Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 403 Offentligt

Lad Havnen Leve Christianshavn på vej til at blive ødelagt af broer og bebyggelse - ved politikerne mon hvad de har sat i gang? Broer og voluminøst byggeri truer kanaler og Krøyers Plads

Christianshavn står foran mas- højhuse, men med et massivt Lad Havnen Leve tror ikke sive ændringer, hvis det går byggeri, der langt overstiger den på at politikerne har gjort sig som politikerne ønsker. tilladte byggeprocent på grunden. konsekvenserne klar af disse Er christianshavnerne klar til projekters indvirkning på det helt Broer over Inderhavn og de disse ting? specielle christianshavnermiljø. christianshavnske kanaler er Det giver jo ingen mening at allerede vedtaget, og hvis de Både erhvervsdrivende og fraskrive sig så store værdier, opføres, vil de fjerne sejlskibene besøgende rammes når ingen eller marginale fordele og det miljø, som følger med det, De erhvervsdrivende på Chris­ opnås. Derfor skal broerne over fra Christianshavns Kanal. Sådan tianshavn må påregne økono­ kanalen selvfølgelig erstattes af er det som bekendt allerede sket miske tab, når turisterne finder en tunnel, og derfor skal Køben­ i den sydlige del af kanalen og i andre steder at besøge, og alle der havns kommune selvfølgelig havnen i Halvtolv. bor, besøger eller bare holder af stille krav om overholdelse af Og Krøyers Plads er i spil igen, det levende miljø på Christians­ gældende bebyggelsesprocenter endnu engang med NCC som havn, vil blive ramt af tabet af til NCCs byggeri på Krøyers bygherre. Denne gang ikke med kulturmiljøet. Plads.

Krøyers Plads på vej mod overbebyggelse

Krøyers Plads gennemgik et havde tegnet hvert sit hus. Det Københavns kommune har for­ stormfuldt forløb i midten af sid­ sås tydeligt i det færdige projekt, mentlig allerede givet forhånds­ ste årti i forbindelse med bygge­ som aldrig vandt særlig fremme. godkendelse til NCC om op til projekter. Mest spektakulært 24.000 m2, men man kan spørge var den hollandske arkitekt Eric Det nye projekt til rimeligheden i beslutningen. van Egeraats højhuse, som NCC NCC har netop præsenteret det Hvor NCC således har købt ønskede at opføre. Husene nåede 12. projekt på Krøyers Plads, grunden til 83 mio. kr. med op i 55 meters højde og over­ tegnet af lokale Vilhelm Lau­ forventning om at kunne bygge skyggede dermed markant det ritzen Arkitekter. NCC har denne 15.000 m2, kan det beregnes resterende Christianshavn. Efter gang forstået at højhuse ikke er at tilladelsen til de yderligere en ophedet diskussion hvor bl.a. velkomne på Christianshavn: 6.000 m2 er godt 32 mio. kr. 86 % af københavnerne gav højden er ikke (meget) højere værd. Penge, som vel at mærke udtryk for at være imod højhuse end de omgivende pakhuse og tages fra de øvrige grundejere på i Indre By, blev projektet droppet, Kriminalforsorgens bygning. Wildes Ø, som ikke på et senere da det ikke opnåede tilstrækkelig Til gengæld lægger man op til tidspunkt kan bygge tilsvarene tilslutning i Københavns Borger­ en markant overskridelse af den kondenseret, fordi bebyggelsen repræsentation. byggeprocent på 150%, som på øen da vil være udnyttet af kommuneplanen tillader. Hvor NCC. De tre huse der tal kan bygges ca. 15.000 m2 Christianshavns Lokalråd har Efterfølgende blev et andet pro­ på den godt 10.000 m2 store gr­ kontaktet NCC for at få en klar jekt præsenteret, hvor Bjarke und, lægger NCC op til at bygge udmelding om disse forhold, men Ingels Group, Henning Larsen op mod 21.000 m2, svarende til svaret synes at indikere at sagen Arkitekter og Utzons Tegnestue mere end 200 % bebyggelse. er på kollisionskurs. Sejlskibsmiljø med lugt af tjære og saltvand præger kanalen som det har gjort i 400 år. Men bygges broerne, er det slut. Foto: Jens Frederiksen

