i KØBENHAVN Strædernewww.straederne.dk INDRE BY ISLANDS BRYGGE

Borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard Keramiker Bente Hansen Da det brændte på Titan

Årgang 20 - April - 2018 Interviewer: CC Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) NY BORGMESTER PÅ RÅDHUSET

Cecilia Lonning-Skovgaard ønsker at styrke samarbejdet med de københavnske virksomheder til fordel for beskæftigelsen og integrationen i byen

Stræderne i KØBENHAVN Indhold: Udgivet af: BSB-Gruppen-Stræderne Side 3-6 : Beskæftigelses og integrationsborgmesteren at byde ind med i forhold til stadig tættere sammen med Side 7: Byt plastikposen ud - et christianshavnsk projekt Cecilia Lonning-Skovgaard at de ledige akademikere Skindergade 15, 1159 Kbh.K SE- nr.:29503672 (V) er Københavns – der udgør 40% (!) af arbejdsmarkedet. Mange af især socialforvaltningen om Tlf. 20 20 38 20 - www.straederne.dk - [email protected] Side 9: Filmaftener på Christianshavn nye beskæftigelses- og alle dagpengemodtagere i de unge, vi møder i vores at få understøttet de unge, så forvaltning, møder vi også i vi får dem hjulpet frem til Ansvarshavende redaktør: Side 10-11: Bygningsfredningsloven integrationsborgmester og kommunen – skal i arbejde. Side 12-14: Ren vold dermed i spidsen for en meget Hvordan får man skabt socialforvaltningen; det uddannelse og arbejde.” Bo Steen Bram tlf.: 2085 2682 væsentlig forvaltning og et så mange Redaktionelle medarbejdere: Side 15: Medieforliget Er det noget, der er Side 16: British Barber Shop i Studiestræde vigtigt område for kommunen, forskellige slags Henrik Ploug (FAF & DB), Flemming Lehrmann som netop nu også er på den jobs? Integrationsindsatsen sat penge specifikt og Jane Lytthans Side 17: Byens Streg nationale dagsorden, senest af til? Research: Lone Luna Kelstrup Side 18-21: Keramiker Bente Hansen med ghettopakken. Cecilia er ”I forhold til de Side 22-24: Privatklinikken København uddannet cand.scient.pol. og unge tror jeg, skal nytænkes ”I de seneste års Annoncer: vil med sine 15 års erfaring fra at det handler budgetforhandlinger Bo Steen Bram - Tlf. 20 20 38 20 - [email protected] Side 25: Historien om Café Nick er der sat penge Side 26-27: Bocuse d’Or køkken og konkurrence det private erhvervsliv styrke meget om at Lay-out og opsætning: og udvikle forvaltningens få fat i dem i tide og få dem er unge, der også har andre af til det, og vi er i vores Bo Steen Bram Side 28: Høje huse i København eller? arbejde. Vi var en tur på uddannet. Mange unge hænger udfordringer end manglen på to forvaltninger meget opmærksomme på at styrke Fotografer: Side 30-31: Kunst i byen Rådhuset hos den nye fast på kanten af et ufaglært uddannelse og job: De har Side 32-33: Titan i brand borgmester: arbejdsmarked uden rigtigt at ofte ikke et sted at bo, de har indsatsen, sådan at der ved Thomas Trane (DJ), Kirstine Ploug (DJ) næste budgetforhandling kan Side 34-35: Mad idé kunne bide sig fast der heller. måske psykiske problemer Forside foto: Forvaltningen har en plan Det er meget vigtigt at få givet osv. Vi skal yde det, der på sættes penge af til at fokusere indsatsen næste år. Karsten Bundgaard Abonner på STRÆDERNE og få bladet til døren. om at få de unge mennesker så mange unge som muligt en kommunalt sprog hedder ”en Trykkeri: Centraltrykkeriet, Oplag: 4200 Pris 360,- kr. for et år, 11 numre ( uden for centrum + porto ). i arbejde og uddannelse, og uddannelse, så de har nogle helhedsorienteret indsats”, og samtidig er der en plan om, redskaber og en faglighed vi arbejder heldigvis godt og V V V

2 3 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSBORGMESTER....

