Til

Miljø- og Fødevareministeren: Esben Lunde Larsen [email protected]

Medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget: [email protected] [email protected] [email protected] Bjarne Laustsen [email protected] René Christensen [email protected] Ib Poulsen [email protected] [email protected] [email protected] Jesper Petersen [email protected] Lise Bech [email protected] Kirsten Brosbøl [email protected] Karina Due [email protected] [email protected] [email protected] Søren Egge Rasmussen [email protected] Kristian Pihl Lorentzen [email protected] Maria Reumert Gjerding [email protected] [email protected] Christian Poll [email protected] Roger Matthisen [email protected] [email protected] Andreas Steenberg [email protected] Anni Matthiesen [email protected] [email protected] [email protected] Trine Torp [email protected] Carsten Bach [email protected] [email protected] [email protected]

Anmodning om foretræde for Miljø- og Fødevareministeriets Udvalg

Stop Vivisektion Danmark (SVD)- frivillignet mod dyreforsøg anmoder om foretræde for Miljø- og Fødevareministeriets Udvalg for at fremkomme med vore ønsker om tiltag og bede regeringen om at igangsætte en strategi for ophør af dyreforsøg og i stedet bruge alternativer.

Stop Vivisektion Danmark har gennem flere år stiftet bekendtskab med mange og bedre testmetoder ved brug af blandt andet humane celler, computermodeller osv., hvor dyr ikke indgår. Desuden er der i verden flere videnskabelige beviser på, at forsøg lavet på dyr, ikke har den ønskede virkning på mennesker.

Dette stemmer også overens med den nuværende videnskabelige viden omkring det menneskelige genom, evolutionær biologi og kompleksitetsteori, der alle bidrager til at forklare, hvorfor ét udviklet komplekst system ikke kan forudsige virkningen af lægemidler eller sygdom i et andet udviklet komplekst system.

Som eksempel kan nævnes at Aspirin , et produkt som vi alle kender, er fatalt for 99% af dyrene, mens morfin har en beroligende virkning på mennesker, men forårsager uro i rotter og

1 katte, mens penicillin er dødbringende for marsvin, og at aber ikke er ramt af hiv og alligevel stadig bruges i eksperimenter; Et dyreeksperiment vil derfor kun vise hvordan netop denne dyreart eller dette dyr reagerer på et givet stof/produkt, og ikke hvordan mennesker vil reagere. Sundheds- og livsstilsygdomme vil heller ikke give det samme resultat i dyr som i mennesker, da raske dyr påføres en sygdom, som de aldrig ville pådrage sig i naturen

Dette resulterer i, at det er tilfældigt om stoffer, der er skadelige for mennesker, erklæres sikre, og om stoffer, der er harmløse eller til gavn for mennesker, erklæres skadelige.

Uddybning, baggrund og synspunkter for vores anmodning:

A. Vi ønsker at Folketinget med Miljø- og Fødevareminesteren og Miljø- og fødevareministeriets udvalg hurtigst muligt udfærdiger en plan for hurtig udfasning af dyreforsøg og gør det obligatorisk for alle forskere, at bruge de nationale og internationale alternativer, som allerede er opfundne. Yderligere ønskes, at forskere der ikke bruger forsøgsdyr i f.m. toksikologiske og biologiske test, bliver favoriseret i stedet for dyreforsøgsforskere.

B. Alternativer til dyreforsøg er mere pålidelige i forhold til test af produkter beregnet til mennesker, mere etisk korrekt at udføre og hurtigere og billigere. Endnu en grund til at stoppe dyreforsøg og en mere gennemgribende måde at støtte, alternativer, såsom mikrodosering, bio-informatik, computermodeller, medicinsk billedbehandling, in vitro-celle- og vævskultur modeller fra humane celler, toksikogenomik og 3D væv fra ingeniørvirksomheder.

C. I Danmark tillades stadig flere smertefulde eksperimenter på dyr i forbindelse med toksikologiske tests og senere igen i bivirkningstest. Alle arter har en unik genetisk arv og derfor er der ingen art, der kan tjene som en biologisk model for en anden art. Resultatet vil altid blive et skøn – ligesom et ”møntkast”.

D. Dyreforsøgstilsyn og - råd er sammensat af mennesker, som ikke viser interesse i at begrænse dyreforsøg, men blindt stoler på ansøgere når de påstår, at der ikke er andre test metoder end brug af dyr ved biologiske og toksikologiske test. Dette baseret på over en 60 år gammel tro/overtro og lovgivning, som endnu ikke er nået 21. århundrede.