Broerne løser et problem som ikke eksisterer

Broerne skal angiveligt Få vil få kortere over de nye er derfor heller ingen grund til at binde­ byen sammen, men broer formode, at opførelsen af en bro få har behov for at krydse Gruppen af havneinteresserede til Nyhavn vil generere trafik, havnen i Trangraven. ”Lad Havnen Leve” har bekræftet der ikke allerede findes på andre det beskedne trafikbehov ved en broer. interviewundersøgelse på Knip­ Samlet set er det altså et yderste pelsbro. Undersøgelsen viste beskedent trafikalt problem der Broers succes afhænger af hvor at blot 7 % af de nuværende, løses med de nye broer. Men de anlægges daglige cyklister på Knippelsbro der skabes et stort trafikalt pro­ Bryggebroen, som forbinder Fis­ får en kortere vej over de nye blem for sejlerne. Så stort at de ketorvet - og dermed Vesterbro broer. Dermed vil ikke tusinder forsvinder fra Christianshavns - med Islands Brygge, benyttes af cyklister passere broen dagligt,­ Kanal. flittigt som krydsningslinie over sådan som Københavns Kom­ havnen. Det skyldes at der er mune hævder, men kun nogle adskillige kilometer til andre få hund­rede. Mange vil desuden broer, samt at broen forbinder und­gå broerne, fordi de har travlt boligområder, shoppingcenter og og ikke vil risikere at løbe ind i universitetet. en broåbning, der forsinker dem Dette er ikke tilfældet med de i op mod en halv time. nye, planlagte broer over Inder­ havn og Christianshavns Kanal. Broer genererer ikke ny trafik Læs mere på Store dele af Holmen er endnu På Bryggebroen er der ifølge www.ladhavnenleve.dk ikke udbygget og har derfor et COWI ikke observeret ny trafik beskedent trafikalt behov, og efter at broen er taget i anven­ Se indslag om havnen på Knippelsbro er beliggende kun få delse. De personer, der krydser www.christianshavnskvarter.dk Dette kan blive tæt på virkeligheden, hvis Københavns Kommune får gennemført broer over hundrede meter fra den planlagte broen, har tidligere krydset kanalerne. Sejlerne vil finde andre fortøjringspladser, og livet på kajen vil svinde ind, hvis der placering af den nye havnebro. havnen ad alternative broer. Der ikke længere sker noget på vandet. Montage: Henning Larsen. 2 Lad Havnen Leve / juni 2011

Betyder fredning – fredet? Da Christianshavns Kanal blev fredet Hvad vil det egentlig forsøgt beskyttet gennem Naturklagenævnet anser Lejerbo under eksproprie­ sige at noget er fredet? fredningen, vil afspærring af fred­­­ninger for at være - og ring kanalerne med broer sætte så så alligevel kunne laves om Det almennyttige boligsel- Interview med Niels Barfred, som var med Og hvis fredning er tids­ store begrænsninger for sejl­ med et pennestrøg? Er der så skab Lejerbo, som har flere til at udforme fredningen af Christianshavns ubegrænset, hvor­dan skibenes adgang, at største­ i virkeligheden en grund til boligkomplekser på Chris­ Kanal kan­ ­den så omgøres? delen af sejlerne vil finde at frede i Danmark? tians, har broproblemet andre havne. Men det er al­ Det er velkendt at fredninger særlig tæt inde på livet. ligevel primært turisterne, kan ophæves, eller affredes, De to broer, der er planlagt Christianshavns Kanal, Nyhavn og Frederiksholms Kanal beboerne og de besøgende, som det hedder, ved beslut­ at krydse Christianshavns inklusive bolværk blev fredet i 1966 efter ikke