TRÆNINGSMILJØ

DBU Elite A-Youth 2015 af Lars Vind

Vejleder: Klavs Rasmussen Indhold

1. Indledning ...... 3

1.a Opgavens opbygning ...... 4 1.b Ungdomskulturen og ungdomsspillerne...... 4 1.c EfB’s talentudvikling i et historisk perspektiv ...... 5 2. Problemformulering/hypoteser ...... 6

3. Afgrænsning ...... 6

4. Fejlkilde ...... 7

5. Definitioner: ...... 8

5.a Forhold mellem træningskultur og træningsmiljø...... 8 5.b Øvrige definitioner ...... 8 6. Metode og dataindsamling ...... 10

7. Præsentation af vurderede miljøer ...... 11

8. Teori ...... 13

8.a Talentudviklingsmiljøer ...... 14 8.a.1 Modellerne i fodboldmiljøer ...... 17 8.a.2 Kommentar til modellerne ...... 17 8.b Motivation ...... 17 8.b.1 Positiv psykologi/ positiv kommunikation ...... 19 8.b.2 Kommentar af teorien og modellerne omhandlende motivation...... 20 8.c Relationsdannelse ...... 21 8.c.1 Kommentar til modellerne: ...... 24 8.d Evaluering ...... 25 8.d.1 Kommentar til modellerne: ...... 26 9. Analyse...... 26

9.a Vurdering EfB’s Træningsmiljø ...... 26 9.a.1 Esbjerg fB’s træningsmiljømodel ...... 28 9.a.2 Succesfaktorer i EfB’s Talentudviklingsmiljø ...... 35 9.a.1 Analyse af et vigtigt sted for miljøudvikling og relationer ...... 40 9.b Motivationen for den enkelte og teamet...... 41 9.b.1 Den positive indgangsvinkel ...... 43

Side 1 af 57

9.c Relationsdannelse ...... 45 9.c.1 Relationer på banen...... 45 9.c.2 Relationer udenfor banen...... 47 9.d Evaluering ...... 47 10 Diskussion ”Hvad er et godt træningsmiljø” ...... 49

10.1 Kort diskussion af metode ...... 51 11. Konklusion ...... 52

12. Perspektivering ...... 53

12. Litteraturliste ...... 55

12.a Hjemmesider ...... 56 12.b Bilag ...... 56

Side 2 af 57

1. Indledning ” Youth development is not about winning or losing. It’s about creating an environment, where the best players can develop.”1

Med denne opgave vil jeg forsøge at tage hånd om en vigtig del af en talentfuld spillers udvikling - det daglige træningsmiljø.

DBU’s eget setup omkring U15 samlinger samt U16 -U19 landsholdene er beskrevet ned til mindste detalje, når der handler om spillesystem (4-3-3) og spillestil. Når fokus rettes mod beskrivelsen af træningsmiljøet til samlinger og i forbindelse med landskampe, er kun få detaljer nedskrevet. Den minder meget om hvor vi er i EfB, vi har skrevet en masse om træning og spillestil, mindre om træningsmiljøet. Jeg vil kategorisere temaet som ”tavs viden”, en viden der nu skal sættes teori og ord på.

En af dansk idræts mest vindende toptrænere Ulrik Wilbek beskriver disse punkter i forhold til talentarbejdet i Dansk Håndbold Forbund, hvor han nu er sportschef. ”I Forhold til at stimulere udviklingen af en ung spillers potentiale, skal vi som organisation kunne:

 Skabe de rigtige rammer  Stille de rigtige opgaver  Have kompetence til at udfordre talenterne2”

Dette passer godt ind i min filosofi i forhold til det miljø, jeg gerne vil skabe for mine spillere.

I 2003 skrev Frank Johansen i bogen ”Fremtidens Sportsguder” om træningsmiljøet og vigtigheden af at tage udgangspunkt i den enkelte udøver, men også om talenttrænerens vigtige rolle i forhold til at planlægge og udføre et træningspas, samt et konstruktivt samarbejde med udøveren og dennes forældre. Siden dengang er der forsket meget i emnet og mange studier har udgangspunkt i træningsmiljøer.

Mit udgangspunkt for opgaven har været selv at udvikle værktøjer til mit fremtidige arbejde, som talentudvikler, samt at give Esbjerg fB og mine kollegaer nogle redskaber til det daglige arbejde. Derfor har jeg valgt at tage udgangspunkt i mit eget U17 miljø i Esbjerg fB og har af danske miljøer

1 Citat Huw Jennings – Fulham FC, Bilag 7 2 Ulrik Wilbek – Gå Forrest, side 144

Side 3 af 57 sammenlignet med FC Midtjylland, mens jeg har fået inputs fra fodboldens moderland England via besøg hos Ipswich og Fulham.

1.a Opgavens opbygning Jeg synes det er vigtigt i opbygning af et træningsmiljø, at jeg giver min forståelse af ungdomskulturen i dag. Derfor kommer der en vurdering i næste afsnit. Herefter vil jeg præsentere vores eget miljø historisk.

Inden min præsentationen af eget og besøgte miljøer kommer der en metodebeskrivelse, og efter klubpræsentationerne følger den teoretiske del af opgaven. Den indeholder temaer, modeller samt relevant litteratur, som jeg kort vil stille spørgsmålstegn ved under hvert enkelt område.

Min analysedel tager udgangspunkt i de forskellige analysemodeller, som præsenteres og anvendes på min empiri. Herudfra vil jeg analysere mit eget miljø og vurdere udviklingsmuligheder med besøgte miljøer in mente. Efter analysedelen vil jeg opsamle og diskutere, og opgavens afslutning er en konklusion, og efterfølgende har jeg perspektiveret på træningsmiljøet i Esbjerg fB.

1.b Ungdomskulturen og ungdomsspillerne. I forhold til ”A-Youth” kursets aldersgruppe fra 14-19 år og den kultur de vokser op i og de miljøer de færdes i, er det vigtigt at kunne sætte sig ind i de unges dagligdag og tanker. Jeg ser det på samme måde i forhold til det miljø, vi som trænere skaber for de unge fodboldspillere – her er det vigtigt at ungdomskulturen og klubbens kultur forenes. Jeg har i dagligdagen at gøre med unge mennesker, som er meget committed til det projekt, de har ”viet” deres ungdom til. De foretager mange fravalg pga. deres fodbold, men får mange pluspoint på andre parametre.

På negativ siden vil der være nogle fravalg i forhold til livsførelse. Eks. kan de godt tage i biografen dagen før en kamp, men de kan ikke være ligeglade med den mængde af popcorn, der bliver indtaget. De kan heller ikke gå i byen og indtage alkohol i samme omfang som deres jævnaldrende. Disse aktiviteter skal placeres i de få ferier, spillerne i løbet af en sæson kan holde.

På den positive konto skal vores spillere være gode til at sætte struktur på tilværelsen, ellers kan de ikke få hverdagen til at fungere. Lektier, fodbold etc. Denne struktur kan de bruge senere i livet.

Side 4 af 57

Generelt set ser spillerne godt ud, de er veltrænede og ligger dermed ofte højt i hierarkiet i forhold til tiltrækningskraften fra det modsatte køn.

Fra min vinkel bliver de unge fodboldspillere individualiseret og dyrket fra mange sider. Der er forældrene, som naturligvis tænker spillerens egen udvikling. Landstrænere, agenter m. fl. kommer ligeledes i spil i denne alder. Derfor bliver det trænerens job at få spilleren til at forstå betydningen af miljøet og fællesskabet. Spillerne skal udvikle sig individuelt inden for holdets rammer.

Fodbolden er en meget vigtig del af spillernes identitet, og alle i miljøet håber på at kunne gøre fodbolden til deres levevej. Men fakta er, at de færreste kommer ind i en superligatrup. Derfor kan man stille sig dette spørgsmål, ”Hvad sker der, når den unge bliver fravalgt i miljøet?”, hvordan er reaktionen hos den enkelte, fra familien og den unges omgangskreds. Som klub kan vi være ”ligeglade” med spillerens liv efter elitefodbolden, men vi har alligevel et ansvar. Det ligger i den danske kultur.

1.c EfB’s talentudvikling i et historisk perspektiv I 1997 blev Viggo Jensen ansat i Esbjerg fB. Det blev startskuddet til en ny epoke for klubben og byen. Efter mange år i de næstbedste rækker kom der nu en satsning, hvor målet var at komme tilbage på fodboldlandkortet i Danmark. Dette lykkedes, og det er fundamentet for det EfB, vi i dag kan se.

Indførelsen af DBU’s licenssystem i 2009 betød flere fuldtids- og deltidsansatte i klubben. Kun en sæson siden, har klubben været udenfor det bedste selskab i licensregi, manglende resultater og for få ungdomslandsholdsspillere gjorde udslaget.

Allerede i august 2005 startede EfB deres egen satsning med morgenskoletræning. Inspireret af bl.a. Feyenoord Rotterdam, kunne Esbjerg fB i samarbejde med Esbjerg Kommune tilbyde 3 ugentlige morgentræningspas for årgangene 89 – 92. En del af disse spillere fra de første optag entrerede på førsteholdet efter nedrykningen i 2011. Klubben var i økonomisk krise, og de unge drenge var heldigvis med til at sikre oprykning sæsonen efter. Samme spillere dannede grundstammen på holdet, der vandt en pokaltitel i 2013 og efterfølgende fik succes i Euro League og deraf følgende økonomisk gevinst.

Side 5 af 57

EfB’s talentudvikling har markeret sig i toppen af ungdomsrækkerne og fået medaljer de seneste 6 sæsoner. Heriblandt 2 guldmedaljer henholdsvis på U17 og U19. 2 sæsoner har klubben markeret sig med medaljer både på U17 og U19. Men transitionen af spillere af egen avl superliga start 11 har haltet, til trods for de gode resultater i ungdomsregi. Hertil skal nævnes, at klubberne har solgt flere talenter i en tidlig alder til klubber i Europa - Lasse Mikkelsen (årgang 98) og Lasse Sørensen (årgang 99) er eksempler herpå.

2. Problemformulering/hypoteser I Esbjerg fB har vi flere års erfaringer med udvikling af talentfulde fodboldspillere. Jeg vil ud fra udvalgte modeller analysere 4 forskellige klubbers fodboldkulturer og miljøer med henblik på at redegøre for og konkludere på følgende problemformulering: På hvilke parametre kan vi (i EfB) udvikle vores træningsmiljø? • Hvilken betydning har miljøet for talentets udvikling? • Hvilke redskaber kan benyttes, hvis man vil ændre et træningsmiljø i konstruktiv retning? • Hvilken måde udvikler træningsmiljøet sig i forhold til alder fra U14-U19? • Hvilken betydning har årgangens ”omklædningsrum" for ovenstående problemstilling? • Hvordan kan vi udfordre de bedste spillere?

3. Afgrænsning Jeg har i dette projekt valgt at holde fokus på mit/vores eget træningsmiljø i Esbjerg. For at kunne se på og finde udviklingsmuligheder har jeg besøgt 1 engelsk klub, Ipswich, som jeg før afgangen vurderede på samme talentudviklingsniveau. En engelsk klub, Fulham FC, er besøgt grundet større økonomiske muligheder, og det samme er gældende for den sidste klub, jeg besøgte, FC Midtjylland. For alle klubber er gældende, at klubbernes akademier har et godt ry ift. deres talentudvikling.

I opgaven har jeg - udover min miljøbeskrivelse og -vurdering - sat fokus på tre områder af mange, som udspringer fra emnet og miljøet.

Side 6 af 57

Motivation pga. den store betydning motivationen har for det arbejde, de unge spillere udfører i dagligdagen. Med de valg og fravalg de unge spillere skal tage, er det vigtigt at skabe et motiverende miljø.

Relationsdannelse er et meget spændende emne at udforske. Hvad betyder de relationer, spillerne skaber indbyrdes på og udenfor banen?

Evaluering er valgt, fordi det er et område, hvor jeg som træner, og vi som klub kan lægge til. Derfor har jeg haft interesse for de besøgte klubbers evalueringskultur.

Desuden kommer jeg ind omkring begrebet transition, dette bliver ikke dybdegående, men er vigtige for miljøet.

Andre temaer kunne være spændende at gå i dybden med i forbindelse med opgaven, f.eks. en fokusering på det mentale aspekt (kommer kun i detaljer omkring motivationen), samt hvordan skaber man modgang, eller ledelse af unge mennesker. Jeg underkender ikke vigtigheden af andre områder, men har undladt dem og andre områder for at afgrænse.

4. Fejlkilde Før opgaven er skrevet, er jeg opmærksom på den ”fejlkilde”, der ligger i at beskrive egen kultur og eget miljø. Kan man være kritisk nok, når man ser på noget indefra? Kan man hæve sig selv højt nok op i helikopteren til at lave en objektiv opgave? Jeg tror det ikke, og derfor vil min opgave være en subjektiv vurdering af miljøet og en subjektiv analyse af udviklingsmuligheder. Jeg håber på, at min teori, analyse og konklusion kan føre til konstruktive ændringer af vores træningsmiljø.

Side 7 af 57

5. Definitioner:

5.a Forhold mellem træningskultur og træningsmiljø Jeg har diskuteret forholdet mellem de to termer træningskultur og træningsmiljø med flere forskellige, bl.a. havde jeg en uformel snak med DBU instruktør Lasse Christensen.3 Her fandt jeg det forhold jeg synes passer bedst. I nedenstående figur har jeg opsat forholdet, hvor kulturen i klubben er som et fundament for træningsmiljøet. Klubbens kultur er altså bestemmende for træningsmiljøet.

Figur:

5.b Øvrige definitioner I beskrivelsen af et træningsmiljø, læner jeg mig op af Kristoffer Henriksen, som i bogen ”Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse” bruger nedenstående definition. I stedet for et træningsmiljøet bruger Kristoffer Henriksen betegnelsen ”et talentudviklingsmiljø.” 4

”Et talentudviklingsmiljø er et dynamisk system, der består af

a) En udøvers umiddelbare mikromiljøer, hvor den sportslige udvikling finder sted. b) Sammenhængen og koordinationen mellem disse mikromiljøer. c) Makromiljøet, der er den større kontekst, som mikromiljøerne er indlejrede i.

