Udskriftsdato: 2. oktober 2021

2011/1 BTL 190 og beslutningsforslag nr. B 91 (Gældende) II. Forslag til folketingsbeslutning om en nyordning af folketingsmedlemmers vederlagsordning og nedsættelse af en lønkommission

Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 30. maj 2012

Betænkning over I. Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Regulering af grundvederlaget, modregning i eftervederlaget det første år, optjening af beløb til efteruddannelse m.v., forhøjelse af pensionsalder for egenpension m.v.)

[af (S), Søren Espersen (DF), (RV), Holger K. Nielsen (SF), Per Clausen (EL), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og (KF)]

II. Forslag til folketingsbeslutning om en nyordning af folketingsmedlemmers vederlagsordning og nedsættelse af en lønkommission

[af (V) m.fl.]

1. Ændringsforslag Udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet Forslagene blev fremsat den 15. maj 2012 og var til 1. behandling den 24. maj 2012. Forslagene blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forretningsordenen.

Møder Udvalget har behandlet forslagene i 1 møde.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af V) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Flertallet indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Et mindretal i udvalget (V) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Efter den foreslåede § 108, stk. 2, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget reguleres folketingsmedlemmers grundvederlag fremover én gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på grundlag af lønudviklingen i lønramme 37-39 og løngrupperne 1-3. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til bestemmelsen, at reguleringsprocenten beregnes af Finansministeriet, som underretter Folketingets Administration herom én gang årligt. Det forudsættes, at beregningen af reguleringsprocenten baseres på identiske personer i samme stilling på opgørelsestidspunktet. , , Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænknin- gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2011/1 BTL 190 og beslutningsforslag nr. B 91 1 4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag til

I. Forslag til ændring af lov om valg til Folketinget

Af udvalget:

Til § 1

1) I det under nr. 23 foreslåede § 110, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »tidligere medlems«: »tab af erhvervsevne på grund af«. [Præcisering af indholdet af Helbredsnævnets udtalelser]

Bemærkninger

Til nr. 1 Ved den foreslåede tilføjelse præciseres det, at Helbredsnævnet i forbindelse med afgørelser efter § 110, stk. 1, 3. pkt., får til opgave at udtale sig om et tidligere medlems tab af erhvervsevne på grund af helbredsmæssige forhold. Det forudsættes, at Folketingets formand ved anmodning om en udtalelse fra Helbredsnævnet efter den foreslåede bestemmelse over for Helbredsnævnet beskriver, hvad vurderingen af erhvervsevnen skal sættes i forhold til.

Mogens Lykketoft (S) fmd. (V) nfmd. Marianne Jelved (RV) Søren Espersen (DF) Holger K. Nielsen (SF) John Dyrby Paulsen (S) Karen J. Klint (S) Maja Panduro (S) (S) Torben Hansen (S) (RV) Pernille Vigsø Bagge (SF) Per Clausen (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Kristian Jensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Inger Støjberg (V) (DF) (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Lars Barfoed (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47 Liberal Alliance (LA) 9 Socialdemokratiet (S) 44 Det Konservative Folkeparti (KF) 8 Dansk Folkeparti (DF) 22 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Radikale (RV) 17 Siumut (SIU) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 16 Sambandsflokkurin (SP) 1 Enhedslisten (EL) 12 Javnaðarflokkurin (JF) 1

2011/1 BTL 190 og beslutningsforslag nr. B 91 2