mindre der rammes når de finder en ning. Det sker fx med byg­ Kanal, vil få landfæste på end 8 års sagsbehandling i offentlige instanser. Oprinde­ ”Med en fredning lægges tom havn uden liv på kajen ninger, hvis vedligeholdel- Islands Plads-afdelingens ligt mente daværende havnedirektør Aage Hendrup ikke rammerne for et område i al og uden noget at kigge på, sen har været så ringe at de eneste udendørsareal, så at der var grund til at frede kanalerne, fordi ”kanalernes fremtid”, skriver Danmarks når madpakken pakkes ud. værdier, som man fredede, i afdelingen ikke blot mister fremtid må anses for tilstrækkeligt betrygget ved havne­ Naturfredningsforening på sin samlingsplads, men også væsenets og kommunens varetagelse af de æstetiske og sin hjemmeside. Men for får en cykelmotorvej få me­ historiske interesser”. Ikke desto mindre lykkedes det i Christianshavns Kanal er ter fra gadedøren. Dette for­ 1966 at få gennemført fredningen af ovennævnte kana­ det åbenbart ikke tilfældet, ringer naturligvis afdeling­ ler ”i overensstemmelse med den til enhver tid gældende for i realiteten er fredningen ens værdi væsentligt, og naturfredningslovgivning”. Selve fredningen består bl.a. ophævet i forbindelse med Lejerbo har derfor nægtet at i at der ”ikke uden samtykke fra Naturfredningsnævnet Københavns Kommunes afhænde grunden til Køben­ for København .. må foretages opfyldning i eller væsent­ beslutning om at bygge bro­ havns Kom­mune. lige ændringer af kanalerne eller i disse anbringes faste er over kanalerne. indretninger …”. Som forberedelse til brobyg­ Køben­havns Kommune og Interessant nok er der i fredningen tilladelse til at udvide ningerne, ansøgte Køben­ Natur­klagenævnet stævnet de eksisterende broer samt udføre tunnelbaneanlæg, led- havns Kommune således Kommunen har ikke ningsanlæg eller parkeringsanlæg, såfremt behovet senere Fredningsnævnet for Køben­ været villig til at diskutere skulle vise sig. havn om dispensation til at alternativer overhovedet, så anbringe broerne over kana­ Lejerbos eneste mulighed De tidlige år lerne. Kommunen fik i første for at undgå at miste På Christianshavn bor den eneste nulevende person, der omgang en tilladelse med en arealerne, har været at an­ har været med til at lave fredningen af kanalerne, Niels række betingelser, som ikke læg­ge den nævnte retssag Barfred fra Wilders Plads Ejendomme. Han husker gjorde det muligt at bygge mod Københavns Kommune tydeligt forholdene omkring kanalen på det tidspunkt, broerne. Kommunen ankede og Naturklagenævnet.­ Ret­ hvor man begyndte at tale om fredning. derfor Fredningsnævnets ten skal altså nu afklare - Det var et frygteligt rod. Strækningen fra Torvegade til beslutning til Naturkla­ om en cykelsti kan være så Islands Plads kaldte man ”Danmarks længste bar”, og genævnet, som efterfølgende værdifuld for almenvellet flere gange om måneder faldt personer der i kanalen og fjernede alle betingelser for at en ekspropriation kan druknede. Mange både var sunket og lå i kanalen, og jeg byggeriet. gennemføres lovligt. Andre husker jeg engang reddede en papegøje, som sad og skreg Christianshavns Kanal er rendyrket kulturarv: foruden vigtige spørgsmål, der vil i et bur i en af masterne, siger han. Sejlerne finder en løsning, kanalerne selv er næsten hvert eneste hus fredet eller beva­ blive afklaret, er netop fred­ Tiderne var med andre ord til alt andet end fredning og men hvad med de besø- rings­værdigt. ningsproblematikken som tanke på kulturarv. Kommunisterne ville rive Tivoli ned gende? mellemtiden er