fleste af boliger- På mange måder blev bygge- og boligko- befri boligkvarterer for generende virksom- ne var i to etager og fordelt med 12 2-rums, operationen foregangsmænd i byggeriets in- heder og uvedkommende trafik. Der blev 52 3-rums og 4 4-rums lejligheder med en dustrialisering, selv om der i de kooperative regnet med, at antallet af boliger ville blive gennemsnitlig m2-størrelse på 79m2. byggevirksomheder var en vis tøven i over- reduceret fra 7.400 i 1979 til 6.700 i 1984. I gangsperioden mellem det gamle og det nye 1969 havde antallet af boliger på Indre Nør- Sammenfatning byggeri. rebro ligget på 11.500, der var altså tale om Industrialiseringen af byggeriet og liberalise- AKB gik aktivt ind byggeriets industria- en halvering, når saneringen var fuldbragt. ringen af bygge- og boligmarkedet førte til en lisering med store planbyggerier på Køben- AKB engagerede sig også i saneringsopga- genoprustning i den kooperative bevægelse, havns Vestegn og i Køge-bugt området. ver, men ikke på Nørrebro. I 1978 havde for- en tilbagevenden til de oprindelige intenti- De nye boligområder havde alt det, de gam- eningen opført et byggeri i Olfert Fischers oner om at konkurrere med privatkapitalen le arbejderkvarterer manglede – lys, luft og Gade i -kvarteret, hvor AKB opfør- og gøre det bedre end den. Det skete på par- grønne områder – og boligerne var udstyret te 68 lejligheder tilpasset Nyboders karak- celhusområdet og på etagebyggeriets område med alle moderne faciliteter.

98 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Hedemarken i Albertslund, et af AKB’s store planbyggerier fra 1960’erne, har været gennem en omtumlet tilværelse med byggeskader, huslejeboykot, ombygninger mv. Men det er også en bebyggelse med dejlige grønne områder og plads til leg.

De oprindelige ideer bag de almennyttige klæber til, ja nærmest skyldes de almennyt- boligselskaber var tilsyneladende blevet til tige boligselskaber. Det har dannet udgangs- virkelighed, men så viste problemerne sig. punkt for forskellige former for anslag mod Først i form af dårlig økonomi og udlejnings- den almennyttige boligsektor som midt i vanskeligheder, siden i form af byggeskader 1980’erne med Thor Petersen som boligmi- som smuldrende beton, utætte tage, fugtska- nister. der m.m. Til de objektive dårligdomme kom Under byggeriets industrialisering for- en række subjektive med udspring i vok- vandlede AKB sig for alvor fra et koopera- sende sociale og samfundsmæssige proble- tivt byggeselskab til et almennyttigt eller so- mer, der blev særligt tydelige på boligområ- cialt boligselskab. Udviklingen var foregået det, hvor de almennyttige planbyggerier blev næsten umærkeligt over lang tid, og da lov- opsamlingssted for beboere, der ikke kunne givningen blev ændret i løbet af 1950’erne komme ind andre steder. med højdepunkter i 1955 og 1958-lovene, Det blev en selvforstærkende nedadgå- kunne selskabet ikke bare trylles tilbage til ende spiral, der krævede massiv samfunds- sin oprindelige skikkelse. Det fortsatte i det mæssig indsats at rette op. udlagte almennyttige spor, men slog også De samfundsskabte, sociale problemer ind på nye via planlægning i tidens ånd og er i det øjeblik, de viser sig som boligsocia- etablering af nye selskaber. le problemer, blevet betragtet som noget, der

99 1980-1990’erne – Kooperationen Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Efter at have trukket på samme hammel i 70 økonomiske og sociale vanskeligheder. taget i 1958 og havde høringsret, men ingen til 80 år begyndte vejene i 1980-90’erne at skil- Bag pressekampagnen øjnedes et politisk- kompetence. Hver afdeling skulle hvert år les for AKB og kooperationen. Baggrunden var ideologisk felttog mod den almennyttige bo- på et beboermøde vælge et beboerråd – Fre- kompleks og involverede både beboerne, ledel- ligsektor. deriksholm karré 1-16 valgte et beboerråd sen, ejerne, pressen, politikerne og regeringen. og de fem Jagtvejs-ejendomme valgte ét. Det Beboerdemokratiet lykkedes beboerrådene i fællesskab at få to Ny boliglovgivning I AKB havde beboerdemokratiet været på bestyrelsesposter i hovedselskabet, men be- Loven om boligbyggeri gennemgik i 1984 en dagsordenen med varierende intensitet. For- boerrådene kom ikke til at fungere. omfattende revision, der blandt andet styr- eningens vedtægter havde fra starten givet I 1960’erne begyndte de gamle normer kede beboerdemokratiet, så beboerne fi k ret de kooperative ejere fl ertallet i bestyrelsen, at gå i opløsning – også på boligområdet. til at kræve fl ertal i bestyrelsen. ligesom de alene havde stemmeret på gene- Slumstormerne fl yttede ind i tomme huse, Baggrunden for den nye lov var umid- ralforsamlingerne. der ventede på at blive saneret. Det anti- delbart ønsker om mere indfl ydelse fra be- I 1946 overgik ejerskabet af de hidtidi- autoritære oprør i årene omkring 1970 gav boernes side, ønsker der blev udnyttet i en ge byggerier, der var samlet i gamle afdeling, sig udslag i en mangfoldighed af initiativer til pressekampagne vendt mod ledelserne i de til AKB, men de kooperative byggeselskaber nye måder at bo og bygge på. almennyttige boligselskaber. stod fortsat som aktionærer og dermed ejere. Dette blev konkretiseret i kollektive ini- Bag ønskerne tegnede sig billederne af Beboerdemokratiet begyndte samtidig at spi- tiativer som Thy Lejren, etableret af Det ny de samspilsramte byggerier fra 1960-70’er- re frem og blev i 1950’erne institutionalise- Samfund (1970), og Fristaden Christiania ne, der i 1980’erne var kommet ud i alvorlige ret med de såkaldte beboerråd. De blev ved- (1971) og i mindre omfattende målestok i

101 AKB’s formand fra 1996-2006, Finn Christensen i godt humør på en generalforsamling i sidste halvdel af 1980’erne. Men inden humøret kunne blive højt skulle der op gennem 1970’erne og første halvdel af 1980’erne tages mange konfrontationer med AKB’s administration og de kooperative ejere, førend beboerdemokratiet kunne få flertallet i bestyrelsen.

nye boformer som kollektiver og bofælles- skaber. Det almennyttige beboerdemokrati var ikke upåvirket, og i AKB blev der sidst i 1960’erne gennemført en konsulentundersø- gelse, der førte til etablering af en ny admini- strativ struktur i 1970-71 med en direktion, et byggesekretariat, en driftsafdeling, en udlej- ningsafdeling og en regnskabsafdeling. I afde- lingerne gennemførtes beboerdemokrati med afdelingsbestyrelser i samtlige afdelinger, og gårdmændene fik deres eget blad ”Kosten”.7 I 1976 vurderede direktør Paul Lind, at der var behov for en undersøgelse af, om organi- sationsplanen fra 1970-71 var tidssvarende.8 Det skete på baggrund af nedgangen i bygge- aktiviteten i begyndelsen af 1970’erne og på baggrund af problemerne med de store plan- byggerier, der i kombination med beboerde-

102 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

mokratiet udfordrede den vanskelige balance tiselskaber og forbeholdt aktieselskabsfor- blev garanter, der ligesom aktionærer ikke mellem ledelse og beboere. Midt i 1970’erne men for egentlige erhvervsdrivende selska- hæftede personligt. Overgangen til garantsel- tippede balancen i Hedemarken med en hus- ber, som AKB havde været i begyndelsen. skab var med andre ord en formel ændring, lejeboykot i forbindelse med aftrapningen af Efter som vedtægterne i årenes løb var ble- der ikke ændrede ved ejerskabet. rentesikringen. Det var første, men ikke sidste vet tilpasset lovgivningen på bolig- og byg- Samtidig blev skødeforholdene ændret gang, beboerne konfronterede AKB’s ledelse. geområdet havde AKB udviklet sig til et al- således, at hver afdeling fik skøde på ejen- I løbet af 1970’erne etableredes Afdelin- mennyttigt boligselskab, og efter den nye dommen i overensstemmelse med Boligmi- gernes Samarbejdsudvalg, et forum, hvor aktieselskabslov vurderede Boligministeri- nisteriets bestemmelser.9 erfaringerne fra de enkelte afdelinger blev et, at AKB ikke opfyldte aktieselskabslovens Ønskerne om øget selvbestemmelse for opsamlet og bearbejdet. I 1978 indkaldte bestemmelser, der blandt andet stillede krav beboerne fik nyt liv i begyndelsen af 1980’er- Samarbejdsudvalget til en stor konference til kontrol fra Aktieselskabsregistret og ind- ne. I de store samspilsramte byggerier måtte på Lyngsiehus, hvor den manglende indfly- sendelse af regnskab. Ligeledes kunne AKB beboerne slås med problemer af både øko- delse blev fremhævet, ligesom man ønskede ikke bevare sin skattefritagelse som almen- nomisk, social og kulturel art. Problemer, mere administrativ service fra AKB. nyttigt boligselskab. der blev en motor for beboerdemokratiets vi- 1970’erne blev også årtiet, hvor aktiesel- Overgangen fra aktieselskab til s.m.b.a. dereudvikling i de samspilsramte afdelinger. skabsformen blev afløst af s.m.b.a.’et – sel- blev vedtaget på bestyrelsesmødet den 18. Men også de gamle byggerier på Frede- skab med begrænset ansvar. Ændringen marts 1976 og konfirmeret på generalforsam- riksholm markerede sig. I en renoveringssag skyldtes en ny aktieselskabslov i 1973, der lingen den 31. maj 1976. Det indebar, at ak- indgav karré 18 på Frederiksholm i begyn- skelnede mellem aktieselskaber og garan- tionærerne, de kooperative byggeselskaber, delsen af 1983 politianmeldelse mod AKB

103 I december 1983 kørte dagbladet B.T. en kampagne mod ”de sociale bolighajer” – en markant overskrift lød: ”Her sidder ræven og vogter gæssene”.

for dobbeltfakturering. Afdelingen fik penge ”at et kæmpeforetagende som AKB, der ad- af kritikken etableredes Arbejdernes Koope- tilbage for dobbeltfakturering og frafaldt sa- ministrerer årlige lejeindtægter på 750 milli- rative Byggeforenings garantifond af 1984, gen, men den var ikke flatterende for AKB. oner kroner, styres af en lille garantikapital hvis fundats blev vedtaget på en ekstraordi- Senere på året var afdelingsbestyrelsen for på blot 200.000 kroner”. Kritikken blev rettet nær generalforsamling den 3. april 1984. Det AKB-Bellahøj ude med kritik af, at AKB fa- mod de otte kooperative selskaber, der stod skete efter en livlig debat, hvor de koopera- voriserede kooperative byggevirksomheder som garanter.11 B.T.s kampagne var vendt tive garanters synspunkter stod over for be- blandt andet ved at iværksætte arbejde, der mod ledelserne i den almennyttige boligsek- boerrepræsentanternes. Garantifonden fik ikke var nødvendigt eller kunne gøres billi- tor og specielt mod AKB og kooperationen. indskudt garanternes kapital på 200.000, der gere af andre byggevirksomheder. Det var et Dagbladet Aktuelt tog til genmæle i et til- forhøjedes til 400.000 kroner. særdeles kildent spørgsmål og en direkte ud- læg ”Bolig, byggeri og beskæftigelse” i be- fordring til de kooperative ejere. gyndelsen af december, hvor en overskrift Ny fortælling om AKB Efter regeringsskiftet i 1982 vejrede den slog fast: ”Parcelhuset får mest i støtte”.12 Den megen negative presseomtale om mang- borgerlige presse morgenluft og i december Men det var ikke muligt at bortforklare sam- lende demokrati, sammenspisthed og pam- 1983 kørte dagbladet B.T. en kampagne mod menhængen mellem AKB og de kooperati- perisme lod sig ikke overdøve, og den etab- ”de sociale bolighajer”. En markant over- ve byggevirksomheder – en sammenhæng, lerede fortælling om AKB og ”de tre fra 99” skrift lød: ”Her sidder ræven og vogter gæsse- der havde udviklet sig fra at være en pro- m.fl. truede med at tage livet af begge parter. ne”. 10 Ræven var ”AKB’s almægtige direktør, gressiv kraft i bestræbelsen på at skaffe gode, Fortællingen gik blandt andet på, at AKB cand.polit. Paul Lind” og inde i artiklen kriti- billige boliger og arbejde, til at blive en hin- var topstyret og uden beboerindflydelse og serede afdelingsformanden for AKB-Bellahøj, dring for beboerdemokratiet. I konsekvens havde kooperationen i skurkens rolle.

104 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

En ny fortælling måtte til, og kimen til den var tog hånd om samfundets svage - særlig æl- administrerende direktør i 1984-85. De to re- nedlagt tilbage i tiden i de boligsociale spor, dre, førtidspensionister, psykisk syge og fy- præsenterede et brud med årtiers etablere- AKB havde lagt ved at tilpasse vedtægterne til sisk og psykisk handicappede. de magtstrukturer, og midtfirserne blev et den skiftende boliglovgivning. De nye spor bi- Kampagnen ”de sociale bolighajer” gav vendepunkt i AKB’s historie, understøttet drog som påvist til at udvikle foreningen fra spillerum for politikere i den nye borger- af den lovgivning, der i 1984 styrkede bebo- en kooperativ byggeforening til et almennyt- lige regering, der pressede de almennytti- erdemokratiet ved at give beboerne ret til at tigt boligselskab, og det sociale blev kernen i ge boligselskaber i defensiven. I AKB førte kræve flertal i bestyrelserne. en ny fortælling om AKB og de socialt svage det blandt andet til, at den stærkt udhæng- Lovgiverne var ikke upåvirket af presse- grupper. te direktør Paul Lind gik af med udgangen kampagnen og lillejuleaftens dag 1983 følte Den fortælling var for så vidt ikke ny, af december 1984. Ironisk nok var det netop boligminister Niels Bollmann sig kaldet til at men den blev reformuleret og konkretise- Paul Lind, der i 1981 havde taget det første udtale til BT: ”Vi har et udvalgsarbejde i gang ret i overensstemmelse med tiden. Hvor de skridt til decentraliseringen i AKB. Men han for at lave en kraftig opstramning af økono- udsatte grupper ved AKB’s etablering hav- var bundet til den gamle fortælling og ude mien og administrationen i de almennyttige de været dele af arbejderklassen, blev det ef- af stand til at gennemføre decentraliserin- boligselskaber.”13 Dette blev fulgt op af ud- ter 1960’ernes velstandsboom i stigende grad gen. Også bestyrelsesformanden siden 1971, meldinger fra Venstres boligpolitiske ordfører, folk, der stod uden for arbejdsmarkedet. Kaj Nielsen, gik af, og ledelsesskiftet bragte Anders Fogh Rasmussen, og boligminister, Med decentralisering og beboerdemokrati den første beboervalgte formand i AKB’s hi- Thor Petersen, der erklærede, at boligmar- som omdrejningspunkter, blev AKB i 1980- storie, Gerda Jensen, ind som formand, og kedet skulle kommunaliseres, og at pengene 90’erne et socialt ansvarligt boligselskab, der forvaltningsdirektør Kurt Jacobsen ind som skulle gå til mennesker ikke til mursten.

105 Stjernen, opført i 1974, gennemgik i 1990’erne en omfattende renovering.

Tilmed kom der i sommeren 1987 en regel- ret skandale med Bolind som omdrejnings- punkt. Boligselskabernes fælles indkøbs- central, der skulle rådgive om de bedste og billigste indkøb, blev i Ekstra Bladet be- skyldt for at lade sine ansatte modtage be- stikkelse i form af gaver – vaskemaskiner og andre hvidevarer fra firmaet Miele. Boligminister Thor Pedersen tog initi- ativ til at melde Bolind til politiet og ”har standset al offentlig støtte til byggerier, hvor Bolind medvirker” hed det i Ekstra Bladet, der citerede Bolinds formand, Agner Chri- stensen, tidligere formand for malerforbun- det, for følgende udtalelse: ”Alle, der har fået gratis vaskemaskiner eller andet skal levere det tilbage… Det er ikke acceptabelt, og jeg har svært ved at tro, at det passer.”14

106 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Bolind måtte medgive, at der var sket uregel- ge år, og understregede samtidig behovet for garantikapital, hvilket FDB benyttede sig af mæssigheder i forbindelse med opførelsen af gennemsigtighed og demokrati. som den eneste af AKB’s garanter. et ældrebyggeri i Gladsaxe, hvor kun ét en- Det var udfordringer, som AKB havde ta- I betragtning af kritikken af sammen- treprenørselskab havde givet tilbud – og fået get op med det nye beboerdemokrati, og det hængen og sammenspistheden mellem AKB entreprisen. blev fulgt op af vedtægtsændringer, godkendt og de kooperative byggeselskaber og af dis- Det blev anledning til, at den nye bolig- på en ekstraordinær generalforsamling i fe- ses vanskelige situation i almindelighed midt minister Flemming Kofod-Svendsen (KrF) bruar 1985. De nye vedtægter gav beboerne i 1980’erne, kunne man have forventet, at de bad Kammeradvokaten undersøge en ræk- flertal i AKB’s hovedselskab. Af bestyrelsens kooperative byggeselskaber havde trukket sig ke byggesager, hvor Bolind havde været in- 15 medlemmer blev de 8 beboerrepræsentan- og deres garantikapital ud, men det skete ikke. volveret – blandt andet renoveringen af Høje ter, 4 repræsenterede de kooperative garan- Beboerorganisationen fandt sin form i Gladsaxe. Det udviklede sig skandaleag- ter, 2 repræsenterede medarbejderne, mens begyndelsen af 1987, da de 7 lokale admi- tigt og involverede også et af arbejderbevæ- en sad som repræsentant for Borgerrepræ- nistrationsområder fik tilknyttet et Lokalt gelsens flagskibe, Dansk Folkeferie, hvis di- sentationen. Beboerdemokratiet slog også Samarbejds Udvalg, der skulle koordinere rektør måtte gå af. LO’s næstformand Finn igennem i AKB’s datterselskaber, og i 1986 afdelingsbestyrelsernes fælles aktiviteter. Thorgrimson udtalte: ”Vi tager skarp afstand ændredes ejerskabsforholdene, så ”gamle af- De Lokale Samarbejds Udvalg fik pr. 24. fra de ulovligheder, der er foregået.”15 delings” ejendomme blev overdraget fra ho- september 1987 en overbygning med Bebo- Skandalerne i 1980’erne bidrog til at un- vedselskabet til selvstændige boligafdelinger. erRepræsentantskabet, der kom til at bestå dergrave den position, kooperationen og bo- Den nye lovgivning havde åbnet mulig- af samtlige afdelingsbestyrelsesmedlemmer. ligbevægelsen havde opbygget gennem man- hed for, at garanterne kunne indløse deres For at sikre beboerne afgørende indflydel-

107 Som led i etableringen af en ny fortælling lancerede AKB en bred målsætningsdebat, der i 1985 mundede ud i vedtagelsen af et målsætningsprogram.

se på alle niveauer blev AKB’s hovedselskab lere en ny fortælling om AKB. Den store for- te årsberetninger. Årsberetningen 1986-87 pr. 1. januar 1990 opdelt i et nyt selvejen- tælling om ”treenigheden” – arbejderbevæ- blev indledt med artiklen ”Winthertider for de boligselskab, omfattende afdelingerne i gelsens tre grene – var ikke længere gangbar. det almennyttige byggeri”, hvor det om re- København, og et forretningsførerselskab, I det første nummer af AKBulletin drøf- geringens hensigter hed, at de gik ud på ”at Boligselskabet AKB s.m.b.a., hvilket blev tede Gerda Jensen, formand, og forvaltnings- lade ’udvalget vedrørende den almennytti- godkendt af Borgerrepræsentationen i Kø- direktør Henning Andersen første fase af de- ge sektors fremtidige rolle på boligmarkedet’ benhavn pr. 1. marts 1990. centraliseringen i AKB, der blev igangsat – også kaldet John Winther-udvalget – bane Som led i etableringen af en ny fortæl- i 1981: ”Processen foregik i virkeligheden vejen for en privatisering af det almennytti- ling lancerede AKB en bred målsætningsde- hen over hovederne på såvel medarbejde- ge byggeri og dermed fremkalde det endelige bat, der i 1985 mundede ud i vedtagelsen af re som beboere. Først med beboerflertallets opgør med denne sektor.”17 et målsætningsprogram. Målsætningen, der gennemførelse er alle berørte grupper blevet hidtil var fremgået af vedtægterne, blev nu taget med på råd, og decentraliseringen er Ny ledelse – ny boligminister udspecificeret til, at AKB skulle være et be- blevet reel”, udtalte Henning Andersen, og I 1987 blev Gerda Jensen afløst af Jesper Ny- boerorienteret, progressivt og effektivt bolig- Gerda Jensen supplerede: ”Men det er værd gård som formand, og en ny administrerende selskab med en udbygget decentral struktur. at slå fast, at vi her fik oprettet de decentrale direktør, Henning Andersen, afløste i 1989 Det var ikke bare efterrationalisering og til- administrationer, der senere er blevet kernen Kurt Jacobsen. pasning til den nye lovgivning. Fra 1987 ud- i AKB’s administration.”16 Den nye ledelse kom til i en situation, kom AKBulletin og medarbejderbladet OS. Tilsvarende blev den nye åbenhed på le- hvor problemerne sidst i 1980’erne tårnede Bladinitiativerne må ses som tiltag i at etab- delsesplan markeret med udgivelsen af tryk- sig op i de store planbyggerier trods den hid-