3 Lasse Christensen, DBU Instruktør og Talentchef i Vejle Boldklub. 4 Kristoffer Henriksen ”Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse” side 57

Side 8 af 57

d) Klubben eller holdets organisationskultur, der er den samlende faktor i forhold til miljøets succes, med at udvikle unge talentfulde udøvere til senioreliteudøvere.”

Motivation

Jeg har valgt nedenstående definition på motivation. Det er skribent Susanne Sørensen fra lederweb.dk, der har skrevet artiklen.5

Ordet motivation stammer fra det latinske ”movere”, som betyder bevæge eller flytte.

At motivere er en proces, som skaber og fastholder en målrettet adfærd, der i sidste ende skal resultere i, at en person præsterer noget bestemt.

Ens motivation er påvirket af både ydre og indre faktorer. De indre faktorer er f.eks. evner og personlighed, og de ydre faktorer kan være normer, job, karakterer og belønning.

Relationer

DBU har i lang tid snakket om relationelle færdigheder mellem spillere på banen og har valgt følgende definition:

Relationelle færdigheder6: Færdigheder som to eller flere spillere besidder sammen. De er med til at gøre hinanden gode, fordi de hver især ved, hvad den anden vil gøre

Relationsbegrebet er langt mere komplekst, og Morten Bertelsen og Sofie Eilersen har givet denne definition i artiklen ”Teamudvikling i relationer”, relationerne kaldes i denne forbindelse et strukturelt kobling.

5 http://www.lederweb.dk/personale/motivation-og-fastholdelse/artikel/79541/hvad-er-motivation 6 DBU’s Ordbog – dbu.dk

Side 9 af 57

”Strukturel kobling opstår, hvis strukturerne fra to strukturelle plastiske systemer ænderer sig gennem kontinuerlig interaktion uden, at identiteten af de interagerede systemer ødelægges”7

Evaluering

Evaluering er en måling, hvis resultater sættes i relation til andre målinger, normer eller kriterier.8

Transition: Jeg har valgt at benytte samme definition, Tobias Grau Møller og Rasmus Hell-Petersen har brugt i et studie om transition. De benyttede ”Schlossbergs definition (Schlossberg 1981), som værende en event eller nonevent, der kræver ændringer i atletens anskuelse af sig selv og sin omverden. På dansk vil man bruge ordet ”overgang” eller ”skift”9

Transitionstræning: Jeg har valgt at bruge ordet transitionstræning for de træningsenheder, hvor en spiller træner med en ældre årgang uden at være flyttet permanent til den.

6. Metode og dataindsamling Som metode har jeg besøgt de 3 klubber Ipswich Town FC, Fulham FC og FC Midtjylland. Jeg har vurderet de 3 miljøer og sammenlignet dem med Esbjerg fB’s træningsmiljø. For at komme i dybden på de forskellige miljøer har jeg foretaget en række interviews med relevante personer i klubberne.

Jeg har benyttet 2 forskellige interviewformer til mine interviews i klubberne – i et enkelt tilfælde har jeg brugt den ustrukturerede interviewform og i de resterende interviews har jeg brugt den semistrukturerede interviewform10.

7 Reinhard Stelter og Morten Bertelsen: Team Udvikling og læring, side 66 8 Denstoredanske.dk 9 Tobias Grau Møller og Rasmus Hell-Petersen: Miljøets betydning for transitionen fra ungdom til senior…”, side 14 10 http://metodeguide.au.dk/metodeguiden-i-religion/religionspsykologiske-og-sociologiske- metoder/interviewstudier/interviewtyper/

Side 10 af 57

Jeg har foretaget mange interviews i de forskellige klubber for at komme i dybden på besøgte miljøer. I bilagene har jeg vedlagt de interviews, der har været mest relevante for opgaven, mens jeg under litteraturlisten har listet alle interviewede personer op. Til interviewet med den tidligere talentansvarlig i Esbjerg fB Karsten Sejerup og A+ træner Jens Letort har jeg brugt den ustrukturerede interviewform. Dette skyldes deres baggrundsviden om Esbjerg fB’s talentudvikling og vores gode kendskab til hinanden. De var begge meget åbne for indvi mig i deres tanker og handlinger. Desuden havde vi god tid til at gå i dybden.

Til de øvrige interviews har jeg brugt den semistruturede interviewform. Det skyldes, at jeg gerne ville nå frem til svar på de rigtige spørgsmål. Jeg vidste, at jeg ikke havde mulighed for at interviewe personerne mere end én gang, og tidsfaktoren spillede også ind. Desuden kendte jeg ikke alle personerne på forhånd, så teoretisk og praktisk giver strukturen begge parter tryghed.

Jeg har valgt at bruge en kvalitativ metode som interviews, fremfor en kvantitativ metode som eks. Spørgeskemaundersøgelse. Dette grundet at jeg har kunnet spørge ind til de svar jeg har fået og dermed kunnet få en mere præcis beskrivelse af det respektive træningsmiljø. Ulempen ved interview-formen er, at den er tidskrævende, og at jeg i flere sammenhænge kun har fået en enkelt persons subjektive uddybning og vurdering af miljøet. Jeg har forsøgt at imødegå dette ved at interviewe de mest centrale personer i miljøerne.

7. Præsentation af vurderede miljøer Opgavens udgangspunkt er at udvikle og styrke Esbjerg fB’s talentudviklingsmiljø. Jeg har derfor besøgt, undersøgt og analyseret forskellige træningsmiljøer ud fra af Kristoffer Henriksens talentudviklingsmodeller, samt psykolog Nicklas Pyrdols videreudvikling heraf. Denne analyse foregår i næste afsnit af opgaven.

På næste side følger en præsentation af de 4 miljøer opstillet i skematisk form.

Side 11 af 57

Faciliteter 5 Græsbaner, hvor 7 Græsbaner, hvor 5 Græsbaner til U12- 1 Kunstgræsbane samtlige 800 ungdom træner. 2 førsteholdet. til U17 og U19. klubmedlemmer baner til senior. En ½ 1 Kunstgræs (½ delen Benyttes det træner. indendørs bane der indendørs). meste af året. 1 Kunstgræsbane, bliver brugt til U8- U8-U11 træner på 6 Græsbaner. bliver brugt af alle. U11. andetsteds. Antal spillere i U17/U16: 32 spillere U16: 18 spillere U16: 18 spillere U17/U16: 21 årgangen fordelt U15: 18 spillere U15: 18 spillere U15: 18 spillere spillere på U15-U16,U17 U15: 18 spillere Aftaler/Kontrakter 4 spillere er på DBU Alle spillere på Alle spillere på Alle spillere er på i U17 afdelingen. kontrakter. U17/U18 har U17/U18 har DBU aftaler 10 spillere på Esbjerg Scholarship. scholarship. aftaler. U16 spillerne er U16 spillerne er Resten har en ”placeret” på lokale ”placeret” på den støvleaftale. skoler, som man har lokale skole, som man samarbejde med. har samarbejde med. Hvordan foregår Via SFS, som er et Diverse stævner Diverse stævner for de Gennem FCM rekrutteringen af samarbejde mellem 57 omkring stadion yngste. Herudover er klubsamarbejdet spillere U17 af områdets klubber og Portman Road nær 84 scouts ansat. + scouts i Norden to lokale efterskoler. centrum.

Kategorisering i Højeste A-Licens Kategori 2 Kategori 1 Højeste A-Licens det nationale (4 Kategorier) (4 Kategorier) system U17 32 Spillere 18 Spillere 18 spillere 21 spillere (U16 England) (Kan suppleres med (Kan suppleres med spillere nedefra) spillere nedefra) Cheftræner Lars Vind Adem Atay Kevin Betsy Svend Graversen

Side 12 af 57

Øvrige trænere i 1 U17 assistent (3x U15 Træner som U14 træner som 1 assistenttræner afdelingen træning om ugen) assistent. assistent + 1 ekstra på fuld tid. 1 U16 Træner (1 Diverse trænere på assistent og I snit 2 Træning) skift. trænerudvikler. individuelle Diverse trænere på trænere – Disse skift. flekser mellem U17 og U19 Næste transitioner U17 – U19 – A Trup U16 – U18 – U21 – U16 – U18 – U21 – A U17 – U19 – A Fra U17 – senior A trup (Fra U18 fuld trup (Fra U18 fuld tid) Trup tid) Hvor længe har De fleste siden U13 Ikke stor udskiftning Generel udskiftning år Stort skifte i spillerene fra U17 5 spillere er kommet fra U13 til U18, men for år. Spillerne er spillere fra U15 til truppen været i fra start U16 fra andre fra U18 – U21er den som regel mindst 2 år U16. Over 10 nye klubberne. elitemiljøer. stor. i miljøet. spillere i truppen

Ud fra min problemformulering gik jeg i gang med indsamling af empiri. Jeg har besøgt Ipswich og Fulham sammen med min kollega i EfB Rene Christiansen, og hver især skulle vi lave mange interviews. Da mange af vores ”interviewofre” var de samme personer, valgte vi at slå vores interviews sammen. Dette for ikke at ulejlige personen mere end højst nødvendig, men også fordi 4 ører hører bedre end 2 og vi kunne få mere med fra interviewet.

Derfor foretog vi mange interviews i de forskellige klubber. I min bilagssamling har jeg kun medtaget relevante spørgsmål og svar. – Vedlagt separat.

I bilagene har jeg vedlagt de vigtigste spørgsmål og svar i forhold til min analyse. Jeg har ikke vedlagt hele interviews, idet bilagsmængden ville bliver for omfangsrig. Vedlagt er kun de spørgsmål, jeg har vurderet vigtigst for opgaven.

8. Teori

Med denne opgave vil jeg give mine synspunkter i forhold til en udvikling af Esbjerg fB’s træningsmiljø i talentudviklingen.

Side 13 af 57

For at have en base at arbejde ud fra beskriver og kommenterer jeg i dette afsnit nogle modeller, som jeg finder relevante for min analyse.

8.a Talentudviklingsmiljøer Kristoffer Henriksen har i bogen ”Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse”11 konstrueret 2 modeller, hvormed han har foretaget en vurdering af tre forskellige skandinaviske succesfulde talentudviklingsmiljøer.

Kristoffer Henriksen kalder træningsmiljøet for talentudviklingsmiljø i sin opgave, derfor bruger jeg også dette ord i dette afsnit.

Han skelner bl.a. mellem tre termer i sin analyse. Et talent, talentudvikling og et talentudviklingsmiljø. Her er et talent bestemt som et biologisk paradigme (eks. fysikken og potentiale), talentudvikling som psykologisk paradigme (eks. træningsdosering og indhold) og et talentudviklingsmiljø som et økologisk paradigme (gode relationer og transitioner).12

Kristoffer Henriksen tager udgangspunkt i en holistisk-økologisk tankegang for sine modeller, hvilket betyder, at udviklingen af den enkelte sker i forhold til det miljø, den unge er en del af.

Figur13 - talentudviklingsmiljø-modellen:

11 Kristoffer Henriksen ”Talentudviklingsmiljøer i Verdensklasse” 12 Kristoffer Henriksen ”Talentudviklingsmiljøer i Verdensklasse” side 38 13 Kristoffer Henriksen ”Talentudviklingsmiljøer i Verdensklasse” side 50

Side 14 af 57

Figuren er opdelt i et ”Ikke sportslig domæne” og et ”Sportslig domæne”, men det har stor betydning for udøveren, at samarbejdet mellem de sider er velfungerende.

Mikromiljøet er de miljøer, det unge talent i det daglige har kontakt med, det gælder både i det daglige talentudviklingsmiljø, i skolen, samt i fritiden.

Makromiljøerne er de miljøer, eliteidrætsudøveren i det daglige ikke har kontakt med, men som alligevel har betydning for udøverens dagligdag.

Udgangspunktet i Kristoffer Henriksens studier er, at talentudviklingsmiljø-modellen ikke kan stå alene. Den indeholder ikke et succesparameter, som er væsentlig i forhold til en succesfuld transition. Derfor hænger modellen tæt sammen med den miljøsuccesmodel, han har udviklet for at påvise miljøets kontinuerlige succes.

Figur14 - miljøsucces-modellen:

Forudsætningerne er miljøets ressourcer, hvor mange mennesker er involveret (trænere, fysioterapeuter, faciliteter økonomi m.m.). Processen er beskrevet som dagligdagen (træning og kamp), træningslejre, deltagelse i stævner osv. Individets udvikling og præstationer er sportslige resultater og individuel udvikling, holdets præstation er relateret til sportslig succes. I midten har vi

14 Kristoffer Henriksen ”Talentudviklingsmiljøer i Verdensklasse” side 53

Side 15 af 57 klubbens organisationskultur, det er den kultur og de værdier, der gennemsyrer klubben/teamet. Denne henfører til tøjstil, faciliteter og lignende, men også de værdier så som tanker og handlinger, som klubben viser udadtil, samt de basale antagelser, der er regler og rutiner, som er ubevidste, men normale i miljøet.15

Kristoffer Henriksen opstiller en række vigtige områder for et succesfuldt talentudviklingsmiljø.16

Disse skal dyrkes i dagligdagen. På næste side er skemaet indsat. Den beskriver de vigtige punkter, en beskrivelse/brugen af dem og også den modsatte pol. Den kasse man skal undgå at falde i.