forsvundet. be­skrevet ovenfor samt hvor­ og bygge boliger, andre ville lave kanalerne om til gader, Dermed er forudsætnin­ Hvor lang tid er ”tids-ube- og borgmester Weidekamp ville bare rive “alt det gamle grænset”? Men at en dispensation kan vidt projektet kan udsættes, gerne for kanalens fredning erstatte en affredning, er nyt altså få opsættende virkning, lort ned”. væsentligt ændret. Mens det Men hvordan kan en fred­ ning på samme tidspunkt og gør i realiteten al fredning mens sagen be­hand­­les. i høj grad var det enestående i Danmark nyttesløs. Sikring af de kulturelle værdier miljø i kanalen, der blev være tidsubegrænset - som Direktør i IV. Afdeling i Københavns Kommune, Sverre Borring så de store kulturværdier i kanalerne gennem alt rodet. Han overbeviste sin chef, bestemmende borgmester i IV. Afdeling A. Wassard Jørgensen, om at de skulle fre­ des, og det blev de i en aftale indgået mellem Københavns Rettidig omhu Kommune og Københavns Havnevæsen. - Herefter begyndte Havnepolitiet at rydde op herude. De begyndte at samle både op der drev rundt, og en gang om året kom de på auktion. De lidt større både blev trukket ud Bro-gaven vil belaste Københavns Kommunes økonomi ligesom Operaen til Trekronerfortet. Og jeg fik indrettet de første ti både­ pladser i kanalen, som jeg gav til fiskerne og Søspejderne, De foreslåede broåbnings­ og på kajerne, men mod syd nelløsning. fortæller Niels Barfred. Af Ebbe Kvorning Andersen tider er nemlig, trods flere er der kun få og små både, revisioner efter protester fra der sjældent bliver sejlet i Bro-gaven vil koste kom- Fredningens formål Københavns Kommune har sejlerne, stadig meget re­ og mest ligger ”til pynt”. Til munen dyrt Adspurgt om fredningens oprindelige formål, svarer han: fået en gave fra A. P. Møller striktive og vil ikke tilgodese gengæld kan de komme un­ Operaen var en gave fra - Fredningens formål var at bibeholde kanalerne som de Fonden på 165 mio. kr. til sejlernes behov. Skulle man der Knippelsbro. A.P. Møller Fonden, og selv var. Miljøet var allerede dengang specielt på grund af at bygge broer over Køben­ fx få lyst til at sejle en tur om Det Kongelige Teaters skibene og søfolkene, så det lå os meget på sinde at sørge havns Havn, Christianshavns midt i oktober efter arbejde, tidligere direktør advarede for at den maritime stemning kunne fortsætte fremover. Kanal samt Proviantmagas­ skal man være i havn inden Tunnel kan spare Køben- mod de store udgifter der - Hvorfor står der ikke noget om broer i fredningsdekla­ ingraven for. Kommunen kl. 16.00, hvor broerne åbner havns Kommune for 2,9 ville følge med gaven, accep­ rationen? vil binde byen sammen så for sidste gang. Eller betale mio. kr. årligt terede man den som bekendt. - Faktisk tænkte vi dengang på hvordan man kunne cykler og gående nemt, hur­ 1.250 kr. pr. bro, man øn­ Kommunen har fra starten De store driftsud­gifter har tilpasse de øgede trafikmængder, som kunne komme i tigt og sikkert kan komme sker at passere samtidig med lagt sig fast på at ville bygge imidlertid betydet at per­ fremtiden, til området. Derfor er der i fredningsdekla­ fra Indre By til Holmen og at åbningen skal be­stilles broer og har ikke villet sonalet har måttet reduceres rationen et afsnit­ om at eksisterende broer kan udvides Amager. mange timer­ i forvejen, i no­ tage andre muligheder for voldsomt, at antallet af fore­ og at der kan anlægges tunneller, om nødvendigt. Men gle tilfælde dagen før. forbindelsen i betragtning. stillinger bliver væsentligt disse ting er netop indføjet for at anvise