UDKAST

Udredning om Letbane PÅ Ring 3

2013: Resume RINGBY/LETBANESAMARBEJDEt 2 UDKAST

1 Ringbyen – fremtidens byudvikling•4

2 Hvad er en letbane?•6 3 Regionen og Ringby-kommunerne•8

4 Bedre kollektiv trafik og byudvikling•10 5 Trafikken i byen•12 6 Anlægget•16 7 Økonomi•20 8 Kommende opgaver•22

3 1 RINGBYEN FREMTIDENS BYUDVIKLING

Letbaner er velkendte i den kollektive trafik 28 stationer – 28 kilometer i flere europæiske storbyer og kendetegnede Letbanen på Ring 3 vil få 28 stationer på ved høj hastighed og hyppig drift. en 28 kilometer lang strækning. Den vil give passagererne nem og hurtig adgang En letbane på Ring 3 - fra Lundtofte i nord til til arbejdspladser, studiepladser, kultur- og Ishøj i syd - vil være en af de første letbaner idrætsaktiviteter samt butikker i de 11 kom- i Danmark. Den skal fremme den kollekti- muner samt hurtig adgang til regional- og ve trafik såvel som byudviklingen i Region S-tog. Hovedstaden og omkring de 11 Ringby-kom- muner: Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe En hyppig drift med afgange hvert 5. minut Kommune, Herlev Kommune, Albertslund i hverdagene gør letbanen attraktiv som Kommune, Rødovre Kommune, kollektiv transportløsning. Forventningen Kommune, Brøndby Kommune, Hvidovre er, at letbanen årligt vil have 13 millioner Kommune, Vallensbæk Kommune, Ishøj passagerer. Passagertallet vil stige til 17-18 Kommune og Høje Taastrup Kommune. millioner, efterhånden som området udvikles. Til sammenligning har Kystbanen 10 millioner Nye transportbehov er opstået, siden Fin- passagerer om året (2011). gerplanen for 65 år siden præsenterede en plan for udvikling af hovedstadsregionens Letbanen vil betyde et kvalitativt løft af den byområde. De 11 Ringby-kommuner, Region kollektive trafik og giver dermed alternative Hovedstaden og staten ved Transportmini- muligheder til transport i bil og nye trafikale steriet er derfor gået ind i et unikt samar- muligheder på tværs af fingrene.’ Det kan un- bejde, kaldet ”Ringby-Letbanesamarbejdet”, derstøtte en mere grøn transport i Ringbyen. for at kortlægge potentialet i en letbane på Ring 3, der vil binde kommunerne sammen Vækst i regionen og danne grundlag for en fremtidig vækst i Letbanen vil medvirke til vækst i regionen, da hovedstadsregionen. borgere, medarbejdere og virksomheder vil blive tiltrukket af de gode transportmulighe- Denne publikation er et resumé af udrednin- der – den nemme adgang til hele regionens gen ”Udredning om Letbane på Ring 3”, som banenet og forbindelsen til centrum. har til formål at skabe grundlag for indgåelse af en principaftale i Ringby-letbanesamar- Det forventes, at en letbane på Ring 3 vil bejdet om at arbejde videre med etablering generere 10-20.000 arbejdspladser i byom- af en letbane på Ring 3, herunder vedtagelse råderne nær de nye stationer, da væksten af en anlægslov og gennemførelse af VVM. gennem byplanlægning koncentreres i de Udredningen er udarbejdet af Ringby-Let- disse områder. banesamarbejdet som i efteråret 2011 indgik aftale med Metroselskabet om at være Hvad koster det? sekretariat for opgaven. Udredningen kan Letbanen vil koste knap 4,8 milliarder kroner læses i sin fulde form på www.ringtre.dk at anlægge - inklusiv korrektionsreserve.

4 UDKAST

Hertil kommer driftsrelaterede anlægsud- Tak gifter på knap 1,4 milliarder kroner til indkøb Tak til Anker Lohman-Hansen, Aalborg af tog, anlæg af Kontrol- og Vedligeholdelse- Universitet, Christian Wichman Matthiesen, scenter mv. Københavns Universitet, Otto Anker Nielsen, DTU Transport, Per Homann Jespersen, Det vil tage ca. 7 – 8 år at bygge letbanen og Universitet og Peter Hartoft- den kan tidligst åbne i 2020. Nielsen, By- og Landsskabsstyrelsen for deltagelse i udredningens Review Board, som har bidraget til kvalificeringen af pas- sagerprognoser og de samfundsøkonomiske beregninger.

Letbanens sydligste station er Ishøj, hvor der er gode skiftemuligheder til S-tog og bus.

5 2 HVAD Er EN LETBANE?