15 ”Talentudviklingsmiljøer i Verdensklasse” – Kristoffer Henriksen side 53 og 54 16 ”Talentudviklingsmiljøer i Verdensklasse” – Kristoffer Henriksen

Side 16 af 57

8.a.1 Modellerne i fodboldmiljøer Carsten Hvid Larsen og Nichlas Pyrdol har begge lavet en videreudvikling af Kristoffer Henriksens modeller, således modellerne kan benyttes i holdidrætter. Carsten Hvid Larsen vurderede i sin Ph.d. opgave AGF’s U17 miljø, ud fra en udviklet model, mens sportspsykolog Nichlas Pyrdol, bl.a. med ansættelsesforhold hos Syddansk Universitet – Esbjerg, DBU og hos Eliteidræt-Esbjerg, har udarbejdet en vurdering af Ajax Amsterdams U19 miljø. Jeg har benyttet Nichlas Pyrdols model som inspiration. 17

8.a.2 Kommentar til modellerne Mit valg af Kristoffer Henriksens modeller til opgaven skyldes, at modellerne er lavet ud fra skandinaviske miljøer. Selvom om analysen er lavet på individuelle idrætsgrene, har jeg kunnet benytte dem, især ved hjælp af psykolog Nichlas Pyrdol’s udvikling af modellen til brug i holdidrættens verden. Jeg kunne have valgt en engelsk model, men jeg har vurderet det samfundsmæssige perspektiv som væsentlig.

8.b Motivation I udviklingen af den enkelte spiller har motivation en stor betydning. Derfor er det også spændende at vurdere, hvad der motiverer den enkelte unge i et fodboldelitemiljø.

Når emnet kredser om motivation, er det nærliggende at benytte Maslovs behovspyramide, som kan give et overblik over de menneskelige mekanismer, der ligger til baggrund for valg og fravalg. Figur18

17 Bilag 15 18 Maslov’s behovspyramide fra www.core.ac.uk

Side 17 af 57

Nederst i pyramiden ligger de fysiske behov eks. søvn, mad og sex. Næste step er behov for tryghed og sikkerhed. Det kan eks. være på jobbet eller i dit familieliv. Dernæst er det vigtigt, at du får det sociale behov opfyldt. Sammenspillet med andre mennesker

De tre nederste lag kaldes mangel behov. Man skal have disse behov opfyldt, før du kan fokusere på de øverste lag. De to øverste lag kaldes for vækstbehovene og består af det egoistiske behov og behovet for selvrealisering. Ved de egoistiske behov er behov for at lykkes, samtidig med at få en respons fra omgivelserne. Behovet for selvrealisering noget du gør for at udfordre dig selv, men ikke for at imponere andre.

Frederick Herzberg’s model for vedligeholdelsesfaktorer og motivationsfaktorer har ligesom Maslow opstillet nogle behov, der skal opfyldes, før andre kommer i spil. Modellen passer godt ind i fodboldmiljøet og er tankevækkende i forhold til at få spillere til at præstere.

Figur 19

Hvis man ser på forskellen mellem de to 2 faktorer, skal man også være opmærksom på sammenhængen mellem de to faktorer.

19 http://organisationsteoric.weebly.com/humanistiske-drivkraeligfter.html

Side 18 af 57

Vedligeholdelsesfaktorer kan kun reducere dine negative holdninger eller sørge for du ikke er utilfredshed. Der skal være styr på vedligeholdelsesfaktorer, før man kan gå videre til motivationsfaktorer.

Motivationsfaktorer skaber udvikling hos den enkelte. Motivation kan eksempelvis opstå ved anerkendelse, indflydelse, ansvar og meningsfyldt arbejde

8.b.1 Positiv psykologi/ positiv kommunikation I motivationsøjemed finder jeg positiv psykologi og kommunikation interessant. Dette grundet behovet for et godt arbejdsmiljø, som er med til at skabe en god motivation for den enkelte medarbejder. Positiv kommunikation, som udspringer fra positiv psykologi, kan overføres til træningsbanen. En bevidst benyttelse heraf, stiftede jeg bekendtskab på mit besøg i Ipswich. Her fik jeg lyst til at undersøge begrebet, som på mange planer kan henvises til behovspyramiden. – Tryghed og sikkerhed, sociale behov osv.

Wikipedia har følgende definition af positiv psykologi.

”Positiv psykologi er et paraplybegreb, som dækker et stort forskningsområde inden for psykologi og fokuserer på studiet af menneskets psykiske sundhed og udvikling baseret på empiriske undersøgelser. Forskningsområdet, som primært omhandler trivsel (eng. well-being) kan inddeles i 1) positive tilstande (kaldet positive emotioner), 2) positive træk (kaldet engagement), 3) positive relationer og 4) positive fællesskaber (kaldet mening). Hertil kommer studiet af 5) optimal menneskelig funktion.”20

Erhvervspsykolog Ebbe Lavendt arbejder i det daglige med at lave kurser for erhvervslivet i måden at lede på.

”Positiv psykologi er psykologisk forskning i trivsel og optimale præstationer. Det handler bl.a. om, at man i bestemte situationer kan fokusere på at have en positiv tilgang til tingene. Rigtig mange situationer egner sig faktisk til, at man vælger en positiv indgangsvinkel. Ifølge forskning inden for den positive psykologi bør balancen også være i det positives favør, for der skal meget til at opveje negative oplevelser.”21

20 https://da.wikipedia.org/wiki/Positiv_psykologi 21 http://www.mannaz.com/da/artikler/positiv-psykologi-er-en-uudnyttet-vaerdiskaber/

Side 19 af 57

Ebbe Lavendt pointerer endvidere vigtigheden af, at man ikke er på grænsen til at være en jubelidiot. Den positiv ledelse skal være med til at give motivation i miljøet. Dette gøres ved at fokusere meget mere på det, der lykkes kontra det, der ikke lykkes.

I et træningsmiljø vil den positive kommunikation ifølge Carsten Hvid Larsen være selvtillids- og selvværdsopbyggende hos talentet. ”Når udøvere er unge og stadig lærer, vil de lave flere fejl end succeser. Og det er derfor vigtigt at være tålmodig som talentudvikler og vente på ”de gode ting”. Når succeserne fylder mere end fejlene i talentets bevidsthed, vil dette medføre en øget selvtillid og en positiv indre dialog.” 22

I forhold til lysten til at lære og blive dygtigere har Helle Fisker og Gry Bastiansen undersøgt begrebet i bogen ”Positiv psykologi og styrketræning”. Udgangspunktet er taget i forhold til brug i folkeskoleregi.

”Positiv psykologi skal betragtes som et redskab, der kan skabe forudsætning for motivation og lyst til at lære – det, der går forud for selve læreprocessen.”23 Forfatterne mener dog ikke, at positiv psykologi kan stå alene, men er meget brugbar i forbindelse med andre læringsstile. I dette samspil kan man ifølge forfatterne skabe et miljø, der samtidig motiverer og udvikler den enkelte.24

8.b.2 Kommentar af teorien og modellerne omhandlende motivation Som udgangspunkt har de to motivationsanalysemodeller samme udgangspunkt. Man skal have en base i orden, før man kan gå videre. Forskellen er, hvor man tager udgangspunktet, Maslov tager generelt på livet, mens Herzberg vurderer på arbejdssituationen.

I forhold til positiv kommunikation er det vigtigt ikke at overdrive, idet spillerne ellers næsten kan blive ”immune”. Det er ligeledes vigtigt at fortælle spillerne, at man benytter kommunikationsformen, ellers kan en deselektering kun komme som en overraskelse for spilleren. Det kan eks. være svært at blive sorteret fra, hvis man kun har fået positive tilkendegivelser.

22 Carsten Hvid Larsen ”Talentudviklingssamtaler”, side 81 23 Helle Fisker og Gry Bastiansen ”Positiv Psykologi og styrketræning”, side 24 24 Helle Fisker og Gry Bastiansen ”Positiv Psykologi og styrketræning”, side 24

Side 20 af 57

8.c Relationsdannelse Som talenttræner er det naturligvis interessant at fokusere på den enkeltes udvikling. Jeg synes, at det er mindst lige så interessant at se på den synergieffekt, flere individer kan give hinanden. Derfor er det interessant først at se på hvad, der skaber et hold/team, der fungerer. I den teoretiske verden, er der lavet meget forskning i forhold teamets udvikling. Nedenstående model ser på teamets/holdets evne til at løse en given opgave i fællesskab. Det sætter opgaveløsning sammen med teamets betydning.

Figur25

Et velfungerende team vil som udgangspunkt opgradere udviklingsmulighederne for den enkelte. Den enkelte har lettere ved ubekymret at fejle, hvilket er væsentligt i talentudviklingen. Man skal øve sig, hvis man senere skal mestre detaljen. Figuren giver et tydeligt svar på teamets betydning, og sætter man den så sammen med Team Danmarks Teamhus, får man også relationernes betydning i teamet, som en del af vurderingerne.

25 Trænerrollen – Dansk Idrætsforbund – side 27

Side 21 af 57

Figur26

Teamhuset er opbygget således at en base skal være accepteret af alle, før de relationelle og kommunikative mønstre og færdigheder kommer i spil. Dernæst er der en række omstændigheder, der skal være opfyldt, før relationerne sættes i spil. Derfor symboliserer husets tag relationerne.

Som fodboldtræner er relationerne på holdet interessante, specielt fordi de handler om at opnå noget sammen. Bertelsen og Eilersen har studeret disse forhold og opdeler relationerne i 2 ”kasser”, de komplementære relationer og de strukturelle koblinger.27 Den ene kaldes komplementære relationer. Her eksisterer et relationsforhold begge parter har behov for, men distancen mellem personerne er stor. Et eks. kan være en stjernespillers forhold til fans. Stjernespilleren har et behov for at blive tilbedt, mens fansene har et behov for at tilbede en person. Det andet forhold, som er interessant for mig som træner kaldes, strukturel kobling. Der findes flere former for strukturelle koblinger. Et er forholdet mellem spiller og træner – Her vil der være et magtforhold, som ingen af parterne ønsker/tør bryde.

Et andet strukturel koblingsmønster er det mest interessante i denne forbindelse. Bertelsen og Eilersen kalder den for strukturel koblede teams, og ses på tegningen herunder.

26 http://www.teamdanmark.dk/- /media/Team%20Danmark/Media%20Archive/Documents/Forside/Fokusomraader/Elitekommuner/Basalkurs er/psyk%20traener%20instruktion%20til%20oevelser.pdf?TimeStamp=42150,932455162. 27 Stelter og Bertelsen: “Team Udvikling og læring” side 59-93

Side 22 af 57

Figur28

Hvis 4 spillere har interpersonelle relationer, som er opbygget over flere år, vil disse relationer blive ved med at udvikle sig og blive stærkere. Hvis den ene stopper, eller i vores verden bliver solgt, forsvinder der naturligvis noget af den synergieffekt, der er blandt de 3 tilbageværende. Reelt set skal relationerne genopbygges, idet det svarer til den maskine, som før kørte på 4 tandhjul og nu skal køre på 3. De 3 tilbageværende har dog en kortere indkøringsperiode i den nye maskine, da det indbyrdes kendskab er tilstede.

Bertelsen og Ejlersen bruger fodbolden som eksempel til at vise at ”Helheden er større end den enkelte.” Figur29

28 Stelter og Bertelsen: “Team Udvikling og læring” side 69 29 Stelter og Bertelsen: “Team Udvikling og læring” side 70

Side 23 af 57

Tegningen symboliserer de relationer der findes mellem en forsvarsspiller (firkant), en midtbanespiller (cirkel) og en angriber (trekant). ”I en systemisk forståelse består det samlede team- system både af summen af enkelt personer, men også af deres målrettede organisation.”30

Når et relationsmønster kan give positiv synergi, må man også være opmærksom på det modsatte.

Bertelsen og Eilersen kalder de indbyrdes mønstre for de interpersonelle mønstre. Disse kan virke med både positiv og negativ resultat til følge. Den positive relation vil give tillid, beslutsomhed og flow, mens de negative cirkler kan resultere i mistillid og usikkerhed.

Trænerens rolle er meget vigtig for at opnå et miljø, som tilgodeser muligheder for opbygning og udvikling af relationer.

”Den relationelle systematiske coach positionerer sig som en person, der ser på relationerne frem for individerne og på systemet frem for isolerede lineære hændelser. Det er selvfølgelig en glidende overgang, og opdelinger som denne vil aldrig være fuldstændige, men kan skabe en forståelsesramme.”31

8.c.1 Kommentar til modellerne: Bertilsens og Ejlersens modeller giver en fin teoretisk indgangsvinkel til relationsbegrebet. Dog er jeg ikke enig, når de udtaler følgende: ”Hvis man som træner, coach, leder eller lærer er i stand til at ”se” de interpersonelle koblinger og forholde sig ”blind” til individerne i teamet, har man givet sig selv en fordel i organisering af teamet.”32 Det skyldes ordene ”forholde sig blind”, som det står skrevet i forholdet til individerne. Jeg mener, man skal være bevidst om at integrere individets styrker/svagheder. Her får man det bedste udbytte af de interpersonelle koblinger.

I øvrigt synes jeg, at illustrationerne er dårlige til at illustrere teksten.

30 Stelter og Bertelsen: “Team Udvikling og læring” side 70 31 Stelter og Bertelsen: “Team Udvikling og læring” side 79 32 Stelter og Bertelsen: “Team Udvikling og læring” side 70

Side 24 af 57

8.d Evaluering Jeg vil i det kommende afsnit, tage hul på et vigtigt element i talentudvikling – Evaluering.

Evaluering kan foregå med følgende udgangspunkter set ud fra et undervisningsperspektiv. Jeg har valgt at ”oversætte” undervisningsord til trænerord, dette gør metoderne mere brugbare.33

Spillerens egen evaluering (selvevaluering), Spiller til spiller evaluering, trænerens evaluering til spilleren, trænerens evaluering til holdet. Evalueringen kan foregå løbende, efterfølgende/opsamlende. Evalueringen kan være mere eller mindre formel.

Jeg vil analysen arbejde ud fra denne opdeling af afsnit arbejde med 2 former for evaluering.34

Den summative evaluering - den enkelte evalueres mhp. at opsummere resulatet af en pågældende læringsproces. Evaluering sker typisk gennem eksaminer og afsluttende prøver.

Den formative evaluering - Den enkelte bliver evalueret mhp., hvordan vedkommende kan videreudvikle sine kompetencer. Evalueringen sker løbende i undervisningen.

I læringsmiljøer, eks. talentudvikling, er den formative den mest benyttede. Dette i form observation, samtaler og videoevaluering.

