Dværgvandnymfe, speciosa (Charpentier), ny for Danmark ( , )

Mogens Holmen

Holmen, M.: The damseJfly Nehalennia speciosa (C harpentier, 1840) new to . Ent. Meddr 59: 1-3, Copenhagen, Denmark 1991. ISSN 0013-8851.

A large population o f Nehalennia speciosa (C harp.) was discoveredin j une 1990 in a loc­ ality near Elsinore in north-eastern Zealand. The species was found along edges of an oligotrophic pool in a small quaking bog surrounded by coniferous forest.

Mogens Holmen, Høbjergvej 11, Høbjerg, DK-3200 Helsinge, Danmark.

Den 27. juni 1990 konstateredes en stor be­ N speciosa angives i litteraturen som knyt­ stand af dværgvandnymfe, Nehalennia specio­ tet til lavvandede, sumpede områder, hvor sa (Charpentier, 1840), i >>Fandens Hul<<, der under oligo- eller mesotrofe forhold er Teglstrup Hegn, ca. 500 m sydøst for Helle­ udviklet en ret tæt, ensartet sumpvegetation bæk Avlsgård (NEZ; UTM: UC41). Bestan­ (magnocaricion), oftest domineret af starer den talte flere hundrede individer, hvoraf ( Carex), undertiden også af padderokker indsamledes l Cf og 2 99 (M. Holmen leg., (Equisetum), siv Uuncus), tagrør (Phragmites) coll. Zoologisk Museum, København). Ar­ eller andre græsser (Ris, 1909; De Marmels ten er ikke tidligere kendt fra Danmark. & Schiess, 1977; Sandhall, 1987; Nielsen, in Nehalennia speciosa er udbredt fra Mellem­ litt. 1987; Askew, 1988; van Vondel & Ver­ europa og det sydlige Fennoskandien til Ja­ donk, 1988). pan og det nordlige Asien (De Marmels, Den danske lokalitet er kendt som et eks­ 1984; Askew, 1988; van Vondel & Verdonk, tremfattigkær af største botaniske værdi, 1988). Arten er medtaget i guldsmedeafsnit­ idet den dels har en veludviklet og uforstyr­ tet i Danmarks Fauna (Esben-Petersen, ret hængesækvegetation, dels har været fin­ 1910), idet fund i Nordtyskland og Sydsveri­ dested for den rødlistede art blomstersiv ge sandsynliggjorde en dansk forekomst. (Scheuchzeria palustris L.) (Hovedstadsrådet, Også Peter Nielsen (in litt., 1987) mente, at 1989a). >>Fandens Hul<< er omkranset af nåle• arten måske kunne findes i Danmark. skov og består af et mindre vandhul omgivet Alligevel er fundet noget overraskende. N af en hængesæk af tørvernosser (Sphagnum speciosa er nemlig generelt sjælden og i tilba­ spp. ). Vandhullet er dybt, surt, oligotroft og gegang i Vesteuropa. I en af Europarådets brunvandet. Langs dets kant findes partier publikationer(van Vondel & Verdonk, 1988) med løs vegetation af tørvemoser i vandet og redegøres for artens europæiske status: I desuden med især sumpplanterne hunde­ Belgien, Holland og Frankrig er den mulig­ hvene (Agrostis canina L.), bukkeblad (Meny­ vis uddød, og i hvert af de øvrige vesteuro­ anthes trifoliata L.), dusk-fredløs (Lysimachia pæiske lande, hvor den er fundet, er der højst thyrsiflora L.) og mod øst dynd-star ( Carex li­ nogle få kendte lokaliteter tilbage. I samme mosa L.). Det var i denne sumpvegetation, at publikation angives N speciosa som >>sårbar« N speciosa blev fundet. i Europa, og som konsekvens heraf anbefa­ I alt lever 15-20 arter af guldsmede og les det kraftigt at give fuld beskyttelse til alle vandnymfer på lokaliteten. Af andre sjæld• levesteder. nere eller for biotopen karakteristiske arter

Ent. Meddr 59, 1 - 1991 Naturlig størrelse.