en løsning på øget Overordnet et det sikkert en Men der er bestemt andre mindre og at kvaliteten af trafikbelastning. Broer har aldrig hørt til hernede, og jeg god ide. Jo bedre forhold Modstanderne af broerne muligheder, som fx en tun­ opsætningerne forringes. håber da stadig de kan undgås, siger Niels Barfred. der er for cykler, jo flere forudser at det helt særlige nel under Christianshavns Broerne er ny gave fra kan muligvis overtales til at miljø der er i og omkring Kanal. samme giver. Og igen er der lade bilen stå, så forurenin­ Christianshavns Kanal vil En tunnel vil bevare ikke dækning af drift med i gen mindskes. Og broerne er blive ødelagt, fordi sejlerne i sejlskibs­miljøet i kanalen gaven. planlagt som oplukkelige, så kanalen vil flytte til en anden og kan opføres for stort set En broløsning vil derfor ikke de 400 skibe, som hvert døgn havn, når de ikke kan sejle, samme pris som de to broer bare ødelægge havnemiljøet i sommertiden sejler ud og når de vil. Tilbage bliver små over kanalen. Ydermere er på Christianshavn, men også budget­forhandlinger, hvis al­ ikke har råd til. ind af kanalen, og hvoraf de joller der kan komme under driftsudgifterne væsentligt belaste Københavns Kom­ ternativet er at spare på mere Om 5 år, når den sidste 100 kræver broåbning, skulle broerne. Den særlige stem­ mindre. Beregninger, som mune med et årligt million­ følelsesladede områder som sejlbåd er forsvundet fra Chr. jo dermed være tilgodeset. ning og det pulserende liv er foretaget på grundlag af beløb i drift. Dette kan med for eksempel det sociale. Havn, kan politikerne synge som sejlerne giver området, oplysninger fra Københavns rimelighed anses at være et Dette vil føre til dårligere som Britney Spears: “Oops – Broer upopulære for­svinder med dem. Kommune, viser således at misbrug af skatteindtægter, broåbningsforhold og flere we did it again”. Alligevel har der været mas­ driftsudgifterne er 2.9 mio. idet en tunnelløsning er en både der forlader havnen, sive protester mod de nye Der er desværre ikke megen kr. større pr. år for broerne akkurat lige så god løsning hvilket kan bruges som et broer. Faktisk er 97% af tvivl om at sejlerne har ret. end for tunnelen. Både tun­ som en broløsning. argument for at skære yder­ Se fredninger i Dk på: christianshavnerne ifølge en Allerede nu kan man se nel og broer har iflg. Køben­ ligere ned på broåbningerne meningsmåling imod at der hvad opførelse af broer be­ havns Kommune en levetid Broåbningsudgifter vil væ­ – en selvopfyldende pro­ www.kulturarv.dk/ bygges broer på Christians­ tyder ved at gå ned på Snor­ på 100 år, så set over hele re lette at spare på feti for et ringe behov for fredede-bygninger/ havn. Christianshavnerne rebroen (Sct. Annæ Gade levetiden taler vi altså om en Udgifterne til broåbning broåbing. fredning/ vil ikke af med sejlskibene i broen). Mod nord kan man besparelse på godt 300 mio. er et beløb, som er let at Man har altså med andre ord Kanalen. se livet blive levet i vandet kr. hvis man vælger en tun­ skære ned på under de årlige sagt ja til endnu en gave man www.fredninger.dk Lad Havnen Leve / juni 2011 13