En måde at arbejde med den formative evalueringsform kan være Feedback. Her vurderer jeg modellen på næste side for et godt arbejdsredskab. Figur35

33 “Metoder til evaluering af undervisning” ud fra Dansk Evalueringsinstitut - http://sopu.dk/wp- content/uploads/2012/05/Inspirationskatalog-Metoder-til-evaluering-af-undervisningen.pdf - side 5 34 http://www.emu.dk/modul/evaluering-i-praksis 35 Carsten Hvid Larsen: Talentudviklingssamtaler side 16

Side 25 af 57

I forhold til talentudviklingen i idræt beskriver Carsten Hvid Larsen konstruktiv feedback med denne sætning - Det beskrives som ”Når anerkendelse kombineres med udvikling.”36 Vurderingerne kan også være af negativ karakter, men i talentudviklingen bør talentudviklerens udsagn ikke være fordømmende.

8.d.1 Kommentar til modellerne: Jeg synes både opdelingen og modellen er meget brugbare i forhold til mit arbejde. I forhold til evalueringsformerne, kan man diskutere om der findes flere – eks findes der samtaler, hvor man ”træder vande” i forhold til en endelig evaluering.

9. Analyse Min analysedel har jeg opdelt i 4 afsnit. Kapitel 9.a er min vurdering af vores eget miljø. Senere i kapitlet vil jeg komme bud på Motivationsforhold (kapitel 9.b), Relationforhold (9.c) og Evalueringforhold (9.d), 3 emner jeg har udvalgt og går i dybden med.

Når analysen læses er det vigtigt at have nedenstående in mente.

Udover klubbernes egen kultur, som i sig selv skaber miljøforskelle, er det ligeledes vigtigt at have de nationale kulturer, traditioner og politiske forskelle in mente. Eksempelvis kræver et engelsk elitemiljø på U18 årgangen (U19 i DK), at spillerne får et scholarship, som gør, at spillerne kun er skolemæssigt forpligtet til 7 ugentlige skoletimer. I Danmark kan man i princippet helt undgå skolegang, men kulturen gør, at langt de fleste tager en uddannelse. I England vil man sige ”Why prepare for failure”, selvom mange engelske fodboldspillere også stopper med elitefodbold efter ungdomsårene.

9.a Vurdering EfB’s Træningsmiljø I dette afsnit vil give mit bud på talentudviklingsmiljøet/træningsmiljøet Esbjerg fB’s U17 afdeling ud fra Kristoffer Henriksens modeller beskrevet i det teoretiske afsnit. Jeg benytter samme indgangsvinkel, som den holistiske-økologiske model lægger op til. Først kommer en beskrivelse af miljøet ud fra ”Talentudviklingsmiljø-modellen”, under hver ”miljødels” vurdering, kommer en

36 Carsten Hvid Larsen: Talentudviklingssamtaler side 17

Side 26 af 57 analyse. Dette i forhold til relevante ændringer af miljøet eller de styrker miljøet besidder i forhold til de besøgte miljøer (Ipswich, Fulham og FC Midtjylland). Derefter vil jeg beskrive succesraten i Esbjerg fB ud fra miljøsuccesmodellen, igen med indspark fra besøgene. Til min analyse bør nævnes følgende punkter:

1/ Afstanden mellem trupperne (eks U17 og U19) er meget korte, der sker en løbende udskiftning mellem afdelingerne, og der er en del transitionstræninger.

2/ Mellem trupperne foregår der meget sam- og transitionstræning ved Vita eller U Trup træning. En beskrivelse af disse træningsgrupper kommer under afsnittet ”Trænings- og kampmiljøer.” side 33.

3/ Selv om trænerne er meget forskellige, giver trænerrelationerne samhørighed og en form for ensartethed.

Mine vurderinger vil med denne baggrundsviden tage udgangspunkt i U17 træningsmiljøet, men jeg kan ikke undgå at vurdere på det samlede talentudviklingsmiljø.

Inden jeg viser mine modeller, skal baneforholdenes betydning for miljøet tages in mente. I mit interview med Nichlas Pyrdol37, gjorde han det tidligt klart, at alle undersøgelser, der er lavet på træningsmiljøer, afviser dårlige baneforhold som et problem for et godt træningsmiljø. ”Banerne skal være noget, der understøtter resten af miljøet, og det bliver kun et problem, hvis forholdene bruges som fokusfjerner for dårlig træning af trænerne. Gentagne udfald mod faciliteterne fra træners side, er medvirkende til et dårligt miljø/kultur.”38 Dette underbygges også af Kristoffer Henriksen i hans bog. Der er dog et tilfælde, hvor banerne har betydning, nemlig hvis manglende baneplads giver dårlig mulighed for individuel træning.39

37 Bilag 15 38 Citat Nichlas Pyrdol, Bilag 14 39 Kristoffer Henriksen: ”Talentudviklingsmiljøer i Verdensklasse”

Side 27 af 57

9.a.1 Esbjerg fB’s træningsmiljømodel Figur – U17 model

Mikromiljøet:

Talentudviklingen er samlet i EfB’s klubhus på Gl. Vardevej i Esbjerg. 444 meter (ifølge Krak.dk) længere henne af vejen ligger Blue Water Arena, hvor superligatruppen med tilhørende trænere har deres daglige gang. På Blue Water Arena har EfB’s administration også til huse.

Talentudviklingen består af eliteholdene fra U13-U19. Det er også trænerne omkring disse hold, man dagligt ser i klubhuset, og kun U14 og U16 cheftrænerne er ikke ansat på fuld tid.

”Klubben er vigtigst” er et af de kodeks, der bliver værnet om, kultur og værdier bliver ikke tilsidesat for enkelte individer - hverken på spiller- eller trænerside.

Side 28 af 57

Spillerne

Den brede U17 Trup er på 32 spillere, heraf er 24 spillere i den såkaldte U17 Ligatrup. Sammensætningen er således, at 4 spillere altid har spillet i EfB, mens 5 spillere er kommet til fra andre licensmiljøer i Danmark i U16 alderen. Resten er scouted gennem Esbjerg fB’s klubsamarbejde SFS. Spillerne bor for de flestes vedkommende hjemme hos mor og far, dog er 11 spillere bosiddende på Esbjerg Sports College. Et lejlighedskompleks Esbjerg Kommune har opført til at huse eliteidrætsudøvere. I alt bor ca 20 spillere fra EfB’s Eliteungdomsafdeling i på Esbjerg Sports College. EfB har ansat en mentor til at tage sig af spillerne på college.

Komparativ analyse: Antallet af spillere på U17 årgangen i EfB er i forhold til øvrige klubber Ipswich, Fulham FC Midtjylland langt større. Dettes skyldes, at man i EfB har bibeholdt en stor volumen fra U15 til U17. De tre besøgte miljøer har været mere kontante i forhold til deselektering af spillere end EfB. Dette med fare for at sortere nogle ”forkerte” spillere fra, og til gengæld få et skarpere træningsmiljø. Ipswich minder klubmæssigt mest om EfB, bl.a. har klubben en mindre deselektion fra årgang til årgang end Fulham og FC Midtjylland. I Ipswich får ca. 70 % af U16 spillerne et scholarship til U18 årgangen40.

Trænings- og kampmiljøer

I sommerperioden foregår træningen fysisk på banerne ved Esbjerg fB’s klubhus, mens man i vinterperioden går på kunstgræsbanen som er placeret inden for 3 minutters gang.

U17 spillerne deltager, grundet deres skoleforhold, i forskellige miljøer. Spillerne træner med deres jævnaldrende (’lige-ud-træning’) og deltager typisk i to former for transitionstræning – opad, hvor man træner med spillere, der er ældre end en selv – og nedad, hvor den enkelte spiller træner med yngre spillere.

U16 spillere har morgentræning med U14 og U15 to dage om ugen og eftermiddagstræning med U17 gruppen. U17 har udover eftermiddagstræning med U16 også U-trups træning om formiddagen to dage om ugen med U19. Det er en vigtig del af transitionen mellem de forskellige årgange.

40 Oplysning fra oplæg med Lee O’Neil – Bilag 3

Side 29 af 57

Transitionstræning foregår på alle niveauer i klubben, fra superligaen og ned til U12 spillere. Man hopper dog som regel kun 1-2 årgange op/ned.

For kampmiljøet er det væsentligt, at ”Vi spiller for at vinde” – men kun når vi står på banen. Udvikling er i højsædet, og de mest talentfulde spillere spiller kampene. Det kan forekomme, at en mindre talentfuld spiller med en særlig kompetence, f.eks. stor fysik, er med på holdet for at gøre en talentfuld og fysisk mindre spillers muligheder for at lykkes bedre. På U17 årgangen er det første sæson, man spiller 2 årgange på samme hold.

Komparativ analyse: EfB’s mange forskellige miljøer giver en stor mulighed for transitionstræning, hvilket er en stor fordel for det enkelte talents udvikling. Som pejle mærke kan bruges 25 – 50 – 25 i forhold til transitionstræning. Modellen forklares andetsteds i opgaven.41 Der findes kun en hindring, og her er man oppe mod en stor forhindring. ”Vi vil gerne have U16 landsholdsspillere, der går i 9. klasse på folkeskolen til at træne med U-truppen mindst en gang om ugen. Her kan de træne med spillere fra U17 og U19 holdet. Men folkeskoleloven giver svære betingelser og blokerer for denne mulighed.”42 FC Midtjylland har en aftale med ISI efterskolen, hvor alle U16 spillerne går. Det betyder frie muligheder for træning på alle tidspunkter af døgnet. EfB har bedre vilkår for en transition fra U15 til U17 end FC Midtjylland. Her er FCM delt i 2 forskellige byer, med dårlige muligheder for transport i et tidsmæssigt perspektiv.

Til gengæld taber EfB point på distancen mellem U17/U19 og op til superligaholdet. Her er der lang vej, dette berører jeg under punktet ”A-truppen” senere i dette afsnit.

I de engelske miljøer er man ikke bundet af loven, og spillerne har frie muligheder for træning. Ved selvsyn kunne jeg konstatere, at transitionstræning i Ipswich og Fulham blev brug på alle niveauer. Fra U13 – 1. holdet.

Vedr. kampmiljøer er alle klubber meget lige i forhold til transitioner mellem holdene fra U13-U19. Alle har det samme udgangspunkt og den enkelte spiller er i centrum. Dvs. at en dygtig spiller kun rykkes en årgang op, hvis det er på spillerens præmisser og vurderes godt for den enkelte. Begge danske klubber har problemer med kampmatchningen af U16 spillere, der ikke spiller på U17 Liga.43

41 DBU. Aldersrelateret træning 2, side 118 42 Citat Jens Letort, bilag 2 43 Fra samtale med Anders Nim, Bilag 10

Side 30 af 57

Trænerne og deres roller.

I talentudviklingen (U13-U19) hos EfB er 5 trænere ansat på fuld tid, mens 6 trænere er ansat på deltid. 1. holds trænerne på de forskellige hold, har alle DBU’s A-Licens. 3 af trænerne har spillet førsteholdskampe for klubben, mens øvrige trænere har en kombineret pædagogisk/fodboldmæssig baggrund.

På Superligaholdet er 4 trænere ansat, tre har spillet førsteholdskampe i klubben over en lang periode, mens cheftræneren Jonas Dal her er hentet udefra.

Omkring U17 holdet er jeg ansat som cheftræner og har U13 træneren Simon Karkov som assistent. Herudover er træner Peter Hansen ansat til trænings- og kampafvikling for U16 holdet. Desuden er Jens Letort som A+ træner ofte på banen.

Komparativ analyse: FC Midtjylland er af de vurderede klubber længst fremme på trænerfronten i U17. Der er mange hænder omkring holdet og flere personer ansat i roller omkring flere hold. Blot for at nævne nogle med dele af et ansættelsesforhold omkring U17 holdet – hjerneforsker, angrebstræner, mentaltræner, A+ træner, A træner osv. I forhold til U17 Ligaholdet er der ansat 2 trænere omkring holdet. Det giver mange muligheder for større fordybelse til fordel for spillerne, bl.a. i form af evaluering og feedback. I Fulham og Ipswich var der også mange trænere omkring holdene. I Ipswich mere fordi mange trænere hjælper til på flere årgange, end en stor volumen af trænere. I Fulham kunne man mærke et større budget og deraf flere hænder i miljøet, dette selvom der var sket nedskæringerne efter nedrykningen til Championship. I Esbjerg kunne man godt vurdere trænerressourcerne, specifikt på U17 og U19, til fordel for spillerne.

Klubhuset

Klubhuset er hjem nr. 2 for spillerne. Så snart spillerne har fri fra skolen, går det mod klubhuset og en form for fristed. I klubhuset bliver tiden mellem skole og før træning brugt til forskellige former for tidsfordriv og samvær. Det kan eksempelvis være lektielæsning, computerspil, bordfodbold, hyggesnak m.m. Cafeteriet i klubhuset er åbent efter træning, og efter morgen- og

Side 31 af 57 formiddagstræning serveres der mad for spillerne. Klubhusbestyreren er en central person, som kender og kan snakke med alle spillere.

Komparativ analyse: Esbjerg FB’s klubhus og cafeterialokalet er et velfungerende samlingssted for de unge spillere. Hurtigt efter skoletid skifter spillerne skolemiljøet ud med de ældre, men velfungerende lokaler, der findes på Gl. Vardevej 88. Man skal ikke være i huset, men spillerne vil gerne være i huset og miljøet. Dette gælder også på dage, hvor der ikke er træning. Her tager spillerne ind i klubhuset og laver individuel træning, har social samvær og skaber relationer.

I Ipswich er klubhuset på samme måde et samlingssted, jeg havde dog ikke indtrykket af en mødefrekvens udenfor træningstiderne. Her ligger klubhuset ikke centralt i byen, og det er svært at droppe forbi efter skole, med mindre man skal træne.

I FCM bor spillerne fra U17 årgangen på akademiet ved banerne. Klubhuset er altså også spillernes hjem, hvilket giver stor sammenhæng i hverdagen, men der er også ulemper ved et sådan miljø. Svend Graversen siger det således, ”Vi selekterer nogle fra i vores miljø. Det er ikke alle, der kan indordne sig under de vilkår vores miljø byder. Vi går op og ned af hinanden hele tiden, både på efterskolen og på Akademiet. Og kan de ikke gå her, er de ikke en del af vores miljø.”

