![Indst. Fra Udvalget Til Valgs Prøvelse. 122 [Lizzie Lichtenberg] Keparti I Denne Storkreds, Viceforstander Lilian Afstemning Nilsson](http://data.docslib.org/img/9de0370609e582f76f0bbca2f1221cbb-1.webp)
121 5/10 89: Indst. fra Udvalget til Valgs Prøvelse. 122 [Lizzie Lichtenberg] keparti i denne storkreds, viceforstander Lilian Afstemning Nilsson. Hr. Ole Henriksen er valgt i Københavns Udvalgets ovennævnte indstilling Amtskreds, og i anledning af hans orlov indkal- vedtoges enstemmigt med 144 stemmer. des første stedfortræder for Socialistisk Folke- parti i denne amtskreds, civiløkonom Jørn Jes- persen. Den næste sag på dagsordenen var: Fru Inge Dahl-Sørensen er valgt i Østre Stor- kreds, og i anledning af hendes orlov indkaldes 3) Forhandling om redegørelse nr. R 1: første stedfortræder for Venstre i denne stor- Statsministerens redegørelse ved Folketingets kreds, afdelingschef Hannah Kain. åbning. Fru Jane Oksen er valgt i Ringkøbing Amts- (Redegørelsen givet 3/10 89. Meddelelse om kreds, og i anledning af hendes orlov indkaldes forhandling 3/10 89). I. stedfortræder for Fremskridtspartiet i denne amtskreds, vognmand Verner Jensen. Formanden: Fru Mimi Jakobsen er valgt i Københavns Taletiden er den i forretningsordenen anfør- Amtskreds, og i anledning af hendes orlov ind- te, i første omgang en halv time for ordførerne kaldes 1. stedfortræder for Centrum-Demokra- og 10 minutter for andre medlemmer. terne i denne amtskreds, direktør Herluf Ras- ' mussen. Forhandling Hr. Glønborg er valgt i Nordjyllands Amts- kreds, og i anledning af hans orlov indkaldes 1. Svend Auken (S): stedfortræder for Kristeligt Folkeparti i denne amtskreds, sognepræst Inge Tranholm-Mikkel- Jeg vil gerne takke statsministeren for åb- sen. ningstalen og sige til statsministeren, at når jeg Udvalget til Valgs Prøvelse har i et møde i ikke har tænkt mig at sige så meget om åbnings- dag behandlet disse sager, og jeg kan herefter talen, skyldes det to forhold. på udvalgets vegne afgive følgende: Det første forhold er, at vi om føje tid skal ha- ve .en debat om Østpolitikken, altså Danmarks politik med hensyn til det, der sker i Østeuropa. Indstilling Vi har fra Socialdemokratiets side allerede ved I. Som ordinært medlem af Folketinget god- vort årsmøde for nogle uger siden lagt en stribe kendes faglærer Jan Køpke Christensen fra konkrete forslag frem til, hvad vi mener Dan- og med den 20. september 1989. mark skal gøre for virkelig at få en aktiv Østpo- II. Som midlertidige medlemmer af Folketin- litik. get fra og med den 5. oktober 1989 godken- Det andet forhold er, at der måske knap nok des: er så mange nyheder i statsministerens åb- 1. Fuldmægtig Sonja Mikkelsen ningstale, og derfor vil jeg ikke bruge ret meget 2. Viceforstander Lilian Nilsson af min tid i dag til talen. 3. Civiløkonom Jørn Jespersen Jeg vil også gerne benytte denne lejlighed til 4. Afdelingschef Hannah Kain at ønske de nye ministre velkommen til arbej- 5. Vognmand Verner Jensen det her i Folketinget. Jeg har af den offentlige 6. Direktør Herluf Rasmussen omtale af ministrene set, at man hæfter sig me- 7. Sognepræst Inge Ttanholm-Mikkelsen get ved deres alder. Det synes jeg egentlig er dejligt. Er det ikke livsbekræftende at leve i et Hermed sluttede forhandlingen. land, hvor vi alle bliver ved med at være unge, til vi er fyldt 50? Det synes jeg. Enhver regering, der har siddet i nogle år, Formanden: møder den fristelse at forveksle sine egne pro- Jeg vil gøre opmærksom på, at der er sket blemer med landets problemer. I ministrenes nogle omrokeringer, så jeg håber, at alle med- synsfelt bliver deres egen overlevelse ensbety- lemmer har sikret sig, at de sidder på den rigti- dende med nationens frelse, selv om det måske ge plads, inden vi går til afstemningen. er lige omvendt. 123 5/10 89: Àbningsdebat 124 [Svend Auken] Den borgerlige regering er ingen undtagelse. Vi ønsker i samarbejde med andre partier i Når den skal pege på en virkelig bedrift, den og uden for regeringen at få flere i arbejde, styr- har øvet, så er det, at den minsandten har kun- ke virksomhedernes produktion og indtjening, net sidde i samfulde 7 år. Se, hvor er vi gode til nedbringe den gigantiske udlandsgæld og ska- at blive siddende! - siger den til den undrende be større tryghed og retfærdighed. befolkning, som i alt fald ikke har svært ved at Der er nok mange, der vil sige, at det bliver se, at dens - altså befolkningens - problemer er meget svært, måske kan det slet ikke lade sig nogle ganske andre end ministrenes. Folk ser, gøre. De hæfter sig ved, som jeg sagde det før, hvordan arbejdsløsheden, den menneskelige at vi i Danmark har haft utrolig gode ydre vil- udstødning og den sociale uretfærdighed vok- kår i de sidste syv år, og alligevel er vi under ser, samtidig med at Danmark sakker længere den nuværende regering på vej mod nye triste og længere agterud, mens ministrene overgår rekorder i arbejdsløshed og gæld. hinanden i løfter om, at hvis blot regeringen Jeg må minde om, at på blot én måned er ar- kan få lov at blive siddende, så skal der nok ad bejdsløsheden vokset med knap 6.000 nye ledi- åre komme kæmpeskattelettelser til alle, ikke ge, og på et år er den gået op med næsten mindst til de mest velbeslåede, og så skal der 30.000, uden at der er gjort noget i den anled- nok komme skik på landets økonomi. ning, og det vel at mærke under en periode med Det er nødvendigt at sige det: Befolkningen højkonjunktur. Man kan forestille sig, hvordan tror ikke ét ord af det! Vælgerne har et udmær- det ville have set ud, hvis vi havde levet under ket blik for, når en regering er kørt træt og er et økonomisk tilbageslag. mest optaget af sine egne affærer og magtspillet Jeg er enig med dem, der er i tvivl. Jeg tror for spillets egen skyld. også, det bliver svært at klare Danmarks pro- Den nuværende regering er ikke blot, som blemer, men jeg og Socialdemokratiet har ikke udenrigsministeren siger, slidt, den er næsten opgivet troen på en løsning, der både virker og slidt op. Frygten for, at KVR-regeringen ville er retfærdig. fungere ringere end den tidligere firkløverrege- Må jeg i den forbindelse minde om det så- ring, er desværre gået i opfyldelse. kaldte fingeraftryksforlig om finansloven for I den situation er der to brugbare mulighe- knap to år siden. Ved det forlig gjorde vi to der: enten at skaffe Danmark en helt ny rege- kunststykker. Det lykkedes både at give et virk- ring eller at prøve at puste nyt liv i den sidden- ningsfuldt løft til danske eksportvirksomheder de regering. gennem omlægning af eksportafgifter og eks- Socialdemokratiet er selvklart hele tiden re- portpakke, som nu viser sig gennem glædelige de til den første mulighed, selv om det - det skal resultater som stigende eksport, og også at yde ikke skjules - ikke er nogen nem opgave at ef- en retfærdighedshandling over for pensioni- terfølge den nuværende regering, så alvorligt sterne, efterløns- og dagpengemodtagerne, bør- forværret som situationen er blevet i de sidste nefamilierne og familier med beskedne indtæg- seks år til trods for enestående gode ydre vilkår. ter i øvrigt. Det lykkedes også at skaffe flere Men det må erkendes, at vælgerne - jeg tror penge til uddannelser på arbejdsmarkedet, og mange af dem fortryder det i dag - har sam- endelig fik fonde og pensionskasser bedre mu- mensat Folketinget således, at der i alt fald ind- ligheder for aktiv anbringelse af deres penge i til videre er et flertal for den nuværende rege- nye arbejdspladser. ring. Det er ærgerligt for landet, men sådan er Se, det forlig indgik den daværende firklø- det. verregering med Socialdemokratiet, og det vir- Socialdemokratiet er også villig til at prøve kede, og det var retfærdigt. den anden mulighed, helt at ændre den nuvæ- Vi skal igen forsøge at sætte nye fingeraftryk rende regerings politik uden et regeringsskifte. på udviklingen, fingeraftryk, der øger retfær- Der er mange, der vil sige, at vi løber en parti- digheden, og som effektivt nedbringer arbejds- politisk risiko for, at regeringen helt ufortjent løshed og gæld. Socialdemokratiet vil, og vi har får fordel af denne saglige holdning fra vores si- den politiske vilje og de nødvendige politiske de, men den risiko må vi naturligvis acceptere, forslag. Ikke blot i det økonomiske program hvis det er muligt for os at yde vores bidrag til at »Gang i 90'erne«, men også i vores erhvervs- løse Danmarks problemer. handlingsplan, i forslag til en ungdomsgaran- 125 5/10 89: Abningsdebat 126 [Svend Auken] tiordning og i forslaget om eri voksenuddannel- og menneskeværdet øges i et samfund, hvor al- sesreform har vi vist den vej, der skal gås i Dan- le er med både til at arbejde og til at bestemme. mark. Det er klart, at et sådant nyt velfærdssamfund Fælles for disse programmer er, at de i mod- er lige langt fra den konservative kapitalisme sætning til regeringens traditionelle planer ikke og den konservative kommunisme. giver løfter, men tværtimod stiller krav til alle Men er konservatismens dage ikke snart talte danske. Vi tror ikke på, at en regering og Folke- i vores del af verden? Jeg tror det. Når man tinget kan løse problemerne alene; det kan kun skræller alle udenværkerne væk i »Gang i danskerne selv gøre. Men vi tror på, at man kan 90'erne«, så handler programmet om alle de stille forventninger til danskerne, hvis de vel at grundlæggende krav til os om dygtiggørelse, ar- mærke får chancen, og hvis det, der tilbydes bejde, opsparing, initiativ og samarbejde, men dem, er retfærdigt. det handler også om retfærdighed, om tryghed Vi ønsker et Danmark, hvor der er gang i hju- og om frihed for mennesker. lene, og hvor der er plads til alle og brug for al- Danmark har selv skabt sine problemer, og le, og det kan kun lykkes, hvis man tør satse det er kun os selv, der kan løse dem. Det bliver hårdt og anslå mange strenge på én gang. ikke nemt, men det kan lade sig gøre. Vort folk Lad mig vise med et eksempel, hvor stor for- skel der er mellem en borgerlig strategi og Soci- er dygtigt, og vort velfærdssamfund er ikke så ringe endda. aldemokratiets politik. Mit eksempel er ung- domsarbejdsløsheden, et af vort samfunds al- Min hovedindvending mod regeringens plan lerværste problemer. Den nuværende regering og mod statsministerens åbningstale er, at rege- har den opfattelse, at løsningen på ungdom- ringen ikke tør sige sandheden til sine egne, mens problemer består i adgangsbegrænsning, men lover dem det, der i udlandet kaldes en lav løn til de unge og skattelettelser til arbejds- gratis frokost. Tror man virkelig, at Danmarks giverne. Det vil løse ungdommens problemer, problemer kan løses ved, at vi bevilger hinan- hævder regeringen. den skattelettelser og sælger arvesølvet for at fi- Det siger sig selv, at i et sådant system, der nansiere dem, eller ved, at regeringen lader løn- har været praktiseret i de sidste syv år, vokser modtagerne i bunden og i midten af indkomst- ungdomsarbejdsløsheden, og det er desværre pyramiden betale for de allermest velhavende også sket i Danmark trods de gode ydre vilkår. menneskers skattelettelser? Socialdemokratiets politik er helt anderledes. Jeg tvivler ikke på, at regeringen har de bed- Vi ønsker tilstrækkeligt med uddannelsesplad- ste hensigter. Men hvor er handlingerne hen- ser, så alle unge kan få en uddannelse. Det be- ne? Hvor er modet til at sige sandheden til sine tyder naturligvis lidt flere penge til uddannel- egne? Og hvor er viljen til at gøre det rigtige for serne, men det betyder også bedre udnyttelse af Danmark? Jeg tror, det gælder alle i Folketin- de penge, der er der i forvejen. Det betyder, at get, at vi godt kan lide venlige ord i politik, men de offentlige og private arbejdsgivere får pligt hvis der ingen dækning er for ordene, så er de til at skaffe de unge de nødvendige praktik- værre end tavshed. pladser. Socialdemokratiet er villigt til at indgå en af- I den strategi skal der stilles krav til myndig- tale om en flerårig indsats imod arbejdsløshe- hederne både i staten og i kommunerne. Der den og imod gældsstiftelse. Vi stiller ingen ulti- skal stilles krav til lærerne og institutionerne. mative krav, men problemernes størrelse stiller Der skal stilles krav til arbejdsgiverne, og der fire vigtige krav til os: skal stilles krav til de unge selv om at være med For det første kræves der en indkomstudvik- og gøre brug af samfundets tilbud, og de unge ling i første halvdel af 1990'erne på samme lave vil sige ja, hvis de får chancen. niveau som i indeværende overenskomstperio- Målet må være, at alle unge er i gang med ud- de. dannelse eller arbejde, og at ingen er på offent- For det andet kræves der en massiv forøgelse lig hjælp. af opsparing og investeringer. Socialdemokratiet har ikke opgivet sine For det tredje kræves der en omfattende ind- grundlæggende holdninger om solidaritet og sats inden for forskning, uddannelse og er- retfærdighed. Tværtimod mener vi, at friheden hvervsudvikling. 127 5/10 89: Åbningsdebat 128 [Svend Auken] For det fjerde kræves der en skatteomlæg- Dernæst: Hvad angår meldingerne om pen- ning med lavere trækprocenter og bredere skat- sionsopsparingen, har regeringens signaler hel- tegrundlag. ler ikke været opløftende. Jeg forstår, at vi er Skal en stram indkomstpolitik lykkes, kræver enige om en pensionskassemodel, også selv om det retfærdighed og tryghed og tillid til, at poli- den kommer til at indebære, at danske lønmod- tikken virker. Ændringer,, i skattesystemet, tagere via deres opsparing får en udvidet ejen- sænkning af takster på trafik og børneinstitu- domsret til virksomhederne i Danmark. tioner, loft over huslejestigninger, kontrol med Men dér, hvor vandene tilsyneladende skil- indenlandske priser og et tillidsfuldt samarbej- ler, er på spørgsmålet, om regeringen på dette de med arbejdsmarkedet skal alt sammen ses i punkt tør sige sandheden og stille krav til sine dette lys. Målet er at beskytte reallønnen under egne. Man taler så meget om frivillighed, og det løntilbageholdenhed mod hjemlige prisstignin- er i sandhed et fornemt begreb. Men hvor me- ger. get frivillighed vil de borgerlige regeringsparti- Vi foreslår sænkning af trækprocenterne for er egentlig tillade, når det drejer sig om alle de de laveste indtægter og en fjernelse af 6- andre elementer i en mulig løsning? Skal ind- pct.s-skatten for indtægter på op til 200.000 kr. komstpolitikken og de offentlige besparelser Vi foreslår væsentlig lavere takster for daginsti- f.eks. også være frivillige? Skal den såkaldte tutioner og benzin og kollektiv trafik. Vi fore- dagpengereform være frivillig? Skal forhøjel- slår et nyt skatteloft for børnefamilier og pen- sen, den massive forhøjelse af AUD-bidraget, sionister. Vi siger nej til huslejestigninger og altså til Uddannelsesfonden, være frivillig? nye angreb på familier i eget hus med dyre lån. Hvis regeringen bøjer sig for den stærke ar- Det gør vi ikke for at give løfter. Det gør vi, bejdsgiverlobbyisme i denne sag og siger nej til fordi forudsætningen for, at befolkningen ac- en effektiv opsparingsreform, fjernes en anden cepterer en stram politik med meget lave ind- vigtig hjørnesten i kampen mod ledighed og tægtsstigninger, er, at dens levegrundlag ikke gæld. Hvad vil man egentlig sætte i stedet? rives væk under den ved nye fordyrelser af of- Endelig: Hvad angår uddannelse, ønsker re- fentlige og private ydelser. geringen også mere efter- og voksenuddannel- Derfor er alt dette nødvendigt, hvis ind- se. Ja, og det er vi glade for; man tilslutter sig komstpolitikken skal virke. Indtil nu har vi for- endda Socialdemokratiets mål: 30.000 flere gæves prøvet at få regeringen til at forstå denne pladser på årsbasis. Men hidtil har der ikke væ- sammenhæng. Regeringens oplæg til skattelet- ret ét eneste konkret forslag, der effektivt kan telser og finansiering virker stik imod sin hen- sikre eller sandsynliggøre opfyldelsen af dette sigt. I det sidste oplæg fra KVR-regeringens mål. møde på Marienborg mistede et LO-ægtepar Hvis ikke der kommer virkelig gang i uddan- på gennemsnitsløn således ca. 6.000 kr. årligt, nelserne, tror vi i Socialdemokratiet ikke på, at mens direktøren med de 800.000 kr. og det i for- forbedringen af konkurrenceevnen for alvor vil vejen meget store forbrug tjente nye 40.000 kr. I samme skæve retning trækker regeringens slå igennem. Socialdemokratiet har givet klare svar om- trusler om huslejestigninger og indgreb over for husejere med dyre lån. Endelig virker de mange kring indkomstpolitik, opsparing og uddannel- trusler mod pensionisterne, efterlønsmodtager- se, de tre hovedproblemer, men regeringen har ne og dagpengemodtagerne ubehagelige i be- hidtil kun kunnet enes om negative meldinger tragtning af, at regeringens påstande om så- eller fromme ønsker. kaldt opdrift i overførselsindkomsterne for Naturligvis lytter vi gerne til forslag, der er længst er blevet tilbagevist og gennemhullet. mere effektive end vore egne. Men enhver fore- Nu venter vi og offentligheden spændt på det stilling om, at vi skulle acceptere virkningsløse nye oplæg fra regeringen på fredag. Bliver det eller uretfærdige forslag for at redde den nuvæ- retfærdigt i sin byrdefordeling, så er der grund rende regerings liv, er naturligvis helt uden me- til optimisme, både hvad angår accepten herin- ning. de og accepten i befolkningen. Men bliver det Hvad angår tilpasningen af det danske skat- lige så skævt som KVR's hidtidige udspil, så er tesystem til systemet i vore nabolande med la- indkomstpolitikken umulig, og så er en hjørne- vere trækprocenter på et bredere beskatnings- sten i kampen mod ledighed og gæld fjernet. grundlag, har Socialdemokratiet for længst (9) 129 5/10 89: Åbningsdebat 130 [Svend Auken] fremlagt et gennemarbejdet forslag finansieret Socialdemokratiet kommer ikke med et for- ved en ny afgift på al bruttoindtægt, det vil sige slag om motiveret dagsorden i dag. Sidste år indkomst uden fradrag. Bruttoskatten, som blev vi, som man husker, slemt hånet for et for- kendes i vore nabolande, er langt mere retfær- slag om, at Folketinget skulle sige nej til højere dig end brugerbetaling, der jo rammer de syge, patientbetaling for bl.a. livsvigtig medicin. børnefamilierne, pensionisterne og folk på ar- Desværre tabte vi den afstemning, fordi stats- bejdsmarkedet med almindelige indkomster ministeren spillede med sine daværende musk- uforholdsmæssig hårdt. ler og gjorde sagen til et kabinetsspørgsmål. Hidtil har regeringen ikke leveret overbevi- Men tænk engang, hvis S-forslaget var blevet sende argumenter imod et sådant overskueligt vedtaget! Så havde Danmark været forskånet og nemt system. Men lad os håbe, at der bliver for den mest bureaukratiske og uretfærdige me- tale om fremskridt på fredag. dicinordning, man næsten kan forestille sig. Regeringens alternativ, finansiering gennem Den ordning skal væk og det snarest! beskæring af dagpenge, højere a-kassekontin- Jeg kan love Socialdemokratiets helhjertede genter, fjernelse af fradragsret for faglige kon- støtte til at løse Danmarks kæmpeproblemer tingenter og nødvendig befordring til arbejde, med arbejdsløshed og gæld. Vi ønsker folk i ar- ved regeringen godt at Socialdemokratiet ikke bejde og udenlandsk gæld betalt tilbage. Men vil gå med til. Socialdemokratiet spillede alle- det kræver en helt anden politik end den, rege- rede i april ud med sit økonomiske oplæg ringen lægger op til i sin desværre meget lidt »Gang i 90'erne«, og vi har været rede til løs- konkrete og meget lidt konstruktive åbningsre- ninger lige siden. Men forhandlingerne kom degørelse. sent i gang, og de har været træge. Jeg tror, at Må jeg sammenfatte: Regeringens hidtidige forklaringen på denne træghed i regeringens oplæg kan desværre ikke bruges. Socialdemo- forhandlingsledelse er tosidet. Man er indbyr- kratiet er parat til en løsning, hvis der sker en des - og det er jo blevet tydeligt for enhver - effektiv sænkning af arbejdsløsheden og en branduenig regeringspartierne imellem, og der standsning af gældsstiftelsen. er hos regeringens højrefløj en drøm om at lave Socialdemokratiet stiller ingen ultimative et rigtig vaskeægte sort forlig med Fremskridts- krav, men situationen stiller krav til os. partiet. Derfor er det nødvendigt med for det første Men det er nu engang svært overbevisende en lavere indtægtsudvikling for alle grupper både at forhandle for at bevare og udbygge vel- end indtægtsudviklingen i udlandet. Det kræ- værdssamfundet sammen med Socialdemokra- ver igen sikkerhed for, at reallønnen ikke udhu- tiet og samtidig gemme på muligheden for at les ved indenlandske prisstigninger, og det forhandle med Fremskridtspartiet om at afvikle kræver en endnu mere retfærdig fordeling af det samme velfærdssamfund. Før der er skabt goder og byrder. klarhed på dette punkt, kan det kun gå trægt. For det andet en effektiv pensionsopspa- Regeringen er meget forskrækket, når det ringsreform, der giver flere penge til investerin- drejer sig om at flytte ideologiske hegnspæle. ger, større lighed og tryghed i alderdommen og Må jeg stilfærdigt gøre opmærsom på, at åb- spredning af ejendomsretten. ningsredegørelsens skriftlige del er spækket For det tredje 30.000 flere voksenuddannel- med konservative ideologiske hegnspæle: salg sespladser og uddannelses-, praktik- og ar- af gode, overskudsgivende statsinstitutioner, bejdspladser til alle unge. privatisering af arbejdsformidlingen, indførel- For det fjerde lavere trækprocenter med se af patientbetaling i hele sygehusvæsenet, er- bruttoskat og færre skattefiduser. hvervskontrol med gymnasiet, ødelæggelse af Det er måske den sidste chance for en løs- miljølovgivningen, en stribe af fagforenings- ning under KVR-regeringen. fjerndtlige forslag og desværre meget mere. Al- le disse tidsler skal naturligvis luges væk, hvis (Kort bemærkning). det skal nytte med en aftale med os. Kofod-Svendsen (KRF): Vi vil årvågent følge lovgivningsarbejdet på Der er et enkelt punkt i hr. Svend Aukens ta- disse områder og bidrage med positive løsnin- le, som jeg gerne vil dvæle lidt ved og bede hr. ger i stedet for ideologiske forringelser. Svend Auken om at uddybe. 131 5/10 89: Åbningsdebat 132 [Kofod-Svendsen] Hr. Svend Auken talte varmt for en brutto- han indrømmer, at Socialdemokratiets oprin- skat, og i den forbindelse vil jeg gerne spørge, delige plan, »Gang i 90'erne«, ramte socialt hvordan det forholder sig til, at hr. Svend Au- skævt. Jeg takker for denne indrømmelse. ken samtidig ønskede en virkelig rimelig forde- lingspolitik, for bruttoskatten vil jo ramme de (Kort bemærkning). virkelig lave indtægter urimeligt. Svend Auken (S): Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har doku- Jeg er ked af at sige det: Der er ikke noget at menteret, hvordan ca. 800 mio. kr. flyttes fra de takke for, for der var ingen indrømmelse. laveste indtægter, så de rammes hårdere, mens mellemindkomsterne bliver lettet på de lave- Connie Hedegaard (KF): stes bekostning. Hvordan vil f.eks. den, der ar- bejder på deltid og måske har en indtægt på Når man følger de kinesiske studenters og ar- 40.000-50.000 kr., blive stillet ved Socialdemo- bejderes kamp i Kina, det polske Solidaritets kratiets forslag om bruttoskat? Vil det ikke væ- trange vej til regeringsmagt, reformkræfterne i re til gavn for mellemindkomsterne og også Ungarn og krydser fingre for, at Gorbatjov fort- sat kan mønstre opbakning til sit historiske nogle højtlønnede, som ikke har særlig store projekt, kan man trods al ydre dramatik godt en fradrag? Jeg vil gerne høre, hvor den sociale fordeling gang imellem få fornemmelsen af, at det kniber er i det forslag, hr. Svend Auken dér har lance- med proportionerne i dansk politisk debat. I mangel af de virkelig store, livsnære ting at slås ret i »Gang i 90'erne« og gentaget i dag. for og om bliver småting forstørret op til di- mensioner, de slet ikke kan tåle. (Kort bemærkning). Mens vore vestlige demokratiske ideer - vore Svend Auken (S): ideer om, hvad der er økonomisk og personlig Jeg tror, at man skal være meget blind for frihed - går deres sejrsgang østpå, har vi øjen- kendsgerningerne, hvis man tror, at fordelings- synlig svært ved virkelig at tage os sammen til politikken i Socialdemokratiets oplæg »Gang i at lægge petitesserne på hylden og i stedet i de 90'erne« er mere skæv end i regeringens oplæg. ansvarlige partier samles om løsninger på de Alle beregninger, der hidtil er udført, viser det problemer, vi står over for, hvis vores velfærd modsatte. skal bevares, vores frihed øges og flere få mu- Vi har for længst i forhold til den virkning lighed for at blive aktive deltagere i vores de- ved bruttoskatten, som hr. Kofod-Svendsen mokrati. nævner, fremlagt forslag, der fjerner den skæv- Her er befolkningen måske bedre til at holde hed, der kan opstå. sig proportionerne for øje. I hvert fald er der Undervisningsministeren har jo ikke delta- næppe tvivl om, at der ville gå et lettelsens suk get i forhandlingerne, så jeg skal gerne svare på igennem den danske befolkning, om småkævle- hans spørgsmål direkte fra salen. Vi har foreslå- riet og polemikken for en periode kunne lægges et, at man simpelt hen udbetaler det bundfra- på hylden, det langsigtede sættes i højsædet og drag, som folk ellers går glip af - hvis det er det, Folketingets partier tage imod den udstrakte man ønsker. Det har vi lagt frem undervejs i hånd til samarbejde, som jo lå i statsministe- forhandlingerne. Det er vi selvfølgelig villige til rens åbningstale. at stå ved. Naturligvis er der meget, som de forskellige Men tror hr. Kofod-Svendsen ikke, at en skat partier er uenige om, men det er den konserva- opkrævet med en lav procent - der ikke tager tive folketingsgruppes håb, at den kommende hensyn til alle skattefiduser, alle mulige ejen- folketingssamling kunne blive beviset for, at dommelige fradrag - altså en bruttoskat, virker skønt vores udgangspunkter og vores ønske- mere retfærdigt end det skattesystem, vi kender sedler er forskellige, kan vi faktisk godt deltage i et gensidigt forpligtende samarbejde om i dag? dansk økonomis hovedproblemer. Vi skal jo have arbejdsløsheden betragteligt (Kort bemærkning). nedbragt, bl.a. gennem et smidigere arbejds- Kofod-Svendsen (KRF): marked. Vi skal have gjort Danmark mere kon- Jeg tolker hr. Svend Aukens ord sådan, at kurrencedygtigt. Vi skal have sænket de for tyn- 133 5/10 89: Ábningsdebat 114 [Connie Hedegaard] gende person- og erhvervsskatter. Og vi skal og kvoten for i år større end forventet. Det er altså må have smidiggjort de mange systemer, vi har ikke jammer alt sammen. opbygget i fællesskabet, men hvoraf mange nu Også mange af vore mål for den offentlige er forældede. sektor er nået, og flere skal nås i det folketings- Faktisk er valget temmelig enkelt: Løser vi år, der nu er begyndt. ikke disse problemer, vil vi heller ikke være i Især ser vi i den konservative folketingsgrup- stand til at opretholde vores høje velfærd. Skal pe frem til et intensivt arbejde med afbureau- de grundlæggende værdier, som vi jo alle sæt- kratiseringen. Det kan lyde ironisk, at der skal ter højt i det danske samfund, bevares, kræves en mængde lovforslag til - 66, bebuder regerin- der mere af os i disse år, end at vi hver især va- gen - for at gennemføre afbureaukratisering, retager snævre gruppeinteresser. men vi har altså i dag en masse love, som har Faktisk burde samarbejdet nu også være opbygget for stive og for uigennemsigtige syste- nemmere end for blot et par år siden. Ikke mer og arbejdsgange i den offentlige sektor. mindst glæder vi os i Det Konservative Folke- I et demokrati må det være helt grundlæg- parti over, at den socialdemokratiske analyse af gende, at den enkelte borger har rimelige for- Danmarks problemer mere og mere ligner den udsætninger for at trænge igennem over for borgerlige regerings, selv om konklusionerne fællesskabets institutioner og myndigheder. unægtelig stadig er lidt forskellige. Men erken- Kun ved mindre bureaukrati og mere gennem- delserne begynder altså at være fælles gods. skuelige processer kan flere selv skaffe sig ind- Tilsvarende er der sket en udvikling hos ar- blik og overblik og derved forventes at spille bejdsmarkedets parter. Fagbevægelsen synes at mere aktivt med i forhold til det offentlige. bevæge sig mere og mere væk fra tidligere ti- Således handler afbureaukratiseringsbestræ- ders næsten dogmatiske tro på, at nominelle belserne altså også om at styrke borgernes ret- lønstigninger var enhver fagforeningsleders tigheder i forhold til systemerne. Men selvføl- største succes. En voksende ansvarlighed hos gelig står også ønsket om en mere fleksibel og arbejdsmarkedets parter i forhold til samfunds- også gerne en både mindre og billigere offentlig økonomien er vel et af de bedste udgangspunk- sektor højt på den konservative ønskeseddel, ter for de igangværende politiske forhandlin- hvorfor vi vil appellete om større fordomsfri- ger. hed, når det gælder om at tage stilling til, hvilke Her havde jeg så tænkt mig at sige noget om opgaver det offentlige bør løse. hr. Svend Aukens forsonlige tone, men det ville Hvad vi har været vant til at fællesskabet - vel trods alt være at stramme velviljen lige vold- det offentlige, de andre - tager sig af, er altså somt nok, selv om der dog er sket visse redak- ikke for os et tilstrækkeligt argument. Den slags tionelle ændringer i forhold til hr. Svend Au- konservatisme overlader vi gerne til andre. kens tale fra sidste år. Men heldigvis er der jo bevægelse i forstok- Politiske stemninger er jo en mærkelig stør- ketheden. Sammenligner man f.eks. debatten i relse. Siger stemningen, at det går godt, ja, så dag om, hvordan vi bedst løser en række soci- godtager de fleste det, og omvendt: når stem- ale opgaver, med debatten for bare et par år si- ningen står på »dårlig«, går det også ufattelig den, vil man se, at et af de største resultater af 7 dårligt. års skiftende borgerlige regeringer er, at der og- Men stik imod den almindelige stemning i så på venstrefløjen, ja selv i Socialdemokratiet, øjeblikket er der faktisk også lyspunkter i er sket nogle grundlæggende holdningsændrin- dansk økonomi. Vi er ved at være inde i en ny ger. vækstperiode. Vel har borgerlige regeringer i de Se f.eks., hvordan firkløverregeringens fæl- sidste år måttet tage mange ubehagelige og lesgodsoplæg blev modtaget dengang i 1987, upopulære initiativer, men vi ser faktisk nu, at hvor det blev afvist som reaktionært og asoci- det også har virket. Eksporten er inde i en gun- alt, mens det faktisk nu er de samme tanker, stig udvikling, og udviklingen ser ud til at ville som gennemføres i en mængde også socialde- fortsætte også i de kommende år. Vore mar- mokratisk styrede kommuner ude omkring. kedsandele forøges, og da det faktisk er lykke- Velfærd er ikke kun et spørgsmål om økono- des at holde forbruget i ro samtidig med, at ind- mi. Det er også et spørgsmål om, at børnefami- komsterne er steget svagt, bliver opsparings- lier har valgfrihed i forhold til, hvilken pas- 135 5/10 89: Åbningsdebat 136 [Connie Hedegaard] ningsordning der nu passer dem bedst, og at nes tilknytning til arbejdsmarkedet og for, at forældre har valgfrihed i forhold til, hvilke til- parterne ikke bare kan vælte udgifter over på bud de ønsker at vælge for deres alderdom. Det det offentlige. er også, at bistandsklienten får mulighed for Uansvarlighed på lønområdet fører alt andet selv at vælge ud fra sin situation. lige til større arbejdsløshed, fordi omkostnings- Velfærd i videste forstand er det også, at flere niveauet stiger, hvilket er ødelæggende for kon- får indflydelse på rammerne om deres daglig- kurrenceevnen. Det må være arbejdsmarkedets dag; at f.eks. såvel de, som arbejder på institu- ansvar - og ikke alene det offentliges - at være tionerne, som de, der bruger dem, får mere at mere solidarisk over for de arbejdsløse. Der er skulle have sagt; at vi altså gennem selvforvalt- jo en sammenhæng mellem lønomkostninger ning i langt højere grad lader folk selv give ind- og arbejdsløshed. Der er forhold, der kan for- hold til de rammer, det offentlige har lagt. styrre den sammenhæng, men grundlæggende Her hæfter vi os ved, at statsministeren i åb- er sammenhængen der, og ansvarlighed vil bli- ve belønnet med lavere arbejdsløshed og lavere ningstàlen tilsagde at kigge nøjere på de stive faggrænser. Her kunne større smidighed sande- dagpengebidrag. Det er også nødvendigt at se på lovgivning lig gøre det lettere at være dansker, og mon der og aftaleforhold, så vi kan medvirke til at imø- ikke samtidig ville være penge at hente for det degå tendensen til længere ledighedsperioder, offentlige? så vi kan forebygge flaskehalsproblemer og En smidigere og billigere offentlig sektor er styrke mobiliteten på arbejdsmarkedet. en af forudsætningerne for, at skattetrykket kan Vi medvirker også gerne til en ny, forstærket formindskes. Ikke mindst i en situation, hvor efteruddannelsesindsats. Vi mener, at finansi- udfordringen fra EF's indre marked stiller store erin,gen bør ske via effektivisering af de bestå- krav til vores konkurrenceevne, og hvor mange ende uddannelser, øget brugerbetaling og over- af de lande, vi konkurrerer med, har indset enskomstaftalte bidrag. nødvendigheden af lavere skatter, må det også Større fleksibilitet på arbejdsmarkedet er på- være en uomgængelig del af en større økono- krævet og vil være til gavn for alle, måske især misk aftale om den økonomiske politik, at den for børnefamilierne. Fra konservativ side ser vi indeholder skattelettelser på såvel personbe- gerne, at arbejdstiden for den enkelte bliver skatning som erhvervsbeskatning, Og skattelet- mere individuelt fastsat. telserne skal komme alle grupper til gode; det Fleksible arbejdstider nødvendiggør også er og har hele tiden været Det Konservative fleksible daginstitutioner og større selvforvalt- Folkepartis politik. ning, nogle følgeproblemer, som vi fra konser- At en markant skatteomlægning også vil vativ side som sagt gerne vil være med til at få kræve en sanering af fradragsjunglen, er indly- løst. sende, og det siger sig selv, at den indbyrdes Vi må have regel- og overenskomstsanering, sammenhæng, tempoet og overgangsordnin- der giver lov til mange flere individuelle løsnin- gerne skal sikre, at ingen - f.eks. husejere - der ger. Det gælder f.eks. også for de ældre, der skal har disponeret i overensstemmelse med og i til- forlade eller nedtrappe tilknytningen til ar- lid til gældende regler, pludselig skal have for- bejdsmarkedet. udsætningerne for deres dispositioner ændret. Det Konservative Folkeparti ønsker, at flere En lettelse af erhvervsbeskatningen vil også og flere får egne pensioner. Med flere og flere være et yderligere incitament for de danske pensionister og færre og færre yngre erhvervs- virksomheder til at tage de enorme udfordrin- aktive må det nemlig forudses, at samfundet ger op, som de vil møde i de kommende års hår- næppe vil have råd til at opretholde en folke- de internationale konkurrence. Det gælder om pensionsdækning, der om nogle årtier vil stå at gøre Danmark til et attraktivt land at investe- mål med den tids pensionisters krav. re i, et attraktivt land at skabe arbejdspladser i. Vi går ind for, at der etableres frivillige pen- Af samme grund haster det med at få løst de sionsordninger gennem aftaler med arbejds- grundlæggende strukturproblemer på arbejds- markedets parter, og lægger vægt på, at ordnin- markedet. Vi har derfor lagt stor vægt på at få gerne gennemføres decentralt af arbejdsmarke- trepartsforhandlingerne i gang. Der skal skabes dets parter, så fleksibiliteten i pensionsaftaler- bred forståelse for en styrkelse af lønmodtager- ne opretholdes. 