108 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

AKB skulle være et beboerorienteret, progressivt og effektivt boligselskab med en udbygget decentral struktur.

tidige indsats. Det blev den umiddelbare ud- 15,2 % i 1985. Det pegede i retning af, at den almennyttige byggeri gå fallit: ”Hvis folk ikke fordring for ledelsen. boligsociale indsats virkede efter hensigten.18 vil bo i et alment boligbyggeri, så må det gå Dokumentationen lå der med John Alligevel fremkom boligminister Thor fallit, og kreditforeningerne må bære tabet.”19 Winther-udvalgets rapport fra 1987, der kon- Pedersen med radikale og vidtgående ideer Det sidste led i boligministerens plan var at staterede, at beboersammensætningen i det til løsning af problemerne: ”Jeg mener, at vi kommunalisere det almennyttige byggeri ved almennyttige byggeri havde skiftet karakter skal lave storbymiljøet om. Om nødvendigt at lade kommunerne bygge, hvad de mente, fra kernefamilien med far, mor, to børn og to må vi reducere mængden af boliger. Der er der var behov for, således at det kvoterede indtægter til enlige og enlige forsørgere uden jo ikke langt til en Liverpool-situation, hvor almennyttige byggeri blev en saga blot. for arbejdsmarkedet. vi bliver nødt til at sprænge hele boligbygge- Thor Pedersen forholdt sig ikke til de reel- Det mønster kunne AKB nikke genken- rier i luften…”, udtalte boligministeren, der le problemer og slet ikke til, at problemerne dende til. Midt i 1980’erne var 74,3 % af de ville omlægge støtten fra mursten til menne- i den almennyttige boligsektor var konkre- aktive boligsøgende uden børn og halvde- sker: ”Hvis vi i stedet for at give støtte til op- te og samfundsskabte, hvilket direktøren for len af alle ansøgere var enlige. Men fraflyt- førelse af den almennyttige bolig, kunne vi Boligselskabernes Landsforening, Gert Niel- ningsprocenten var for nedadgående fra 12,9 gi’ folk penge i hånden, så de kunne vælge, sen, påpegede: ”Helt overordnet mener jeg, % i 1984 til 10,9 % i 1985 og 10,4 % i 1986 hvor og hvordan de ville bo. Det ville være at roden til denne udvikling skal findes i for- i AKB som helhed. Selv i de kriseramte byg- en humanisering af boligmarkedet, som ville skellene mellem støtten til vort byggeri og støt- gerier var fraflytningsprocenten dalende, i Tå- give de svagt stillede mulighed for at vælge.” ten til ejerbyggeriet. Bor man i ejerbolig og får strupgård fra 23 % i 1984 til 16,2 % i 1986 Den valgmulighed kædede boligministe- en indtægtsnedgang må man flytte. Hvor kan og i Avedøre Stationsby fra 20,8 % i 1984 til ren sammen med muligheden af at lade det man flytte hen? – til det almennyttige.” 20

109 Det havde blandt andet sammenhæng med, støtten til ejerboligen med typisk 2/3, kon- de mange beboervalgte repræsentanter i af- at ejerlejlighedslovgivningen (1966, 1975, staterede Gert Nielsen. delingsbestyrelserne udfører. Et arbejde, der 1979) havde fjernet cirka 140.000 private ud- Den kommunale anvisningsret kaldte medfører, at trivslen og fællesskabet får en lejningsboliger fra markedet samtidig med, Gert Nielsen en Lex-AKB, idet det i høj grad chance i en tid, hvor det ellers er egoismen, at der var bygget cirka 100.000 almennyttige var AKB’s bebyggelser på Sjælør Boulevard der er fremherskende. Det må ikke lykkes boliger i perioden frem til 1987. Der var altså og i Lundtoftegade, der havde inspireret det for regeringen at ødelægge det stærke sam- sket en indskrænkning af den samlede ud- lovforslag. menhold, som den almennyttige tankegang lejningskapacitet og kommet et øget pres på Med hensyn til kommunaliseringen for- er udtryk for. Det må vi være garanter for” den almennyttige sektor. udså Gert Nielsen, at det kunne føre til byg- 21, hed det i beretningen nærmest som en Ejerlejlighedslovgivningen med fri ud- geri, der havde karakter af rene socialpoliti- programerklæring, der vendte tilbage til den stykningsret fra 1975-1979 fik altså direk- ske foranstaltninger. gamle fortælling om solidaritet, men nu med te følger for den almennyttige sektor. Gert Banen var således kridtet ganske tyde- beboerne i den centrale rolle, som de ko- Nielsen drog den konklusion, ”at hvis vi ligt op mellem den nye boligminister og de operative byggevirksomheder tidligere hav- ikke kun skal bestå af marginalgrupper, almennyttige boligselskaber. På den bane de indtaget. så skal vores sektor vokse i omfang,” i di- markerede den nye ledelse i AKB med Jes- At man kan tale om en programerklæ- rekte modstrid med Thor Pedersens opfat- per Nygård og Henning Andersen i spidsen ring understreges af den opfølgning, der ske- telse. sig klart imod regeringens politik: ”Regerin- te med bredt debatterede målsætninger og En ligestilling af lejer- og ejerboliger i gen mangler totalt respekt for det store bo- målsætningsprogrammer. henseende til offentlige tilskud ville reducere ligsociale arbejde, som boligselskaberne og

110 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

De kooperative byggevirksomheder og AKB Krisen bidrog til at løsne sammenhol- Sideløbende med den demokratiske oprust- det inden for de kooperative byggeefag, ning i AKB, skete der en svækkelse af bån- men også til fælles reklamefremstød. dene til byggekooperationen. Samtidig med, Alligevel fortsatte nedturen, og i 1975 at byggekooperationen mistede terræn i måtte en række kooperative bygge- AKB, satsede den på det forretningsmæssige selskaber, Murersvendenes-, Tømrer- kort. Den største af AKB’s garanter Murer- svendenes-, Bygningssnedkernes, svendenes Aktieselskab havde i 1967 kunnet Elektrikernes- og Blikkenslager- konstatere, at selskabet var landets største nes Aktieselskaber, overtage ejen- kooperative byggefirma. dommen Adelgade/Gothersgade, Men både det og byggekooperationen som Kooperativt Byggeselskab af som helhed blev hårdt ramt, da de almen- 1960 ejede – et selskab som de nyttige boligselskaber kom i vanskelighe- kooperative byggeselskaber var der i begyndelsen af 1970’erne, og allerede i aktionærer i ligesom i AKB, 1990’erne blev et årti, hvor der blev satset stort på inddragelse af beboerne. 1971 regnede Murersvendenes Aktieselskab der havde været med til at Her er det beboere i det nyopførte Titanparken på Nørrebro, der selv er med med udestående fordringer hos boligselska- stifte Kooperativt Byggesel- til at udsmykke opgangene. Ideen med at beboerne også selv skulle stå for renholdelse af trappeopgangene blev dog hurtigt opgivet. berne på 3-4 millioner kroner. Beløbet var skab af 1960. året efter eksploderet til 21,5 millioner kro- Året efter, i 1976, havde ner. 22 Murersvendenes Aktiesel-

111 skab et samlet udestående på 13-14 millio- serne ved i fællesskab at afgive tilbud. Det vedligeholdelsesarbejdet hos AKB ”hvad en- ner kroner, hvoraf halvdelen, cirka 7 milli- lykkedes i nogle tilfælde, men slog ikke igen- ten beboerne kunne lide det eller ej.” Men oner kroner, hidrørte fra AKB’s byggeri Tå- nem og udviklede sig i stedet til, at det stør- samtidig slog han fast: ”Vi har fortsat et sted strupgård, der var blevet opført 1970-1973. ste selskab, Murersvendenes Aktieselskab, mellem 20 og 30 procent af eksempelvis De nære, ja nærmest uigennemskuelige selv gik ind i totalentrepriser og samtidig AKB’s fornyelses- og vedligeholdelsesarbej- indbyrdes afhængighedsforhold mellem byg- etablerede afdelinger for nybyggeri, reparati- de på vort fagområde… ge- og boligkooperationen og inden for hver on, betonrenovering og egen smedeafdeling. Netop fordi man vil undgå enhver mistan- af de to grene af kooperationen, var blevet Som en kulmination på udviklingen flyttede ke om favorisering er kontrollen meget tæt.” 23 en hæmsko og en skydeskive for den bor- selskabet i 1987 til nye, større lokaler og op- Murersvendenes Aktieselskab fortsatte gerlige presse. Til sammen forstærkede det lagsplads i Glostrup. På den anden side be- med at rationalisere sig ud af krisen og kon- virkningerne af den almindelige økonomiske gyndte andre af ”de tre fra 99” at skrante – soliderede sig økonomisk i 1989 med Murer- krise og af bygge-boligkrisen og mundede i således måtte Tømrersvendenes Aktieselskab svendenes Fond af 1989 og Murersvendenes sidste ende ud i, at flere af byggekooperatio- i 1986 afhænde sine faste ejendomme og i Finans A/S. nens virksomheder måtte dreje nøglen om. begyndelsen af 1990’erne dreje nøglen om. Tendensen til koncentration var generel Det havde også sammenhæng med nye Direktør i Bygningssnedkernes A/S, Erik A. i byggebranchen i 1980-90’erne og blev i de entrepriseformer som totalentreprisen, der Paulsen konstaterede, at i perioden fra 1947 kooperative byggevirksomheder brugt til at vandt frem i 1970-80’erne. De kooperative til beboerdemokratiets gennemslag midt i fokusere på det forretningsmæssige frem for byggeselskaber søgte at udnytte totalentre- 1980’erne, stod de kooperative byggevirk- på det kooperative. I takt hermed begyndte prisen som løftestang for at overvinde kri- somheder for hovedparten af service- og fortællingen om ”treenigheden” at blegne.24

112 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Færgeparken i Frederikssund.

Den forretningsmæssige revitalisering af ko- der bandt de to parter sammen og nu fjer- operationens byggevirksomheder på den ene ne dem fra hinanden. Adskillelsesprocessen side og den stigende vægt på beboerdemo- blev fuldbyrdet i løbet af 1990’erne, hvor de- kratiske og boligsociale opgaver i AKB på centraliseringen i AKB fortsat stod på dags- den anden side bidrog til at løsne de bånd, ordenen. Efter udskillelsen i 1990 af AKB,

113 København fra AKB’s hovedselskab, blev Byggeskadefonden,” hed det i Berlingske Ti- på Københavns Rådhus siger om udsigten til hovedselskabet omdannet til et forretnings- dende.25 Det smagte af kammerateri og bo- undersøgelsen: ’Vi har intet at skjule… For- førerselskab med ti datterselskaber, der al- ligministeren i den første Poul Nyrup Ras- manden for Boligselskabernes Landsfor- le blev administreret af forretningsførersel- mussen-regering, Flemming Kofod-Svendsen ening, AKB’s formand Jesper Nygård, siger: skabet. Samtidig blev ejerskabet spredt idet (KrF), iværksatte en undersøgelse, der mun- ’Det virker, som om panikken griber om sig. datterselskaberne erhvervede garantibeviser dede ud i en rapport om Lejerbo-skanda- Nogle er vist presset af det forestående valg. svarende til 2/3 af den samlede garantikapi- len. Rapporten foranledigede boligministe- Men vi tager undersøgelsen med sindsro og tal, hvorved de fik flertal på den årlige gene- ren til i Folketingets Boligudvalg at bebude vil lægge alt frem for politikerne.’ ” 26 ralforsamling. kulegravning af en række andre beslægtede Den 9. august hed en overskrift i Berling- Separationen mellem AKB og kooperatio- organisationer som LLO, Boligselskabernes ske Tidende: ”Moralsk opsang kan give bag- nen blev accelereret af endnu en almennyttig Landsforening, Byggeskadefonden og byfor- slag. Poul Nyrup Rasmussen har sat gang i et skandale, der bredte sig som ringe i vandet. nyelsesselskaberne. ” Jeg har den holdning, moralsk opgør i parti, bevægelse og koope- Det begyndte med, at Lejerbo havde rod i at alt skal undersøges… Hver en sten skal ration. Det skulle isolere Lejerbo-skandalen, regnskaberne og måtte fyre sit revisionssel- vendes” udtalte boligministeren. I Berlingske men den begynder nu at rulle”. skab, der var en del af ”bevægelsen” og og- Tidende hed det: ”LLO skal tilbagebetale de Den borgerlige avis havde fat i noget, og så reviderede andre boligselskabers regnska- forsikringspenge til lejerne, som organisatio- det tegnede til et dybtgående opgør i arbej- ber: ”Efter hård kritik bliver fagbevægelsens nen uretmæssigt har modtaget fra Lejinco… derbevægelsen, da Det Frie Aktuelt kom ud egne revisorer i Revisionsinstituttet af 1920 Klaus Hansen, formand for LLO og tidligere med overskriften: ”Fagbevægelsen advarer nu fyret i Lejerbo, Landsbyggefonden og formand for Lejerbo, Lejinco og S-gruppen Nyrup. Ledende folk i fagbevægelsen adva-

114 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Hvad der var begyndt som en sag om regnskabsmæssigt rod, havde i løbet af ingen tid udviklet sig til at blive en sag, der truede ”treenigheden”: parti – fagbevægelse – kooperation.

rer statsminister Poul Nyrup Rasmussen mod skabsmæssigt rod, havde i løbet af ingen i 1994 blev indløst til kurs pari. De koope- at bryde med arbejderbevægelsens selskaber. tid udviklet sig til at blive en sag, der true- rative byggeselskaber var endegyldigt ude af De er dybt uenige med ham og mener, han de ”treenigheden” – samvirket mellem parti, AKB, der nu udelukkende blev ejet af datter- skal slå koldt vand i blodet.” I samme udgave fagbevægelse og kooperation. selskaberne. Året efter var økonomien gen- hed det: ”Boligselskabernes Landsforening ”Treenigheden” var allerede begyndt at oprettet med en egenkapital ved udgangen går imod udtalelser som: ’dette er kun top- smuldre, og skandalerne omkring de almene af 1995 på 31,8 millioner kroner og et over- pen af isbjerget’, der er kommet frem i forbin- boligselskaber forstærkede erosionen. skud på 18,6 millioner kroner.30 delse med Lejerbo-skandalen.” 27 Men da- Også AKB måtte skille sig af med Revisi- En lov vedtaget den 10. maj 1996 til gen efter hed en overskrift i Det Frie Aktuelt: onsinstituttet af 1920 i 1994, men værre var ikrafttræden pr. 1. januar 1997 om beboer- ”Oprydning i 1920”, og senere ”Skandale- det, at egenkapitalen beskrev en nedadgå- repræsentanter i de almene boligselskaber ramte boligbosser fortsætter.” 28 ende kurve i takt med, at kurserne styrtdyk- indsatte beboerrepræsentantskaberne som Den borgerlige presse pustede til ilden, kede i første halvår af 1994, hvor AKB kom øverste myndighed. I konsekvens heraf blev der blussede lystigt. Berlingske Tidende kun- ud med et underskud på 21,2 millioner kro- generalforsamlingen i AKB’s garantiselska- ne næsten hoverende konstatere: ”Gamle ner og en egenkapital, der var reduceret fra ber nedlagt og dermed også i forretnings- bånd skåret over. En enig socialdemokratisk 33,3 til 7,5 millioner kroner Det medvirkede førerselskabet. Det blev vedtaget på AKB’s hovedbestyrelse besluttede i går, at der ikke til, at også AKB kom i pressens søgelys un- sidste generalforsamling den 12. juni 1996, længere skal sidde partiudpegede socialde- der avisoverskrifter som børsspekulation o.l. der indsatte BeboerRepræsentantskabet mokrater i kooperationens virksomheder.” 29 og bidrog til at lette den endelige adskillelse som øverste myndighed. Samtidig blev nav- Hvad, der var begyndt som en sag om regn- fra kooperationen, idet hele garantikapitalen net ændret til Boligselskabet AKB s.m.b.a.

115 med binavnet Arbejdernes Kooperative Byg- ve, almene boligselskaber og den øvrige byg- der 1980’ernes borgerlige regeringer og en geforening s.m.b.a. Tilsvarende blev datter- ge- og boligsektor og bidrog til udviklingen økonomisk politik, der pressede hele byg- selskabernes navne ændret til Boligselskabet af en ”lejrmentalitet” i bevægelsen. gesektoren inklusive de kooperative bygge- AKB, København, Boligselskabet AKB, Hil- I takt med velfærdsstatens fremvækst virksomheder på forretningen. Dertil kom lerød, osv. blev den fortælling i stigende grad en hæm- det indre pres fra beboerne, der ønskede de- Vedtægtsændringerne blev kort efter sko for nyudvikling i kooperationen og bo- mokrati og gennemsigtighed i den uigen- fulgt af et vagtskifte på formandsposten i ligbevægelsen og må ses som en væsentlig nemskuelige sammenhæng mellem byg- AKB, idet Jesper Nygård fratrådte for at bli- del af forklaringen på, at fortællingen måtte gevirksomhederne og boligafdelingerne. ve administrerende direktør i KAB. Han opgives. Det skete ikke uden sværdslag un- Bolind-skandalen viste, at uigennemsigtighe- blev afløst af Finn Christensen i 1996, den der de skandaler, der ramte både koopera- den dækkede over ubehagelige og skanda- daværende formand i Boligselskabet AKB, tionen og boligbevægelsen og ikke mindst leagtige forhold, og Lejerbo-skandalen slog København. sammenhængen mellem dem. En sammen- hovedet på sømmet. hæng, der blev problematiseret, da eftervirk- En anden type pres voksede i 1980’er- Sammenfatning ningerne efter 1960-70’ernes ekspansive byg- ne i form af stigende sociale og etniske pro- Udviklingen i forholdet mellem AKB og de geperiode begyndte at melde sig i 1980’erne. blemer i de store planbyggerier. AKB havde kooperative ejere havde været præget af en I AKB pressede beboerne på for at få som andre almennyttige boligselskaber påta- progressiv vekselvirkning, båret af fortællin- mere indflydelse i en organisation, der sty- get sig og fået pålagt en rolle, der skulle op- gen om ”de tre fra 99” og boligbevægelsen, redes af de kooperative byggevirksomhe- suge de boligsociale problemer. De havde en fortælling, der modstillede de kooperati- der. De blev presset politisk-ideologisk un- rod i efterkrigstidens bolignød og blev sup-

116 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

pleret og forværret af velfærdssamfundets ligselskaberne blev gjort til problemet, mens passive forsørgelsessystem, der henviste en de reelle sociale og kulturelle problemer fik bred kategori af folk på overførselsindkom- lov at vokse. ster til passivitet i de almene boliger. Oven Det krævede en fornyet boligsocial ind- i det blev etniske minoriteter og psykisk sy- sats fra midten af 1980’erne, en indsats som ge over en kort årrække kastet i armene på AKB tog hul på under en ny ledelse og med uforberedte, almennyttige boligselskaber, der et målsætningsprogram, der implementerede ikke bare kunne afvise dem, men heller ikke beboerdemokratiet. havde kapacitet til at integrere dem i de al- mennyttige boligmiljøer. Fra at have været tænkt som, og i begyn- delsen til dels også fungeret som funktionel- le boliger for udearbejdende forældre, der kunne få passet børnene i bebyggelsens in- stitution, var de store planbyggerier blevet til ”heldøgnsboliger” for en bred kategori af marginaliserede. Under 1980’ernes borgerlige regeringer blev tingene vendt på hovedet således, at bo-

117 1990’erne-2006 – Ny profi l Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Den nye fortælling om AKB manifesterede en del af en gammel industrigrund, hvor ma- købte et areal af kommunen, der lod afholde sig i en ny profi l med styrket service og en skinfabrikken Titan havde haft produktion en arkitektkonkurrence. Byggeriet Nyhuse strategi for nybyggeri. Det blev i årene om- af blandt andet dampmaskiner og elevatorer. stod færdigt i 1990 med 60 lejligheder. kring 1990 til hele seks nye bebyggelser. Titanparken blev AKB’s største bebyggelse I 1993 indførte AKB råderet, udmøntet I København opførtes et byggeri i den indre på Nørrebro med 230 lejligheder og 55 ung- i et råderetskatalog vedtaget i hver afdeling. by, Sankt Pauls Gade, og to på Nørrebro, domsboliger. Råderetskatalogerne beskrev, hvad lejerne Gormsgade og Titanparken. Uden for København blev Hækmosen II kunne ændre på, og hvad de ikke kunne æn- Skt. Pauls Gade-byggeriet var en hul-ud- opført i forlængelse af den eksisterende be- dre på i lejlighederne – med hele 3.163 for- fyldning i forlængelse af saneringen af Gerners- byggelse i Herlev. Planlægningen foregik i bud. gade/-kvarteret og stillede store krav tæt samarbejde med lokalrådet, og i 1991 Råderetten repræsenterede, trods be- til indpasningen på hjørnet af Skt. Pauls Gade stod de 54 lejligheder og 4 ungdomsboliger grænsningerne, en konkret beboernær udvi- og . Byggeriet stod færdigt i færdige. delse af retten til at indrette sig i egen bolig. 1991 med 15 lejligheder og 6 ungdomsboliger. I Frederikssund blev det til en ældrebo- I 2001 blev den stærkt udvidet, da der blev Gormsgade/Thyrasgade på Ydre Nørrebro lig-bebyggelse på det gamle hospitalsareal. vedtaget en generel råderetsvejledning, der blev fuldført i 1989 med 44 lejligheder og 11 ung- Grunden blev købt i samarbejde med Frede- gjorde alt tilladt – stort set. domsboliger i et i forvejen tæt bebygget boligom- rikssund Kommune og de 26 ældreboliger i råde mellem Nørrebrogade og Dagmarsgade. Færgeparken stod færdige i 1989. AKB Consult ApS Den største bebyggelse, Titanparken, I Hillerød blev det til et helt nyt lokalt AKB’s ganske omfattende erfaringer med det blev ligeledes opført på Ydre Nørrebro, på boligselskab: Boligselskabet AKB, Hillerød boligsociale og det at drive et almennyttigt

119 Mange forskellige aktiviteter har set dagens lys i forbindelse med de mange sociale tiltag, der blev sat i gang i de samspilsramte bebyggelser. Her er det indvielsen af Buqetten, et flerkulturelt aktivitets- og værested for kvinder og børn i Avedøre Stationsby.

boligselskab i almindelighed blev i 1992 ud- møntet i oprettelsen af selskabet AKB Con- sult ApS, der skulle varetage AKB’s aktivite- ter, som konsulent i udlandet især i relation til engelske boligorganisationer, der var in- teresserede i den danske almennyttige sek- tor. Der var tale om en slags eksport af know how i form af den danske almennyttige bo- ligmodel. AKB’s direktør Henning Andersen fortæller: ”Vi havde en række projekter, der blev betalt af englænderne. De fandt den danske demokratimodel og modellen for decentrali- sering meget spændende. Vi arbejdede i England i nogle år med støtte til projektudvikling fra Joseph Rowntry Foundation, der gjorde det i fløde- karameller. Det var i begyndelsen af 1990’er- ne.