Fig. 1. Nehalennia speciosa (Charp. ), O'.

kan nævnes: Aeshna subarctica Walk., Soma­ området ser ikke ud til at påvirke lokaliteten tochlora jlavomaculata (vander Lind.), Sympet­ i nævneværdig grad. rum danae (Sulz.) og Leucorrhinia dubia (van­ Med en længde på 22-28 mm og et vinge­ der Lind.). fang på 25-33 mm er N speciosa Europas Lokaliteten har kun ændret sig meget lidt mindste vandnymfe. Blandt de danske gennem de sidste 25 år. N speciosa har næppe vandnymfer ligner den mest de to arter af været eftersøgt her tidligere og kan meget vel slægten Ischnura, især I. pumilio (Charp.). tænkes at have levet på lokaliteten igennem Foruden på den ringe størrelse, der normalt mange år. ikke overlapper med vore andre arter, kan N Stedet er omfattet af naturfredningslov­ speciosa bl.a. kendes på farvetegningen (Fig. ens generelle beskyttelse af større vådområ• 1). Den sammenhængende lyse linie langs der (paragraf 43), men er ikke egentligt fre­ hovedets bagkant, i kombination med den det. Det er beliggende i statsskov i et områ• på oversiden overvejende mørke, grønt roe­ de, der bl.a. anvendes som øvelsesterræn for talskinnende bagkrop med de tre mere eller forsvaret. I Regionplanen (Hovedstadsrå• mindre lyst tegnede bageste led, er karakte­ det, 1989b) indgår lokaliteten i et kerneom­ ristisk for arten. råde for biologiske fredningsinteresser, De mørke tegninger på bryst og bagkrop hvori der skal tages særligt hensyn til disse har grøn metalglans. Oventil er de lyse teg­ interesser. Den nuværende anvendelse af ninger, bl.a. mellem- og bagbrystets sider,

2 Ent. Meddr 59, l - 1991 lyseblå eller turkisfarvede, lidt mere grønli­ Litteratur ge eller rødlige hos hunner. På benene og på Askew, R. R., 1988. The Dragonflies of Europe. 291 kroppens underside går de lyse farver over i pp. Great Horkesley. hvidgult. Vingemærket er hvidgult med et De Marmels, J., 1984. The genus Nehalennia Se­ lidt mørkere parti. De to køn ligner hinan­ lys, its species and their phylogenetic relation­ den meget i farvetegningen. ships (Zygoptera: Coenagrionidae).- Odonato­ Flyvetiden ligger frajuni til ind i septem­ logica 13: 501-527. ber. Æggene lægges i plantestængler lige un­ De Marmels, J. & Schiess, H., 1977. Zum Vor­ der vandoverfladen. Han og hun er ikke kommen der Zwerglibelle Nehalennia speciosa koblet sammen under æglægningen (Sand­ (Charp. 1840) in der Schweiz (Odonata: Coe­ hall, 1987). nagrionidae). - Viertelj"ahrschrift der natuifor­ Ifølge nogle nøgler til de fuldvoksne euro­ schenden Geselisehaft in Ziirich 122: 339-348. Esben-Petersen, P., 1910. Guldsmede, Døgnfluer, pæiske guldsmedelarver (Franke, 1979; Slørvinger og Copeognather (Pseudoneurop­ N speciosa Askew, 1988) kan larven af be­ terer). - Danmarks Fauna 8: 164 pp. Køben­ stemmes på følgende kombination af karak­ havn. terer: Følehorn 6-leddede; midterste gælle• F ranke, U., 1979. Bildbestimmungsschliissel mit­ blad delt på tværs i dets distale halvdel eller teleuropiiischer Libellen-Larven (Insecta: udelt (ved en deling er sideranden lidt kraft i­ Odonata). - Stuttgarter Beitriige zur Naturkunde, gere tandet proximalt for denne); gællebla• Serie A 333: 1-17. de distalt udtrukket i en skarp spids; krops­ Hovedstadsrådet, 1989a. Botanisk overvågning i længde, inkl. gælleblade, maksimalt 18 mm. hovedstadsregionen 1982-1989.- Naturovervåg• Ifølge De Marmels (1984) er gællebladene ning 74: 204 pp. Valby. - 1989b. Regionplan 1989 for Københavns amt, Fre­ dog stumpt tilspidsede, og larven desuden deriksborg amt, Roskilde amt, Københavns kommu­ karakteriseret ved at have 5-7 børster på hver ne, Frederiksberg kommune. 145 pp. Valby. afmentums palper (maskens flige) samt 1-4 Ris, F., 1909: Odonata. - Die Siisswasseifauna hovedbørster og 1-4 yderligere børster på Deutschlands 9: 67 pp. Jena. hver side af selve mentum (maskens udelte Sandhall, Å., 1987. Trollsliindor i Europa. 251 pp. led). Stockholm. Dr. J. van Vondel, Rijksmuseum van Na­ van Vonde!, J. & Verdonk, M. J., 1988. The pro­ tuurlijke Historie, Leiden, takkes for oplys­ teetion o f dragonflies (Odonata) and their bio­ ninger om habitaten for N speciosa. tapes. -Nature and environment series 38: 182 pp. Strasbourg.

Ent. Meddr 59. l · 1991 3