E. De seneste år har der kun været afsat 3 millioner kr. til udvikling af alternativer til dyreforsøg , hvoraf det halve, 1,5 million er givet til Københavns universitet på dyrevelfærdsområdet. Dette efterlader reelt kun 1,5 million til alternativer, som er til uddeling for en af de 3R blokke, hvilket ikke er øremærket alternativer for dyreforsøg. Meningen med 3R var at erstatte dyreforsøg, og ikke minimere og forfine. Ophavsmændene for 3R havde i 1959 sat målet til at ende op med bedre videnskab uden dyr der skulle lide.

F. Danmark kalder sig selv et innovations-land, men p.t. har regeringen ikke vist, at være i sinde at gøre op med dyreforsøg og den danske dyreforsøgslov – hvad enten det er for dyrenes velfærd og/eller menneskets sundhed - Andre europæiske forskere og borgere har udfærdiget en mulighed for en hurtig udfasning af brug af dyr ved videnskabelige test. Dette beskrives i et 10 punkts dossier, som borgerinitiativet (ECI) Stopvivisection sendte som krav til Europa Parlamentet i forhold til afskaffelse af EU direktivet 2010/63/EU. Selvom Danmark er medlem af EU, og ofte bruger dette som en undskyld for ikke at afskaffe dyreforsøgsloven, er det ikke et ”must”, at man skal bruge dyreforsøg.

2 G. Den danske regering afsætter millioner af kr. i støtte til life-science industrien, den Medicinale- og den pharmakologisk industri, som sniger sig ind på universiteterne og med deres indflydelse bliver ”pleaset” af regeringen og nævnt som ”vækst”. Dette er også med til at brugen af forsøgsdyr stiger, og for menneskets vedkommende bliver det business at holde mennesker syge med birvirkninger, der kommer af en forfejlet videnskab gennem brug af dyr.

H. Videncenter for dyrevelfærd udkom med en ny rapport for 2014 med tidligere års resultater fra velfærdskontrollen. Der er fokus på: Undervisning i dyrevelfærd, Selektiv avl af racehunde og -katte, cirkusdyr, malkekvæg, transport, slagtning og aflivning af dyr samt avl af får, geder,heste,pelsdyr, kvæg, søer, fjerkræ, hjorte og struds. Dyrevelfærdsrapporten har fokus på avl og opdræt, men opdræt og avl af forsøgsdyr er ikke nævnt. Det samme gælder for gensplejsede dyr, da de ikke i sig selv betragtes som et videnskabeligt forsøg, men er et resultat af forsøget, bliver de heller ikke medtaget i dyreforsøgsstatistikken. Så disse dyr betragtes ikke engang som levende væsner, og må betragtes som endnu mere ligegyldige når det drejer sig om manglende dyrevelfærd for forsøgsdyr.

I. I flg. Dyreforsøgstilsynets årsrapport 2014 var det samlede antal af forsøgsdyr i Danmark i 2013 240.000 dyr. Det er 10.000 færre end i 2012, påstås det. Vi ønsker at få bekræftet om antallet er døde dyr, da det er underligt at antallet af forsøgsdyr skulle være faldet, selvom antallet af virksomheder, der er godkendt til at udføre forsøg på dyr, er steget med knap 93 i samme periode. (ref. Fødevarestyrelsen til Dagens.dk, Videnskab – oktober 2014) Desværre er det endnu ikke muligt for os at studere tallene fra 2014 og 2015, da de endnu ikke er offentliggjorte. Hvis man endnu engang kommer frem til, at der er brugt mindre forsøgsdyr i perioden 2013 til i dag, bør man derfor nok tage det med et forbehold, da der er andre dyr som muligvis ikke indregnes i det samlede tal. Tallene siger jo intet om genbrugs og nyanskaffelse og antal avlede forsøgsdyr i ind- og udland til brug for dansk industri og universiteterne.

Vi ser frem til et positivt svar, og og udover personlig deltagelse af undertegnede, ønsker vi at vores videnskabelige rådgiver André Menache også deltager – dog via Skype (vedhæftet CV for AM). Dette er vigtigt for os, da vi derved har mulighed for at svare på yderligere videnskabelige fakta om nuværende brug af alternativer og afskaffelse af dyreforsøg i resten af verden til gavn for både dyreret og menneskets sundhed. Vi er klar over reglerne ved foretræde, og at ovennævnte person, som vi ønsker at have med skal være tilknyttet vores netværk, hvilket han også er. Ligesom vi også kan se på jeres internetside, at vi måske kun har kort tid til fremlæggelse og spørgsmål.

Med venlig hilsen

Silvana M. Pellegrini Adam tlf. +4523265911 Rita Levorsen Charlotte Reenberg

Kontakt pr. mail: [email protected] Højer, 24. november 2016

stop vivisektion SVD – Frivillignet for stop af Dyreforsøg https://stopvivisektionnet.wordpress.com/

3