VIN MED OMTANKE... FRANKRIG 2015 Côtes-du-Rhône Biographie, økologisk Paul Jaboulet Aîné

Fejende flot vin fra topproducenten Jaboulet. Med superårgangen 2015 sikrer smagsløgene sig en helt igennem fantastisk oplevelse! Normalpris kr. 125,-

Cecilia Lonning-Skovgaard er uddannet cand.scient.pol. og har 15 års erhvervserfaring I forhold til de arbejdsledige private sektor, dels hjælpe dem et bedre samarbejde med ”Der er forskellige bedre, at den ledige får at og så lang tid. Det bliver godt Vi har haft nogle forskellige akademikere er der mange lidt længere ud på Sjælland. virksomhederne, ud fra en ordninger. Hvis det er et vide, at nu skal vedkommende at få taget hul på det, for der projekter de seneste par år, ting, der rammer hinanden og Alle kan ikke nødvendigvis hjælp-til-selvhjælpstankegang: rent praktikforløb, som er møde på mandag på et konkret har da været forløb, hvor man hvor vi har arbejdet dels giver anledning til problemer. arbejde i København, og der Jo mere tilfredse de helt korte forløb, får arbejdssted, hvor der er helt klart har trukket pinen med at flytte medarbejdere Dels har der været øget optag er faktisk mange jobs uden for virksomhederne er med at virksomhederne som regel kolleger, man kan fra jobcentrene på universiteterne, dels har hovedstaden. Der er mangel på være i Københavns kommune, ikke penge med, men de skal snakke med, og hvor ud blandt fremdriftreformen gjort, at de arbejdskraft jo mere så heller ikke betale løn til den man kan ”snuse” lidt Kommune og borgerne, så det studerende kommer hurtigere lige nu, og tilbøjelige pågældende. Virksomhederne til arbejdet og måske er jobcentret, Pr. fl. kun igennem, så vi pludselig står det giver tror jeg de er fortæller mig, at de modtager finde ud af, at det der komme til med flere dimittender end mulighed for til at sige, at praktikanter, fordi de gerne kunne være noget, virksomheder borgeren og ikke 109,- tidligere. Udflytningen af at finde jobs, Job og de gerne vil vil være med til at tage et man gerne ville. På omvendt. Igen SPAR 16,- statslige arbejdspladser har hvis både samarbejde socialt ansvar, og for nogle den måde kan man har vi her vendt også betydet noget; man kan arbejdsgiver med virksomheders vedkommende konkret målrette en arbejder sammen for kasketten, så se, at de, der ikke ville flytte og udannelse også fordi det kunne være indsats for at få den borgerne ikke med, hurtigt har fundet arbejde arbejdstager en mulig rekrutteringskanal ledige i arbejde, og skal starte med igen, og det har gjort, at de er fleksible og skal i fokus i disse tider, hvor der vi har faktisk en beskæftigelsen at sidde og vente faktisk har taget arbejdet fra kan finde ud mangler arbejdskraft. Hvis succesrate på 29%, på et jobcenter nogle af de nyuddannede, ud. Det er lidt det samme af at tilpasse beskæftigelsesforvaltningen det er ren praktik, fortsætter der går i uddannelse eller hel/ og forsøge at lære dansk, der så ikke kunne komme jobprofil og uddannelse til praktikanterne med at modtage delvis beskæftigelse efter en som et møde: Hvis man ved men med det samme bliver til fadet. Det er især de om at tage folk i praktikforløb, fra start, at mødet er sat til hinanden. Der skal være ansætte vores unge, oprette kontanthjælp fra kommunen virksomhedsplacering.” kastet ud i at arbejde, måske nyuddannede akademikere, en vilje, og jeg oplever, at og går på den måde gratis til at tage 30 minutter, så tager nogle timer om ugen i Fakta der har svært ved at komme lærepladser osv. Vi skal det 30 minutter. Er det sat til virksomhederne er villige til at lidt på charmeoffensiv, for hånde ude i virksomheden, I siger omkring de udsatte eller i en mindre butik. Så er ind på arbejdsmarkedet, og jeg strække sig langt, netop fordi som på sin side forpligter sig borgere i forhold til at tage 1½ time, varer det tit man kommet i gang og kan mener, man kan gøre to ting det er helt overordnet set 1½ time, selvom der egentlig der er mangel på arbejdskraft. virksomhederne, der skal drive til at lære dem om det konkrete arbejdsmarkedet, at de måske komme videre derfra for at hjælpe dem i gang: dels Jeg er i det hele taget arbejde og hvad det vil sige at skal afklares hurtigt og kun var en dagsorden til 30 til noget andet, måske få en vækst og udvikling frem i Krystalgade 18 1172 København K 3314 0387 forsøge at få dem over i den meget optaget af, at vi får være en del af en arbejdsplads. smidigt. Hvad vil det helt minutter. Hvis man vidste, deltidsstilling og allerbedst [email protected] www.vinoblesktpetri.dk kommunen via det overskud, at et ressourceforløb var sat de genererer.” Det, vi som kommune synes konkret sige? Er der sat en er fint, er hvis virksomheden maksimumsgrænse for hvor til f.eks. 3 måneder, mon så ikke man kunne få afdækket Inden for din forvaltning vender tilbage med en positiv langt det forløb må være – melding, måske med et tilbud man har jo hørt historier om det nødvendige på den tid ligger også indsatsen for at få alligevel? Der skal ryddes op de såkaldt udsatte borgere i om konkrete, ”almindelige” syge og dårlige borgere, der arbejdstimer, hvor praktikanten bliver kastet fra det ene forløb her, og jeg glæder mig til at se job. I vil gerne have dem i et ekspertgruppens anbefalinger.” virksomhedsforløb, så de kan får normal løn. Vi kan se, at til det andet i årevis? det i forhold til de ledige er en Det andet ben i din få et job. Hvordan arbejder I forvaltning er integrationen konkret med virksomhederne ordning, der virker godt; hvor ”Der er ikke sat en man for 5-10 år siden hørte maksimumsgrænse endnu, i kommunen. Her vil I også for at få det sat på skinner? øge beskæftigelsen for borgere Får virksomhederne penge meget om ”pipfuglekurser”, men vi får til april en hvor de ledige blev sendt række anbefalinger fra en af anden etnisk herkomst. med for at tage nogen ind, Hvordan vil I gøre det? eller hvordan skal det skrues hen til et sted, hvor de ekspertgruppe, vi har nedsat. sammen? sad på skolebænken og Det kan være, vi skal sige, at ”Egentlig på samme måde skrev CV’er og skulle lave en borger kun kan få et eller som for de udsatte borgere, samarbejdsøvelser, så er det to ressourceforløb, eller at et altså at få nogle endnu mere ressourceforløb kun må vare så virksomhedsrettede forløb. V V V