Letbanen på Ring 3 er et elektrisk tog, der Letbanen på Ring 3 minder designmæssigt primært kører i sin egen bane, kaldet tracé. om letbanen i Bergen, mens den trafikalt set Letbanen på Ring 3 skal integreres med har ligheder med den stockholmske letbane. vejanlægget og vil oftest være placeret langs de eksisterende vejbaner. I vejkryds vil letba- Letbanetogene nen køre sammen med den øvrige trafik. Togene har en bredde på 2,65 meter, vil være cirka 3,5 høje og have en længde på cirka 35 Letbanen på Ring 3 får strøm fra kørelednin- meter. Et togsæt vil have plads til omkring ger, som er ophængt i master. Hvert letba- 200-230 passagerer. netog køres af en vognstyrer, som det kendes fra S-tog og regionaltog. Der vil køre 30 togsæt på strækningen.

Letbaner kendes fra flere europæiske byer. I Frankrig og Tyskland er der letbaner, og i Skandinavien kører der letbaner i for eksem- pel Oslo, Bergen, Stockholm og Göteborg.

Den stockholmske letbane er populær blandt passagererne, og nye linjer kommer til.

6 UDKAST HVAD Er EN LETBANE?

Letbanen vil oftest køre i sin egen bane adskilt fra biltrafikken. Her i Gladsaxe Kommune.

Letbanen på Ring 3 vil designmæssigt ligne letbanen i Bergen.

7 Regionen og de 3 involverede kommuner

8 Lyngby-Taarbæk Kommune UDKAST Indbyggertal: 53.000 personer 3 Letbanestationer: v/Lundtofte, v/DTU, v/Akademivej, v/Lyngby centrum og Lyngby Gladsaxe Kommune Indbyggertal: 66.000 personer Letbanestationer: v/Gammelmosevej, Buddinge, v/Buddingecentret, v/Gladsaxevej, v/Gladsaxe Trafikplads og v/Dynamovej

Herlev Kommune Indbyggertal: 27.000 personer Letbanestationer: v/Herlev Hospital, v/Herlev Hovedgade, Herlev og v/Lyskær

Albertslund Kommune Indbyggertal: 28.800 personer Letbanestationer: v/Hersted Industripark (ligger i Glostrup Kommune men støder op til kommunegrænsen)

Rødovre Kommune Indbyggertal: 37.000 personer Letbanestationer: v/Islevbro

Glostrup Kommune Indbyggertal: 21.000 personer Letbanestationer: v/Islevbro – Kontrol- og Vedligeholdelsescenter, v/Ejby, v/Hersted Industripark, v/Glostrup Hospital og Glostrup

Brøndby Kommune Indbyggertal: 34.000 personer Letbanestationer: v/Park Allé vest, v/Park Allé øst og v/Vallensbækvej

Hvidovre Kommune Indbyggertal: 51.000 personer Letbanen går ikke gennem kommunen, men kommunen deltager i Ringby-Letbanesamarbejdet

Vallensbæk Kommune Indbyggertal: 15.000 personer Letbanestationer: Vallensbæk og v/Bækkeskovvej

Ishøj Kommune Indbyggertal: 21.000 personer Letbanestationer: v/Vejlebrovej og Ishøj

Høje Taastrup Kommune Indbyggertal: 48.000 personer Letbanen går ikke gennem kommunen, men kommunen deltager i Ringby-Letbanesamarbejdet