120 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Vi arbejdede både i regi af kommuner og af Sidst i 1990’erne gik AKB ind i et samarbej- ”til at varetage husordensager og andre bo- Housing Associations, der ofte fungerede i de omkring et stort EU-projekt, hvor også ligsociale problemer for alle AKB’s afdelin- kirkeligt regi eller i regi af velgørende orga- de dengang associerede lande som Polen var ger.” 32 nisationer. De sad så på magten og ville ikke med. Det projekt er der stadig kontakt til, og Allerede i 1980’erne var de første beboer- afgive den. Pengene skulle jo ud i bebyggel- via EU-samarbejdet fik AKB et venskabsbo- rådgivere blevet ansat i boligområder, betalt serne, så man havde noget at hæfte demokra- ligselskab i Kalmar i Sverige – Kalmarhem. af beboerne selv. I AKB var der blandt andet tiet op på lokalt, så det lykkedes ikke helt. ansat beboerrådgivere i Avedøre Stationsby Kun i to afdelinger, overførte man pen- Beboerrådgivere afdeling syd og Tåstrupgård. gene til det lokale niveau. Alligevel viste det I Danmark tog AKB København i 1993 ini- I 1994 blev regeringens Byudvalg ned- sig vanskeligt, fordi der ikke var tradition tiativ til at ansætte en social konsulent i for- sat, der over en fireårig periode fik bevilget for beboerdemokrati i England. Beboernes bindelse med genhusning af de mange før- midler til social genopretning af udsatte bo- holdning var, at værten bestemte. tidspensionister fra tidligere kommunale ligområder. Omdrejningspunktet for indsat- Vi lærte, at man ikke bare kan omplan- pensionistejendomme, som AKB sammen sen blev beboerrådgivere – 250 i hele landet. te et dansk beboerdemokrati og tro at det vil med andre almene boligorganisationer stod AKB fik bevilget 9 beboerrådgivere til syv gro og vokse i et andet kulturelt miljø. for renoveringen af. Den sociale konsulent boligområder: Kongens Enghave, Lundtofte- Vi arbejdede tre år i England og rejste ef- blev en succeshistorie, og fra det konkrete gade, Jagtvejskarréerne, Avedøre Stationsby, terfølgende rundt med foredrag om beboer- udgangspunkt udviklede ordningen sig til at Ved Milestedet, Tåstrupgård og Stjernen. Ef- demokrati. Vi var også en del af en bog på blive generel, således at forretningsførersel- ter fireårsperiodens udløb blev ordningen pr. engelsk om nabostøj.” 31 skabet oprettede en socialkonsulentstilling 1. januar 1999 forlænget for yderligere fire

121 Mens baggrunden for Regeringens Byudvalg var de konkrete boligsociale problemer blev anledningen til Byudvalgets nedsættelse vestegnsborgmestrenes oprør.

år, men kun med 57 beboerrådgivere – AKB Vestegnsborgmestrene havde en pointe, selv Lundtoftegade var et af de byggerier der blev fik 7 af de 9 beboerrådgivere forlænget. om deres udmeldinger blev betragtet som udpeget af Byudvalget til at få del i penge Mens baggrunden for Regeringens Byudvalg politisk ukorrekte på Slotsholmen, og By- til social indsats herunder beboerrådgivere, var de konkrete boligsociale problemer med udvalgets indsats faldt på et tørt sted. Midt i men der var mange parter, der skulle nå til indvandrere i centrum, blev anledningen til 1990’erne var det på høje tid at få gjort no- enighed: beboerrådgivere, kommunale sags- Byudvalgets nedsættelse vestegnsborgme- get ved problemerne i de almennyttige be- behandlere, kommunalpolitikere og afde- strenes oprør mod de socialdemokratiske byggelser – også i Københavns Kommune: lingsbestyrelser for ikke at tale om beboerne partifæller på Christiansborg. ”Sociale problemer rejst på højkant. Al- – og kommunerne var ikke altid lige lette at Vestegnskommunerne havde en ufor- mennyttigt boligbyggeri, hvor kommunen danse med. holdsmæssig stor koncentration af almene lader førtidspensionister, ledige og flygtnin- boligbyggerier og borgmestrene sad i bo- ge sejle deres egen sø”, hed en overskrift i Tåstrupgård og Avedøre Stationsby ligsociale problemer til over begge øren. Politiken, der fortsatte: ”Social ghetto eller Tåstrupgård var et andet af de boligområder, Christiansborg-politikerne havde ikke pro- Nørrebros udgave af Huset på Christians- der modtog støtte fra regeringens byudvalgs- blemerne med ghettoisering af de almen- havn? Tre ud af fire beboere er på overfør- midler, og via endnu en omprioritering og nyttige boligområder tæt inde på livet, og selsindkomst, næsten halvdelen er udlæn- statslige tilskud kunne huslejen sættes ned. I blev beskyldt for at koncentrere de bo- dinge, pensionistboligerne er fyldt op med 1996 blev der udarbejdet en Perspektivplan ligsociale problemer i de i forvejen sam- narkomaner og psykisk syge. Og så er der for Tåstrupgårds fremtid på grundlag af ar- spilsramte byggerier og belastede kommu- dem, der har boet i Lundtoftegade siden bejdet i tre arbejdsgrupper omkring fysiske ner. 1967.” 33 forhold, sociale forhold og organisatoriske

122 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

forhold. En efterfølgende arkitektkonkur- skab med træer og mere grønt og gennem ikke har overskud eller kvadratmeter til folk rence mundede ud i betænkningen ”Tåstrup- hele bebyggelsen langs ”Strøget” skulle en udefra.” 34 Det kom så vidt, at partifællen, in- gård – en helhedsorienteret renovering” fra rislende vandrende give liv. Det lød smukt denrigsminister Birte Weiss, greb ind over for 1998. Der skulle brydes radikalt med den og rigtigt, og den mistrøstige situation blev den markante borgmesters bastante udmel- oprindelige bebyggelse for at opnå støtte fra faktisk vendt til det bedre, selv om det dinger og ulovlige praksis, der ganske vist var Landsbyggefonden og betænkningen fore- etablerede image og mentale miljø ikke lod i overensstemmelse med vestegnsborgmestre- slog blandt andet nedlæggelse af lejligheder sig ændre i en håndevending. nes udmeldinger om, at kommunerne ikke ved at bryde monotonien i den én kilometer I sommeren 1993 kom Hvidovre Kommu- kunne rumme flere fremmede, og at smerte- lange længdebygning. Men det forslag stødte ne og borgmester Britta Christensen i medier- grænsen var nået. på afgørende modstand fra beboerne og måt- nes søgelys fordi kommunen i modstrid med Nettoresultatet blev en renovering og te opgives. lovgivningen nægtede at anvise flygtninge lej- genopretning af Avedøre Stationsby, der i Ved årtusindskiftet var en ny helheds- ligheder i blandt andet Avedøre Stationsby, 1997 fik del i midlerne til kvarterløft. Kvar- renovering i gang til mere end 200 milli- selv om mange lejligheder stod tomme. Kom- terløftet var led i en helhedsorienteret by- oner kroner. Langblokken skulle nu fri- munen frygtede, at Stationsbyen skulle ud- fornyelse – fysisk, socialt og kulturelt, som skes op med balkoner og altaner og foran vikle sig endnu mere i retning af en ghetto og den nye socialdemokratiske boligminister blokken skulle ”Byen Plads” etableres med i pressen trak Stationsbyen overskrifter som Ole Løvig Simonsen og socialminister Karen blandt andet cafémiljø. Inde i bebyggelsen ”Det tabte paradis” og ”Avedøre Stationsby er Jespersen gjorde sig til talsmænd for. Kvar- skulle nedrivningen af de sidste p-kældre i de seneste dage og uger blevet symbolet på terløftet var ment som en mere omfattende, være med til at give et nyt bymæssigt land- et velfærdssamfund, som har tabt pusten og men samtidig mere målrettet indsats i for-

123 længelse af eksisterende byudvalgsprojekter tende ydelser” faldet markant. Det samme Kvalitetsbyggeri for skæve og lige eksistenser for at sikre en fortsat positiv udvikling. gjaldt kriminaliteten, og folk med fast arbej- AKB’s samarbejde med kommunerne forløb I 2006 så Steen Jørgensen, formand for de flygtede ikke, men blev boende. som sagt meget forskelligt og gik helt i sort afdelingsbestyrelsen i Store Hus og formand Den massive indsats kunne synes uden med Københavns Borgerrepræsentation om- for organisationsbestyrelsen for hele Aved- ende, men vendingen til det bedre viste, at kring et projekt, hvor AKB ville opføre et øre Stationsby, tilbage på udviklingen og indsatsen ikke var forgæves og alternati- kvalitetsbyggeri i Nansensgade. AKB’s kom- problemerne: vet forekom skræmmende, som det udspille- mentar var: ”…det er svært at se logikken, ”I begyndelsen af 1990’erne, inden man de sig i forstæderne til de større franske by- når kommunen bruger de almene boligbyg- gik i gang med initiativerne, stod op mod 90 er, hvor fortsat forslumring fysisk og socialt gerier som sociale skraldespande, forstærket % af lejlighederne her i huset tomme, fordi i sidste ende udløste etnisk betinget social af, at de tidligere kommunale ejendomme nu man ikke kunne leje dem ud, og stort set al- uro og oprør, der kom ud af myndigheder- sælges, og socialt dårligt stillede anbringes i le beboere her i huset kunne ikke selv beta- nes kontrol. enkelte udvalgte afdelinger.” 36 le deres husleje. Vi var udslusningsanstalt fra Sidst i 1990’erne kunne AKB konstatere, Nansensgade-byggeriet blev et af de mest fængslet i Herstedvester, og vi tog imod dem at udviklingen var vendt i de samspilsramte langtrukne, men pr. 1. november 1998 kun- fra distriktspsykiatrien. Det her hus var slidt byggerier - den ensidige beboersammensæt- ne beboerne flytte ind i de 46 lejligheder. Be- ned til sokkeholderne.” 35 ning, den store fraflytningsprocent og de sti- byggelsen bestod af et gadehus, Nansensga- En helhedsplan til hen ved 700 millioner gende huslejer var, om ikke en saga blot, så de 25-31, i 5½ etage med 34 almene boliger kroner havde rettet op på forholdene og på ved at være et overstået kapitel. fordelt på 30 tre-rums (86 og 99 m2.), 4 fi- ti år var antallet af folk på ”indkomsterstat- re-rums lejligheder (104 m2.) og et hjørne-

124 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Mosehusene i Hillerød, ældreboliger opført i henholdsvis 1999 og 2004.

hus i 6 etager med 12 ældreboliger på to rum (68 m2). Nansensgade var blevet bebygget fra sidst i 1800-tallet som led i udbygningen af området mellem Københavns gamle vol- de og Søerne, og AKB søgte at indpasse ny- byggeriet i det eksisterende facadeforløb og miljø. I København havde salget af kommu- nale ejendomme sidst i 1990’erne forværret situationen for de man- ge udstødte og skæve eksistenser, der ikke havde råd til at købe en andelslejlighed i de tidligere kommunale ejendomme. Ud- salget belastede også de almene boligselskaber, der nu måtte tage imod fl ere udstød- te af forskellige kate- gorier.

125 AKB tacklede situationen ved at lade det standardiserede byggeri bag sig og i stedet satse på mangfoldighed og fleksibilitet.

Thomas Laubs Gade, renoverede fabriksbygninger der AKB tacklede situationen ved at lade det Det skete med kvalitetsbyggerier som i Nan- idag bruges til institution i Københavns Kommune. standardiserede byggeri bag sig for i stedet at sensgade (1998) og i Prinsessegade (2000) satse på mangfoldighed og fl eksibilitet. og med ”skæve boliger” som på Spontinisvej i Sydvestkvarteret (2003), der tog sigte på de mange skæve eksistenser, storbyen tiltrak. Prinsessegade-bebyggelsen blev i en ind- budt licitation vundet af Tegnestuen Vand- kunsten som totalrådgiver. Konkurrencen blev udskrevet under temaet: ”Byggeri med 100 årigt perspektiv herunder fl eksibel by- mæssig institutionsindretning og totaløko- nomi for bygningsdriften.” Boligminister Ole Løvig Simonsen priste vinderprojektet for sin stærke hovedidé, de enkle installationer, den enkle lejlighedsplan og den fornemme løsning af børneinstitutionens indretning. Børneinstitutionen optog stueetagen over tre opgange, hvorover der var indrettet i alt 18 boliger på cirka 95 m2. Byggeriet gik i gang i

126 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

foråret 1999 og stod færdigt i 2000. Det blev og narkotika ofte i kombination med psy- så inspireret af Boligselskabernes Landsfor- AKB’s første afdeling på det gamle Chri- kisk sygdom. enings målsætningsprogram fra juni 1999. stianshavn, hvor det supermoderne bygge- De psykisk syge og udviklingshæmmede Hovedsigtet var en helhedsorienteret by- og ri kom til at stå som nabo til ”den skæve fri- fik deres egne boliger – blandt andet i AKB’s boligpolitisk indsats med fokus på boligfor- stad” Christiania og Vor Frelser Kirke. Den byggeri på Lygten, der er under opførelse i holdene for ældre, unge og særlige grupper fine indpasning i det gamle kvarter blev i ok- 2006 i Københavns Nordvestkvarter. foruden miljøhensyn og totaløkonomiske tober 2001 belønnet med Københavns Kul- Udviklingen i byggerierne afspejlede en betragtninger. turfonds pris i kategorien ”Nybygninger og generel samfundsmæssig tendens til indi- Målsætningskonferencerne og de ved- tilbygninger”. vidualisering og større ulighed med opde- tagne målsætningsprogrammer bidrog til at Byggeriet på Spontinisvej foregik i sam- lingen af samfundet i et a- og et b-hold. En positionere AKB som en moderne, åben og arbejde med Københavns Kommune og udvikling AKB har søgt at imødegå ved at demokratisk boligorganisation, der søgte at med særlig finansiering fra By- og Boligmi- bygge boliger for begge hold. favne bredt. Og tingene syntes at skulle ud- nisteriets støtteordning for forsøg med bo- Det fremgik også af AKB’s målsætnings- vikle sig i en positiv retning på tærsklen til liger til særligt udsatte befolkningsgrupper. programmer, der fra at have drejet sig om or- det nye årtusinde. Kommunen stillede grunden til rådighed for ganisationen og det boligsociale fra 1999, AKB som byg- og driftsherre på otte boli- satsede på at lægge sig op ad regeringens by- Regeringsskiftet 2001 ger, ”skæve huse til skæve eksistenser.” De politiske program ”Fremtidens By”, der var Problemerne i de ”samspilsramte” bygge- skæve eksistenser var folk med multiproble- blevet lanceret i februar 1999 af By- og Bo- rier var fra 1993 blevet tacklet under en ny mer som hjemløshed og misbrug af spiritus ligministeriet. ”Fremtidens AKB” var og- socialdemokratisk regering med Poul Ny-

127 Gröningshave i Havnestaden, hvor AKB, København har to afdelinger.

128 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

rup Rasmussen i spidsen. Han havde året mest kendt for sin bog om minimalstaten, før overtaget formandsposten i Socialdemo- dannede en borgerlig mindretalsregering kratiet efter kongemordet på partiformand af Venstre og Det Konservative Folke- Svend Auken. Den siddende formands auto- parti med støtte af Dansk Folkeparti. ritet var aldrig tidligere blevet antastet ulti- På den måde gik det til, at selv sam- mativt i det gamle arbejderparti, og konge- me Thor Pedersen, der femten år efter mordet blev indledningen til en dybtgående at han som boligminister havde ind- intern splittelse. Arbejderbevægelsen hav- ledt et ideologisk felttog mod den al- de ikke siden den organisatoriske splittel- mennyttige boligsektor med privati- se i forbindelse med den russiske revoluti- sering og liberalisering som slagord, on i 1917 og dannelsen af et kommunistisk kunne sætte sig til rette som fi- parti, været så kriseramt, og nogle så da også nansminister i den tidligere bolig- konturerne af en ny organisatorisk splittelse. ordfører Anders Fogh Rasmus- Den kom nu ikke, men svækkelsen af bevæ- sens regering. Det lovede ikke gelsen virkede politisk lammende, og turbu- godt for de almennyttige bolig- lensen i Socialdemokratiet bidrog til, at Ven- selskaber, og de bange anelser stre-manden Anders Fogh Rasmussen kunne blev bekræftet til fulde. sætte sig i statsministerstolen efter valget i Men boligselskaberne 2001. Den nye formand for Venstre, der var blev ikke taget på sengen

129 Presset mod den almene boligsektor var steget betragteligt under Fogh Rasmussen, og situationen var uoverskuelig, da AKB og KAB besluttede at fusionere pr. 1. januar 2007.

denne gang. De havde gennem 1990’erne ru- signal om intentionerne, der blev konkre- Havnestaden stet sig til de nye tider og søgt at geare sig til tiseret i 2003, da regeringen i maj udsendte Ikke desto mindre fortsatte AKB med at byg- den situation, de havde fået en forsmag på i en rapport om salg af almene boliger. Rap- ge. De ”skæve boliger” i Sydvestkvarteret 1980’erne. porten var baggrund for et lovforslag, der og byggerier i Københavns nordvest kvar- Den nye borgerlige regering fortsatte, blev vedtaget den 4. juni 2004 som ”Lov ter for psykisk syge og udviklingshæmmede hvor den gamle slap, med det umiddelbare om salg af almene boliger” til ikrafttræden blev suppleret med bebyggelsen i Havnesta- mål at beskære den almene boligsektors rå- 1. januar 2005 som treårig forsøgslov frem den. Den opstod som et helt nyt boligkvar- derum. Om strategien på længere sigt hav- til udgangen af 2007. ter, hvor den gamle Soyakagefabrik havde de til formål at afvikle sektoren, var ikke til Regeringens hensigter blev krystalklare haft produktion. En del af de gamle bygnin- at vide. ved regeringsrokaden den 2. august 2004, da ger, blandt andet siloer, blev bevaret og om- I første omgang kom der krav om salg støttet byggeri, herunder almene boliger, samt bygget til beboelse, men det meste af Havne- af boliger til lejerne, noget Thor Pedersen lejernes forhold blev yderligere marginalise- staden var nybyggeri. havde slået til lyd for allerede som boligmi- ret og lagt i regi af Socialministeriet med Eva Oprindeligt var det planen, at hele So- nister. Nu blev Boligministeriet opløst og Kjær Hansen (V) som ny socialminister. Den yakagen skulle bebygges med almene bo- ressortområdet lagt i regi af Erhvervs- og klare tilkendegivelse angav, at den almene liger, men den plan blev opgivet, fortæller Økonomiministeriet med den konservative boligsektor blev vurderet som et socialt pro- Henning Andersen og fortsætter: leder Bent Bendtsen som minister. Nedpri- blem – en sektor der genererede sociale pro- ”Vi var med til at lave blandede ejerfor- oriteringen af boligområdet og dets henvis- blemer – og ikke som en, der kunne bidrage mer og lancerede en model af medejerboli- ning til den politiske periferi var i sig selv et til at løse boligsociale problemer. gen, som var ny. Det var den sidste tilladelse