137 5/10 89: Åbningsdebat 138 [Connie Hedegaard] Pensionen skal tilhøre den enkelte, og det er Selv om der også på nedrustningsområdet, den enkelte, der skal spare op til den. Pensio- senest med præsident Bush's udspil om kemi- nen er ikke noget, man får; det er noget, man ske våben, sker meget, er det imidlertid fortsat selv sparer op til. Pensionsopsparing må ikke nødvendigt med en vis portion skepsis. F.eks. under nogen omstændigheder blot blive en viser den seneste tids beretninger om tusinder yderligere omkostning for arbejdsmarkedet. af østtyske flygtninge, at det så langtfra er over- En pensionsopsparing vil tværtimod være et til- alt i Østeuropa, borgerne har fået håb om øget trængt bidrag til at øge såvel opsparingen i demokrati og frihed. samfundet som de til rådighed stående investe- Der er lang vej igen til acceptable forhold i ringsmidler, uden at konkurrenceevnen bela- Østeuropa. Meget kan gå galt, og der er brug stes. for, at Vesten udviser besindighed og styrke og Udenrigspolitisk glæder vi os fra konservativ kun reagerer på resultater. Det vil også være side over, at processen omkring realiseringen af vilkårene for den forsvarskommission, som vi i EF's indre marked er i fuld gang. Det Konservative Folkeparti har stor forhåb- I Danmark kan vi rose os af, at vi faktisk er ning om vil kunne bekræfte den genetablerede godt med. Næst efter Frankrig er vi nået længst enighed mellem de borgerlige partier og Social- i processen med omsættelse af EF-direktiverne demokratiet om udenrigs- og sikkerhedspoli- til national lovgivning. At direktiverne gen- tikken samt om forsvarspolitikken som bekræf- nemføres i et hurtigt tempo, er en vigtig forud- tet i forsvarsforliget. Vi håber virkelig, at der sætning for, at det indre marked kan etableres også dér vil kunne samle sig enighed om analy- fuldt ud i 1992, som mange virksomheder jo al- ser og konkrete resultater, som kunne være lerede har forudsat det. -, vægtige bidrag til dansk forsvarspolitik i En vigtig hjørnesten i EF-samarbejdet blev 1990'erne. sat på ministerkonferencen i Madrid i juni må- Som sagt: Den konservative folketingsgrup- ned, hvor Storbritannien opgav sin modstand pe ser frem til en folketingssamling præget af mod fuldt medlemskab af EMS'en. Der bør nu vilje til samarbejde. Vi har den i hvert fald. arbejdes positivt for en ministerkonference, hvor der tages endelig stilling til, hvordan et (Kort bemærkning). samarbejde omkring en fælles økonomisk poli- Jes Lunde (SF): tik landene imellem virkeliggøres. Jeg vil gerne starte med at byde velkommen Det politiske samarbejde i EF, EPS-samar- til De Konservatives nye politiske ordfører. bejdet, er også inde i en positiv udvikling. Den Desværre var der ikke så meget nyt i budska- største udenrigspolitiske udfordring ligger nu i berne, men vi fik det gamle, antikverede om, at EF's dialog med Østeuropa, og det er i den for- her går det godt, selv om alle i deres inderste bindelse glædeligt, at USA's præsident Bush sjæl må vide, at situationen er helt, helt ander- har tilkendegivet, at USA accepterer EF-Kom- ledes. missionen som koordinerende led i Vestens be- Fru Connie Hedegaard var også inde på de stræbelser for at støtte de østeuropæiske lande i politiske forhandlinger, der foregår i øjeblik- den begyndende demokratiseringsproces. ket, og som vel må optage os alle sammen i den- Det er uhyre vigtigt, at vi i Vesteuropa bakker ne debat, og der er et enkelt spørgsmål, som jeg de nye liberale strømninger i Østeuropa op, og godt kunne tænke mig at få et svar på, og som også i nationalt regi må vi mere konkret støtte jeg tror mange er interesserede i at få et svar på. demokratiseringsbestræbelserne handelsmæs- Det er, om det i de forhandlinger, der foregår i sigt, kulturelt og politisk. øjeblikket, er en ufravigelig betingelse fra De Den omtalte østfond er et godt og tiltrængt Konservatives side, at en løsning skal være so- skridt, men også danske virksomheder skal væ- cialt skæv, forstået på den måde, at der endnu re opmærksomme på, at det er nu, toget til Øst- en gang skal tages penge fra de dårligst stillede europa og de nye markeder dér kører, samtidig og gives penge til de velstillede. Er det en kon- med at det er nu, der er behov for hjælp. Kun servativ betingelse i forhandlingerne? Det vil hvis økonomien forbedres, vil det være reali- jeg gerne have belyst i denne debat. stisk at tro på fortsat succes for de politiske re- Så er det vel ikke helt rigtigt at sige, at der slet former. ikke var noget nyt i fru Connie Hedegaards 139 5/10 89: Åbningsdebat 140 [Jes Lunde] ordførertale. Jeg synes, der var en enkelt ting, spørgsmålet om Sundhedsstyrelsens store bu- som var interessant. Det var sætningen om, at reaukratiske indsats i forbindelse med at give der i de forhandlinger, der foregår, ikke må ske tilladelse til, at de mennesker, der i forvejen er noget, som forrykker grundlaget for de disposi- registreret som lidende ,af en bestemt sygdom, tioner, husejere har foretaget i tiltro til gælden- skal have Sundhedsstyrelsens blå stempel for at de lovgivning. Det kalder jeg en bombe under få deres medicintilskud, er heller ikke med i re- regeringens egen plan. En bombe! geringens afbureaukratiseringsforslag. Dér ligger jo alle de milliarder, som regerin- Det er ordninger, der gør livet uendelig me- gen vil finansiere en nedsættelse af skattepro- get sværere for de mennesker, der i forvejen har centerne med. Det ligger jo i, at man vil foreta- nogle lidelser og har det meget vanskeligt. Hvis ge en drastisk reduktion af værdien af rentefra- det skal være modellen for regeringens afbu- draget, og nu forstår jeg her, at den konservati- reaukratisering, at man rammer dem, der i for- ve ordfører slutter sig til Socialdemokratiet og vejen har det vanskeligt, er der ikke meget at se CD, der tidligere har udsendt en fælles presse- frem til med de kommende forslag. meddelelse om, at der ikke må ske ændringer Dér vil jeg specielt gøre opmærksom på for- på det område. udskikkelsen af, at vi skal behandle sundheds- Det er en afvisning, vi i SF har støttet, fordi loven, som nu skal bestå af en rationalisering der har været ganske mange tvangsauktioner, og en sammenskrivning af en lang række love og fordi ganske mange unge familier på bolig- inden for sundhedsområdet. Det, vi foreløbig markedet er meget alvorligt klemt i disse år. Jeg har set som et udkast, indebærer en lang række synes, det er meget interessant, at den konser- bemyndigelser til sundhedsministeren med vative ordfører nu slutter sig til det, og det må hensyn til, hvad hun skal have lov til at bestem- betyde, at der er væsentlige dele af regeringens me enerådigt. Dér kan vi også være meget ban- plan, der nu kan trækkes tilbage. ge for, ikke blot hvilket bureaukrati der kan op- En enkelt ting mere synes jeg fortjener en ud- stå, men også for, hvilke problemer det vil ska- dybning fra fru Connie Hedegaards side. Det be for de dårligst stillede. var den megen tale om valgfrihed. Der var valg- frihed her, og der var valgfrihed dér; der var så- (Kort bemærkning). gar valgfrihed for bistandsklienterne, forstod Jens Thoft (SF): jeg. Nu vil jeg gerne vide, om bistandsklienter- SF støtter også afbureaukratiseringen, men ne også får mulighed for at træffe det valg, de jeg bliver jo i tvivl om, hvorvidt regeringen ved allerhelst vil træffe, nemlig at komme i gang afbureaukratisering forstår helt det samme som med en uddannelse og et arbejde. Ligger det in- det, der står i Ordbog over det Danske Sprog: den for fru Connie Hedegaards fantasi at give mindre bureaukrati. Jeg tænker på renteafgifts- bistandsklienterne de valgmuligheder, eller er loven. Er der nogen, der kan erindre renteaf- det bare lidt flytten på nogle småting, hvor man giftsloven som et afbureaukratiserende forslag? ikke får reelle muligheder for at ændre sin livs- Jeg tænker på skattereformen og virksomheds- situation? ordningen. Er der nogen, der tænker på disse Det synes jeg ville være godt at få belyst. reformer som afbureaukratiserende tiltag? Un- der det borgerlige styre er skattelovssamlingen (Kort bemærkning). vokset til mere end det dobbelte. Er der nogen, Birgitte Husmark (SF): der vil kalde det afbureaukratisering? Det, jeg gerne vil kommentere, er fru Connie Jeg har den holdning, at hvis regeringen kal- Hedegaards udtalelse om, at regeringen går ind der disse tiltag for afbureaukratisering, så må for afbureaukratisering. jeg gå ind for bureaukrati; for det kan ikke blive Der er jo fremsat en lang række afbureaukra- værre; det kan kun blive bedre. tiseringsforslag her i forgårs, og vi har fra SF's Den konservative ordfører sagde, at er- side bemærket, at et af de forslag, som mangler, hvervsbeskatningen skal lettes, men samtidig er det forslag, som kunne lette situationen for sagde den konservative ordfører, at vi af hen- alle de mennesker, der skal bruge medicin. syn til det indre marked også må sørge for, at Spørgsmålet om registrering på apotekerne tingene bliver harmoniseret. Nu må man blive er ikke med i regeringens åbningstale, og enig med sig selv om, hvorvidt man vil køre er- 141 5/10 89: Ábningsdebat 142 [Jens Thoft] hvervsbeskatningen i skudstilling til det indre (Kort bemærkning). marked eller man vil lette den, for man kan ikke Jes Lunde (SF): gøre begge dele samtidig. Virkeligheden er jo den, at danske selskaber Fru Connie Hedegaard overrasker gang på ikke betaler skat af betydning. 50 pct. af alle gang. Denne gang var det ved at sige, at planen danske aktieselskaber betaler under 100 kr. i sandelig ikke er socialt skæv, på ingen måde. aktieselskabsskat. Jamen der er da ikke mulig- Det står i modstrid med i hvert fald to ting i hed for at lette skatten yderligere. Ser man på samtlige de svar Det Politisk-Økonomiske Ud- de lande, man sammenligner os med i EF, skal valg har fået i løbet af hele sommerferien. der betales langt større arbejdsmarkedsbidrag Nu forstod jeg, at fru Connie Hedegaard og langt større energiafgifter, og skattegrundla- mente, at SF har været fraværende. Det har vi get skal være langt bredere. ikke. Men vi har brugt noget af tiden på at sidde Det er da rigtigt, at procenterne vil være lave- og læse de svar. Det kan jeg forstå at fru Connie Hedegaard ikke har. Det fremgår af de svar re, men når grundlaget bliver meget bredere, kommer man rent faktisk til at betale skat, og gang på gang, at der er en markant skæv social virkning af regeringens plan: voldsomme lettel- jeg vil til sidst sige som revisor, at et bredt ser til de bedrestillede og underskud for de dår- grundlag og nogle lavere procenter da er ret- ligtstillede. færdigere end et smalt grundlag og nogle sky- Det, der overrasker mig yderligere, er, at fru høje procenter. Connie Hedegaard svarer sådan, når skattemi- nisteren, som jo dog må være den ressortmini- ster i KVR-regeringen, der ved mest om de her (Kort bemærkning). ting, svarer helt modsat på tilsvarende spørgs- Connie Hedegaard (KF): mål. Nu har vi gennem hele sommeren ikke hørt Jeg citerer fra dagbladet Information den 16. så frygtelig meget til SF, så man fristes næsten juni i år, hvor skatteministeren bliver spurgt, til at sige: Velkommen tilbage! om ikke planen ændrer ved den sociale forde- Hr. Jes Lunde var et glimrende eksempel på ling til fordel for de velhavende. Svaret er: den tomme polemik, som jeg faktisk har appel- »Jeg vil overhovedet ikke bruge kræfter på at leret til ham om at vi snart kunne komme væk afvise, at fordelingen ændres. Det er netop hen- fra. Når man spørger, om vi ligefrem har som sigten.« udgangspunkt, at planen skal virke socialt Ja, sådan svarede skatteministeren. Han er skævt, så er det jo næsten ikke værd at svare på. anderledes åbenmundet. Han siger klart: Ja, Jeg kan kun sige, at selvfølgelig skal den ikke den er socialt skæv, det skal den også være, det det. Men omvendt gør vi os i Det Konservative skal være de velstillede, der skal have nogle fle- Folkeparti ingen illusioner om, at vi kan lave en re penge. Det er da et klart budskab. Derfor un- samlet økonomisk plan, som SF vil gå ud og ro- drer det mig, at fru Connie Hedegaard er uenig se. Vi håber det faktisk ikke engang, og hvis vi med skatteministeren og hævder det stik mod- skal have hr. Jes Lunde til at kalde en plan soci- satte i strid med al virkelighed om, hvordan planen er sat sammen. alt ansvarlig, tror jeg end ikke, at Socialdemo- kratiet vil være i stand til at præstere en sådan plan. (Kort bemærkning). Så kan jeg forstå, at hr. Jens Thoft interesse- Jens Thoft (SF): rer sig meget for afbureaukratisering, og også Jeg synes, den konservative politiske ordfø- fru Birgitte Husmark. Vi ser meget frem til de rer slap meget let om ved sit svar, da jeg spurgte forslag, der måtte komme fra SF, men jeg må hende: Er det regeringens mening at lette skat- sige til hr. Jens Thoft, at hvis han har forstået, at terne for erhvervslivet, eller er det regeringens afbureaukratisering fra vores side skal være lig mening at køre erhvervslivets skatter i skudstil- med, at alting skal blive, som det var, at der ikke ling eller harmonisere dem i relation til det in- skal ske noget som helst, at vi f.eks. ikke skal dre marked? For begge dele passer ikke. fortsætte processen i EF, så må vi desværre Virkeligheden er nemlig den, at beskatter skuffe ham. man erhvervslivet, som det sker i en lang række 143 5/10 89: Åbningsdebat 144 [Jens Thoft] af de lande i EF, vi normalt sammenligner os telser ligger allerhøjest oppe. Det er direktør- med, så kommer erhvervslivet til at betale mere indkomster på 400.000-500.000 kr., det er dér, i skat. Man kan altså ikke både lette skatten for de største lettelser er placeret. Det er uomtviste- erhvervslivet og køre i skudstilling til det indre ligt, at det er sådan. marked. Derfor må jeg spørge fru Connie Hedegaard Formanden: endnu en gang: Hvad er regeringens politik? Så går vi videre i ordførerrækken. For begge dele kan ikke være sande. Gert Petersen (SF): Formanden: At dømme efter åbningstalen har vi nu en re- Fru Connie Hedegaard har ordet for en kort gering, som f.eks. ikke har nogen miljøpolitik, bemærkning, og så håber jeg, vi kan gå videre i ikke nogen socialpolitik, ikke nogen trafikpoli- talerrækken. tik. Der var ikke et ord herom i statsministerens åbningstale, så optaget var han af at reklamere (Kort bemærkning). for sine grandiose økonomiske planer. Det Connie Hedegaard (KF): tvinger også mig til at koncentrere mig om disse Blot til hr. Jes Lunde: For mig og Det Kon- planer og alternativet til dem. servative Folkeparti er det, at noget måtte være Men i SF glemmer vi ikke de øvrige proble- socialt skævt, og så dét, som hr. Jes Lunde kun- mer. Så andre medlemmer af SF's folketings- ne citere skatteministeren for: at der er en æn- gruppe vil under denne debat beskæftige sig dret fordeling, ikke det samme. Vi vil bl.a. gerne med miljø, med socialpolitik, med trafikpolitik lave en ændret fordeling til gavn for nogle mel- og desuden også komme ind på EF-politik, be- lemindkomstgrupper, f.eks. børnefamilier med skæftigelse og skattepolitik. to ganske almindelige indtægter. Det er det, der Men tilbage til regeringens økonomiske poli- ligger i planen. Det ser vi ikke nogen som helst tik, som efter min opfattelse i sit inderste væsen social skævhed i. Jeg synes ærlig talt, hr. Jes er en plan om at afvikle eller likvidere velfærds- Lunde blandede begreberne sammen. Social staten. skævhed og ændret fordeling behøver ikke at Planen serveres naturligvis i en fin indpak- være identiske. ning. Man siger da ikke tingene ligeud, så kun- ne man jo støde nogle fra sig. Det minder mig om dengang, da statsmini- Formanden: steren startede på posten - desværre er det jo Hr. Jes Lunde for en sidste kort bemærkning nu syv år siden, det er alt for lang tid - og pro- i denne omgang. klamerede, at nu skulle det være lettere at være dansker. (Kort bemærkning). De første, der opdagede, hvad det betød, var Jes Lunde (SF) : lønmodtagerne, der blev befriet for den byrde, Fru Connie Hedegaard tvinger mig til at fort- det var at skulle regne ud, hvor meget de ville få sætte med et citat af skatteministeren. Efter i dyrtidsregulering. Og så var det de arbejdslø- sætningen, hvor skatteministeren siger, at han se, der slap for besværet med at få dagpengene overhovedet ikke ville bruge tid på at afvise en reguleret efter prisudviklingen. Hvis det den- ændret fordeling, siger han: »Og der skal æn- gang hayde stået til statsministeren, skulle fol- dres, og det betyder, at det vil give den største kepensionisterne også have været lettet for den lettelse for dem med de største indkomster.« byrde, men her fik han ikke sin vilje, her svigte- Der er ikke noget dér med mellemindkom- de hans flertal. ster og trængte børnefamilier, som vi bestemt Mange andre lettelser fulgte efter. 1 1985 slap også har forståelse for - i høj grad. Det er kun arbejderne for at bekymre sig om lønforhøjel- de mest velstillede, skatteministeren går efter i ser, for statsministeren dikterede et loft på 2 citatet. Det er ikke det andet, som fru Connie pct., og med den særlige udformning, som kar- Hedegaard forsøger at lede det over på. toffelkuren fik - jeg siger det på den måde, for- Det er jo også sådan efter alle svarene til Det di der var principper i kartoffelkuren, som SF Politisk-Økonomiske Udvalg, at de største let- ikke var imod - men med den særlige udform- 145 5/10 89: Åbningsdebat 146 [Gert Petersen] ning slap tusinder af almindelige lønmodtagere tigt at gøre det til en hovedopgave i en tid med af med deres hus og bekymringer og besvær så stor arbejdsløshed. Der er faktisk andre vest- med huset, fordi det måtte gå på tvangsauktion, lige lande, som accepterer et begrænset under- og titusinder af bygningsarbejdere blev lettet skud for at bekæmpe arbejdsløsheden. Og dels for besværet med at gå på arbejde. må regeringen netop nu notere, at et forventet Det er i sandhed nogle helt specielle lettelser, betydeligt overskud i allerbedste fald vil blive de fleste danskere har oplevet i de syv år med forvandlet til et nul. Og hvorfor? Fordi skat- denne statsminister. teindtægterne er faldende og udgifterne til dag- For nogle er der dog tale om regulære lettel- penge og bistand vokser. I begge tilfælde et re- ser. Det skal vi ikke glemme. Der var millionæ- sultat af den tiltagende sociale nedgang, sociale rerne, der fik skattelettelse. Der var kapitalejer- deroute, i store dele af befolkningen, fremkaldt ne, som især midt i 1980'erne af regeringens politik. Det kan være nødvendigt for at løse nogle Formanden: opgaver, at befolkningen må yde ofre. Det be- Der må godt være ro i salen. Jo færre der er nægter vi slet ikke fra SF's side. Vi må bare kon- her, jo mere tales der tilsyneladende. statere, at de ofre, som statsministeren i disse syv år har pålagt den brede befolkning, har væ- Gert Petersen (SF): ret ydet forgæves. Nettoresultatet blev ikke en Der var kapitalejerne, som især midt i løsning af samfundets økonomiske problemer, 1980'erne tjente fedt på det gode klima, som men en øget ulighed, en forarmelse af de i for- statsministeren formåede at skabe for dem. vejen dårligst stillede og utryghed for store Men for de fleste andre må ordene om, at det grupper i befolkningen. skulle blive lettere at være dansker, have haft Disse syv år har i realiteten været brolagt en meget speciel klang. med brudte løfter, og når det er gået sådan med Jeg gad vidst, hvordan det i dag opleves af de de hidtidige mirakelkure, hvilken grund er der syge, som ikke mere har råd til at købe den me- så til at tro, at det skulle gå anderledes denne dicin, hvis priser regeringen i samarbejde med gang? Hvorfor skal vi tro på statsministeren, Fremskridtspartiet har sendt op i himmelflug- når han siger, at hvis vi bare gennemfører noget ten. Det er en tragedie, det er en skændsel. i retning af hans store plan, så bliver det fint, så Er det for stærkt et ord? Jamen hele denne ordner tingene sig, når alle hans tilsvarende hårdhændede behandling af folk er jo udøvet spådomme fra de forgangne år hver eneste for deres egen skyld, forstår man af statsmini- gang er blevet dementeret af virkeligheden? sterens indlæg i alle de syv år, suppleret af de Derfor har SF ikke været interesseret i at for- forskellige ordførere for regeringspartierne. handle med regeringen om dens nyeste red- Hver eneste hestekur har jo været ledsaget af ningsplan, heller ikke ud fra et håb om at få den en meddelelse om, at når den hestekur var over- modificeret. For selv om vi måske kunne bort- stået, så ville det lysne, så ville gamle Danmark luge nogle af de værste giftblomster, ville det være reddet, og så ville der blive gode kår for stadig være regeringens plan, og vi har set, alle, beskæftigelse osv. hvad den slags hidtil har ført til. Og hvad er situationen så i dag? Den er, at vi Men i øvrigt overbeviste den ene drøftelse, vi er tilbage ved start, hvad angår arbejdsløshe- havde med regeringen, os om, at giftblomsterne den, det samme høje niveau, som da statsmini- var plantet hårdt og solidt med fuldt overlæg. steren tog over for syv år siden, og at udlands- Den drøftelse havde vi på samme tid, som skat- gælden er fordoblet i de forløbne syv år. Hvad teministeren kom med den udtalelse til Infor- angår løsningen af disse to helt centrale opga- mation, som hr. Jes Lunde citerede, nemlig at ver, må statsministeren notere en så rystende han ikke ville afvise, at regeringens økonomi- fallit, at den vil sikre ham en stor overskrift i ske plan rammer skævt, og at det jo også er hen- Danmarks historie. sigten. Det fik vi - må jeg sige - til fulde bekræf- Men af og til har regeringen da rost sig af, at tet under denne ene forhandling. den har klaret den tredje hovedopgave: at ska- Derfor må jeg indrømme, at vi med en vis be- be balance eller endda overskud på statsbud- kymring følger regeringens forsøg på at lokke gettet. Men dels er det tvivlsomt, om det er rig- Socialdemokratiet i en forligsfælde. Vi håber 147 5/10 89: Åbningsdebat 148 [Gert Petersen] rent ud sagt, at der ikke kommer noget ud af gerbetaling, og der er nævnt øget selvfinansi- disse forhandlinger. Hvorfor? I værste fald risi- ering i dagpengesystemet, øgede takster for ser- kerer vi, at Socialdemokratiet må underordne viceydelserne. Det er dagpengeinstitutionstak- sig bindinger - politiske aftaler - til de borgerli- ster, offentlig tratik osv. plus helt nye former for ge partier, som kan række mange år frem i ti- brugerbetaling. den. Og det vil sige, at når vi får et andet flertal Sundhedssektoren har allerede måttet holde -jeg er sikker på, at vi får et rødt flertal - vil de for med medicinpriserne, men det bebudede at- borgerlige partier følgelig have en slags vetoret tentat på den almennyttige boligsektor vil bety- over dele af dette flertals politik. de det samme, og det gælder også nedskæring Og i bedste fald: Hvis der kun kommer et lille af DSB og anden kollektiv trafik, som oven i forlig ud af det, vil denne regering, som jo i dag købet gennemføres i en situation, hvor man vil er på sammenbruddets rand, hvad enhver kan klatte 8-10 mia. kr. bort på et tåbeligt Store- se, blive afstivet og kunne leve videre på kun- bæltsprojekt. stigt åndedræt. Det vil være en ulykke for sam- Så selv om regeringen for et syns skyld vil fundet i almindelighed, den brede befolkning i ledsage de store skattelettelser for de store ind- særdeleshed. Jeg tror heller ikke, at Socialde- komster med nogle små lettelser for alle andre, mokratiet vil påtage sig det ansvar. så er det flertallet, der må betale, når regnska- Sagen er jo, at der ligger en bestemt filosofi bet gøres op. En gennemsnitlig LO-arbejder får bag 7-års-periodens mange indgreb og især bag netto et minus på 6.000 kr. årligt, mens folk den plan, der blev lanceret i begyndelsen af juli. med fra 400.000 kr. i indtægt og opefter vil tjene Og hvis virkeligheden dementerer filosofien - 10.000-30.000-40.000 kr. årligt på den såkaldte og det har den gjort hver gang - så er det værst reform. for virkeligheden, mener man i regeringen. Dette er omvendt Robin Hood-politik. Den Filosofien har endda et navn; den hedder udbudsøkonomiske teori er ikke andet end ren »Den udbudsøkonomiske teori«. Den går ud klassepolitik til gavn for de bedst stillede. Og så fra, at de velstillede og de, der nærer håb om at er den oven i købet samfundsøkonomisk nytte- blive velstillede, er samfundets drivkræfter, de løs. sætter ting i gang, de sparer op og investerer, og I 1986 oplevede de velstillede lag netop en derfor skal de være glade og have statsmagten i ganske særlig stor indtægtsfremgang, bl.a. på ryggen. Det ordner man så ved at give dem grund af rentefaldet, som gav store kursgevin- skatte- og andre lettelser. Og så regner man i ster. Men i stedet for at sætte hjulene i gang øvrigt med, at de bruger de midler, de indvin- brugte de pengene på forbrug, især import af der, til opsparing og investeringer i fornuftige luksusvarer. Og så fik Danmark atter ondt i be- ting. talingsbalancen, og regeringen svarede med Men for at disse lettelser - og her bruges or- nye indgreb, som igen gik ud over dem, der ikke det »lettelser« i ordets egentlige betydning - havde ansvaret for ulykkerne, nemlig de ikke- skal kunne mærkes, må de jo være omfattende, velstillede grupper. 10-15 pct., sagde statsministeren i tv i tirsdags. Og sådan vil det med sikkerhed gå igen. Men da man også vil have balance på budget- Skattelettelserne må ikke omsættes i forbrug, tet, må man følgelig formindske de samlede of- siger statsministeren. Men hvordan vil han hin- fentlige udgifter eller øge byrderne på de ikke- dre det? Jo, han håber, hørte jeg i fjernsynet, at velstillede eller gøre begge dele. gennemtvinge noget nær et lønstop. Men det vil Og det sidste er, hvad regeringen har søgt at jo primært ramme de lavtlønnede, som kun får komme igennem med. Regeringens plan var, at en meget lille skattelettelse, og som jo i øvrigt kommunerne skulle spare Vh mia. kr., dagpen- ikke har noget overforbrug. De store indkom- gesystemet 7 mia. kr. og staten 6 mia. kr. Men ster derimod skal have så store skattelettelser da opgaverne jo ikke bliver færre af den grund efter regeringens plan, at de kan regne med et - de skal stadig væk løses - så kan det hele ikke fint overskud, som så bliver omsat i forbrug. klares gennem rene besparelser, om jeg så må Og så er der den med kapitalindkomster, sige, det vil sige afskedigelser, selv om der også som ikke kommer ind under nogen form for var en pæn portion af den slags i planen. Noget lønregulering. De vil for alvor skumme fløden, af det må klares gennem øget individuel bru- ligesom de har gjort det i midten af 1980'erne, 149 5/10 89: Åbningsdebat 150 [Gert Petersen] og det var fra dem, overforbruget især stamme- Folkeparti ikke er med i det store konkurren- de dengang, og det vil gentage sig. ceudbud om generelle skattelettelser. SF er for Er der da ikke andre muligheder end dem, en skatteomlægning, som både letter byrden statsministeren lægger frem? Jo, der er. Men for de små og de lavere mellemindkomster, og det er en helt anden politik, der er brug for, og som samtidig har et klart grønt sigte. Men vi tør det må være et helt andet flertal, der gennemfø- ikke love et fald i det samlede skattetryk. Når rer den politik. byrderne lettes på nogle områder og for nogle Først spørgsmålet om beskæftigelsen. Vi grupper, må de øges på andre områder og for lægger også i SF vægt på, at Danmark kan eks- andre grupper. portere, at vi har en god konkurrenceevne, men Den offentlige sektor skal ikke solde - indly- man skal ikke bilde nogen ind - det prøver man sende - den skal arbejde rationelt. Heri er vi jo på - at man kan komme arbejdsløsheden til ganske enige. Men samfundet kan ikke løse de livs ved udelukkende at satse på eksport. Det store opgaver, som er påtrængende nødvendi- kan eksportindustrien ikke klare. ge: bekæmpelse af arbejdsløsheden, sikring af Den eneste vej er en målrettet indsats imod miljøet, sikring af den sociale retfærdighed, arbejdsløshed i sig selv ved siden af den nød- uden de fornødne midler. vendige indsats for konkurrenceevne og eks- Derfor er talen om generelle skattelettelser port. Og denne målrettede indsats imod ar- enten charlatanen, falsk reklame for uigennem- bejdsløshed skal kobles sammen med en ind- førlige projekter eller et benhårdt angreb på sats for uddannelse, og det er så i øvrigt til gavn velfærdsstaten. Jeg tror, det sidste er tilfældet. for konkurrenceevnen. Det er en skatteomlægning til gavn for og til let- Fra SF's side vil vi sørge for, at en række for- telse af byrderne på de små og de lavere mel- slag herom kommer til behandling i Folketin- lemindkomster, det er det, der er brug for, og en get i den kommende tid. Bl.a. om forøgelse af skatteomlægning til fremme af grøn produk- antallet af praktikpladser gennem forhøjelse af tion. Arbejdsgivernes Elevrefusion. Om ophævelse Så er der endelig spørgsmålet om opsparin- af de fleste af adgangsbegrænsningerne på de gen. Statsministeren har ret i, at den er for lav. videregående uddannelser. Om hyppige ud- Men hans recept vil ikke øge den, den vil øge dannelsestilbud til arbejdsløse og kontant- overforbruget hos de velstillede. Og da jeg i tv hjælpsmodtagere. Om påbegyndt indførelse af hørte ham tale om pensionsreform, var det en betalt frihed til uddannelse. Om øjeblikkelig reform i småklatter - eller rettere: det var slet forhøjelse af kvoterne for almennyttigt byggeri ingen reform. Det skyldes hans frygt for fonds- og ungdomsboliger. Om en planlagt og syste- socialisme. Men det er jo bare et ord. Det reelle matisk brug af offentlige udviklingskontrakter er frygten for, at lønmodtagerne skal få en di- med erhvervslivet, især med henblik på miljø- rekte indflydelse på erhvervslivet, en magt over og arbejdsmiljøteknologier og sektorerne for produktionen, der kan blive større end de pri- genbrug og vedvarende energi. Om opblødning vate magtkoncentrationers. af kommunalfuldmagten, så kommunerne selv Når SF nu er gået positivt ind i debatten om eller sammen med private kan iværksætte pro- en pensionsreform, er det netop, fordi vi kan se duktion og andre kommercielle og industrielle denne mulighed og dette perspektiv. aktiviteter. Om tvungen afspadsering af overar- Selvfølgelig tjener en generel arbejdsmar- bejde, hvis arbejdsløsheden i et givet område er kedspension, som ikke skal være centraliseret, oppe over 3 pct. Og om forlængelse af den nu- men skal være decentraliseret i samarbejdende værende barselorlov, især med henblik på fade- 1 branchekasser, da også andre formål: Den vil ren. , dæmpe forbruget og fremme opsparingen. Og Alt dette vil koste penge at sætte i værk. Ja, i det bliver der brug for under den genopret- jeg benægter det aldeles ikke. Men netop fordi ningspolitik, et rødt flertal må føre, når det skal der her og på andre områder - jeg tænker ikke irette op efter denne borgerlige fallit. Den vil og- mindst på miljøet og de kolossale opgaver, vi :så tjene til at sikre en bedre solidaritet i pen- står over for for at sikre et rent miljø - er brug :sionsudbetalingerne. Derved vil ikke bare en for en målrettet og - understreget - kostbar ind- i tredjedel, men alle lønmodtagere og, hvad der sats, skal jeg hermed meddele, at Socialistisk