Vedr. Fulham kan jeg ikke give en vurdering af dette område.

Skolen

I skoleregi befinder U17 afdelingens drenge sig på 3 forskellige matrikler. U16 spillerne går alle på Vita skolen, hvor de er en del af Esbjerg kommunes eliteklasser. Her kan man kombinere folkeskolen med fodbold som en del af skemaet. Træningen foregår i EfB. Drenge møder i dagligdagen stor forståelse fra lærerne i forhold til deres fodbold. På skolen går også spillere fra U14 og U15 holdet.

En enkelt spiller går i 10 klasse, som har til huse på et nyt 10. klasses center i Esbjerg. Han har i skoleregi ikke kontakt til de øvrige spillere. Resten af spillerne går på Rybners, hvor de er i gang med studentereksamen eller læser til handelsstudent. Alle disse spillere kan træne U-trups træning om formiddagen og kan få genlæsning for de timer, de mister.

Side 32 af 57

Spillerne har en travl hverdag, med op imod 35 skoletimer + lektier og ikke mindst træning.

Komparativ analyse: Det er svært at sammenligne et dansk og et engelsk miljø på dette punkt. Fodboldkulturen og dermed klubberne/spillerne i de engelske akademimiljøer har så høj en status, at uddannelse kommer i 2. række. I EfB og FCM har man ud fra lovgivningen på området gode aftaler med skoler inden for en kort afstand. Dette betyder især på de videregående uddannelser gode vilkår for spillernes træningsmuligheder. I den forbindelse skal man heller ikke underkende den økonomiske gevinst, der er at hente for en skole, når spillere skal have erstatningsundervisning for de timer, han er på fodboldbanen. Dvs. at samarbejdet opfattes af begge parter opfattes som en ”god ordning”. Som nævnt under punktet trænings- og kampmiljøer har klubber (EfB og FCM) begge udfordringer med folkeskoleloven i forhold til fodboldmæssige transitionstræninger.

Ipswich og Fulham har også samarbejde med skoler, men det virker som det mere er på klubbernes vilkår end skolens og systemets. Fra U18 kommer Scholarship begrebet i spil, her er spillerne egentlig proffer og ansvaret for de 7 ugentlige skoletimer, man efter loven skal have overgår til klubberne. Ipswich og Fulham skal herefter ansætte en lærer, som er ansvarlig for undervisningen. I Fulham har spillerne 1½ time om dagen, mens Ipswich har skolegang hele onsdag.

Familie og venner

I løbet af U17 tiden sker der en løsrivelses proces i spillernes forhold til forældrene. Nogle flytter hjemmefra, man skifter til en ungdomsuddannelse og selvstændigheden og behovet herfor bliver større. Forældrene er meget med på sidelinjen til kampene, og nogle er meget aktive udenfor. Med de fleste eksisterer et godt samarbejde med spilleren i centrum. Spillerne har kun sparsom tid til venner udenfor fodboldmiljøet. Dog hænger kammerater fra tidligere miljøer ved – eks. den gamle klub eller skole. Herudover dyrkes venskaber i fodboldmiljøet eller det nuværende skolemiljø.

Komparativ analyse: Generelt for alle 4 miljøer bliver forældrene skubbet lidt i baggrunden på U17 årgangen. I alle miljøer flytter nogle hjemmefra - i FC Midtjylland gør alle - hvilket er med til at give spillerne større selvstændighed. Forældrene bliver stadig inviteret til 2 samtaler i årets løb, men spillerne er mest på, og kun i svære tilfælde trækkes forældrenes rolle frem i rampelyset. Det kan være ved udslusning eller dårlige ”sager” i miljøet – mobning m.m.

I Fulham og Ipswich blev der afholdt flere spillersamtaler under mit ophold, jeg var dog ikke inviteret med, og kan derfor ikke drage paralleller. I FC Midtjylland fornemmer jeg samme åbenhed

Side 33 af 57 i forhold til forældrene som tilfældet er i EfB. I Ipswich og Fulham er der oprettet specifikke områder, hvor forældrene må opholde sig under træning og kamp. Dermed er de adskilt fra spillere og trænere.

A-Truppen

Som tidligere nævnt er der en afstand fra EfB’s klubhus til Blue Water Arena. Derfor har jeg lidt provokerende placeret A- truppen på grænsen til Makromiljøet. Det er det eneste punkt fra makromiljøerne, jeg i analysemodellen har valgt at analysere og kommentere på.

Komparativ analyse: I ”modellen” fra side 17 her i opgaven er det næst øverste punkt ”nære rollemodeller” og vigtigheden heraf. Her kan EfB lægge til, hvilket er gældende på både træner-, og spillerside. Der vil være spillere i Superligatruppen, som ikke ved, hvordan klubhuset ser ud, og der er spillere i talentudviklingen, som superligatrænerne aldrig høre omtalt. Hermed går spillerne glip af en væsentlig del af EfB’s kultur, hvilket ikke er til klubbens eller spillerens fordel.

For U17 truppen har dette i dagligdagen den betydning, at man ikke ser Superligaspillerne i klubhuset, og på den måde bliver afstanden stor. Når man skal spille på reserveholdet, mærker man en ekstra nervøsitet, ud over at spille en kamp på højere niveau. Man skal også spille sammen med spillere, man har hørt om, men slet ikke kender.

Superligatrænerteamet ser kun spillerne i kampsituationer og hilser sjældent eller aldrig på U17 drengene. Vigtigst af alt, så snakker superligaens trænerteam ikke dagligt med talentudviklings trænerteam. Dette er er et problem for begge parter i forhold til vidensdeling og udvikling af miljøet, spillerne og trænerne.

FC Midtjylland er af de 4 klubber længst fremme på transition mod Superliga- eller Championshipholdet og forsøger at planlægge denne. Dog vurderer U17 træner Svend Graversen, at man kan blive endnu bedre på dette punkt, til fordel for spillerne. Han fortæller desuden, at FCM bruger træneromklædningsrummet til at udveksle synspunkter om spillerne. I rummet sidder alle trænere fra U17 og opad.44

44 Samtale, Svend Graversen, FC Midtjylland – Bilag 9

Side 34 af 57

”Et godt miljø kommer ovenfra, i Ipswich kommer det fra Mick”45 mener U18 Gerard Nash, dette med baggrund i Ipswich manager Mick McCarthy’s arbejdsmoral, positive indgangsvinkel og commitment. Denne betragtes i miljøet som et forbillede til at efterleve.

Da jeg besøgte Fulham var afstanden fra ungdom til senior ikke lang, manager Kit Symons (tidligere anfører i klubben) var tidligere træner for U18 holdet og var med til at gøre transitionen til seniorfodbold lettere for de unge spillere. Dagen efter jeg rejste hjem, blev Kit Symons fyret. En ny manager kan være en være en trussel mod den transition, Kit Symons har sat i søen. Han vil ofte vise sit værd fra start, og her er det ikke sikkert de unge spillere er løsningen for at opnå hurtige resultater.

9.a.2 Succesfaktorer i EfB’s Talentudviklingsmiljø I forhold til Kristoffer Henriksens model for succesfaktorer, har jeg med støtte fra Nicklas Pyrdols videreudvikling af samme, konstrueret en model for Esbjerg fB’s talentudvikling.

45 Citat Gerard Nash, Ipswich – Bilag 4

Side 35 af 57

Forudsætninger

EfB’s talentudvikling bliver prioriteret i stadig større omfang. Senest erstattede 2 trænere + en ½ stilling til en skoleansvarlig den afgående talentansvarlige Karsten Sejerup. Førsteholdet har efter nogle gode år, oplevet en svær tid og har et par sæsoner været truet af nedrykning. Dette har bevirket en tøven af, at bringe unge spillere i kamp. Grundet deltagelse og succes i Euro League i 13/14 ser klubben på det finansielle område godt ud. Nogle af midlerne er blevet investeret i trænerressourcer i talentudviklingen, men på det seneste også i spændende indkøb til 1. holdet.

I lokalområdet har klubben en høj status, og tilstrømningen af unge spillere fra samarbejdsklubberne til ungdomseliteholdene i EfB er stor.

Trænerteamet i talentudviklingen arbejder mange timer, hvilket bevirker, at den enkelte spiller let kan komme i kontakt med trænerne. Dette er en fordel i forhold til selvtræning, styrketræning, dialog m.m.

Komparativ analyse: SFS er sammen med spillere fra EfB’s amatørafdeling den største fødekilde til spillere i EfB’s talentudviklingsmiljø. Klubben har investeret ressourcer i at højne niveauet ved træningen i de såkaldte talentcentre – central klub, hvor SFS træningen foregår. Ved tilgang til U17 og U19 ligatrupperne kræves spillere fra andre licens klubber – Helst spillere der ikke er sorteret fra - hellere spillere, der bliver valgt til hos EfB. Dette vil måske kræve en større økonomisk satsning end den, man i øjeblikket er villig til at tage. FC Midtjylland bruger flere midler på deres talentudvikling end Esbjerg fB, de scouter og henter spillere på et højere niveau end EfB. I flere tilfælde er de spillere, FCM ikke kunne bruge havnet i EfB. Selvom Fulham ikke har de samme midler, som da 1. holdet spillede i Premier League, minder klubbens trupper mere om FCM end EFB. Dette med udgangspunkt i spillere fra andre nationaliteter og andre områder af Storbritannien og Irland. Ipswich vil jeg vurdere mere på linje med Esbjerg fB, her er flere lokale drenge i trupperne og ikke mange spillere udefra.

Fra EfB’s side går denne filosofi tilbage til den tidligere Talentchef Karsten Sejerup, som har denne indgangsvinkel til økonomi og spillere udefra. ”Jeg har altid haft den filosofi, at vi hellere må bruge penge på en træneransættelse, end en dyr spiller ungdomsspiller fra et andet miljø. På den måde kan vi gå mere i detaljer for den enkelte spiller, og mange får noget ud af pengene.”46

46 Citat Karsten Sejerup, Bilag 1

Side 36 af 57

Proces

Fra U11 til U13 træner 3 gange 75 min om ugen. Herudover deltager de bedste spillere ved SFS samlinger, hvor regionens bedste spillere samles. Dette igen med henblik på at samle de bedste spillere i EfB fra U13 alderen. U14 og U15 træner i snit 1 gang om dagen, igen med træningspas af 75 min. U17 og U19 har samme træningstid på banen, men har herudover individuel styrketræning. Ved de træningspas der kan kategoriseres som holdtræning, vil der foregå der en række spillere som har transitionstræning. Dette for at fordre den enkelte spiller.

Der er en ”blå tråd” i træningen fra U13 til U19. Den læner sig op af en spillestil, hvor klubben vil dominere kampene. Dette kan være med eller uden bold. Gennem hele talentudviklingen er i hvert fald over 80 % af øvelserne med udgangspunkt i at have bolden, heriblandt mange pasningsspil. Desuden er en vigtig ingrediens i spillestilen et høje pres og bringe power i løbene, når boldene erobres. Ved træningens afslutning spilles der altid kamp, her kan trænerne være mere eller mindre instruerende.

Komparativ analyse: Spillerne i EfB talentudvikling (U14 – U19) træner i snit en gang daglig i tidligere nævnte forskellige miljøer. Fulham og Ipswich har cirka samme gennemsnit på antal træningspas op til U16 holdet. Når spillerne rammer U18 sker der ændringer, da spillerne får et scholarship og kun har få skoletimer. I FCM træner man mere, hvis man medtager den træning spillerne individuelt laver på banen. Spillerne selvtræner ofte på banen i pauser mellem skole og træning, eller når frimoduler på skolen giver plads. Klubberne har alle en nedskrevet spillestil, og i alle 4 miljøer er ”VI” delen af spillestilsbolden i centrum ved størstedelen af træningen.

Individuel udvikling

EfB har tre spor, der gerne skal nå sammen, når der snakkes udvikling. Det gælder på skoledelen, fodbolddelen og den personlige del. I skolen skal man være aktiv lærende, og der gives kraftige

Side 37 af 57 opfordringer fra klubbens side til at uddanne sig. På fodbolddelen skal stilles der krav til udviklingen og god arbejdsmoral. Hvert halve år er der mulighed for at skifte ud i truppen. Der kommer dog ikke stor tilgang af spillere udefra, så kun få bliver sorteret fra. På det individuelle plan sker der gennem hele forløbet en ”tilpasning” til miljøet. Der findes nogle kodeks, som skal overholdes. Det drejer sig f.eks. om opførsel og oprydning.

Komparativ analyse: I forhold til de engelske klubber har EfB og FCM meget stor fokus på skolen og også gode samarbejdsaftaler. Dette skyldes bl.a. de kulturelle forskelle, der eksisterer mellem England og i Danmark. I Esbjerg er vigtigt at have in mente, at ikke alle spillere skal være studenter, men det er disse uddannelser, der er passer bedst sammen med den store træningsmængde. Det er svært at have en læreplads og samtidig træne klokken 10. FC Midtjylland har ligeledes fordelagtige aftaler med videregående uddannelser. Som i Esbjerg drejer det sig eksempelvis om supplerende undervisning, erstatningstimer og lignende ordninger. Med skolerne er der også samarbejde i England, men det prioriteres ikke i samme grad som i Ikast eller Esbjerg.