Region Hovedstaden Letbanen forbinder regionen på tværs

9 Fremtidens banenet med letbane på Ring 3 Letbane på Ring 3 Hillerød Nærum v/Lundtofte Helsingør Allerød v/DTU Birkerød v/Lyngby S-tog centrum v/Akademivej Holte Klampenborg v/GammelgårdsvejVirum v/Lyngbygårdsvej Metro Sorgenfri Farum Lyngby Metro under anlæg Ordrup Værløse Letbane på Ring 3 Letbane på Ring 3 Hillerød Nærum v/Lundtofte HillerødHelsingør Nærum v/Lundtofte Helsingør Øvrige tog HareskovAllerød v/DTU Allerød Charlottenlund v/DTU v/Lyngby v/Lyngby Hillerød Nærum v/Lundtofte Helsingør Birkerød v/AkademivejLetbane på Ring 3 Birkerød centrum v/Akademivej S-tog S-tog centrum Allerød v/DTU Øvrige tog under anlæg Skovbrynet Holte Holte Klampenborg v/Lyngby v/Gammelgårdsvej Klampenborgv/Gammelgårdsvej v/Lyngbygårdsvej Birkerød v/Akademivej Bagsværd Virum Buddinge v/LyngbygårdsvejS-tog Virum centrum Metro Holte Klampenborg Metro Sorgenfri Jægersborg Sorgenfri v/GammelgårdsvejVirum v/Lyngbygårdsvej Farum Farum StengårdenLyngby MetroGentofte Lyngby Sorgenfri Ordrup Ordrup Farum Metro under anlæg Metro under anlæg Lyngby Ordrup Værløse MetroVærløse under anlæg v/Buddingecentret Værløse Kildebakke Bernstorffsvej Øvrige tog Øvrige tog Hareskov Hareskov Hellerup Charlottenlund Vangede Øvrige tog Charlottenlund Hareskov Charlottenlund v/Gladsaxevej Skovbrynet Øvrige tog under anlæg Øvrige tog under anlæg Skovbrynet Dyssegård Øvrige tog under anlæg Skovbrynet Buddinge Bagsværd Buddinge Bagsværd Buddinge Emdrup Bagsværd v/Gladsaxe Jægersborg Jægersborg Jægersborg Trafikplads Stengården Gentofte Frederikssund Gentofte Gentofte Ølstykke Stengården Stengården Svanemøllen Bispebjerg v/Buddingecentret v/Buddingecentret Orientkaj Bernstorffsvej v/Dynamovejv/Buddingecentret Kildebakke Hellerup Gl. Toftegård Ryparken Bernstorffsvej Vangede Stenløse Bernstorffsvej Kildebakke Kildebakke Hellerup Hellerup Fuglebakken PoulVangede Henningsens v/Gladsaxevej Veksø Vangede Nørrebro Plads Dyssegård v/Gladsaxevejv/Herlev v/Gladsaxevej Emdrup Dyssegård v/Gladsaxe Kildedal Hospital Dyssegård Vibenshus Trafikplads Emdrup Runddel EmdrupFrederikssundØlstykke Nordhavn Måløv v/Gladsaxe v/Gladsaxe Svanemøllen Trafikplads Bispebjerg FrederikssundTrafikpladsv/Herlev Trianglen Orientkaj FrederikssundØlstykke Ølstykke Skjolds Plads v/DynamovejSvanemøllen Ballerup Hovedgade Svanemøllen Gl. Toftegård Ryparken Bispebjerg Stenløse Bispebjerg Østerport Fuglebakken Poul Henningsens Veksø Nørrebro Plads v/Dynamovej Orientkaj Orientkaj v/DynamovejHerlevGl. Toftegård Grøndal Nørrebros Ryparken v/Herlev Gl. Toftegård Stenløse Ryparken Vibenshus Stenløse Malmparken Runddel Fuglebakken Kildedal Poul Henningsens Hospital Veksø Fuglebakken Poul HenningsensNørreport Runddel Nordhavn Veksø Skovlunde Nørrebro Plads Nørrebro Måløv Plads v/Herlev v/Herlev v/Herlev Skjolds Plads Trianglen Kildedal Nuuks Plads BallerupVibenshus Hovedgade Kildedal Husum Hospital Hospital Vibenshus Nordhavn Runddel Nordhavn Østerport Måløv Måløv Runddel v/Lyskær Islev Vesterport Herlev Grøndal Nørrebros v/Herlev Trianglen Malmparken Trianglen Runddel v/Herlev Aksel Møllers Skjolds Plads Skjolds Plads Nørreport Marmorkirken Skovlunde Ballerup Hovedgade Ballerup HaveHovedgade Østerport Østerport Nuuks Plads Jyllingevej Lindevang v/Islevbro Grøndal Husum Herlev Vanløse Grøndal HerlevNørrebros Nørrebros Forum Kongens Nytorv v/Lyskær Islev Vesterport Malmparken Malmparken Runddel Runddel Nørreport Nørreport Aksel Møllers Marmorkirken Skovlunde Skovlunde Have v/Ejby Christianshavn Nuuks Plads Frederiksberg Allé Nuuks Plads v/Islevbro Jyllingevej Lindevang Flintholm FasanvejHusum Gammel Vanløse Husum Strand Forum Kongens Nytorv Islev v/Lyskær v/Hersted Islev v/Lyskær Frederiksberg Vesterport Vesterport Industripark Amagerbro v/EjbyLergravsparken Christianshavn Aksel Møllers AkselMarmorkirken Møllers Marmorkirken Frederiksberg Allé KB Hallen Enghave Plads Have Flintholm Fasanvej Gammel Have Rådhuspladsen Strand København H v/Glostrup Lindevang Jyllingevej Lindevang v/Hersted Frederiksberg v/Islevbro Jyllingevej v/IslevbroPeter Industripark Amagerbro Lergravsparken Hospital Vanløse BangsVej Vanløse KongensKB Hallen Nytorv Forum Kongens Nytorv Forum Enghave Plads Rådhuspladsen Ålholm Islands Brygge Øresund København H Langgade v/Glostrup Peter Hospital BangsVej v/Ejby BrøndbyøsterRødovre v/Ejby Valby Enghave Dybbølsbro Christianshavn Christianshavn Glostrup Frederiksberg Allé Frederiksberg Allé Ålholm Islands Brygge Øresund Fasanvej Flintholm FasanvejGammel Gammel Langgade Flintholm DR Byen StrandAmager Strand Strand BrøndbyøsterRødovre Valby Enghave Dybbølsbro Roskilde v/Hersted Frederiksberg Glostrup v/Hersted Frederiksberg Amagerbro Industripark Industripark Amagerbro Lergravsparken Lergravsparken DR Byen Amager Strand Sydhavn Roskilde KB Hallen VigerslevEnghave Plads KB Hallen Enghave Plads Rådhuspladsen Sjælør Rådhuspladsen Sundby Femøren Taastrup v/Park Hvidovre Danshøj v/Glostrup Allé København H København H Vigerslev Sydhavn v/Glostrup Allé Øst Peter Peter Sjælør Sundby Femøren Albertslund Vej Taastrup v/Park Hvidovre Danshøj Allé Høje Taastrup Hospital BangsVej Hospital Bangs Allé Øst Ålholm Albertslund Ålholm Islands BryggeHøje Taastrup Øresund Islands Brygge Øresund Langgade Bella Center Kastrup Langgade Bella Center Kastrup ValbyBrøndbyøsterEnghaveRødovreDybbølsbro Valby Enghave Dybbølsbro GlostrupBrøndbyøsterRødovre NyGlostrup Ellebjerg Åmarken Ny Ellebjerg DR Byen Amager Strand DR Byen Åmarken Amager Strand Roskilde Malmö C Malmö C Roskilde Friheden Friheden Ørestad Tårnby Lufthavnen Ørestad Tårnby Lufthavnen v/Park Allé Vest v/Park Allé Vest Avedøre BrøndbyVigerslev StrandAvedøre Sydhavn Vigerslev Sydhavn Vallensbæk Brøndby Strand Vallensbæk Sjælør v/Vallensbækvej Sundby Femøren v/Vallensbækvej Sjælør v/Park Danshøj Allé Sundby Femøren Vestamager Taastrup v/Park Hvidovre Danshøj Taastrup Allé Hvidovre Vestamager Allé Øst Allé Øst Albertslund Albertslund Høje Taastrup Høje Taastrup v/Bækkeskovvej v/Bækkeskovvej Bella Center Kastrup Bella Center Kastrup v/Vejlebrovej Ny Ellebjerg Ny Ellebjerg v/Vejlebrovej Åmarken Åmarken Ishøj