Lignende betingelser har med de højere magter om været knyttet til de mindre vejret at tage en tur på Sun­ broer i tidligere versioner af det for at undgå at det koster Broåbningspolitikken for ”Forslag til broåbningspoli­ mere end en returbillet til tik for broerne i Københavns Paris at komme i havn igen. Københavns broer Havn”, så det er sandsynligt Broåbningspolitikken be­ at det i fremtiden ikke bare handles i Borgerrepræsenta­ kræver omhyggelig plan­ tionen den 15. juni 2011. lægning, men også aftale 2012, hvor Københavns i tiderne 6-7.30, 9-15.30 og Kom­mune overtager det ful­ 17.30-22 (i sommerhalvåret de ejerskab af og ansvar for dog til kl. 24.00). Det er ikke Knippelsbro og Langebro, klart hvorfor tiderne angives efter i en årrække at have i halve timer, når broerne delt dette med By & Havn alligevel kun åbnes kl. hel, I/S. men det må forstås således at første åbning efter kl. 15 er kl. 18. Dette er broåbningspolitik- Gennemsejling er gratis i de ken angivne tidsrum og koster Selv om det lokale brolaug i havnen i Halvtolv på Holmen - Selv om dokumentet omfat­ 1.250 kr. pr. bro ud over disse indenfor visse grænser - selv kan bestemme, hvornår broen ter alle broer i København, tidspunkter. med Danneskiold Samsøs Allé skal gå op, er sikkerheds- står der ufatteligt få fakta procedurerne i forbindelse med broåbningen i praksis så i dokumentet, som faktisk omstændelige, at sejlerne har fundet andre havne. Resultat: rimeligt fyldestgørende kan Men hvordan administre­ ingen sejlskibe. refereres på følgende måde: res den? Store broer som fx Knippels­ Hvad der derimod ikke står bro, kan åbnes i en time fra noget om, er hvordan man I et prospekt på ikke mindre mus Kjeldgaard, fremlæg­ 5.30, mellem 9.00 og 14.00 bærer sig ad med at bestille end 47 farvemættede sider ger Københavns Kommune og igen 18.00-22.00. broåbningerne. Som det er med billeder af det mangfol­ sit meget omtalte forslag til I de såkaldte sekundære nu (Knippelsbro), bestilles dige liv på og omkring vand­ en ny broåbningspolitik i vandløb, hvortil eventuelle broåbninger som minimum Anlæggelse af broer har afgørende betydning for havnes et i København og indledt af København. fremtidige broer i Christian­ nogle timer før gennem­ overlevelse bag broerne. I den sydlige del af Christians- Københavns tidligere teknik- Broåbningspolitikken skal shavns Kanal regnes, er åb­ sejling, undertiden (week­ havns Kanal spærrer Knippelsbro for adgang til Øresund og og miljøborgmester Bo As­ have gyldighed fra 24. jan ningstiderne én gang i timen end) senest fredagen før. betyder at der i praksis ikke er sejlsikibe her.

Meninger om broerne

En lang række foreninger, Havneforum København, råde, at København ødelæg­ institutioner og private har en sammenslutning af sej­ ger sin herlige havn med en protesteret mod Køben­ lere og bolværksejere i lavbro. havns Kommunes insisteren Københavns Havn: Det er på at bygge broer på Chris­ afgørende for Havneforum Foreningen til Hovedsta­ tianshavn. Alene 4000 per­ at gøre opmærk­som på at der dens Forskønnelse: Broer soner sendte indsigelser til er et stort antal interesser, der har det med at blive uund­ Københavns Kommune i er klart imod broforbindelse værlige. Er de først etableret, forbindelse med kommunens over havn og kanal, men undrer man sig over, hvorfor offentlige høring om pro­ som gerne ser en forbindelse de ikke er etableret noget før. jektet, og endnu flere under­ over havnen i form af f.eks. Og det har selvfølgelig med skrifter blev inden da samlet en vandsporvogn eller en den grundlæggende natur mod projektet. Hverken dette tunnel­løsning i kanalen. for en bro at gøre: Den letter eller en meningsmåling, forbindelsen fra ét punkt til et foretaget på foranledning af Nyhavnsforeningen: Vi andet. Det enorme savn ved Christianshavns Lokalud­ me­ner det vil være en kultur­ den midlertidige fjernelse af valg, som viste, at 97% af politisk skandale for Køben­ broen over baneterrænet bag