4 5 Tekst: Jane Lytthans. Fotos: Plastikfrit Christianshavn BORGMESTER Byt plastikposen ud.... CECILLIA LONNING-SKOVGAARD ende med en fuldtidsstilling. Vi går kontant ind og siger: ”Nu skal vi have dig i arbejde, og det bliver med det samme”. Vi skal ikke bruge et halvt år på at snakke om, hvordan man står op om morgenen eller i øvrigt bliver ”hverdagsparat”. Det at komme i konkret arbejde skal nok hjælpe den pågældende borger til at tale bedre dansk og finde ud af at fungere i dagligdagen. Det at være ude i virksomheden og være en del af et kollegialt fællesskab, bidrage til fællesskabet er det mentale twist, der kan rykke ved noget.” Er det jobcentrene, der skal holde styr på det? ”Vi skal holde styr på det fra kommunens side, men i tæt samarbejde med Cecilia Lonning-Skovgaard er Københavns nye beskæftigelses- og integrationsborgmester virksomhederne. Det er også interessant, at vi får flere og timer, og kan vi bare hver Hvad kan man ellers gøre er en del af et fælleskab. Bl.a. flere fra civilsamfundet med, måned få 20-30 mænd og især for at få fat i den yngste derfor formidler kommunen Kulturborgmester Niko Grünfeld får her en pose af Tanja Fox fra gruppen f.eks. ser vi, at en organisation kvinder med anden etnisk generation? fritidsjobs til de unge. Det er som Bydelsmødrene går ind baggrund i arbejde, bliver det vigtigt, at vi som kommune Plastikposefrit Christianshavn køber vi lige en plasticpose Christianshavn”. Idéen var, at og støtter enormt op omkring til noget i længden. De trækker ”Vi skal sikre os, at børnene hele tiden holder os for øje, indsatsen. Det er et langt andre med, og de bliver bedre faktisk lærer noget i skolen. at vi skal tale med de unge Vi ved det efterhånden udmær- med til at bære varerne hjem der skulle sys poser af gen- og sejt træk, og vi kan ikke rollemodeller for deres børn, De unge skal bidrage til om job og uddannelse, job og ket – det der med de store i. Plastikposen bliver hjemme brugsstof, som skulle erstatte registrere, at vi får mængder i og så kommer der gang i en samfundet, fordi det øger uddannelse. Jo mere vi kan plastikøer, som lever deres tømt og måske genbrugt et købet af plastikposer i butik- arbejde, men vi får hele tiden positiv spiral.” ens selvrespekt at tjene sine præge de unge i den retning, jo eget liv ude i de store have. par gange, men så holder den kerne i bydelen. flere og flere ud i ordinære egne penge og vide, at man bedre.” Vi hører også, at de bliver ikke til mere – og i bedste fald Der meldte sig hurtigt en stor større og større, og at plastik havner den derefter i plastgen- gruppe kvinder, som var inte- er blevet en del af havdy- brugscontaineren. Men hvad resserede. renes og fuglenes ufrivilige sker derefter? Og projektet startede den før- føde, og at det forringer deres ste lørdag i oktober 2017. overlevelsesevner i deres Det har mange mennesker, Sygruppen, som hele tiden bli- barske levevilkår. med frygten for plastikkens alt ver større, har efterhånden fun- Det er tydelige billeder til for omfattende naturødelæg- det både et godt samlings- og nethinden, men hvad med gelser, tænkt meget over. På arbejdssted i Christianshavns vores hverdag på landjorden? Christianshavn har vi været Beboerhus og fået doneret Det er jo her plastikken kom- heldige, for her bor en del af genbrugsstof mange steder mer fra i første omgang. Vi de, som også vil gøre noget fra. De har også søgt og fået er vant til det lette, holdbare ved det store plastikforbrug. et beløb fra Lokaludvalget til materiale i de fleste af de ting I 2017 begyndte en lokal sakse og nåle og alt hvad de i vi omgås i hverdagen – og kvinde, Tanja Fox, at samle øvrigt har brug for. Så nu bli- når vi går i butikker for at folk, som ville være med til ver der syet både på den faste købe vores dagligvarer, ja, så at skabe et ”Plasticposefrit mødedag den 1. lørdag kl. 13 V V V