(Kort bemærkning). (Kort bemærkning). Pia Kjærsgaard (FP): Torben Lund (S): Ja, ja, ikke en debat, uden at hr. Torben Lund I modsætning til fru Pia Kjærsgaard, kan jeg skal op og nævne medicintilskudsordningen. forstå, opfatter jeg debatten som en vigtig del af Nu skal vi jo have debatten i næste uge, men det politiske arbejde, og derfor kan det vel ikke hr. Torben Lund er naturligvis meget velkom- være sådan, at man skal være afskåret fra at ta- men til i denne sal, hvor der er fjernsyn osv., at ge ordet, når der er nogle sager, som man mener spørge, så vi tager den så en gang til for hr. Tor- bør drøftes. ben Lund. Jeg er såmænd ikke spor ked af at gentage Jeg synes, at hr. Torben Lund i den grad gen- mig selv i spørgsmålet om medicintilskudsord- tager sig selv, for jeg har forsøgt at forklare hr. ninger. Det, jeg er mest ked af, er, at jeg er nødt Torben Lund Fremskridtspartiets baggrund for til at blive ved med at gentage mig selv, og det at gå med til medicintilskudsordningen. Det skyldes, at det, vi hørte fra Fremskridtspartiet, var ikke noget, vi var begejstret for, det var en lige netop var det, jeg havde frygtet, selv om fru del af et forlig, som Fremskridtspartiet indgik, Pia Kjærsgaard og andre fra Fremskridtsparti- hvor vi fik andre ting igennem, vi var tilfredse et sommeren igennem har givet udtryk for, hvor med, og det var ikke alene formuebeskatnin- skeptiske de er over for den nye ordning med gen, men bl.a. også en påbegyndende omfatten- medicintilskud, og sagt, at det er noget, vi må de privatisering. have kigget på, når nu Folketinget træder sam- Og sidst, men ikke mindst var det en meget men igen. god ordning, fordi vi derved holdt Socialdemo- Det viser sig altså her oven i købet under åb- kratiet totalt ude fra at sætte et af deres vel- ningsdebatten, at det, vi hørte fra Fremskridts- kendte fodaftryk på finansloven. partiet, og som man har forsøgt at bilde landets Det var en meget væsentlig årsag. Uanset borgere ind i løbet af sommeren, er ord, som hvad der var sket, hvis Socialdemokratiet var Fremskridtspartiet overhovedet ikke har vilje kommet ind, var den ordning, Socialdemokra- til at forsøge at sætte handling bag for at få tin- tiet havde været med til, meget, meget dyrere gene lavet om. for landets befolkning og også for landets pen- Den prioritering, jeg nævnte før, og som jeg sionister, som hr. Torben Lund så frygtelig ger- oplever Fremskridtspartiet har, nemlig at man ne vil tilgodese. Det vil vi alle sammen, men der med den ene hånd giver formueskattelettelser er nu ikke nogen, der har mere patent på det og samtidig står for nedskæringer og yderligere end andre. byrder på pensionister og kronisk syge, er jo Så omtalte hr. Arne Melchior grundloven. korrekt. Den er så korrekt, at fru Pia Kjærsgard Dér er vi totalt uenige, hr. Arne Melchior og ikke engang her fra talerstolen forsøgte at be- jeg. Hvor jeg gerne vil lægge ansvaret ud til be- nægte det. folkningen, vil hr. Arne Melchior beholde det inde i dette hus. Det synes jeg er meget ufornuf- (Kort bemærkning). tigt. Jeg har større tillid til den danske befolk- ning, end hr. Arne Melchior har, og jeg tror, det Ingerlise Koefoed (SF): ville være en saltvandsindsprøjtning for den En af de ganske vist få ting, man har kunnet danske befolkning, hvis den et par gange om respektere Fremskridtspartiet for, var den året - eller for min skyld gerne flere gange - fik holdning, de har haft til gamle og syge. Det har lov til at tage stilling til nogle væsentlige altid været gennemført og sikkert her i Folke- spørgsmål, f.eks. de emner, jeg lige har omtalt, tinget, at drejede det sig om nedskæringer på Storebæltsprojektet, flygtningeloven. Der kun- hospitaler, inden for ældreforsorgen eller så- ne være andre ting, som man kunne lægge ud til dan nogle områder, har Fremskridtspartiet folkeafstemninger. klart sagt nej. Men nu forstår jeg altså, at Frem- 179 5/10 89: Åbningsdebat 180 [Ingerlise Koefoed] skridtspartiet for at opnå at sælge nogle af sta- gang har benyttet sig af en billig, forkert argu- tens institutioner, Postgirokontoret, Køben- mentation, når det har drejet sig om medicintll- havns Lufthavn og andre, som kunne give flere skudsordningen. penge i kassen til de syge og de gamle, har solgt Hr. Torben Lund ved udmærket godt, at jeg de syge og de gamle. har sendt et brev til statsministeren og sagt, at Det er fuldkommen urimeligt, at Frem- hvis regeringspartierne, CD, Kristeligt Folke- skridtspartiet hermed har støttet, at f.eks. en parti og Fremskridtspartiet sammen kunne lave ældre mavesårspatient med blødende mavesår om på denne ordning, er Fremskridtspartiet skal betale 750 kr. om måneden for at få sin me- villig, men hr. Torben Lund kan godt endnu en dicin, indtil hun har været igennem hele bu- gang få at vide, at hvis der skal laves om på den reaukratiet - det bureakrati, som sundhedsmi- ordning, så bliver det sammen med de partier, nisteren har lavet. som har indgået forliget, det bliver ikke sam- Jeg kunne nævne mange andre eksempler, men med Socialdemokratiet og SF, som vi ikke men alene dette eksempel viser, hvor hul Frem- har indgået forlig med. skridtspartiets argumentation for de gamle og Man har mange, mange gange forsøgt at be- de syge har været. skylde Fremskridtspartiet for at begå forligs- brud, men vi har aldrig nogen sinde gjort det, (Kort bemærkning). og vi agter altså heller ikke at gøre det, og det ville være klart forligsbrud, hvis vi gik over Jørgen Winther (V): sammen med S og SF for at bryde et forlig. Det Det er en bemærkning til hr. Torben Lund. er ikke andet end et paradeforslag, det, der Man får det indtryk, at landets største pro- kommer fra hr. Torben Lund og co. i næste uge, blem set med socialdemokratiske øjne faktisk og det ved hr. Torben Lund udmærket godt; er problemet med medicintilskuddene. det er et spil for galleriet og intet andet. Det er nu engang sådan - og det synes jeg skal siges - at det i dette år, 1989, maksimalt Marianne Jelved (RV): drejer sig om 300 kr., den enkelte borger får i ekstra udgifter til medicin. Derudover er det så- Vi er vidner til og deltagere i en dramatisk dan, at pensionister med medicinkort - og det proces i Østeuropa, hvor der kæmpes for men- er 75 pet. af alle pensionister - overhovedet ik- neskerettigheder, nye udviklingsmuligheder, ke rammes af denne nye form for medicintil- nye relationer mellem nationerne. skudsordning. Bistandsmodtagere rammes hel- Det er en vanskelig proces, og hvis Danmark ler ikke. skal medvirke konstruktivt - og det ønsker Det Det, regeringen har gjort her, er faktisk at la- Radikale Venstre - så fordrer det, at der er ve en ordning, hvor de svagest stillede i sam- bredde bag den danske udenrigs- og sikker- fundet er fuldstændig fritaget for at blive ramt hedspolitik, og at vi kan vise et mådehold un- af denne ordning. der hensyn til de nationale spændinger, der er, Hvad angår det, fru Ingerlise Koefoed nævn- og at der er vilje til at afstå fra partipolitiske te angående mavesårspatienter, er det jo sådan, markeringer. at hvis man har et rigtigt mavesår, et reelt mave- Samtidig med den proces kan vi med glæde sår, så får man fortsat tilskud til mavesårspræ- følge fremgangen i forhandlingerne om ned- parater. Der er altså mange situationer her, rustning. Det er derfor et stort fremskridt, at der hvor jeg synes Socialdemokratiet overdriver i Folketinget er tilrettelagt en arbejdsform med ganske gevaldigt. Det er utroligt, at I kan blive det særlige sikkerhedspolitiske udvalg, som gør ved og blive ved. det muligt for Danmark i bred enighed aktivt at engagere sig i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Men det er samtidig en forpligtelse, (Kort bemærkning). at denne procedure bruges til at tage initiativer, Pia Kjærsgaard (FP): der fremmer den udvikling i verden, som vi øn- Jeg er enig med hr. Jørgen Winther i, at der er sker at støtte. et par ting, som godt kunne trænge til at blive Statsministeren beskrev i tirsdags en række sat på plads i denne debat, og hvor Socialde- af de mærkbare positive resultater, der er nået i mokratiet og Socialistisk Folkeparti gang på de sidste syv år. Bl.a. er renten bragt ned, der er 181 5/10 89: Åbningsdebat 182 [Marianne Jelved] lav inflation, den faste kronekurs er fastholdt, Dette ved befolkningen udmærket, og jeg realvæksten i de offentlige udgifter er stort set tror også, den er klar til at medvirke. Nu er det bragt til ophør, der er en bedre balance mellem de politiske beslutninger, der mangler - det er den offentlige og den private sektor, og der er resultaterne af forhandlingerne mellem skatte- blevet ligevægt på de offentlige finanser. reformpartierne, befolkningen venter på - og Dette er sket, samtidig med at det har været statsministeren har inviteret. muligt at gennemføre reformer, løse store mil- Der er en ganske bred erkendelse i befolk- jøopgaver, skabe basis for omstillinger og sætte ningen af, at der er mange områder, der bør æn- store udviklingsprogrammer i gang - alt sam- dres. Der er systemer, der skal have et nyt ud- men under vanskelige parlamentariske betin- gangspunkt. Vi skal væk fra systemer, der pas- gelser. siviserer, vi skal hen til systemer, der aktivise- Det er resultater, som vi i Det Radikale Ven- rer. Vi skal indrette vores samfund, så vi alle stre gerne vil kvittere for over for statsministe- steder tager udgangspunkt i det, den enkelte ren og selvfølgelig de partier, der har medvir- kan. Og vi skal skabe rammer, der giver den en- ket. Det er resultater, som ofte glemmes i vur- kelte muligheder for at handle, for at forbedre deringen af den dagsaktuelle politiske situ- sin egen situation og for at være med til at løse ation. Det er resultater, som Det Radikale Ven- de opgaver, fællesskabet ønsker løst. Vi skal stre har medvirket til. Det har undertiden givet bygge på de ressourcer, vi har hver især. Lagt politiske knubs, men disse resultater skal ikke sammen og brugt i fællesskab indeholder det med Det Radikale Venstres medvirken sættes danske folk store ressourcer, der skal bruges i over styr. De er nået under vanskelige vilkår, den rigtige retning. det har kostet hårdt arbejde, og der er brug for Som eksempler vil jeg gerne nævne miljøom- mere arbejde. rådet og socialområdet. Det er to områder, der Alle har været klar over, at de tunge hoved- normalt betragtes som værende væsensforskel- problemer: arbejdsløsheden, underskuddet på lige. Men politikken på disse to områder viser betalingsbalancen, ikke kunne løses fra den ene nogle fælles grundlæggende ideer - ideer, som dag til den anden, og at der ikke var nogen Det Radikale Venstre vil kæmpe for på alle om- nemme og populære løsninger. Opskriften er råder, kulturpolitisk, uddannelsespolitisk - ja, på alle. de lange, seje træk, vedholdenheden og bredde bag beslutningerne. Og ingredienserne er: for- Miljøpolitikkens grundideer er, at miljøhen- syn skal indbygges i alle beslutninger. Det er bedring af konkurrenceevnen, forøgelsen af en faktisk en kolossal opgave, og den fordrer en stabil og langsigtet opsparing, stram udgiftspo- høj grad af viden og bevidsthed om sammen- litik, målrettet effektiv efter- og voksenuddan- hænge. Det fordrer en bevidsthed hos den en- nelse, satsning på uddannelsesområdet som kelte om et medansvar, lokalt og globalt, og en helhed og en dagpengereform, der øger det fæl- viden om handlemuligheder. Det stiller krav les ansvar for beskæftigelsen, og desuden ned- om i lovgivningen at indbygge incitamenter, sættelse af erhvervs- og indkomstbeskatningen der fører til adfærdsændringer, så vi kan nå det bl.a. for at øge dynamikken i samfundet. fælles mål, nemlig økologisk balance og en bæ- Vi har to store problemer i dansk økonomi: redygtig udvikling. underskuddet på betalingsbalancen gennem Endelig er det nødvendigt med knivskarp årtier og den alt for høje arbejdsløshed. Det prioritering, fordi vi vil have mest muligt ud af sidste er et uacceptabelt menneskeligt problem, ressourcerne og vi vil i den rigtige retning. men vi vil også om få år opleve, at arbejdsløshe- Når vi taler om miljø, er der normalt bred po- den har invalideret en del af den erhvervsaktive litisk opbakning bag disse grundideer og de befolkning, som der vil være hårdt brug for, når ændringer og omstillinger, der er konsekven- de små årgange kommer på arbejdsmarkedet. sen. Derfor skal vi have gang i beskæftigelsen og Det er straks vanskeligere, når vi taler om vækst i dansk økonomi. Dette kan gøres, men ændringer i socialpolitikken. der er tale om en langsigtet og sammenhængen- Vi bruger mange ressourcer på dette område. de politik, og først når der er balance i forhold Spørgsmålet er, om vi altid bruger ressourcerne til udlandet, kan det private forbrug sættes i godt nok, især når vi skal se på de menneskelige vejret. konsekvenser. 183 5/10 89: Åbningsdebat 184 [Marianne Jelved] Det er et godt samfund, hvor få har brug for en tværgående erfaringsopsamling, der kan det sociale system, hvor systemet er indrettet, bruges til at formidle ideer ud lokalt. Børnene så det virkelig er hjælp til selvhjælp. Det vil si- selv skal inddrages i projektet. Der skal samles ge, at det vel må være et mål at have et social- viden om småbørnsfamiliernes behov, og der væsen, som er til rådighed straks, når der er skal sættes ind på forskning om børn og unge brug for det, og som mennesker kommer for- og familiernes situation og behov. Disse initi- holdsvis hurtigt ud af igen. ativer skal rette opmærksomheden mod børne- Den bedste socialpolitik er at afskaffe ar- nes og familiernes hverdag, så vi kan få en or- bejdsløsheden. Det er hovedmålet. Det skal gø- dentlig sammenhæng i de beslutninger, der res, samtidig med at vi får grundlæggende or- skal træffes. Målet er at få indrettet vores sam- den på økonomien; ellers holder det ikke. fund, så familierne og børnene har valgmulig- Dernæst må det være et mål, at der er fleksi- heder og får bedre muligheder for sammen- ble og forskellige muligheder for indsats, når hæng i hverdagen. der er brug fol det. Men samtidig må socialpo- Jeg har nævnt nogle af de gode resultater, der litikken tage udgangspunkt i det, den enkelte er nået, jeg har beskrevet de centrale opgaver, kan, og bygge på det. Den nye ældrepolitik er et som Det Radikale Venstre gennem regerings- godt, konkret eksempel. Derved stilles der krav samarbejdet ønsker løst, de opgaver, der føres til den enkelte, og det er i realiteten udtryk for forhandlinger om i disse måneder, og jeg har respekt for den enkeltes personlige værdighed. gennem nogle konkrete eksempler beskrevet de Konkrete eksempler er det forslag om aktive- ideer, vi i Det Radikale Venstre ønsker skal væ- ring af unge kontanthjælpsmodtagere, som ik- re bærende i omstillingen af det danske sam- ke blev vedtaget i juni. Det er ikke lagt på hyl- fund. den, der forhandles om det. Ideen er, at unge Nu står Folketinget ved begyndelsen af en ny under 20 år, der søger kontanthjælp på grund af f01ketingssamling med store opgaver foran sig, ledighed, skal have rådgivning og vejledning og vi har alle i dette Folketing et ansvar for, at og hurtigst muligt i arbejde eller i uddannelse. der skabes resultater, at opgaverne løses. Der skal stilles krav til dem. Den passiviseren- I forsommeren lagde regeringen sin plan for de politik afløses af den aktiviserende. de nødvendige strukturændringer frem. Social- Det samme gælder på sygedagpengeområ- demokratiet lagde også en plan frem. Ingen af det, hvor der dels skal ske en forenkling, dels en disse planer kan samle 90 mandater. Men pla- forstærket og hurtigere indsats for revalidering nerne viser, at interessen samler sig om de sam- og beskæftigelse. me temaer. Regeringen har indledt forhandlin- Men det er ganske betegnende for debatten, ger med Socialdemokratiet, Centrum-Demo- at de forskellige socialpolitiske forslag ofte bli- kraterne og Kristeligt Folkeparti, og statsmini- ver mødt med tilråbet: Forringelser! steren har med åbningstalen vist en klar imøde- Det Radikale Venstre opfatter det anderle- kommenhed over for forhandlingsparterne. des. Der er i realiteten tale om ændringer, der Det, Danmark nu har brug for, er en opposi- skal give den enkelte bedre muligheder for at klare sig selv, og det må dog være et værdigt tion, der ikke kryber uden om besværlige be- slutninger eller bruger kræfterne på mytedan- mål. Men socialpolitik er også forebyggelse. Der- nelser. for er det vigtigt at se på tværs af sektorer. I Apropos myter: Dem samler jeg på for sjov, hverdagen hænger tingene unægtelig mere I når der er tid. En af myterne skabes gennem et sammen, end de gør i systemerne. Derfor er stadigt omkvæd, der hedder : Intern uenighed i nedsættelsen af et tværministerielt børneud- regeringen. (Munterhed). Den sidste, jeg note- valg et vigtigt initiativ. Udvalget skal koordine- rede mig, lyder omtrent således: >>De runde re regeringens initiativ på børneområdet og for- I vendinger i statsministerens tale afspejler in- midle indsamlede erfaringer. Og det har en tern uenighed i regeringen«. række konkrete arbejdsopgaver, bl.a. initiativer Dér kan man bare se! Nu var regeringen fak- ' til bedre harmoni mellem familieliv og arbejds- tisk enig om, at der skulle bruges runde vendin- liv - familien har brug for tid til at være sam- ger for at vise åbenhed over for forhandlings- men i - et informationsprojekt om børns kultur, parterne. 185 5/10 89: Åbningsdebat 186 [Marianne Jelved] Jeg skal gerne komme med en intern afslø- sig selv som ofre for 7 års mislykket borgerlig ring her fra Folketingets talerstol: Der er stort uddannelsespolitik. set den samme slags uenighed i regeringen, som Socialdemokratiet vil gerne have flere i ud- der er internt i Folketingets største parti. Sådan dannelse. Vi vil også gerne have uddannelses- er dét! godet mere retfærdigt fordelt, også til den voks- Danmark får brug for en saglig opposition. ne del af befolkningen. Efter Det Radikale Venstres opfattelse - og det Regeringen siger, at regningen skal betales. er nu engang den, der tæller hos os, når regne- Det er vi enige i, men regeringen vil - i stedet brættet skal gøres op - viser politisk duelighed for blot at diskutere, at regningen skal betales - sig gennem viljen til at nå resultater kombineret i virkeligheden bruge uddannelsessektoren med saglig forhandling. Indflydelse kræver som et led i sit angreb på den offentlige sektor mod; bl.a. viser det sig ved, at man også kan og som et led i sin almindelige økonomiske po- træffe upopulære beslutninger. Regeringen vil litik, og derfor vil jeg spørge: På hvilken måde nå nogle resultater. Nu venter både regeringen kan fru Marianne Jelved godtgøre, at dette er og befolkningen på oppositionen. Muligheder- en udstrakt hånd til forhandling? Vi ser det alt- ne er der, og de skal bruges. Alt andet er uan- så som en provokation og en konfrontation. svarligt, og hver især må bøje sig. Der hviler et centnertungt ansvar på Folketingets partier. Lad os vise, at vi kan bære det. (Kort bemærkning). Margrete Auken (SF): (Kort bemærkning). Noget af det mest imponerende ved statsmi- Helle Degn (S): nisterens tale er, at ordet miljø så at sige ikke Til fru Marianne Jelved. Jeg tror, at også fru optræder. Jeg tror ikke, man vil kunne finde no- Marianne Jelved kommer dårligt af sted med at gen anden vesteuropæisk regering, som i disse bortforklare den opvisning i intern uenighed, år kunne drømme om at holde en tale om rigets der har været i regeringen. Det har nærmest for almindelige stilling og om, hvad man vil gøre befolkningen virket som én stor farce og én stor ved det, uden at komme ind på miljøet. Men revy. det lykkedes statsministeren i en sådan grad, at Fru Marianne Jelved nævner i sit indlæg, at jeg tror, selv Margaret Thatcher ville være ble- uddannelsespolitik er et vigtigt instrument. For vet forarget. Socialdemokratiet er det absolut et af de vigtig- Så sad vi spændt og ventede på, hvad fru Ma- ste instrumenter til at skabe forandringer med, rianne Jelved ville sige, for i det radikale indlæg og derfor har vi også i de forhandlinger, der på- måtte der så komme noget om miljø. Fru Mari- går nu, strakt hånden ud til et møde på dette anne Jelved sagde - det var i hendes sammen- område. fatning - at hun havde skitseret de radikale ide- Men hvad er vi vidne til? Regeringens bud i er, og så fik vi nogle helt rigtige og fornuftige lovkataloget er mildt sagt ikke nogen venlig in- ord om, at man skal integrere miljøet i de andre vitation. Man opererer i finansloven med be- politikker, at man skal sætte sig ind i sagerne sparelser på uddannelsessektoren i størrelses- både globalt og nationalt, og at man først og ordenen mellem to og tre milliarder kroner, der fremmest skal sørge for at være bæredygtig. skal hives ud af denne sektor i løbet af et par år Bæredygtig - ja, det skal vi jo være alle sammen via smarte taxameterordnínger, centralisme, hele tiden, og det har fru Marianne Jelved helt bureaukrati, via beskæringer i SU-ordningen ret i, det kan vi alle sammen enes om - det har og via flere slags brugerbetaling. vi faktisk kunnet i mange, mange år. Jeg synes, det ville være rart, hvis fru Marian- Nu ville det være mægtig spændende at høre, ne Jelved kunne løfte sløret lidt for, hvad det er- hvordan vi så får dette her vekslet til konkret for yderligere brugerbetalinger, som også Det politik. Det kunne have været det, man fik ud af Radikale Venstre nu igen skal lægge navn til. at have De Radikale i regering - ikke bare det Jeg synes, vi har været vidne til mere og mere første år, hvor alle de flotte ord skal laves, og fantasifulde og nedrige adgangsbegrænsnings- hvor man skal have sendt en masse programer- metoder, nye stopklodser, som er blevet kon- klæringer af sted, men også til næste år, hvor vi strueret, og jeg tror, mange af de unge klart ser skal se, om der faktisk kommer noget ud af det. 187 5/10 89: Åbningsdebat 188 [Margrete Auken] Jeg må sige, jeg synes, det var en skuffelse, at der skulle løse landets problemer. Det er en ap- vi ikke dér fik nogen af budene på det. Det kan pel, som vi er helt klar til at leve op til, og som vi være, det var, da hun var på vittighedsniveauet, har levet op til i den oppositionspolitik, vi har at hun sagde, vi ikke skal sige noget om miljø, ført, og i den plan, vi har lagt frem til at løse at det skal være den særlig velbevarede hemme- Danmarks problemer. Jeg tror ikke, at fru Ma- lighed fra De Radikales side. Men det ville rianne Jelved, hvis hun ville være nøgtern og egentlig være dejligt, hvis fru Marianne Jelved give sig ud i historiske studier, i de sidste man- sagde, at der lige om lidt kommer en masse ting, ge, mange år har mødt en opposition i dette hvor vi får vekslet alt det, vi har været enige om hus, som har vist samme vilje til at fortælle be- i mange år, til en bæredygtig politik, og ikke ba- folkningen sandheden om, hvad det er nødven- re nogle ord, som altså efterhånden er blevet så digt at gøre ved de økonomiske problemer, tyndslidte, at de ikke kan holde til selv en let men som samtidig har fastholdt et krav om, at radikal. byrdefordelingen skal være retfærdig. Jeg tror, fru Marianne Jelveds problem er, at hun, til trods for at hun har et meget begtænset (Kort bemærkning). politisk erfaringsgrundlag og lever i en meget Carsten Andersen (SF): lukket verden, har fået hvervet som den, der til Jeg synes, det var dejligt at høre fru Marian- enhver tid og på trods af alt skal gå op og for- ne Jelved omtale, at den radikale politik over klare den undrende offentlighed fra denne ta- for unge arbejdsløse og unge på bistandspolitik lerstol, at KVR-konstellationen nu engang er er, at de skal uddannes, det er, at de skal tilby- det rigtige udgangspunkt. des arbejde eller de skal tilbydes uddannelse. Det synes jeg er synd både for fru Marianne Skal jeg forstå det sådan, fru Marianne Jelved, Jelved og for Det Radikale Venstre. For det er at Det Radikale Venstre vil støtte et forslag om, klart, at det er Det Radikale Venstres problem i at kommunerne i stedet for at give de unge en forhold til alt, hvad man tidligere selv har ment form for anvist socialt bistandshjælpsarbejde og sagt, og alt, hvad man tidligere har været kri- skal forpligtes til at give de unge et arbejdstil- tisk over for Socialdemokratiet med hensyn til, bud eller et uddannelsestilbud frem for at sen- nemlig at vi skulle være uenige, at der skulle de dem ud i passiviserende arbejde på bi- være noget i vejen med ledelsen, at vi ikke ville standshjælp? For så er vi faktisk i flertal til at den tilstrækkelig stærke indkomstpolitik - alle opfylde det, som fru Marianne Jelved stod her de ting, vi har hørt i årenes løb - at man ikke har og sagde. noget som helst holdepunkt for at kritisete So- Vi er også helt enige i, at der skal skabes mu- cialdemokratiet for det nu. Man har simpelt ligheder for, at alle kan klare sig selv, og at bi- hen den store vanskelighed i Det Radikale Ven- standshjælpen og hele socialsystemet skal være stre, at man har svært ved at forklare sig selv, sigtet på det. Men hvad er det, vi i realiteten hvorfor man befinder sig på den side af planke- ser? Vi ser, at der er nogle nedskæringer for værket, som man nu tilfældigvis gør. kommunerne på det sociale område, sådan at Der har været momenter i Socialdemokratiet de ikke kan komme i gang med at skabe aktivi- efter mange års ansvar på regeringsbænkene, teter for dem, som er havnet i bistandskløften. efter mange år med negativ og gold opposition, Skal vi forstå det sådan, at Det Radikale Ven- hvor vi var lige så splittede og rådvilde og mod- stre vil være parat til at støtte, at der kommer løse som den nuværende regering, men det er ressourcer i revalideringsarbejdet og i resociali- meget, meget længe siden. seringsarbejdet inden for det område, således Det, der er interessant, er, at modløsheden at de, der er fanget på bistandshjælp, kan kom- splittes, når rådvildheden allerede er indtrådt me i gang igen? efter halvandet år med De Radikale i regerin- gen. (Kort bemærkning). (Kort bemærkning). Lykketoft (S): Fru Marianne Jelved har ved flere lejlighe- Marianne Jelved (RV): der og også ved denne lejlighed appelleret til Til fru Helle Degn vil jeg sige, at Det Radika- Socialdemokratiets ansvarlighed som noget, le Venstre selvfølgelig ønsker at medvirke til at 189 5/10 89: Åbningsdebat 190 [Marianne Jelved] styre udgifterne også på uddannelsesområdet. cialdemokratiets ansvarlighed. Så siger vi, det Og det, vi f.eks. gerne vil undgå, er, at der sker er slut med det. Og alt det dér, der ligger bagu- en standardglidning i serviceniveauerne, hvor de, det lader vi være. Og uanset hvad hr. Lykke- jeg som eksempel kan nævne et område som toft mener om min person osv., for det er jo be- folkeskoleområdet, der ikke er udsprunget af døvende ligegyldigt i den alvorlige situation, vi politiske beslutninger, men skyldes nogle me- står i i øjeblikket, så skal vi altså have nogle re- kanismer i systemerne, der gør det vanskeligt at sultater. Og det er egentlig det, jeg beder om og styre. siger, at nu må vi altså gøre os umage og finde Hvad angår brugerbetaling, har vi sagt ja til ud af det. Vi må bøje os mod hinanden, det gæl- brugerbetaling på nogle områder, som er vel- der Socialdemokratiet, det gælder Det Radika- kendte for fru Helle Degn; åben uddannelse er le Venstre og alle mulige andre partier, der vil et eksempel. Jeg kan vel ikke afvise, at der kan være med. Så stopper jeg med det, for selvfølge- komme andre forslag, men jeg kender dem ikke lig er Socialdemokratiet et ansvarligt parti, og i dag. det vil vi se, når vi kommer én måned længere Adgangsbegrænsningen ved fru Helle Degn frem. Så skal vi bare se resultater! udmærket at vi arbejder for at ændre, og jeg skal lade være med at minde om, hvem der en- (Kort bemærkning). gang fandt på den - det er ligegyldigt. Vi er ind- Margrete Auken (SF): stillet på, at det skal ændres, og det bliver det også. Det var ikke noget særlig bæredygtigt svar Hvad angår flere uddannelsespladser i frem- angående miljøet. At sige, at SF var med i love- tiden, er det helt klart, at Det Radikale Venstre ne sidste gang, er en oplysning, som burde være sammen med to andre regeringspartier, sam- Folketinget bekendt, og vi synes, at mange af men med Socialdemokratiet og sikkert flere an- lovene var udmærkede. Men hverken vi eller - dre partier siger, at der skal være flere uddan- så vidt jeg erindrer - De Radikale sagde den- nelsespladser; det er det, der forhandles om li- gang, at vi nu sådan stort set mente, at det var på plads, nu manglede vi kun - for så at komme ge i øjeblikket. Men de skal også finansieres, og til de her fire grundlove - at få fjernet al folkelig finansieringen er ikke på finansloven lige i øje- deltagelse i miljøarbejde, hvis jeg kort skal blikket. Der skal findes en løsning på det. sammenfatte det, der ligger på bedding. Til fru Margrete Auken skal jeg sige, at jeg vil Hvis det er alt, hvad De Radikale har at byde nøjes med at henvise til sidste folketingssam- på, hvad angår miljøet det næste år og så en for- ling, hvor stort set al miljølovgivning blev ved- ventning om, at trafikministeren laver noget om taget også med SF's stemmer, og jeg kan henvi- miljø, så er det en af de mest imponerende ned- se til de fire miljøgrundlove, som er til høring i ture, der overhovedet er sket herinde, så vil jeg øjeblikket, og som fru Margrete Auken udmær- ikke engang bruge ordet bæredygtig om nogle ket kender. Der er ingen grund til i en åbnings- af De Radikale, jeg mener hverken ministeren debat at opholde sig ved miljøarbejdet med me- eller for den sags skyld heller ikke energimini- re end nogle grundlæggende ideer, og dem har steren, som ellers har forsøgt at holde sig eri lil- jeg gjort rede for her. le smule oven vande. Men I har måske ikke an- Til hr. Carsten Andersen vil jeg sige, at hr. det at sige - og jeg kunne forstå, at der ikke var Carsten Andersen kender udmærket det lovfor- andet at sige i åbningsdebatten om rigets al- slag, som socialministeren- fremsatte før som- mindelige tilstand, og hvad regeringen vil gøre merferien. Det står Det Radikale Venstre selv- ved det - end at SF havde stemt på lovene sid- følgelig fuldstændig bag. Vi synes, det var et ste år, og nu er man altså i gang med de her fire godt forslag. Det kan ikke gennemføres, det så grundlove, hvor vi skulle pille al medborger- vi. Nu forhandles der om noget andet, som der deltagelse ud. skal findes et bredt flertal omkring, og det tror Jeg ved godt, det er en karrikeret sammenfat- vi også kan lade sig gøre. Det handler i princip- ning, men det er jo en af grundene til, at de ikke pet om, at man stiller nogle krav og giver nogle er kommet længere, og at der har været så me- muligheder til de unge i den situation. get ballade over dem. Det er lykkedes miljømi- Til hr. Lykketoft vil jeg sige, at det kan godt nisteren at lægge sig ud med stort set samtlige være, jeg skal holde op med at appellere til So- grønne organisationer i dette land, og det er ret 191 5/10 89: Åbningsdebat 192 [Margrete Auken] imponerende for selv en energisk miljømini- Venstre har brudt sig om folkelig deltagelse. . ster. Man havde det bestemt bedst, når det lå hos Hvis det er alt, hvad Det Radikale Venstre kommunalbestyrelserne og amtsbestyrelserne, har at præstere på miljøområdet det kommen- og når man havde magten uden for meget vrøvl. de år, så ved jeg såmænd da ikke engang, hvilke Det var præcis det, vi alle sammen frygtede forventninger vi skal stille til andre flertal, med- var ved at ske med miljølovene, og jeg kan for- mindre vi virkelig får lavet et helt nyt, stort, stå, at til trods for den kritik, der har været fra stærkt et, der kan noget andet, for så er De Ra- de folkelige organisationer, de store grønne or- dikale da helt færdige med at have nogen form ganisationer, er Det Radikale Venstre og rege- for berettigelse. ringen ikke til sinds at ændre dette punkt, og vi siger så, at vi kan lige så godt lade Venstre føre den miljøpolitik; vi behøver ikke Det Radikale (Kort bemærkning). Venstre til det heller. Marianne Jelved (RV): Det trøster mig lidt, at fru Margrete Auken Anden næstformand (Lilli Gyldenkilde): selv betegner sin fremstilling som karrikeret. Så Fru Marianne Jelved - en sidste kort be- det skal jeg lade stå, som det er, det er jeg fuld- mærkning, hvorefter vi går over til ordfører- stændig enig med fru Margrete Auken i. rækken. Jeg skal bare sige kort, at de fire miljøgrund- love også drejer sig om en bæredygtig udvik- (Kort bemærkning). ling. Det står, jeg ved ikke hvor mange gange, Marianne Jelved (RV): og at al folkelig deltagelse skulle være taget ud af det, det synes jeg er mærkværdigt, eftersom Miljølovene er sendt ud til høring, og det er, der faktisk er tankegange i de fire miljøgrund- fordi vi gerne vil høre nogle reaktioner og have love, der handler om at styrke det folkevalgte nogle gode forslag. element i kommunalbestyrelser og amtsråd. Så skal der i øvrigt foregå et temmelig stort, Da jeg ved, hvilket spørgsmål fru Margrete omfangsrigt politisk arbejde, som jeg meget hå- Auken nu vil stille mig fra talerstolen, vil jeg fo- ber at fru Margrete Auken vil deltage i, så vi regribe det og oplyse, at fredningsnævnene ik- kan nå frem til nogle gode resultater. ke har folkevalgte elementer, når det endelig kommer til stykket. Derfor vil jeg afstå fra at gå Erhard Jakobsen (CD): op og svare på flere spørgsmål omkring miljø; Lige før jeg skulle på talerstolen, kom der et det kan vi diskutere, når lovforslagene kommer af vore udmærkede medlemmer og hviskede til behandling. mig i øret, at der var nu altså nogle medlemmer herinde, der kunne bidrage meget til et bedre miljø. Jeg ved ikke, hvad han mente med det, (Kort bemærkning). men jeg vil da gerne gentage, hvad der blev Margrete Auken (SF): sagt. Jeg skal helt afstå fra at karrikere. Jeg tror ik- Må jeg sige, at når man har været med i flere ke, det er muligt. år herinde, så har man rare ting at tænke tilbage Det, som Det Radikale Venstre nu siger om på, og man har mindre rare ting at tænke tilba- den folkelige deltagelse, er ikke til at kende fra ge på. De mindre rare glemmer man. Blandt de det, som f.eks. Venstre altid har sagt, nemlig at rare, jeg har at tænke tilbage på, er en Marien- folkelig deltagelse var identisk med kommu- borgsammenkomst i december 1987, hvor fir- nalbestyrelsernes og amtsrådenes indflydelse, kløverpartierne, regeringen og Sodaldemokra- og at alle andre derefter kunne holde sig uden- tiet brugte ret mange timer på at få tilvejebragt for. I alle de år, jeg har været i Folketinget, har enighed om nogle meget, meget vigtige punk- jeg sammen med Det Radikale Venstre arbej- ter. Jeg husker tydeligt, at min fornemmelse det for at få eksploderet denne forsnævrede fo- dengang var, at det var et historisk møde. Det restilling om, hvad folkelig deltagelse var. Jeg var et møde, hvor vi lagde et fundament, der - 홢 har altid kunnet regne med Det Radikale Ven- hvis man ellers ville bygge videre på det - nok stre i opgøret med Venstres decentraliserede bidrog mere til at forbedre Danmarks situation centralisme i denne sag. Det er mange år siden, end meget, meget andet. (13) 193 5/10 89: Åbningsdebat 194 [Erhard Jakobsen] Jeg må sige, at efter at have set flere planer Jeg mener, at man med regeringens oplæg bliver min opfattelse af det møde yderligere klart har vist, at det ikke kan nytte noget, at forstærket. Det er altså ikke nogle planer, der man bare gør det hele til det dér behagelige skal redde Danmarks situation. Det er netop spørgsmål, om vi alle sammen kunne få en skat- den fundamentale enighed, som viste sig på det telettelse, om ikke nu, så i hvert fald i løbet af møde, om, at det drejer sig om 2-3 ting, der er nogle år. Jeg er glad for, at det nu indtager en så helt afgørende. Men det har meget lidt at gøre tilbagetrukken plads i diskussionen. med, hvilke planer nogle partier lægger i Folke- Der er sagt så meget skidt om Danmark. Det tinget. meste af det er forkert. Vi er slet ikke sådan et Det første, der var enighed om, var: Det er sted, hvor det går helt forfærdeligt til. Det pas- uundgåeligt, at man i de kommende år viser ser overhovedet ikke. Vi andre, der færdes i eu- stor løntilbageholdenhed. All right, det var ikke ropæiske kredse, ved udmærket godt, at man Socialdemokratiet, der skulle svare på det, men rundt omkring har problemer, der er mindst li- man gjorde det på fagbevægelsens vegne. Fag- ge så store som vore, og at der bestemt ikke ude bevægelsen var parat til at deltage i nogle tre- omkring findes noget genialt, hvorved man lø- partsforhandlinger. ser de problemer, som vi ikke har kunnet løse. Det andet - og da svarede Socialdemokratiet Vi har ingen grund til at føle mindreværdskom- på egne vegne - var: Statens underskud må ik- plekser, og derfor er al den tale om det dårlige i ke gerne komme højere op end et par milliarder Danmark overdrevet. kr. Vi er nødt til at indrette vores sociale krav og Hvad angår talen om regeringen, er den altså meget andet efter dette, at vi ikke kan bære et også meget, meget overdrevet. Der er ingen, der stort underskud på statens budget, modsat kan bestride, at regeringen har opnået resulta- hvad man har haft i de foregående år. Også det ter. Vel har den da så. Er der noget andet land i var meget, meget fundamentalt, og det er noget, Vesteuropa eller i den vestlige verden, der har man skal bygge videre på. været i stand til at forvandle et truende under- Når nu hr. Svend Auken i dag taler om Mari- skud på 80 mia. kr. til omtrent balance? Det har enborgforliget - og når der i statsministerens de andre ikke kunnet gøre. Det har man altså tale var utrolig meget, der mindede om Marien- kunnet gøre i Danmark. Det holdt hårdt, det borgforliget - har vi andre, der sidder her i sa- var ubehageligt - det ved vi som regeringsdelta- len, grund til at have en vis forhåbning om, at så gere - men man gjorde det rent faktisk her- hjemme og dertil en række andre ting, som er man parat til at fortsætte i den ånd, som den- statsministeren nævnte. Lad os dog erkende, at gang blev lagt for dagen. på det punkt har vi altså nået resultater her- Men så må man holde op med at tale om pla- hjemme. Dér har vi gjort noget. ner, og man må holde op med at tale om, at hvis Det, man kan sige lidt ondskabsfuldt over for blot man gennemfører den rigtige politik - og regeringen, er, at det, regeringen ikke har kun- det betyder jo mit partis politik, naturligvis - net leve op til, er de forventninger, som man hvis blot man gennemfører det, så kan alt kla- selv skabte hos folk ved f.eks. allerede ved rege- res. Jamen det passer ikke. Det er jo slet ikke ringens tiltrædelse at nævne, at i løbet af et par det, det drejer sig om. Altså, større beskæftigel- år ville man lave overskud på valutaregnskabet. se i Danmark får vi da ikke ved en vedtagelse i Det var forkert, det skulle man aldrig have sagt. Folketinget; selv om der så var enstemmighed, Men det gør jo ikke regeringens indsats min- så kommer der ikke én mand mere i beskæfti- dre, at man har fået forventningerne skruet for gelse i Danmark. Større eksport får vi da ikke højt op. ved en eller anden vedtagelse i Folketinget. Det Nu skal vi så i gang, og jeg vil sige, at når man tror man da ikke på. Større løntilbageholden- alligevel snakker om skatter, synes jeg, der er hed får man bestemt heller ikke bare ved, at vi god grund til det, men jeg er glad for, at man herinde vedtager en hel masse. Det er noget, ikke længere gør det til hovedproblemet. Det der foregår uden for dette hus. Men selvfølgelig oplyste skatteministeren allerede i foråret, da kan vi bidrage til det. Vi kan både skade og gav- han i en redegørelse fortalte, at man skal være ne mulighederne. Og det er vel det, partierne meget, meget forsigtig med at sammenligne skal sætte sig sammen ned og kigge på. skattebetalingen i de forskellige lande. Det er 195 5/10 89: Åbningsdebat 196 [Erhard Jakobsen] senere blevet uddybet af en lang række andre at folk betalte deres gæld. Det ville samtidig sagkyndige. Altså allerede i skatteministerens være en vældig opfording til at få gælden ned så redegørelse påviste man, at en metalarbejder i hurtigt som muligt, så man kunne komme til at Holland og i Sverige betaler mere i skat end en sidde noget billigere i sit hus. dansk metalarbejder, når alt tages i betragt- Vi har også stillet forslag om, at i stedet for, at ning. Det står i skatteministerens redegørelse man i dag kun kræver halv skat af dem, der er fra foråret 1989. I Vesttyskland betaler man næ- over 67 år, så skulle man helt stryge betalingen sten det samme. af lejeværdi af egen bolig for folk, der er over 67 På samme måde er det senere blevet uddy- år. Også det ville gøre, at kommunerne ville bet. Jeg tror, det var Privatbankens økonomer, spare masser af penge, som ellers skal bruges til senere Provinsbankens økonomer, der uddybe- at skaffe boliger til folk, der er nødt til at forla- de det og sagde: Al den skattesnak med sam- de deres hus, fordi de ikke længere har råd til at menligninger passer jo ikke. Det er, fordi man sidde i det. ikke ved nok om forholdene i de andre lande. Vi har klart tilkendegivet i forhandlinger For nylig var der en dansk leder af et stort inter- med regeringen, at vi er kun til at tale med i for- nationalt foretagende, der sagde til mig: »Ja- bindelse med en ny skattereform, såfremt disse men jeg kan rolig sige Dem, hr. Jakobsen, vi har problemer bliver taget op og man finder en løs- virksomheder i 19 lande, vi betaler faktisk det ning, som også vi kan sætte navn under. samme i lønomkostninger i disse 19 lande - Så finder vi i øvrigt også, at tiden er inde til at bortset måske lige fra Irland og Portugal. Vi be- sige, at når man nu pålægger grundejerne og taler det ikke i løn, men betaler det på anden boligfolk i det hele taget nye store afgifter som måde.