130 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

til medejerboliger, der blev givet. Derudover den for, at de bebyggelser, der kom, først på et indskud på 31.200 kroner i en tilsvaren- har vi et unikt senior bofællesskab, hvad an- Københavns-siden, blev opført efter de forhån- de almen bolig. går beliggenhed og indretning. denværende søms princip. I den efterfølgen- Det var også første gang vi indgik part- de bebyggelse på Amager-siden indgik plan- Milliarder på spil nerskabsaftaler med private bygherrer og lægningen som en udløber i den store plan for Et andet initiativ, regeringen Anders Fogh købte et nøglefærdigt byggeri. Det har efter- Ørestaden, der på samme tid begyndte at tage Rasmussen rettede mod boligselskaberne, følgende givet mange problemer med kvali- form på Vestamager og Amager Fælled. blev lanceret med finansminister Thor Pe- teten – badeværelser, gulve m.m. har ikke le- I 2001-02 lykkedes det at få Køben- dersen i en nøglerolle. Det gik ud på at tage vet op til det forudsatte.” 37 havns Kommune til at godkende byggeriet penge fra Landsbyggefonden og bruge dem Havnestaden var led i Københavns Kom- på Islands Brygge. AKB skulle stå for 15 al- til nybyggeri i stedet for, som boligselskaber- munes ønske om at bebygge havnearealer- mene boliger, 15 medejerboliger og 15 se- ne havde planlagt, til renovering og genop- ne, der længe havde ligget hen som et in- niorboliger. Ideen i medejerboligerne var, retning af samspilsramte bebyggelser – og det genmandsland, hvor de gamle industrier og at beboerne skulle have stor indflydelse på var ikke småpenge, der stod på spil. AKB’s småvirksomheder havde opgivet. Ingenmands- indretningen og betale et større indskud tidligere formand Jesper Nygård, der nu var landet var blevet et stridspunkt mellem kom- på 18 % ud over det almindelige indskud formand for Landsbyggefonden og admini- munale og statslige myndigheder om, hvem på 2 %, svarende til et samlet indskud på strerende direktør i KAB tog til genmæle i der ejede og kunne bruge områderne. Der- 312.000 kroner for en lejlighed på 100 m2. Politiken: for trak en ny anvendelse af havnearealerne i Til gengæld blev huslejen på 774 kroner pr. ”Antallet af nybyggede almene boliger langdrag, hvilket også var en del af baggrun- m2. pr. år, mod en husleje på 900 kroner og påvirkes slet ikke af hvem, der betaler for

131 Hvis den borgerlige regering fortsætter med den nuværende politik, er det et spørgsmål om, hvor længe den almene sektor kan klare sig.

dem. Det er alene den enkelte kommunalbe- halvering af de 3,1 milliarder kroner, rege- styrelse, der afgør, om der skal bygges flere ringen havde disponeret over. Det blev alt- almene boliger i den enkelte kommune. De så ikke helt så slemt som Jesper Nygård hav- penge, som staten snupper i forbindelse med de forudset: ”Landsbyggefondens råderum nybyggeriet, går heller ikke til lavere husle- er helt væk frem til 2019. Den lader jeg stå

Side 132 og 133: je for beboerne eller til at gøre det billigere et øjeblik. Alle Landsbyggefondens midler er Emaljehaven på den tidligere Glud og Marstrand for kommunerne at opføre almene boliger. væk frem til 2019…” 39 grund i Københavns nord-vest kvarter. Tværtimod. Pengene går alene til at gøre det Alligevel var der tale om et betragteligt billigere for staten.” 38 Det var én til finans- indgreb i de midler lejerne i det almene bolig- ministeren og staten, der i perioden 2002 til byggeri havde opsparet. De store beløb frem- 2006 havde lænset Landsbyggefonden for 8 kommer ved, at beboerne ikke stopper med milliarder kroner og nu bebudede, at yder- at betale, når kreditforeningslånet er betalt ligere 3,1 milliarder kroner skulle gå til ny- ud, men fortsætter med at betale til Lands- byggeri. byggefonden. Efter som mange af de sto- I begyndelsen af november 2006 blev re planbyggerier vil blive betalt ud i løbet af der indgået forlig om den kommende fi- de første 10-15 år af det nye årtusinde, står nanslov mellem regeringen ved finans- pengene ikke på kontoen i 2006, men de vil minister Thor Pedersen og Dansk Fol- komme, og finansministeren har allerede dis- keparti. Forliget mundede ud i en poneret over de kommende indbetalinger.

132 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Samtidig med finansloven, og som led i den, blev der indgået en ny fireårig boligaftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Et af målene var angiveligt mere decentralisering og mindre statslig sty- ring af den almene boligsektor. Konkret blev der afsat et rammebeløb på 2,4 milliarder kroner til renovering pr. år i fire år og 400 millioner kroner pr. år til ghettoindsatsen.

Fusion Presset mod den almene boligsektor var ste- get betragteligt under Fogh Rasmussen, og situationen var fortsat usikker, da AKB og KAB besluttede at fusionere pr. 1. januar 2007. Fusionen ville gøre det nye selskab til landets største almene forretningsførersel- skab og dermed give det en stærkere posi- tion end de to selskaber havde hver for sig.

133 En tre-årig forsøgslov frem til udgangen af 2007 om salg af almene boliger, ser dog ikke ud til at blive den succes, regeringen havde håbet på.

Direktør Henning Andersen fortæller, hvor- at være med til at dreje skuden så meget, med, og skal vi holde niveauet, må vil slut- for det blev nødvendigt at fusionere: at selv om den kooperative grundholdning te os sammen.” 40 ”Markedet for de almene selskaber er blev bevaret, med gode løn- og arbejdsfor- blevet stadig hårdere. Regeringen presser på hold, blev den anden del, kooperationens Udblik med lovgivning og ved at suge penge ud af ejerskab, stillet til disposition. AKB måt- Der er en verden til forskel på de bestræ- systemet – og demonstrerer kort sagt mang- te vælge om vi ville være et kooperativt belser, der i mellem- og efterkrigstiden blev lende respekt for selskaberne og den bo- byggefirma eller et almennyttigt boligsel- gjort for at integrere bolig- og byggeområdet ligsociale indsats, vi yder. Den borgerlige re- skab. Det valg stod vi første gang over for i som del af velfærdssamfundet og udgræns- gering har det synspunkt, at vi er en gammel 1946, og i 1989/90 satsede vi på det alme- ningen i begyndelsen af det 21. århundre- socialdemokratisk betonbase, der skal bry- ne og på at forny os og profilere os på ud- de af lejeboligområdet og særlig den alme- des ned. Det gør regeringen så ved at ned- viklingsområdet især med det boligsocia- ne boligsektor. En verdensforskellighed, der bryde fundamentet, og bygningen begynder le ansvar. Det lykkedes ikke mindst fordi markerer et utvetydigt skel mellem klassisk at slå revner. vi havde en god formand først med Jes- socialdemokratisk politik og liberalistisk po- AKB har en størrelse, hvor vi godt kan per Nygård og senere med Finn Christen- litik på boligområdet. Det var blevet oprustet være alene, men vi har ikke ressourcer til at sen, og en rigtig god administration. Vi fik med eget ministerium i 1947, men boligpoli- udvikle alt det, vi gerne vil udvikle. blandt andet sat ejendomsfunktionær-ud- tikken blev aldrig en del af velfærdspolitik- Der er forskelle i vore respektive ud- dannelsen på skinner, vi var i England, vi ken. I det nye årtusind ser det snarere ud til, gangspunkter, men da jeg blev administre- udviklede råderetten med råderetskatalo- at den almene boligsektor er under så kraftig rende direktør i 1989, og fik mulighed for get og den fri råderet. Alt det var vi i front belejring, at den kan have vanskeligt ved at

134 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

modstå presset. Direktør Henning Andersen fritaget. Det giver en forvridning i konkur- Fortællingen om AKB var frem til 2. ver- ser ikke lyst på fremtiden: rencen.” 41 denskrig (1939-1945) i høj grad knyttet til to ”Hvis den borgerlige regering fortsætter bebyggelser. I første række Frederiksholm, med den nuværende politik, er det et spørgs- Opsumering i anden række Jagtvejs-området. I de første mål, hvor længe den almene sektor kan klare Etableringen af AKB i 1913, som koopera- mange år var AKB lig med Frederiksholm, sig. Vores største problem er nu, at finansmi- tiv byggeforening, skete for at skaffe billige der til stadighed blev udbygget og fik gader- nisteren dræner Landsbyggefonden uden med boliger til arbejderbefolkningen og fremme ne opkaldt efter arbejderbevægelsens ledere. et ord at nævne, at det er vigtigt at få afklaret beskæftigelsen i de kooperative byggevirk- Frederiksholm blev med stolthed omtalt som sektorens fremtid. Det reagerer vi imod. somheder med ”de tre fra 99” i spidsen. De ”arbejdernes Hellerup” – Københavns første Hvorfor tager man ikke den diskussion? to ben, det boligsociale og det kooperati- arbejderkvarter bygget af arbejderbevægel- Vi sidder her og føler os som dem, de an- ve, AKB fik at gå på fra begyndelsen, blev sen og arbejderne selv. dre ikke vil lege med. Der er så mange gode grundlag for en fortælling om kooperationen Mellemkrigstiden blev en blomstringspe- kræfter i vores sektor, men ved vi ikke om vi og boligbevægelsen som succesfuld opera- riode for den sociale boligbevægelse med en er købt eller solgt. tør på bygge- og boligmarkedet. Den fortæl- række nye boligselskaber. Fremtiden så lysere ud for nogle år si- ling blev hjulpet godt på vej af boligpolitik- Arbejderbevægelsen som helhed oplevede den. Vi presses af den private sektor, de kan ken under 1. verdenskrig (1914-1918), der et opsving, kulminerende med den første so- byde på administration hos os, vi kan ikke mod hensigten førte til boligmangel både un- cialdemokratiske regering (1924-26) og par- gå uden for vores rammer. Det hænger sam- der og efter krigen, hvilket netop befordrede tiets absolut bedste valgresultat i 1935 under men med at vi kører non-profit og er skatte- AKB og de kooperative ejeres byggeaktivitet. det berømte slogan ”Stauning eller Kaos”.

135 Ådalsparken i Frederikssund, opført i 2005.

136 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

Det medvirkede til, at strategien om at ero- forsknigs Institut, SBI, i 1947. Den politi- stitutioner var på mange måder det koncept bre kommunerne, Kommunesocialismen, ske opgradering af bygge- og boligområdet AKB havde implementeret fra et tidligt tids- blev endegyldigt opgivet, hvorved der ske- medvirkede til den rationalisering og indu- punkt med Frederiksholm-bebyggelsen. Da te en nedprioritering af de socialdemokra- strialisering af byggeriet, der for alvor kom i idealet blegnede i social elendighed stod de tiske kommuners satsen på at bygge kom- gang under 1960’ernes højkonjunktur med almennyttige boligselskaber først for skud. munale boliger. Det gav øget råderum standardiserede byggeelementer, ufaglært el- Idealet var, at den moderne udearbejden- for de sociale boligselskaber, et råderum ler tillært arbejdskraft og storskalabyggerier de børnefamilie skulle have det så let som der dog blev begrænset af 1920’erne og som Tåstrupgård og Avedøre Stationsby. muligt i fritiden. Planbyggerierne kom imid- 1930’ernes økonomiske kriser. AKB’s byg- AKB engagerede sig, ligesom den almen- lertid ikke til at fungere, som de var tænkt geaktivitet var således ikke voldsom stor i nyttige boligbevægelse som helhed, aktivt og under 1970’ernes kriser og arbejdsløshed mellemkrigstiden. og i første linie i byggeriets industrialisering krakelerede idealbilledet. Kooperationens årtier, som mellemkrigs- med særlige kooperative selskaber, der kun- En ny familiestruktur med den enlige for- tiden er blevet kaldt, blev afbrudt af ver- ne magte de store planbyggerier. Nu havde sørger som hovedperson blev efterhånden denskrigen og Danmarks besættelse (1940- man med socialdemokratiske regeringers op- normen i planbyggerierne, hertil kom enli- 45). Boligpolitikken og krigen førte igen bakning endelig mulighed for at vise, hvad ge uden børn og uden varig tilknytning til ar- til boligmangel og efterkrigstiden var præ- man duede til i stor målestok og i henseen- bejdsmarkedet, misbrugere, psykisk syge og get af bolignød. Den alvorlige situation før- de til kvalitet. Lejligheder med alle moderne udviklingshæmmede. De sidstnævnte blev te til oprettelsen af et Boligministerium og faciliteter placeret i grønne omgivelser uden henvist til de almennyttige boligselskaber i en forskningsinstitution, Statens Bygge- for byerne med lys, luft, altaner og børnein- takt med nedlæggelsen af sengepladser på de

137 store offentlige institutioner inden for sind- sion til de boligsociale problemer og staten nye årtusind under Fogh Rasmussens rege- sygeområdet og åndsvageforsorgen. var nødt til at gå ind med genopretningspro- ringer med den tidligere boligminister og nu- På den måde måtte den almennyttige bo- grammer. værende finansminister Thor Pedersen i en ligsektor, uden at det var politisk besluttet Samtidig begyndte samarbejdet mellem nøglerolle. og uden at være gearet til det, overtage det AKB og byggekooperationen at knirke. Sta- En tre-årig forsøgslov frem til udgangen boligsociale ansvar for en række nye margi- dig mere højlydte krav om demokrati fra be- af 2007 om salg af almene boliger, ser dog naliserede grupper. boerne førte videre til indførelse af reelt be- ikke ud til at blive den succes, man havde Til de nye grupper kom endnu en – ind- boerdemokrati og decentralisering i AKB og håbet på. Ved finanslovens vedtagelse i efter- vandrere og senere flygtninge. De stillede en marginalisering af de kooperative garan- året 2006 lykkedes det heller ikke regeringen særlige krav, som boligselskaberne heller ik- ter. at lænse Landsbyggefonden for de 3,1 milli- ke var gearet til at løse, men alligevel tog på Oven i det kom i 1980-90’erne en række arder kroner, der var lagt op til, men dog for sig. skandaler i de almennyttige boligselskaber cirka halvdelen af beløbet, der skulle bruges AKB satte således ind for at støtte de og i kooperationen. Det bidrog til at løsne til nybyggeri. svageste grupper på boligmarkedet, senest båndene mellem AKB og kooperationen, der Den borgerlige regerings offensiv over med særlige bebyggelser. i 1990’erne trak sig helt ud af boligselskabet. for de almene boligselskaber har været en Da bagsiden ved byggeriets industriali- Skandalerne, der fik omfattende presse- medvirkende drivkraft i de forhandlinger sering begyndte at vise sig i 1980’erne i form dækning, medvirkede også til en offensiv fra om fusion, som AKB og KAB har ført. For- af smuldrende betonelementer, utætte tage de borgerlige Schlüter-regeringer i 1980’er- handlingerne er mundet ud i en aftale om med mere, blev der føjet endnu en dimen- ne, en offensiv, der blev fuldt udfoldet i det sammenlægning af de to forretningsførersel-

138 Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1913’erne-1930’erne 1930’erne-1940’erne 1940’erne-1950’erne 1950’erne-1960’erne 1960’erne-1980’erne 1970’erne-1980’erne 1980’erne-1990’erne 1990’erne-2006

skaber pr. 1. januar 2007. Fusionen forven- tes at stille det nye selskab stærkere i dets bestræbelser på at bygge og forvalte gode og billige boliger som AKB har arbejdet for i henved hundrede år. De ti datterselskaber fortsætter dog stadig som AKB-selskaber – så Boligselskabet AKB s.m.b.a., vil stadig leve videre.

Vigerslevgård, opført i 1982, på den tidligere gasværksgrund i Valby.

139

Del 2 Beboerdemokratiets historie

Af journalist Steen Hartvig Jacobsen. Steen Hartvig Jacobsen var i 1980’erne og starten af 1990’erne en aktiv beboerdemokrat i AKB, og blandt andet medlem af AKB’s bestyrelse. Han tog aktivt del i de ændringer, der skete, da beboerdemokratiet ønskede mere indflydelse. 10 år der ændrede AKB 10 år der ændrede Beboerdemokrati Målsætninger – styringsredskabet Samspilsramt – den Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati AKB – en skarp og langvarig konfl ikt for AKB’s udvikling den store udfordring

I 1984 vedtog Folketinget en ændring af Lov ve ejere så fi k ret til at trække deres værdier de en nøglerolle i processen, og der peges på om boligbyggeri, der gav de beboervalgte af- ud af boligselskabet. nogle af de væsentlige værdier, som er ud- delingsbestyrelser ret til at overtage et fl ertal Der herskede i forvejen en spændt at- viklet i et frugtbart samspil mellem beboer- af pladserne i alle boligselskabers bestyrel- mosfære i AKB, fordi den daværende ledelse demokratiet og den administrative ledelse. ser. Med ændringen af boligbyggeriloven fi k var på kollisionskurs med afdelingsbestyrel- Ikke mindst de samspilsramte bebyggelser beboerne også den afgørende indfl ydelse i de serne om udviklingen af den administrative fra 1960’erne og 1970’erne blev en helt spe- boligselskaber, hvor indfl ydelsen ellers hav- struktur og beboerservice. På den baggrund ciel udfordring for det nye beboerdemokra- de ligget hos boligselskabets stiftere, fx loka- fi k vedtægtsændringerne på en ekstraordi- ti, og dette tema har derfor fået en særlig be- le fagforeninger, kooperative virksomheder nær generalforsamling i februar 1985 ikke skrivelse. eller kommunen. blot som konsekvens, at der blev valgt en

I de fl este boligselskaber forløb denne række nye bestyrelsesmedlemmer fra afde- Gormsgade, København N, overgang relativt fredeligt, og det resultere- lingsbestyrelserne. Der blev også sat en pro- opført i 1989. de ikke i dramatiske kursændringer. Men i ces i gang, som i løbet af få år forvandlede AKB havde den daværende ledelse og de ko- AKB fra et topstyret boligselskab til et inno- operative ejere forgæves forsøgt at få und- vativt og decentraliseret serviceapparat for taget boligselskabet fra de generelle regler beboerdemokratiet. med henvisning til, at det i AKB kunne blive I denne del af bogen om AKB’s historie kompliceret at overlade bestyrelsesfl ertallet beskrives denne omvæltende periode gen- til beboere, blandt andet fordi de kooperati- nem beretninger fra personer, der spille-

143 Beboerdemokrati – en skarp og langvarig konfl ikt 10 år der ændrede Beboerdemokrati Målsætninger – styringsredskabet Samspilsramt – den Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati AKB – en skarp og langvarig konfl ikt for AKB’s udvikling den store udfordring

Det var fl ere års uenigheder, der førte til, at Topstyret administration Folketingets boligudvalg i 1984 blev draget AKB havde op gennem 1960’erne og direkte ind i det interne opgør i Arbejdernes 1970’erne udviklet sig til en meget Kooperative Byggeforening mellem de ko- betydningsfuld kunde for de ko- operative ejere og daværende administreren- operative ejere. Boligbyggeriet tog de direktør Paul Lind på den ene side og de et gevaldigt spring fremad, da det beboervalgte afdelingsbestyrelser på den an- politisk blev besluttet, at man den. Konfl ikten kunne have kastet AKB ud skulle bygge sig ud af boligman- i en alvorlig økonomisk krise, hvis de ko- gelen i de største byer, især i operative ejere havde trukket deres ejerkapi- hovedstadsområdet. AKB le- tal ud af selskabet til den opskrevne værdi. vede i disse år for alvor op til Men selv om selve opgøret om den afgøren- sit navn som byggeforening de indfl ydelse i boligselskabets bestyrelse og fl erdoblede sin byggeak- udviklede sig meget skarpt, lykkedes det for tivitet. den tidligere minister Ivar Nørgaard at lande Den kraftige byggeak- konfl ikten i en mindelig løsning til gavn for tivitet førte til en tilsva- alle parters langsigtede interesser. Ivar Nør- rende stigning i antallet gaard var medlem af AKB’s bestyrelse, som af administrerede boli- repræsentant for de kooperative ejere. ger. I løbet af blot

145 Direktør Henning Andersen sammen med AKB’s tidligere næstformand, Ivar Nørgaard, der spillede en aktiv mæglerrolle mellem de kooperative ejere og beboerne, da de sidstnævnte ønskede at få flertallet og formandsposten i midten af 1980’erne. Her er de fotograferet ved 1. spadestik i Fortun Midtby i Lyngby. Ivar Nørgaard var også formand for AKB, Lyngby.