6 7 Tekst og foto: Nils Vest Hvis flere ville sy.... Filmaftener på Christianshavn

Frøken Verden

Himmelstigen

FILMAFTENER I APRIL De færdige poser I anledning af 400-års jubilæet for Det sker onsdag 18. april kl. 19, med gratis Christianshavn bliver der i april arrangeret to adgang. Varighed 2 x en time. Der skal de har været ihærdige med Der er i denne ihærdige at banke på de lokale butik- sygruppe plads til mange flere, aftener, hvor film der har klar lokal oprindelse reserveres billetter på forhånd via cre@filmsko- og len.dk Ved symaskinen kers døre – det går langsomt, som vil sy med, i det omfang, men der er kommet en god som de orker – og måske har relevans, vil blive vist. Det er filminstruktør hver måned og mange andre stemles med. Konkurrencen opmærksomhed på idéen hos nogen noget renvasket gen- Nils Vest, der har boet sit halve liv i bydelen, Den anden er tre dage senere, i Byens Lys på dage, hvor nogle af gruppens blev annonceret i den lokale mange butiksejere. brugsstof, som de vil af med der præsenterer nogle af sine værker. Christiania, lørdag 21. april kl 20, hvor en række medlemmer aftaler at mødes avis, og en pædagog fra den Gruppen har været i en …. ”Plastikfrit Christianshavn” for at sy poser. Og der er gået store institution, Børnebyen, langvarig forhandling med kan kontaktes på mail: tanja. af Nils Vests kortere, mere undergrunds- sport i den, for når de mødes samlede en gruppe børn til at den store SuperBrugs på [email protected] Den første aften foregår på Filmskolen på agtige film fra perioden 1970 til i dag vil blive kommer nogen både med 50 lave forslag. , som God fornøjelse!! Holmen, hvor to af hans berømteste, vist. To timer i alt. Der vil denne aften også være og 100 store og små poser, Sygruppen valgte en tegning af umiddelbart er interesseret. Jane Lytthans præmierede dokumentarfilm vises. Det verdenspremiere på hans seneste produktion: som de liiige har syet derhjem- pigen Isabella, og det fine logo Men de har foreløbigt ikke er CHRISTIANIA, DU HAR MIT HJERTE FRK. VERDEN PÅ CHRISTIANIA, der viser et af me. kan ses på billedet af poser været så interesserede, at de med stempel. vil opsætte en lille knage ved (om fristadens første 20 års historie) og Bøsseteatrets formidable shows i Den grå Hal. Men hvad gør de så ved alle Sygruppen har siden stemplet kasserne, så forbrugerne kan HIMMELSTIGEN (om spiret på Vor Frelsers disse poser? mange af poserne, de skal både tage en genbrugspose i stedet Kirke). De er begge lige blevet teknisk Også her gratis adgang. Ja, først havde gruppen den omhyggeligt stemples og der- for at købe en plasticpose med, opgraderede i maxi-kvalitet, lige som tanke, at deres poser skulle efter stryges grundigt, så det når de har handlet. Matador-serien, og præsenteres nu for første være genkendelige, så for- bliver siddende. Sygruppen har stået foran målet med at uddele poserne SuperBrugsen flere fredag gang, endda i Filmskolens store sal med også kunne skabe en efter- Men poserne skal jo også eftermiddage, hvor de har for- super-projektion. tænksomhed hos de, som fik gerne ud i butikkerne og til talt om deres projekt og uddelt en pose. Derfor lavede de en alle de, som gerne skulle 50 poser hver gang – de blev konkurrence for børn under erstatte plastikposen med revet væk på mindre end en 18 år på Christianshavn, hvor denne fine stofgenbrugspose. halv time – så der er heldig- børnene skulle lave et forslag Gruppen har været flittige, de vis interesse for dette vigtige til et logo, som poserne kunne har både fået formidlet tanken skridt mod et ”Plastikfrit og poser til politikerne, og Christianshavn”.