I Ipswich tror man meget på den positive indgangsvinkel til spillerne i træningsmiljøet. ”Det skal være med til at udvikle spillerne på det fodboldmæssige plan, men også for at spiller skal være positive i miljøet.”47 FC Midtjylland har spillerens passion i centrum, når spillerne selv skal på banen for at træne individuelle færdigheder. Fulham er meget opmærksomme på at spillerne tager de rigtige step på de rigtige tidspunkter. Huw Jenning giver et eksempel med Lasse Vigen Christensen i centrum. ”Lasse ville ikke bo hos vores valgte plejefamilie, han ville selv bo i lejlighed. Vi synes det var et dårligt valg og den store ændring gav også Lasse problemer. Først da hans bror flyttede over i en længere periode, faldt Lasse til og blev bedre på banen.”48

Team udvikling

I kampene kan det taktiske udgangspunkt variere en anelse for Esbjerg fB’s hold i talentudviklingen. Udgangspunktet at være dominerende og helst med stor boldbesiddelse. Så er der

47 Citat: Lory Hedman-Nice, Ipswich – Bilag 6 48 Citat: Huw Jenning, Fulham – Bilag 7

Side 38 af 57 naturligvis forskel på kravene, i forhold til et U13 møde med Skjern eller når U19 møder FC Nordsjælland. Det taktiske spil ændres også i forhold til hvilke typer, man har på holdet. Eksempelvis har man hurtige kanter, eller bruger man kanten mere i mellemrummet. Holdet og relationerne prioriteres højt, og grundlæggende kan man udtrykke det således, at den enkelte spiller bliver udviklet samtidig med holdet.

Komparativ analyse: Den fleksible spillestil giver spillerne mange værktøjer i bagagen, man bliver ikke verdensmester i en stil, til gengæld har man lettere ved at tilpasse sig andre miljøer. De spillere, man har solgt, har også havnet i spillestilsmæssige forskellige klubber og til alle positioner af tabellerne. Som eksempel kan nævnes Martin Braithwaites salg til bunden af Ligue 1 og Jakob Ankersen, der nu spiller toppen af Allsvenskan. Martin har altid været en profil, mens Jakob mere voksede sammen med holdet i perioden omkring pokaltitlen og Euro League kampene. FC Midtjylland har et andet udgangspunkt i rekruttering af spillere, som foregår fra en højere hylde end EfB spillerfronten. Om det giver et andet udgangspunkt for spillestilen vil jeg ikke vurdere, men klubbens ungdomshold spiller på samme måde hver gang, Dette med udgangspunkt i højt pres og dertil hørende omstillinger. Ipswich er inspireret af Mick McCarthy på spillestilen og spiller hurtigt, direkte og med stor intensitet. U15 holdet virkede bedre i pasningsspillet end de øvrige Ipswich hold, træningsøvelserne jeg så hos U15, var også af mere teknisk karakter end U16 og U18. De få træningspas jeg var vidende til i Fulham, var som udgangspunkt med små rum og meget pres. Trænernes fokus var på pasningsspil og spille væk fra det hårde pres.

Succeskriterier

EfB har opstillet en række succeskriterier.

 EfB skal altid være repræsenteret i de bedste rækker fra U13-U19  EfB skal altid have den højeste ungdomslicens inden for DBU.  EfB skal være repræsenterede på bruttolandsholdene fra U16-U21.  EfB’s ungdomssektor skal over en 5-årig periode levere mindst 2 spillere pr. år til SL- truppen.  I EfB’s 1.holdstrup skal mindst 60 % af spillerne komme fra SFS-klubberne. (UEFA’s krav Home Grown Players = mindst 32 %.)

Side 39 af 57

 Gennemsnitligt skal der over en 5-årig periode være mindst 3 spillere af egen avl i startelleveren på EfB’s 1.hold pr. kamp.  EfB’s 1.seniorhold skal altid være repræsenteret i den bedste danske række (Superligaen).

Komparativ analyse: På de tre første punkter af succeskriterierne er man pt bestået, og herefter skal man, før man analyserer videre, have salg af spillere, før de når A-truppen in mente. Nicolaj Køhlert (årgang 93), Lasse Mikkelsen (98) og Lasse Sørensen (99) er alle blevet solgt til udenlandske klubber før seniortiden. Det samme er Lasse Vigen Christensen (94), han nåede dog en afstikker til FC Midtjylland inden han skiftede til Fulham. Med den store mængde salg af egen udviklede spillere klubben har gennemgået, er bestanddelen af spillere fra talentudviklingen dalende. Pt. er 11 ud af 27 spillere i truppen af egen avl, hvilket lever op til UEFA’s krav – men ikke EfB’s egen målsætning.

FC Midtjylland forsøger som tidligere nævnt at lave planlagte transitioner, men det kan ikke altid lykkes. Klubbens store antal kampe i efteråret, har givet flere muligheder for de unge spillere. Fulham har mange homeground players i deres trup, hvilket bl.a. skyldes nedrykningen fra Premier League og mindre midler. Det samme billede som tidligere beskrevet om EfB. Ipswich er den af de 4 klubber, der har sværest ved, at få deres egne unge i den bedste trup. Der er niveaumæssigt for langt i mellem de niveauer ungdom og senior spiller på.

9.a.1 Analyse af et vigtigt sted for miljøudvikling og relationer Esbjerg – Her kan vi ”prale” af at have to samlingssteder - cafeteriet i klubhuset, hvor U13–U19 + trænere hører til, samt EfB cafeen hvor superligaen, superligaens trænerteam, ledelse og kontorpersonale hører til. I klubhuset er der et krav om, at man skal spise i huset, samme betingelse findes ikke hos superligaen.

Komparativ analyse: Esbjerg fB har en udfordring på dette punkt. I forhold til de øvrige miljøer, kan vi med fordel ændre på nogle rutiner, så fællesskabs- og klubfølelsen kan spire. Jeg har set det virker i de andre miljøer, og skaber sammenhold.

Ipswich – Et meget centralt sted i Ipswich miljø er klubhuset og opholdslokalet, hvor man spiser, spiller bordtennis, spiller PlayStation m.m. Spillerne, trænere, fysioterapeuter, kontorpersonale

Side 40 af 57 spiser alle her, og maden er god og varieret. Lokalet fungerer som et samlingspunkt for alt klubliv og spiller en stor rolle i transitioner.

Fulham – Spisestedet er stedet, hvor alle mødes på tværs. Selvom intet står skrevet, er der næsten faste pladser. Det gælder trænere, 1. holdsspillere, U18 osv. Der er en fremragende atmosfære og en god rangorden. F. eks. er det ikke alt U18 må spise, mens 1. holdet og trænerne må tage af det hele.

FC Midtjylland – Klubhuset i Ikast er samlingspunkt om alle FCM hold fra U17 til superligaen. Hver dag klokken 12.30 – præcis - spiser alle, der er til stede i huset. Det gælder fodboldspillere, håndboldspillere, trænere, ledelse og kontorpersonale. Tidspunktet tages meget seriøs, og klublivet bliver virkelig dyrket i et fedt miljø.

9.b Motivationen for den enkelte og teamet. ”Felix Magath skabte et koldt træningsmiljø i den tid, han var her i Fulham. De 22 bedste spillede altid 11 mod 11, her var jeg sjældent blandt. Vi, der var udenfor truppen, skulle træning efter træning løbe rundt om banen. Det var ikke udviklende, men jeg havde en klar motivation – Jeg ville komme først hver gang, han skulle ikke få mig ned med nakken.”49

Et fodboldteam er opbygget af mange forskellige typer. I FC Midtjylland bruger den mentale træner mange ressourcer på at kategorisere spillerne ud fra en personlighedsprofil. Det gør vi endnu ikke i EfB, jeg tror på fordelen ved at kende spillerens profil, så kan jeg som træner tager dette udgangspunkt for udvikling og dialog. I dette afsnit vil jeg analysere på, hvad motiverer den enkelte spiller. Herudover er det interessant, hvordan jeg som træner kan skabe et motiverende miljø.

Mine analyser giver et billede af, hvordan karriereændringer naturligt nok giver ændringer for motivationen.

Jonas Knudsen fortæller eksempelvis om den første periode i Ipswich. ”Da jeg fik fornemmelsen af jeg var fast på min position, ændrede min motivation sig også. Nu vil jeg nå det antal kampe fra start, som udløser den bonus jeg har i aftalen. Når det er opnået sætter jeg mig nye målsætninger,

49 Citat Lasse Vigen Christensen, Fulham - Bilag 13

Side 41 af 57 som er med til at motivere mig. Men jeg vil der gerne indrømme, at jeg nogle gange når jeg føler mig meget alene herovre, tager et blik på min bankkonto – det giver god motivation.”

Lasse Vigen Christensen arbejder pt. på at blive fast mand i start 11 på Fulhams Championship hold. Han fortæller i interviewet om de motivationsfaser han har gennemgået i sin indtil videre korte karriere. Som ungdomsspiller ville han være den bedste spiller hver gang – træning eller kamp. Skiftet til FCM som U17 spiller var med individuel udvikling for øje. Både at stå på egne ben (flytte hjemmefra), men også på det fodboldmæssige parameter. Skiftet til Fulham var med samme udgangspunkt, dog har en af Lasse målsætninger altid været et skifte til Engelsk fodbold. I Fulham havde Lasse i en svær periode hans storebror Morten boende. Det var vigtigt for Lasses sociale behov at have en nær relation så tæt på. Da kan i en periode var fast spiller, gik han i en kampmotivation. Her blev alle træningspas justeret efter at toppe i kampene. Når han ikke spiller på holdet at motivationen udvikling. Her træner Lasse hårdt på at komme i form og arbejde samtidig med at udvikle teknisk/taktiske finesser.

Hvis man indsætter Lasse i Marslovs behovspyramide, så har Lasse udfordret sig selv i løbet af det fodboldforløb han indtil videre har bedrevet. Han har udfordret behovet for tryghed, sikkerhed og det sociale aspekt for at realisere de mål han har sat for sig selv. Som spiller har Lasse naturligvis nogle egoistiske behov, som han vil realisere. Her har han haft behov for, at vise de kvaliteter frem han besidder, hvilket gjorde at Fulham købte ham og senere at Niels Frederiksen har gjort ham til anfører på U21 landsholdet. Behovet for selvrealisering har Lasse også, hans drøm er på et tidspunkt at spille i den amerikanske Major Soccer League.

For Jonas Knudsen er de næste målsætninger af stor betydning. Ifølge Herzbergs modeller for motivation er økonomiske motivation kun vedligeholdelses faktorer. Derimod er motivation med at blive fast mand og individuelt blive dygtigere er en motivationsfaktor. Trygheden i miljøet og ærgerrigheden for næste step bliver ifølge modellerne vigtige for Jonas’ motivation.

Et billede på motivationen for at blive bedre på banen, fik jeg set og skitseret hos FC Midtjylland og Ipswich. Begge steder er selvtræning i U16/U17 gruppen prioriteret med plads på ugeplanen. Hos Atem Atey (U16 træner i Ipswich) planlægger spillerne selv træningen, men de kan søge hjælp hos trænerne som er på banen. Udover motivationen hos spillerne på at forbedre sig, får Atem Atay et

Side 42 af 57 vigtigt billede fra denne type træning. ”De bedste spillere vil altid dygtigøre sig, derfor træner de også godt ved individuel træning”50

I FC Midtjylland dyrker man det egoistiske behov i behovspyramiden, idet trænerne har fokus på om spillerne passer deres selvtræning. Fra akademi trænernes kontor på 2. sal er der udsigt over Wunderelf Arena, hvor banen altid åben, så spillerne altid har mulighed for at træne. Spillerne har i samarbejde med trænerteamet konstrueret temaer og øvelser for den enkelte. For træner Svend Graversen giver kontorets beliggenhed en glimrende lejlighed til at holde fokus på spillernes engagement.

”Jeg kan holde øje med hvor meget de er på banen, men især har jeg fokus med deres passion for øvelserne. Fra spillernes værelse kan de også se banen, det skal give dem motivation til at gå på banen for at dygtiggøre sig.”

Mit arbejde med motivationen og mine interviews med Lasse og Jonas har givet god viden i forhold til arbejdet med de unge talenter. Det er vigtigt, at man som træner i et talentudviklingsmiljø, fokuser meget på processen. Motivationen hos spillerne skal ikke være, om de er på holdet i weekenden eller ej. Så er deres målsætning styret af deres træner, og motivationsfaktoren vil være bestemt af trænerens beslutninger. Dette viser Kristoffer Henriksens model side 18 under punktet ”Langsigtet udvikling”.

9.b.1 Den positive indgangsvinkel Når jeg ser og efterfølgende skal vurdere og analysere miljøerne i England, og pege på et punkt, som jeg tog i brug straks efter hjemkomsten, er det den positive indgangsvinkel og tone, man bruger i forhold til spillerne. Dette ser man meget tydeligt i Ipswich Town FC, hvor man i talentudviklingen har dette punkt som indgangsvinkel til spillerne. U18 træner Gerard Nash udtaler:

”Motivation er vigtig i forhold til at udvikle spillerne. Derfor er vi trænere meget positive over for spillerne. Dette både under træningen og i kampsituationer. Mellem spillerne skal der være en god kultur, selvom de er konkurrenter. Vi trænere er rollemodeller og skal være positive i vores feedback til spillerne”.51

50 Citat: Adem Atay, Ipswich – Bilag 5 51 Citat Gerard Nash Ipswich – Bilag 4

Side 43 af 57

Psykolog i klubben Lori Hedman-Nice har været med til at opsætte og udvikle denne indgangsvinkel til spillerne. I hendes eget arbejde har hun samme positive dialog i forhold til spillerne, dette for hurtigere at komme ind på folk. Hun beskriver det lettere at udvikle på spillernes mentale egenskaber. ”Jeg mener, det er lettere at komme ind på folk med en positiv indgangsvinkel. Jeg har ikke spillerne ret meget, derfor er det vigtigt, jeg hurtigt kommer til problemerne/udfordringerne.”52

I Fulham FC så jeg den samme positive tendens i dialogen med spillerne, mens Svend Graversen i FC Midtjylland er meget bevidst om og afklaret på sin måde at agere på i forhold til de forskellige grupper, han arbejder med.

”Jeg er 2 forskellige personer på og udenfor banen. Når jeg er ”plejefar” for U17 drengene på gangene i akademiet, er jeg meget positiv og social i min omgangstone. Derfor er jeg anderledes på træningsbanen for netop denne aldersgruppe. Jeg er mere på i forhold til, at de skal arbejde hårdt og stiller store krav.”53 I forhold til U16 drengene ændrer Svend Graversen tonefaldet, da han ikke har samme rolle overfor dem i hverdagen. Spillerne går på efterskolen og har behov for en langt mere positiv kommunikation på banen.