Friheden Hundige Malmö C Malmö C Ishøj Friheden Ørestad Tårnby Lufthavnen Ørestad Tårnby LufthavnenGreve v/Park Allé Vest v/Park Allé Vest Hundige Avedøre Brøndby StrandAvedøre Vallensbæk Brøndby Strand Vallensbæk Karlslunde v/Vallensbækvej v/Vallensbækvej Greve Vestamager Solrød Str. Vestamager Karlslunde Jersie Solrød Str. Ølby v/Bækkeskovvej Jersie v/Bækkeskovvej København-Ringstedbanen Køge

Ølbyv/Vejlebrovej v/Vejlebrovej København-Ringstedbanen Køge Ishøj Ishøj # 27 / 07 jan 2013 / Letbanen med øvrig banenet / © Designlab / rev. af Etcetera Design, [email protected] Hundige Hundige Greve Greve # 27 / 07 jan 2013 / Letbanen med øvrig banenet / © Designlab / rev. af EtceteraKarlslunde Design, [email protected] Karlslunde Solrød Str. Solrød Str. Jersie Jersie Ølby Ølby København-Ringstedbanen København-RingstedbanenKøge Køge

# 27 / 07 jan 2013 / Letbanen med øvrig banenet# 27/ © Designlab/ 07 jan 2013 / rev. /af Letbanen Etcetera Design, med øvrig [email protected] banenet / © Designlab / rev. af Etcetera Design, [email protected]