8 9 Tekst: Flemming Lehrmann fhv. stadsingeniør Bygningsfredningsloven....

Bygningsfredningsloven Et andet eksempel på fredet bymidte i Næstved fylder 100 år. Foto: Karsten Bundgaard Foto: Bo Steeen Bram

Den 12. marts 1918 Bogens kapitel 1 beskriver, og begyndelsen af 1900-tal- gang, fordi Folketingets Denne bog bør læses af alle, underskrev Christian X hvad der gik forud for loven. let, hvilket gav anledning Kulturudvalg har ønsket en der tager vores kulturarv alvor- Bygningsfredningsloven, som Meget malende beskrives til, at Foreningen til gamle plan for sikring af Danmarks ligt, og den burde give lovgi- dermed blev stadfæstet. I den den første ”fredning” af Bygningers Bevaring blev stif- bygningskultur på længere vere, Staten og Kommunerne anledning har Foreningen til Christian d. IV’s Børs. Da tet den 23. maj 1907. sigt, som også har medført en hel del at tænke over. gamle Bygningers Bevaring Staten i 1856 solgte Børsen I bogen kapitler gennemgås affredning af fredede byg- Loven skal sikre vores histo- udgivet bogen ”Hele samfun- til Grosserer-Societetet, forholdene omkring Det særli- ninger, hvad der for Dragørs riske bygnings- og landskabs- dets eje - Bygningsfredning i fik vistnok Frederik d. VII ge Bygningssyn med de op- og vedkommende har betydet arkitektoniske kulturværdier, 100 år”. Bogen er udgivet på indføjet, at ”Societetet skal nedture, der er opstået i tidens affredning af 17 af Dragør men det er ikke altid, det er Syddansk Universitetsforlag, være forpligtet til bestandigt at løb. Der er en fornem gennem- gamle bys 77 fredede ejen- sket på en tilfredsstillende vis. og er på 264 sider. Foreningen vedligeholde Børsbygningens gang af de første fredninger domme, så Beboerforeningen En arv fra Foreningen til afholdt i den anledning en stør- nuværende architektoniske og af de senere fredninger. for Dragør Gamle By nu gamle Bygningers Bevarings re reception i Nationalmuseets Ydre”. Alligevel kan det kon- Med den seneste ændring af frygter, at det vil undergrave afdøde sekretær, overinspektør, festsal på dagen for stateres, at der næppe findes loven, blev det også muligt det kulturmiljø, som byen er dr.phil.h.c. Harald Langberg og Bygningsfredningslovens 100 en bygning, som har bevaret at frede selvstændige land- så berømt for. Bogen slutter donationer fra Dreyers Fond år, hvor bogen blev præsen- så lidt originalsubstans som skabsarkitektoniske værker, med spørgsmålene om de pro- og Realdania har muliggjort teret. Børsen. Beskrives bliver der hvilket har givet os alle bedre blemer Bygningsfredning og udgivelsen af bogen. Her fortælles historien om, også de særdeles hårdhændede muligheder for at opfatte sam- Ejendomsret kan medføre, og hvorfor man fandt det nødven- restaureringer og ødelæggende menhængen i vores værdifulde en gennemgang af loven og digt med denne lovgivning, en tilbageføringer af gamle kirker kulturmiljøer. Gennemgangen de ændringer, den har været uhyre interessant historie: og bygninger, der foregik i 18- af fredningerne er sat i underkastet igennem tiderne.