« Han fortalte mig, at i Italien betaler en f.eks. vandafgiften - den vil vi gerne stemme arbejdsgiver 120 pet. af lønnen i omkostninger i for, den er miljømæssig rigtig - så skal grund- øvrigt. Det er det, vi herhjemme betaler i skat. ejerne ikke betale to gange. Det er jo det, de Altså bare én sammenligning. Jeg er glad for, at gør. For når man overhovedet pålægger grund- dette nu træder i baggrunden. ejerne en skat, så kan det kun være for at sige til Jeg vil samtidig advare imod, at man forpas- grundejeren: Du påfører samfundet nogle ud- ser lejligheden til at tage en virkelig diskussion gifter, og dem må du være med til at betale. Ja- om, hvor vi egentlig har de urimelige skattebyr- men så skal han ikke betale dem to gange, hans der. Og vi deltager med glæde i en forhandling miljøudgifter osv. er jo betalt én gang. Derfor om, hvordan man kan gøre skatten af den sidst har vi antydet over for regeringen, at man kun- tjente krone mindre. Det er en fornuftig snak, ne gøre det, at de 5 kr. pr. m3, man her vil tage, og det vender vi meget gerne tilbage til. og som giver 2,2 mia. kr. - de penge kunne man Men jeg bliver også nødt til at fremhæve, at bruge til f.eks. at reducere amtsgrundskylden; der er et problem, som alle partier synes at ville jeg vil tro, den kunne nedsættes til det halve - afvise. Man gjorde det i hvert fald, da Centrum- for det beløb, det drejer sig om. Også det ville Demokraterne sidst fremsatte forslag til løs- være en hjælp til, at folk kunne blive i deres ning af problemet. Og det kan altså ikke nytte hus. noget, for det presser mere og mere på. I de tu- Jeg har med glæde lyttet til tonerne fra Det sinder eller efterhånden titusinder af tvangs- Konservative Folkeparti. Fru Pernille Sams har auktioner, der nu raser rundt omkring i landet, antydet det, og også i dag var der en antydning kan man ikke se bort fra, at spørgsmålet om le- om, at man er meget opmærksom på dette pro- jeværdi af egen bolig kommer til at spille en blem. Jeg håber, at det må få en central place- vældig rolle. I Københavns omegn og andre ring i den skattediskussion, som vi nu skal tage steder er det 12.000, 15.000,20.000 kr., det dre- op i den tid, der kommer. jer sig om om året. kan se bort fra, at mu- Og så formueskatten: Er det ikke fuldstæn- ligheden for at blive siddende i et parcelhus vil- dig latterligt, at man nu opkræver en formue- le være helt anderledes, hvis man fik en klæk- skat, der provenumæssigt er næsten uden be- kelig nedsættelse her. tydning sammenlignet med det store beløb, Centrum-Demokraterne har flere gange 500-600 mio. kr. er det vel? Hvorfor kræver fremsat forslag om, at man f.eks. nedskrev be- man det overhovedet op? Er det bare for at be- skatningen af lejeværdi af egen bolig i takt med, vare indtrykket af, at de rige her i landet skal 197 5/10 89: Åbningsdebat 198 [Erhard Jakobsen] sandelig ikke slippe? Formueskatten har altid vi andre da ikke have noget imod. Det er lidt været en misundelsesskat - det har været den sent, men all right, det skal man da bare gøre. eneste begrundelse, ligesom bilskatter og ejen- Hvis man også efter syv års forløb finder, at domsskatter - lad de rige betale. Kunne man man har for mange mennesker gående, så er det ikke blive enige om, at den halve milliard kan vi da på tide, at man begynder at finde ud af, at roligt skaffe udvej for, når vi alligevel er ved at man skal nok smide nogle af dem ud. Der er set omgruppere forskellige ting? Vi finder, at der fra vort synspunkt frit slag. Der vil ikke komme ville være god grund til at tage det op i denne nogen indvendinger. Men vi vil ikke have, at skattedebat. man fortæller borgerne, at så bliver de bedre Så må jeg sige, at jeg har fået refereret, at en betjent, den går ikke. Det er klart, at vi i hvert af talerne på Venstres landsmøde mente at kun- fald vil bede om en forsikring om, at det ikke ne skitsere Centrum-Demokraternes holdning går ud over den tid, sagsbehandlingen tager, og til de offentlige udgifter og skatter som denne, i det hele taget over borgernes behandling. at Centrum-Demokraterne staver skattetryk Da jeg var borgmester, hvor statsministeren med »g«, det er en omskrivning af et godt var viceborgmester, havde vi en dygtig kommu- mundheld, som jeg brugte herinde engang. naldirektør, en af de dygtigste, der har været i Det er ikke Centrum-Demokraterne, der gør Danmark. Han sagde: »Borgmester, jeg siger det. Nej, det er næsten halvdelen af befolknin- til enhver, der bliver ansat her: Vær opmærk- gen, der med god grund kunne gøre det, for de som på, at der står med usynlig skrift på alle hu- får mere fra det offentlige, end de nogen sinde sets vægge, usynligt for borgerne: Husk, De er når at betale, og derfor er skattehøjden grund- til for borgernes skyld.« laget for, at de kan have den levestandard, de Det burde være en grundregel for enhver of- har nu. Det var sådan, jeg sagde det, og det er fentligt ansat: Husk, De er til for borgernes sådan, det skal forstås. skyld. Men det betyder sandelig ikke, at Centrum- Men så kan det altså heller ikke nytte noget, Demokraterne ikke er parat til at være med til at man taler alt for meget om den form for pro- at spare, og det kan jeg sige på forhånd. Stats- duktivitet og effektivitet, der går ud på, at man ministeren sagde udtrykkeligt i tv, at han ville skal smide så mange ud af socialkontoret og så gøre alt, hvad han kunne, for at undgå et valg, mange ud af skattekontoret i timen som muligt. hvilket jeg synes er helt rimeligt og fornuftigt. For det stemmer ikke rigtig med det, der er fun- Og så sagde statsministeren: Men vi finder os damentalt. Folk skal ikke mene, det er bureau- ikke i, at et flertal uden om regeringen pålægger krati, men at det er en reel, god behandling, de store nye milliardafgifter. Jeg kan forsikre stats- får, og det har man krav på, når man betaler sin ministeren for, at det kommer ikke til at ske, for skat til en kommune. hvis det flertal skal skabes, skal vi være med, og Men som sagt, Centrum-Demokraterne yder det er vi selvfølgelig ikke. gerne bistand til at spare på de punkter, der har Vi har modsat os, at regeringen talte om øget været nævnt her. brugerbetaling, det er noget, regeringen må tale Må jeg så sige, at der er én ting, vi trænger til med Socialdemokratiet om, hvor langt man at høre klart fra regeringen i dag. Det har lige- mener det er forsvarligt at gå over for fagbevæ- som været antydet, at der ikke rigtig var råd til i gelsen og andre. Men det er klart, at Centrum- fremtiden at betale folkepensionen. Vi må have Demokraterne er ikke parat til at øse nogle mil- gjort helt klart, at det er der ikke tale om. Der er liarder kroner ud, for så stiger jo det underskud ikke tale om, at den folkepension, som vi i dag på statens budget, som partierne ved Marien- har råd til, den har vi ikke råd til i fremtiden. borgmødet var enige om ikke måtte stige. Det Det må gøres helt klart. Jeg vil tro, at tankegan- er så vigtigt, at man holder fast ved den pro- gen er den, at vi ikke kan leve op til de krav, folk blemstilling. i fremtiden måske vil stille, de folk, der er mere Men jeg vil gerne sige også til ministrene, forvænt end dem, der i dag er gamle. Jeg er helt hvis nogle ministre nu, efter i syv år at have sid- enig i tanken om pension, men jeg synes, det det på deres ministerposter, har fundet ud af, at skal gøres klart, for jeg har mødt det rundt om- der er for meget bureaukrati i deres ministe- kring ved Landsforeningen Ældre Sagens mø- rium og derfor vil afbureaukratisere, at det kan der, at folk med lidt skræk i øjnene siger: Jamen 199 - 5/10 89: Åbningsdebat 200 [Erhard Jakobsen] kan det da tænkes, at der ikke bliver folkepen- sentligste er, at de binder det, så det ikke kom- sion i fremtiden? mer ud i forbruget. Hvis 1 -1 Vi millioner menne- Derfor håber jeg at få en klar erklæring i dag sker skærer deres forbrug ned, så hjælpes der om, at der ikke er nogen, der drømmer om at meget på en valutasituation, hvor vi ikke kan skære ned på folkepensionen, i hvert fald ikke i forvente, at øget eksport kan klare det hele, dér forhold til den størrelse, den har nu. Det synes vil det hjælpe gevaldigt. Derfor beder vi om, at jeg er nødvendigt, ikke af hensyn til forsamlin- man ikke bare siger, at det nok ikke kan lade sig gen her, men af hensyn til den meget større for- gøre, men at man realitetsdrøfter spørgsmålet samling ude omkring i landet. om, hvordan vi kan få lokket almindelige men- Må jeg så sige for at gøre det klart, at Cen- nesker til at spare mere, end de har gjort før. trum-Demokraterne er skeptiske over for de Den konklusion, vi har draget af det, vi har forskellige pensionsplaner. Ikke fordi vi ikke hørt under statsministerens redegørelse i dag, gerne ønsker det, men vi er skeptiske over for er, at der er ikke så megen grund til at være det, indtil vi ser nye planer og planer, som bed- skeptisk over for, skal vi sige de to store parters re kan accepteres af dem, hvis interesser det forhandlinger om et forlig, som der har været, før statsministeren gav sin redegørelse, og før skal tjene. Jeg har fuld forståelse for arbejdsgivernes hr. Svend Auken holdt sin tale i dag. frygt for, at en pensionsordning ikke af løn- modtagerne vil blive opfattet som en ekstra Kofod-Svendsen (KRF): indtægt, og derfor vil de uanset pensionen for- Jeg vil begynde med at takke statsministeren lange højere løn. for åbningsredegørelsen. Den var samlet i tre Jeg er bange for, at der er noget rigtigt i det punkter. Jeg vil også samle min tale i tre punk- synspunkt, og derfor må det klart fremgå, at ter. disse ting hænger sammen. Alt det dér med I det ene punkt vil jeg forholde mig til det, fondssocialisme - jeg har stået i socialisme i så statsministeren var inde på i sin åbningstale, mange år, så det dér det tager jeg ikke så højti- men så har jeg yderligere to punkter, som jeg deligt - det må man snakke sig til rette med So- synes det er væsentligt at vi også får behandlet, cialdemokraterne om, naturligvis. men som statsministeren desværre ikke var in- Men for mig er det vigtigt, at man ikke i den- de på. ne snak om pensioner går hen og glemmer én Første punkt handler om den økonomiske si- ting, at under alle omstændigheder vil det jo tuation, hvor jeg gerne vil understrege, at for altså vare nogle år, før det begynder at sætte sig Kristeligt Folkeparti er nøgleordet den stram- spor i en større privat opsparing, og derfor - det me indkomstpolitik. Vi mener også, det er den skal være det sidste, jeg går ind på i dette ind- mest ansvarlige sociafpolitik, hvis alle vi, der er læg - må vi også gøre noget mere for den priva- i arbejde, er parat til at vise løntilbageholden- te opsparing. hed for at styrke konkurrenceevnen, så vi får Centrum-Demokraterne har også her været skabt nogle flere arbejdspladser, så vi kan få fremme med forslag, som vi selvfølgelig beder fremstillet nogle flere varer, så vi kan øge eks- om at få realitetsbehandlet, det gælder både porten. Derfor er vi enige i, at man bruger skat- forslaget om lejeværdien og også et forslag, tepolitikken til at tilskynde til en stram ind- som vi første gang fremsatte allerede i 1973, komstpolitik. hvor vi sagde: Hvorfor ikke belønne folk direk- Men har regeringen valgt den rigtige metode, te, ikke noget til ære for de store, men netop for hvor man ensidigt satser på at lette indkomst- de små? Der er måske en million mennesker i skatten? Det vil vi have lov til at sætte et par Danmark, der tror, at de ikke kan spare, men spørgsmålstegn ved. Vi er meget enige i det, hr. jeg er sikker på, at hvis de fik samme skatte- Erhard Jakobsen var inde på, at sammenligner mæssige belønning for at spare, som man i dag vi vor indkomstbeskatning med indkomstbe- får i straf for at købe på afbetaling, nemlig 20 skatningen i andre EF-lande, er forskellen på pet. eller noget i den retning, så ville mange indkomstskattetrykket faktisk ikke så stor i mennesker opdage, at de udmærket kunne spa- Vesttyskland og Holland sammenlignet med re. Det væsentlige er ikke, hvor meget de sætter Danmark, hvis man vel at mærke regner alting i banken eller på anden måde binder, det væ- med. Vi er klar over, at strukturerne er lidt for- 201 5/10 89: Åbningsdebat 202 [Kofod-Svendsen] skellige, men laver vi en reel sammenligning, så lidt mere ambitiøs, for her-tror vi, det er utrolig er forskellen ikke så voldsom. Det er også de- vigtigt, at vi satser på sådan en udformning af monstreret af de økonomiske vismænd i den erhvervsbeskatningen, at vi virkelig kan få skaf- rapport, som kom for få måneder siden. fet flere arbejdspladser. Men der er et andet punkt, vismændene gør Det, regeringen har foreslået i planen, hvor opmærksom på, og det er, at momsen i Dan- man ganske vist vil sænke grænsen fra 50 til 35 mark er væsentlig højere end i de andre EF-lan- mand, men så vil fjerne nogle afskrivninger, de. Det går tilbage til politikken i 1970'erne, kan være uheldigt i forhold til de dynamiske hvor momsen blev sat op og lønningerne steg. virksomheder. Jeg forstår, at regeringen har lyt- Lønningerne steg, og så måtte man inddrage tet til de synspunkter, som bl.a. er kommet fra noget købekraft. Så fik vi denne udvikling, hvor vores side, men også fra anden side, men vi vil både moms og lønninger steg. Vi mener fra Kri- gerne opfordre regeringen til virkelig at tænke steligt Folkepartis side, at man bør gå den mod- kreativt, så iværksætterne bliver opmuntret, satte vej og kombinere den meget stramme ind- ved at tilskynde til virkelig at yde en ekstra ind- komstpolitik med en nedsættelse af momsen. sats og ansætte flere mennesker, så vi på denne Det vil nemlig være en mere solidarisk måde at måde får skabt arbejdspladser og øget produk- give skattelettelser på end den, som regeringen tion. har foreslået i »Planen«, og det er også mere i Den private opsparing må styrkes. Det blev harmoni med EF. Vi mener, at vi på en bedre sagt af statsministeren, og vi medvirker meget måde forbereder os til det indre marked, hvis vi gerne til incitamenter, der kan fremme den pri- får en momsharmonisering. vate opsparing. Det kan ikke være et mål for dansk skattepo- Vedrørende en arbejdsmarkedspension ser litik, at f.eks. børnefamilier skal være hårdt vi også meget gerne, at vejen bliver banet for en ramt i Danmark, fordi vi har en meget høj udbygning af arbejdsmarkedspensionen, men momssats, så kombinationen er at sætte mom- der er to ting, jeg vil gøre opmærksom på her: sen ned som belønning for, at lønnen ikke sti- For det første har jeg bemærket de synspunk- ger. Det synes vi regeringen skulle tænke noget ter, som er kommet fra tidligere socialminister mere på. Bent Rold Andersen, som frygter, at det vil gå Jeg vil gerne sige, at Socialdemokratiet i de- ud over folkepensionen. Jeg mener, at Bent res plan »Gang i 90'erne« mere tager højde for, Rold Andersen sætter nogle væsentlige spørgs- at det indre marked er ved at springe ud i fuldt målstegn ved en obligatorisk arbejdsmarkeds- flor. At så Socialdemokratiet vælger en noget pension. De spørgsmålstegn er så gedigne og så besynderlig model ved at gøre øllet og vinen kvalificerede, at jeg synes, Socialdemokratiet billigere, synes vi ikke er særlig fornuftigt ud fra skulle læse, hvad socialdemokraten Bent Rold en sundhedspolitisk betragtning. Dér synes jeg Andersen har sagt om dette emne. nok man kunne have forventet noget mere an- Jeg synes, at det, Bent Rold Andersen har svarligt fra Socialdemokratiets side. Men Soci- sagt, virker mere gedigent, mere socialt bevidst, aldemokratiet er parat til at gå ind i forberedel- mere socialt ansvarligt end det, jeg har hørt fle- ser til det indre marked på en bedre måde, end re Socialdemokrater komme med. Noget af det, regeringen lægger op til, og derfor mener vi, at jeg har hørt fra andre Socialdemokrater, sma- vi må inddrage momsaspektet. Dér tror vi ikke ger mere af et ønske om, at fagbevægelsen skal vi kommer uden om, at når de andre lande har få styrke, end at man skal udforme en politik, en differentieret momssats, så får vi det også i som er socialt ansvarlig over for den enkelte. Danmark. For det andet vil jeg pege på de synspunkter, Lad os så udforme den, så dagligvarer for al- der er kommet fra Dansk Arbejdsgiverfor- mindelige familier bliver væsentlig billigere. Vi ening, som er bange for, at en udformning af ar- kan gøre nogle dagligvarer billigere. Næste år bejdsmarkedspensionen kan svække konkur- kan vi så tage lidt flere, alt sammen under for- renceevnen. Det mener jeg også er et vigtigt udsætning af, at vi får en virkelig effektiv nul- synspunkt. løsning på det indkomstpolitiske område. Hvis vi svækker folkepensionen, som er soli- Når det derimod gælder erhvervsbeskatnin- darisk, og som vi i Kristeligt Folkeparti lægger gen, synes vi godt, at regeringen kunne være megen vægt på at bevare, fordi vi mener, den 203 5/10 89: Åbningsdebat 204 [Kofod-Svendsen] også er en smuk håndsrækning til den ægtefæl- Det vil være gavnligt for familien, men det vil le, der måske har været hjemmearbejdende en også på en sund måde slanke den offentlige stor del af livet af hensyn til børn og familie, og sektor og bringe bedre balance mellem den of- styrker arbejdsmarkedspensionen, vil det yder- fentlige sektor og den enkelte familie. ligere tvinge begge ægtefæller fuldtids ud på ar- I denne sammenhæng mener vi, at børnefa- bejdsmarkedet - en uheldig udvikling, hvis det- milieydelsen bør forhøjes. Det kan gives som te tvangselement yderligere bliver styrket. Så en skattelettelse til børnefamilierne. Om man ikke noget med en udformning af arbejdsmar- vælger tilskudsmodellen eller skattelettelses- kedspensionen, som svækker konkurrenceev- modellen er underordnet for os. Det afgørende nen, og heller ikke på en måde, som svækker, er, at børnefamilierne blliver tilgodeset i særlig folkepensionen. grad, når vi forhandler de skattelettelser, som Statsministeren har sagt: Ikke ekstra milli- jo reelt er skatteomlægninger. Det er altafgø- ardudgifter. Nej, vi lægger fra Kristeligt Folke- rende for Kristeligt Folkeparti, at det kommer partis side vægt på sparsommelighed. Vi vil med. heller ikke medvirke til ekstra milliardudgifter. Vi medvirker også meget gerne til afbureau- Men vi har bemærket, at der i finansloven er kratisering. Jeg er meget enig i de grundsyns- kommet nogle små besparelser ind enten fra punkter, som hr. Erhard Jakobsen fremkom næste år eller næste år igen. F.eks. vil man fra med, nemlig at viser det sig, at man f.eks. af ra- 1991 ikke bruge 560.000 kr. på Blå Kors. Man tionaliseringsgrunde ikke har brug for en med- vil ikke yde støtte til Møltrup Behandlings- arbejder, så skal man naturligvis ikke af tradi- hjem. Der er sådanne små besparelser på tionsgrunde bare bevare, men man skal heller 500.000, 700.000 eller 1 mio. kr., som regerin- ikke skære ned på en sådan måde, at det går ud gen er kommet med. over den service, som vi ønsker at borgerne skal De besparelser accepterer vi ikke. Vi mener, have. Jeg skal ikke uddybe det mere, men bare det er kortsigtede besparelser, og de er præget tilslutte mig det, hr. Erhard Jakobsen sagde. af en forkert holdning, for her gøres der på pri- Med hensyn til det indre marked havde vi vat initiativ en fantastisk nyttig samfundsind- gerne set, at statsministeren i sin tale var kom- sats, som har fået hjælp fra det offentlige, så met mere ind på en forberedelse af det indre man kunne udbygge indsatsen, og den vil rege- marked på skatteområdet. ringen så spare. Vi skal fastholde afgifter af hensyn til sund- Jeg mener, det er ein besparelse, som faktisk hed, miljø og ressourcer. Det er utrolig vigtigt betyder, at det offentlige vil komme til at over- for os. Ikke mindst på giftskatteområdet er de tage nogle opgaver, og det vil være uheldigt. sundhedsmæssige hensyn altafgørende; men Det, at vi siger nej til bare at bruge penge, be- på andre områder kan vi gå ind i en dynamisk tyder derfor ikke, at vi uden videre vil foretage dialog. Vi skal ikke blot fastholde et momssy- nogle omrokeringer på indeværende års finans- stem eller et andet skattesystem, hvis det er lov. Vi vil også gerne bringe bedre balance i for- uhensigtsmæssigt. holdet mellem den offentlige og den private Med hensyn til Østpolitikken er jeg glad for, at regeringen vil spille aktivt ud. Men jeg vil sektor. I den forbindelse vil jeg henvise til, hvad vis- gerne tilføje, at vores engagement, også økono- mandsrapporten fra maj også gør opmærksom misk, i Østpolitikken ikke må ske på bekost- på. Sammenlignet med andre EF-lande er det ning, ej heller økonomisk bekostning, af vort især på børnepasningsområdet, den offentlige engagement i den tredje verden. Danmark skal sektor er vokset i Danmark, idet Danmark i selv spille ud, og vi bør gøre det gennem EF, så ekstremt høj grad har valgt en institutionsløs- EF virkelig bliver åbent både mod Norden, ning i modsætning til Holland, Vesttyskland og mod Østeuropa og også mod den tredje verden. andre lande. Det vil vi gerne tilslutte os. Vi medvirker meget gerne til, at den offentli- Så må jeg sige, at jeg synes, miljøaspektet ge sektor slankes ved, at familien bliver styrket manglede under omtalen af EF. Det var en stor derved, at de penge, de 11 milliarder kroner, skuffelse for Kristeligt Folkeparti, at miljø- som vi bruger på børnepasningsområdet, i aspektet ikke blev inddraget. Miljøet kender langt højere grad følger den enkelte familie. som bekendt ingen grænser, og miljøsynsvink- 205 5/10 89: Ábningsdebat 206 [Kofod-Svendsen] len er netop noget af det, vi skal udbygge i EF- vise respekt for det menneskelige liv fra be- sammenhæng og også i andre sammenhænge. frugtningstidspunktet, og derfor afviser forsøg Vi kan ikke skalte og valte med naturen efter på befrugtede menneskelige æg, som medfører, forgodtbefindende, og Brundtlandrapporten er at det enkelte foster går til grunde eller lider et utrolig vigtigt dokument. Jeg synes, at rege- skade. ringen på en helt anden måde skulle have taget Vi er i Kristeligt Folkeparti helt enige med Brundtlandrapportens visioner ind, så vi kunne mindretallet. Vi ønsker en lovgivning efter den få integreret dem i de lovgivningsinitiativer, vi grundholdning og de principper og retningslin- tager. jer, som mindretallet giver udtryk for. Dér mø- Jeg kommer så til familieområdet, et punkt, der vi den respekt for menneskelivet, som vi hvor jeg i høj grad savnede noget i statsministe- mener har præget vor kultur igennem over tu- rens tale. Familien fik ikke den placering, som sind år, og den grundholdning ønsker vi videre- familien skal have, også hvis vi virkelig skal lø- ført. se de økonomiske problemer. Jeg vil gerne tilføje, at Kristeligt Folkeparti i Forældre med små børn skal have ret til ned- denne folketingssamling vil rejse en forespørg- sat arbejdstid, og de skal have ret til at bruge selsdebat om det alt for store aborttal i Dan- daginstitutioner på deltid og naturligvis også mark. Vi mener, at nogle dybt alvorlige både kun betale for den tid, de bruger institutioner- moralske og menneskelige problemer er invol- ne. veret her. Vi må ikke blot kunne få en debat om Vi mener, at en arbejdsløs skal have ret til at dette, men også vedtage foranstaltninger, som tage sine børn ud af daginstitutionen og kunne mindsker det alt, alt for store aborttal. få en plads igen, når vedkommende igen får ar- Det sidste, jeg vil sige lidt om, inden min tid bejde. På den måde mener vi vi kan styrke sam- er gået, er dødskriteriet. Vi vil fra Kristeligt Fol- menholdet mellem forældre og børn. Men vi kepartis side fastholde det gældende dødskrite- kan også ved en sådan politik være med til at rium; det er det folkeligt forståelige. Går man mindske ventelisterne på daginstitutionsområ- over til et generelt hjernedødskriterium, får vi det. Dér må vi kunne finde nogle mere smidige en teknificering. Vi kan let få et ekspertvælde, regler. som fjerner den enkelte dansker fra det, som er Endelig ønsker vi, som jeg allerede har naturligt, og hvor familien helt naturligt kan nævnt, at børnefamilierne får en særlig skatte- være med også i de sidste svære og vanskelige lettelse på 1.000 kr. pr. barn i alderen 0-18 år. øjeblikke. Så er der et tredje hovedpunkt, jeg vil komme Hvis man ønsker at transplantere et organ, er ind på, og det er hele den etiske debat. det afgørende for os at fastholde det enkelte Der er to spørgsmål, vi i denne folketings- menneskes selvbestemmelsesret. Det er ikke så- samling kommer til at tage stilling til. Det ene dan, at samfundet, det offentlige, ejer det enkel- er dødskriteriet, og det andet er den beskyttel- te menneskes organer. Det må være 100 pet. op se, vi ønsker at give fostre og befrugtede men- til det enkelte menneske. Der skal være tilken- neskelige æg. degivet positivt forhåndstilsagn. Hvis der ikke Netop i dag er Det Etiske Råd kommet med foreligger forhåndstilsagn, må det under ingen sin redgørelse. Den blev offentliggjort på et omstændigheder være tilladt at anvende afdø- pressemøde i dag. Og eftersom Folketinget i des organer. denne samling skal revidere loven om Det Eti- Hvis vi ikke også her i Folketinget forholder ske Råd - det står der i loven - og vi også skal os til disse etiske spørgsmål, mener vi, at der tage stilling til dødskriteriet, savnede jeg, at mangler en væsentlig dimension. Vi skal be- statsministeren bare havde omtalt disse dybt al- stemt løse de alvorlige økonomiske problemer, vorlige menneskelige og etiske problemer i sin men vi må sætte de økonomiske spørgsmål ind redegørelse. i den rette folkelige sammenhæng. Vi skal drøf- Det Etiske Råd har delt sig i en flertalsind- te familiens stilling, men også respekten både stilling på 10 og en mindretalsindstilling på 7. for fosteret og for det enkelte menneske også i Flertallet går ind for øget forskning på området de sidste vanskelige øjeblikke. befrugtede menneskelige æg, mens mindretals- Dette ekstra bidrag lægger vi overordentlig indstillingen på 7 udtrykkelig fastslår, at vi må meget vægt på fra Kristeligt Folkepartis side, 207 5/10 89: Åbningsdebat 208 [Kofod-Svendsen] og vi beklager, at statsministeren ikke også kom så i overførslerne, ved at udbetale skatteværdi- ind på det i åbningsredegørelsen. en af personfradraget i indkomstskatten kan undgå ethvert af de problemer, som hr. Kofod- (Kort bemærkning). Svendsen i morges ville pådutte os var de vig- tigste fordelingsproblemer i verden. Lykketoft (S): Jeg synes, det var sørgeligt, vi fik den drej- Det, der fik mig til at bede oin en kort be- ning på debatten. Det var en forkert drejning, mærkning, var, at jeg i morges var dybt mystifi- og det håber jeg hr. Kofod-Svendsen har forstå- ceret over, at hr. Kofod-Svendsen - af alle men- et i mellemtiden. nesker - var den, der stod heroppe og kritisere- de fordelingspolitikken i Socialdemokratiets udspil. (Kort bemærkning). Jeg troede egentlig, at Kristeligt Folkeparti Stavad (S): med sin baggrund, sin holdning til en rimelig Jeg vil godt gratulere hr. Kofod-Svendsen fordeling, ville være langt mere forarget over et med, at der var en enkelt ting, han havde forstå- regeringsudspil, der betyder, at hvert eneste et rigtigt i den socialdemokratiske plan, nemlig medlem af SiD og KAD skal af med 3.000 kr. at vi rent faktisk lægger op til en løsning af nog- mere om året for at betale skattelettelser til de- le grænsehandelsproblemer, som regeringen res direktører. ikke gør særlig meget ud af. Jeg troede egentlig, at Kristeligt Folkeparti Alligevel benyttede hr. Kofod-Svendsen så var det parti, der, som hr. Kofod-Svendsen og- lejligheden til bagefter at sige, at der var en så kom lidt ind på det her i anden omgang, er- række ting, han ikke ville. Bl.a. var det et pro- kendte, at det var Socialdemokratiet - og især blem, at vi også forsøgte at tilvejebringe en let- Socialdemokratiet - der var kommet med for- telse for så vidt angår vin og øl. slag, der betød lettelser for familier med lave I den forbindelse vil jeg nævne for hr. Kofod- indkomster, med mange børn, med store trans- Svendsen, at jeg står her med en pressemedde- portudgifter, og at det derfor var vigtigt at fast- lelse udsendt af FDB's pressetjeneste, der kon- holde den hoveddeling i debatten, at hvis man staterer, at næsten hver tredje flaske vin, der skal lette, så man understøtter en stram ind- drikkes i Danmark, nu er købt i udlandet, og at komstpolitik, så man sørger for en rimelig for- der er sket en stigning, idet det for et år siden deling, så er det især på afgifterne og på takster- var hver femte. I dag er det efter de analyser, ne, det skal ske, og ikke på indkomstskatten i toppen. Det synes jeg var den rolle, hr. Kofod- der foreligger, hver tredje. Derfor er spørgsmålet til hr. Kofod-Svend- Svendsen i forhold til sit eget partiprogram kunne have spillet, hvis han ville have startet sen, hvis vi skal tage den sundhedspolitiske indgangsvinkel, om ikke der måske er større ri- debatten i morges. Nu kom hr. Kofod-Svendsen i stedet for med siko for, at de flasker, man får slæbt med hjem, noget, som jeg mener dybest set er udtryk for en når man alligevel er på den anden side af græn- - måske i et lille parti som Kristeligt Folkeparti sen, også bliver drukket forholdsvis hurtigt, så - forståelig, men alligevel sørgelig mangel på den sundhedspolitiske indgangsvinkel er, at vi indsigt og overblik. faktisk får en bedre løsning ved, at vi får punk- Sandheden er jo, at hvis man overhovedet vil teret den grænsehandel. frem til den lave selskabsskat, til den lave per- Vi kan ikke leve med en grænsehandel, der er sonskat, til den lave renteskat, så kommer man voldsomt stigende og vil være voldsomt stigen- ikke uden om en bruttoafgift. Det er ikke noget de med de aftaler, regeringen allerede har ind- ideologisk krav fra Socialdemokratiet; det er gået, og det er derfor, Socialdemokratiet lægger en simpel konstatering af, hvordan man kom- op til ændringer i forhold til de punktafgifter, mer hen til noget, der ligner andre landes ar- som er med til at give grænsehandel. Det gæl- bejdsgiverafgifter. der benzinafgifterne, så vi får den sag effektivt Men vi har jo også peget på - det sagde hr. løst, men vores forudsætning er, at vi samtidig Svend Auken også i morges - at man udmærket indgår en aftale med EF-Kommissionen om, at sammen med alle de andre tilpasninger, der vi kan fastholde spiritusafgifterne og tobaksaf- skal ske, hvis man laver en så stor operation og- gifterne på et højt niveau. 209 5/10 89: Åbningsdebat 210 [Stavad] Med den sammenhæng håber jeg, at selv hr. gå i den offentlige sektor. Hvis vi ikke selv kan Kofod-Svendsen kan se, at det er fornuftigt, præstere en forøget opsparing, er der kun den hvad Socialdemokratiet har foreslået også på vej at hæve skatterne, og det er jo heller ikke det område. den vej, vi vil, hr. Kofod-Svendsen. Derfor håber jeg på, at man forstår også i (Kort bemærkning). Kristeligt Folkeparti, at hvis det skal hænge Baadsgaard (S): sammen i økonomien, er vi nødt til at lægge meget vægt på, at der kommer en stor, kraftig Baggrunden for min korte bemærkning er hr. nettoopsparing i de kommende år. Vi må så fin- Kofod-Svendsens store interesse for det forde- de de veje, der skal til for at sikre, at den netto- lingsmæssige, som det fremgik af indlægget i opsparing kommer, og dét vil jeg gerne bede formiddags. om en bekræftelse på. Nu har Boligininisteriet jo udarbejdet en analyse over boligforhold. Boligministeren har haft travlt med sommeren igennem at sige, at (Kort bemærkning). det var embedsmænds værk, men nu fremgår det af lovkataloget, at regeringen lægger op til, Anna-Marie Hansen (S): at der skal laves huslejestigninger i den private Det er et svar til hr. Kofod-Svendsen, for jeg udlejningsmasse og i den almennyttige sektor, har store forventninger til et parti, der bygger at boligstøtten skal forringes - det vil bl.a. gå ud sin politik på et kristent livssyn, og derfor synes over pensionister - at ældreboligloven skal for- jeg, at det er ret farligt, når hr. Kofod-Svendsen ringes, og at der skal ske kvotebegrænsning, ligesom tager patent på at have løsningen på de altså at vi skal have bygget noget mindre. etiske spørgsmål. Derfor er mit spørgsmål til hr. Kofod-Svend- Jeg blev meget bekymret over at se forleden sen: Er Kristeligt Folkeparti enig med Social- dag i Jyllands-Posten, hvordan et af partiets demokratiet i at sige nej til disse generelle hus- medlemmer blander socialismen og liberalis- lejestigninger og til at forringe boligydelsen for men ind i synet på bl.a. transplantation. pensionister for at skaffe plads til skattelettel- Jeg mener, de store etiske spørgsmål først og ser for de bedst stillede her i samfundet? fremmest handler om fordelingspolitik, om småbørnsfamiliernes vilkår, om gamle menne- (Kort bemærkning). skers vilkår og helt klart også om, hvilke vilkår Nyrup Rasmussen (S): vi byder mennesker i forbindelse med døden og Hr. Kofod-Svendsen må have bemærket, at den døende. I dag tales der om dødskriteriet. der er stor socialdemokratisk interesse for hr. Det er kun en lillebitte del af de store etiske Kofod-Svendsens indlæg. Når jeg også har spørgsmål i forbindelse med, hvordan vi be- sluttet mig til interessen, hænger det sammen handler vores døende og deres pårørende. med, at jeg vil være helt sikker på, at jeg har Når det gælder selvbestemmelsesprincippet, misforstået en enkelt detalje i hr. Kofod-Svend- er der jo ikke tvivl om det. Det er ganske lige- sens indlæg, så jeg kort sagt ikke skal gå herfra gyldigt, om det er hjernedødskriteriet, eller det foruroliget over, at hr. Kofod-Svendsen skulle er hjertedødskriteriet; ethvert menneske har ret være på samme forkerte kurs som hr. Ivar Han- til at bestemme selv over sine organer, og det er sen. det, der skal fremgå af transplantationsloven. Om pensionsopsparingen bare det grundsyn Med hensyn til en værdig død vil jeg gå så - det håber jeg vi kan være enige om - at hvis vidt som til at påstå, at i nogle situationer vil det den ulykke skulle vederfares os, at vi ikke fik være en uværdig død, hvis vi ikke tør sikre men- forøget den samlede nettoopsparing i vort land, nesker hjernedødskriteriet, for det handler om, så havde vi faktisk kun ét alternativ, hvis vi at man så trækker dødsprocessen ud. Derfor skulle respektere målet om at nedbringe ud- handler selvbestemmelsesprincippet og landsgælden og holde vores betalingsbalance spørgsmålet om en værdig død om, at vi tager under kontrol, nemlig at forhøje skatterne. nogle store etiske spørgsmål op med hensyn til, Regeringen har nu i de seneste tilkendegivel- hvilke vilkår og hvilke muligheder vi giver dø- ser vedstået, at der ikke er nedskæringsveje at ende, syge og deres pårørende. 211 5/10 89: Åbningsdebat 212