146 10 år der ændrede Beboerdemokrati Målsætninger – styringsredskabet Samspilsramt – den Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati AKB – en skarp og langvarig konflikt for AKB’s udvikling den store udfordring

otte år fik AKB som administrerende bolig- Utilfredse beboere Beboernes utilfredshed med de vanskelige selskab tilført mere end 5.000 nye boliger, Det førte til krav fra afdelingsbestyrelser- økonomiske forhold, som de højtforrente- hovedparten af dem opført i de københavn- ne om bedre information, så de kunne over- de realkreditlån havde skabt, fik første gang ske omegnskommuner, og antallet af admi- skue afdelingens økonomiske situation og konsekvenser i 1976. Afdelingsbestyrelsen i nistrerende boliger blev næste fordoblet på konsekvenserne af trufne beslutninger. I Kø- Hedemarken organiserede en huslejeboykot den korte tid. benhavns Kommune var AKB’s bebyggelser i protest mod de huslejestigninger, der blev Det blev en stor mundfuld for den davæ- fra før 1946 samlet i den såkaldte ”gamle af- indført i takt med aftrapning af den midlerti- rende ledelse, der havde svært ved at forstå deling”, der var økonomisk integreret i ho- dige rentestøtte. Halvandet år senere var det de problemer, der hurtigt begyndte at vise sig i vedselskabet og således ikke levede op til bo- Stjernen, der protesterede med en husleje- nogle af de nye bebyggelser. Som en efterdøn- ligbyggerilovens generelle krav om, at den boykot. ning af den generelle demokratisering i sam- enkelte boligafdeling skulle være en selvstæn- AKB’s ledelse reagerede med en struk- fundet i 1970’erne begyndte beboerne at stille dig økonomisk enhed. Direktion og bestyrel- turanalyse, der mundede ud i en beslutning krav om mere indflydelse på deres egne bolig- se vægrede sig også ved at imødekomme lo- om at gennemføre forsøg med lokale admi- forhold. Det passede dårligt til de indarbejde- kale ønsker om at opdele afdelingsbestyrelser, nistrationskontorer, ledet af en ejendoms- de procedurer, hvor hovedkontorets inspek- der blev valgt samlet fra flere forskellige bo- chef. Den såkaldte S-81 plan blev sat i værk tører nok kunne mødes med de beboervalgte ligafdelinger. AKB’s formand Kaj Nielsen ud- i 1980 under protest fra de beboervalgte be- afdelingsbestyrelser, men med et bundet man- trykte således i 1976 bekymring over ”den styrelsesmedlemmer, og afdelingsbestyrelser- dat om at gennemføre de beslutninger, der var enorme belastning, som beboerdemokratiet i ne klagede deres nød både til de kooperati- truffet i direktion og bestyrelse. forvejen giver AKB’s medarbejdere”. ve ejere og til Boligministeriet. Direktionen

147 Uenigheden om den administrative opbygning førte til en vis radikalisering blandt afdelingsbestyrelserne.

havde ikke den store forståelse for beboer- styrelser blev skabt en positiv holdningsæn- delingsbestyrelserne, og i de følgende år for- nes reaktioner. ”Afdelingsbestyrelserne har dring i forhold til strukturplanen i sin hel- mulerede afdelingsbestyrelsernes samar- af formelle grunde indtaget en noget nega- hed”. bejdsudvalg (ASU) flere gange krav om at få tiv holdning,” hed det således i 1981 i Paul beboerflertal i bestyrelsen. Kravet blev også Linds mundtlige orientering om fremdrif- Skærpet konflikt fremsat over for Boligministeriet. Beboernes ten af S-81, og senere på året udtrykte han Uenigheden om den administrative opbyg- ønske fik politisk opbakning i Folketinget, et ønske om, at der hos ”enkelte afdelingsbe- ning førte til en vis radikalisering blandt af- hvor de borgerlige partier med Venstres

Ejendomskontor på Jagtvej.

148 10 år der ændrede Beboerdemokrati Målsætninger – styringsredskabet Samspilsramt – den Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati AKB – en skarp og langvarig konflikt for AKB’s udvikling den store udfordring

daværende boligordfører Anders Fogh Ras- Det blev den enkeltsag, der fik Jesper Ny- – Det var tydeligt, at der manglede tillid mel- mussen førte en aggressiv kampagne mod gård, den senere formand for AKB, til at en- lem hovedparten af afdelingsbestyrelserne og ”pamperiet i boligbevægelsen”. I 1982 kom gagere sig i beboerarbejdet. direktionen, og det var særligt hårdt for de den socialdemokratiske mindretalsregering – Vi opfattede i høj grad AKB’s daværen- medarbejdere, der havde den løbende kon- under ekstra pres, da SF stillede krav om at de ledelse som en af vores modstandere. Di- takt med beboerrepræsentanterne. Når man få lovfæstet beboernes ret til at få flertal i be- rektion og bestyrelse ville ikke bakke Blåkil- som jeg havde et ben i hver lejr, var det ty- styrelsen. Det blev partiets betingelse for degårds beboerne ordentligt op, og når vi i deligt, at der var tale om to forskellige ver- at støtte en statsgaranti til boligselskaber- AKB, Taastrup drøftede de voksende proble- dener. Når beboerne ønskede større ind- ne KAB og DAB, der var kommet i klemme mer i Tåstrupgård, optrådte repræsentanter- flydelse, fik de at vide, at de administrative med højtforrentede lån i store byggegrunde, ne for hovedselskabet meget arrogant. forhold alene var et anliggende for hovedsel- som ikke kunne udnyttes på grund af ændre- skabets bestyrelse, siger Henning Andersen. de konjunkturer og en deraf følgende mar- Halvhjertet decentralisering Paul Linds løsning blev en ”halvhjertet kant nedgang i det almene nybyggeri. Den manglende forståelse for beboernes reel- decentralisering” med S-81, der blev en kost- Konflikterne mellem administration le problemer kan AKB’s mangeårige direktør bar omlægning på grund af. den indbyggede og beboerrepræsentanter blev skærpet, da Henning Andersen nikke genkendende til. Han dobbeltadministration. Beboerne var imod AKB’s ledelse kun gik halvhjertet ind i be- var i perioder tilknyttet den centrale administra- på grund af de øgede udgifter, som de selv stræbelserne på at løse en sag om et tabsgi- tion og blev jævnligt brugt til at løse konflikter kom til at betale over huslejen, og de lokale vende butikscenter i Blåkildegård, der true- med afdelingsbestyrelserne, men måtte som re- administrationskontorer fik reelt ikke meget de med at vælte boligafdelingens økonomi. gel arbejde med et ”meget smalt mandat”. større beføjelser end varmemestrene.

149 Servicemedarbejder på vej til syn af lejlighed i Milestedet, Rødovre.

Beboernes frustrationer slog ud i lys lue, da vej ind til boligudvalget for at komme med afdelingsbestyrelsen fra Frederiksholm kar- det stik modsatte synspunkt: Beboerne hav- ré 17/18, med AKB’s nuværende formand de brug for at få demokratiseret AKB, og der Finn Christensen som talsmand, brugte BT var absolut ingen grund til at holde AKB ude til at få løst en konflikt om dobbeltfakture- af den generelle lovgivning. Denne modsæt- ring. Senere fulgte afdelingsbestyrelsen i Bel- ning fik Socialdemokratiet til at gøre en ak- lahøj trop. Det gav alvorlige ridser i lakken tiv indsats for at finde et konstruktivt kom- på AKB’s omdømme, og der var ikke me- promis, og medlem af boligudvalget Ivar gen forståelse for AKB’s ”særlige situation”, Nørgaard blev udpeget som mægler og ind- da Paul Lind og Kaj Nielsen i 1984 i Folke- valgt i bestyrelsen som en af de kooperative tingets boligudvalg forsøgte at få en generel ejeres repræsentanter. dispensation til AKB fra kravet om beboer- flertal i selskabsbestyrelserne. Oprydning i AKB Som et udtryk for ”de to forskellige – Det blev på den baggrund Ivar Nørgaard, verdener” mødte en delegation fra AKB’s der påtog sig opgaven med at ”rydde op i afdelingsbestyrelser på Christiansborg AKB”, fortæller Henning Andersen. Selv om de to AKB-ledere, da de var på vej til- han ikke – som forventet – kom til at afløse bage fra et samråd i Folketingets bolig- Kaj Nielsen som formand, da et flertal af be- udvalg. Beboerrepræsentanterne var på styrelsens medlemmer stemte på beboerre-

150 10 år der ændrede Beboerdemokrati Målsætninger – styringsredskabet Samspilsramt – den Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati AKB – en skarp og langvarig konfl ikt for AKB’s udvikling den store udfordring

præsentanten Gerda Jensen, fi k hans indsats beboerservice, blev ingen succes. De loka- Efter at afdelingsbestyrelserne fra februar stor betydning for AKB’s senere udvikling. le administrationskontorer skulle ledes af en 1985 havde fået overdraget otte ud af besty- Det var især hans fortjeneste, at det lykke- ejendomschef med fuld bemanding af de ad- relsens 15 pladser, des at få de kooperative garanter til at accep- ministrative funktioner. Men ejendomsche- blev det en vig- tere en pragmatisk løsning, der normalisere- ferne blev holdt i stram snor af direktionen, tig opgave de forholdene i AKB. Det skete gennem en og der var hyppig udskiftning af cheferne for den udskillelse af ”gamle afdeling” fra hovedsel- med det resultat, at fl ere administrations- nye skabet og en opdeling i et lokalselskab for kontorer i længere perioder kørte med mid- Københavns kommune og et administrati- lertidige ledelser. Det blev også en dyr ad- onsselskab, der blev ejet af de lokale selska- ministration, og da kritikken tog til ber i fællesskab. Kronen på Ivar Nørgaards og bredte sig ind i bestyrelsen, blev værk kom, da garanterne overlod garantika- Poul Lind udskiftet til fordel pitalen til datterselskaberne. for underdirektør Kurt Ja- S-81 strukturændringen, der skulle have cobsen i december været ledelsens svar på afdelingsbestyrelser- 1984. nes krav om mere indfl ydelse og bedre

Herlev 1 med nye altaner.

151 ledelse at udbygge det decentrale apparat eneste initiativtager, og alle sager blev fore- delte med de lokale afdelingsbestyrelser på med en reel uddelegering af opgaver og an- lagt mundtligt, så de beboervalgte bestyrel- grund af en stram fortolkning af tavshedsplig- svar, så man fik en mere overskuelig og om- sesmedlemmer havde ingen chance for at ten, fortæller Jesper Nygård og tilføjer: kostningseffektiv administration. Sideløben- forberede sig på sager, der var til behand- – Men det lykkedes at skabe en fælles de skulle afdelingsbestyrelsernes indbyrdes ling. Med den nye ledelse blev det i højere forståelse mellem de vidende og de oprør- samarbejde udvikles, så de beboervalgte be- grad BeboerRepræsentantskabet, der igang- ske beboerrepræsentanter, så der kunne gen- styrelsesmedlemmer kunne indgå i et dy- satte nye initiativer – ofte forberedt gennem nemføres en samlet indsats for at trimme ad- namisk samspil med det bagland, der hav- ad hoc udvalg, hvor særligt interesserede af- ministrationen, rette driftsøkonomien op og de valgt dem. Et BeboerRepræsentantskab delingsbestyrelsesmedlemmer drøftede be- gennemføre en omfattende målsætningsdebat. med samtlige afdelingsbestyrelsesmedlem- stemte politikker. Alle sager til behandling Den fælles forståelse holdt, indtil der mer blev den organisatoriske løsningsmo- i bestyrelsen blev forelagt i form af skriftli- skulle planlægges et generationsskifte i di- del. Til hvert administrationskontor blev der ge oplæg. rektionen, for Kurt Jacobsen havde i 1984 etableret et lokalt samarbejdsudvalg (LSU), ikke lagt skjul på, at han betragtede sig selv hvorigennem de lokale afdelingsbestyrelser Opgør blandt beboerrepræsentanterne som en slags overgangsfigur, der skulle sik- fik afgørende indflydelse på de overordnede – Vi havde op til februar 1985 i høj grad op- re, at det nye AKB kom godt i gang. Blandt rammer for kontorets drift. fattet bestyrelsens beboerrepræsentanter som beboerrepræsentanterne var der overvejen- Som led i demokratiseringen af AKB om- en integreret del af ledelsen. De blev ”de vi- de stemning for at headhunte en ny direk- lagde Kurt Jacobsen også stilen for bestyrel- dende”, fordi de fik særlige informationer fra tør udefra, blandt andet for at sikre AKB en sesarbejdet. I Paul Linds tid var direktionen Paul Lind, som de kun i begrænset omfang større andel af det almene nybyggeri. Men

152 10 år der ændrede Beboerdemokrati Målsætninger – styringsredskabet Samspilsramt – den Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati AKB – en skarp og langvarig konflikt for AKB’s udvikling den store udfordring

de kooperative garanter opfattede initiativet som et kup, og forslaget blev nedstemt i be- styrelsen. – Det var utvivlsomt beboerrepræsentan- ternes alvorligste fejlvurdering i en række bevægede år, hvor der blev truffet et hav af vidtgående beslutninger. I et tilbageblik skal jeg være den første til at erkende, at det blev en stor gevinst for AKB’s udvikling, at ”kup- pet” mislykkedes, og at det et par år senere blev Henning Andersen, der blev AKB’s ad- ministrative leder, siger Jesper Nygård. På BeboerRepræsentantskabsmødet i 1987 kom det til et egentligt opgør mellem formanden Gerda Jensen og en række afde- lingsbestyrelser. Dette opgør mundede ud i, at Jesper Nygård overtog posten som AKB’s formand.

153 Målsætninger – styring af udviklingen 10 år der ændrede Beboerdemokrati Målsætninger – styring af Samspilsramt – den Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati AKB – en skarp og langvarig konfl ikt udviklingen den store udfordring

Efter at afdelingsbestyrelserne havde beslut- Bred debat om målsætningen budgetter og huslejeniveau blev lagt ud til tet at udnytte deres ret til at kræve beboer- Arbejdet med at tilrettelægge denne omfat- beslutning blandt beboerne? fl ertal i AKB’s bestyrelse efter den ændre- tende proces blev varetaget af et målsæt- de Lov om boligbyggeri fra 1984, blev denne ningsudvalg. Det bestod af AKB’s formand, Behov for større enighed ændring vedtægtsmæssigt stadfæstet på en næstformanden, der repræsenterede garant- Som nyvalgt bestyrelsesmedlem fra februar ekstraordinær generalforsamling i februar ejerkredsen i bestyrelsen, samt repræsentan- 1985 blev AKB’s senere formand Jesper Ny- 1985. Her blev der for første gang i AKB’s ter for beboere og medarbejdere i bestyrel- gård centralt placeret. Om udgangspunktet historie valgt et fl ertal af beboere med otte sen. Målsætningsudvalget fi k til opgave at for dette arbejde fortæller han: repræsentanter ud af bestyrelsens 15 med- rejse en række centrale problemstillinger af – Vi havde mange konfl ikter blandt bebo- lemmer. På den baggrund ønskede alle par- afgørende betydning for AKB’s fremtid: errepræsentanterne, og det var magtpåliggen- ter i boligselskabet at lægge de foregående Hvordan skulle den fremtidige organisa- de for det nye beboerfl ertal i AKB’s bestyrelse års interne stridigheder bag sig og i fælles- toriske opbygning af AKB være? Hvordan at forsøge at skabe større enighed og et bre- skab formulere en ny identitet for AKB. kunne beboerdemokratiet udvikles, så AKB dere ejerskab til den overordnede linie i AKB. Bestyrelsen for AKB besluttede heref- samtidig blev en velfungerende arbejdsplads I denne proces havde vi stor gavn af næstfor- ter i foråret 1985 at igangsætte en bred debat for medarbejderne? Havde AKB et særligt manden Ivar Nørgaards indsats. Han repræ- blandt beboerrepræsentanter, bestyrelses- socialt ansvar, og hvordan skulle det i givet senterede faktisk de gamle magthavere i bolig- medlemmer, kooperative garanter og medar- fald varetages? Hvordan kunne AKB sikre selskabet, men engagerede sig meget stærkt i bejdere om behovet for en fælles målsætning en forsvarlig økonomisk udvikling i afdelin- opgaven med at skabe et fælles ejerskab til det for AKB. gerne på langt sigt, når fl ere beslutninger om nye AKB.

155 En af de stærke konfliktflader mellem den tidligere ledelse og beboerrepræsentanterne var administrationen af huslejerestancer.

– Når man mange år senere ser tilbage på første omgang drøftet på et seminar i septem- indflydelsen blev afvejet rimeligt i forhold til disse meget omtumlede år, bør man heller ber 1985, hvor bestyrelsen og ledende medar- de administrerede enheder. ikke undervurdere betydningen af, at den bejdere deltog. Fra dette seminar blev der ud- Målsætningsdebatten kom også til at gø- første beboervalgte formand Gerda Jensen sendt et oplæg til en målsætningskonference re status over den formelle decentralisering og den nye administrerende direktør Kurt i november til alle bestyrelsesmedlemmer i de af administrationen igennem S-81, hvor der Jacobsen repræsenterede en modererende lokale datterselskaber, alle afdelingsbestyrel- både var behov for at styrke beboerrepræ- kontinuitet. De havde været aktive deltagere sesmedlemmer, kooperative garanter og med- sentanternes indflydelse i de syv lokale ad- i den periode, hvor garanterne og Paul Lind arbejdere. Oplægget blev diskuteret på semi- ministrationsområder og for at rationalisere havde al magten, og de sikrede på en klog narer i alle syv administrationsområder samt de administrative arbejdsgange. S-81 havde i måde i denne overgangsperiode grundlaget på et seminar for medarbejderne. første halvdel af 1980’erne blandt andet ført for de senere meget vigtige forandringer. Vi I debatoplægget tog bestyrelsen fat på de til en økonomisk belastende dobbeltadmini- fik som nye beboerrepræsentanter med me- mere grundlæggende problemer. Den davæ- stration. get vidtgående visioner lov til at sætte en rende struktur i AKB medførte en ubalance i Med udsigt til, at AKB’s lokale dattersel- proces i gang, men den kom samtidig til at hovedselskabet, der både var administrations- skaber ville få beboerflertal, var det afgøren- foregå i et tempo, så næsten alle kunne følge selskab for alle datterselskaber og lokalsel- de for AKB’s fremtid, at AKB kunne udgøre med, fortæller Jesper Nygård. skab for de københavnske afdelinger. Oplæg- et attraktivt alternativ til de lokale admini- get lagde på et mere principielt niveau op til strationsfællesskaber, der i 1980’erne var Grundlæggende problemer den senere udskillelse i et københavnsk lo- under udvikling i flere kommuner i hoved- Debatoplægget fra målsætningsudvalget blev i kalselskab og et administrationsselskab, hvor stadsområdet.

156 10 år der ændrede Beboerdemokrati Målsætninger – styring af Samspilsramt – den Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati AKB – en skarp og langvarig konfl ikt udviklingen den store udfordring

I oplægget om beboerservice blev behovet get understregede, at AKB som et beboerori- terne var administrationen af huslejerestan- for en kvalifi ceret bistand fra de lokale ad- enteret og progressivt boligselskab også skul- cer. En ekstern advokats administration af ministrationskontorer til afdelingsbestyrel- le være en god arbejdsplads, hvor beboerde- inkassosager betød, at de økonomiske tab serne fremhævet som en central opgave. mokratiet blev udviklet sideløbende med et for både beboere og afdelinger blev forøget, Flest mulige beslutninger om den enkelte af- afvekslende og inspirerende arbejdsmiljø for og oplægget lagde derfor op til, at AKB skul- delings anliggender skulle træffes lokalt, og de ansatte. le indføre en mere forebyggende indsats. beboerne skulle have mulighed for at træffe En af de stærke konfl iktfl ader mellem beslutning om det kommende års budget og den tidligere ledelse og beboerrepræsentan- dermed om huslejens størrelse. Debatoplæg-

Jesper Nygård, formand for AKB fra 1987 til 1996, hvor han blev direktør i KAB. Jesper Nygård spillede en meget aktiv rolle i kampen om beboerdemokratiets indfl ydelse i AKB og i målsætningsdebatterne, der førte til store strukturændringer i selskabet.

157 AKB’s første beboervalgte formand Gerda Jensen i samtale med direktør Henning Andersen. 10 år der ændrede Beboerdemokrati Målsætninger – styring af Samspilsramt – den Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati AKB – en skarp og langvarig konflikt udviklingen den store udfordring

Det blev betragtet som en vigtig forudsætning for et velfungerende beboerdemokrati, at de valgte beboerrepræsentanter blev godt uddannet.