10 10 11 11 Tekst: Jane Lytthans Fotos: Ulla Skovvart Ren vold .... Der ryddes op og ....

Snapperne bliver brugt allevegne

Man går systematisk til værks ved klargøringen til Ren vold

Ren Vold , voldområdet sammen med ost og sylte- snappere, korte og lange, I år kom der ca. 60 deltagere, Christiania. Det lyder voldsomt, og det er omkring og nedenfor Lille tøj, juice og kaffe og te til sække i forskelige størrelser deriblandt har en gruppe mus- det også! Men heldigvis ikke Mølle, Trangravsområdet, ved morgenmad mellem kl. 10 til og farver o.lign. Der var udstyr limer for fred fra Hvidovre Og så var der præmier, som på den måde … Papirøen, ydre voldgrav ved 10,30 i Beboerhusets store sal. til alle størrelser, for heldigvis efterhånden skabt en tradition kunne findes, hvis man kig- Miljøgruppen i Margretheholm osv. er mål for Derefter kunne de fremmødte kom der mange børnefamilier, (de var også med sidste år) for gede grundigt efter. Nogle Christianshavns Lokaludvalg rydningen. Christianias Frie se på et stort kort, hvor de som ivrigt deltog i det store at deltage med nogle voks- christianshavnere havde taget har, sammen med Miljøpunkt, Natur arbejder samme week- helst ville samle skrald – og arbejde. ne og en gruppe større børn. initiativ til at lave tre kera- for 3. år i træk inviteret alle til end med at rense deres store derefter kunne de gå ud i går- Samlearbejdet foregik indtil kl. Og alle tog grundigt fat i de mikfigurer af Christian den 4., at være med til at rydde vold- voldgravsområder, så der fore- den, hvor en stor container 13, hvorefter der blev serveret mange voldområder – for der fordi Christianshavn fejrer sit områderne for alt det skidt og går et fint samarbejde om den stod med handsker, gule veste, frokost. blev ca. samlet 500 kg affald 400 års jubilæum i år . De tre møg, som samles dér i løbet store renselse af vores fælles ind!! figurer blev gemt under grene af året. vigtige naturområder. Indsamlingssækkene og og sne, men de blev alle fun- Der skal ryddes allerede i enkelte containere blev stillet det, og i tilgift fik finderne et marts måned, for ikke at Lørdag den 10. marts var en forskellige steder, således at billedlotteri med christianshav- skræmme fuglene, som tid- kold dag, heldigvis sneede det Teknik og Miljøforvaltningens nermotiver, som Lokalhistorisk ligt begynder redebygning i ikke, men kulden bed i kinder folk, hvoraf nogle også deltog Forening har lavet. Stadsgravens siv og på den og fingre. Dagen begyndte i dagens oprydning, kunne Heldigvis var det ikke for præ- øvrige vold. Derfor blev med, at frivillige havde ind- hente dem. Der var også flere, mierne folk kom, men fordi der indkaldt til en dag med samlet daggammelt brød og som cyklede med ladcykler mange ønsker sig gode naturo- ”Ren Vold” rydning allerede wienerbrød fra Lagkagehuset, rundt for at samle glas og plevelser i vores få naturom- 10. marts. Og rydningsom- SuperBrugsen og Føtex Food. metal, som skulle afleve- råder, uden alt det skrald som rådet er stort, for både hele Det blev skåret og serveret res på genbrugspladsen på dels hverdagsbrugerne dels V V V

12 13 Foto og tekst: Henrik Ploug Indsamles.... DR og medieforliget....