I træningsmiljøet beskriver Karsten Sejerup også den positive indgangsvinkel i udviklingen af unge spillere ”I min optik opnår man størst læring, når man opstiller muligheder, valg og refleksion – dette i forhold til udvikling af teknik, taktiske og relationelle færdigheder. Dialogen skal være overvejende positiv, så man ikke blive fejlretter.”

Også EfB’s A+ træner Jens Letort har været meget bevidst om sin egen retorik på banen. Hans indgangsvinkel passer overens med Helle Fisker og Gry Bastiansens indgangsvinkler til positiv psykologi. Bl.a. punktet om positiv psykologi ikke kan stå alene. ”Jeg har altid overfor mine hold været positiv i min dialog. Det samme har jeg forsøgt som A+ træner her i Esbjerg. Jeg synes faktisk, at I her i Esbjerg har været lidt for hårde ved og meget efter spillerne. Jeg synes personligt, at jeg får det bedste frem i spillerne med en positiv indgangsvinkel. Samtidig får jeg får mere gennemslagskraft, når jeg endelig bliver negativ konstruktiv.”54

52 Citat Lori Hedman-Nice, Ipswich – Bilag 6 53 Citat Svend Graversen, FC Midtjylland – Bilag 9 54 Citat Jens Letort Bilag 2

Side 44 af 57

9.c Relationsdannelse Rasmus Ankersen, nuværende bestyrelsesformand i FC Midtjylland fortæller i sin bog ’Guldminerne’ fra 2013 omkring forskellige talentudviklingsmiljøer, som alle har det til fælles, at mange stjerner er udviklet fra samme miljø/træningscenter.55 I miljøerne er der mange relationer for den unge udøver.

Sammenholdt med Kristoffer Henriksens beskrivelse og samme resultat af relationernes betydning, har jeg lavet en simpel opdeling af relationerne.

Over – De, som har nået ”det forjættede land” - nogle har ovenikøbet opnået stjernestatus.

Lige - De udøvere/jævnaldrende, som har samme drøm som dig.

Under – De, som lige er startet i miljøet. De vil lære af dig og dine relationer.

Begge forfattere/analytikere har beskrevet relationerne som vigtige i forhold til udvikling og transitioner. I de næste 2 afsnit analyserer jeg relationerne på og udenfor banen.

9.c.1 Relationer på banen. Mit besøg i FC Midtjylland gav mig to forskellige måder at arbejde med relationer på. På Akademiet i Ikast arbejder man med positionel træning. I praksis betyder dette, at eksempelvis U17 træner Svend Graversen hver torsdag træner med 6 centrale forsvarsspillere. Dette er tilfældet hver eneste torsdag morgen hele året igennem, og spillerne er fra U17, U18 og U19. Ind imellem er også en central forsvarsspiller fra Superligaholdet med på banen, dette giver gode ”lodrette” relationer, hvis man placerer eksempelvis U17 holdrelationer som mere ’vandrette’.

I FC Midtjyllands U13-U15, der - som tidligere nævnt - har base i Herning, arbejdes der med relationer, som både kan være vandrette og lodrette. I mit interview med T-træner i FC Midtjylland Anders Nim præsenterede han mig for fodboldfirmaet ”Ekkono method”. Det er et spansk firma, der har specialiseret sig træning med relationer. De kalder det ”den kognitive træningsmetode”. 56 Deres udgangspunkt er gode eksempler fra alverdens kampe, hvor relationelle færdigheder vises via klip fra kampe. Herefter skal der arbejdes med detaljen på banen.

55 Ramus Ankersen - Guldminerne 56 http://ekkonomethod.net/

Side 45 af 57

FC Midtjyllands årgange fra U13-U15 har arbejdet med formlen på følgende måde:

Visualisering: - En sekvens (eks. et opspil) ses på tv før træningsstart.

Eksempel: En vending op i banen i mellemrum af en venstre kant, der er faldet ind i banen, hvorefter flere spillere foretager løb, hvilket åbner forskellige rum. Bolden spilles på højre back, som spiller bolden imod mellemrum med offensiv midt, som modtager bolden foran forsvaret. Bolden spilles 1. gang dybt mod angriber, der tager et træk, kommer alene med målmand og scorer.

Possession spil – spil evt. uden mål eller med små mål.

Eksempel: Banestørrelse fra felt til midterlinje i feltets bredde. Vi spiller helst lige antal eks. 6 mod 6. Der foretages spilstarter fra baglinje og coaches på opspilsmuligheder. Specifikt coaches der på sekvensen fra videoklippet, men man kan også lade kreativiteten råde, når kanten er blevet retvendt i mellemrummet.

Wave – spiller ned mod et mål.

Eksempel: Der nørdes i sekvensen fra kampen i spil mod et mål. Det kan være 6 mod 6, hvor der coaches på det offensive hold. Der kan arbejdes med tvungen restart, og holdene kan evt. både agere forsvar og angreb.

Match – Kamp med to hold.

Eksempel: Der spilles kamp 11 mod 11. Der er fokus på sekvensen. Det er naturligvis ikke sikkert, at sekvensen kan spilles som en håndboldovergang kan, men formålet er at få kanten retvendt i mellemrummet. Herud fra kan løbene opstå og de relationelle tanker, forståelse og løb opstå.

Pædagogisk indgangsvinkel – Trænerrollen

Det er væsentligt, at indgangsvinkel til træningen er baseret med det relationelle som fokus. Udgangspunktet for trænerrollen er, at man er meget involverende og coachende. Spillerne skal i høj grad være med til at finde relationelle løsninger, og det sætter gang i de kognitive processer.

Overførslen fra den teori, Bertelsen og Eilersen beskrev, er meget indlysende. Trænerrollen - den relationelle systematiske coach er meget overførbar til den rolle og pædagogiske indgangsvinkel, der bliver beskrevet. Man skal fokusere meget på relationerne frem for individet. Dette kan dog kun lade sig gøre, hvis individet har de nødvendige kompetencer til at udføre sin rolle med succes.

Side 46 af 57

Eksempelvis kan kantspilleren, der skal trække ind i banen ødelægge alt, hvis han ikke magter at vende op i banen på et lille område.

9.c.2 Relationer udenfor banen. På det mentale område betyder relationerne meget i transitionerne. Lasse Vigen fortæller, at han i Fulham har haft fordel af sine relationer fra U18 truppen. ”I Fulham har en række spillere taget skridtet til første holdet indenfor en kort periode, så det gør det lidt lettere. Især i omklædningsrummet er det en fordel, for det gør overgangen lettere, hvis man er flere, som kender hinanden.”57 Hos FC Midtjylland, Fulham og Ipswich skabes relationerne mellem førsteholdet og de øvrige spillere næsten automatisk. Spillerne går op og ned af hinanden i dagligdagen i klubmiljøet, hvilket giver en bedre base for træning eller kamp på næste niveau. Svend Graversen udtrykker det således. ”Man er nervøs altid nervøs, når man skal spille eller træne opad. Hvis man så også får et ekstra pres ved et dårlig kendskab til holdkammeraterne, bliver det endnu sværere at præstere.”58

I forhold til relationer udenfor banen fortæller Jonas Knudsen om de vigtige kontakter på og omkring hans egen årgang 92 i sit fodboldforløb. ”Jeg snakker stadig meget sammen med mange af spillerne, jeg har spillet med i ungdomsårene. Det gælder både dem, der spiller på eliteplan i dag og dem, som ikke gør. De er alle stadig vigtige for mig, og de har lovet at besøge mig i deres pauser. Et par af dem snakker jeg med mindst en gang om ugen, det betyder meget.”59 Jonas var ikke så åben, når jeg spurgte ind til de mindre gode relationer i trupperne, men han indrømmede dog, at han havde oplevet dem i sin tid i Esbjerg fB.

I forhold til modellerne fra Bertelsen og Eilersen er transitionerne lettere, hvis man har relationer som opbakning.

9.d Evaluering Det er tirsdag eftermiddag på Ipswich Town FC’s træningscenter på Playford Road i udkanten af Ipswich. Mandag har været kampdag for reserveholdet, som hovedsageligt består af U21 spillere.

57 Citat Lasse Vigen Christensen, Fulham – Bilag 13 58 Citat: Svend Graversen, FC Midtjylland – Bilag 9 59 Citat: Jonas Knudsen, Ipswich – Bilag 12

Side 47 af 57

På et kontor i huset får jeg lov til at være flue på væggen under U21 træner Mark Kennedys individuelle evaluering med forskellige spillere. Kontoret er et relativt stort lokale med en stor skærm på den ene væg. I et hjørne af lokalet sidder Mark Kennedys assistent med en computer foran sig. Mark Kennedy er i gang med en individuel evaluering med en spiller, 3 andre sidder og venter til det er deres tur. På skærmen vises videoklip og der bliver gået i detaljer med diverse færdigheder – teknisk og taktisk. Mark fortæller ud fra klippene, hvordan spilleren kunne have gjort eller gjorde godt - altså formativ evaluering. I sjældne tilfælde spørges spilleren, Mark Kennedy har magten, det er tydeligt, og spilleren suger til sig.

En gennemgang af DBU’s udgivelser ”Den røde tråd”, ”Talentmanual” og ”Aldersrelateret Træning 2” giver kun ½ sides vejledning til evaluering/feedback. De vejledninger, DBU giver, er baseret på feedback under en øvelse, ikke på evaluering efter træning/kamp. Jeg kan kun opfordre DBU’s talenttrænere til at lave et kompendium om brugen af evaluering. Det gælder både med og uden videoklip. Dette kan hjælpe mange trænere på vej mod en konstruktiv evaluering.

Gældende for både Ipswich og Fulham er, at assistenttrænerne for både U18 og U21 er fuldtidsansatte. De benyttes på træningsbanen, men har en meget vigtig rolle i evalueringen af spillerne. Ud fra kriterier opsat i samarbejde med chefen, er klippene foretaget og i samarbejde er de gennemset og kan herefter bruges i evalueringen af en spiller.

U16 (U17 i DK) holdets evaluering foretages af træneren selv, men selve klipningen af kampene foretages af f. eks. U18 assistenten eller i Fulham af en analytiker, der er ansat på deltid.

I FC Midtjylland har trænerteamet omkring U17 holdet 2 fuldtidsansættelser, som fordeler evalueringsarbejdet imellem sig. Desuden bor spillerne fra U17 holdet på akademiet, som har beliggenhed op og ned af trænernes kontorer. Dette giver kort vej til at foretage en evaluering med spillerne. U16 spillerne bor på efterskolen et stenkast fra akademiet, igen er der stor mulighed for, at spiller og træner kan komme i kontakt.

Men det er ikke kun på de fysiske rammer, FC Midtjylland er foran EfB på dette punkt. Klubben har med de 2 fuldtidstrænere på U17 god mulighed for at forberede videoklip og efterfølgende øvelser til den enkelte/relationerne. Det giver fordele i overførslen fra visualisering og evaluering til træningsbanen.

To gange årligt afholdes der spillersamtaler med forældre; dette er gældende for alle klubber inkl. EfB. Klubberne har alle forpligtet sig til disse samtaler, da spillerne blev taget ind i klubberne. Den

Side 48 af 57 løbende evaluering er en fordel, bl.a. når trupperne skal skæres ned, men især i forhold til spillernes daglige udvikling.

Fra teorien er udgangspunktet i alle klubber, at man i de fleste evalueringer benytter formen ”formativ evaluering”. I et talentudviklingsmiljø er denne form klart bedst, grundet den detalje at spilleren skal gennemgå en udvikling. I den formative evaluering med spilleren kan Feedback modellen fra Evalueringskapitlet med fordel bruges arbejdsredskab.

En lille afstikker på evalueringsfronten er et spændende tiltag, Fulham havde sat i søen. Klubben har startet et spændende projekt for at udvikle trænerne. Man har ansat en ”udviklingscoach”, på fuld tid med det fokus at udvikle trænerne. Her er U17 træner Kevin Betsy et af de første medier, og det foregår på den måde, at træningen bliver optaget og efterfølgende gennemgået. En spændende måde at flytte og få bevidstgjort trænerne om deres kompetencer og udviklingsmuligheder.

10 Diskussion ”Hvad er et godt træningsmiljø” I begyndelsen af mit diskussionsafsnit vil jeg ud fra Kristoffer Henriksens model, indsat på side 16, diskutere ovenstående spørgsmål for i perspektiveringen at komme med punkter, hvor jeg kan udvikle mit/vores træningsmiljø.

Ved gennemgang af punkterne i skemaet, beskrivelserne og ”den modsatte pol” kan jeg konstatere, at vi i Esbjerg har gjort en prioriteret indsats i forhold til spilleren. Som eksempel kan jeg nævne kommende 3 punkter. 1/ Sportsmål støttes af det omgivende miljø, som henviser til samarbejdet med skolen, venner og familien. På skolefronten har vi tæt kontakt med både folkeskolen og de videregående uddannelser, det samme er gældende i forhold til forældrene. 2/Langsigtet udvikling hvo der i forhold til spilleren bliver fokuseret på processen frem for resultaterne. 3/ Åbenhed og vidensdeling spiller og træner i mellem, samt i trænerteamet. I miljøet er man ikke bange for at udtrykke sin mening.

I fodboldmæssig sammenhæng vil jeg diskutere dette synspunktet ”Træning der skaber bred basis ”, som henfører til en muligheden for at dyrke flere sportsgrene tidligt eller integrere elementer fra andre sportsgrene i træningen. Jeg savner en definition på tidligt, da dette er vigtigt i forhold til en fodboldspillers perspektiv. Fra en spiller starter på Vita-Skolen i 7. klasse, er der kun begrænset mulighed for at dyrke andre idrætsgrene end fodbold. Er dette tidligt? Måske - men det er i de fleste

Side 49 af 57 tilfælde nødvendigt for at opnå de 10000 timer, som blandt andet Rasmus Ankersen beskriver som afgørende, for at nå toppen.”60 Dog har en ændring i Folkeskoleloven gjort idræt til et eksamensfag, så de fodboldspillende elever bliver nu også undervist 90 minutter om ugen i andre idrætsgrene og i idrætsteori. Tidligere var også idrætstimerne konverteret til morgentræning med fodbold.