10 UDKAST BEDRE 4 KOLLEKTIV TRAFIK OG BYUDVIKLING

Ved at etablere en letbane på Ring 3 kan to minutter, i myldretiden kan det tage mere ling i Ringbyen med en befolkningstilvækst overordnede mål nås i de 11 Ringby-kommu- end 70 minutter. på mellem 20.000 og 40.000 nye indbyg- ner og i regionen. gere. Letbanetogenes maksimumhastighed 1 Letbanen skal fremme den kollektive er 70 km/t. De kører med cirka 30 km/t i Forventningen er, at 10-20.000 arbejdsplad- trafik - og dermed gøre en rejse på tværs gennemsnit inklusiv stop ved stationer og ser bliver genereret i perioden frem til 2032. af byfingrene nemmere lyskryds. Når letbanetoget kører i byområder Derudover forventes der skabt cirka 7.000 med blandet trafik, kører det normalt kun direkte og afledte jobs i anlægsperioden. 2 Letbanen skal fremme byudviklingen 17-20 km/t i gennemsnit. Busserne på Ring 3 kører i dag i gennemsnit typisk cirka 23 Hvis Ringby-kommunernes samlede rum- Et udbygget banenet km/t i myldretiden og lidt hurtigere resten melighed på langt sigt udnyttes fuldt ud, er Med letbanen på Ring 3 bliver der skabt en af døgnet. der et potentiale på op til 90-100.000 nye linje på tværs af alle S-togslinjer. Den kollek- arbejdspladser i de 11 kommuner. tive trafik bliver dermed mere attraktiv for Cykelmedtagning borgerne i området. De kan hurtigt komme til I togene vil der være såkaldte flexområ- Letbanen vil i hovedstadsregionen under- og fra Ringby-kommunerne, samtidig med at der, dvs. områder forbeholdt barnevogne, støtte mulighederne for vækst og mobilitet, der er gode forbindelser til og fra hoved- kørestole og cykler, som det kendes fra som ikke alene baseres på biltrafik. Letbanen staden og det øvrige tognet, både S-tog og Københavns Metro. Togenes konkrete design, understøtter dermed en mere grøn transport- regionaltog. herunder indretning af flexområder, vil blive form i Ringby-kommunerne. afklaret på et senere tidspunkt. Glostrup, Lyngby, Buddinge, Herlev, Vallens- Også i de enkelte byer vil letbanen medføre bæk og Ishøj bliver nye store trafikknude- Vækst forandring. Nye bygader vil opstå og skabe punkter for letbane, busser samt regional- Letbanen gør det muligt at bebygge områ- forandring i byerne som følge af etablerin- og S-tog. derne langs Ring 3 i større omfang end idag. gen af letbanestationer. Med færre biler og Med letbanen og de gode kollektive trans- hastighedsnedsættelser i byerne vil letbanen Drift portmuligheder i regionen, forventes det, at medvirke til mindre lokal forurening og Letbanen vil køre uden en offentliggjort køre- letbanen vil medvirke til en samlet byudvik- attraktive byrum. plan, som det kendes fra Københavns Metro. Med hyppige afgange hvert 5. minut mandag til lørdag og hvert 10. minut i aftentimerne og om søndagen er passagererne sikret en hurtig transportløsning på tværs af alle S-togslinjer- ne alle ugens dage uanset tidspunkt.

I dag kører buslinje 300S mellem Lundtofte Lyngby station – Buddinge station: knap 7 minutter og Ishøj hvert 10. minut i myldretiden og hvert 20. minut udenfor myldre. Buddinge station – Herlev station: knap 11 minutter

Hastighed på letbanen Herlev station – Glostrup station: 13 minutter Letbanen er kendetegnet ved høj hastighed og hyppige afgange. Hele strækningen fra Lyngby station – Glostrup station: 31 minutter Lundtofte i nord til Ishøj i syd vil tage cirka 55 minutter. I dag gøres turen i bus på 65 Hele strækningen vil tage cirka 55 minutter

11 12 UDKAST 5 TRAFIKKEN I BYEN

Betydning for vejtrafikken skal sikre, at både biltrafik og letbane kan Med letbanen vil trafikken i byen ændre sig. køre mest hensigtsmæssigt. Biltrafikken vil Letbanen vil berøre vejnettet og dermed dog opleve en mindre forsinkelse i enkelte biltrafikken både i anlægsfase og i drift. kryds.

Ring 3 er en vigtig regional vej, som forbin- I anlægsperioden må trafikken tilrettelægges der Ringbykommunerne, og krydser alle de så den kan afvikles, selvom Ring 3 vil være væsentligste indfaldsveje til Københavns præget af anlægsarbejder. centrum. Vejen har i dag karakter af regional vej med hastigheder fra 50 til 80 km/timen. Fodgængere Også fodgængere skal vænne sig til letbanen, Med letbanen bliver en del veje ændret til når de færdes i trafikken. Fodgængerpassage bygader hvor hastigheden reduceres til 50 af letbaneområdet vil ske i overgange, hvor km/t for biltrafikken, som også kommer der er taget særligt hensyn til fodgængernes cyklister og gående til gode. De nye byom- sikkerhed, for eksempel i form af lysregule- råder kan derfor skabe et bedre bymiljø i de ring eller såkaldte Z-overgange, hvor udform- enkelte bycentre. Da letbanen skal etableres i ningen gør, at fodgængerne automatisk ser i forbindelsen med de eksisterende kørebaner, retningen af toget. bliver vejbredden visse steder mindsket, og det kan derfor være nødvendigt at nedsætte Ændringer i den kollektive trafik fartgrænsen for biltrafikken. Letbanen kommer til at fungere som en vigtig kollektiv forbindelse i regionen, der Beregninger viser, at der trods etableringen forbinder S-tog og regionaltog. af letbanen kan afvikles samme eller større mængde trafik end i dag, hvis udvalgte kryds Med en letbane og nye trafikknudepunkter på strækningen ombygges. Ombygningerne skal de bedst mulige omstigningsforhold •

43.000 passagerer vil bruge letbanen dagligt, og 4000 daglige personture fra bilerne vil flytte over i letbanen