GUIDET TUR PÅ Dan NYHOLM Om få år forlader Forsvaret Nyholm. Hvad skal der så ske med området? vejr og vind smider fra sig. 100 – 1000 år, plastikflasker Få indsigt i områdets arkitektur og Flere børnefamilier brugte 4000 – 100.000.000 år … og historie og overblik over arealet. tydeligvis oprydningsdagen til sådan kan de blive ved med at at gøre noget sjovt sammen. fortælle om den langsomme Arkitekt og byplanlægger Det var sjovt at høre børnenes nedbrydning af vores dagligva- Sandra Gonon viser rundt. fortællinger om de spændende rer, placeret i naturen. DR - Byen som stadig kan kaldes ny DR’s Generaldirektør Maria Rørbye Rønn oplevelser, som de havde haft undervejs, når de kommer Ren Kærlighed til TID OG STED tilbage og over frokosten for- , som Søndag den 8. april kl. 14-16 ved talte om alt det, de fandt rundt projektet også bliver kaldt, vil indgangen til Nyholm i svinget på omkring. lave et lignende projekt opryd- Kongebrovej. ning af voldområderne igen Miljøpunkt havde lavet en lille i 2019, men med erfaringen LÆS MERE PÅ folder til dagen, hvor de bl.a. fra det kolde vejr i år, vil man www.christianshavnslokaludvalg.kk.dk DR og de ansatte ryster nu i fem hverdage i ugen, i der formentlig bliver trykket Man kommer i tanke om fortalte om, hvor lang tid det igen vælge en dato i marts, bukserne på grund af det nye weekenderne køres der stort på lønnen. Jesper Kleins udtalelse vil tage naturen at nedbryde men en uge senere. medieforlig, men de har ikke set kun genudsendelser, om, hvordan DR lavede forskellige ting. Her er et Årets store oprydning har set sig i spejlet, og slet ikke med undtagelse af DR skal dog nok passe på med sparerunder: par eksempler: Appelsin- og pyntet – prøv selv at gå en tur generaldirektøren, som alene søndagsgudstjenesten. at skære i omfanget af faktiske En stor gruppe fra bananskræller tager 2 – 5 og oplev volden, mens den har over 100 medarbejdere i sit produktioner og i stedet skære administrationen gik ned i uger, aviser 3 – 12 måneder, endnu er ren …. sekretariat. DR kunne nok spare det, ned på administrationen; studierne og så på, hvor mange tyggegummi 5 år, sodavands- Jane Lytthans Folketinget ønsker, blot ellers kunne det ske, at skuespillere man kunne spare dåser 10 – 500 år, plastikposer Radioprogrammerne er også ved at skære ned på den lyttere og seere sammen med væk ved at skrive manuskriptet utroligt omkostningstunge, store administration og kommende regeringer ønsker om. f.eks. koster Program 1 i de enorme lønninger og yderligere nedskæringer og radioen tre gange så meget aftrædelsesgodtgørelser til en overflytning af tilskud som Radio 24/7, som endda diverse direktører; men DR’s ud til private udbydere og producerer ca. 20% mere svar på nedskæringerne er blot, producenter. radio. DR’s Program 1 har at en del nye produktioner Når Forsvaret om få år forlader Nyholm, åbner der sig tilmed den frækhed kun må skæres væk og resten et nyt kapitel i Holmens spændende historie, som vil få at lave programmer til de produceres med freelancere, stor betydning for Christianshavn. Da området gennem mange år har været lukket og kun folk med tilknytning til Søværnets enheder har haft deres gang på Nyholm, ønsker vi at give christianshavnerne indblik i områdets historie og de muligheder, der er for at skabe et nyt byområde på Christianshavn.

Derfor inviterer vi på guidet tur på Nyholm, hvor arkitekt og byplanlægger Sandra Gonon vil vise rundt og for- tælle om områdets historie, og hvor I kan få et overblik over, hvad Nyholm har at byde på.

14 15 Tekst og foto: Bo Steen Bram British Barbershop Byens Streg....