(Kort bemærkning). pensionisterne, men også af hensyn til konkur- Kofod-Svendsen (KRF): renceevnen. Dér er jeg enig med Bent Rold An- dersen. Der er adskillige, der skal have et kort svar. Så til allersidst til fru Anna-Marie Hansen: Jeg er glad for, at hr. Lykketoft virkelig har Jeg ønsker bestemt, at vi, når det gælder en vær- tænkt over min kritik af »Gang i 90'erne«, og dig død, ikke alene taler om dødskriterium. Vi nu forstår jeg, at »Gang i 90'erne« er blevet er f.eks. stærke tilhængere af, at vi får mulighed kasseret, og at den er kommet i ny udgave for at for plejeorlov. Det er jeg meget glad for at der fjerne det uheldige fordelingspolitiske sigte, er bred enighed om her i Folketinget. som klart ligger i førsteudgaven, hvor man ta- Nu må jeg sige, at hvis vi skal have et hjerne- ger fra de lavestlønnede for at give nogle lettel- dødskriterium for at hindre, at dødsprocessen ser til mellemindkomsterne. Det forstår jeg at bliver trukket ud, så er det vist en misforståelse, man nu er på vild faneflugt fra, og det er jeg da for nu at sige det meget blidt. Vi ønsker bestemt glad for at konstatere. ingen uværdig trækken dødsprocessen ud. Det Så vil jeg gerne tilføje til hr. Lykketoft, at jeg må da være en ret at få lov at dø, men det kan jo lagde vægt på, at skattelettelserne bl.a. blev man så sandelig udmærket få, uden at man skal givet via momsnedsættelse. Jeg håber da, hr. indføre et hjernedødskriterium, som jo udtryk- Lykketoft er enig i, at det at kombinere løntil- kelig er kombineret med ønsket om flere trans- bageholdenhed med en momsnedsættelse er en plantationer. Det er jo det, der ligger bag ved utrolig solidarisk løsning. Det er hr. Lykketoft hjernedødskriteriet; ikke at give døende en forhåbentlig ikke uenig i. værdig død. Jeg er meget enig med hr. Stavad i, at vi skal Endelig vil jeg sige, at vi i dag på obduktions- gøre en stor indsats for at begrænse grænsehan- området oplever, at der foretages den ene ob- delen. Vi er helt enige i, at man skal nedsætte duktion éfter den anden, uden at man har givet benzinafgiften. Vi er overbevist om, at det er en tilladelse til det. Dette vender vi os imod. af de væsentlige årsager til, at vi har det grænse- handelsproblem, som vi har. (Kort bemærkning). Jeg gik også stærkt ind for, at vi satser på en højere grad af momsharmonisering. Det tror Lykketoft (S): jeg også vil mindske grænsehandelen. Men når Tænk, jeg synes så bestemt, at jeg på et me- Socialdemokratiet netop slår ned på vin og øl, get, meget tidligere tidspunkt end i dag havde synes jeg, det smager mere af populisme end af forklaret hr. Kofod-Svendsen, at vi, da vi lave- et ærligt ment forsøg på at løse grænsehandels- de »Gang i 90'erne«, havde tænkt på det pro- problemet. blem, han nævnte, havde regnet med en løs- Til hr. Baadsgaard vil jeg gerne sige, at når ning, ikke havde regnet med, at der var nogen det gælder den private udlejningssektor, er der gruppe, der skulle betale de dér ekstra beløb på nogle private udlejningsejendomme, hvor hus- 800 mio. kr., som hr. Kofod-Svendsen fejlagtigt lejen er meget lav. Kan vi dér kombinere, at nævnte på et tidspunkt. ejendommene bliver sat i en bedre stand, bliver Men d.et,' der jo er sagen med »Gang i 90'er- bedre vedligeholdt, så finder jeg ikke, der er no- ne«, er, at man står med en hel masse brikker, get urimeligt i, at huslejen også får en mindre man skal flytte med samtidig. Og det, hr. Ko- stigning, for så bliver lejligheden også bedre at fod-Svendsens indlæg her i dag var udtryk for, bo i, så vi får en kvalitativ forbedring. Derved var, at man sådan nærmest i blinde tog en en- kommer det også lejeren til gode, at der sker en kelt brik op af en sæk med forskellige og så på huslejestigning. den og sagde: Det ser ikke så godt ud, hvis man Vi ønsker ikke at forringe folkepensionister- gør det isoleret. nes vilkår. Til hr. Nyrup Rasmussen vil jeg ger- Nej, man skal heller ikke gøre det isoleret, ne sige, at de indvendinger, som Bent Rold An- men man skal sørge for, at vi får et skattesystem dersen er kommet med, synes jeg ikke hr. Ny- her i landet, som bedre ligner det, de har i andre rup Rasmussen har gendrevet. Jeg er bestemt lande, som gør det muligt for os at få trækpro- tilhænger af en øget nettoopsparing, men væl- centerne ned. Men man skal selvfølgelig gøre ger man tvangs elementet, så advarer Bent Rold det, uden at mennesker, der lever på lav løn el- Andersen mod det ikke blot af hensyn til folke- ler på en understøttelse, bliver dårligere stillet. 213 5/10 89: Åbningsdebat 214 [Lykketoft] Det er heller ikke tilfældet med »Gang i 90'er- stemt gerne arbejdsmarkedspensionsordnin- ne«. ger, men udformet, så de ikke får de uheldige Så jeg vil altså bede hr. Kofod-Svendsen om virkninger, som bl.a. Bent Rold Andersen har at være opmærksom på - også når man læser gjort opmærksom på. programmet - at der er taget højde for det, man er opmærksom på problemet, og vi har også i Steenholdt (Grønl.): de drøftelser, der er med regeringen, peget på, hvad løsningen er. Det er altså et ikkeeksiste- Jeg ville ellers gerne takke statsministeren, rende problem. som også er Grønlandsminister, for det lange Det, som var mit anliggende, var, at hr. Ko- indlæg om Grønland og Færøerne i forbindelse fod-Svendsen havde så mange eksisterende med åbningsredegørelsen. Desværre var der ik- problemer, han kunne have taget op her i dag i ke et eneste ord om det. forhold til regeringens oplæg. Så havde han Jeg vil gerne starte med at udtrykke min måske gjort offentligheden en større tjeneste. anerkendelse af og glæde over, at vi igen i år i Så vil jeg godt sige med hensyn til hr. Bent Grønland har haft gæster her fra Folketinget. Rold Andersen, at vi er meget bekendt med, Sådanne besøg efterlader gerne inspiration, ik- hvad hr. Bent Rold Andersen siger. Han har ke blot for os, der bor i Grønland og beskæfti- nemlig sagt det samme i 22 år. Og i de 22 år er ger os med problemerne i den grønlandske der sket det i næsten hele resten af Europa, at hverdag, men også for de politikere fra Dan- man har fået løftet niveauet for opsparing og mark, der ved selvsyn og ved samtaler med for- investering, medens Danmark er sakket agter- skellige mennesker i Grønland lade sig inspire- ud, fordi vi ikke har fået taget stilling til en ge- re til at fremkomme med ideer og meninger. nerel arbejdsmarkedspension. Dette var f.eks. tilfældet for nogle medlem- mer af Retsudvalget, der specielt blev fanget af Tredje næstformand (Povl Brøndsted): det problem blandt mange i Grønland, at vi må sende nogle kriminelle til Danmark til forva- Hr. Kofod-Svendsen har ordet for en kort be- ring i Herstedvester. Det spørgsmål vil jeg ger- mærkning, og så går vi over til ordførerrækken. ne vende tilbage til lidt senere. (Kort bemærkning). Forinden vil jeg sige et par ord generelt, dels om relationerne mellem Danmark og Grøn- Kofod-Svendsen (KRF): land, dels om Grønlands økonomiske situ- Jeg er enig med hr. Lykketoft i, at man selv- ation. følgelig skal læse på lektien. Og jeg har ikke Så vidt jeg ved, bor der omkring 5.000 grøn- alene læst »Gang i 90'erne«, men jeg har også lændere fast i Danmark. De allerfleste af dem læst den grundige redegørelse, som Arbejder- er integreret i samfundet, lever som famili- bevægelsens Erhvervsråd er kommet med, som emedlemmer i typiske danske familiemønstre, jo er en slags både kommentar og baggrundsvi- og det skaber ingen problemer i den danske den for »Gang i 90'erne«. Hr. Lykketoft vil vel hverdag. En lille gruppe grønlændere i Dan- ikke bestride, at man dér taler om disse 800 mark har imidlertid med deres adfærdsmønster mio. kr. Det er faktisk ikke opdigtet, det står på skabt irritation i visse danske kredse. Ikke side 88, tror jeg det er, i denne fyldige redegø- mindst pressen er lydhør og vil gerne være med relse. til at skabe en »skæven« til grønlændere, som Så det er et reelt problem, men det peger man ikke behager de danske øjne. på at vi må tage med som den pris, man må be- Det er altid beklageligt, når der i samfundet tale for at indføre den bruttoskat. Det mener vi begås forbrydelser. Men det bliver ikke mere er forkert. Derfor vendte jeg mig mod det. Men beklageligt, når det er en grønlænder, der begår hvis Socialdemokratiet selv vil ændre det, må- en forbrydelse. Men aviserne skal nok fremhæ- ske frafalde bruttoskatten i den form, man har ve, at den og den forbrydelse er blevet begået af givet den, synes jeg da, det er yderst interessant. en grønlænder. Sådanne initiativer fremmer ik- Hvad Bent Rold Andersen har nævnt af ind- ke sameksistens inden for det danske samfund, vendinger, mener jeg stadig er relevant, men så herunder Grønland. sandelig også behovet for, at vi finder instru- Jeg er ikke blind for, at den til tider alt andet menter for at fremme opsparingen. Jeg ser be- end hyggelige atmosfære i Danmark vendt mod 215 5/10 89: Åbningsdebat 216 [Steenholdt] den grønlandske befolkningsgruppe nok til skab at løse store samfundsproblemer. Der er dels kan føres tilbage til grønlænderne selv. en fantastisk, oratorisk velformuleret kamp om De venstreorienterede i Grønland, herunder femogtyveøren, eftersom tiøren er afskaffet. Siumuts nuværende ledere, har i deres hold- Jeg håber ikke, at I i Danmark først må nå til ning over for Danmark gang på gang skabt for- en sådan økonomisk suppedas, som vi har i det nemmelse af manglende gensidighed. Deres socialistiske Grønland, før I erkender, at der er holdning over for det danske samfund er langt- grænser for, hvad et lands erhverv og konkur- fra altid loyal. renceevne kan bære. Uden på nogen måde at ville forsvare den I Grønland gik man vidt, før man erkendte, holdning vil jeg gerne sige, at denne holdning at man ikke kan bygge et bæredygtigt erhvervs- var et produkt af den proces, som gik forud for liv og konkurrenceevnen på socialistiske ide- gennemførelse af hjemmestyret i Grønland. Po- ologier alene. Efter den tale, som landsstyrefor- litikerne har i deres iver for at opnå hjemmesty- manden holdt ved Landstingets åbning, er jeg re nok til tider brugt ord og holdninger, som ved at tro, at selv han er ved at erkende, at det virker illoyale over for det officielle Danmark. kan være bedre at få en lille del af en stor kage Jeg er overbevist om, at der vil blive større end en stor del af en lille kage. samklang mellem Danmark og Grønland, ef- Som nævnt havde vi igen i år en del besøgen- terhånden som hjemmestyresystemet indarbej- de fra det officielle Danmark, men jeg savnede des i det grønlandske samfund. én, som jeg specielt ville have budt velkommen. Min appel fra denne folketingstalerstol skal Det er sundhedsministeren, jeg tænker på. Til være: Tag og betragt grønlænderne i Danmark trods for at der i løbet af året blev debatteret som en del af den danske befolkning, danske særlig alvorlige sundhedsmæssige problemer i borgere på godt og ondt. Grønland, som i forvejen inden for sundheds- Selv om landsstyret i den senere tid har taget sektoren ikke har det for godt, glimrede den sig voldsomt sammen for at afværge den luren- øverste politisk ansvarlige, sundhedsministe- de økonomiske katastrofe, er situationen i ren, ved sit fravær. Fru Elsebeth Kock-Petersen Grønland særdeles alvorlig. Efter i ti år ube- havde virkelig god anledning til at besøge en kymret og ansvarsløst at have forvaltet Grøn- del af sit ansvarsområde, at møde læger, syge- lands følsomme økonomi har Siumutpartiet en- plejersker, administratorer, politikere og få sat delig forstået, at penge ikke er noget, man bare en dialog i gang, men desværre blev hun væk. skal bruge, men noget, der skal slå til. Jeg vil gerne meget kraftigt opfordre sund- Landsstyreformandens tale ved Landstingets. hedsministeren til at besøge Grønland snarest åbning var interessant og tankevækkende, spe- muligt. Der må skabes bedre personlig kontakt cielt i betragtning af, at det var en erklæret soci- mellem Sundhedsministeriet og den grønland- alistisk landsfader, der holdt talen. ske sundhedssektor. Det er ikke i overensstem- Men nød lærer nøgen kvinde at spinde, og melse med tidens ånd, hvis man i Grønland landsstyreformandens opfindsomhed for at tvinges til at føle mere og mere, at sundhedssek- spare på de sparsomme skillinger er stor. Blot toren drives ved telefaxdiktater fra Danmark. for at nævne en af ideerne: Ingen økonomisk Hvis sundhedsministeren havde besøgt bistand i hele sommerhalvåret til nogen, der Grønland på et tidligere tidspunkt, kunne man overhovedet kan bestille noget. Ud til fiskefa- f.eks. muligvis have fundet en bedre løsning brikkerne med dem! Jeg har aldrig set kom- end at overføre et beløb, der var reserveret til mentarer dertil i den danske presse. Tænk, hvis hårdt tiltrængt renovering af operationsfacilite- det var en borgerlig statsminister i Danmark, terne på Dronning Ingrids Hospital og til der bebudede sådan noget, for slet ikke at tale driftsudgifter, med det resultat, at flere og flere om en socialdemokratisk statsminister, hvilket patienter fra Grønland sendes til danske hospi- ramaskrig der ville rejse sig i det borgerlige taler, patienter, som kunne have været behand- Danmark, hvor så mange efter sigende lever på let i Grønland. sultegrænsen. Jeg håber ikke, at jeg nødsages til om et eller Jeg må give fru Connie Hedegaard ret i, at de to år at rette lignende kritik over for den ny ju- politiske partier i dette Ting mere beskæftiger stitsminister. Politiet i Grønland hører under sig med småting i stedet for at forsøge i fælles- Justitsministeriets ansvarsområde, og politiet i 217 5/10 89: Åbningsdebat 218 [Steenholdt] Grønland lever under vilkår, som muligvis Rosing (S): kunne blive bedre ved direkte politisk kontakt. Et nyt folketingsår er begyndt, hvor mange Med andre ord, hr. justitsminister: Tøv ikke for afgørende spørgsmål skal sættes på plads, længe, før De besøger Grønland. spørgsmål, som kommer til at berøre ikke kun Spørgsmålet om anbringelse af grønlandske Danmark, men også andre dele af riget, til ek- kriminelle i Herstedvester dukkede op på ny i sempel Grønland. forbindelse med Retsudvalgets rejse i Grøn- En ny samling er netop også blevet åbnet i land. Spørgsmålet dukker gerne op, når de det grønlandske Landsting. Og også her venter mennesker, der til daglig må slås med proble- vi gennemført vigtige beslutninger, som vil merne, har haft kontakt med danske politikere. medføre mærkbare konsekvenser for os, der Det er både godt og ondt, at problemet rejses. bor på denne verdens største og nordligste ø. Det er godt, fordi vi bliver mindet om, at det To hidtidige modpoler i grønlandsk politik er væsentlige ting, vi må tage stilling til. Vi kan har fundet sammen i et godt og stilfærdigt sam- ikke blive ved med at udsætte politisk stilling- arbejde. Det har betydet et roligt klima i et el- tagen til problemet. lers turbulenspræget grønlandsk politisk vejr. Det er ondt, dels fordi problemet rejses som Her, ti år efter hjemmestyrets indførelse, er det kritik af det bestående. Uden dokumentation med stor sindsro jeg kan fortælle Tingets med- for påstandens rigtighed mener man gerne, det lemmer, at der i dag hersker politisk ro og stabi- er forkert, at de grønlandske kriminelle anbrin- litet i Grønland. ges i Herstedvester. Netop det, at ordningen på Det er lykkedes at stabilisere Grønlands øko- forhånd dømmes til at være uacceptabel, rejser nomi. Tiden med store underskud og finansi- følelsesmæssige reaktioner især blandt dem, eringsproblemer er overstået. Og for at fasthol- som familiemæssigt eller på anden måde berø- de denne positive udvikling er vi fast besluttet res af den bestående ordning. Det er endvidere på at styrke den stramme økonomiske styring uheldigt, at der vækkes forhåbninger, som mu- for at opnå balance mellem vort samfunds for- ligvis ikke kan honoreres, når det kommer til måen og de langsigtede politiske mål om større stykket. selvbestemmelse og udvikling på egne præmis- Det er min opfattelse, at der nu må foranstal- ser. tes en dybtgående undersøgelse af problemet. En af de store forhindringer for at nå frem til Vi politikere har reelt ikke mulighed for at tage en balanceret udvikling er, hvad jeg vil betegne forsvarlig stilling til spørgsmålet, før der ligger som den største skamplet i rigsfællesskabet si- kendsgerninger på bordet. Jeg agter at fremsæt- den kolonitidens officielle ophør i 1953: det så- kaldte fødestedskriterium, altså bestemmelsen te forslag om, at der nedsættes et sagkyndigt om, at folk, der er født i Grønland, uanset hvor udvalg til at undersøge ordningen i alle dens kvalificerede de end måtte være, skal aflønnes aspekter. Det samme gælder de evnesvages an- ringere end folk, der er født i Danmark. bringelse i danske institutioner. Denne skamstøtte, der har forårsaget store Jeg startede med at udtrykke min glæde over spændinger mellem de to befolkningsgrupper de besøgende fra Danmark. Det gælder ikke én og har modarbejdet en harmonisk udvikling på kategori af besøgende fra Danmark: Vi vil me- vort lands betingelser, må og skal fjernes. Dan- get gerne være fri for at være værter for eventy- ske organisationer med tilkaldt arbejdskraft rere og ekspeditionsfolk, - som uden vægtig som medlemmer har indset det totalt antipro- grund tager til Grønland, klatrer i fjeldene og gressive element i denne uordning, og dermed krydser indlandsisen. Det er meget belastende er vel den værste hindring for lige løn for lige for det betrængte grønlandske samfunds funk- arbejde fjernet. Herfra skal lyde et anerkenden- tioner såsom trafik- og redningstjeneste. Bare de skulderklap for denne nye stil. de dog ville bruge andre metoder for at komme Jeg ser frem til, at dette ubehagelige ord, i Guinness Rekordbog. »fødestedskriterium«, fjernes fra den store I øvrigt vil jeg gerne takke regeringen og Fol- danske ordbog senest ved de næste overens- ketingets medlemmer for et godt og frugtbart komstforhandlinger om to år. samarbejde i det forgangne år. Lad os håbe, det Et af de områder, som ifølge hjemmestyreaf- fortsætter i det nye folketingsår. talen vedbliver at være et statsanliggende, er 219 5/10 89: Åbningsdebat 220 [Rosing] retsvæsenet. Jeg vil gerne her byde den nye ju- og afkolonialisering, men med det grønlandske stitsminister velkommen på taburetten. Vel- sundhedsvæsen sker ganske det modsatte. Man kommen til et arbejde, som uden tvivl også vil opbygger en sand pyramide af bureaukrater indebære et tæt samarbejde med Grønland. Jeg midt i den danske hovedstad for at sikre - og tænker her på den offentlige debat, der i som- endnu et citat - »at planlægningen af Grøn- merens løb har koncentreret sig om forholdene lands sundhedsvæsen nødvendigvis tager sit for de grønlandske indsatte i danske fængsler, udgangspunkt i landets egne forhold«. samt ikke mindst de herskende forhold for poli- Man overhører enhver underbygget og vel- tiet og herunder de ganske kritisable arbejdsbe- dokumenteret argumentation, ikke alene fra tingelser og de fysiske rammer, som har med- pplitisk hold, men også fra det hvidkitlede per- ført tragiske konsekvenser flere steder i Grøn- sonale, som arbejder seriøst og målbevidst for land. at få det hele til at fungere. Det er på høje tid, vi tager fat på en gennem- Jeg vil indtrængende opfordre Folketinget til gribende kritisk revision af, hvad vi engang for at være opmærksom på de meget påtrængende ikke så mange år siden kaldte verdens bedste problemer, der unødvendigt er ved at opstå kriminallov. Tiderne og forholdene og dermed omkring styringen og udviklingen af det grøn- de menneskelige relationer har ændret sig, også landske sundhedsvæsen. i Grønland. Vi kan ikke tillade os at lukke øjne- Mange af de ærede medlemmer har i sommer ne for denne kendsgerning og må derfor indret- besøgt Grønland i forskellige anledninger, og te os på et reelt og målbevidst samarbejde mel- alle ved, at forholdene i Grønland ikke er sam- lem Grønland og Danmark for at opnå et tids- menlignelige med forholdene i Danmark. Så svarende stade i retsbevidstheden. Dette skal lad os dog arbejde sammen i stedet for at mure naturligvis bygge på en grønlandsk tankegang os inde bag papirbunkerne på skrivebordet. og samtidig afspejle det aktuelle samfundsbil- På sundhedsområdet har vi danske og grøn- lede. lændere virkelig både chancen for at vise en Det eneste område, der i dag står tilbage for ganske enestående vilje og muligheden for at det grønlandske samfund at overtage fra Dan- virkeliggøre tankerne bag det smukke slogan: mark, er sundhedsvæsenet. Hvis man skal »Sundhed for alle år 2000«. Faktisk kan vi sam- dømme efter den helhjertede interesse, der er men nå frem til et resultat, som også Danmark her i Danmark for at udvikle sundhedsområ- på internationalt plan kan være stolt af. det, og efter den fremtrædende plads, hele dis- De positive tendénser i udviklingen mellem kussionen om vor sundhed, oven i købet på glo- Øst og Vest følges også med stor interesse i balt plan, har haft de sidste mange år, og når Grønland, måske endda med større interesse man tænker på den overstrømmende tilslutning end her i Danmark. Det skyldes selvfølgelig til tankerne omkring »Sundhed for alle år først og fremmest Grønlands strategiske place- 2000«, og når jeg tænker på, at man rundt om i ring på verdenskortet, men også tilstedeværel- verden i højere og højere grad baserer hele fo- sen af de amerikanske baser i Grønland. De rebyggelses- og behandlingstanken på det nære amerikanske myndigheder har i sommer med- samfund, på - og her vil jeg citere fra et de- delt, at tre af de fire varslingsstationer i Grøn- batoplæg fra Sundhedsministeriet - »at en land bliver nedlagt allerede i år, og der foregår i sundhedspolitik og en sundhedsplan skal til- øjeblikket forhandlinger med de amerikanske passes landets kulturelle, sproglige og geografi- myndigheder om især Søndre Strømfjord og ske forhold og tage udgangspunkt i de aktuelle dets fremtid. sundhedsmæssige problemer, som findes i lan- Det er almindeligt kendt, at USA i NATO- det«, så undrer det mig såre, at den danske re- sammenhæng ønsker, at dets allierede påtager gering gennem sit sundhedsministerium ban- sig et større økonomisk engagement, det så- ker udviklingen 30 år tilbage gennem en syste- kaldte »burden sharing«-princip eller byrde- matisk tilbageførelse af ansvaret for det grøn- fordelingsprincippet. landske sundhedsvæsen til den danske statsad- Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at det er ministration. mit parti Siumuts grundholdning at støtte NA- Den fælles aftale om hjemmestyre i Grøn- TO-medlemskabet og dermed også tilstedevæ- land bygger på princippet om decentralisering relsen af de amerikanske baser i Grønland, 221 5/10 89: Åbningsdebat 222 [Rosing] ^ men det er også vores grundholdning, at denne Jeg vil slutte mit indlæg med en enkelt be- tilstedeværelse fortsat skal være til gavn for det tragtning i lyset af de festligheder, der har fun- grønlandske samfund. det sted her i sommer i anledning af hjemme- Derfor har vi givet udtryk for, at vi ser mili- styrets 1 0-års-jubilæum. tæranlæg i Grønland som en helhed, hvori en- Dette tiår har været en manifestation af den kelte elementer ikke rives ud af helheden med rige kulturelle arv og ballast, som vi trods man- direkte skade for samfundet til følge. Jeg tæn- ge materielle forhindringer stadig er beriget ker naturligvis på, at Søndre Strømfjord er med. Et samfund som det grønlandske med den Grønlands trafikknudepunkt, og at amerika- forskellighed og egenart, det repræsenterer i nernes indskrænkning vil påføre det grønland- forhold til Danmark, er i besiddelse af uanede ske samfund meget store problemer. kræfter, som skal bane vejen for et stærkt og I samme åndedrag synes jeg det er værd at modent folk, som kan tage kampen op med de nævne det voksende samarbejde med det civile vanskeligheder, som vi utvivlsomt vil møde, og personale på baserne i Thule og i Søndre i fredens og samarbejdets ånd vil vedstå sit stå- Strømfjord. Man har her dannet folkevalgte sted i rigsfællesskabet og i det internationale borgerråd, som i samarbejde med de grønland- samfund. ske myndigheder søger at bedre de tilbud, der ønskes på baserne som følge af deres ydelser til (Kort bemærkning). den grønlandske økonomi gennem den såkald- te baseskat. Bjørn Elmquist (V): Grønland meldte sig som bekendt ud af De Jeg har bedt om denne korte bemærkning for Europæiske Fælleskaber for fem år siden. Vi at komme med en kommentar til de retspoliti- forhandlede os herefter frem til en 5-årig fiske- ske emner, som er rejst af hr. Steenholdt og af riaftale, som netop i sommer blev fornyet - den- hr. Rosing. ne gang med lidt flere fisk til EF og lidt flere Jeg har som medlem af Retsudvalget aflagt penge til Grønland. besøg i Grønland sidste år. Jeg var deroppe Denne aftale har en væsentlig økonomisk be- igen her i august med Europarådets juridiske tydning for os, men også betydning med hen- udvalg for at markere, at Den europæiske Men- syn til adgangen for vore produkter til det euro- neskerettighedskonvention og -erklæring også pæiske marked. gælder for Grønland. Det er i denne forbindelse en glæde at kunne Ved den lejlighed så vi nogle af arresthusene takke regeringen for den støtte, der er ydet un- deroppe, og jeg kan bekræfte, at der er meget der forhandlingerne, som efter vor mening gav skiftende standarder. Der er nogle, der er gan- et tilfredsstillende resultat. ske flotte, moderne og meget sikkert indrettet, I EF-sammenhæng vil jeg kort komme ind på og så er der nogle, der hører hjemme i den helt det indre marked. anden ende af skalaen. Som sagt er Grønland ikke længere medlem Jeg har også deltaget i en diskussion med fru af EF. På trods heraf er det min formodning, at Ebba Strange ude i Herstedvester forleden, processen mod etableringen af det indre mar- hvor vi drøftede spørgsmålet om de grønland- ked og perioden efter 1993 også vil have en af- ske indsatte, og jeg synes, at de bemærkninger, smittende virkning på det grønlandske sam- som er blevet fremsat her fra talerstolen af de to fund. Det er derfor vigtigt, at vi er opmærksom- grønlandske medlemmer af Folketinget, er me på de fordele og ulemper, der påvirker hele fuldstændig korrekte og helt berettigede. Jeg rigsfællesskabet og dermed Grønland. synes, at vi skal tilsige et konstruktivt samarbej- Jeg forestiller mig ikke på nogen måde den de, hvor vi prøvet: at få løst de problemer. nordligste del af riget som en del af det indre Det er klart, som jeg også sagde, da jeg var i marked. Imidlertid vil vi som en del af det dan- Grønland, at det må passes ind i de budget- ske rige afgjort blive nødt til at tage stilling til mæssige rammer, som justitsministeren har at de konsekvenser, som utvivlsomt også vil berø- slås med og mod. Men når det er sagt, vil jeg re os. Det vil derfor af hensyn til hele rigsfælles- sige, at der også er problemer, som bør finde skabets interesser være tilrådeligt at inddrage deres løsning. disse mulige konsekvenser i overvejelserne al- Et af de svære vil være, hvad man gør med de lerede nu. grønlandske indsatte her i Danmark. Jeg tror, 223 5/10 89: Åbningsdebat 224 [Bjørn.Elmquist] at man også i Grønland bliver nødt til at erklæ- Jeg kan hævne, at den færøske nettoudlands- - re sig parat til nytænkning for så vidt angår an- gæld nu ligger på omkring 7 mia. kr., hvilket pr. bringelse i selve Grønland af disse kriminelt indbygger udgør mere end det dobbelte af den særligt belastede, som måske også har nogle danske. Endnu værre bliver det, når det tages i psykiske problemer. Men i hvert fald er jeg sik- betragtning, at der under de færøske socialde- ker på, at vi både i Retsudvalget og i regerings- mokraters ledelse i den sidste valgperiode fra sammenhæng vil være parat til at se nærmere 1984 til 1988 i realiteten kom næsten 15 mia. kr. på disse spørgsmål. til som ny udlandsgæld. Dette svarer til, at Danmark i løbet af de sidste fire år havde for- øget sin nettoudlandsgæld med mere end 600 Ellefsen (V): mia. kr. Statsministeren valgte i åbningstalen at om- Fra 1984 til og med 1988 blev der investeret tale tre og kun tre emner: 1) de ydre vilkår, 2) de for mere end 2 mia. kr. i nye fiskeskibe, uden at store samfundsøkonomiske problemer og 3) dette medførte nogen stigning af betydning i samarbejdsmulighederne her i Folketinget. vores fiskeeksport. Det kan endvidere nævnes, Dette medførte, at der ikke blev lejlighed til at Lagtingets finanslov i samme periode blev nogen særlig lang, for ikke at sige ingen, omtale mere end fordoblet til 3,2 mia. kr. årligt i et af de nordlige dele af kongeriget. Jeg finder det samfund med 46.000 mennesker. derfor naturligt og rimeligt at give en meget Punkt 3) Samarbejdsmulighederne i det kort redegørelse for de politiske forhold på Fæ- færøske Lagting. Der er i forbindelse med eta- røerne, og jeg vil tillade mig at anvende den bleringen af den nye politiske koalition skabt samme opdeling i de tre punkter, som statsmi- langt bredere samarbejdsmuligheder i det fæ- nisteren anvendte. røske Lagting end hidtil. Som før nævnt havde Når det drejer sig om 1) de ydre vilkår, kan vi i perioden 1984-88 et socialdemokratisk le- jeg stort set tilslutte mig statsministerens be- det landsstyre. Dette landsstyre, som afløste mærkninger om udviklingen i verdenspolitik- det borgerlige landsstyre under Sambandspar- ken, herunder den førte forsvarspolitik. tiets ledelse, skulle som allerede nævnt vise sig Situationen er en helt anden, når statsmini- at være Færøernes hidtil største økonomiske steren kommer ind på EF-samarbejdet. Færø- gyser. erne er som bekendt ikke medlem af EF, og I første halvdel af 1989 havde vi et landsstyre endnu er der ikke noget politisk parti på Færø- på Færøerne baseret på en såkaldt selvstyre- erne, der har besluttet at gå ind for færøsk med- koalition bestående af 4 partier. Dette landssty- lemskab. På den anden side er vi stærkt påvir- re viste sig at være totalt handlingslammet og ket af EF og af, hvad EF foretager sig. Vi er i kuldsejlede nogenlunde midt på sommeren gang med forhandlinger med EF om en ny han- 1989. delsaftale, som det danske udenrigsministe- De sidste tre måneder har vi haft den mest rium deltager i. vidtspændende politiske koalition i vores poli- Udenrigsministeren fik under sit besøg på tiske historie. Koalitionen spænder fra det Færøerne for kort tid siden meget tydelige og yderste venstre til det yderste højre og omfatter entydige signaler fra det færøske landsstyre og såvel Det Republikanske Parti, dvs. de mest ra- fra et vel nok enigt Lagting. Vi er villige til at biate løsrivelsesfolk, som Sambandspartiet. give meget væsentlige indrømmelser til gen- Vi har som det første skridt lagt ud med nye gæld for en rimelig handelsaftale med EF, og indtægtslove i form af afgiftsforhøjelser og end- jeg vil benytte lejligheden til at anmode rege- videre med at inddrage en betydelig tvungen ringen om størst mulig støtte til opnåelse af en bunden opsparing. Det første års opsparing i sådan aftale. 