Der blev også lagt vægt på behovet for, at mellem indtægter (fordelt på forvaltningsbi- kelte spørgsmål, fx om betaling for ekstra AKB gjorde en ekstra indsats for at udleje le- drag og renteindtægter) og administrations- administrative ydelser. dige boliger i de samspilsramte boligafdelin- udgifter blev mere gennemskueligt. Debat- På selve målsætningskonferencen ridse- ger. Det skulle være tydeligt, at AKB tog be- oplægget understregede også behovet for at de Gerda Jensen baggrunden op. Decentrali- boernes og boligafdelingernes parti. styrke afdelingernes opsparing til langsigtede seringen i S-81 var gennemført imod beboer- Det blev betragtet som en vigtig forudsæt- vedligeholdelsesopgaver. repræsentanternes og medarbejdernes ønsker ning for et velfungerende beboerdemokrati, at Endelig rejste debatoplægget spørgsmålet på et uigennemtænkt grundlag og havde ført de valgte beboerrepræsentanter blev godt ud- om, hvordan AKB igen kunne blive et aktivt til, at direktør Paul Lind blev udskiftet. dannet, og at informationer fra administratio- byggende boligselskab med en positiv profil Der var også behov for, at AKB fik for- nen var fyldestgørende og overskuelige. i offentligheden. I den sammenhæng under- bedret sit image i offentligheden, der var ble- Udbygningen af de lokale administra- stregede bestyrelsen, at AKB havde en na- vet skadet alvorligt gennem de mange kon- tionsområder i S-81 havde skabt pres på turlig forpligtelse til altid at undersøge, om flikter. Dagbladet BT havde en kampagne omkostningsniveauet, der var højere end i kooperative virksomheder prismæssigt og om ”de sociale bolighajer”, der fokuserede sammenlignelige boligselskaber og admini- kvalitativt var konkurrencedygtige. på AKB’s vanskeligheder. strationsselskaber. Derfor lagde debatoplæg- Målsætningskonferencens gruppediskus- get op til, at administrationen skulle effekti- Demokratisk konfliktløsning sioner viste, at der var bred tilslutning til må- viseres, så den centrale administration kom Debatten om bestyrelsens oplæg i de lokale let om at udvikle AKB til et beboerstyret, de- til at fungere som serviceapparat for de loka- administrationsområder viste generelt bred mokratisk og decentralt boligselskab, hvor le administrationskontorer, og at forholdet tilslutning til hovedlinierne, bortset fra en- afgørende beslutninger træffes så tæt på

159 AKB skulle opbygge en effektiv administration med enkle informationsveje og en rationel forvaltning.

Beboerrepræsentanter og medarbejdere samlet til konference, hvor fremtiden drøftes.

den enkelte beboer og ansatte som muligt. AKB skulle opbygge en effektiv administra- tion med enkle informationsveje og en ratio- nal forvaltning. Der var enighed om, at AKB havde et særligt ansvar og særlige mulighe- der, fordi det er et boligselskab med rødder i arbejderkooperationen. Som modvægt til pressens beskyldninger om pamperi ønskede målsætningskonferencens deltagere, at AKB kunne vise, at almennyttige boligafdelinger praktiserede demokratisk selvforvaltning. I sin afrunding på konferencen fremhæ- vede Gerda Jensen, at konferencen udover at fastlægge nogle hovedlinier for udvikling af AKB’s politikker også havde vist veje til en mere demokratisk konfliktløsning af af- delingernes og de ansattes problemer. Hun var overbevist om, at AKB ville kunne for- ny sin identitet som et almennyttigt boligsel-

160 10 år der ændrede Beboerdemokrati Målsætninger – styring af Samspilsramt – den Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati AKB – en skarp og langvarig konfl ikt udviklingen den store udfordring

skab ved på en gang at udvide beboerdemo- bakkede op om den nye linie, og de koope- kratiet og medarbejderdemokratiet. rative garanter accepterede de nye vilkår for samarbejdet. Det var en meget ressource- Nedefra og op-model krævende proces med et hav af møder, dis- I det følgende halve år efter målsætnings- kussioner, oplæg osv., men i kraft af den- konferencen blev indstillingerne fra gruppe- ne meget udprægede nedefra og op-model arbejdet udmøntet i et forslag til princip- og lykkedes det at forvandle AKB fra at væ- handlingsprogram, der blev diskuteret på en re et fodslæbende og belastende med- yderligere konference i foråret 1986. Med de lem af den almennyttige boligbevægelse konkrete ændringsforslag fra denne konfe- til et beboerdemokratisk og admini- rence blev programmet endeligt vedtaget på strativt innovationscenter. fællesmøder for hhv. afdelingsbestyrelserne – Modellen med et målsætnings- og for de kooperative garanter og bekræftet og handlingsprogram gjorde det let- på AKB’s generalforsamling i juni 1986. Jes- tere for de valgte beboerrepræsen- per Nygård understreger: tanter at følge administrationens – Med denne proces lykkedes det det nye udmøntning af de besluttede æn- beboerfl ertal at sikre et meget bredt funderet dringer, og det blev muligt at gen- ejerskab til AKB’s nye progressive identitet. nemføre en hensigtsmæssig pri- Både beboerrepræsentanter og medarbejdere oritering af de mange ønsker

161 om forbedringer og fornyelser, der udsprang Beboerne i centrum skab fundamentalt fornyet og ændret vores af disse diskussioner. Det første målsætningsprogram blev revi- organisation. Dette gælder både den admini- – Denne gennemgribende transformation deret på en konference i 1989, fulgt op med strative opbygning og den beboerdemokrati- gjorde også AKB til en attraktiv arbejdsplads årlige handlingsplaner, der både udgjorde ske indflydelse på alle niveauer. Vi står i dag for beboerdemokratiske og administrative ta- valggrundlag for beboerrepræsentanterne i en situation, hvor de fleste af formulerin- lenter, fordi de mange administrative og be- i AKB’s bestyrelse og konkrete sigtepunk- gerne i de tidligere målsætningsprogrammer boerdemokratiske fornyelser rummede store ter for de vigtigste administrative opgaver. I er en naturlig del af dagligdagen i AKB og kreative udfordringer. Den proces, der starte- 1993 var denne beboerdemokratiske proces opfattes som selvfølgeligheder i et beboersty- de med at vælge et flertal af beboere i AKB’s nået så langt, at der var behov for en fuld- ret selskab, der i den forløbne periode kon- bestyrelse i februar 1985, har haft stor betyd- stændig fornyelse af målsætningsprogram- sekvent har sat beboerdemokratiet i centrum ning ikke kun internt i AKB, men også for met, hvor beboerne blev sat i centrum både i i samtlige led af sin virksomhed.” den øvrige boligbevægelse. Det er bemærkel- forhold til selskabet, det lokale beboerdemo- I målsætningsprogrammet ”AKB mod år sesværdigt, hvor mange gode og dygtige folk krati og den individuelle råderet. 2000” fra 1997 var der tilføjet et slogan ”Sta- i de storkøbenhavnske almene boligadmini- Denne udvikling blev i forordet til målsæt- bilitet – ikke stilstand”. Det uddybede den strationer, der kommer fra AKB, hvor de har ningsprogrammet fra 1993 formuleret således nyvalgte formand Finn Christensen sammen hentet viden og erfaringer. Selv i kredsen af af Jesper Nygård som formand og Henning med direktør Henning Andersen således: direktører i de store boligselskaber har 5 ud Andersen som administrerende direktør: ”Mange skibe er sat i søen i de seneste år – af 8 direktører en baggrund i AKB. Det er da ”Gennem de seneste knapt ti år har vi så mange, at det i perioder har været svært imponerende, siger Jesper Nygård. med målsætningsprogrammet som styrered- at få dem alle i havn. Der er derfor stadig et

162 10 år der ændrede Beboerdemokrati Målsætninger – styring af Samspilsramt – den Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati AKB – en skarp og langvarig konflikt udviklingen den store udfordring

Delegerede fra AKB til kongres i Boligselskabernes Landsforening Ålborg i 1987. Identitetsfølelsen var stor – de bar alle ens AKB trøjer.

163 stærkt behov for arbejdsro på alle niveauer i organisationen AKB. Der er blevet talt om helle for igangsættelse af nye opgaver,” skrev de blandt andet med henvisning til de store udfordringer fra byudvalgsaktiviteterne for de samspilsramte afdelinger.

Det sociale medansvar Det følgende målsætningsprogram for peri- oden 1999-2002 samlede op på erfaringerne fra byudvalgsarbejdet og kvartersløft-projek- terne samt nye anvisningsforsøg i lokale bo- ligområder. Der blev sat fokus på det socia- le medansvar hos AKB’s beboere: ”Vi føler, at vi har været og fortsat er aktive medspille- re i at sikre et godt bomiljø. Der skal samti- dig fortsat arbejdes for, at den grundlæggen- de holdning om, at der sikres et botilbud til

164 10 år der ændrede Beboerdemokrati Målsætninger – styring af Samspilsramt – den Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati AKB – en skarp og langvarig konflikt udviklingen den store udfordring

Geels Plads, moderne ældreboliger i Virum, opført i 2002.

alle, uanset social situation, etnisk baggrund beboerdemokratiet, ældres boligforhold, ånd med gensidig respekt.” eller økonomisk formåen, er gældende,” hed byggepolitik, miljø samt kvalitet i forvalt- det i dette målsætningsprogram. Det inde- ningen. holdt særlige temaer om helhedsindsats i bo- Om beboerdemokratiet lød det: ”Bebo- ligområder/kvarterer, ældres boligforhold, erne i den almene sektor har direkte indfly- unges boligforhold, særlige gruppers bolig- delse på en boligafdelings drift og fremtidig forhold, miljøhensyn og totaløkonomiske udvikling. Det beboerdemokratiske arbejde betragtninger i den samlede forvaltning. er derfor vigtigt, hvorfor det skal udvikles på I AKB’s sidste målsætningsprogram, en sådan måde, at det føles nærværende og der dækker årene 2003-2005, understreges vedkommende. Det er samtidig vigtigt, at ar- AKB’s lange historiske tradition for at ar- bejdet sikres en bred deltagelse. bejde udviklingsorienteret: ”Der afprøves Beboernes valg af løsninger og den en- nye veje og metoder i at forvalte boligafde- keltes indflydelse herpå har samtidig afgø- linger og områder, ligesom beboerdemokra- rende betydning for engagementet i det be- tiet sikres en udvikling, der indebærer en boerdemokratiske arbejde. Vi skal sørge for, større medindflydelse på den enkeltes hver- at rammerne for det beboerdemokratiske ar- dag i boligområderne,” heddet det om ud- bejde giver den enkelte afdeling og beboer viklingen i AKB. I dette målsætningspro- mest mulig indflydelse. Det beboerdemokra- gram var temaerne den bypolitiske indsats, tiske arbejde skal finde sted i en professionel

165 Samspilsramt – den store udfordring 10 år der ændrede Beboerdemokrati Målsætninger – styringsredskabet Samspilsramt – den store Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati AKB – en skarp og langvarig konfl ikt for AKB’s udvikling udfordring

Da de samspilsramte boligafdelingers problemer senere skulle løses, viste det nye AKB sig at blive det mest dynamiske, engagerede og innovative boligselskab.

Da AKB’s beboervalgte repræsentanter i febru- Stor andel samspilsramte nye AKB sig at blive det mest dynamiske, ar 1985 overtog fl ertallet i bestyrelsen, arvede De syv største bebyggelser fra 1960’erne og engagerede og innovative boligselskab, si- de både et administrativt apparat, der trængte 1970’erne med over 6.000 boliger udgjor- ger centerleder Hans Kristensen fra Center til fornyelse, og ansvaret for en række bebyggel- de mere end 85 % af AKB’s samlede byg- for Bolig og Velfærd på Sociologisk Institut ser fra 1960’erne og 1970’erne, der skulle vise geaktivitet i disse år. Siden 1980 har AKB’s i København. Som forskningschef stod han i sig at blive den største udfordring for beboerde- byggeaktivitet været af langt mindre om- 1980’erne og 1990’erne i spidsen for en ræk- mokratiet og det nye AKB i de næste årtier. fang. De syv bebyggelser har i de seneste 25 ke projekter på Statens Byggeforsknings- AKB’s byggepolitik havde resulteret i et år gennemlevet indtil fl ere kriser, og de har institut, der evaluerede indsatsen i de sam- meget stort volumen i de to foregående år- alle modtaget ekstra økonomisk støtte til spilsramte bebyggelser. tier. I 1960’erne opførte AKB ca. dobbelt så opretning af byggeskader, arkitektonisk for- AKB var bestemt ikke det eneste alme- meget byggeri som gennemsnittet i de fore- skønnelse, økonomisk sanering og særlige ne boligselskab med samspilsramte bebyg- gående fem årtier, og i 1970’erne voksede boligsociale aktiviteter. AKB nåede i de ko- gelser. Men de udgjorde en relativt stor an- omfanget med yderligere mere end 50 %. I operative ejeres sidste årtier at blive stor- del af AKB’s samlede boligmasse. Derfor var løbet af disse 20 år opførte AKB næsten en leverandør af den type bebyggelser, som i det helt afgørende for AKB både beboerde- halv million kvadratmeter etageareal sam- 1980’erne blev døbt ”samspilsramte” af da- mokratisk og administrativt, at problemerne menlignet med ca. 175.000 kvadratmeter i de værende departementschef i Boligministeri- blev analyseret, og at der blev udviklet kon- to første aktive årtier frem til 1930 – stort set et Ole Zacchi. krete løsninger, der kunne vende udviklin- alle bebyggelser opført med AKB’s koopera- Men da de samspilsramte boligafdelin- gen. tive ejere som entreprenører. gers problemer senere skulle løses, viste det

167 AKB’s samspilsramte afdelinger Økonomiske problemer strækkelige midler til vedligeholdelse, og be-

De syv bebyggelser, som i de seneste 20 Mange af de større bebyggelser fra 1960’er- byggelserne fik derfor ikke i tide igangsat de år har modtaget særlig støtte til fysisk og ne og 1970’erne mærkede hurtigt, at det var arbejder, der kunne have forebygget det byg- social genopretning, er Lundtoftegade svært at udleje boligerne i takt med fær- ningsfysiske forfald, der viste sig i stigende (ibrugtaget 1967) i København med 743 boliger, Hedemarken i Albertslund kommune diggørelsen. Det var ikke noget nyt fæno- omfang fra slutningen af 1970’erne. (1969) med 891 boliger, Sjælør Boulevard men. Nye almene bebyggelser med store, re- Den økonomiske nedgang, der fulg- i København (1970) med 267 boliger, Blåkildegård (1971) og Tåstrupgård (1972) lativt dyre lejligheder har altid haft en svær te efter den første oliekrise i 1973, betød en begge i Høje-Taastrup Kommune med hhv. start, men disse bebyggelser fra slutningen af kraftig opbremsning i nybyggeriet, og ho- 411 og 928 boliger, Avedøre Stationsby Syd i 1960’erne og 1970’erne blev opført i en peri- vedparten af de tomme lejligheder i de sam- Hvidovre kommune (1974) med 1.028 boliger og Stjernen på Frederiksberg (1974) med ode med et meget højt renteniveau. spilsramte bebyggelser blev udlejet frem mod 624 boliger. I Hvidovre overtog AKB senere For at sikre en starthusleje på et ni- 1980. Men i starten af 1980’erne kom der administrationen af de to andre afdelinger i veau, der svarede nogenlunde til andet ud- igen gang i økonomien, og det satte de store Avedøre Stationsby – Store Hus fra 1977 med 464 boliger og Avedøre Nord fra 1979 lejningsbyggeri, blev der indført en særlig bebyggelser under fornyet pres. med 1.018 boliger. rentesikringsordning. Dette ekstra tilskud Ejerboligerne var skattemæssigt begunsti- skulle aftrappes i takt med pris- og løn- get, og store prisstigninger betød, at huskø- Staten og Boligselskabernes Landsbyggefond gav i 1980’erne og 1990’erne tilsagn om udviklingen, og huslejen blev derfor ik- berne efter de første stramme år hurtigt kom økonomisk støtte til byggeskader m.v. til i alt ke relativt billigere efter nogle år. Der- til at sidde bedre i det, mens de almene be- ca. 83.000 boliger, opført i perioden 1965- 1979. De samlede tilsagn var på i alt ca. 16 til kom, at driftsbudgetterne i de fleste byggelser skulle sætte huslejen op i takt med milliarder kr. af disse bebyggelser ikke indeholdt til- prisstigningerne på grund af aftrapning af ren-

168 10 år der ændrede Beboerdemokrati Målsætninger – styringsredskabet Samspilsramt – den store Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati AKB – en skarp og langvarig konflikt for AKB’s udvikling udfordring

tesikrings-støtten. Det betød, at mange af de familier, og de store lejligheder fra 1960’er- derstøttet af de skattemæssige fordele for bo- socialt velfungerende lejere, der havde råd, så ne og 1970’erne var netop skabt til denne ligejerne. en fordel i at flytte i ejerbolig. I begyndelsen af gruppe. Men de økonomiske konjunkturer – Det var en ideologisk holdning, der 1980’erne advarede boligselskaberne mod for- betød, at børnefamilierne fik råd til at kø- blev så bredt funderet i befolkningen, at de nyede udlejningsproblemer, der ville være en be deres egen bolig, og den generelle hold- socialdemokratiske regeringer i 1990’erne alvorlig trussel mod bebyggelsernes driftsøko- ning i befolkningen betød, at der ikke læn- ikke var fristet til et modsvar, og med VK- nomi. Udover et voksende antal tomme lejlig- gere var social status i at bo i en ny almen regeringen er denne værdikamp skærpet heder viste der sig fysisk forfald og mangler, bebyggelse – tværtimod, siger Hans Kristen- yderligere. Skattestoppet, der blandt andet miljømæssig nedslidning og hærværk, socia- sen og uddyber: sikrede boligejerne mod stigende boligbe- le problemer og et stigende antal fraflytninger. – Efter de økonomisk hårde 1970’ere blev skatning, satte ekstra turbo på ejerbolig- I sammenhæng med de accelererende økono- den økonomiske fremgang i 1980’erne fulgt markedet og har skabt kolossale arbejdsfri miske problemer blev disse bebyggelser beteg- op af en mere ideologisk præget kampag- indtægter til den bedst stillede del af befolk- net som samspilsramte. ne. Fællesskab og solidaritet, der er bærende ningen. VK-regeringens forsøg på at sælge værdier i den almene boligbevægelse, var ik- ud af de almene boliger er også et led i den- Ideologisk kampagne ke længere plusord. Det var i orden at tænke ne værdikamp, siger Hans Kristensen. – De store bebyggelser blev ramt negativt i egen vinding, og løsningen på samfundets af den fornyede økonomiske fremgang i problemer skulle fungere markedsmæssigt. Overlevelseskamp 1980’erne. Tidligere var den almene bolig- Tidsånden blev mere individualistisk, og I denne situation blev det en ren overlevel- sektor domineret af velfungerende børne- den holdningsmæssige kampagne blev un- seskamp for den almene boligbevægelse. I

169 I Danmark blev Paul Schlüters borgerlige regeringer presset til at gennemføre en lovgivning, der skabte økonomisk grundlag for en storstilet indsats over for det fysiske, økonomiske og sociale forfald i de samspilsramte bebyggelser.

andre europæiske lande med lignende pro- Schlüters borgerlige regeringer presset til at fat på at løse problemerne i de samspilsram- blemer gik man enkelte steder drastisk til gennemføre en lovgivning, der skabte øko- te bebyggelser, var der udover de bygnings- værks og fjernede de mest kriseramte bebyg- nomisk grundlag for en storstilet indsats fysiske og økonomiske problemer især van- gelser med dynamit. I Danmark blev Paul over for det fysiske, økonomiske og sociale skeligheder med socialt utilpassede beboere. forfald i de samspilsramte bebyggelser. Lov- Alkoholiserede enlige mænd, narkomaner givningen blev vedtaget i 1985, men uden og kriminelle udgjorde en socialt belastende sikkerhed for, hvilke metoder der ville være beboergruppe, der skabte utryghed blandt de mest effektive, og de boligselskaber og kom- øvrige beboere, og som fik mange velfunge- muner, der skulle gennemføre rende familier til at søge væk. De samspils- opgaven, blev i ordets egent- ramte bebyggelser havde på det tidspunkt en ligste forstand pionerer. De meget stor fraflytning. Mellem en fjerdedel skulle udføre en opgave, og en tredjedel af beboerne flyttede hvert år, der aldrig tidligere havde og det gjorde det selvsagt meget vanskeligt at været prøvet. opbygge et stabilt lokalt fællesskab, der kun- ne udgøre en modvægt mod de socialt util- Socialt utilpassede passede beboere. beboere – Det er – i lyset af de seneste års udvik- – Da boligselskaberne i ling – bemærkelsesværdigt, at beboere med midten af 1980’erne tog anden etnisk baggrund bestemt ikke blev be-

170 10 år der ændrede Beboerdemokrati Målsætninger – styringsredskabet Samspilsramt – den store Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati AKB – en skarp og langvarig konflikt for AKB’s udvikling udfordring

Det er – i lyset af de seneste års udvikling – bemærkelsesværdigt, at beboere med anden etnisk baggrund bestemt ikke blev betragtet Sommerferieaktiviteter for børn i som et akut problem i 1980’erne. Avedøre Stationsby arrangeret af frivillige beboere.

tragtet som et akut problem i 1980’erne. De det stigende antal familiesammenføringer. indvandrer- og flygtningefamilier, der boe- Disse nytilkomne havde sværere ved at få ar- de alment i 1980’erne, fungerede langt bed- bejde, og deres børn – især drengene – hav- re end de socialt utilpassede danskere. I de svært ved at begå sig både i skolen og i 1980’ernes gode konjunkturer var indvan- boligområderne. I sammenhæng med de so- drerfamiliernes forsørgere i beskæftigelse, de cialt utilpassede danske beboere blev det en betalte deres husleje til tiden, deres børn la- alvorlig trussel mod det boligsociale miljø, vede ikke hærværk, og selv om deres vaner, og det blev svært for både boligselskaber og madlavning og normer var anderledes end kommuner at trække velfungerende danske danskernes, var de ikke den direkte årsag til, familier til disse bebyggelser. Det gjorde det at velfungerende danske familier flyttede. De heller ikke lettere, at boligselskaberne skulle relativt mange store lejligheder i de samspils- anvise beboere efter ventelister, og at det var ramte bebyggelser passede godt til disse fa- forbudt at forskelsbehandle. milier, der ofte havde flere børn end etniske danske, siger Hans Kristensen. Inspirationen fra AKB Da SBi i 1993 evaluerede de første års – Det er i denne samfundsmæssige ramme, at indsats, havde ingen bebyggelser et flertal man bør vurdere den indsats, som blev ydet af beboere med anden etnisk baggrund. Det for de samspilsramte boligafdelinger fra mid- ændrede sig først for alvor i 1990’erne med ten af 1980’erne: Opgaven var gigantisk, de