13 5

• etableres mellem letbane, S-tog, regio- hverdagsdøgn. Det svarer til knap 5 millioner nal- og fjerntog samt bus. Der bliver således flere kollektive passagerer per år. Frekvens mellem samarbejdet med DSB, Banedanmark og Lundtofte og Ishøj Movia. Bustrafikken bliver omlagt og tilpas- Der flyttes cirka 7000 daglige personture ind Antal minutter mellem afgang: set letbanen, så den bedst mulige sammen- i den kollektive trafik. Cirka 4000 kommer hæng i den kollektive trafik sikres. fra bilerne, cirka 2000 kommer fra cyklerne, 300s letbanen og cirka 1000 er fodgængere. Hver passager Flere passagerer i forventes i gennemsnit at rejse 5,5 kilometer Myldretid 10 5 den kollektive trafik med letbanen. Dagtimer Beregninger viser, at letbanen vil have cirka hverdage/lørdag 20 5 43.000 passagerer på et hverdagsdøgn i Det forventes, at letbanen årligt vil have 13 2020 og 46.000 i 2032. Letbanen medfø- millioner passagerer. Passagertallet vil stige Øvrige rer en samlet vækst i den kollektive trafik i til 17-18 millioner, efterhånden som byudvik- tidsrum/søndag 20 10 hovedstadsområdet på 16.000 passagerer per lingsområderne udbygges.

14 UDKAST

Passagerer på letbanens fem største stationer Passagerantal på hverdagsdøgn

Station 2020 2032

Glostrup station 6.170 6.520

Lyngby station 4.420 4.500

Herlev station 3.630 4.020

Buddinge station 3.150 3.440 v/Lyngby centrum 2.390 2.380

Den mest benyttede strækning vil være mellem Lyngby station og Glostrup station med 10-13.000 passagerer per hverdagsdøgn i 2020.

15 ANLÆGGET 6

Letbanen bliver etableret med standard- Letbanestationerne skal have en fælles materiel. Ved at benytte velafprøvede tog og banesystemer kan anlægsudgifterne identitet og et design, der kan indpasses begrænses, samtidig med at det kan indfri brugernes forventninger til en stabil drift. i forskellige omgivelser. Letbanen skal så vidt muligt køre i sit eget spor enten langs vejen eller i midten af vejen. Kun i kryds og overgange vil letbanen køre sammen med den øvrige trafik. På den måde undgås risiko for kødannelser for letbanen. Det sikrer desuden højere trafiksikkerhed, og

Figurerne viser de to typer perroner, der vil blive benyttet til letbanen på Ring 3.

16 UDKAST 6

antallet af forsinkelser nedbringes. ske ved hjælp af for eksempel overdækning, Stationerne placeres, så der skabes gode afskærmning, materialer og farvevalg. omstigningsmuligheder mellem letbane, tog I Lyngby må de sydgående letbanetog undta- og bus. Den maksimale gangafstand mellem gelsesvis køre blandet med den øvrige trafik Perronerne placeres over for hinanden både de forskellige transportformer skal helst ikke på dele af strækningen som følge af særligt af sikkerhedsmæssige hensyn og for at gøre overstige 50 meter. Perronerne vil være 30-35 snævre pladsforhold. stationen mere kompakt og oplevelsen af cm i højden, så der bliver direkte indstigning stationen mere markant og lettere at finde. i tog, og der vil være ramper op til perronen Stationer De fleste steder vil stationerne være anlagt for kørestole og barnevogne. Læskærme, tra- Letbanestationerne skal have en sam- som side-perroner, der kræver mindre plads fikinformation og rejsekortudstyr vil ligeledes menhængende identitet, så der skabes end ø-perroner. Enkelte steder vil ø-perroner være at finde på stationerne. genkendelighed for passagererne uanset blive etableret. stationernes forskellige omgivelser. Det kan

17 Tegningen viser at der læg- ger rilleskinnespor de steder BBallasteredeallasterede spor spor hvor vejtrafikken, cyklister RilleskinnesporRilleskinnespor eller gående skal krydse letbanesporet.

Sportype Kontrol- og Vedligeholdelsescenter Ombygninger og tilbygninger Alle steder, hvor letbanens tracé skal deles Letbanen skal have et Kontrol- og Vedlige- Det kræver visse ændringer i det eksisteren- med den øvrige trafik, for eksempel i vej- holdelsescenter, hvorfra letbanen styres, og de vejnet at anlægge letbanen langs Ring 3. kryds, krydsende stier, på torve og i fodgæn- hvor togene rengøres og vedligeholdes. Det Letbanen skal krydse alle motorveje ind til det gerfelter, vil der være rilleskinnespor, det vil placeres cirka midt på strækningen, i Glostrup centrale København enten på bro eller i tunnel. sige et spor nedlagt i en betonplade med Kommune. Herfra kan letbanetogene hurtigt Letbanen vil desuden skulle passere cirka 60 en overflade beklædt med enten asfalt eller og nemt tages ud af drift og indsættes igen signalregulerede kryds. Derfor skal der etab- fliser. Rilleskinnespor anvendes desuden på efter blandt andet rengøring, vedligeholdelse leres gode sikre overgange og nye kryds med de enkelte strækninger, hvor letbanen vil køre og reparation. Der vil med dette center blive signalregulering, broer og fodgængeradgange. i blandet trafik. skabt cirka 260 nye arbejdspladser. Letbanen vil få fortrinsret i trafikken gennem På strækninger, hvor letbanen kører i eget Omformerstationer skal ligeledes etableres. optimering af signalreguleringen i det om- tracé, er der valgt en løsning med ballastere- Forsyningen af letbanen med kørestrøm fang, det er muligt. Der skal samtidig tages de spor, det vil sige skærver under skinnerne. kræver en omformerstation med cirka to hensyn til vejtrafikken, så bilerne sikres en Ballasterede spor kendes fra almindelige kilometers mellemrum. En omformerstation rimelig fremkommelighed på Ring 3 og ad de jernbanespor og fra mange af de moderne ændrer vekselstrøm til jævnstrøm og er på tværgående veje. letbaner. 75-100 m2.