Christianshavnerne var mod havn, hvis skibene langsomt Østerport Station for nogle at havnemiljøet led skade, forsvinder for at finde bedre år siden er et godt eksempel. har imidlertid fået Køben­ vilkår uden for broerne, i ste­ Og den næsten nye Brygge­ havns Kommune til at ryste det for at være en integreret bro over havneløbet er et det mindste på hånden. A.P. del af de unikke miljøer på tilsvarende eksempel på, Møllers Fond vil ellers gerne Asiatisk Plads, Christians­ hvor meget brug der bliver behandle en ansøgning fra havns Kanal og Nyhavn. gjort af en bro, som man el­ kommunen som indeholder lers altid har levet uden. en tunnel under, i stedet for Volkvin Magd, anerkendt Christianshavnerne har i stort tal stillet op til alle demonstrationer, som har Dansk Idrætsforbund: Der været arrangeret mod broerne, både til lands og som her og til vands. en bro over, Christians­havns tysk arkitekt: I (København) ligger en enestående mulig­ Kanal. En sådan løsning har alle tiders chance for at hed i at udvikle en levende kunne løse alle de problemer, skabe et sammenhængende havn, hver der er fokus på som det nuværende projekt og velfungerende område, vandet som trafikåre for lider af. men I ødelægger det med be­ sejl­både, turistbåde, havne- byggelse. busser og andre mindre Her er hvad en række organi­ Træskibssammenslutnin- fartøjer. Vi anbefaler at sationer mener: gen: Den påtænkte gangbro man ikke bygger broer, der vil blive et væsentligt pro­ hindrer denne mulighed. Dansk Sejlunion: Bådene, blem for den skibstrafik som der er placeret i Københavns Christianshavns Lokalråd: havnen og byen burde værne Den skitserede broåbnings- kanaler, skal uhindret kunne om, i stedet for at forhindre. forlade og anløbe deres faste politk vil effektivt nedlægge havnepladser. Friluftsrådet: Jo flere op­ det sejlskibsmiljø, der i dag lukke­lige broer der er, jo findes i Christianshavns Ka­ Kongelig Dansk Yacht- mere lukkes trods alt den nal. klub: Fra vore søster-klub­ åbne havn. Ved Trangraven Christianshavns Lokalud- ber i de nordiske lande med vil det være ødelæggende mange besøgende i Køben­ valg: Christianshavns Lokal- for havnemiljøet med en bro, udvalg er lodret imod den havn hører vi, at muligheden idet den vil bevirke at alle for ”at sejle helt ind i byen” foreslåede plan for bro over de masteførende skibe holde havneløbet og dertil hørende er det der gør København udenfor inderhavnen. attraktiv for et besøg i dag. mindre broer over Trangrav­ Hvis denne sejlende trafik Næstved Sejlklub v/ fmd. en og Christianshavns Kanal. ”generes”, forudser vi et Martin Pedersen: Der er markant fald i besøgstal­ for mig ingen tvivl om at let – de besøgende sejlere Sving­broen (en lokal bro i vil vælge andre havne langs Næstved) er en blokering, uagtet at den kan åbnes mod To fulde kanalrundfartsbåde fra DFDS blev det til da Lad Havnen Leve Øresundskysten med negativ inviterede christianshavnerne på rundfart i havnen. Men kun to borger­ indvirkning på økonomien aftale herom og et gebyr. For miljøet og især for sejl­ repræsentationsmedlemmer tog mod samme tilbud da invitationen blev sendt for de københavnske butik­ til politikerne. ker og virksomheder. sporten, skal jeg kraftigt fra­

4 Lad Havnen Leve / juni 2011

Tunnelen, der forbinder Centralstationen i Göteborg med det nærliggende butikscenter, er lys og luftig og passeres dagligt af flere hundrede tusinder fodgængere. En tunnel kunne gøre alle tilfredse