Hvis jeg ser mod andre idrætsgrene, er træningsmængden større hos en svømmer end hos en fodboldspiller. Til gengæld vil jeg tillade mig at kategorisere fodbold som en kampsport i forhold til svømning. Vi kan i EfB’s træningsmiljø i forhold til træningsmængde godt lægge til på flere punkter, også områder hvor nærkampsdelen ikke nødvendigvis er i centrum - her tænker jeg på den styrketræning eller den individuelle selvtræning. FC Midtjylland er på dette punkt langt foran og har sat denne træningsform i system, hvilket betyder, at spillerne ved, hvad og hvordan de skal træne, når de selvtræner.61 Denne træning kan jeg med fordel sætte i gang og sætte i system i EfB’s U17 afdeling. Vi skal dog være opmærksomme på ”Presset på faciliteterne. Udøverne kan ikke komme til at træne ekstra eller dyrke deres for sjov, selvom de gerne ville.”62 Dette i forhold til vinterperioden, hvor banen stort set altid er booket, når spillerne har fri fra skolen.

Transitioner og transitionstræning er et vigtigt point i forhold til at få nære rollemodeller. Efter min vurdering kan U13 til U15 dagligt spejle sig i de ældre ungdomsspillere eks. U17 eller U19 spillere, da de træner umiddelbart efter hinanden og møder hinanden i klubhusets gange og cafeteria. Spillerne fra U17 og især U19 trupperne mangler nogle nære rollemodeller i vores daglige miljø, Det er svært for en ungdomsspiller at spejle sig i og skabe relationer til spillere fra A-truppen, når de bor på en anden adresse og træner på andre tidspunkter. FC Midtjylland, Fulham og Ipswich er begunstiget med at have klubbens førstehold sammen med talentudviklingen. Dette medførte god synergi og gode relationer. Desuden er det også en motivationsgivende faktor for ungdomsspillerne, at man kan sammenligne sig med A-trupspillerne. Her vil jeg arbejde med nogle tiltag, som kan gøre vejen kortere fra U17 truppen til A-truppen i EfB. Eks. invitere spillere fra Superligaholdet med på træningsbanen eller til at spise med i ”vores” klubhus sammen med U17 spillerne.

I de beskrivelser, Kristoffer Henriksen bruger i modellen, indgår ordet motivation ikke direkte. Til gengæld kan flere kobles til at være motivationsgivende faktorer, eksempelvis den langsigtede

60 Rasmus Ankersen: ”Guldminerne” - via Herbert Simon 61 Svend Graversen, bilag 9 62 Kristoffer Henriksen: ”Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse” side 167

Side 50 af 57 udvikling, som kobler sig til processen. I den forbindelse spiller evaluering som læring en stor rolle og bør benyttes undervejs.

”Støttende træningsgrupper” har ligeledes en motivationsgivende faktor med beskrivelsen ”Opbakkende kommunikation”. Her vil jeg henvise til den positive kommunikationsform, som særligt Ipswich Town FC i høj grad benyttede. Efter hjemkomsten har jeg arbejdet med motivation og støttende kommunikationsform i forhold til spillerne. Jeg har en følelse af en højnet motivation og energi på træningsbanen, men jeg er opmærksom på, at det er en subjektiv vurdering, og at Rosenthal-effekten, den selvopfyldende profeti, spiller ind. - Hvilket i dette tilfælde er ok.

Jeg vil beskrive et godt træningsmiljø som en kobling mellem mange interessante områder. I centrum er spilleren og relationerne mellem spillerne, med klubben og træneren som hhv. kultursted og kulturbærer. Min trænerrolle har enorm betydning for det miljø, der skabes. Dette i forhold til mine træningsmetoder, mandskabsbehandling, min kommunikationsform og evaluering. Jeg kan medtage, at punkter som langsigtet udvikling, positiv kommunikation og er vigtige elementer i miljøet. Desuden viser Kristoffer Henriksens analyser, at man skal undgå en fejlfinderkultur og være mere skarpe på processerne end resultaterne.

10.1 Kort diskussion af metode Mine besøg hos de 3 klubber i England og Danmark har været meget inspirerende. Jeg har fået lov til at komme langt ind bag de indre linjer og har dermed kunne medtage meget fra de forskellige miljøer.

I opgaven har jeg valgt at lave en teoridel for sig og en analysedelen for sig Dette har efter min mening været en fordel i adskillelsen af afsnittene. Til gengæld har det været en udfordring at analysere uden at gentage teorierne. Som analysemodel har jeg valgt at benytte en komparativ analyseform. Dette for at kunne sammenligne de besøgte miljøer og få mine betragtninger og interviews på banen.

Mine interviews og metode har jeg tidligere beskrevet. Interviewfasen vil jeg forbedre i fremtidige opgaver, specifikt vil jeg optage de afholdte interviews, for at få flere nuancer med end det nedskrevne. Det vil også bevirke, at jeg bedre kan holde fokus på den interviewede og stille opklarende spørgsmål, når jeg ikke hele tiden skal notere eller memorere samtidigt.

Side 51 af 57

11. Konklusion Mit mål med denne opgave var at blive klogere på mit eget træningsmiljø ud fra den kultur, jeg er en del af mhp.at udvikle vores træningskultur og træningsmiljø. Jeg opstillede en række spørgsmål som underpunkter til problemformuleringen, og dem vil jeg med udgangspunkt i min teori og analyse besvare via nedenstående statements. Igen arbejder jeg ud fra den definition, at kulturen er soklen til træningsmiljøet.

 Miljøets betydning for spillerens udvikling er essentiel. Der skal være samarbejde mellem de træningsmiljøer, spilleren færdes i.  Et afstemt forhold mellem fodbold, skole, familien og venner er af betydning for spillerens trivsel.  Den nye skolereform er en hindring for ”perfekte” træningsmiljøer for den enkelte spiller.  Trænerens rolle for motivationen har stor betydning. Derfor skal han være opmærksom på den ledelsesstil og kommunikationsform, han benytter. Den positive kommunikation kan med fordel indføres/benyttes.  Omklædningsrummet, klubhuset og de relationer, spillerne får i omklædningsrummet, er vigtige for den enkelte spillers trivsel.  Transitionstræning er meget udbredt og giver flere relationer til spilleren, og de bedste spillere får mulighed for andre udfordringer og øget udvikling.  Evaluering er et vigtigt redskab i spillerens udvikling, og evalueringsformen skal være procesorienteret og med læring for øje.  Der er ikke den store forskel i miljøets opbygning fra U14 til U19. Der foregår transitionstræning på alle niveauer. Kampene bliver med mere ligeværdige modstandere jo ældre spillerne bliver, hvilket får betydning for fokuspunkterne.  Individuel træning og relationstræning skal prioriteres.  Et godt arbejdsredskab til vurdering og udvikling af et træningsmiljø er Kristoffer Henriksens, som er afbilledet på side 16.

I forhold til Esbjerg fB’s miljø, kan jeg konkludere ud fra Kristoffer Henriksens modeller, at vi rammer plet på mange områder. Der er stadig udviklingsområder at gå i krig med, men det er næppe tilfældigt, at vi i de seneste år har udviklet en lang række ungdomslandsholdsspillere.

Side 52 af 57

12. Perspektivering En af de store faldgrupper, når emnet drejer sig om træningsmiljøer, er begrænsningens kunst. Der er mange temaer, man kan forholde sig til, vælge til og sortere fra. De miljøer, de unge færdes i, er ligesom fodboldspillet under konstant udvikling.

I forhold til EfB’s daglige miljø, opstiller jeg 5 perspektiverende tiltag, som vi med fordel kan sætte i søen. De første drejer sig om U17 miljøet, mens de 2 sidste er i forhold til samarbejdet med A- truppen. Efter hvert punkt kommer en kort uddybning.

1/ Der skal være færre spillere i vores U17 miljø, så vi har bedre mulighed for at have fokus på den enkelte/de bedste spillere. Det giver en større risiko for tidligt at komme til at sortere dygtige spillere fra, men gevinsten på opkvalificeringen af træningsmiljøet skal gerne opveje denne risiko.

2/ Der skal ansættes en træner mere omkring U17 og U19. Dette kan dels udvikle evalueringskulturen i miljøet, specifikt videoanalysedelen, dels forbedre mulighederne for individuel træning.

3/ Der skal være mere individuel træning på egen hånd og mere træning i relationer på banen. Spillerne skal sammen med mig opsætte individuelle træningstemaer. Relationer bliver beskrevet senere.

4/ Der skal være tættere kontakt til trænerteamet på Blue Water Arena. Vi skal spise sammen hver dag og kan dagligt vende problemstillinger, spillere, transitionstræninger mm. og skabe en tættere relation til hinanden.

5/ Superligaspillerne skal deltage i aktiviteter med U17 og U19 spillere. Det kan eksempelvis være træning med individuelt præg eller sociale arrangementer.

Det er vigtigt, at vi i vores træningsmiljø er nysgerrige i forhold til nye træningsmetoder. Denne nysgerrighed er med til at udvikle nye tanker og ideer, og desuden undgår vi, at miljøet bliver statisk. Derfor synes jeg, at det er interessant med ”ekkono” metoden, der kan give os en andeledes måde at tænke og planlægge træning på. Her skal vi som trænere fortsat være åbne for nye tendenser og trends, og på den måde kan vi udvikle os.

Den indsigt jeg via denne opgave har fået vil være med til at dyrke til træningsmiljøet i højere grad. Jeg har tilegnet mig en viden og kan på et andet niveau reflekteret over en række væsentlige områder. Det vil gøre mig skarpere på det miljø, jeg vil skabe for mine spillere. Jeg har i opgaven

Side 53 af 57 nævnt FC Midtjyllands arbejde med farveprofiler på spillerne. Jeg finder det utrolig interessant i udviklingsmæssig øjemed at få beskrevet, hvordan mennesker er, samt hvilke værdier de har og hvordan de reagerer i pressede situationer. Det kunne være en udviklingsmulighed i EfB.

Der er mange andre temaer, som relaterer til træningsmiljøet, og som det kunne være spændende at dykke ned i. Et af dem er at skabe en planlagt modgang for spillerne, hvilket vi bl.a. bevidst skaber for vores spillere med træningstransitionen. For spillerne giver det ofte en ekstra motivation og kriller i maven første gang, de står i denne situation. Det er dog vigtigt, at vi forsvarer og hjælper talentet, hvis han mislykkes i denne træningstransition. Vi skal som trænere samtidig udfordre og beskytte spilleren. Derfor har træneren meget stor betydning i spillerens udvikling.

Aldersrelateret træning 2 skriver det således (side 119):

Som træner er du en central figur for udøveren, både som menneske og som idrætsudøver. Den rolle er vigtig at tage på sig som træner.

Side 54 af 57

12. Litteraturliste Ankersen, Rasmus: Guldminerne, Forlaget Turbulens – 2013

Dahler-Larsen, Peter: Evaluering og magt, Magtudredning - 2004

DBU: Aldersrelateret Træning 2, Dansk Boldspils Union – 20??

DBU: Den røde tråd, Dansk Boldspils-Union – 20??

DBU’s Ordbog, http://www.dbu.dk/uddannelse_og_traening/traeneruddannelse/Litteratur/fodboldens_ord

Fisker, Helle og Bastiansen, Gry: ”Positiv Psykologi og styrketræning”, Akademisk Forlag - 2012

Hansen, Jacob, Egstrup, Gert, Bundgaard, Torben m.fl.: Trænerrollen, Danmarks Idræts-Forbund – 2009

Henriksen, Kristoffer: Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse, Dansk Psykologisk Forlag – 2011

Jensen, Michael: Det Hele Menneske, FC Midtjylland – 201??

Johansen, Frank: Fremtidens sportsguder, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck - 2003

Larsen, Carsten Hvid: Talentudviklingssamtaler, Sydansk Universitetsforlag – 2011

Lavendt, Ebbe: Positiv psykologi er en uudnyttet værdiskaber, www.Mannaz.com -Februar 2013 http://www.mannaz.com/da/artikler/positiv-psykologi-er-en-uudnyttet-vaerdiskaber/

Muusmann, Nanna & Østergaard, Søren: Problemet med venner er, at de jo altid giver én ret, Ungdomsanalyse.nu – 2012 (side 19-44)

Møller, Tobias Grau og Hell-Petersen, Rasmus: Miljøets betydning for transitionen fra ungdom til senior i dansk elitefodbold - Institut fra idræt og biomekanik Syddansk Universitet - 2014 Pedersen, Flemming: Scouting og selektion af børnefodboldspillere, P-licensopgave – Maj 2015

Pyrdol, Nicklas: Træneren som talentudvikler, Esbjerg Kommune – 2015

Sørensen, Susanne: Hvad er motivation, Væksthus for ledelse – 14/5 2010 http://www.lederweb.dk/personale/motivation-og-fastholdelse/artikel/79541/hvad-er-motivation

Side 55 af 57

Stelter, Reinhard og Bertelsen, Morten: Team – udvikling og læring, Dansk Psykologisk forlag – 2005(Artikel af Bertelsen, Morten og Ejlersen, Sofie, Teamudvikling i relationer s.59-93)

Team Danmark, Talenthuset – Værdisæt for Talentudvikling i Dansk Idræt, Teamdanmark.dk

Wilbek, Ulrik: Gå forrest, Linhardt og Ringhof og Ulrik Wilbek – 2012

12.a Hjemmesider www.core.ac.uk www.dbu.dk http://www.emu.dk/modul/evaluering-i-praksis http://ekkonomethod.net/ www.EfB.dk www.Fulhamfc.com www.FCM.dk www.itfc.co.uk http://www.lederweb.dk/personale/motivation-og-fastholdelse/artikel/79541/hvad-er-motivation metodeguide.au.dk http://pub.uvm.dk/2000/selvevaluering/3.htm www.wikipedia.org

12.b Bilag Se bilag og bilagsliste i særskilt kompendie.

Side 56 af 57