18 UDKAST 6

Ballasterede spor Rilleskinnespor

Sikkerhed Letbanen skal sikkerhedsgodkendes af Trafikstyrelsen, inden den tages i brug. I Danmark er letbaner underlagt jernbanelo- ven, men der er ikke fastsat detaljerede krav til letbaner. Det overordnede grundlag for sik- kerhedsgodkendelsen vil være det tyske BO- Strab regelsæt, som også letbanen i Aarhus anvender, samt CENELEC-normen EN-50126. Det indebærer, at infrastruktur og rullende materiel skal risikovurderes og sikkerheden optimeres, inden en godkendelse kan opnåes.

Hertil kommer, at ændringer af de omgivende vejanlæg skal godkendes af vejmyndigheder- ne efter vej­lovgivningen.

19 7 ØKONOMI

Letbanen koster knap 4,8 milliarder kroner at Finansiering anlægge - inklusiv korrektionsreserve. Hertil Det er forudsat, at statens betaling på cirka kommer driftsrelaterede anlægsudgifter på 1.500 millioner kroner sker som et engangs- knap 1,4 milliarder til indkøb af blandt andet indskud. Kommunernes og Region Hoved- tog, anlæg af Kontrol- og Vedligeholdelses- stadens betaling finansieres gennem et center (KVC) med videre. interessentskab, der vil kunne optage lån på samme betingelser som ejerne. Udgangspunktet for prissætningen af de enkelte projektelementer har været den an- For kommunerne og Region Hovedstaden lægs- og sikkerhedsmæssige bedste løsning vurderes det mest hensigtsmæssigt, at under hensyn til pris . Eksempelvis er der for- betalingen af de årlige indskud til dækning udsat standardtog frem for specialudviklede af anlægsomkostningerne påbegyndes, når tog og ballasterede spor på alle strækninger, letbanen tages i brug til passagerdrift – efter hvor dette er muligt. planen – i 2020, og tilbagebetales over 45 år, det vil sige i perioden 2020-2065.

Anlægsoverslag i prisniveau x – med 30 procent korrektionsreserve

Budgetpost Inkl. Pendullinjen Uden Pendullinjen Basisoverslag 30 procent korrektionsreserve

Samlet anlægsoverslag inkl. 30 procent korrektionsreserve

Anlægsoverslag i prisniveau x – med 15 procent korrektionsreserve

Budgetpost Inkl. Pendullinjen Uden Pendullinjen Basisoverslag 15 procent korrektionsreserve

Samlet anlægsoverslag inkl. 15 procent korrektionsreserve

Driftsrelaterede anlægsudgifter

Budgetpost Inkl. Pendullinjen Uden Pendullinjen Driftsrelaterede anlægsudgifter

20 UDKAST

Den årlige betaling kan ske med eller uden et fremskrevet til 8,35 kr. per passager i 2020 ges i en samfundsøkonomisk analyse. engangsindskud på 15 procent i begyndelsen og 9,60 kr. i 2032. af anlægsarbejdet (2013-15). Letbanen bidrager til: Kommercielle aktiviteter, primært reklamer, • Kommunernes byudviklingspotentiale Tilbagebetalingen af de driftsrelaterede an- forventes at bidrage med cirka 4 millioner • Regionens konkurrenceevne lægsudgifter sker ligeledes over 45 år som en kroner årligt. • Kvalitetsforbedring af bygader del af betalingen for driften. Driftstilskuddet • Passagerernes komfortgevinst er fratrukket indtægter fra driften. Staten Driftsomkostninger deltager ikke i finansieringen af driften. Letbanens driftsomkostninger er knap 170 Bedre miljø – færre biler millioner kroner om året inklusiv pendullin- Letbanen betyder en overflytning af per- Anlægsomkostningerne for letbanen betales jen. Uden pendullinjen er det knap 160 mio. sonbilkørsel til letbanen og har derfor en af staten med 40 procent, kommunerne med kr. om året. Hertil kommer finansiering af de postiv effekt på klima og miljø. Dog er Ring 34 procent og Region Hovedstaden med 26 driftsrelaterede anlægsudgifter. 3 i forvejen præget af støj og bilforurening procent. fra vejtrafikken. Da den el-drevne letbane Letbanens samfundsøkonomiske erstatter dieseldrevne busser vil den lokale Driftsindtægter betydning luftforurening desuden reduceres. Passagerindtægter vil ved letbanens åbning Ud fra en samfundsøkonomisk analyse er være ca. 100 millioner kr/år. Beløbet vil stige etableringen af letbanen ikke økonomisk I anlægsprocessen og i driften bliver miljøet op til 135 millioner kroner i 2032 (i 2012- rentabel. Det skyldes, at mange af de gevin- påvirket negativt. I den kommende VVM-rede- priser). Gennemsnitsindtægten er baseret ster, som letbanen bibringer, og som ligger til gørelse skal effekter som fx støj og luftfor- på forventningerne til takstudviklingen og grund for ønsket om en letbane, ikke medta- urening belyses.