171 Det er lykkedes AKB gennem en kombination af fysisk genopretning, sociale initiativer, ansættelse af beboerrådgivere og miljømedarbejdere og huslejenedsættelser at bremse den negative spiral.

samfundsmæssige konjunkturer var ugunsti- ne var præget af stor vilje til at mobilisere be- skaber. AKB’s erfaringer – ikke mindst med ge, tidsånden gik i modsat retning, og bolig- boerne. Der blev lagt mange ressourcer i at de beboerdemokratiske processer – har også selskaber og kommuner havde ingen erfarin- få en nedefra-og-op proces til at fungere, selv spredt ny viden i flere europæiske lande, si- ger fra tidligere indsats. På den baggrund vil om det i en bebyggelse med mange ressource- ger Hans Kristensen. jeg ikke tøve med at fremhæve AKB’s bane- svage beboere er en kolossal udfordring. I vo- brydende indsats. Af de ni samspilsramte be- res evaluering af Tåstrupgård-projektet kunne En stadig udfordring byggelser, som vi satte fokus på i vores 1993- vi registrere et velfungerende samspil mellem Efter de første genopretningsprojekter, der evaluering, var det i Tåstrupgård, at der blev en progressiv administrativ ledelse, en dyna- blev udført inden for rammerne af ompriori- satset mest målrettet på at inddrage beboer- misk ekstern rådgiver og beboerdemokratiske teringsloven fra 1985, fulgte en fornyet run- ne direkte i processen. AKB var i det hele ta- ildsjæle. Tåstrupgård-projektet blev banebry- de med Byudvalget, der i perioden 1994-97 get meget åben omkring bebyggelsernes re- dende, fordi der blev afprøvet nye metoder og støttede projekter i næsten 500 boligafdelin- elle problemer og agerede meget proaktivt i processer. Deltagerne viste også stor forståel- ger, herunder også AKB’s samspilsramte be- forhold til de professionelle konsulenter og se for vores uvildige evaluering og var gode til byggelser. I sammenligning med indsatsen i rådgivere, der varetog de bygningsfysiske og at suge ny viden til sig. 1980’erne lagde Byudvalget større vægt på, organisatoriske ændringer. – Tåstrupgård blev senere en del af et am- at kommuner og boligselskaber i fællesskab – Det var tydeligt, at AKB’s administra- bitiøst EU-støttet projekt om forbedring af udformede en helhedsplan for indsatsen. tion og beboerdemokrater stod for en meget problemramte boligområder (SUREURO), Det var en prioritering, der i høj grad byg- indgribende og radikal indsats for at få løst og på den måde har AKB ikke kun været gede på de gode erfaringer, som AKB hav- de grundlæggende problemer. Bestræbelser- med til at inspirere andre danske boligsel- de opnået blandt andet i Tåstrupgård, og fra

172 10 år der ændrede Beboerdemokrati Målsætninger – styringsredskabet Samspilsramt – den store Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati AKB – en skarp og langvarig konflikt for AKB’s udvikling udfordring

andre projekter, hvor borgmestre eller andre mange kommuner ikke havde tradition for et ter. Det er de færreste samspilsramte bebyg- kommunale ledere havde engageret sig di- tættere samarbejde mellem forvaltningerne. gelser, der har udviklet sig, så de kan klare rekte i processen. Evalueringen pegede også på, at der i mange sig uden særlig bistand under de nuværende Da de grundlæggende problemer i de boligorganisationer var en uklar arbejdsde- ugunstige rammevilkår. De vil derfor fortsat samspilsramte bebyggelser ikke for alvor blev ling mellem den professionelle administrati- være en stor udfordring for de almene bolig- løst gennem Byudvalgets mange projekter, on og de frivillige beboerdemokrater. organisationer, slutter Hans Kristensen. blev der allerede i 1997 behov for nye hjæl- – Men jeg synes, at der er grund til at

peaktioner. I 1997 startede de såkaldte kvar- fremhæve, at det er lykkedes AKB gennem Beboerblad udgivet i forbindelse med det tersløft-projekter, der forsøgte at tage højde en kombination af fysisk genopretning, so- store miljøprojekt i slutningen af 1980’erne i for de tidligere organisatoriske og samar- ciale initiativer, ansættelse af beboerrådgi- Tåstrupgård. bejdsmæssige fejl og mangler. Den statslige vere og miljømedarbejdere og husleje- indsats blev styrket, og der blev lagt meget nedsættelser at bremse den negative stor vægt på beboerinddragelse og helheds- spiral. Når de velfungerende beboere orientering. Kommunerne skulle blive bedre oplever, at der sættes en positiv udvik- til at arbejde på tværs af forvaltningerne. ling i gang, er de mindre tilbøjelige til Da SBi i 2003 evaluerede de første syv at flytte, og dermed fastholdes værdiful- kvartersløft-projekter, blev det understreget, de ressourcer i bebyggelserne. Men den at den efterlyste helhedsorientering havde senere udvikling har også vist, hvor van- været svær at få til at fungere i praksis, fordi skeligt det er at fastholde opnåede resulta-

173 Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati Interview med AKB’s formand, Finn Christensen 10 år der ændrede Beboerdemokrati Målsætninger – styringsredskabet Samspilsramt – den Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati AKB – en skarp og langvarig konfl ikt for AKB’s udvikling den store udfordring

Lige siden beboerne overtog fl ertallet i AKB’s periode, der nærmest vaccinerede AKB’s be- bestyrelse, har det været afgørende for beboer- boerrepræsentanter mod at gennemføre be- repræsentanterne at få diskussioner og beslut- slutninger hen over hovedet på de berørte ninger placeret så tæt på beboernes hverdag beboere, siger han. som muligt. Finn Christensen, der blev valgt Målet var en forvaltning, hvor alle væ- ind i AKB’s bestyrelse samtidig med det før- sentlige beslutninger blev truffet på lokalt ste beboerfl ertal i februar 1985, og som siden niveau, og hvor de lokale beboerrepræsen- 1996 har været formand for Boligselskabet tanter i fællesskab udstak retningslinier AKB s.m.b.a, understreger, at denne konse- for, hvordan den administrative service kvente decentralisering er en af de væsentlige fra boligselskabet skulle fungere. værdier, som AKB’s beboerdemokrater tager Decentraliseringen blev fulgt op af et med sig ind i det nye fælles boligselskab. servicekoncept, der overlod det til den enkelte boligafdeling selv at afgøre, Reel decentralisering hvordan den administrative service – Lige fra den første målsætningskonferen- skulle tilrettelægges. Ville afdelingen ce har det været et særkende for AKB, at vi have sin egen administrative leder Finn Christensen, formand for Boligselskabet har stræbt efter at udvikle beboerdemokra- eller dele den med andre afdelinger AKB s.m.b.a. fra 1996 til 2006, hvor selskabet blev sammenlagt med KAB – Bygge og tiet nedefra. Jeg tror, at det var den meget i lokalområdet? Kunne man nøjes Boligadministration s.m.b.a. stærke topstyring i de kooperative garanters med den helt grundlæggende ser

175 Nansensgade opført i 1998 med ældreboliger i ”tårnhuset”.

vice fra administrationen, eller havde man Vi havde meget hurtigt benyttet beboerfl er- behov for noget ekstra? Valget blev over- tallets indfl ydelse til at ændre anvisningsreg- ladt til beboerne, men evt. meromkostninger lerne, så det blev lettere for beboerne at blive skulle naturligvis dækkes over huslejen. i deres egen boligafdeling, selv om deres bo- ligbehov ændrede sig. Men i begyndelsen af Beboerne i centrum 1990’erne blev det klart, at hvis den almene – Da denne decentralisering var ført boligsektor skulle klare sig i den skærpede igennem, blev den beboerdemo- konkurrence fra ejerboligerne, måtte den en- kratiske diskussion hurtigt kelte beboer sikres større frihed til at indret- drejet i en retning, hvor det i te sin bolig efter individuelle behov. højere grad blev den en- – Denne debat om individuel råderet er kelte beboers behov meget grundlæggende for boligbevægelsen, og rettigheder, fordi den handler om grænsefl aden mellem der kom i cen- det individuelle og fællesskabet. Derfor har trum. det også været en vanskelig proces at fi nde den rigtige balance i den enkelte afdeling, og diskussionen er bestemt ikke forbi. I AKB lægger vi imidlertid vægt på, at en sådan rå- deret ikke bare skal være en formel rettig-

176 10 år der ændrede Beboerdemokrati Målsætninger – styringsredskabet Samspilsramt – den Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati AKB – en skarp og langvarig konflikt for AKB’s udvikling den store udfordring

Beboerdemokratiet – en hjørnesten i AKB’s virke.

hed. Hvis den skal have reel betydning, må vi som led i en god beboerservice også forsø- ge at hjælpe beboerne med at finansiere øn- skede forbedringer af boligen på en sådan måde, at de kan klare det økonomisk. Sam- tidig er det vigtigt, at vi værner om særlige arkitektoniske værdier i afdelingerne, så den individuelle råderet ikke føres ud i livet på bekostning af fællesskabet, men i et inspire- rende samspil.

Demokratisk selvforvaltning Finn Christensen erkender, at der holdnings- mæssigt indimellem kan være en pæn af- stand mellem de beboere, der bliver engage- ret i den beboerdemokratiske proces, og de beboere, der bor alment, enten fordi de sæt- ter pris på fællesskabet, eller fordi de ikke har råd til at købe en bolig.

177 Det er ulige lettere at opbygge godt naboskab i en grundejerforening med socialt velfungerende kernefamilier end i en almen boligejendom, som beboerne ikke selv har valgt, men fået anvist.

– Det at bo alment er ikke udtryk for, at man kan føles ekstra knugende sådanne steder. bebyggelser med et stort antal store lejlighe- så har valgt en bestemt livsstil. Men som al- Derfor bestræber vi os på at skabe gode ram- der har mange børnerige familier med anden men beboer kan du ikke regne med arbejds- mer, give inspiration og yde støtte til de be- etnisk baggrund fundet deres bolig. fri spekulationsgevinster. Til gengæld skul- boere, der gerne vil gøre en aktiv indsats. – Det er ulige lettere at opbygge godt na- le du gerne kunne få adgang til et fællesskab Men det skal hele tiden foregå på den lokale boskab i en grundejerforening med socialt med nogle andre værdier. Jeg ser det som be- boligafdelings egne præmisser, siger AKB’s velfungerende kernefamilier end i en almen boerdemokratiets fornemmeste opgave at formand. boligejendom, som mange af beboerne ikke skabe hensigtsmæssige rammer om en de- selv har valgt, men fået anvist. Det er ekstra mokratisk selvforvaltning, der inspirerer til Velfungerende boligsocialt miljø vanskeligt at udvikle selvforvaltning og selv- et frugtbart fællesskab, og vi er meget bevidst Finn Christensen mener, at udfordringer- bestemmelse, socialt medansvar og gensidig om, at dette fællesskab også må bygge på et ne for den almene boligsektor er blevet langt respekt i en boligafdeling, hvor en stor del socialt medansvar og gensidig respekt. større i løbet af den seneste generation. Si- af beboerne er blevet marginaliseret i sam- – AKB har udelukkende bygget i hoved- den 1970’erne er beboersammensætningen fundet, enten socialt, økonomisk, psykisk, stadsområdet, hvor mennesker lever tæt på i den almene boligsektor ændret dramatisk. sprogligt eller etnisk. Men vi tager udfordrin- hinanden. Det skaber på den ene side go- De mange børnefamilier med mindst en i be- gen op, for et velfungerende boligsocialt mil- de betingelser for at opbygge fællesskaber, skæftigelse er afløst af mange enlige med og jø med et stærkt fællesskab er simpelt hen der giver en mere tilfredsstillende tilværel- uden børn og af forholdsvis mange ældre. kernen i vores opgave som almen boligorga- se, men et tætbefolket boligområde rummer En uforholdsmæssig stor del af beboerne er nisation, understreger Finn Christensen. også kilder til nabokonflikter, og ensomhed ude af arbejdsmarkedet. I de samspilsramte

178 10 år der ændrede Beboerdemokrati Målsætninger – styringsredskabet Samspilsramt – den Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati AKB – en skarp og langvarig konflikt for AKB’s udvikling den store udfordring

Bæredygtigt beboerdemokrati ligt nogle steder. Derfor forsøger vi i boligor- økonomiske, sociale, kulturelle og økologi- Og det kan faktisk lade sig gøre ifølge AKB’s ganisationen at reagere på selv mindre krise- ske forhold i en bebyggelse. Værktøjet, der formand. Allerede i 1990’erne demonstre- tegn, så vi i tide kan forsøge at gribe ind med er udviklet i samarbejde med et tysk forsk- rede beboerne i Avedøre Stationsby en vil- fællesskabets støtte, inspiration og praktiske ningsinstitut, sigter primært på bæredygtigt je til selv at vende udviklingen, hjulpet på håndsrækning, siger han. nybyggeri og renovering, men checklister- vej af opbakningen fra AKB’s administrati- I disse bestræbelser har AKB fået gavn ne kan også bruges til en systematisk opfølg- on og med offentlige byudviklingsmidler. Tå- af sit engagement i internationalt boligmil- ning på den boligsociale udvikling i en be- strupgård har heller ikke ladet sig kue, selv jø-arbejde. Med økonomisk støtte fra EU byggelse, fx hvert 3.-5. år. om de fysiske rammer har været vanskelige- har AKB deltaget i et ambitiøst udviklings- re at tackle end i Stationsbyen. Finn Chri- projekt SUREURO, der havde til opgave at En aktiv miljøindsats stensen henviser også til den københavnske fremme bæredygtige byggerier i Europa. Bo- Et andet resultat af AKB’s deltagelse i SURE- bebyggelse Lundtoftegade, hvor det er lykke- ligselskaber, konsulentfirmaer og forsknings- URO var et løft i boligorganisationens miljø- des aktive beboere at udvikle et rigt fritidsliv institutioner fra ni lande indgik i projektet arbejde. Det har været et centralt element i med mere end en snes beboerklubber, selv med Tåstrupgårds seneste renovering som beboerdemokratiets prioriteringer, at AKB’s om bebyggelsen er kraftigt mærket af bolig- den danske case. bebyggelser skal tage størst muligt hensyn til markedets opdeling. Blandt projektets konkrete resultater er miljøet, både ved opførelse af nybyggeri, ved – Blandt AKB’s beboerdemokrater er vi et værktøj, der belyser potentialer og risici renoveringer og i den løbende drift. meget opmærksomme på, at grundlaget for for bæredygtighed i en bebyggelses forskel- – Der er store muligheder for at opnå en disse fællesskaber kan være ganske skrøbe- lige faser. Værktøjets checklister omfatter mere bæredygtig drift i boligafdelingerne, ik-

179 ke mindst når vi forstår at spille godt sam- med et minimalt varmeforbrug. Det er fak- tiativer for affaldssortering og genanvendel- men med andre lokale kræfter. Det kan være tisk projekter, der kan ende med at give be- se kan være med til at nedbringe udgifterne dele af den kommunale forvaltning og Agen- boerne en lavere samlet boligudgift, samtidig til renovation. Udvikling af boligafdelinger- da-21 initiativer m.fl., som kan være med med at vi bidrager til at reducere udslippet af nes grønne områder, et lokalt engagement til at styrke kvaliteten af fx kvartersløft-pro- drivhusgasser. Det er bebyggelser som Lund- for mindre trafikbelastning og andre former jekter. Men med de aktuelle grønne afgifter toftegade og Titanparken, som offentlighe- for støjforurening er med til at øge beboer- er der faktisk også god økonomi i at handle den ellers mest kender for sociale og etniske nes livskvalitet. bæredygtigt og sikre en mere økologisk drift. problemer, der her viser vejen med et bære- Det er en godt indarbejdet rutine, at medar- dygtigt udviklingsprojekt, siger Finn Chri- Boligsocialt engagement bejderne løbende holder øje med el-, varme- stensen. AKB’s mangeårige engagement i byudvik- og vandforbruget, og boligorganisationen Andre dele af AKB’s miljøpolitik, der lø- lings- og kvartersløftprojekter har også skær- bistår de lokale medarbejdere med nye ideer bende drøftes af beboerrepræsentanterne, pet beboerrepræsentanternes bevidsthed om til at opnå en mere ressourcebevidst drift. omfatter krav til, hvordan man sikrer en gift- AKB’s boligsociale opgaver. – Lige i øjeblikket er vi således i gang fri drift i både boligafdelinger og den cen- – Lige siden vi som beboerrepræsentan- med et pilotprojekt, som vi gennemfører i trale administration. Krav til miljørigtige ter tog opgøret med det gamle enevælde i samarbejde med elselskabernes organisati- indkøb, hvor man tager hensyn til både an- 1980’erne, har der været et stærkt ønske om on. Vi forsøger blandt andet at udvikle me- skaffelsespris og de løbende driftsudgifter, er at forny AKB’s boligsociale profil. Vi vil ger- toder, der kan gøre det lettere for almene et andet centralt element, der kan sikre bå- ne vedkende os boligselskabets rødder i ar- boligafdelinger at sikre et godt indeklima de et bedre miljø og lavere driftsudgifter. Ini- bejderkooperationen, men det er ikke visse af

180 10 år der ændrede Beboerdemokrati Målsætninger – styringsredskabet Samspilsramt – den Tilbageblik – 20 års beboerdemokrati AKB – en skarp og langvarig konflikt for AKB’s udvikling den store udfordring

kooperationens negative tendenser til pampe- AKB som byggende boligorganisation bur- – Jeg synes, at AKB’s beboerrepræsentanter ri, som vi skal identificeres med. Der er næp- de gøre en særlig indsats for de grupper, der og medarbejdere i de seneste 20 år har ydet pe ret mange andre, der har mærket disse ten- er faldet helt igennem. ”Skæve bebyggelser til en kolossal indsats for at sikre beboerne de denser så tydeligt på deres egen krop som skæve eksistenser” har været ledetråd for nog- bedst mulige levevilkår. Det er en opgave, beboerne i AKB for nogle årtier siden. le af vores byggesager, der har skabt kvalitets- som vi har stået sammen om, og indsatsen – Men bevidstheden om, at AKB blev byggeri, der er særligt egnet til bofællesskaber har været med til at forebygge en række ne- stiftet for mere end 90 år siden for at afhjæl- for psykisk handicappede, hjemløse og andre gative konsekvenser af det sociale udskil- pe bolignød og arbejdsløshed, kan udmær- marginaliserede grupper. Vi har det som en er- ningsløb, der ellers er i gang på boligmar- ket udmøntes i en aktuel indsats for at gø- klæret målsætning at styrke samarbejdet med kedet. Jeg er overbevist om, at vi i det nye re noget særligt for de svageste grupper i kommunerne om at supplere den slags bygge- stærke boligselskab kan få mobiliseret end- det danske samfund. Et arbejdsmarked med ri med sociale og kulturelle initiativer, der kan nu flere ressourcer og frigjort endnu mere skrappe krav til produktivitet og effektivitet give disse grupper en højere livskvalitet, si- kreativitet til denne vigtige samfundsmæssi- har en indbygget tilbøjelighed til at margina- ger Finn Christensen. Han tilføjer, at AKB og- ge opgave, slutter Finn Christensen. lisere de mennesker, der ikke kan leve helt så har eksperimenteret med sociale viceværter op til kravene, og hvis vi ikke på en eller an- og en boligsocial konsulent, der skulle forsø- den måde kan bidrage til at gøre boligområ- ge at fange husordenssager og nabokonflikter derne mere rummelige, kan det gå helt galt. så tidligt, at årsagerne til problemerne blev af- – Der har blandt AKB’s beboerrepræsen- hjulpet i stedet for blot at smide de utilpassede tanter været en meget stærk opbakning til, at ud af boligafdelingen.