Løsningen på problemet i projektet stadig kan gennem- jektforslag af arkitekterne 3 Tunnelen passeres dagligt Hvad kan du gøre? Christianshavns Kanal er føres, er at erstatte de to broer X Nielsen med E. Pihl & Søn af et stort antal personer, og snublende nær: lav en tun- over Christianshavns Kanal som projekterende ingeniører. ifølge politiet i Göteborg er Hvis du vil gøre noget, så gør det sædvanlige, men nel under i stedet for de to med en tunnel under kanalen. Dette forslag viser at projek- der ikke problemer med graf- gør det hurtigt, for tingene haster. Det ”sædvanlige” broer over kanalen tet er særdeles gennemførligt. fiti eller utryghed i tunnellen. er at få budskabet ud til pressen med læserbreve el- En tunnel kan være lys og Mange tunneller i Køben- Dansk Cyklistforbund finder ler kontakt til journalister samt at kontakte politikerne Adskillige alternativer har venlig havn er mørke og skumle, en tunnel helt tilfredsstillende i Borgerrepræsentationen og gøre dem klart at de er været foreslået for at undgå Københavns kommune har men de kan sagtens bygges, som løsning på en tværgående ved at begå store fejltagelser, som københavnere efter de ødelæggende virkninger hævdet at det ikke er teknisk så de er lyse og indbydende. forbindelse over havnen. os vil begræde. Særligt centrale personer i den sam- af broerne på livet i og ved muligt at bygge en sådan tun- Et eksempel på dette er den menhæng er stadsarkitekt Tina Saaby tina.saaby@tmf. Christianshavns Kanal. Den nel, men der er uafhængigt tunnel, som forbinder Cen- kk.dk, den nyudnævnte teknik- og miljøborgmester enkleste ændring der kan af Københavns kommune tralstationen i Göteborg med Ayfer Baykal [email protected] samt i øvrigt foretages, samtidig med at udarbejdet et detaljeret pro- det nærliggende butikscenter. medlemmerne af teknik- og miljøudvalget http://www. kk.dk/PolitikOgIndflydelse/Udvalgene/TeknikOgMil- joeudvalget.aspx Og Krøyers Plads? Ingen har nogensinde bedt kultur og historie på ydmyg om et spektakulært projekt vis anerkendte privilegiet på Krøyers Plads. Der er in- ved at være opført på et så tet krav om et “vartegn” for storslået sted som Krøyers Christianshavn. Faktisk er de Plads. Det ville blive fleste christianshavnere sik- anerkendt. kert også ligeglade med om Et sådant projekt er måske projektet er “bæredygtigt”, Frost og Juhls tidligere pro- sætter Christianshavn på det jekt. Med højder der respek- internationale landkort eller terer de omkringliggende får turisterne til at valfarte i bygninger, med gavle vendt hobevis til Christianshavn. mod havnen, så flest mulige Langt størstedelen af nyop- kan få glæde af vandet og førelserne i København i med en størrelse, der stadig de sidste årtier er desværre tillader luft og lys mellem meget lidt spændende. Bru- bygningerne. gerne kvitterer ved at blive NCCs projekt er det mod- væk, og lange øde stræk- satte desværre. En stor klods, ninger som i Ørestad, Tuborg der fylder pladsen ud som en Nord og Kalvebod Brygge er plombe i en kindtand, og resultatet. hvis formål primært er at ud- Det raffinerede byggeri på nytte grunden så kraftigt som Krøerys Plads ville ligge i muligt. det diskrete. I et byggeri, Hvor er Københavns Kom- som ikke gjorde noget stort munes modspil i denne sag, nummer af sig selv - som og ved Københavns Kom- netop udmærkede sig ved mune overhovedet hvad kul- Så simpelt kunne det gøres. I dette projekt, som tidligere er tegnet af Frost og Juhl, er den byggeprocent, som alle andre i ikke at udmærke sig. Som i turarv er? området respekterer, overholdt, og gavlene mod havnen respekterer pakhusenes tradition. respekt for hundreder af års