1989 indgår i landskassen som et lån, der udbe- 2) De store samfundsøkonomiske proble- tales i 1992 til personlige pensionskonti. Op- mer. Jeg vil give statsministeren ret i, at Dan- sparinger i 1990 og i de følgende år indsættes i mark har visse samfundsøkonomiske proble- pengeinstitutterne og udbetales de enkelte bor- mer, selv om de i vore øjne ikke synes ret store, gere med renter efter 4 år. Pengene vil blive pla- når man sammenligner dem med de tilsvarende ceret udenlands, i det omfang likviditeten i det færøske problemer. færøske samfund tillader det. (15) 225 5/10 89: Åbningsdebat 226 [Ellefsen] Det næste skridt bliver at vedtage en lag- dynamiseret. Til lykke med udnævnelserne og tingsfinanslov, som medfører en ændring i ud- held med arbejdet! viklingen i de offentlige udgifter på Færøerne. På Færøerne oplever vi nu dårlige tider. For Især lagtingsfinansloven er afgørende for, om første gang har statsministerens rådgivende ud- det vil lykkes for den nuværende koalition at valg vedrørende Færøernes økonomi aflagt to vende den økonomiske udvikling på Færøerne besøg samme år - med god grund. Dets dom i den rigtige vej eller ikke. Herudover er der i foråret over det forrige socialistiske landsstyres koalitionsaftalen aftalt en række ændringer in- uansvarlige politik var meget hård. Økonomien den for de forskellige samfundsområder, her- var glohed med overforbrug og vildt urentable under også på fiskeriområdet. investeringer i landsstyrets fantasiprojekter til Vi er opmærksomme på, at de gennemførte lands og til vands. Den livsnødvendige eksport tiltag alt andet lige vil medføre problemer, som stod i stampe i 3 år, mens det offentlige og føl- er velkendte i bl.a. Danmark. Den planlagte, gelig det private forbrug steg i himmelflugt. Fi- meget kraftige opbremsning inden for såvel of- nansloven voksede 50 pet. på kun 4 år, efter fentlig som privat anlægsvirksomhed vil i første dansk målestok svarende til en vækst på 100 omgang fjerne den negative arbejdsløshed eller mia. kr. rettere sagt overbeskæftigelsen dækket af frem- Det politisk beordrede tvangssalg af vores med arbejdskraft, som de sidste års ansvarsløse nye handelsskibe for en slik til bl.a. danske økonomiske politik har medført. Senere vil der rederier, der nu med gunstige rater tjener godt uden tvivl vise sig tendenser til direkte arbejds- på det, indsnævrede det færøske indtjenings- løshed. Disse problemer vil blive taget op med og beskæftigelsesgrundlag. Det socialistiske det samme og forsøgt løst bedst muligt. landsstyres erhvervsQendtlige politik med ensi- Som det ses - og hvis det ellers kan være Fol- dig nedskæring af prisstøtten til fiskeskibene ketinget til nogen trøst - burde Danmarks øko- tvang vores livsvigtige flåde til at påtage sig en nomiske problemer være forholdsvis lette at lø- voksende driftsgæld på i alt 500 mio. kr. efter se. Hvis jeg tager fejl, hvilket jeg ikke håber, så blot 4 år oven på eksisterende lån, der efter ser det unægtelig noget vanskeligere ud for os, 홢 dansk målestok ville være ensbetydende med som skal løse de færøske problemer. en gældsforøgelse på 50 mia. kr. på kun én er- hvervsgren. Breckmann (Fær.): Slemme tider, når man tænker på den skumle »These are the best of times, these are the sammenrotning af republikanere og socialister worst of times«, skrev Dickens om udsigterne med deres akademiske lejesvende i administra- og omvæltningen i Frankrig ved begyndelsen af tionen, der klarede at camouflere vore natio- vor verdslige og totalitære tidsalder for just 200 naløkonomiske regnskabstal, så fordoblingen år siden. af udlandsgælden blev fortiet til langt efter lag- Slemme tider, idet tingets grand old man bli- tingsvalget. Nu beløber den sig til 7.000 mio. ver sat under mistanke, vel mest fordi han er kr., hvad der ville svare til 700 mia. kr. i samlet symbolet på dansk værdikonservatisme. Man udlandsgæld efter danske forhold. Det vil sige slipper jo ikke ustraffet - og bebrejd først dobbelt så meget som Danmarks gæld for øje- Vestens intelligentsia - hvis vore velgørere, blikket. selvfølgelig i det fjerne, under dække af udlæn- Men dog gode tider, når man tænker på, at dingepolitikken først får skovlen under én. det socialistiske landsstyre nu er blevet afløst af Slemme tider, når skyldtyngede medløbere på en bred koalition på 21 ud af 32 lagtingsmed- midten støtter venstreorienterede internationa- lemmer, der spænder tværs over den social- og lister imod en gentleman som Ninn-Hansen nationalpolitiske midte under Folkeflokkens som formand. ledelse. Men dog gode tider, for som der står i folke- Fra juli 1989 har vort landsstyre forsøgt at visen: Her er tabt, og her er vundet, der sørges rette ubalancen mellem indtægter og udgifter på begge sider. Så oplevede vi i kølvandet på og forbedre den offentlige likviditet. Desværre dette nederlag den glæde, at det lykkedes at få har vi hidtil kun brugt traditionelle skatter, ind- en værdig ny formand, samt at den borgerlige komst- og udgiftspolitiske midler, i en sådan regering ved ministerrokaden blev forynget og grad, at det gibbede i skatteborgernes rækker. 227 5/10 89: Åbningsdebat 228 [Breckmann] Bunden opsparing flere år frem med disposi- selv haft den glæde at bistå lidt fra sidelinjen. tionsfrihed 4 år efter indskud med renter, im- Forhåbentlig bliver det til indtægter dér og an- port- og afgiftsforhøjelser, offentlige besparel- dre steder i kommende tider. ser i drifts- og anlægsudgifter, i alt en dæmp- Den danske rolle i denne sammenhæng har ning af aktivitetsniveauet på 50 mia. kr. årligt 4 ikke blot været passiv, men direkte forstyrren- år frem efter dansk målestok. Og derudover er de. Det forsmædelige nederlag, som Lagtinget prisindekseringen af lønninger ved at blive sat blev tvunget til i sanktionslovene mod Sydafri- ud af kraft. ka for at tilfredsstille nordisk udenrigspolitisk Således er socialismens 4-årige kalas under forfængelighed, har hidtil ikke givet Færøerne lagmand Atli Dams lederskab nu endt med en en rød reje eller torsk ved Grønland, som det abstinensrystet patients tilværelse i økonomisk blev os lovet. Jeg håber, at der er tale om et tids- spændetrøje, helst denne periode ud. Det bø- spørgsmål og ikke om brudte løfter, når man des der for i mange år, hvad kun var en, skal vi tænker på, at Grønland har samme befolkning sige pengestaks glæde. som Færøerne, men måske fem eller endda ti Men disse indgreb er forhåbentlig blot en be- gange så store fiskeforekomster, som vi har. gyndelse. Vi håber på en tilbageførsel af økono- I forbindelse med Danmarks Sydafrikapoli- miske ressourcer fra det offentlige til det priva- tik må jeg gøre nogle bemærkninger, fordi te, for indkomstpolitik er jo kun gammel - jeg Danmark og Færøerne stadig væk har fælles havde nær sagt socialdemokratisk - medicin på udenrigspolitik. Danmarks Sydafrikapolitik er ny flasker. ude af takt med den internationale tidsånd, og Færøernes forhold til rigsfællesskabet bliver udenrigsministeren kan enten glæde eller efter landsstyrets planer ikke meget ændret i græmme sig over, at de anarkistiske stormtrop- denne periode. Dog fortsætter forhandlingerne per - BZ'ere og hooligans, som I vist kalder om undergrunden, navnelov og andre ting hen dem - der udøver regeringens politik ved ind- imod en tilfredsstillende løsning, og jeg henstil- brud og ødelæggelser i det sydafrikanske gene- ler til regeringen at vise samme positive vilje ralkonsulat, ikke er særlig velformulerede, men som i så mange andre forhandlinger de sidste dog ret effektive. år. Justitsministerens bebudede stramning af Vi forventer ligeledes dansk støtte til en gun- terrorlovgivningen ville gøre det vanskeligere stig færøsk aftale med EF efter 1992 uden for internationale terrororganisationer som færøsk medlemskab, men så vidt muligt med f.eks. PLO, som Danmark er blevet ubehageligt toldfri adgang til det indre marked for vor livs- mindet om eksistensen af nu i sommeren 1989, vigtige eksport af fiskevarer. ANC osv. at operere i Danmark for danske En praktisk gennemførelse af bloktilskuds- skattepenge. Jeg ønsker regeringen held og lyk- ordningen samt en opretning af vor betrængte ke med gennemførelsen af den lov. økonomi kræver alle politiske hænder på pum- For Færøernes vedkommende kan udfaldet perne og forhindrer de store vidtløftigheder. af Namibias forestående selvstyre blive af fi- Færøerne er i dag trods alt et ret veludbygget skerimæssig betydning. Danmark har hidtil samfund. Udfordringen ligger i at tilpasse for støttet det kommunistiske SWAPO økonomisk store krav til for små ressourcer. Hvis vort løn- og kan, hvis denne organisation får afgørende og udgiftsniveau ikke sænkes, er der simpelt indflydelse på landets kommende regering, hen ikke plads til de 50.000 færinger på øerne bruge sin indflydelse til at sikre færøske fiskere fremover. fortsatte og udvidede samarbejdsmuligheder Færøerne har hårdt brug for nye fiskefelter i under opbygningen af en selvstændig namibisk fremmede farvande. Det forrige landsstyre lod fiskeindustri i verdens rigeste farvande som en toget køre, var for sent i vendingen. Man accep- betingelse for fortsat dansk støtte. I den ver- terede nedskæringer overalt. I stedet har nogle densdel kan vore medmennesker opleve gode af vore initiativrige fiskere forsøgt at få adgang tider, hvis man bærer sig ansvarligt ad. til fiskeri midt ude i Atlanterhavet - tunfisk Men den danske statskirke, hvis klerikale hu- især - ved Alaska og ved det sydlige Afrika, helt manister på grund af manglende ånd, tro og en- fra Angolas sydgrænse til Tanzanias sydgræn- gagement ikke klarer så meget som at fylde de se. De steder, både i vest, i øst og i syd, har jeg bageste kirkestole herhjemme, køber sig i ste- 229 5/10 89: Åbningsdebat 230 [Breckmann] det aflad for danske skattekroner og finansierer dette høje Ting, og ødelæggelserne deraf viden kommunistiske organisationer, mens man ukri- om i verden kræver trods alt af os, at vi vågner tisk undlader at undersøge, om man betaler til op til virkeligheden. 85.000 anmeldte SWAPO-flygtninge, hvor der Det beklagelige ved denne virkelighed er, at kun eksisterer 40.000. Resten er svindel, tusin- den demokratiske kapitalisme ikke opnår stør- der af mennesker er forsvundet, tortureret eller re støtte i de vestlige befolkninger. Vælgerne dræbt, også for danske penge. Den naivitet hol- bliver ved med at undskylde vore socialistiske der forhåbentlig op og afløses af mere politisk partier på grund af deres humanistiske løfter realisme, som der er masser af plads til. om en fejlfri og tryg kollektiv verden og menne- Det er dårlige tider for Danmarks Kinapoli- skehed. Og dog må man komplimentere vore tik, der ligger nedtromlet under socialismens venstresindede for deres dygtighed til at tillem- larvefødder eller nakkeskudt på Tien-an-men pe sig kravene fra den borgerlige, den kapitali- Square - ikke just nogen himmelsk freds plads, stiske, politiske virkelighed, men denne vælger- men snarere en socialismens helvedes ufreds opslutning om de socialistiske partier beror slagmark i vore egne internationalisters gentag- mest på, at vi borgerlige mangler evne til at for- ne forsøg på at skabe endnu et kollektivismens svare og styrke det kapitalistiske demokratis paradis på Jorden. utallige velsignelser. Men sammen med mange andre ser statsmi- Med hensyn til Danmarks nærmeste fremtid nisteren gode tider komme i Østeuropa. I Polen glæder det mig meget, at det er lykkedes rege- forsøger man nu at afsætte de 300 mio. kr. uan- ringen at forbedre handelsbalancetallene. Hold vendelige Kinabistandspenge, efter at Dan- fast ved den kurs! Forhåbentlig får vi lov og mark i Fjernøsten er blevet offer for sin egen fred til det i de kommende 3 år. Men hvis andre moralisme og har boykottet den røde del af Det resultater udebliver, resultater som et faldende Mellemste Rige, men stadig rynker på næsen skattetryk, større økonomisk frihed for den en- ad den mest demokratiske, rigeste og frieste del kelte, mindre bureaukrati og offentlig hersen af Kina, nemlig Taiwan. Også dér er der plads med den arbejdsføre og aktive del af befolknin- til mere realisme. . gen - hvad enten dette kvælende offentlige for- Selvfølgelig tillader Gorbatjov en ikkekom- mynderi foregår på Færøerne eller i Danmark - munistisk regering i Warszawa. Han har ikke hvis disse resultater udebliver i vor regerings- andet valg end at bøje sig efter socialismens to- tid, må vi tage til takke med en historisk birolle tale sammenbrud som samfundsorden og kun 3 om nogle år med de venstreorienterede i hoved- pet. polsk vælgerstøtte til kommunistpartiet. rollen. Det lyder dog skæbnesvangert, at just So- Denne danske regering og vort nuværende vjets diktator fortæller os om vort fælles euro- færøske landsstyre har 3 år til at føre frisindet pæiske hjem, hvor Vesteuropa, især Vesttysk- politik til gavn for vore befolkninger. Det er en land, men også Danmark, betaler alle renter og udfordring, som frie og tænkende mennesker afdrag til huslånet til dette hjem, og hvor So- altid med glæde tager imod, og jeg vil ende med vjets indsats faktisk begrænser sig til oprethol- at gentage mine forhåbninger om, at det lykkes delsen af pigtråden og de automatiske skyde- den borgerlige regering at få et forlig til gavn felter midt igennem dette splittede hjem. for den danske befolkning og hele riget i løbet Det gode ved disse tider i Mellemeuropa vil af dette efterår. fortsat være, at socialismens skændselsmur bli- God arbejdslyst og velsignelse dermed! ver stående, for bliver den revet ned, får Dan- mark for alvor brug for en realistisk indvan- Lilli Gyldenkilde (SF): drer- og flygtningepolitik, der latterliggør op- Der er over 300.000 i dette land, som er på digtede mistænkeliggørelser omkring tamiler passiv hjælp, dvs. på dagpenge for arbejdsløs- og muslimer. hed eller på bistandshjælp. Grunden hertil er, Men det bedste ved disse tider er trods alt, at at der mangler arbejdspladser. Umiddelbart den socialistiske drøm er bevist at være ubruge- skulle man tro, at det faktum, samt at vi har stor lig og skadelig. Drømme dør jo altid, når de gæld, ville betyde, at alle sejl nu vil blive sat til skal til at gå i opfyldelse og man vågner af søv- for at få folk i arbejde, så vi kunne få kørt gæl- nen, og 70 års socialistiske drømmerier, også i den af. 231 , 5/10 89: Ábningsdebat ' , 232 [Lilli Gyldenkilde] Men jeg må sige, at det just ikke er det, stats- få en aftale med regeringen om, at skatterne ministerens åbningstale sprudler med ideer til. skal sættes ned ude i kommunerne. Ejendommeligt nok, for vi må jo se i øjnene, at Jeg skal hilse og sige, at der er skåret ind til denne statsminister har været utrolig heldig og benet ude i kommunerne. Der er skåret så skal være utrolig glad for arbejdsmarkedets langt, at man er begyndt at fyre folk, fordi der parter, som har vist en sådan besindighed, at ikke kan spares mere på anlægsudgifterne; det der er indgået frivillige overenskomster - for- er driftsudgifterne, det nu handler om. Det er handlet i frivillighed uden indgreb herindefra - servicesektoren, det er børn, unge og gamle, som faktisk for en del lønmodtageres vedkom- som det vil komme til at gå ud over. Og hvem er mende betyder, at de får et reallønsfald i den det, der plejer og passer dem? Det er såmænd periode, overenskomsterne dækker. Det er jo kvinderne, og kvindearbejdsløsheden er den det, der er baggrunden for, at konkurrenceev- største i forvejen, og det vil sige, at man får nen er ved at blive bedret. Ingen skal være i skabt yderligere arbejdsløshed. tvivl om det. Dette sker samtidig med, at vi ved, at der er Hvorfor har de nu gjort det? Fordi de er klar masser af planer ude i kommunerne om at over, hvilke dybe problemer vi efterhånden har iværksætte ting, der kan skabe nye arbejds- i Danmark. Hvad er så lønnen for det, om jeg så pladser. Der er masser af folk med gode ideer, må sige? Er det, at man får alle de arbejdsløse i som kan føre til oprettelse af arbejdspladser. arbejde, hvilket har været baggrunden for tilba- Mange Venstreborgmestre støtter Kommuner- geholdenheden? Det er der ikke noget der ty- nes Landsforenings forslag om, at man nu må der på, og det er utrolig sørgeligt. give kommunerne muligheder for at sætte ar- Hvad får man i stedet? Man får forslag på bejdspladser i gang. bordet om, at da det er lønmodtagernes skyld, Men hvad oplever vi? Herindefra får vi nu at at arbejdsløsheden er stor, skal de nu selv på- vide, at der skal spares yderligere; der bliver ik- lægges nogle flere udgifter til betaling af ar- ke penge til noget som helst ude i kommunerne. bejdsløshedsdagpengene. SF vil godt advare Og hvad sker der så? Jo, der sker det, at det hele imod at tro, at det løser nogen som helst proble- lægges brak, og så kan udenlandske investorer mer. Vort problem er, at vi mangler arbejds- få lov til at købe erhvervslivet, for de danske pladser. kommuner må sandelig ikke have noget som Hvis der endelig skal spares på dagpenge- helst med erhvervslivet at gøre. Fy da føj! Den kontoen, og det kan der godt, må man gå ind i går slet ikke. Det er nemlig ideologi, så det bra- det misbrug, der ligger i alle de korttidsparke- ger. ringer, som foretages af dem, der leder og for- Der var engang en statsminister, der sagde, at deler arbejdet her i landet. Og det er ikke løn- i alt fald noget ideologi var bras. Og jeg må sige, modtagerne selv, der beder om at blive afskedi- at jeg synes, at den ideologi, der ligger bag, at get. kommunerne ikke kan få lov til at igangsætte Det er arbejdsgiverne, der leder og fordeler arbejdspladser, hvor de har muligheder og ev- arbejdet her i landet; det skal vi ikke glemme. ner til det, er noget bras. Lad os så tage fat dér. Det vil vi såmænd godt Dér snævres mere og mere ind på disse om- være med til at se på. Og hvis der så er bran- ' råder ved, at man kræver større og større bespa- cher, som ikke kan klare sig, idet de via dagpen- relser i kommunerne. Det er ærgerligt, og jeg gene tidligere har fået et tilskud, så giv dem dog synes, det er at svigte de lønmodtagere, som et regulært tilskud i en overgangsperiode, så vi ved de indgåede overenskomster har vist sam- kan se, hvad det er, vi har med at gøre, i stedet fundssind og forståelse for de store, dybe pro- for, at det altid ender med, at man siger, at det blemer, vi står i. Det, de får ud af det, er, at der -, er lønmodtagernes misbrug, hvilket det ikke er. bliver skabt yderligere arbejdsløshed. Det er ik- Når det er sagt, vil jeg godt sige, at statsmini- ke en måde at belønne folk på. sterens åbningstale har et meget lille punkt om Derfor bør der ikke indgås noget som helst en væsentlig ting, som skal ske her i november forlig, hvis det ikke lykkes at få skabt flere ar- 1989. Da har vi jo som bekendt kommunevalg, bejdspladser og uddannelsespladser. Vi tror ik- og hvad er det så, statsministeren har at sige her ke i SF, at det lader sig gøre med denne rege- op til valget? Det er, at nu skal man sørge for at ring, som kun har nedskæringer på program- 홢 233 5/10 89: Åbningsdebat 234 [Lilli Gyldenkilde] met. Derfor tror vi, at tiden snart er inde til, at vi ke er i stand til at bringende reelle tilbud, der får vist, at der kan komme andre boller på sup- skal til. pen, at der kan komme en ny politik, som kan En uhyggelig nyskabelse er, at psykisk syge sætte i gang dér, hvor det er nødvendigt, nemlig bliver udskrevet fra de psykiatriske hospitaler med at få skabt arbejdspladser her i landet. for at spare sengepladser, og at vi er begyndt at se, at der på udskrivningskortene står, at de bli- Carsten Andersen (SF): ver udskrevet til gaden, til ristene i København I statsministerens åbningstale bliver udtryk- og Århus eller til overfyldte forsorgshjem. Det ket »ombytte passiv forsørgelse med en aktiv er en meget trist og en meget negativ socialpoli- indsats« brugt i den lille del, som det socialpo- tisk udvikling, at vi accepterer det. litiske område har fået tildelt. Jeg tror, at man- Den voksende gruppe af gadens børn er et ge vil hilse det udtryk med glæde og se forvent- udtryk for, at vi på det socialpolitiske område ningsfuldt frem til, at en sådan drejning sker in- ikke har været i stand til at give et tidssvarende den for det socialpolitiske område. bolig- eller uddannelsestilbud til nogle af de SF går fuldt og helt ind for det synspunkt, og unge, som ikke lige falder på plads i det daglig- vi er også enige i, at brugerne, bistandsklienter- dags system. ne, eller hvad man nu kalder dem, i det sociale Vedrørende anbringelse af børn og unge ser system skal gives muligheder for at være aktive vi også noget uhyggeligt med, at der opstår i løsningen af deres sociale problemer. Det er større vilkårlighed. Det er rent absurd, at unge måske en lille fortsættelse, men jeg tror ikke - anbringes på skibe, som sejler nied våben, dvs. med de synspunkter, der har været på socialpo- skibe, som også anløber havne, hvor der er in- litikken i dag - at det er noget, der skurrer. ternational konflikt eller borgerkrig. Det er jo Vi skal ikke underkende, at der arbejdes med en meget dårlig situation at anbringe unge i, forsøg og med udvikling inden for det sociale hvis sociale situation i forvejen er usikker - område. Et af de store slagskibe er SUM-mid- oven i købet at anbringe dem i livstruende situ- lerne, sociale udviklingsmidler, som giver gode ationer! fingerpeg om, hvad der kan ske inden for det Denne udvikling er kommet, fordi der er en sociale område. politisk uvilje imod at skabe sikre sociale for- Men der er desværre noget, som vi allerede hold og man har den politiske opfattelse, som nu kan se. Kommunerne har ikke økonomisk man har i den borgerlige regering. Der er ikke grundlag til at kunne tage fat på nogle af de ide- et ærligt ønske om at udskifte den passive for- er og nogle af de ting, som man finder ud af ved sørgelse med den aktive indsats. Måske findes hjælp af udviklingsmidlerne. det i enkelte tilfælde, men vi har ikke set signa- SUM-programmet kan heller ikke skjule el- ler om en i bund og grund ændret socialpolitik. ler dække over, at der sker en tiltagende udvik- Og dog. I lovkataloget er der et lille bitte ling i negativ retning med voksende socialpro- synspunkt. Der er en indkomstuafhængig reva- blemer i dagligdagen, som vi såmænd kan se på lideringsydelse, så man kan se, at her har soci- gader og stræder. Jeg skal nævne nogle enkelte alministeren fået en ændring igennem, så der af dem uden at give udtryk for, at det er fyldest- bliver en aktiv indsats. gørende. Socialistisk Folkeparti vil komme med for- Men vi ser inden for ældreområdet, at der er slag, som opfylder kriterierne om at give den tiltagende mange gamle, som savner hjemme- enkelte mulighed for aktivt at være deltager i hjælp, fordi kommunerne ikke har ressourcer løsning af sine egne sociale problemer. Vi vil eller personale. På trods af, at vi har 264.000 ar- foreslå, at alle bistandsklienter skal have ret til bejdsløse, kan man ikke imødekomme de æl- et uddannelsestilbud, og at den varige passive dres behov for hjemmehjælp. forsørgelse skal være en absolut undtagelse, så- Vi ser en uhyggeligt voksende gruppe af bi- dan at indgangsdøren til bistandskontoret bli- standsklienter, som hænger fast i systemet på ver: Vi har et uddannelsestilbud til dig, vi vil grund af manglende uddannelses- eller revali- godt have at vide, hvilke uddannelsesplaner du deringstilbud. Det kan godt være, at man har har, så vi kan gå i gang med det samme. forslag om at få klaret disse ting, men det reelle Vi vil foreslå, at der i bistandsloven kommer er, at kommunerne er presset så hårdt, at de ik- et nyt begreb, som hedder socialt projektarbej- 236 235 5/10 89: Åbningsdebat [Carsten Andersen] de, hvor kommunerne med hjemmel i bistands- Det betyder konkret for det andet, at den loven kan iværksætte sociale projekter for danske regering aktivt vil støtte den linje, som grupper, der socialt er særligt truede, så man den vesttyske udenrigsminister Genscher har kan komme ud af nogle af de helt traditionelle givet udtryk for om et åbent Europa. Jeg appel- tankegange inden for det sociale område, og lerer til statsministeren eller udenrigsministe- med bistandsloven som hjemmelsgrundlag kan ren om at give et svar her, for det er jo aktuel etablere nye foranstaltninger. politik og en brændende diskussion imellem på Det er i modsætning til det, vi ser at regerin- den ene side dele af Kommissionen og på den gen kommer med i lovkataloget, at SF ønsker at anden side den vesttyske udenrigsminister. iværksætte handlinger, som svarer til en pro- Det betyder, at vi opfordrer den danske rege- gramerklæring. ring til selv at være aktiv og fremsætte forslag Til slut vil jeg gerne spørge statsministeren om brede samarbejdsmodeller af forpligtende om, hvornår statsministeren indkalder til for- art om kultur og uddannelse, som skal ligge i et handlinger om udarbejdelse af forslag til en regi, som omfatter både lande i EF og lande fremtidig regulering af overførselsindkonister, uden for EF, både Øst og Vest. En model som som statsministeren ved forespørgselsdebatten den, vi har set på filmområdet med film-Eure- den 18. maj 1989 stillede i udsigt. ka, kunne blive modellen. Vi opfordrer regeringen til at være aktiv. El- lers vil vi selv stille forslag i den kommende fol- Gade (SF): ketingssamling, som opfordrer regeringen til at Et af de tre områder, som regeringen har stille den slags forslag. prioriteret i sin åbningstale, er udviklingen i EF En sådan politik kan kollidere med de mest og i verdenspolitikken, som der står. unionsivrige i EF-landene - ja, Genscher er al- Det er jo i hvert fald sådan, at udviklingen i lerede blevet imødegået af Delors - men det er Østeuropa og de forhandlinger, der netop nu vel egentlig den, vi er enige om her, i landet: at foregår på embedsmandsplan mellem EFTA og vi godt vil tage et opgør med de mest unionsiv- EF, og lige her på det sidste den vesttyske rige - eller er vi? Jeg går ud fra, at Socialdemo- udenrigsminister Genschers tanker om et åbent kraterne, der har et program, der ligefrem hed- Europa burde give regeringen anledning til en der »Et åbent Europa«, også nu vil presse på helt anden og meget klarere og stærkere mel- for, at Danmark støtter denne Genscherlinje, ding end den, der fremgår af statsministerens og at vi fører en mere aktiv politik for et åbent åbningstale. Europa. I SF opfordrer vi regeringen til aktivt at for- Om det indre marked står der meget lidt lade den lidt slæbende holdning vedrørende konkret, og om planerne om etablering af en Europapolitikken og arbejde for et åbent Euro- økonomisk-monetær union siger regeringen pa. Det er fint nok, at regeringen vil arbejde for overraskende lidt. I SF er vi tilfredse med, at en udbygning af EF's forbindelser til EFTA- økonomiministeren har igangsat arbejdet med landene, og det er fint nbk, at regeringen siger at lave en embedsmandsrapport, men vi mener, om opbruddet i Østeuropa - og jeg citerer fra at spørgsmålet er så vigtigt, at Folketingets par- redegørelsen -: »Det kræver nytænkning også tier også burde kunne blive enige om, at der la- på det økonomiske og handelsmæssige områ- ves alternative redegørelser.. de. Vi har alle en interesse i et Europa, som ikke Ét punkt har jeg hæftet mig ved: Regeringen er mærket af kunstige skillelinjer.« siger, at der ingen tvivl er om, at Danmark har Ja netop. Lad os nytænke og sætte kursen ef- en betydelig fordel af en styrkelse af det økono- ter at skabe en ny geografi i Europa ud fra mål- miske og monetære samarbejde i Europa. Ja, sætningen et åbent Europa. Det betyder konk- man kalder det ligefrem en grundlæggende ret, at Danmark skal fastholde, at de forhand- overbevisning. Så er det, jeg spørger om, hvor linger, der foregår om et miljøagentur i EF-regi, dokumentationen er for det, og hvilken styrkel- først skal slutføres, når man fra starten har lavet se det er for Danmark. et miljøagentur, der omfatter alle de lande i Eu- SF har peget på, at Danmark burde være ak- ropa - også uden for EF - som ønsker at være tivt for at få de nordiske lande til at overveje at med, og disse lande er med i styrelsen. gå ind i EMS-samarbejdet og melde sig på ba- 237 5/10 89: Ábningsdebat 238 [Gade] nen her. Det ville gavne Danmark økonomisk, Jeg skal også gøre den-bemærkning, at jeg og det ville kunne være med til at skabe det åb- har haft lejlighed til at følge, hvad SF har sagt i ne Europa, som jeg talte om, i stedet for dag, og dette er et af de første eksempler, jeg Unionseuropa. Har regeringen taget kontakt til har været ude for i min tid her i Folketinget - de øvrige nordiske ministre? Er det regeringens det er snart 10 år - på en idéudvikling inden for synspunkt, at det vil være godt, om de nordiske ét parti under en debat. Mange af de ting, der er lande søgte optagelse i EMS'en, eller har man blevet sagt af SF i dag om EF, ville jeg ikke have ingen synspunkter på det spørgsmål? Det er jo ventet umiddelbart skulle komme frem i debat- både en økonomisk og en politisk vigtig sag for ten på denne måde i dag. Danmark. Men det, jeg godt ville spørge hr. Gade om - For øvrigt vil jeg godt påpege, at den eneste det her var jo konstateringer - er, om hr. Gade rapport, der findes om valutaunionen, er vis- mener, at vi skal vente med oprettelse af et eu- mandsrapporten fra december 1988. Den reg- ropæisk miljøagentur, til der er skabt afklaring ner ikke med - åbenbart i modsætning til det, og stabilitet i Østeuropa. regeringen regner med - at der er økonomiske fordele for Danmark i en økonomisk-valutarisk (Kort bemærkning). union. Til sidst bør det vel nu skæres ud i pap for Gade (SF): befolkningen - og jeg er glad for, at hr. Erhard På det konkrete spørgsmål vil jeg sige, at min Jakobsen bl.a. brugte megen tid på det i sin tale melding ikke var, at alle lande skulle være med, - at hele diskussionen om ændringer af skatte- men at miljøagenturet skal skabes i en så bred lovgivning osv. på grund af det indre marked konstruktion som muligt, sådan at de lande, der og den internationale konkurrence stadig vil med i miljøagenturet, kan komme med, og grundlæggende foregår på et forkert grundlag der ikke er nogen EF-lande, der holder dem her i landet. Det fremgår tydeligst, når man hø- ude. rer dele af regeringen - ikke så tydeligt i dag Det, jeg siger - og det præger også hele ind- som tidligere, men det går alligevel igennem lægget - er præget af den aktuelle debat, ikke åbningstalen - og i hvert fald når man hører er- her i salen beklageligvis, men den aktuelle de- hvervslivet kræve lettelser af skattetrykket og bat i Europa. Og her står på dagsordenen at på samme tid kræve tilpasning til forholdene i ændre geografien i Europa. Den vesttyske rege- landene omkring os. Virkeligheden er, at hvis ring ønsker, at miljøagenturet fra starten opret- Danmark skal lave et skattesystem som flertal- tes med et bredere grundlag end EF's lande, og let af lande i Europa både inden for EF og uden det er det, jeg siger: Der er nogle at spille på ba- for EF, vil erhvervslivet blive hårdere belastet nen med; vi kan gøre en aktiv indsats. Det er gennem skat, arbejdsgiverbidrag og energiaf- ikke et spørgsmål om at hindre oprettelsen af et gifter, end det bliver i dag i det danske system. miljøagentur, men om, at vi får startet miljø- Det ville være rigtigst, at vi fik det sagt, og at de agenturet på den rigtige måde og set i sammen- partier, der har været med til at vildlede hele hæng med de andre ting. den offentlige debat på dette punkt, nu sagde: Ja, det er ikke sandt, hvad man har sagt. (Kort bemærkning). Jeg ved godt, at når store dele af erhvervslivet hævder det modsatte af det her, er det for at Ole Bernt Henriksen (KF): skabe det psykologiske klima for et indgreb Jeg har stadig væk ikke fået svar på mit over for de offentlige udgifter. Men det skaber spørgsmål. Jeg forstår ikke, hvad hr. Gade si- en helt syg debat i Danmark, og det er jo næ- ger. Vil det sige, at hr. Gade som betingelse for, sten ikke til at bære at have både en syg rege- at vi kan oprette et europæisk miljøagentur, ring og en syg debat. stiller det krav, at der skal et eller flere østeuro- pæiske lande med? (Kort bemærkning). Ole Bernt Henriksen (KF): (Kort bemærkning). Grænserne for denne debats varighed synes Gade (SF): at blive sat af antallet af folketingsmedlemmer Jeg stiller den betingelse for oprettelsen af valgt for SF. miljøagenturet, at de lande, der er i gang med at 239 5/10 89: Åbningsdebat 240 [Gade] oprette det - og det er EF - kontakter landene Det er selvfølgelig også et selvskabt problem udenfor og finder ud af, hvor mange der vil væ- for regeringen, at der er en braklægningsord- re med. Vi ved jo, at dele af EFTA-landene vil ning, som EF kræver gennemført, men hvor re- med. Det er jo ikke kun en Østeuropadiskus- geringen, fordi den laver landbrugslov med sion. Det handler i høj grad om, at miljøagentu- Fremskridtspartiet uden at sikre sig, at det vil ret fra starten etableres som minimum sådan, at stemme for den del af strukturen, derved brin- man har EFTA-lande og EF-lande med i den ger sig i den situation, at Danmark kan blive krop, der skal danne den konstruktion. bragt for EF-Domstolen. Det er selvfølgelig et problem; regeririgen skaber mange problemer Bjørn Westh (S): for os. Selv om vi har en borgerlig regering, synes Der har været mange henvendelser til mig jeg nu alligevel, landbruget skal nævnes her i om handel med mælkekvoter. Det er fra unge dag. Det har jo ikke spillet nogen særlig stor landmænd, og det er fra ældre landmænd, der rolle for de borgerlige partier eller for statsmi- er meget kede af, at mælkekvoterne nu bliver nisteren, men det er jo trods alt en vigtig del af kapitaliseret. Det er ødelæggende for de unge, vort samfund. der skal til at etablere sig. De skal nu købe ejen- Men der er dog i lovkataloget nogle nye og domme, maskiner, køerne, det hele, men nu spændende ting fra regeringen på dette områ- skal de også til at købe mælkekvoter og betale de. Jeg kan forstå, at frikommunernes frihed for det, og samfundsøkonomisk er der jo ikke skal udvides. Til gengæld skal der nu også være noget vundet ved, at vi handler med hinanden noget, der kunne kaldes frikommuner for otri produktionsrettigheder. Det bliver der ikke muldvarpe. Jeg forstår, at landbrugsministeren produceret mere af i Danmark, at nogle skal har fundet ud af, at loven om, at kommuner have penge for at sælge en produktionsret. Det, skal bekæmpe muldvarpe, skal afskaffes. Men vi kan tjene på, er at producere, ikke at handle ministeren har så alligevel fundet, at det måske med produktionsrettigheder indbyrdes. Vi ved, var for drastisk, og foreslår derfor, at der i fri- at i Holland har man kapitaliseret mælkekvo- kommuneloven indføres en hjemmel til, at terne til 4 gylden pr. kg. Det er de første fem år, kommuner kan søge landbrugsministeren om landmanden malker sin ko, at han ikke selv får at få lov til at bekæmpe muldvarpe i frikommu- noget, men skal betale for en produktionsret til nerne. en anden, der er gået ud af erhvervet og har Jeg forstår det sådan, at der er nogle kommu- solgt sin mælkekvote. ner, der er frikommuner for mennesker, og nog- Det er da ikke sundt, det er da ikke noget le, der er frikommuner for muldvarpe, men det med produktion i. Vi kan ikke leve af at handle kan være, at jeg har misforstået de store tanker, med produktionsrettigheder, vi kan leve af at landbrugsministeren har gået og tumlet med producere. her i sommerens løb. Det bliver spændende at Et enigt landbrug ønsker, at der bliver grebet vende tilbage til, når vi skal ind i den mere sag- ind over for det. Jeg har talt med Landbrugs- lige diskussion om lovforslaget om bekæmpel- raadets præsident, Husmandsforeningernes se af muldvarpe. Det virker ikke afbureaukrati- formand og mejeriernes formand. Mange land- serende på mig, sådan som det er forelagt, men lad os nu se på det, når vi kommer til det. mænd ønsker, at der bliver grebet ind over for Jeg synes faktisk, at der er store problemer kapitalisering af mælkekvoter. De har stillet inden for landbruget, som det kunne have væ- konkrete forslag om, hvordan dét skulle gøres, ret rimeligt at tage op. Jeg synes, det er ubeha- og jeg er enig med dem. Det eneste problem, vi geligt, at vi har et mælkekvotesystem, der er ved har, er, at landbrugsministeren ikke er enig at blive kapitaliseret i uhyggelig grad. Jeg sy- med dem, at landbrugsministeren ikke ønsker nes, det er ubehageligt, at vi har nogle arronde- at bakke et enigt erhverv op i den sag, selv om ringsforhold, der bliver dårligere og dårligere, oppositionen siger, at det, erhvervet siger, fak- megen kørsel på landevejene, landbrugstrafik, tisk er fornuftigt, og at det tager hensyn til de samdrift over meget lange afstande, ja, man kan unge landmænd. Det er da mærkeligt, at det bo i Horsens og leje arealer i Skagen og samti- skal være sådan. dig få overført mælkekvote. Det synes jeg er Da mælkekvoter i sin tid blev forhandlet i uheldigt, og det er der også andre der synes. Markedsudvalget, var den daværende Venstre- 241 5/10 89: Åbningsdebat 242 [Bjørn Westh] landbrugsminister meget opmærksom på dette Danmark: I skal ikke lave noget, men det skal I problem og sagde i Markedsudvalget: Vi skal til gengæld have penge for. Ja, det er underligt, lave en ordning, der modvirker kapitalisering og det tror jeg regeringen vil give os ret i. så meget som overhovedet muligt. Jeg er sikker Danmark skal ikke hænges ud, fordi vi har på, at hr. Niels Anker Kofoed kan huske det. en udygtig regering. Vi burde kunne løse disse Denne ordning er så gennemført ved be- problemer. Derfor skal min opfordring være: kendtgørelser og uden lovgivning i Danmark. Lad os se på mælkekvoter, lad os se på jordfor- Nu opdager vi så, at Venstre har fået en anden deling, lad os se på de dér 50 mio. kr. til andels- landbrugsminister, der ser et mål i at få kapita- brug m.v., og lad os så se på braklægning, og liseret mælkekvoter, og det kan man gøre uden lad os prøve at finde en samlet løsning. Jeg er at tale med Folketinget om det. Det er ikke be- sikker på, at landbrugserhvervet vil stå bag os, tryggende for det demokratiske system, at det, og at vi vil tjene de unge landmænd, hvis vi gør der er foregået i Markedsudvalget som et løfte, det. Det skal være min opfordring til regerin- nu gennemføres af en anden fra samme rege- gen. ring med en anden minister, men stik imod det, der blev angivet som regeringens målsætning i Erling Christensen (S): Markedsudvalget i sin tid. Der er ingen tvivl om, at de netop overståede Jeg føler, det er udemokratisk, og her har budgetforhandlinger i kommunerne har været modstanderne af EF desværre et godt lille kort de vanskeligste at gennemføre i mange år. Vi på hånden, når de siger, at vi skal passe på, at kan se, at forskellighedeme kommunerne imel- EF ikke ødelægger det demokratiske system i lem er meget store: skattestigninger på op til 1 Danmark, at det foregår i en åben debat. Det pet. også i borgerligt styrede kommuner, skatte- synes jeg regeringen burde forholde sig til. sænkning i andre kommuner, således at det Så synes jeg også, at jeg vil nævne nogle få gennemsnitlige skatteniveau faldt med 0,14 pet. andre ting. Jeg har nævnt, at de lange afstande Vi har set, at der i rigtig mange kommuner er et strukturproblem; jeg mener, vi bør se på har været stor politisk enighed bag det vedtag- en forbedret jordfordeling, vi bør se på de lange ne budget. Man har undgået fyringer; alt andet afstande, der er nu ved lejekontrakter og for- end det, synes man at have sagt til hinanden pagtningsaftaler. Vi kunne også se på de 50 ude i kommunalbestyrelserne. mio. kr., regeringen har afsat til andelsbrug og Arbejdsløsheden er stor nok i forvejen. Der- til andre af den slags ting. Lad os også se på det for er der fundet andre besparelsesmuligheder. i fællesskab. Som en anden taler var inde på tidligere her i Tog vi de ting op, kunne vi jo også drøfte dag, er der skåret ind til benet, og der er udvist braklægning. Lad os prøve at se på landbruget stor kreativitet i den kommunale budgetlæg- som helhed, og så kan vi måske ved at imøde- ning. komme hinanden lidt få lavet noget, der er for- To ting er dog tilsyneladende tilbagevenden- nuftigt for landbruget, og som også løser de de fra sidste års budgetlægning, nemlig mere problemer, vi alle sammen har. brugerbetaling og for den halvdel af kommu- Jeg kan ikke lide braklægningsordningen. nerne, der stadig har formue tilbage, yderligere Den er utrolig bureaukratisk; det er EF, når det forbrug heraf. er værst. Jeg synes også, at det er principielt far- Når det har været så svært at få budgettet til ligt, at man skal til at betale. Jeg er sikker på, at at balancere, til at nå sammen, skyldes det i høj skatteministeren er enig med mig i, at det ikke grad et svagere skattegrundlag, der er meget er liberalt at betale private erhvervsdrivende svagere, end man havde forventet, idet stadig for ikke at producere. Det kan ikke være et mål større fradrag udhuler skattegrundlaget. Hertil for en borgerlig regering, at private erhvervs- kommer så øgede udgifter til investering i den drivende skal have penge for ikke at producere. omstilling, som vi ser frem til, og som vi jo be- Der må da være noget principielt, der er galt i der kommunerne om at foretage. Dermed kom- det. Man kan tale om, at lønmodtagere, der ik- mer der flere udgifter til flere pleje- og boforan- ke kan få lov til at producere, skal have en hjæl- staltninger for stadig flere ældre. Der har været pende hånd, men det er da et underligt system, stadig stigende behov for pasning af flere børn, hvis vi skal til at sige til alle erhvervsdrivende i og man har måttet investere i mere edb og bru- 243 5/10 89: Åbningsdebat ' 244 [Erling; Christensen] ge flere penge til miljøforanstaltninger, kloak- - det kan vi andre også - men det er faktisk tem- ker og rensningsanlæg. melig alvorligt, at vi ikke får mere konkrete Statsministerens udgangspunkt i åbningsta- ting, at vi ikke får andet end handlingsplaner, len for en 4-årig aftale med kommunerne var en som blot er en opremsning af de principper, skattenedsættelse på 2 pet. i den periode. Stats- som vi, igen med fru Marianne Jelveds ord, alle ministeren nævnte intet om, hvorledes regerin- sammen eller i hvert fald næsten alle sammen gen havde tænkt sig at lette kommunernes ud- er enige om - nu kom jeg til at kigge ned på giftsbyrder for at sænke skatten. Skal det være Fremskridtspartiet, og dér kan det knibe, men ved at give mere i bloktilskud? Jeg tror det bortset fra Fremskridtspartiet og for tiden også næppe. Er der opgaver, der skal fjernes fra CD er vi stort set enige om dem. kommunerne? Efter de tre Lotz-betænkninger Hvad er der så sket på de konkrete områder, er det vel næppe heller sandsynligt. Måske hvor denne miljøpolitik skulle integreres ? tænkte statsministeren på forslag om at gøre Jeg vil nævne de fire hovedområder, det dre- skattegrundlaget større, bredere, ved at foreslå jer sig om. Det er industripolitikken, det er fradragsmuligheder fjernet. landbrugspolitikken, det er energipolitikken, Statsministeren udtalte, at befolkningen og og det er transportpolitikken. erhvervslivet må kende det grundlag, der skal Hvis vi nu tager landbrugspolitikken først. disponeres ud fra i de kommende år. Således Dér er intet sket siden vandmiljøplanen. Hvis har kommunerne og særlig de snart nyvalgte der ikke forholdsvis hurtigt kommer noget fra kommunalbestyrelsesmedlemmer også krav på regeringen - og det er der ikke noget der tyder meget mere præcist at vide, hvilke vilkår rege- på - vil SF gennem en forespørgsel bede miljø- ringen og Folketinget vil byde dem i de kom- ministeren om at få en handlingsplan for miljø mende år. og landbrug, der gerne skulle være på et noget andet niveau end den, vi har for trafikken, for det er altså et punkt, der trænger sig voldsomt Margrete Auken (SF): på. Ministeren kan med megen ret sige: Jamen Jeg har i et tidligere indlæg haft anledning til vi har haft så meget bøvl og så meget ballade, at måbe over, at der overhovedet ikke var noget og de. er næsten ikke til at råbe op. Men det kan som helst om miljø i regeringens redegørelse til ikke nytte noget, for vore tidsfrister er så korte. Folketinget. Men det er jo ikke nok at måbe og Hvad angår industripolitikken, er der selv- forbløffes over det, for så kunne, som fru Mari- følgelig sket det, at vi har fået en konference om anne Jelved også forsøgte, regeringen jo med renere teknologi, og jeg skal heller ikke bestri- megen ret svare: Jamen disse principper er vi jo de, at dette og hint initiativ er sat i gang, men i det store og hele enige om. Der er ikke så for- ellers er der altså noget, der ser ud, som om det færdelig megen grund til at gentage det, vi har næsten er blevet værre, siden De Radikale er sagt år efter år. kommet med i regeringen. Det vil jeg selvfølgelig være enig med rege- Faktisk var det sådan, at arbejdsminister Dy- ringen i, at hvis vi bare skal op at gentage, at nu remose og industriminister Wilhjelm, så vidt skal vi integrere miljøpolitikken, at nu skal vi jeg husker, fremlagde sørge for at inddrage både det globale og det lo- kale, og at nu skal vi først og fremmest sørge for Formanden: at være bæredygtige - det skal vi altid sørge for - at hvis det kun er det, vi siger, har regeringen, Man må kun sige »ministeren«. miljøministeren og fru Marianne Jelved ret i, at så er der ingen grund til at sige det en gang til. Margrete Auken (SF): Men noget af det mest alarmerende ved .... Jeg må kun sige »ministeren«; jeg må Brundtlandkommissionen er jo de meget snæv- altså ikke komme i tanke om, hvad de hedder, re tidsfrister, den giver os. men det er bare for at nævne lige præcis de mi- Vi kan ikke blive ved med at sidde her med nistre - der er jo af og til visse rokeringer. Det hænderne i skødet og vente på bedre tider til at var derfor, at jeg måtte have navn på, men und- gøre noget ved miljøet. skyld, hr. formand fremlagde nogle planer, Jeg kan godt forstå, at De Radikale indimel- hvor man i hvert fald forsøgsvis integrerede lem kan føle sig fristet til at vente på bedre tider miljø og arbejdsmiljø, og jeg går ud fra, at hele 245 5/10 89: Abningsdebat 246 [Margrete Auken] Folketinget husker den strålende plan, man la- rende måde, at de blokerer for, at vi reelt kan vede i Finansministeriet om samspillet mellem foretage os noget som helst. offentlige indkøb og den private produktion. Det er ikke sådan, at man siger: O.k., det her Jeg ved godt, at man ovre i Finansministeriet vår et tilbageskridt, men om"2 år gør vi det godt glemte at offentliggøre den, sådan at vi måtte igen, nej, faktisk er vi i færd med nu at ødelæg- holde pressemøde i SF, men jeg er da klar over, ge vores muligheder for at lave en bæredygtig at det pressemøde, vi holdt i SF om den plan, transport- og trafikpolitik. gav genklang, og at det i hvert fald ikke er fi- Jeg tror ikke, at nogen af dem, der har hørt nansministerens skyld, at de gode ideer ikke efter, er i tvivl om, at jeg her tænker på det ikke blev omsat til handlingsplaner, for det var fak- særlig hensigtsmæssige i at bygge to faste for- tisk sådan, at den industripolitik, der var til at bindelser på Storebælt, når én faktisk er mere skimte dér, gik meget langt ind i det, som jeg end rigelig, og det er især ikke særlig hensigts- ved at også De Radikale gerne vil have med mæssigt, når vi nu faktisk er ved at lave en mil- hensyn til den i industripolitikken integrerede jørigtig, energirigtig og transportpolitisk tem- miljøpolitik. melig intelligent forbindelse, at vi så ødelægger Nu er det, som om alt er glemt, og vi vil gerne den ved oven i den at anbringe en dyr, gammel- sende et eksemplar af den rapport til både fi- dags og fuldstændig, også ud fra et bilistsyns- nansministeren, industriministeren, arbejdsmi- punkt, overflødig motorvej til et eller andet an- nisteren og miljøministeren og bede om, at man tal milliarder - skal vi sige 10 plus renter - og tager fat på den igen. den eneste grund til, at det går igennem, er jo, at Så er der energipolitikken, og det er jo godt, der er en statsgaranti - det er det liberale Ven- at ikke alt er gråt og jammer. stre, der sørger for, at »far stat« står bagved og Jeg synes, der er sket nogle gode ting med holder hånd om, så det aldrig kan gå helt galt. hensyn til energipolitikken - den ros skal rege- Far stat er jo altid på plads med Venstre i spid- ringen have - og så har jeg egentlig lyst til at sen, når det gælder de rigtig store investeringer; stoppe her, når man nu en gang imellem kunne når man er helt sikker på, at det går galt, har vi sige noget pænt. far stat til at sørge for det. Derfor er der ingen Men det sørgelige er trods alt, at det må med, grund til at være særlig tryg ved, hvad der kom- netop fordi vi har så travlt, at det endnu ikke er mer til at ske på dette område. lykkedes at få industrien til at tage vores energi- Vi har allerede nu set, at den dér motorvej problemer alvorligt. har sat alt, hvad der hedder cykelstibygning, i Jeg vil ikke sige, at det blokeres i regeringen, stå. Det har vi fået svar på fra Vejdirektoratet. jeg vil bare sige, at det endnu ikke er lykkedes. Den er i fuld gang. Og vi kan gå ud fra, at Vejdi- Mens vi lige har fået resultatet af nogle under- rektoratet heller ikke får råd til at lave sortplet- søgelser, som viser, at befolkningen faktisk er arbejder. Begge dele hænger sammen med en begyndt at spare igen, er der ingenting sket in- energirigtig og miljørigtig transportpolitik, for den for industrien, og det er klart, at vi ikke kan hvis folk ikke tør cykle, fordi de bliver kørt over blive ved med at holde liv i befolkningens lyst eller vælter i hullerne i vejene, ja, så gør de det til at gøre noget ved energien, hvis den har en jo ikke. fornemmelse af, at den store nabo ved siden af Tilsvarende kommer vi til at se, at det, jeg hælder al varmen ud til pipfuglene. selvfølgelig synes er det alvorligste - for det an- Ellers skal jeg ikke sige onde ting om det. Det det kan vi reparere på - er, at vi ødelægger mu- skal jeg derimod om et af de tungeste af alle lighederne for at få et godt jernbanesystem i områderne, nemlig trafikpolitikken. Danmark. Jeg tror, vi får et nogenlunde person- Trafikken er en af de væsentligste bidragyde- transportsystem, men vi får ikke et godt gods- re til forureningen, trafikken er en af de største banesystem. Svenskerne er allerede i fuld gang energiforbrugere, og trafikken er et af de steder, med at sige, at de da ikke vil ud at køre på de hvor forbruget stiger og stiger, og hvor forure- dér forbistret dyre jernbaner, vi skal lave på ningen gør det samme. Men her er det sådan, at Storebælt. Det kan godt være, at svenskerne de ting, der sker i Danmark, ikke alene er en tø- har andre grunde, det skal jeg såmænd ikke be- ven, er en sætten i stå, men de går direkte den stride, men nu har de i hvert fald fået et smad- gale vej, og de går den gale vej på den alarme- dergodt argument for ikke at ville satse på at 247 5/10 89: Ábningsdebat 248 홢' [Margrete Auken] skulle køre over Storebælt. Det bliver simpelt Men hermed holder fornuften øjensynlig og- hen for dyrt. så op. Det første spørgsmål, man må stille sig, Vi har set Vesttyskland sige nej til at moder- er, om ministeren overhovedet mente det alvor- nisere banen fra Hamburg til Padborg, for de ligt med den debat, hun selv satte i gang. For regner da ikke med, at de skal til at sende dyrt hensigten med at bruge tid og kræfter på en de- gods op over Storebælt. Her vil jeg gerne spør- bat må vel være, at man agter seriøst at lytte til ge: Hvor bliver alle jyderne af i dette her? Det de synspunkter, der bringes frem i debatten. er nok, at vi i forvejen har en trafikminister, Men nærlæsning af forslagene afslører, at de som glemmer at bygge veje oppe, hvor han bor stort set er identiske med ministerens første ud- selv, for at lave en vej til ingen biler på Store- spil sidste efterår. Med andre ord: Debatten bælt, men hvor bliver alle jyderne af i hele dette sidste vinter og sidste forår har været skønne spil? Mener de, at lykken er at have al gods- spildte kræfter for dem, der engagerede sig i transport på landevejene? Hvis de ser på, hvor- den. dan kortene ser ud i øjeblikket, viser det sig, at Det næste spørgsmål, man må stille, er: Er al godstransport kommer til at gå på vejtrans- det virkelig en radikal minister, der er ansvarlig porter, og at kun sådan noget meget fjerderangs for disse forslag? Stammer de virkelig fra det kan komme til at køre på jernbaner. For vi får radikale parti, som i hele dette århundrede har ikke det moderne jernbanesystem igennem gjort sig til fortaler for en styrkelse af demokra- Danmark. Vi sjællændere får det måske over tiet og for en styrkelse af den folkelige indfly- Femer Bælt. Men det kommer ikke til hr. Svend delse? Allerede i den eksisterende miljølovgiv- Heiselberg, det kommer ikke til hr. Sønderby, ning er der tillagt ministeren megen magt gen- og det kommer ikke til de andre jyder. De får nem bemyndigelser, men de nye forslag fore- lov til at have deres motorveje til de store, tunge slår ikke desto mindre denne magt væsentligt lastbiler. Jeg ved også, at de er helt vilde med forstærket. Der er tale om en overordentlig veje og biler og sådan noget, men jeg er ikke stærk centralisering. sikker på, at de sådan mere bløde mennesker i Forslagene er i hidtil uset grad udtryk for, at de områder, hvor de er valgt, vil dele deres en- ministeren ønsker udstedt en blankocheck, tusiasme med hensyn til at få al godstransport som hun kan udfylde uden indblanding fra fol- på vejene. kelige bevægelser, organisationer eller for den Det er faktisk en meget alvorlig sag med den sags skyld Folketinget. motorvej, for den ødelægger vores muligheder I dansk folkestyre har det været en af grund- for at lave en bæredygtig politik. Og jeg synes, pillerne, at borgerne har tet til at få efterprøvet det er alarmerende, at vi ikke kan komme bedre rigtigheden af afgørelser truffet af offentlige i gang med det her, og at det ikke bliver taget myndigheder. Retten til at anke har været et mere alvorligt. væsentligt led i den enkelte borgers retssikker- hed. Dorte Bennedsen (S): Men det skal indrømmes, at vi nok gennem I den ordveksling, der fandt sted efter den ra- årene har fået opbygget et ankesystem, der er dikale ordførers indlæg, sagde fru Marianne blevet for bureaukratisk og for tidkrævende, og Jelved, at miljølovspakken er sendt til høring, som frem for alt kunne misbruges af f.eks. virk- fordi vi gerne vil have gode råd. Det lyder jo somheder, der ikke ønskede at opfylde krav overordentlig fornuftigt og rigtigt. Og det var om, at de ikke måtte forurene. Derfor har Soci- da også fornuftigt og rigtigt, da ministeren sid- aldemokratiet også gennem årene et par gange ste efterår startede en debat om sammenhæn- fremsat forslag, der både forenklede klagesy- gen og indholdet i vores miljølovgivning netop stemet og sikrede den enkeltes ret til at klage, for at få gode råd. samtidig med at man undgik et urimeligt mis- Det var faktisk en rigtig tanke at give bruger- brug af systemet. Men der har aldrig kunnet ^ ' ne af loven - det er industrien, det er landbru- skabes flertal for en revision af klagesystemet, get, det er de grønne organisationer, og det er bl.a. fordi den radikale ordfører, som dengang borgerne - mulighed for at komme frem med hed Lone Dybkjær, ikke ville være med til at re- deres erfaringer og synspunkter. videre systemet. 249 5/10 89: Abningsdebat 250 [Dorte Bennedsen] I stedet ser vi i dag hendes egen løsning på de menneskers sundhed og trivsel, og derfor er det problemer, vi har i klagesystemet. Det er en en- helt klart, at arbejdsløshedsproblemet skal lø- kel løsning. Hun afskaffer i vidt omfang retten ses. Social retfærdighed er en forudsætning for til at klage. Fremover skal borgerne og de folke- menneskers sundhed og trivsel. Derfor undrer lige organisationer ikke kunne klage i sager, det mig, at et så stort og vigtigt område som der har, som det hedder, mindre miljømæssig sundhedsvæsenets omstilling og funktion ikke betydning eller drejer sig om lokale forhold. er levnet megen plads i statsministerens åb- Der gives ikke noget svar på, hvem det er, der ningstale og for øvrigt heller ikke ret megen skal bestemme, om en sag kun har mindre mil- plads i ordførertalerne i dag ud over nogle jømæssig betydning, eller om den kun vedrører spredte bemærkninger. helt lokale forhold. Men i den skriftlige del af statsministerens Dertil kommer, at det jo netop er i den slags redegørelse er der en kortfattet omtale af de sager, mennesker får myndighedernes afgørel- lovforslag, som regeringen vil fremsætte. Hvad ser helt ind på livet - det vedrører deres hver- angår sundhedsområdet, ser vi forslag til lov dag - og i disse sager vil den radikale miljømi- om det offentlige sundhedsvæsen. Og det er jo nister altså fratage borgerne, de lokale er- vigtigt, fordi netop så mange af de beslutninger, hvervs- og miljøinteresser osv. deres demokra- der bliver truffet i dag, vil gribe ind i sundheds- tiske ret til at få afprøvet en afgørelses rigtig- væsenets funktion. Vi kan bare se de mange be- hed. slutninger, der skal tages her i Folketinget om Havde ministeren lyttet til debatten sidste livets begyndelse og afslutning. vinter og sidste forår, den debat, hun selv satte i Jeg vil gerne rose for initiativet til en samlet gang, kunne hun have hørt, at der var åbenhed sundhedslovgivning. Men når det er sagt, er der over for at ændre klagesystemet, men absolut ikke ret meget mere ros, for forslaget til sund- uvilje mod at fratage borgerne deres rodfæste- hedslovgivningen svarer faktisk ikke til det, de retssikkerhed. Og havde hun så oven i købet mange mennesker måtte kunne forvente efter handlet efter det, hun hørte, havde hun undgået regeringens udgivelse af glansfulde bøger om at begå den folkelige brøler, hun nu står fadder »Sundhed for alle år 2000« og efter regeringens til, med afskaffelse af klageadgangen. forebyggelsesprogram. På den baggrund kan fru Marianne Jelved I sundhedsloven mangler simpelt hen nogle næppe undre sig over, at vi andre er meget visioner for fremtiden. Jeg ser forslaget til skeptiske med hensyn til, om den høring, som sundhedslov som en blanding af ideologiske nu går på, overhovedet vil sætte sig væsentlige spor i den lovpakke, som regeringen har bebu- fremstød og opgavebeskrivelser. De glansfulde det. bøger om sundhed, vi har set, kan næsten virke som det rene blændværk. Hvor bliver den me- Jeg må slutte med at spørge fru Marianne Jelved - og for den sags skyld da også ministe- gen tale om sundhedsfremme og forebyggelse ren - om det virkelig er god radikal tradition at af i forslaget til sundhedsloven? Jeg håber, at det når at komme med. centralisere magten i ministeriet og fratage bor- gerne og organisationerne retten til at få prøvet Vi har en sundhedsminister, og vi har et afgørelser truffet af myndighederne. sundhedsministerium. Vi kunne godt gøre me- Ministeren holder tit - og, har jeg indtryk af, get for at udvikle det område, men hvor bliver også gerne - taler om, at miljøets redning, en det af? Hvor findes regeringens overordnede bæredygtig udvikling, forudsætter et folkeligt sundhedspolitik? Med regeringens tilslutning engagement og en indsats af den enkelte. Er til WHO-strategien var der virkelig mange, der lovpakkens centralisering virkelig ministerens troede, at der nu var lagt en overordnet linje i og det radikale partis opskrift på, hvordan man sundhedsvæsenet. styrker dette folkelige engagement? Hvis det er Udviklingen rundt om i landet viser, hvor- tilfældet, tror jeg, der er mange gode radikale dan man har taget strategien dér alvorligt og er forgængere, som i dag vender sig i deres grave. i gang med store, spændende opgaver med hen- blik på sundhedsfremme og forebyggelse. Intentionerne i WHO-strategien ser vi meget Anna-Marie Hansen (S): gennem den udvikling, der sker på ældreområ- Arbejdsløsheden er den største trussel mod det. 252 251 5/10 89: Åbningsdebat [Anns-Marie Hansen] Udviklingen går helt klart imod en decentra- 1985, mens mange andre landes sundhedsud- lisering af sundhedsvæsenets opgaver. Der er gifter er steget betydeligt i samme periode. Der- bred enighed om, at den linje er rigtig, at beslut- for må man sige, at det danske sundhedsvæsen ningerne træffes bedst af dem, der er tæt på be- har formået at holde nogle stramme rammer for slutningerne. Der er bare det store problem, at økonomien og alligevel udvikle sig. spørgsmålet er: Beslutninger i forhold til hvad Det er utroligt, at regeringen med sit lovfor- og hvor og i hvilken sammenhæng, når ingen slag, det ideologiske felttog mod det offentlige ved, hvilken vej vinden blæser? Det går nemlig sundhedsvæsen, er klar til at ødelægge den ud- ud over både de syge og de ældre. vikling, vi i de senere år har set i det danske Opfordringen til regeringen må derfor være sundhedsvæsen. en overordnet målsætning for dette vigtige om- Befolkningen ønsker jo et velfungerende råde. Vindretningen i sundhedsloven viser ikke sundhedsvæsen, et offentligt sundhedsvæsen, en overordnet målsætning. Den viser snarere hvor alle har mulighed for sundhedsydelser og en risiko for kvalitetsforringelse, og det bygger sygdomsbehandling og det uafhængigt af den på ideologiske hensyn, som er prioriteret høje- enkeltes pengepung. Men hvor er fællesskabet? re end de menneskelige hensyn. Sundhed og Hvordan løfte byrderne for de mennesker, der trivsel hænger sammen, og de skal prioriteres rammes af sygdom ? Det er befolkningen - eller højt, hvis vi skal løse alle de mange opgaver, den største del af befolkningen - indstillet på at vort land står i. gøre sammen. Et dynamisk sundhedsvæsen, fremtidens I sundhedsloven synes jeg også det ser ud til at man nu vil gøre sundhedsområdet til noget sundhedsvæsen, frembringer vi ikke gennem økonomisk ustyrbart. Der er lagt op til bruger- ideologisk snæversyn med brugerbetaling og privatisering,. men gennem en modernisering betaling, og der er lagt op til øget privatisering, og en effektivisering på menneskets vilkår. skønt alle ved, at det fordyrer sundhedsvæse- Sundhedsloven må bygge på en overordnet net, og at det ikke giver lige vilkår for sund- målsætning for det danske sundhedsvæsen, så hedsydelser. de centrale eller decentrale beslutninger kan Private hospitaler ser vi er på vej. I sig selv træffes efter en for befolkningen kendt vindret- skulle de ikke være en trussel, men set i sam- menhæng med, at man prøver at forringe det ning. I dag tvinges kommunerne mere eller mindre offentlige sygehusvæsen, kan de blive det. på grund af usikkerhed, på grund af uklare mål At styre økonomien i sundhedsvæsenet er og rammer, til at gennemføre nogle løsninger, nødvendigt, og det er en trussel mod velfærds- hvor både gamle mennesker og syge mennesker samfundet, når man prøver at nedvurdere og bliver taberne. Der findes i dag nogle sorte plet- nedprioritere det flotte princip og idégrundlag, ter, hvor forsvarsløse mennesker rammes af at alle har lige ret til behandling og pleje. umenneskelige løsninger. Det kan ikke være Det offentlige sundhedsvæsen er godt, men meningen i vores velfærdssamfund. Det kan vi det kan helt klart gøres meget bedre. Vi har set simpelt hen ikke være bekendt. store besparelser på sundhedsområdet. Det er Min opfordring til regeringen skal være: et resultat af kortere indlæggelser, og det er et Glem det ideologiske felttog mod den store del resultat af bedre forebyggelse i primærkommu- af den offentlige sektor, der findes i sundheds- nerne, som også har været med til at reducere væsenet, og vær i stedet med til at forny og for- indlæggelsestiden. Vi er på vej med forbedrin- bedre sundhedsvæsenet på en menneskeligt ger og omstillinger, og dynamikken i sundheds- forsvarlig måde og på en økonomisk forsvarlig væsenet forudsætter en ændring af prioriterin- måde! gen mellem primærkommunernes opgaver og hospitalsopgaverne. Spørgsmålet om økonomien har vi stadig Statsministeren (Poul Schlüter): væk - det har regeringen i hvert fald. Myterne Hr. Steenholdt og hr. Rosing gav os en række om, at vi har et dyrt sundhedsvæsen, trives sta- oplysninger og synspunkter og vurderinger af . 홢 dig, selv om vi ved, at de samlede udgifter i det udviklingen i Grønland, og det tror jeg vi alle danske sundhedsvæsen i dag udgør en mindre vil sige tak for. Jeg havde selv sammen med an- del af bruttonationalproduktet, end de gjorde i dre danske den oplevelse at kunne deltage i 253 5/10 89: Abningsdebat 254 [Statsministeren] 10-års-jubilæet i sommer for den grønlandske Man kan måske også sige, at vi kan konstate- hjemmestyreordning. Det var en glædelig begi- re her hen under aftenstid, at debatten viser os, venhed, og både grønlændere og danske, som at det er svært at føre forligsforhandlinger her var til stede, havde god grund til at komplimen- over talerstolen. Det er heller ikke så mærke- tere for den måde, Grønland igennem de ti år ligt. Jeg synes, jeg har kunnet konstatere en for- har udnyttet hjemmestyremulighederne på. sigtig tone fra de fleste ordførere, og det mener Begge de to folketingsmedlemmer fra Grøn- jeg er ansvarligt. land understregede for os, at der er en række Spørgsmålet om pensioner har været berørt problemer, som vi skal prøve at finde en løs- af en række ordførere i formiddags. Der ud- ning på, ikke mindst inden for sundhedsvæse- spandt sig en ordveksling, ikke mindst mellem net og inden for retsvæsenet. Det er regeringen Venstres ordfører og SF's ordfører. Jeg kan vel fuldt opmærksom på er svære felter. Vi har for sige det på den måde, at jeg føler mig overor- nogen tid siden etableret f.eks. 13 nye lokallæ- dentlig beroliget ved at kunne konstatere, at in- gestillinger i Grønland, men problemet har væ- tet taler for, at Venstre og SF vil kunne blive ret at få dem besat hurtigt nok. Det håber vi vil enige i denne sag. lykkes. Jeg kan også oplyse Folketinget om, at Der blev også rejst et spørgsmål til mig, og sundhedsministeren i næste måned aflægger jeg vil svare, at regeringen ingen planer har om besøg i Grønland, hvor alle problemerne i lovindgreb, som skulle være rettet mod frivilligt sundhedssektoren naturligvis vil komme til be- aftalte arbejdsmarkedspensioner, som vi ken- handling. der dem i dag. Også de to færøske medlemmer, hr. Ellefsen Hr. Erhard Jakobsen havde et, synes jeg, me- og hr. Breckmann, tog traditionen tro ordet i get spændende indlæg, hvor han belyste den dag. Jeg synes, jeg kunne notere mig, at begge danske skattestruktur og det danske skatteni- havde en positiv holdning til etablering af et veau, og det inspirerer mig til at sige, at vist har stadig tættere samarbejde mellem Færøerne og vi da et højt skattetryk i Danmark, men vi skal EF, til trods for at Færøerne jo ikke er medlem heller ikke glemme, at når vi sammenligner af EF. Det har jeg noteret mig med interesse. med andre lande, skal vi især hæfte blikket ved Og jeg vil også gerne på regeringens vegne give den samlede belastning, dvs. summen af ind- udtryk for, at når der i dag er en betydelig inter- komstskatter, arbejdstagerbidrag og arbejdsgi- esse for at nå frem til en aftale i retning af fri- verbidrag. Og hvis vi foretager en sådan analy- handel mellem Færøerne og EF, skal man vide se, viser det sig jo da, at den samlede belast- på Færøerne, at man kan regne med den dan- ning, der er afgørende for den enkelte, måske ikke er så forskellig endda. ske regerings fulde opbakning og støtte i sådan- ne forhandlinger. Vi fik her i foråret en spændende rapport fra Det Økonomiske Råd, som pegede på, at den Jeg synes, jeg har lov til at sige, at åbningsde- samlede danske skattebelastning med ind- batten i år har været særdeles fredelig, ja, man komstskat og alle de forskellige former for ar- kan måske næsten sige hyggelig; den har i hvert bejdsmarkedsbidrag ikke ser ud til at være væ- fald været præget af en meget fordragelig tone. sentligt højere i procent af BNP end i landene, Det synes jeg også er rigtigt netop nu, hvor alle vi naturligt kan sammenligne os med. ved, at vi står over for svære og betydningsfulde Men til gengæld viser analysen os en anden forhandlinger om en samlet økonomisk løs- uhyre interessant ting, nemlig at indkomstskat- ning. ten i Danmark er meget højere, og det er selv- I formiddags oplevede vi naturligvis en lang følgelig et problem. Og én ting til: at marginal- række replikvekslinger mellem ordførere ind- skatterne i Danmark er langt højere end i de fle- byrdes, og andre medlemmer deltog også deri. ste andre lande, 20-'-30 pet. højere. Det hænger Jeg har lyttet til disse replikvekslinger med den sammen med, at skattegrundlaget i Danmark allerstørste interesse, men jeg synes, det var rig- typisk er lavere end hos de andre. Men det er jo tigt af mig at opfatte dem som private slagsmål, netop baggrunden for, at regeringen har lagt så hvor det ville have været forkert, ja måske lige- megen vægt på, at vi skal nå frem til lavere mar- frem uhøfligt af mig, hvis jeg havde blandet ginalskatter i sammenhæng med, at vi får et for- mig. stærket skattegrundlag ved at gennemføre en 255 . 5/10 89: Åbningsdebat 256 [Statsministeren] fradragssanering, som vi også har oplevet det i Jeg vil også gerne sige - for der, er ingen så mange andre europæiske lande i den seneste grund til, at der her danner sig myter - at rege- tid. ringen. ikke fremsætter forslag om, at dagpen- Hr. Erhard Jakobsen havde ikke så megen gesatserne skal forringes. Regeringen fremsæt- respekt for planer og teori, og det kan jeg da ter forslag om, at vi ændrer vores dagpengesy- godt tilslutte mig. Jeg tror, vi her i Folketinget stem, så det får en bedre struktur, så vi ikke op- skal se i øjnene, at det er godt, at vi har parti- lever, at så mange som nu i en lang årrække i programmer, og at det er godt, at vi med mel- nogle tilfælde skal være afhængige af den pas- lemrum udarbejder store planer, som viser, at sive forsørgelse. Det er systemet, vi skal tale om vi har noget på hjerte, at vi har et bud. Men vi at ændre. skal nok skrive os bag øret, at det, folk respekte- Hr. Kofod-Svendsen fremhævede familiepo- rer, er resultater. Alt afhænger af, om vi kan bli- litiske holdninger, som helt naturligt er Kriste- ve enige om en løsning i løbet af efteråret. Det ligt Folkepartis. Vi har også lyttet til sådanne er betingelsen for, at befolkningen vil vise re- synspunkter, når Kristeligt Folkeparti har del- taget i forhandlingerne om den økonomiske spekt for Folketingets virke. løsning med regeringen. Hr. Kofod-Svendsen Når jeg nu kaster blikket tilbage i dette øje- fremhævede - og det er nok rigtigt - at typiske blik, hvor jeg har påbegyndt mit ottende år som danske børneinstitutioner er meget kostbare, regeringschef, og jeg kaster blikket tilbage på når vi sammenligner med udlandet. Det mener de år, hvor jeg har haft et hovedansvar, så siger jeg understreger behovet for opfindsomhed og jeg til mig selv, at også når jeg ser endnu længe- nyskabelse, og at vi søger at tilrettelægge et ud- re tilbage, ja, når jeg bedømmer dansk politik i bud også af alternative pasningsmuligheder, og de sidste mange årtier, så lyser det som typisk det vil regeringen gerne medvirke til. for dansk politik, at vi igennem en utrolig lang Hr. Svend Auken havde i sit indlæg i formid- årrække aldrig har opnået ét eneste arbejdsre- dags ord om åbningstalens karakter, og jeg er- sultat her i salen uden en række partiers vilje og kender meget villigt, at âbningstalen i år var an- evne til at skabe et kompromis. Det er selvføl- derledes. Den var kortere, den var mere kon- gelig også opgaven i dette efterår. centreret. Det mener jeg selv var på sin plads. Hr. Erhard Jakobsen stillede et spørgsmål, Mange, mange temaer fandt jeg ikke anledning som jeg gerne vil svare på. Hr. Erhard Jakobsen til at tage med i åbningstalen; det gælder f.eks. siger, at der er mange rundt om i befolkningen, miljøspørgsmålet, som så mange har haft ind- som har dannet sig det misforståede indtryk, at læg om under denne debat. Det får vi rig lejlig- der i fremtiden ikke skulle være råd til at betale hed til at drøfte og overveje sammen ved andre folkepensionen, som vi kender den i dag. Og lejligheder. dertil er mit svar: Jo, vist er der da råd til det. Jeg fandt, at det var efterårets store arbejds- Det skal der være. opgave, vi skulle koncentrere os òm, og det er Men der er to grunde til, at det vil være af be- for resten heller ikke uden betydning, når vi tydning for samfundsøkonomien, hvis man tænker på vore muligheder for at bekæmpe for- kunne få større udbredelse af arbejdsmarkeds- urening og få skabt et bedre miljø. Den første pensioner og i øvrigt større privat opsparing. og vigtigste forudsætning for at kunne det til- Den ene grund er, at hvis vi ønsker en bedre strækkelig effektivt er naturligvis, at vores øko- pension om 10, 15 og 20 år, ville det være uhyg- nomi er i orden. Når vi ser på, hvad andre lande geligt, hvad vi oplevede af skattetryk, hvis det gør - uanset om vi ser på Vesteuropa sydover alene skulle finansieres over øgede skatter. eller på Østeuropa sydover - så er det jo karak- Den anden grund er, at øget privat opsparing teristisk, at også i disse lande er der en stor mil- vil kunne bidrage til, at vi hurtigere får bugt jøbevidsthed i dag. Men det er svært at komme med betalingsbalanceunderskuddet. igennem med projekter, som er effektive og Vi skal ikke skære i folkepensionen og forrin- hurtigtvirkende nok, eftersom velstanden i ge den. Men vi skal se i øjnene, at hvis vi ønsker samfundet er for ringe. bedre pensionsdækning om et antal år, skal vi Uanset om vi taler om skolepolitik, om vi ta- først selv bidrage ved at spare op af vores nor- ler om kulturpolitik, om vi taler om socialpoli- male indkomst. tik, om vi taler om miljøpolitik, er den første . (17) 257 5/10 89: Åbningsdebat 258 [Statsministeren] forudsætning for at kunne gøre en tilstrækkelig Svend Auken (S): indsats, at vores samfundsøkonomi generelt er i Jeg er enig med dem, der har sagt, at vi egent- orden, og at vi får vækst og fremgang. lig har haft en god debat i dag, hvor ikke bare I åbningstalen skildrede jeg manglerne i vo- mit partis mange bidragydere, men også andre res samfundsindretning, i dag skavankerne. partiers talere har gjort deres til, at debatten Men jeg var forsigtig med at anføre midler og kom til at handle om de principielle spørgsmål. teknik, og det var bevidst. Jeg har skildret de Imidlertid synes jeg ikke, at regeringen har mål, vi gerne vil nå: vækst, fremgang i økono- bidraget særlig konstruktivt til debatten i dag. mien, at få arbejdsløsheden effektivt bekæm- For det første var statsministerens åbningstale pet, at nå frem til, at underskuddet på beta- fattig på konkrete anvisninger om, hvordan re- lingsbalancen sluttelig bliver et overskud, som geringen egentlig vil løse alle de store proble- vi har brug for. Men jeg var tilbageholdende mer, man står over for. Jeg vil gerne sige, at det med at anføre helt specifikke midler og teknik- er det, jeg har bebrejdet statsministeren, og ik- ker, og det har selvfølgelig sin forklaring i, at re- ke, at talen var kort. Når man har så lidt at sige, geringen erkender, at vi nu er midt i et spæn- gør det ikke noget, at man siger det kort. Nej, dende forhandlingsforløb, og vi skal alle vare det, jeg synes man derimod kan bebrejde rege- os for at udtale os, så vi vanskeliggør disse for- ringen, er, at regeringen, når medlemmer i den- handlinger. ne sal stiller væsentlige og centrale spørgsmål Jeg forstod af hr. Svend Aukens indlæg, at hr. til regeringens medlemmer, ikke ulejliger sig Svend Auken var bekymret for, at nogen ville med at besvare disse spørgsmål. sige, at et forlig mellem regeringen, Socialde- Jeg vil bare tage to eksempler: Hr. Gade hav- mokratiet og forhåbentlig også CD og Kriste- de et meget vægtigt indlæg om den europæiske ligt Folkeparti ville kunne udlægges på den udvikling, om udenrigsminister Genschers måde, at Socialdemokratiet derved medvirkede krav om en omlægning af EF's politik over for til at sikre KVR-regeringens overlevelse - i det Østeuropa, omlægning i retning af et åbent Eu- mindste et par år frem til næste ordinære valg- ropa, og stillede i den forbindelse en stribe dag. Og jeg forstår godt, at det må indgå i over- spørgsmål til udenrigsministeren, som forblev vejelserne, men jeg vil gerne i dag sige det på ubesvarede. Socialistisk Folkeparti er Folketin- den måde, at det må Socialdemokratiet ikke be- gets tredjestørste parti, og jeg synes, at man i kymre sig for, for regeringens overlevelse for- det mindste kunne gøre sig den ulejlighed at udsætter ikke Socialdemokratiets bistand. Re- svare på de spørgsmål, der bliver stillet. geringens overlevelse beror principielt på den Hr. Bjørn Westh - og det er mit andet eksem- kreds af partier, som er ansvarlige for, at vi i pel - havde et meget vægtigt indlæg om de dag har en ikkesocialistisk regering. Og det er kæmpeproblemer, som dansk landbrug står regeringens opgave på anden måde end ved at over for, og stillede i den forbindelse en lang appellere til Socialdemokratiet at sikre, at rege- række spørgsmål. Landbrugsministeren var til ringen kan fortsætte. stede i salen, men hverken han eller statsmini- Jeg kan også sige det på den måde, at jeg med steren ulejligede sig med at svare på disse glæde vil melde mig som den første, der friken- spørgsmål. der Socialdemokratiet for en sådan urimelig Jeg tror, vi alle sammen er interesserede i en beskyldning, og det vil jeg også huske, dersom fordragelig tone i debatten. Men det virker ikke - hvad jeg håber - det slutter med, at vi i fælles- positivt på os, at man ikke, når medlemmer gør skab kan skrive et forlig til gavn for dansk sam- sig umage med at stille relevante spørgsmål og fundsøkonomi. komme med relevante betragtninger, svarer på Jeg vil sige til slut, at jeg takker for de mange de spørgsmål, der bliver stillet. Og det var cen- medlemsindlæg i dag. Jeg opfatter dem som trale spørgsmål, der blev rettet til regeringen. velmente råd til regeringen. Vi vil tage dem un- Må jeg i øvrigt om de indlæg, der er frem- der overvejelse; der var mange interessante im- kommet her i dag, gøre et par bemærkninger. pulser. Og vi vil huske dem forud for de fortsat- For det første vil jeg sige til fru Pia Kjærsgaard, te forhandlinger, vi skal gennemføre allerede i at det for mig stadig er gådefuldt, hvordan fru morgen, hvor regeringen ser frem til på ny at Pia Kjærsgaard fortsat kan tale med den varme, møde Socialdemokratiet. hun gør, om de syges og pensionisternes pro- 259 5/10 89: Åbningsdebat 260 [Svend Auken] blemer, når det er en kendsgerning, som frem- dere, at vi ikke løser landets økonomiske pro- draget af hr. Torben Lund, at første gang Frem- blemer ved at ramme de mange mennesker, der skridtspartiet for alvor fik indflydelse i dansk i forvejen har svært ved at holde tvangsauktio- politik, brugte man indflydelsen til at gennem- nen fra døren. føre den medicinordning, der rammer i titu- Det fjerde indlæg, jeg skal gøre en bemærk- sindvis af syge mennesker hver eneste dag. Og ning til, er hr. Ivar Hansens indlæg. Hr. Ivar de penge, man skaffede ved at spare på bekost- Hansen prøvede nemlig at skabe det fejlagtige ning af de gamle og syge, brugte man til at ned- billede af Socialdemokratiets tanker omkring sætte skatterne for folk med meget store formu- pensionsopsparingen, at vi ønskede en stor, er. I den sammenhæng kan det ikke overraske, centraliseret tvangsmodel, som alle skulle pres- at fru Pia Kjærsgaard mener, at det er en god ses ind under. Jeg skal sige til hr. Ivar Hansens idé med private hospitaler, hvor det ikke er og offentlighedens orientering, at det, Social- hensynet til patienten eller patientens sygdom, demokratiet arbejder på, er at give alle lønmod- der bestemmer behandlingen og rækkefølgen tagere de samme rettigheder og de samme mu- for, hvornår man bliver behandlet, men alene ligheder som dem, et mindretal har i dag. spørgsmålet om, hvem der kan betale. Vi ønsker at give metalarbejderne, jord- og Det andet indlæg, jeg vil kommentere, er fru betonarbejdeme, bygningsarbejderne og de Lilli Gyldenkildes. Fru Lilli Gyldenkilde sag- privatansatte i forretningerne de samme rettig- de, at vi helt undervurderer de enorme proble- heder, som sygeplejersker, akademikere, inge- mer, som en massiv arbejdsløshed skaber for niører, magistre osv. har i dag. Hverken mere samfundsøkonomien og for det enkelte menne- eller mindre. ske. Og fru Lilli Gyldenkilde sagde, at hvis ikke Vores økonomiske oplæg forudsætter, at det det, vi nu arbejder med, fører til en kraftig ned- bliver en generel ordning, og det gør hr. Ivar sættelse af arbejdsløsheden, har det ingen me- Hansens regerings oplæg også. Derfor er det ik- ning. Det var nøjagtig det, jeg på Socialdemo- ke en centraliseret model, vi lægger op til, men kratiets vegne prøvede at gøre gældende under det at skabe lighed i alderdommen, samtidig debatten i dag. Jeg vil sige til fru Lilli Gylden- med at vi løser et vigtigt samfundsøkonomisk kilde: Der bliver ingen aftale, der omfatter So- problem, nemlig at stimulere opsparingen. cialdemokratiet, uden at vi får vendt den øko- Hvis man siger nej til dette oplæg fra Social- nomiske politik sådan, at det reelt fører til de demokratiet, skylder ikke.bare hr. Ivar Hansen, mange tusinde nye arbejdspladser, der er brug men også de øvrige regeringspartier os svar på, for. hvordan man så vil sikre den vækst i opsparin- Det tredje indlæg, jeg vil gøre en bemærk- gen, som er en forudsætning for, at vi kan løse ning til, er fru Connie Hedegaards, som jeg sy- de økonomiske problemer. nes var positivt på et bestemt punkt, som også Statsministeren sagde, at han ikke bryder sig andre ordførere har hæftet sig ved. Det var, da meget om planer. Han burde vel have tilføjet, at fru Connie Hedegaard på Det Konservative han ikke bryder sig meget om planer mere, for Folkepartis vegne sagde, at de husejere og ejere dengang han i sin tid i marts bekendtgjorde, at af ejerlejligheder, som har disponeret i tillid til nu kom regeringen med en plan, kaldte statsmi- gældende lovgivning og dermed påtaget sig nisteren - jeg citerer fra Berlingske Tidende byrden bl.a. af store prioritetslån, ikke ville bli- den 19. marts - planen for »Danmarkshistori- ve ramt. I al beskedenhed har Centrum-Demo- ens største politiske oplæg«, og da skulle der kraterne og Socialdemokratiet med støtte fra flyttes 25 mia. kr. i brugerbetaling over til skat- Socialistisk Folkeparti længe kæmpet for at få telettelser osv. osv. en erklæring fra regeringen med det indhold, Jeg vil gerne sige, at jeg ikke var enig i, at det, som fru Connie Hedegaards indlæg i dag hav- regeringen til syvende og sidst kom med, var de. danmarkshistoriens største plan. Ja, det kan Desværre havde statsministeren ikke lejlig- godt være, at den var mere ordrig end andre, hed til - men det har han mulighed for om et men nu tænker jeg mere på indholdet, hr. stats- øjeblik - at bekræfte det,, fru Connie Hede- minister. Men jeg var enig med statsministeren gaard sagde på Det Konservative Folkepartis i, at der var behov for et virkeligt vendepunkt i vegne, sådan at vi nu kan komme det skridt vi- den økonomiske politik. Det har vi aldrig be- 261 5/10 89: Åbningsdebat 262 [Svend Auken] brejdet regeringen; derfor fremlagde vi endda Nu sagde jeg, at det var arrogant, men jeg før regeringen et oplæg, nemlig »Gang i 90'er- tror ikke, at det er udtryk for en magtens arro- ne«. gance - det må jeg så føje til - det er udtryk for Når debatten i dag i meget høj grad er fore- en afmagtens arrogance. Det må man være me- gået som spil med blind makker, hænger det re overbærende over for, end hvis der er tale om sammen med, at regeringen ikke har givet de magtens arrogance. Statsministeren henviste til konkrete anvisninger på, hvordan den vil løse sin regerings stabilitet og eksistensmuligheder landets økonomiske problemer med et bredt ved at sige, at Socialdemokratiet ikke skulle be- flertal her i Folketinget. Det har vi forstået vil kymre sig om, hvorvidt det ved et forlig sikrede ske på et møde med os i morgen, og vi er selv- eller ikke sikrede regeringen, for regeringens følgelig taknemlige for, at vi i hvert fald kan væ- overlevelse beroede på de partier, der har øn- re til stede ved den lejlighed, og derfor møder vi sket denne regering, og som har peget på den. til disse forhandlinger med meget store forvent- Jeg vil sige, at hvis jeg var i statsministerens ninger. Vi møder med forventning om, at man situation og mit politiske liv som statsminister nu kommer med noget, der virkelig er retfær- afhang af de partier, der har peget på regerin- digt over for de mange og ikke tager fra dem i gen, og det var de partier, der skulle sikre rege- bunden og midten af vores samfund og giver til ringens overlevelse, så ville jeg også føle mig af- dem i toppen, noget, som fører til, at arbejds- løsheden mærkbart kan nedbringes, og som fø- mægtig. Tænk, at det er Fremskridtspartiet, rer til, at vi ikke bare taler abstrakt om mulighe- som jo er et af de partier, der har peget på rege- derne for opsparing til pension, men stiller ringen, som holder regeringens liv i sin hånd! konkrete forslag, der sandsynliggør dette mål, Det synes jeg var en interessant iagttagelse fra noget, som ikke bare taler smukt om behovet statsministeren. Jeg forstår godt, hvis den de- for flere uddannelsespladser, men faktisk skaf- primerer ham lidt og får ham til at afkorte sit fer disse uddannelsespladser frem både til de indlæg her. unge og til de mange voksne, der trænger til ud- Jeg vil godt sige en enkelt ting i anledning af dannelsespladser, og noget, som endelig bety- det, statsministeren sagde, og så har jeg et par der, at vi moderniserer vores skatte- og afgifts- bemærkninger om pensionsreformspørgsmå- system på en sådan måde, at vi bringer os på let. linje med de andre lande i Vesteuropa, uden at Statsministeren sagde, at vort skattegrund- vi ødelægger det velfærdssamfund, som vi i lag, altså grundlaget for indkomstskatten her i hvert fald i Socialdemokratiet ser det som vor Danmark, er for smalt, er for lille, og at det er fornemste opgave at forsvare og bevare gennem en af årsagerne til de høje skatteprocenter. Det det arbejde, der nu skal foregå. var en gentagelse af, hvad hr. Erhard Jakobsen havde sagt, og jeg skal gerne gentage det og og- Gert Petersen (SF): så give tilslutning til det. Men så sagde statsmi- Jeg må sige, at jeg deler hr. Svend Aukens nisteren videre, at meningen - og det må så væ- forbløffelse over statsministerens afslutnings- re meningen med de reformer, som skal igen- tale her ved debatten. Herregud, vi var også for- nem - netop er, at vort skattegrundlag skal gø- bløffede over hans åbningstale, så statsministe- res bredere, og så kan skatteprocenterne ned- ren udviser da en vis konsekvens, det skal ind- sættes. Jamen hvis det var det, der var tilfældet, rømmes. Men jeg tror ikke, at jeg i de år, hvor hvis det var det, det hele drejede sig om, er jeg jeg har været medlem af Folketinget - det er jo lige ved at tro, at så var SF også med i de for- dog nogle år - har oplevet, at en debat og de- handlinger, det er da også vort synspunkt, men battører bliver affejet så overlegent og arrogant, det er jo heller ikke den virkelige pointe. Det er som det her var tilfældet. ikke den virkelige pointe bare at fjerne en ræk- Vi fik at vide, at der da havde været interes- ke fradrag og så reducere procenterne over hele sante debatter, og at det havde været interes- linjen på den baggrund. Den virkelige pointe sant det hele - det glæder mig, at statsministe- hos statsministeren er, at det er de store ind- ren ikke har kedet sig - men det var jo private komster, der skal lettes mest. slagsmål, og det ville han så i øvrigt ikke blande Jeg hørte statsministeren i fjernsynet i tirs- sig i, og så undgik statsministeren at tage stil- dags, hvor han gik med til, at måske skulle man ling til det meste af det, der er blevet sagt. ikke lette den højeste marginalskat fra 68 pet. 263 5/10 89: Åbningsdebat 264 [Gert Petersen] helt ned til 52 pet., som foreslået af regeringen, lerne forvaltes - ja måske ikke afgørende nok. men så i hvert fald til 54 pet. eller 56 pet., og det Hr. Ivar Hansen og hans parti mente, at det var ér en ganske kolossal lettelse for de store ind- at gå i en helt forkert retning. Venstre gik imod; komster. Det er de indkomster, som statsmini- det var hr. Skrumsager Skau, der var ordfører i steren og regeringen vil tilgodese, og så kan der sagen, og han sagde f.eks. til SF - jeg kan citere blive en lille klat til de øvrige indkomster, til de fra Folketingstidende 1987-88, 1. samling, sp. små indkomster, og den klat forsvinder som 3986: følge af den brugerbetaling og de forringelser, »Jeg kan forstå, at SF gerne vil have den be- øgede a-kasse-kontingenter osv., hvorved skat- stemmende medindflydelse overført til medar- teomlægning skal finansieres, hvorved skatte- bejderne.« lettelsen, den store skattelettelse til de store Må jeg sige, at han forstod det rigtigt. Så si- indkomster, skal finansieres. Det er jo det, der ger han: »Det går Venstre imod.« er hovedindholdet i den »reform«, som rege- Det er Venstres holdning. Han sagde til Soci- ringen lagde frem, og det er åbenbart et hoved- aldemokraterne : indhold, som statsministeren endnu i tirsdags, »Så er der stemmeretten. Det er væsentligt da han skulle, forklare i fjernsynet, hvad han for Venstre, at den følger den enkelte lønniod- mente, stadig holdt fast ved. tager. Men her går det på, at man bryder forbin- Så har jeg som sagt et par bemærkninger om delsen mellem kontohaveren og stemmeretten, pensionsreformen. Jeg vil gerne forklare, hvad og det går Venstre imod.« det var, hr. Ivar Hansen mente. Hr. Ivar Han- Så sagde han videre - og nu kommer vi til sen sagde, at vi - det er altså Venstre - synes, at det, hr. Ivar Hansen mente; nu synes jeg, vi skal det er et rigtigt system at sikre, at den enkelte røbe det for forsamlingen, hr. Ivar Hansen -: pensionsopsparer har en afgørende indflydelse »Venstre kunne godt tænke sig et helt andet på, hvordan disse midler forvaltes. Hr. Ivar forslag - og det er det, som jeg håber at arbejds- Hansen nikker. Vi var jo nogle SF'ere, der hop- ministerens udvalg vil arbejde hen imod - nem- pede begejstret i stolen, for det synes vi er et rig- lig at den individuelle indskyder får rettighe- tigt princip, og jeg er sikker på - det skal jeg derne i stedet for en håndfuld udvalgte.« komme tilbage til - at også i Socialdemokratiet Jeg standser et øjeblik i citatet. Med »en er der stor forståelse for det princip. håndfuld udvalgte« mener han altså medarbej- Hvad er vi da så uenige om? Det kan vi finde derne, den samlede medarbejdergruppe i en ud af, hvis vi går lidt tilbage i tiden, nemlig til virksomhed, for det var det, det drejede sig om november 1987, da der blev fremsat et socialde- her. mokratisk forslag om Lønmodtagernes Dyr- Jeg citerer videre: tidsfond og ATP, herunder om forvaltningen af »Den enkelte skal have mulighed for at be- disse midler. Det var et forslag, der langtfra var stemme, hvem der skal administrere hans pen- så vidtgående, som SF kunne ønske sig, men det var da et forslag, der pegede i den rigtige sionsforhold - ikke som i dag, hvor vi har delt retning. Det gik ud på, at hvis i den enkelte det op i ATP og LD, og hvad vi ellers har af virksomhed mere end 10 pet. af kapitalen eje- pensionskasseordninger.« des af ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Jeg slutter citatet her, men det går så videre skulle de ansatte på virksomheden i fællesskab på, at den enkelte må have mulighed for at lave have indstillingsret til bestyrelsen for den på- pensionsopsparing, som han eller hun vil, gen- gældende fond med henblik på stemmeafgiv- nem aktier eller på anden måde. ning på generalforsamlingen i virksomheden. Det er Venstres politik. Det synes jeg hr. Ivar Vi ønsker i SF, at de selv skal bestemme, Hansen skulle have redegjort for - i stedet for, hvordan der skal stemmes på generalforsamlin- at jeg skal stå her og bruge tid på det. Men så- gen, når nu man har disse midler. Her var der dan kan vi jo dele arbejdet på mange måder tale om en indstillingsret til bestyrelsen, og det herinde i Folketinget. var da for os et skridt i den rigtige retning. Man Sagen er, at Venstre er modstander af, at den skulle også tro, det var et skridt, der var med til enkelte igennem et fællesskab får afgørende at sikre, at disse pensionsopsparere i fællesskab indflydelse. Det er det, der er sagen: igennem et fik en afgørende indflydelse på, hvordan mid- fællesskab. 265 5/10 89: Åbningsdebat 266 [Gert Petersen] Jeg taler om et lokalt fællesskab. Jeg taler ik- arbejdsmarkedspension, som der er mere og ke om, at det er en topstyrelse, der skal have mere der tyder på at regeringen sammen med den afgørende indflydelse, for det er SF også Socialdemokratiet får indført. modstander af. Men vi er i høj grad tilhængere Jeg er også tilfreds med, at hr. Gert Petersen af, at medarbejderne i virksomhederne får en bragte ATP-milliarderne ind i debatten. Er det afgørende indflydelse. Det er det, som Venstre virkelig ikke et tilstrækkelig afskrækkende eks- ikke vil være med til, og det kan egentlig godt empel for regeringen til, at den indser, at den undre. slags skal Folketinget fremover holde fingrene Venstre er vokset op sammen med andelsbe- langt, langt væk fra? Jeg synes, det burde være vægelsen. Tænk, hvis de danske bønder, de det, og jeg synes overhovedet ikke, det er noget, danske landmænd, i forrige århundrede havde Folketinget burde bruge tid eller kræfter på. splittet sig op og havde været så individualisti- Til gengæld burde Folketinget bruge tid og ske, at kun hver enkelt måtte søge indflydelse kræfter på, at den enkelte får mere hjem til sig og man ikke accepterede andet! selv i lønningsposen, så den enkelte i højere Tænk, hvis de havde gjort det! Så havde grad får lejlighed til at spare op til sig selv - i Danmark ikke været det rimelige samfund, som stedet for, at det er Folketinget, som begynder det trods alt er. Men de gjorde noget andet: De at blande sig i noget, som slet ikke er Folketin- sluttede sig sammen i andelsbevægelsen. Og gets opgave. det er noget af den samme reform, der kan ligge Det bliver med meget skarp modstand fra i en rigtigt gennemført pensionsreform med de- Fremskridtspartiet. Det er 100 pet. sikkert. mokratiske fonde bygget op på basis af en så- Så vil jeg godt sige til hr. Svend Auken, at det dan reform. ikke var første gang, vi indgik et forlig med re- geringen, da der blev indgået forlig om sidste Pia Kjærsgaard (FP): års finanslov. Vi har indgået flere forlig med re- Jeg vil godt starte med at sige, at efter hr. geringen uden om Socialdemokraterne, og fra Gert Petersens udredning om, hvad Venstre Fremskridtspartiets side håber vi naturligvis, at egentlig vil, kan jeg ikke længere finde ud af, der bliver mere at indgå forlig med regeringen hvad Venstre egentlig vil. Men det kan være, om. Vi vil slet ikke se bort fra muligheden, selv der kommer et svar enten fra hr. Ivar Hansen om jeg nok må sige, at efter statsministerens åb- eller måske senere fra statsministeren, for jeg ningstale og efter statsministerens tale i dag er synes, som resten af debatten har formet sig, at der ikke rigtig nogen muligheder i øjeblikket. det har været en ualmindelig tynd kop te. Men hvor Fremskridtspartiet kan komme Både statsministerens åbningstale, debatten ind og få indflydelse og få noget af sin egen po- her i dag fra regeringens side og statsministe- litik ført igennem, vil vi fortsætte med at gøre rens svar har været sådan, at man faktisk ville det, også selv om vi indimellem er nødt til at ønske, at denne debat var blevet aflyst. sluge nogle bitre piller, som vi var det i forbin- Det er klart, at når statsministeren sidder og delse med medicintilskuddene. fører forhandlinger med Socialdemokratiet, er Så må jeg sige til hr. Svend Auken, når man det svært for regeringen at sige, hvad den egent- nu bliver ved med at tale om medicintilskudde- lig vil, for man er bange for at hænge sig op på ne, at vi jo ikke har været med i de store projek- noget fast. Det er i virkeligheden det, der er ter, som Socialdemokratiet har været med til, sandheden, og statsministerens tale her til sidst bl.a. Storebæltsprojektet. Da havde man ikke var den tyndeste kop te, vi endnu har oplevet, de syge og de gamle i tankerne. Da ønskede og statsministeren sluttede af med at sige, at man ikke, at pengene skulle bruges til dem. På han så frem til at møde Socialdemokratiet i det tidspunkt tænkte Fremskridtspartiet på de morgen. syge og de gamle, som hr. Svend Auken ynder Jeg synes, det er rystende, at statsministeren at være fortaler for, og mente, at de havde større stadig væk kan have den indstilling, at han ser brug for pengene end et Storebæltsprojekt, som frem til at have et møde med Socialdemokrater- i den grad har været en skandale, og som heller ne. ikke var noget, Folketinget skulle blande sig i. Jeg ved ikke, om der bliver flere indlæg, men Hele flygtningelovgivningen har Frem- jeg vil gerne fortsætte debatten om den tvungne skridtspartiet ikke haft lod og del i. Det er også 267 5/10 89: Åbningsdebat 268 [Pia Kjærsgaard] milliardbeløb, det drejer sig om, hvor syge og er planrytteri mere, og at man højst sandsynligt gamle medborgere ville have større brug for kan klare sig med en række justeringer af min- disse milliardbeløb. dre art. Det tyder på, at statsministeren har gen- Statsministeren gjorde også meget ud af at vundet sin mere pragmatiske form og forladt fortælle, at regeringen godt ville blive sidden- den mere bombastiske form. I den retning sy- de, at befolkningen ville få respekt for Folketin- nes jeg det har været en god dag. get, hvis Folketinget kunne blive enigt om en Det har også været en god dag for de cirka to løsning. Jeg er ikke så sikker på det. Min vurde- tredjedele af befolkningen, der ejer den bolig, ring er faktisk, at det ville være bedre, om poli- de bor i. Hr. Svend Auken beskæftigede sig me- tikerne fik respekt for befolkningen i stedet for get udførligt med dette, idet han henviste til fru det omvendte. Det tror jeg ville være en god Connie Hedegaards ordførertale, og jeg må idé, statsministeren kunne skrive sig bag øret. nok have lov til at deltage i glæden over, at der Det er faktisk dér, man burde trække det hen, i nu må være et næsten enigt Folketing bag, at stedet for at vende det om, som statsministeren der ikke må lægges nye byrder på de familier, gjorde. der har investeret i egen bolig. Statsministeren må også notere sig, at hvis Jeg tror også, det har været en god dag i den forhandlingerne med Socialdemokratiet bry- retning. Jeg håber det. Selv om man ikke altid der sammen, vil Fremskridtspartiet være parat. skal tage de gamle ordsprog for rene sandhe- Men vi ønsker .ikke at være sikkerhedsnet un- der, vil jeg dog erindre om det kendte ord om, der en borgerlig regering, som har ført en så at den, der tier, samtykker. Jeg kan ikke tænke uborgerlig, en så antiborgerlig og socialistisk mig, det er tilfældet, at statsministeren som par- politik, som tilfældet er. Vi vil på ingen måde tiformand har siddet og hørt sin politiske ord- blot komme ind og være sikkerhedsnet i sidste førers debuttale - og til lykke med den! - og ik- øjeblik, og det må statsministeren altså skrive ke siger imod, heller ikke når det største oppo- sitionsparti understreger betydningen af de sig bag øret. ord, der er sagt. Så må vi have lov til at regne med, at dette er Det Konservative Folkepartis Arne Melchior (CD): holdning og politik på området, og så er der alt- Da statsministeren genåbnede forhandlin- så et enormt flertal her i salen. En god dag! gerne om planerne - jeg tror, det var den 7. eller Jeg har en kommentar til hr. Svend Auken, 8. august - meddelte han derefter offentlighe- som sagde, at Socialdemokratiet ikke er med i den, at begge de to store planer ikke kunne gen- nogen aftale, medmindre det er helt sikkert, at nemføres og derfor blev trukket mere eller min- der vil blive titusinder - jeg tror ikke, han satte dre tilbage, og at man skulle begynde helt forfra direkte tal på det, men rigtig mange - nye ar- - det var ordret statsministerens udtryk. Infor- bejdspladser som et resultat af nye aftaler mel- mation skrev den næste dag i sin leder: lem regeringen og dele af oppositionen. »Nu er to store planer taget af bordet, og i Jeg tror, det er lettere sagt, end det er gjort, stedet har de barslet med en køreplan.« hr. Svend Auken. Hr. Svend Auken har jo selv Det synes jeg var ret rammende den dag, og været arbejdsminister i en række år, og jeg hu- det er tilsyneladende stadig rammende i dag, sker, da den daværende statsminister, hr. An- for vi kan jo konstatere nu nogle måneder sene- ker Jørgensen, en dag havde fået en lys idé, re, at køreplanen er kommet i 2. og 3. udgave nemlig at alle de mange penge, der betales i le- allerede på ret kort tid, og jeg frygter, at der dighedsdagpenge, burde kunne bruges til at kommer yderligere en udgave med indbygget bringe folk i arbejde. Arbejdsminister Svend forsinkelse. Auken påtog sig at udmønte denne strålende, Jeg skal gerne fra CD's side opfordre rege- meget indlysende idé, som dog i hundredvis af ringen til at sætte allerstørste fart på forhand- andre mennesker havde haft inden, i praksis, lingerne. Det er vor opfattelse, at befolkningen og da der var gået de måneder, han ville have til - private familier, virksomheder og institutio- arbejdet, bad han om udsættelse i yderligere ner os alle sammen - har brug for, at der bliver nogle måneder. Det fik han også. Og så kom en afklaring. Men jeg skal da gerne med tak han med en redegørelse her i Tinget, som des- kvittere for den bekræftelse, som vi af statsmi- værre ikke resulterede i, at der kom i titusindvis nisteren har fået i dag gående ud på, at det ikke af nye arbejdspladser. 269 5/10 89: Åbningsdebat 270 [Arne Melchior] Det er ingen bebrejdelse for, at hr. Svend Au- Kofod-Svendsen (KRF): ken heller ikke ved den lejlighed kunne løse Jeg synes også, det har været en god dag, denne umådelig svære opgave, men det er for at nogle forhandlinger, som yderligere har åbnet sige til hr. Svend Auken, at ligegyldigt hvor go- nogle døre til et bredt forlig, som vi fra Kriste- de aftaler vi indgår og med hvor gode hensigter ligt Folkepartis side lægger vægt på, og som vi - og de skal nok være gode nok - så er der nok mener der er behoy for. ingen, der, før der er gået et par år derefter, kan Vi vil fortsat gerne deltage i de forhandlin- sige, om disse aftaler, disse nye regler, virkelig ger, som foregår i Statsministeriet med henblik fører til det mål, som vi nemt kan blive enige på at få gennemført et forlig, som på én gang om, men som altså ingen ved en lovs vedtagel- skaber flere arbejdspladser og fremmer ekspor- se, ved en aftales indgåelse, kan give garanti for ten. Men vi ønsker samtidig, at det sker på en virkelig vil blive opnået. sådan måde, at familien, børnefamilien, bliver Jeg vil afslutte CD's indlæg her i dag med at tilgodeset. Det er det, vi lægger afgørende vægt sige til statsministeren og regeringen, at CD har på under de videre drøftelser, samt at vi finder været tilfreds med det hidtidige forløb af orien- frem til en sådan udformning af skatteomlæg- teringerne og samtalerne om disse planer, som ningerne, at det virkelig er socialt rimeligt. Så et par ord om den motiverede dagsorden nu altså er blevet mere end jordnære, fordi de fra Fremskridtspartiet. Vi er enige i det sigte, ikke kræver et alt eller intet længere. Jeg under- som ligger bagved: at skattelettelsen gives, så stregede som sagt i indledningen, at vi gerne den bliver til gavn for alle. Sådan forstår jeg ser, at farten tager til, at det i hvert fald ikke fø- hensigten med en forhøjelse af den skattefri rer til nye udsættelser. bundgrænse. Og da vi havde en afstemning om Så skal jeg minde om, hvad jeg også havde det - jeg tror, det var i maj måned - stemte vi lejlighed til at sige herinde den 1. juni i år, nem- for, netop for at tilkendegive, at det sigte ville vi lig at CD ikke kan betragtes som blot og bar føre ind i forhandlingerne. kontrasignatar, den dag regeringen måtte have Det har vi gjort, og det gør vi fortsat. Men fundet aftaler med Socialdemokratiet. Skønt vi netop derfor synes vi faktisk, at dagsordenen er godt kan tælle mandater og ved, hvornår vi er lidt overflødig. Vi fremfører under forhandlin- vigtige, og hvornår vi er mindre vigtige, vil jeg gerne dette sociale sigte: at skattelettelserne gerne gøre opmærksom på - ligesom hr. Svend skal komme alle til gode, netop for at skattelet- Auken sagde: Uden det og det bliver der altså telserne også skal betyde, at vi kan føre en ingen aftale - at uden at der tages hensyn til en stram indkomstpolitik; der må være balance i række markante CD-synspunkter, så de i hvert tingene. fald kommer med i betragtning og kan være Når vi allerede har tilkendegivet, at vi er eni- ge i det sigte, og vi har inddraget det i forhand- med til at præge de endelige udformninger, vil lingerne, synes vi faktisk ikke, der er behov for vi ikke være til rådighed. en ny afstemning, og i konsekvens af dette sy- Så skal jeg endelig om det stillede dagsor- nes vi, det er det rigtigste at undlade at stemme. densforslag sige, at det jo har nøjagtig samme Vi går ikke imod dette sigte, men vi synes heller ordlyd som en dagsorden stillet af samme parti ikke, at man bare skal vedtage en dagsorden den 1. juni i år, ord til andet. CD stemte den- den ene gang efter den anden. gang blankt til den. I dag kan vi end ikke holde Så vi står ved det, vi sagde i maj, og det til- til dét længere; nu stemmer vi imod. kendegiver vi ved at undlade at stemme, for vi Den er totalt meningsløs, fordi den kun rører synes ikke, der er behov for dagsordenen i dag. ved en lille detalje - en ikke uvæsentlig detalje, men alligevel kun en enkelt del - af vores skat- Hermed sluttede forhandlingen. telovgivning. Ved at opfylde den forpligtelse, der måtte være ved en vedtagelse af denne Afstemning dagsorden, er der ikke løst noget som helst, for Forslag om motiveret dagsorden nr. D I af der ydes ikke i samme tekst nogen dækning for Pia Kjærsgaard (FP) (se foran) de krav, der er stillet. forkastedes, idet 14 (FP) stemte for, 60 (KF, V, Derfor kan vi ikke være med til den leg mere. RV og CD) imod; 66 (S, SF og KRF) stemte Derfor stemmer CD imod dagsordenen. hverken for eller imod. 271 5/10 89: Åbningsdebat 272 "
Hermed sluttede åbningsdebatten. Angående dagsordenen skal jeg henvise til den i salen opslåede dagsorden.
Meddelelser fra formanden: Angående Folketingets arbejde de følgende dage i den pågældende uge skal jeg henvise til Formanden: den omdelte ugeplan. Der er ikke mere på dagsordenen. Mødet hævet kl. 18.01 Folketingets næste møde afholdes tirsdag den 10. oktober 1989 kl. 13.00.