181

Appendiks

Formænd Bestyrelsen for Boligselskabet AKB s.m.b.a., december 2006 1913-1946 L. Jessen Valgt af BeboerRepræsentantskabet: 1946-1971 Peder Nørgaard Beboerrepræsentanter 1971-1984 Kaj Nielsen Finn Christensen, (formand), Boligselskabet AKB, København Erik Monnerup, (næstformand), Boligselskabet AKB, København 1984-1987 Gerda Jensen Anette Fogh, Boligselskabet AKB, Nordsjælland 1987-1996 Jesper Nygård Bjørn Petersen, Boligselskabet AKB, København 1996-2006 Finn Christensen Joan Birck-Madsen, Boligselskabet AKB, Herlev Karen Nielsen, Boligselskabet AKB, København Direktører Klaus Lind Bentsen, Boligselskabet AKB, Rødovre 1913-1943 Frits Ortmann Lis Nielsen, Boligselskabet AKB, København 1943-1963 Fr. Dalgaard Ole Hansen, Boligselskabet AKB, Albertslund 1963-1970 Evan Sølvkjær Vivi Hellmuth, Boligselskabet AKB, Taastrup 1970-1984 Paul Lind Valgt med særlig tilknytning til AKB’s interesseområder: 1984-1989 Kurt Jacobsen Jytte Andersen 1989-2006 Henning Andersen Valgt af medarbejderne: Nina Engelsen, HK-klubben Jim Voss, Ejendomsfunktionærernes Klub Direktion: Henning Andersen, adm. direktør

183 Boligafdelinger – efter ibrugtagningsår/overtagelsesår

År Afdeling Kommune Antal lejemål

1913 Frederiksholm karré 1 København 74 1914 Frederiksholm karré 2 København 132 1914 Frederiksholm karré 3 København 185 1916 Jagtvej karré 1 København 182 1917 Jagtvej karré 2 København 259 1918 Frederiksholm karré 4 København 146

1920 Jagtvej karré 3 (Guldberg) København 174 1921 Frederiksholm karré 5 København 146 1922 Frederiksholm karré 6 København 80 1924 Frederiksholm karré 7 København 164 1925 Jagtvej karré 4 København 230 1926 Frederiksholm karré 8 København 296 1929 Østerbrogade 95 København 95

184 År Afdeling Kommune Antal lejemål

1932 Tagensvej København 238 1934 Frederiksholm karré 9 (Grønnegården) København 203 1935 Frederiksholm karré 10 (Grønnegården) København 122 1936 Frederiksholm karré 11 København 169 1936 Kanslergården København 161 1938 Frederiksholm karré 13 København 37

1941 Bispevænget København 662 1943 Frederiksholm karré 12 København 120 1944 Frederiksholm karré 14 København 160 1944 Frederiksholm karré 15 København 254 1944 Bøgebakken Frederikssund 36 1947 Frederiksholm karré 16 København 127 1949 Frederiksholm karré 17 København 118

1950 Lyngby, afd. 1, etagehuse Lyngby 384 1955 Bellahøj København 261

185 År Afdeling Kommune Antal lejemål

1955 Ved Milestedet Rødovre 454 1957 Herman Bangs Plads København 18 1957 Lyngby, afd. 2A, rækkehuse Lyngby 173 1958 Herlev I Herlev 255 1959 Oldermandsgården København 170

1961 Øbrohus København 199 1962 Lyngby, afd. 2B, højhus Lyngby 168 1964 Kirsteinsgade København 61 1966 Frederiksholm karré 18 København 202 1967 Taastrup Valhøj Høje Taastrup 153 1969 Tåsingegade København 46 1969 Hedemarken Albertslund 891

1970 Lundtoftegade København 743 1970 Aftensol (plejeboliger) København 43 1970 Sjælør Boulevard København 267

186 År Afdeling Kommune Antal lejemål

1970 Blåkildegård Høje Taastrup 411 1970 Aalholmhjemmet (plejeboliger) København 32 1971 Maribovej København 56 1972 Tåstrupgård Høje Taastrup 913 1974 Stjernen Frederiksberg 625 1974 Avedøre Stationsby Syd Hvidovre 1028 1978 Olfert Fischers Gade København 68

1982 Vigerslevgård København 89 1983 Kirkebakken Frederikssund 36 1985 Hækmosen I Herlev 69 1986 Bakkegade Frederikssund 9 1986 Kirkegade Frederikssund 30 1989 Gormsgade København 55 1989 Sankt Pauls Plads (ombygning, opført 1873) København 15 1989 Færgeparken (ældreboliger) Frederikssund 26

187 År Afdeling Kommune Antal lejemål

1990 Nyhuse Hillerød 60 1991 Titanparken København 285 1991/1995 Hækmosen II Herlev 58 1991 Sct. Pauls Gade København 21 1992 Lundevej Frederikssund 8 1992 Fortun Midtby Lyngby 73 1992 Avedøre Stationsby Store Hus (ibrugtaget 1976) Hvidovre 464 1992 Avedøre Stationsby Nord (ibrugtaget 1978) Hvidovre 1018 1993 Færgeparken III Frederikssund 36 1993 Nørrebro Vænge (ældreboliger, ombygning, opført 1942) København 349 1993 Engholmen Nord (ældreboliger, ombygning, opført 1946) København 127 1994 Guldbergs Have (ældreboliger, ombygning, opført 1936) København 291 1994 Adam Guldhorn (ombygning, opført 1862-82) København 42 1994 Doktorhaven (ældreboliger, ombygning, opført 1941) Rødovre 92 1994 Fasanhaven Frederiksberg 20 1995 Gasværksvej (ældreboliger) København 20

188 År Afdeling Kommune Antal lejemål

1998 Nansensgade København 46 1999/2004 Mosehusene (ældreboliger) Hillerød 72 1999/2004 Løngangshuset (bofællesskab) Hillerød 16

2000 Prinsessegade København 18 2001 Lynghuset (særboliger) København 29 2001 Thomas Laubs Gade (ombygget til særboliger) København 20 2002 Geels Plads (ældreboliger) Lyngby 18 2003 Musvågevej (særboliger) København 50 2004 Spontinisvej (boliger til udsatte grupper) København 8 2005 Havnestaden, blandede leje- og medejerboliger København 30 2005 Havnestaden, seniorbofællesskab København 15 2005 Ådalsparken Frederikssund 16 2005 Ålholmhjemmet (plejeboliger, ombygning, opført 1974) Hillerød 46 2006 Sophienborgvænget (beskyttede boliger) Hillerød 26 2006 Emaljehaven (under opførelse) København 60 2006 Lygten (særboliger under opførelse) København 54 2006 Langgadehus (plejeboliger under opførelse) København 60 189 AKB’s datterselskaber Avedøre Boligselskab Boligselskabet AKB, Albertslund Boligselskabet AKB, Frederiksberg Boligselskabet AKB, Herlev Boligselskabet AKB, København Boligselskabet AKB, Lyngby Boligselskabet AKB, Nordsjælland Boligselskabet AKB, Rødovre Boligselskabet AKB, Taastrup Frederikssund Boligselskab

190 Litteratur og kilder

Litteratur Boligpolitisk Hvidbog 1976: En solidarisk Frimand, Carsten: ”At bygge et bedre sam- Als, Jeppe, Jesper Clausen og Arne Oksen: boligpolitik, debatoplæg ved LO, BL, LLO, fund. Den politiske debat om boligen 1945- Arbejderkooperationen. En beskrivelse og Det Kooperative Fællesforbund og Arbejder- 55”, i: Arbejderhistorie. Tidsskrift for histo- analyse af den arbejderkooperative virk- bevægelsens Erhvervsråd, 1976. rie, kultur og politik, nr. 1, 1999, s. 1-23. somhedsform, ekspemplficeret ved koope- rative virksomheder i Århus, Forlaget SOC, Bryld, Claus: ”Kooperationen – et strids- FSB: Socialt Boligbyggeri. Udsnit af 15 Århus 1979. punkt i den socialdemokratiske strategiud- Aars Boligbyggeri.Foreningen Socialt Bo- vikling 1871-1923”, i: Arbejderhistorie. Tids- ligbyggeri 1933-1941, redigeret og udarbejdet Andersen, Finn: ”Bykooperationen – og skrift for historie, kultur og politik,nr.4, af Ole Buhl, København [1941] 1986. dens historie. Den århusianske arbejderko- 2003, s. 3-23. operation 1884-2002.”, i: Arbejderhistorie. FSB: Foreningen Socialt Boligbyggeri 1942- Tidsskrift for historie, kultur og politik,nr. Burkal, Jørgen og Per Anker Jensen: Ar- 1985, København 1986. 4, 2003, s. 59-81. bejdsdelingen i Bygge- og Anlægssektoren, Institut for Anlægsteknik, Danmarks Tekni- Groes, Niels (red.): Salg af almene boliger – Beckert, Birgitte, Jan Magnussen og Søren ske Højskole 1979. Vejen frem? En antologi om dansk boligpo- Villadsen: Tåstrupgårdprojektet med miljø litik, AKF Forlaget, København 2003. og farver – historien om en succes? Sydjysk Federspiel, Søren: Murersvendenes Aktie- Universitetsforlag, Esbjerg 1990. selskab gennem 100 år 1899-1999, Knuth’s Gaardmand, Arne: Dansk Byplanlægning forlag, København 1999. 1938-1092, Arkitektens Forlag, Skive 1993.

191 Kolstrup, Søren: Velfærdsstatens rødder. Månsson, Kåre: ”Stjernen – arbejder-bevæ- Jubilæumsskrifter - AKB Fra kommunesocialisme til folkepension, gelsens bryggeri”, i Arbejderhistorie,nr.4, AKB 90 års alment boligbyggeri – eksem- SFAH, Viborg 1996. 2003, s. 23-38. pler fra boligselskabets virksomhed 1913- 2003, af Tove Ørsted Larsen, København Kolstrup, Søren: ”Kommunesocialismen. En Nygaard, Erik: Tag over hovedet. Dansk 2003. studie i kommunale velfærdspionerer”, i Ar- boligbyggeri fra 1945 til 1982, Arkitektens bejderhistorie. Tidsskrift for historie, kul- Forlag, København 1984. AKB 1913-2003, 90 år. Historien om AKB, tur og politik, 4, 1996, s. 38-48. København 2003. Reddersen, Jakob: Forvaltning af et by- Lange, Even: ”Historiske perspektiver på kvarter i forandring. En analyse af Kon- AKB 1913-1988, København 1988 forbrukersamvirket”, i Tidsskrift for rettsvi- gens Enghave i Københavns Sydvest-kvar- tenskap, 3/2004, s. 299-318. ter, SBI 1993. Arbejdernes Kooperative Byggeforening i 10 Aar. Et Tilbageblik 1913-1923,afL.Jes- Lind, Olaf og Jonas Møller: FolkeBolig Bo- Schoop, Kenn: At bygge boliger. FSB’s hi- sen, København 1923. ligFolk. Politik og praksis i boligbevægel- storie 1033-1994, FSB 1994. sens historie. Boligselskabernes Landsfor- Arbejdernes Kooperative Byggeforening i ening 1994. 25 Aar. Et Tilbageblik 1913 – 8. februar – 1938, af Frits Ortmann, København 1938.

192 Byggefag. Boliger. Byggeforening. A/S Ar- AKB: Genhusning – en undersøgelse af Love m.v. bejdernes Kooperative Byggeforening 1913- genhusningen fra Nørrebro Vænge, Guld- Bygge- og Boligstyrelsen: Vejledning om 1963, af Fr. Dalgaard og Evan Sølvkjær, Kø- bergs Have og Engholm Nord, AKB 1995. drift af almene boliger m.v., København benhavn 1963. 1996. AKB: Perspektivplan for Tåstrupgårds Reddersen, Jakob: AKB Historien om stif- fremtid, AKB 1996. Bygge- og Boligstyrelsen: Vejledning om of- telsen af et almennyttigt boligselskab. Ud- fentlig støtte til almene boliger m.v.,Kø- givet i anledning af AKB’s 80 års jubilæum AKB: Helhedsplan for Frederiksholm-kar- benhavn 1996. i 1993, AKB 1993. reerne 7,8,11,12,14 og Grønnegården, AKB 1998. Bygge- og Boligstyrelsen: Vejledning om si- Rapporter m.m. deaktiviteter i almene boligorganisationer AKB m.fl.: Bedre Boliger – med beboer- AKB: Tåstrupgård – En helhedsorienteret m.v., København 1996. ne. Historien om forbedringen af Frede- renovering, AKB 1998. riksholm, AKB 1984. Bygge- og Boligstyrelsen: Vejledning om ud- Beckert, Birgitte, Jan Magnussen og Søren lejning af almene boliger m.v., København AKB: Det mener beboerne… Beboerunder- Villadsen: Tåstrupgårdprojektet med miljø 1996. søgelse i AKB’s afdelinger i Syd-Vest, Kø- og farver – historien om en succes?, Sydjysk benhavn, AKB 1991. Universitetsforlag, Esbjerg 1990.

193 Kilder Generalforsamlingens Forhandlingsprotokol Målsætningsprogrammer for AKB 1985, 1913-2006 (fra 1996 Beboerrepræsentant- 1989, 1993, 1997, 1999. skabsmøder). Udklipssamling Bestyrelsens Forhandlingsprotokol Avisudklip, div. aviser 1970 ff. 1913-2006.

Trykt kildemateriale AKBeretning 1986/87 -2005/06.

Kosten AKB’s medarbejderblad 1972-1978.

OS, medarbejderblad for ansatte i AKB 1987-2006.

AKBulletin, 1987-1993.

AKB beboeren 1991-2006.

194 Fodnoter side 13-47

1 Love for A/S Arbejdernes Kooperative Byggeforening, § 2. 8 Den er fortalt i AKB’s jubillæumsskrifter og i Jakob Reddersens ph.d. afhandling om udbygningen af Frederiksholm, se Redder- 2 Ejlersen, s. 13 ff. sen 1993.

3 Se Kooperationen og den socialdemokratiske strategiudvikling, 9 Lov af 9. juni 1916 – om nedsættelse af huslejenævn. Bryld 2003. 10 Først efter 2. verdenskrig, hvor situationen på mange måder var 4 Se Månsson, 2003. I sin artikel om bykooperationen vurderer den samme som efter 1. verdenskrig, oprettedes et Bolig- og Finn Andersen, at gennembruddet for byggekooperationen byggeministerium (1947). i hovedstaden først kom med dannelsen af AKB, og at tanken herfra bredte sig over hele landet, Andersen 2003, s. 62. 11 Arbejdernes Kooperative Byggeforening i 25 Aar. Et Tilbageblik 1913 – 8. februar – 1938, op. cit., s. 9. 5 Federspiel 1999, s 28. 12 Under byggeriets industrialisering i 1960-70’erne blev vekselvirk- 6 Byggefag. Boliger. Byggeforening. 1988, s. 6. ningen mindre frugtbar og kom i stigende grad til at give sig i fugerne med det resultat, at kooperationen trak sig som garanter 7 Reddersen 1993, s 28. Jakob Reddersen redegør detaljeret for fra AKB i 1990’erne. udviklingen på Frederiksholm og argumenterer overbevisende for sin tese om en alliance mellem højfinansen og Borgerrepræ- 13 Se Hansen og Mørch 1997, s. 347. sentationen, der begge så deres fordel i at slå ind på nye veje efter bygge- og finanskrisen i 1907/08. Højfinansen ved at alliere 14 Frimand, s. 1. sig med kræfter i arbejderbevægelsen. Socialdemokratiet i København ved bl.a. af hensyn til beskæftigelsen at slække på 15 Schoop 1994, s. 24, n. 2. kravet om kommunale boliger og give plads for sociale bolig- foreninger, der kunne få tilført kapital fra bl.a. Landmands- 16 Gaardmand 1992, s. 42. banken. Dertil kommer kommunens og særlig finansborgmeste- rens interesse i at få udviklet de nye arealer. 17 Gaardmand 1992, s. 32. Udvalget barslede i 1945 med betænk- ningen Det fremtidige boligbyggeri.

195 Fodnoter side 49-89

1 Hansen og Henriksen 1980, s. 96. 12 Byggefag. Boliger. Byggeforening, 1963, s. 58.

2 Alle tre områder blev senere lovfæstet eller søgt lovfæstet. 13 Gaardmand 1993, s. 12 og 88. Statens Byggeforskningsinstitut blev etableret i 1947, en Trust- kommission blev nedsat i 1949-1959 for at undersøge blandt 14 Burkal & Jensen, 1979, s. 197. andet byggematerialebranchen og i 1963 blev en række jordlove sat til folkeafstemning. 15 Gaardmand 1993, s. 116-118.

3 Rasmussen og Rüdiger, s 61. 16 Byplan 1971, s. 196.

4 Citeret efter Federspiel 1999, s. 66. 17 I 1968 udgjorde boligsikring 36 % af huslejen for en faglært arbejder og 45 % for en ufaglært – i 1976 var den faldet til 5 Kolstrup, s. 400. 10 % for en faglært arbejder og 22 % for en ufaglært. I 1970 modtog 205.000 husstande boligsikring – halvdelen var pensio- 6 Kolstrup, s. 402. nister og 31 % børnefamilier. I 1976 var tallene: 61 % pensio- nister og 12 % børnefamilier. 7 Daugaard, s. 171. Betænkning om det fremtidige boligbyggeri. Udgivet 1945 af Indenrigsministeriets byggeudvalg af 1940. 18 Gaardmand 1993, s. 146.

8 Forbillederne var amerikanske og svenske standarder som: 19 AKB 90 års alment boligbyggeri, 2003, s. 56/57. ”A62 Guide for Modular Coordination” og ”Byggstandard- iseringens modulutredning”, der var fremkommet i 1946. 20 Berlingske Tidende, 18. oktober 1970.

9 Gaardmand 1992, s. 38. 21 Hastrup 1982, s. 147 og 169.

10 ”Byggefag. Boliger. Byggeforening”.1963, s. 45. 22 Byggeriets krise, s. 13.

11 Daugaard, s. 175.

196 Fodnoter side 91-139

1 Også Blåkildegård i Taastrup fik omprioritering (48,5 millioner 11 De otte var i 1983: Murersvendenes A/S med 85.000 kroner og 22 Federspiel 1999, s. 88. kroner) og byggeskadefinansiering (15,7 millioner kroner) fra 170 stemmer, Tømrersvendenes A/S med 40.000 kroner og 80 Fællesfondsmidlerne (3 millioner kroner). Det samlede beløb stemmer, Bygningssnedkernes A/S med 30.000 kroner og 60 23 AKBulletin, 3, 1989, s. 19. til miljøforbedring blev på 13 millioner kroner. Hedemarken i stemmer, Elselskabet Alliance A/S med 19.500 kroner og 39 Albertslund fik ikke omprioritering, men byggeskadefinansiering stemmer, Blikkenslagernes A/S med 5.000 kroner og 10 stem- 24 Jfr. Lange 2004, s. 310 f., der identificerer 1980’erne som en og støtte til miljøforbedringer. Sjælør Boulevard opnåede heller mer, FDB med 10.000 kroner og 20 stemmer og Det Kooperative forretningsdrevet omstilling for kooperationen, karakteriseret ikke omprioritering, men fik støtte til miljøfremme. Fællesforbund med 500 kroner og én stemme. ved: ”Frikobling fra den organiserte arbeiderbevegelsen og en forretningsdrevet revitalisering.” 2 Politiken, 11. juli 1984. 12 Aktuelt, 7. december 1983. Det blev fulgt op af et tillæg udsendt med Aktuelt, Ny Dag og Bornholmeren den 25. april 1984. 25 Berlingske Tidende, 8. august 1994. 3 Beckert m.fl. 1990. 13 B.T., 23. december 1983. 26 Berlingske Tidende, 9. august 1994. 4 St., s. 111. 14 Ekstra Bladet, 22. juni 1987. 27 Det Frie Aktuelt, 9. august 1994. 5 Politiken, 13. oktober 1986. 15 Ekstra Bladet, 3. november 1987. 28 Det Frie aktuelt, 12. august 1994. 6 Citeret efter Gaardmand 1993, s. 237. 16 AKBulletin, 1, 1987, s.16. 29 Berlingske Tidende, 14. august 1994. 7 Kosten udkom fra 1972 til 1978. 17 AKBeretning, 1986/87, s. 4. 30 AKB-Beretning 1995-1996, s. 4. 8 Kosten, juni 1976, s. 3-6, artiklen ”Struktur” af Paul Lind. 18 AKBeretning, 1986/87, s. 22. 31 Interview, 3. november 2006. 9 AKB’s generalforsamlingsprotokol, 31. maj 1976, i AKB. 19 AKBulletin, 1, 1987, s. 4-5. 32 AKB-Beretning 1993-1994, s. 4. 10 B.T., 5. december 1983. 20 Sst, s. 7. 33 Politiken, 1. januar 1995.

21 AKBeretning, 1987-1990, s. 3. 34 Politiken, 4. august 1993.

197 35 Weekendavisen, 27. oktober 2006.

36 AKB-Beretning 1996-1997, s. 3.

37 Interview, 3. november 2006.

38 Politiken, 31. oktober 2006.

39 Politiken, 31. oktober 2006.

40 Interview, 3. november 2006.

41 Interview, 3. november 2006.

198 199 ) DECEMBER  BESLUTTEDE "OLIGSELSKABET !+" SMBAS"EBOER REPRSENTANTSKAB AT!+"SFORRETNINGSF’RERSELSKABSKULLEFUSIONE RESMED+!"n"YGGE OGBOLIGADMINISTRATIONSMBAVEDSTARTENAF -EREENDÍRSVIRKESOMSELVSTNDIGTALMENTBOLIGSELSKAB VARDERMEDSLUT0ÍDENBAGGRUNDBESLUTTEDEBESTYRELSEN ATHISTORI ENOM!+"SKULLESKRIVES(ISTORIENSETIPERSPEKTIVTILSAMFUNDS UDVIKLINGENFRATILIDAG)KKEMINDSTUDVIKLINGENIFORHOLDTIL DEKOOPERATIVEBYGGElRMAER DEREJEDE!+"TILLANGTOPIERNE $ENDECEMBERERDETSLUTMED"OLIGSELSKABET!+"SMBA -ENDETIDATTERSELSKABERFORTSTTERSTADIGMEDNAVNET!+"ENTENI HOVEDNAVNETELLERSOMBINAVNnSÍ!+"VILSTADIGBESTÍ