Sven Okkels fotograferet af Karsten Bundgaard Kunstmaleren Sven Okkels Tegningerne er blevet til på tegner stemninger fra vores byvandringer, hvor Sven har by med en lille kommentar. tegnet on location. Måger er overalt i byen. De yngler i det sene forår, hvor de samtidigt larmer aller- mest. De skriger. Og det er deres måde at kommunikere med hinanden på. Men menneskene i den centrale by lægger ikke så meget British Barbershops facade i Sudietræde mærke til det, på grund af baggrundslarmen fra trafik og anden larm. Hættemågen har kun hætte på om som- Damian føntørrer en amerikansk kunde meren. Man skulle tro det var omvendt. Hunnen læg- ger 2-3 æg som både han og hun ruger på. Og når de er udklækket, fodrer både han og hun ungerne. De går på vingerne allerede efter 4-5 uger efter at de kommer ud af ægget.

Der skabes gode resultater i salonen Hvis man vil, kan blive klippet amerikanske gæster at komme og soigneret på engelsk. I stu- her. Det er nemt og bekvemt at diestræde nr. 8 ligger kunne tale sit eget sprog, når British Barber Shop som ude- man sidder i barberstolen. lukkende har engelsktalende Og så er en stor del turister personale ansat. Forretningen fra alle andre lande. Om lør- har eksisteret i 3 år og der dagen er der er del fra Norge. klippes både skæg og hår på Det hænger nok sammen med hovedet. Faciliteterne er ikke D.F.D.S. rute til Oslo. Eller til barbering, så kunderne må det kan være forretningsfolk, nøjes med klipning. der lige skal have justeret Salonens ejer, Damian, for- hårpragten. De nyder alle at tæller at forretningen har haft komme her og blive klippet, travlt fra dag 1. Trods det, samtidigt med at de kan tale på skal man ikke bestille tid, men engelsk, helt ubesværet med komme ind og eventuelt vente den person, der nu har taget i baglokalet, til der bliver klar dem under venlig og kyndig i en stol. behandling. 60 ud af hundrede kunder er Salonen mærker ikke forskel danske, men de store hotel- på sæson. Der er lige travlt, ler, som f. eks. D’angleterre, sommer som vinter. anbefaler deres engelske og

16 17 Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Tekst: CC KERAMIK I ET MODERNE DESIGN

En københavnsk kera- oldgamle håndværk, der miker med internationalt således over årene er ble- renommé vet forfinet og ført ad nye Den danske keramiktradi- veje. Ikke til perfektion, tion går adskillige århun- spørger man en keramik- dreder tilbage, og hver er, for det er ikke målet, generation af keramikere det er processen med at har tilført deres talent og udtrykke sine tanker i kunstneriske udtryk i en keramisk form, der er det stadig søgen efter nye interessante. En skov af skønne krukker. sider og muligheder i det Den københavnske ker- amiker Bente Hansen er uddannet fra Kunsthånd- værkerskolen i 1964 og har siden manifesteret et stort talent, som har givet anledning til mange forskellige opgaver i keramikkens verden og mange udstillinger både herhjemme og i udland- et. Undervisning er det også blevet til, fire år som fagleder på Danmarks Designskole og et semes- ter i USA som visiting professor. Bente Hansen er medlem af Kunstner- Bente Hansen arbejder i sit værksted på Islands Brygge. sammenslutningen Corner og har i mere end 20 år værksted i kælderen til krukker. Hvert lag kræver brændt højt, dvs. ved udstillet næsten årligt på Bryggergården i Brolæg- brænding ved 800 grad- 1300 grader. Når jeg har Corners udstilling, tillige gerstræde, hvor hun arbe- er, og for hver brænding fået transfer-arket anbragt Et udvalg af Bente Hansens krukker, der skal med på med de mange andre ud- jdede i mange år. Bente udstillingen ”Sammen og hver for sig” på keramik- opstår nye nuancer og der, hvor jeg synes, det museet Clay ved Middelfart, hvor Keramiske Vejes stillinger. Hun er desuden Hansen var tilknyttet overflader. ”Det er som skal være, brændes igen medlemmer skal udstille. Keramiske Veje har eksisteret medstifter af den eksklu- Bing & Grøndahl frem til et eventyr at arbejde med ved lavere temperatur, som udstillingsgruppe siden 1985. De 6 medlemmer sive gruppe Keramiske 1970, og Royal Copenha- det”, mener Bente. Bente 800 grader, og så opstår repræsenterer hver for sig det ypperste inden for ker- Veje, som omfatter de gen fra 1978-1982. Bente forklarer videre om