Gode, sikre passagerovergange såsom broer og nye lysregulerede kryds skal etableres, når letbanen krydser de eksisterende veje.

21 KOMMENDE 8 OPGAVER

Ledningsomlægninger Arealer og ekspropriation Selskabets bestyrelse sammensættes i Inden selve anlægsarbejdet skal der Letbanen er placereret, så ekspropriationer første fase af tre repræsentanter for staten, omlægges ledninger. Krydsende kabelan- begrænses mest muligt. Visse arealer og to for Region Hovedstaden og to for kom- læg som el- og teleanlæg kan sikres eller rettigheder skal imidlertid erhverves enten munerne. Når Staten udtræder, vil kommu- sænkes uden større omlægninger. Gas, vand permanent eller midlertidigt. Ekspropriation nerne og Region Hovedstaden hver have tre og fjernvarmeanlæg skal flyttes uden for vil ske i henhold til ekspropriationsloven og repræsentanter i bestyrelsen. letbaneområdet. Aftaler skal indgås med de det vil blive den ekspropriationskommission, ledningsejere, hvis ledninger bliver berørt der er nedsat til projektet, der vil stå for be- Den endelige organisering afklares i parter- af letbaneanlægget. Det skønnes - lidt slutning om ekspropriation og om erstatning. nes kommende principaftale om etablering forsigtigt - at cirka 25 procent af de samlede Ekspropriationer vil først være aktuelt 1 ½-2 af en letbane på Ring 3. udgifter til omlægningerne betales af letba- år efter vedtagelse af anlægsloven. neprojektet. BORGERNE Organisation Letbanen og anlægsarbejdet vil berøre Arkæologi Der etableres et interessentselskab, der skal mange mennesker. Derfor skal der tænkes i Ved jord- og anlægsarbejder er det lovplig- stå for anlæg af letbanen og sidenhen være bred kommunikation, når der skal informe- tigt for bygherren at foretage arkæologiske ansvarlig for den udliciterede drift og vedlige- res om anlægsarbejdet. Der er brug for en undersøgelser. Letbaneområdet er fuldt holdelse af anlægget. De 11 kommuner udgør koordineret indsats kommunerne imellem, så udbygget, og de arkæologiske interesser en samlet interessent i interessentskabet, områdets borgere føler sig godt informeret på strækningen er allerede registreret i der sammen med Staten og region Hoved- om alle faser af projektet lige fra offentlige forbindelse med tidligere anlægsarbejder. staden vil stå for anlæg af letbanen. Når let- høringer til det faktiske anlægsarbejde. Kroppedal Museum har dog udpeget enkelte banen er anlagt, og overgår til passagerdrift, steder, der kunne tænkes at have arkæolo- udtræder Staten af selskabet som viderefø- En detaljeret kommunikationsstrategi indgår gisk interesse. res af kommunerne og region Hovedstaden. i næste fase af projektet.

TIDSPLAN

År efter indgåelse af principaftale: 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år

FASE 1 FASE 2 FASE 3 FASE 4 • Indgåelse af principaftale • Lovgrundlag • Anlæg • Passagerdrift • VVM-proces • Test og mobilisering • Udbud og kontrahering • Forberedelse af passagerdrift • Forberedende arbejder

22 UDKAST

• 28 kilometer • 28 stationer • Afgange hvert 5. minut i dagtimerne • 13 millioner passagerer om året

23 Udredning om Letbane PÅ Ring 3

2013: Resume RINGBY/LETBANESAMARBEJDEt

Udarbejdet af: Ringby-Letbanesamarbejdet ved: Transportministeriet, Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Vallensbæk Kommune, Ishøj Kommune, Høje Taastrup Kommune

Metroselskabet har varetaget sekretariatsfunktionen for Ringby-Letbanesamarbejdet.

Udgivet af: Ringby-Letbanesamarbejdet Udgivet: Januar 2013 Kort: Ringby-letbanesamarbejdet og Tetraplan Fotos: Torben Eskerød, Jan Kofod Winther, Tväbanan Stockholm og Metroselskabet Illustrationer: Cenario v/ Lars Hifling, Public Arkitekter, India TM, Etcetera Design og Metroselskabet Grafisk design og tilrettelægning: KC Design og GraphicID Tryk: Cool Gray A/S ISBN: Oplag: