Julie Camilla Brauner Hansen (66076) Kathrine Mortensen (66101) Pernille Kielsen Pedersen (66231)
Er det en rettighed at donere blod?
Fagmodulprojekt 1 i Socialvidenskab
Roskilde Universitet
Foråret 2020
Vejleder: Yvonne Mørck
Antal anslag: xxx.xxx
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Socialvidenskab
Foråret 2020
Studiegruppe nr.
Julie Camilla Brauner Hansen (66076)
Kathrine Mortensen (66101)
Pernille Kielsen Pedersen (66231)
Vejleder: Yvonne Mørck
Antal anslag: 126.984
Side 1 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Indholdsfortegnelse
Resumé...... 4
1. Indledende kapitel ...... 5 1.1. Motivation ...... 5
1.2. Problemfelt ...... 6
1.3. Begrebsafklaring ...... 7
Risikovillighed ...... 8 Ligestilling ...... 8 Diskrimination ...... 8 1.4. Forskningsstrategi ...... 8
Videnskabeligt afsæt ...... 9 Teori ...... 12 Metode ...... 12
2. Baggrunds kapitel ...... 14 2.1. Homoseksualitetens historie ...... 14
2.2. HIV og AIDS-epidemien ...... 17
2.3. Blødersagen ...... 18
2.4. Teknologisk screening ...... 19
Serologisk test ...... 19 NAT-test...... 20 Sikkerhed ved screening af blod ...... 20 2.5. Bloddonor spørgsmålet ...... 21
3. Det teoretiske kapitel ...... 24 3.1. Individets behov for anerkendelse ...... 24
Private sfære ...... 25 Retslige sfære ...... 25 Solidariske sfære ...... 25
Side 2 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
3.2. Medborgerskab...... 26
Det moderne medborgerskab, med den gode deltagende borger ...... 27 Det intime medborgerskab ...... 28 3.3. Risikovillighed ...... 29
4. Metodekapitel ...... 31 4.1. Dokumentanalyse som metodisk værktøj ...... 31
Udvælgelse, kategorisering og præsentation af empiriske dokumenter ...... 32 Facebook som grundlag for primær empiri ...... 32 Retskilder som empirisk grundlag ...... 34 Kodning af dokumenter ...... 35 4.2. Analysestrategi ...... 35
5. Analyserende kapitel ...... 37 5.1. Danske borgeres holdninger og argumentation på Facebook ...... 37
“Statistikkerne siger”, eller gør de? ...... 37 “Det er diskrimination”, eller er det? ...... 39 “Det er en rettighed”, eller er det? ...... 39 “Folk der donerer blod er ærlige”, eller er de? ...... 40 “Vi mangler blod”, eller gør vi? ...... 41 Delopsummering ...... 41 5.2. Analyse af retskilde ...... 43
Partier for lovforslaget ...... 43 Partier imod lovforslaget ...... 45 Samlet opsummering...... 48 5.3. Diskuterende refleksioner ...... 49
5.4. Opsamlende konklusioner ...... 52
Litteraturliste ...... 54
Side 3 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Resumé
I marts 2020 trådte en ny lov i kraft om at mænd der har sex med mænd nu må donere blod på bag- grund af en fire måneders karantæne.
Nærværende projekt omhandler derfor dilemmaet mellem ligestilling og patientsikkerhed i forhold til om mænd der har sex med mænd, som er opstået i kølvandet på lovforslaget. Derfor har vi valgt at undersøge hvordan dette dilemma påvirker danske borgere og politikeres risikovillighed. Som tilgang til besvarelsen af problemstillingen har vi valgt at benytte os af kønsforskningen som gen- standsfelt, men med en kritisk teoretisk tilgang, hvor vi vil fokusere på Habermas' kommunikative paradigme i kombination med Axel Honneth anerkendelsesteoretiske vending. Vores teoretiske til- gang vil bestå af en kombination af Axel Honneths anerkendelsesteori, risikoteori af Ulrich Beck samt medborgerskabsteori med udgangspunkt i Thomas Humphrey Marshalls medborgerskabsbe- greb, vil vi fremhæve begreber både fra Marshall, men ligeledes fra Per Mouritsen og Kenneth Plummer, med deres begreber; det moderne medborgerskab, statsborgeren med ret til rettigheder og det intime medborgerskab.
Vores empiriske materiale består af opslag fra Facebook samt lovforslaget B 118 med 1. behandling og beslutning, med holdninger for og imod lovforslaget. Disse har vi analyseret på baggrund af den historiske baggrund, som leder op til den tid vi lever i dag og på baggrund af den teknologiske ud- vikling med forskellige HIV-tests.
Dette er udmundet i en konklusion om at politikerne ikke er blevet mere risikovillige og risikovil- ligheden hos de danske borgere afhænger af hvordan det enkelte individ vægter ligestilling og pati- entsikkerhed.
Side 4 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
1. Indledende kapitel
I dette kapitel vil vi præsentere motivationen for vores problemfelt og problemstilling, der vil skit- sere de problematikker der danner grundlaget for undersøgelsen. Efterfølgende vil problemformule- ringen blive præsenteret sammen med en række arbejdsspørgsmål, der skal bidrage til besvarelsen af problemformuleringen. Både i problemfeltet, problemformuleringen og de efterfølgende kapitler, bliver der anvendt en række begreber, som vi vil redegøre for i en begrebsafklaring, dvs. redegøre for hvordan de defineres og i hvilken kontekst de skal forstås i forhold til det undersøgte fænomen. Kapitlets formål er således at danne grundlag for en indsigt og gennemsigtighed gennem resten af projektrapporten.
Kapitel 2 indeholder en redegørelse for den historiske baggrund, der vil bidrage til en mere dybde- gående forståelse af genstandsfeltet. Formålet med dette er, at der inden analysen er blevet præsen- teret en nødvendig og bred vifte af information, der skaber gennemsigtighed i de argumenter og po- inter der vil komme i analysen. I kapitel 3 redegøres der for det teoretiske apparat, der danner grundlaget for værktøjet til det analytiske arbejde. Kapitel 4 består af en redegørelse for de metodi- ske valg samt projektrapportens analysestrategi. Kapitel 5 indeholder undersøgelsens analytiske bi- drag, samt en delkonklusion af vores analyseresultater. Ligeledes bidrager kapitel 6 med en afrun- ding af undersøgelsen hvor politikernes risikovillighed, samt de bagvedliggende dilemmaer som samlet danner grundlaget for en videre diskussion af dette, i henhold til analysen. Afslutningsvis præsenteres undersøgelsens konklusion, som vil vise hvad vores analyseresultater har gjort for be- svarelsen af problemformuleringen.
1.1. Motivation
Motivationen for undersøgelsen bygger på en intern diskussion i projektgruppen, om de ændringer der er sket i den lovgivning, der omhandler hvorvidt mænd der har sex med mænd1 (MSM), efter en karantæneperiode på fire måneder, kan donere blod. Før starten af marts måned 2020 var det ikke muligt for en mand, der på et eller flere tidspunkter i sit liv har haft seksuelt samvær med en anden mand, at registrere sig som bloddonor i Danmark. Under diskussionen blev det tydeligt at der var
1 Refererer til alle mænd der på et tidspunkt i deres liv har haft seksuelt samvær med en anden mand, og betegnelsen anvendes i indeværende projektrapport i sammenhold med officielle- og politisk dokumenter.
Side 5 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
forskellige holdninger både til det brede emne, MSM som bloddonorer, samt til mere konkrete aspekter omkring emnet. Dette ledte til en undren om hvorvidt vores holdninger afspejler de samme holdninger, som fra en bredere population i den danske befolkning. Ligeledes opstod en undren om hvorvidt disse holdninger bliver afspejlet i den politiske proces der danner grundlag for lovændrin- gen. Det er disse undren, der danner grundlaget for resten af undersøgelsen i denne projektrapport.
1.2. Problemfelt
Ligestilling og forebyggelse af diskrimination går langt tilbage i Danmarkshistorien og kampen om ligestilling startede mellem mænd og kvinder allerede før ændringen af Grundloven i 1915, hvor kvinder fik stemmeret (Lerbech 2018). Siden slutningen af 1990’erne opstod der et udvidet fokus på ligestilling med en øget opmærksomhed på ligestilling for minoritetsgrupper i Danmark. Under Venstre regeringen, og Lars Løkke Rasmussen, i regeringsperioden 2016-2019 afspejledes det hvor- dan fokus på ligestilling mellem kønnene, stadig er det der fokuseres mest på (Regeringen u.å.). Indledningsvis beskrives der hvordan; “Regeringen ønsker et samfund med frihed for den enkelte, og hvor alle behandles lige. Et samfund, hvor det enkelte individ måles på sine evner og virkelyst til at udfolde sine drømme - uanset køn, race, seksuel orientering mv.” (ibid.). Selvom der her nævnes at der skal være ligestilling for alle bliver det tydeligt, ved videre læsning, at der stadig er overve- jende fokus på ligestillingen mellem mænd og kvinder og i markant mindre grad ligestilling mellem majoritets- og minoritetsgrupperne i det danske samfund (ibid.).
Kvindekampen gik i 1990’erne ind i kampen om ligestilling mellem hetero- og homoseksuelle (Ler- bech 2018), men allerede før det opstod der en forening som skulle vise sig at være afgørende i kampen om rettigheder for homoseksuelle (Nyegaard 2017). Denne forening eksisterer stadig og kendes i dag som ‘Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner’ (LGBT). For- eningen har kæmpet, og kæmper stadig, for minoritetsgruppers rettigheder, hvilket indebærer at opnå ligestilling og bekæmpe den diskrimination der stadig finder sted.
I 2016 blev der fremstillet et behandlingsforslag, nr. B 118 (Bilag 2) i Folketinget, der forlangte at der skulle ændres i blodforsyningsloven fra 2005. Forslagsstillerne argumenterede for at loven var diskriminerende og modarbejdede ambitionen om ligestilling (ibid.), ved permanent at udelukke mænd fra at donere blod, hvis de har eller har haft sex med en mand i løbet af deres liv. Udelukkel- sen af MSM, er opstået på baggrund af AIDS-epidemien og Blødersagen fra starten af 1980’erne,
Side 6 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
hvor 91 borgere med blødersygdom blev smittet med HIV gennem deres medicin (Danmarks Blø- derforening u.å.). Forbuddet blev indført for at sikre en høj patientsikkerhed.
I marts måned 2020 blev loven ændret således, at MSM kan donere blod efter en karantæneperiode på fire måneder (Ingvorsen 2020). LGBT-komiteen anerkender, at lovændringen er et skridt i den rigtige retning, men at de samtidig håber at videnskabelige undersøgelser af feltet kan bidrage til en yderligere nedsættelse i karantæneperioden, eller helt fjerne den, så vurderingen bliver individuel (LGBT Komiteen 2019).
Indeværende projektrapport har til formål at undersøge et fænomen omhandlende et dilemma, der eksisterer i spændingsfeltet mellem patientsikkerhed og ligestilling, nemlig lovgivningen om blod- donation. Det samfundsmæssige dilemma består i at skal forholde sig etisk korrekt i forhold til pati- entsikkerheden når borgere befinder sig i sundhedssystemet. Samtidig skal regeringen forholde sig etisk korrekt i forhold til befolkningsgrupper, der oplever diskrimination og ulighed når det kommer til deres rettigheder som borgere i det danske samfund. Formålet med vores undersøgelse er at ud- forske hvorvidt danske borgeres holdninger samt regeringens egen ambition om ligestilling, øger både borgernes og politikernes villighed til at løbe en risiko, når det kommer til patientsikkerheden. Det leder frem til vores problemformulering.
Hvordan påvirker dilemmaet mellem ligestilling og patientsikkerhed inden for bloddonation, de danske borgeres og politikeres risikovillighed?
1.3. Begrebsafklaring
Begreber er i en undersøgelse vigtige byggeklodser, der er nødsaget til at blive defineret og operati- onaliseret for at skabe en præcis forståelse for hvad begrebet betyder for det aktuelle fænomen. Be- greberne i dette afsnit er baggrundsbegreber, der er vigtige at få defineret for at forstå sammenhæng og kontekst i vores undersøgelse.
Side 7 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Risikovillighed Begrebet ‘risikovillighed’ defineres som, og referer til; individer og politiske aktørers villighed til at tage valg der øger risikoen for smitten med HIV gennem blod fra bloddonationer. Begrebet er ud- ledt fra teorier om risikosamfundet, hvilket vil blive præsenteret i projektrapportens teoretiske kapi- tel.
Ligestilling Ifølge Miljø- og fødevareministeriets hjemmeside er ligestilling en grundlæggende værdi, hvilket betyder at alle danskere har lige muligheder og rettigheder uagtet køn (Miljø- og fødevareministe- riet 2020). I indeværende undersøgelse anvendes begrebet ligestilling til at beskrive den følelse af ulighed og uretfærdighed, der opleves af de danske borgere i forhold til bloddonorspørgsmålet. Li- gestillingen skal anskues i forholdet mellem homo- og heteroseksuelle mænd.
Diskrimination Ifølge Institut for menneskerettigheder kan diskrimination defineres som en forskelsbehandling der ikke er et velargumenteret sagligt belæg for, og ikke kan retfærdiggøres på et lovligt grundlag. Dis- kriminationen medfører at vedkommende der diskrimineres imod, bliver behandlet anderledes end andre, ofte gennem en negativ særbehandling (Institut for menneskerettigheder u.å.).
Diskrimination kan ske på baggrund af mange faktorer såsom køn, race, religion, politisk holdning, alder, handicap, nationalitet, social- eller etnisk oprindelse, eller som det vi i denne undersøgelse beskæftiger os med, seksuel orientering. Da der er mange forskellige kontekster at anvende begre- bet i, afgrænser vi os her fra alle andre forhold end ved diskrimination på baggrund af homoseksu- elle mænds seksuelle orientering.
1.4. Forskningsstrategi
I det følgende afsnit vil vi præsentere de overvejelser vi indledningsvist har gjort os for at besvare vores problemformulering, hvilke videnskabelige overvejelser vi har gjort os samt hvilke teoretiske og metodiske værktøjer vi vil anvende. Dette kan betegnes som vores forskningsstrategi, hvilket skal bidrage til at sikre kvalitet i undersøgelsen.
Side 8 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Videnskabeligt afsæt Indeværende undersøgelse bygger på en idé om at kulturelle normativiteter har indflydelse på dis- kursen vedrørende bloddonation og homoseksuelle mænd. Ulighed, udstødelse og undertrykkelse på baggrund af seksualitet, er et felt der har været genstand for kønsforskere siden disciplinens fremkomst. Kønsforskere beskæftiger sig med kritisk forskning i køn, kønshegemonier, kønsrelatio- ner, kønsidentitet og symbolsk repræsentation af køn (Lykke 2008: 15). Køn som videnskabeligt begreb er, i grove træk, blevet tænkt på to forskellige måder gennem tiden, hvilket er blevet et mål for en nogle kønsforskere at gøre op med. ‘Biologisk determinisme’ er den ene af måderne at tænke køn på, hvor det biologiske køn danner grundlag for individets sociale, kulturelle og psykologiske identitet (ibid: 29). Den anden måde at tænke køn på er den ‘kulturessentialistiske’ tænkning, hvor historiske og kulturelle begivenheder danner grundlag for den sociale, kulturelle og psykologiske identitet (ibid: 30). Selvom de to tænkemåder adskiller sig fra hinanden, søger de begge at skabe en neutral og universel måde at anskue køn på, gennem en biologisk begrundelse (ibid.). Herved bliver køn konstrueret gennem naturvidenskab og sociokulturelle fænomener, der til sammen danner køns- normen i et samfund. En kønsnormativ tankegang legitimerer sociokulturelle uligheder i et sam- fund, herunder ulighed mellem køn og minoriteter (ibid: 29).
Dette konstruktivistiske syn på køn er også det, der er med til at definere det normative ideal i sam- fundet (ibid.). Den franske videnskabssociolog Bruno Latour anser genstandsfeltet som et hybridfæ- nomen, hvor kønsteoretiske diskussioner om forholdet mellem det sociokulturelle- og det biologi- ske køn skal finde sted (ibid.). Med det menes det, at man ved kønsforskning ikke kun kan forholde sig til et forskningsfelt, men må være opmærksom på at alle de videnskabelige discipliner har en påvirkning på fænomenet. Det er således kønsforskningens hovedopgave at undersøge fænomener med en kritisk tilgang til alle aspekter, og vurdere hvordan politologiske, økonomiske, psykologi- ske, naturvidenskabelige og sociologiske faktorer influerer fænomenet. I henhold til indeværende i undersøgelsen vil der afgrænses således, at det udelukkende er fænomenet omhandlende seksuelle minoriteter der er relevante. Når det kommer til undersøgelser vedrørende seksuelle minoriteters rettigheder, er den amerikanske post-strukturalistiske filosof og queer-teoretiker Judith Butlers be- greb ‘queer’ en vigtig del af analysen. Begrebet der oprindeligt blev anset som et skældsord, blev vendt til en positiv betegnelse i en kritisk politisk bevægelse, der skulle udfordre samfundets her- skende heteroseksuelle normativitet (ibid: 42). Ved det heteroseksuelle normativ bliver homoseksu- aliteten placeret som et negativt og mindreværdigt monopol til heteroseksualiteten (ibid.).
Side 9 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Da kønsforskningen har et kritisk aspekt vil vores afsæt for undersøgelsen bygge på en kritisk vi- denskabsteoretisk tilgang. Den kritiske teori tager udgangspunkt i et normativt ideal, og søger ud fra dette ideal at stille sig kritisk over for den virkelige verden i samfundet. (Juul 2012: 319). Vores un- dersøgelse består af flere samfundsmæssige problematikker, der alle indeholder et normativt ideal. Først og fremmest består det danske normative ideal af, at der skal være ligestilling i samfundet, altså at idealet er, at alle har de samme rettigheder og muligheder. Undersøgelsen vil ligeledes for- holde sig kritisk til hvorvidt der eksisterer et heteroseksuelt normativ i det danske samfund, da der kan argumenteres for, at hvis dette gør sig gældende, kan der ikke være ligestilling for homoseksu- elle.
Vores videnskabsteoretiske grundlag bygger på en kombination af Jürgen Habermas’ herredømme- fri diskurs, hvor alle er ligeværdige og alle skal høres i deres argumentation, og Axel Honneths an- erkendelsesteori. Honneths anerkendelsesteoretiske tilgang søger at individet skal anerkendes for at være et fuldendt menneske og ikke føle sig krænket eller stigmatiseret i samfundet, da en barriere af den herredømmefri diskurs og manglende anerkendelse af individet vil anses for at skabe moralske fejludviklinger i samfundet. Vi vil i vores projektrapport lægge os op ad den danske kønsforsker Nina Lykkes formidling af kønsteori som genstandsfelt, men benytte os af en kritisk teoretisk til- gang. På baggrund af den kritisk teoretiske tankegang vil vi argumentere for at vores problemstil- ling lægger op til at der er en konflikt mellem, hvad der er den normative ligestilling fra de homo- seksuelle mænds side og fra politikernes side. Vi udleder, at der er forskellige kritikpunkter fra hver sin side af problemet og her er det den kritiske teori kommer ind i billedet. Den kritiske teori skal være med til at give os et helhedsbillede af, ved at kritisere de forskellige aspekter i det førnævnte dilemma, hvordan man bedst muligt fremmer det normative ideal i samfundet, der har forudsætnin- ger for at individerne kan udvikle sig. Kritisk teori er en kombination af samfunds- og videnskabste- ori med en realistisk ontologi der opererer med idéen om, at der findes en eksisterende virkelighed "derude", som den kritiske teori søger at forklare (Juul 2012: 319). Derfor ønsker man at undersøge ideologierne i samfundet og hvad der ligger under overfladen. Fortolkningen i kritisk teori ligger hos forskeren der skal tolke om de sociale fakta går imod idealet. Kritisk teori fastholder at sam- fundskritikken bygger på et normativt ideal og en normativ tankegang, som skal agere standard for en kritisk analyse. Grundopfattelsen er at samfundsvidenskaben har et frigørende formål og at kri- tikken af samfundet handler om at klarlægge forskellige udviklinger i samfundet, og magtforhold som skaber en barriere for menneskelig udvikling (ibid.).
Side 10 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Teorien handler om hvad der skaber vellykket menneskelig væren og hvad der undertrykker det menneskelige i samfundet (ibid.)
Habermas' kommunikative paradigme
Habermas bygger sit normative perspektiv på en herredømmefri samtale/diskurs mellem ligevær- dige, for at skabe en gensidig forståelse og hvor alle parter er lige og ikke er styret af magt. Dette kommunikative paradigme, skulle sørge for at mennesker havde mulighed for at skabe identitet, mening og solidaritet med det rationelle argument (ibid: 324f). Diskursetikken fortæller ikke hvor- dan mennesker skal handle i forskellige situationer, men er medvirkende til at alle parter i en dis- kussion kan deltage og at alles argumenter tæller lige meget (ibid: 325). Ved kommunikationen ska- bes en forståelse af livsverdenen, som er afgørende for den symbolske reproduktion der skabes i samfundet, bestående af et kulturelt fortolkningssystem, solidaritetsskabende sociale fællesskaber og mulighed for skabelse af identitet (ibid: 327). Habermas’ diskursetik handler om at holde idealet for samfundet op for den sociale realitet og anse det for at være et kritisk spejl til at skabe en be- dømmelse af hvad der strider mod idealet (ibid: 334). Derfor skal forskeren kunne redegøre for det normative ideal, som er målestok for kritikken og de former for rationalitet der viser sig i den soci- ale virkelighed (ibid.).
Honneths anerkendelsesteoretiske vending
Ifølge Honneth, forstår mennesker deres problemer som krænkelser af deres muligheder i følelsen af at være anerkendt som ligeberettigede deltagere i samfundet (ibid: 326). Derfor er anerkendelses- begrebet en af de vigtige betingelser for, at mennesket kan realisere sig selv (ibid: 336). Af den grund skal en kritisk samfundsanalyse, ifølge Honneth, identificere de forhindringer der kommer i vejen for anerkendelse af individet i samfundet. Hvis samfundsudviklingen udgør en barriere for et socialhistorisk blik på anerkendelsesbehovet, vil det føre til lidelse hos bestemte befolkningsgrup- per, hvilket vil være en moralsk fejludvikling som bør undgås (ibid: 338).
Kritisk teori – hvad kan den i forhold til problemstillingen?
Kritisk teori har til opgave at kritisere negative udviklingstræk og fastfrosne magtforhold, som står i vejen for samfundets og individets udvikling (ibid: 320). Kritisk teori vil være medvirkende til at
Side 11 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
skabe et kritisk blik på diskurserne om homoseksuelle mænd og være et redskab til at grave ned i argumentationerne og holdningerne til hvorfor de er udelukket fra at donere blod.
Kritisk teori og kønsteori i samspil
Med kønsforskning som genstandsfelt og en kritisk teoretisk tilgang, er det muligt at få en forståelse af hvilke skæve udviklingstræk og diskurser der hersker i samfundet. Dette kan ses i form af kate- goriseringer af køn og stereotype holdninger til køn, der medvirker til at skabe stigmatisering og udelukkelse af minoritetsgrupper, her i form af homoseksuelle mænd. Vi vil ved hjælp af førnævnte kombination grave i samfundsmæssige fastfrosne magtforhold, for at frigøre homoseksuelle mænd der føler sig undertrykt i samfundet på baggrund af tidligere eller nærværende biologiske determini- stiske argumenter. Derfor vil vi på baggrund af kritisk argumentation, søge at frigøre disse magtfor- hold eller blot at forklare dem.
Teori Det teoretiske apparat består af begreber fra tre forskellige teoretiske tilgange, der skal bidrage til at forstå problemstillingen og fungere som en linse på virkeligheden, således at vi bliver klogere på det vi undersøger (Jensen & Kvist: 42). De teoretiske begreber danner, i samspil med baggrundsbe- greber, rammen for både udvælgelsen af empiri, kodning af empirien samt det analytiske værktøj i selve analysedelen i undersøgelsen. Baggrundsbegreberne vil blive præsenteret og defineret senere i dette kapitel og de teoretiske begreber vil blive præsenteret i projektrapportens teoretiske kapitel.
Metode Da vi søger at forstå fænomenet, de bagvedliggende argumenter og holdninger i et udpluk af den danske befolkning, samt hvorvidt disse har indflydelse på politiske processer, anlægger vores un- dersøgelse af en kvalitativ strategi. Denne strategiske form bidrager til en dyb viden om processer, helheder og fænomenets kompleksitet, og har således en deskriptiv undersøgende funktion (Jensen & Kvist: 45f). “Kvalitative metoder anvendes som nævnt i projekter og opgaver, hvor man ønsker at få en dybdegående indsigt i, hvordan fænomener gøres, siges, opleves, fremtræder eller udvik- les.” (Brinkmann & Tanggaard 2016: 16). Vi har valgt at anvende en dokumentanalytisk tilgang,
Side 12 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
idet vi dels anvender eksisterende viden i form af dokumenter og dels ved at anvende diskussioner og dialoger på Facebook, hvor forskellige aktører udtaler sig om bloddonorspørgsmålet.
Side 13 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
2. Baggrunds kapitel
I indeværende kapitel foreligger der en præsentation af den historiske udvikling, som det danske samfund har gennemgået i henhold til dets syn og holdning til homoseksuelle mænd. Ligeledes re- degøres der for hvordan disse holdninger har formet rettigheder og måden hvorpå disse mænd er blevet behandlet af de offentlige institutioner. Formålet med denne del af præsentationen er at give et indblik i den historiske baggrund, der ligger til grund for det arbejde homoseksuelle mænd har gjort for at bekæmpe fordomme, stigmatisering og diskrimination. Da historie er en kontinuerlig proces, hvor fortiden trækker spor ind i nutiden, eksisterer der stadig negative levn fra fortiden i nu- tidens debatter og holdninger til og omhandlende homoseksuelle mænd og deres rettigheder. Kapit- let vil i forlængelse redegøre for den historiske fremkomst af HIV og AIDS fra starten af 1980’erne samt de konsekvenser der fulgte med. Det er vigtigt at forstå denne del af historien for at få et sam- let billede af, hvordan sammenkoblingen af homoseksuelle mænd og HIV og AIDS er opstået. Hi- storien har haft en afgørende indflydelse på håndteringen af blod fra bloddonorer, samt den teknolo- giske udvikling af test- og behandlingsmetoder, der sidenhen har gennemgået en kontinuerlig vide- reudvikling.
2.1. Homoseksualitetens historie
Begrebet ‘homoseksualitet’ blev første gang nævnt i året 1869 af den tysk-ungarske forfatter Karl Maria Benkert (Nyegaard 2011). Det efterfølgende år, i München, startede kampen for homoseksu- elles rettigheder, da den tyske jurist og forfatter Karl Heinrich Ulrichs krævede straffrihed og ret- tigheder, for det Ulrich betegnede som ‘det tredje køn’2, ved et nationalt retsmøde (Heede 2019: 10).
I 1890 blev begrebet ligeledes benyttet i Danmark, hvor den danske lægevidenskab anvendte begre- bet til, at beskrive seksuel omgang mellem to individer af samme køn. Ved indførelsen af begrebet i den danske lægevidenskab, ændredes synet på det homoseksuelle individ. Førhen blev den seksuelle akt mellem to mænd betegnet som sodomi3, som et valg taget af egen fri vilje og ikke som noget
2 Ulrichs betegnelse for individer der har sex med andre individer af samme køn. 3 Sodomi, omgængelse mod naturen, gøren brug af de forkerte åbninger, såvel analt samleje (begge køn) som seksuel kontakt med dyr, zoofili. [...] Betegnelsen sodomit brugtes især om homoseksuelle mænd og er næsten gået af brug (Den Store Danske 2016).
Side 14 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
defineret af gennem det perverterede væsens seksualitet (Nyegaard 2011). Med homoseksualitetsbe- grebet ændredes denne opfattelse, og fra 1890 og frem, blev homoseksualitet anset som værende en kraft i individet, som vedkommende ikke selv var herre over og ikke kunne kontrollere (ibid.). Men når det nu ikke var den homoseksuelles eget valg men en kraft i ham, var forklaringen på afvigelsen nødsaget til at blive fundet et andet sted. En anden forklaring, i hvert fald den der blev vedtaget, var at årsagen til homoseksualitet skulle findes i en række sindssygdomme. Homoseksuelle blev således stadig anset for at være perverse og seksuelt afvigende, nu var de blot ikke længere selvforskyldt i det (ibid.).
I 1930 blev det, ifølge § 225 i den Borgerlige Straffelov lovligt for myndige danske borgere, med samtykke, at have seksuelt samvær med personer af samme køn som dem selv (ibid.). Der var dog stadig forskel mellem homo- og heteroseksuelle. Den kriminelle lavalder for heteroseksuelle danske borgere var på daværende tidspunkt 15 år, hvor den kriminelle lavalder for homoseksuelle var 18 år . I forlængelse heraf blev der efter straffelovens § 230 indført en kriminalisering af enhver form for homoseksuel prostitution (ibid.). På trods af at homoseksualitet ikke længere var ulovligt, blev det i 1948 stadig koblet sammen med pædofili og prostitution (Heede 2019). I 1950’erne, som et led i det der senere skulle betegnes som den seksuelle frigørelse, begyndte danske homoseksuelle mænd at betegne sig selv som ‘homofile’ i stedet for homoseksuelle. Ændringen i betegnelsen var et forsøg på at fjerne fokus fra den seksuelle drift, som lå gemt i betegnelsen, homoseksuelt. I maj måned 1961 blev der i Folketinget vedtaget straffelovens § 225, stk. 4, med pålydende: “Den, der ved beta- ling eller løfte herom skaffer sig kønsligt forhold til en anden person af samme køn under 21 år, straffes med hæfte eller med fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde” (Nyegaard 2017). Således var det ikke længere kun de prostituerede der blev straffet, men ligeledes den der betalte for seksuelt samvær med en homoseksuel mand. Hvor man i 1890’erne ændrede sy- net på homoseksualitet fra at være et aktivt valg det enkelte individ foretog, til en mere biologisk måde at anse homoseksualitet på, opstod der i 1950’erne en ny tilgang til emnet. I internationale so- ciologiske undersøgelser blev der argumenteret for, at individets seksuelle tilbøjeligheder blev for- met gennem dets sociale omgivelser, samt dets første seksuelle partner og hvilke seksuelle partnere der var tilgængelige (Nyegaard 2017). Den daværende politiinspektør i Københavns Sædeligheds- politi Jens Jersild, adopterede dette syn på homoseksualitet og udformede heraf en forførelsesteori. Teorien bestod i en ide om ‘Homoseksuel forførelse’ der refererede til hvordan unge “friske” drenge erhvervede en homoseksuel kønsdrift gennem homoseksuel forførelse. Specielt prostituerede unge mænd mente han blev forført af ældre homoseksuelle mænd, og de unge mænd blev på denne
Side 15 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
måde asociale og parasitiske (ibid.). Det var blandt andet Jersilds forførelsesteori der lå til grund for ændringerne i straffeloven i 1961.
I 1965 blev loven omstødt da den allerede fra starten mødte kritik. Aviserne Information og Politi- ken omdøbt loven ‘Den grimme lov’ og argumenterede for at loven var uretfærdig og diskrimine- rende for minoritetsgruppen af homoseksuelle mænd (ibid.). Selvom § 225, stk. 4 for mange er et kendetegn på den udsatte position og diskrimination, der var virkeligheden for de homoseksuelle mænd i Danmark før 1970’erne, bliver der i nyere forskning lagt vægt på vigtigheden i netop denne del af de homoseksuelles historie. Der argumenteres for at loven var med til at bane vej for den sek- suelle frigørelse og for ændringerne i de homoseksuelles rettigheder efterfølgende (ibid.). Som en del af den seksuelle frigørelse var det nødvendigt for homoseksuelle mænd at fjerne fokus fra den seksuelle drift for at opnå en større samfundsmæssig accept. Som led i denne frigørelse adopterede det homoseksuelle miljø 'bøsse’-begrebet, et skældsord som blev vendt til en positiv selvbetegnelse. Begrebet blev introduceret i 1970'erne og udfordrede den oprindelige opfattelse af begrebet homo- seksualitet. Introduktionen af bøsse-begrebet skabte et nybrud, hvor homoseksuelle søgte at defi- nere sig selv uden for lægevidenskaben og ligeledes lod sig anse som en del af samfundet på lige fod med andre mennesker (Nyegaard 2011). Homoseksuelle mænd i Danmark begyndte at kalde sig for ‘bøsser’ for at komme stigmatisering og diskriminering i forkøbet, og som et led i at skabe en ny og positiv identitet for dem selv (Fouchard, Hansen & Mikkelsen 2005:15). I 1970'erne skete ligele- des den seksuelle revolution med blandt andet Bøssernes befrielsesfront, hvor vilkårene for at leve og elske blev forandret. ‘Danseforbuddet’, som i mange år havde forbudt mænd at danse med mænd i det offentlige rum, ophørte i 1976 (Nyegaard 2011). Som en del af frigørelsen af de homoseksuel- les identitet medfulgte ligeledes en frigørelse af det seksuelle. “At have mange seksuelle partnere var en praksis, der kendetegnede den homoseksuelle, subkulturelle samværsform, som i det forløbne århundrede havde udviklet sig i lyst og nød af mangel på traditionelle og socialt rodfæstede normer og fællesskaber.” (Fouchard, Hansen & Mikkelsen 2005 :15). I 1970’erne skete der ligeledes et op- gør med den sygdomsopfattelse der stammede tilbage fra 1890’erne med en argumentation om at homoseksuelle mænd ikke skulle vurderes ud fra samfundets heteroseksuelle normer (Nyegaard 2011). I forlængelse heraf blev den seksuelle lavalder i § 225 ændret således, at den seksuelle laval- der for homoseksuelle nu var 15 år. Hermed blev de homoseksuelle mænd sidestillet med de hetero- seksuelle (Nyegaard 2017), hvilket var endnu et skridt i retningen mod ligestilling mellem homo- og heteroseksuelle mænd. 1970’erne blev således det årti hvor homoseksuelle mænd ikke længere
Side 16 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
lod sig kategorisere af det øvrige samfund og lægevidenskaben, hvilket medførte en ændring i op- fattelsen af køn og seksualiteten i det danske samfund (Nyegaard 2011).
I 1981 skete der yderligere fremskridt i den homoseksuelle mands historie. Homoseksualitet blev i dette år fjernet fra Sundhedsstyrelsens liste over sindssygdomme (Nyegaard 2011), og i 1987 blev antidiskriminationsloven indført, som forbød diskrimination af individets seksuelle orientering. I 1989 blev der i Danmark ændret i lovgivningen således, at homoseksuelle kunne indgå i registreret partnerskab (Mørck og Rosenbeck 2019: 45).
2.2. HIV og AIDS-epidemien
I starten af 1980’erne blev man i USA opmærksom på en sygdomsbølge der ramte homoseksuelle mænd, hvor det primære symptom var en svækkelse af immunforsvaret (Larsen & Flagga 2008). I starten blev det vurderet, at det måtte være en sygdom, der skyldtes de homoseksuelle mænds sek- suelle adfærd, og de amerikanske læger døbte af denne grund lidelsen ‘Gay-related immune defici- ency’, eller forkortet GRID (ibid.). Sidenhen blev det klart at lidelsen også ramte andre befolknings- grupper, hvor man både så smittede heteroseksuelle og flere tilfælde af blødere der blev smittet. Det betød at benævnelsen GRID nu ikke længere gjorde sig gældende og lidelsen fik i stedet benævnel- sen ’Aquired Immuno Deficiency Syndrom’ bedre kendt gennem dens forkortelse AIDS (ibid.).
Ligeledes blev homoseksuelle mænd i Danmark koblet sammen med den nye sygdom. I 1981 blev en undersøgelse sat i gang i Aarhus, hvor man tappede blod fra 100 homoseksuelle mænd og frøs blodet ned (Fouchard, Hansen & Mikkelsen 2005: 126). De næste fire år var præget af en uvished og en fornægtelse fra politikernes side. Den daværende indenrigsminister Britta Schall Holberg var stålfast omkring, at der ikke var tale om en epidemi og nægtede af denne grund at staten skulle be- tale for behandling og forebyggelse (Ibid.: 85). Da man i 1985 optøede de 100 blodprøver, der var blevet tappet fire år tidligere, ændrede tingene sig. Det blev klart, at der var tale om en smitte i et langt større omfang end før antaget (Fouchard, Hansen & Mikkelsen 2005: 128). Af de 100 prøver fandt man antistoffer i ni af dem. Prøverne var blevet taget på umiddelbart raske homoseksuelle mænd som ikke havde haft påviste smittede seksuelle partnere (ibid: 126). Med det udledte
Side 17 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
forskerne at der måtte være langt flere smittede end først antaget, hvilket gjorde at man bad de samme 100 homoseksuelle mænd om at komme ind til endnu en test. De nye tests viste at 26 af de 100 mænd nu havde antistoffer i deres blod (ibid.). I 1985 blev det besluttet at Rigshospitalet og Statens Serum Institut skulle udarbejde en rapport, der viste et skøn på at mellem 10 og 30% af 1.000 stikprøver fra homoseksuelle mænd viste antistoffer. Sammenholdt med undersøgelser fra USA lød et estimat på, at der i løbet af få år ville være 1.000 nye tilfælde af HIV. Det blev ligeledes estimeret, at der på daværende tidspunkt ville være 5-10.000 smittede i Danmark (ibid: 128). I mid- ten af 1990’erne lavede Statens Serum Institut en beregning der viste at trods et fald i antal smit- tede, var udbredelsen af smittede homoseksuelle mænd 300 gange større end hos heteroseksuelle mænd, og at homoseksuelle mænd på daværende tidspunkt stod for 70% af de smittede i Danmark (ibid: 283). I 2018 menes 6.500 mennesker at leve med HIV, heraf er 3.500 MSM, og der var 159 nye diagnosticerede, hvoraf 84 af disse var MSM (Statens Serum Institut 2019).
2.3. Blødersagen
I forbindelse med at smitten bredte sig over hele verden opstod endnu en problematik i Danmark. Det kom frem at der var en gruppe borgere der var blevet testet positiv for HIV-antistoffer, som alle havde det til fælles, at de led af blødersygdom og blev behandlet med faktormedicin. Faktormedici- nen havde været en positiv forebyggende udvikling, der skabte et helt nyt liv for bløderne og deres pårørende (Danmarks bløderforening 2010). Faktormedicin blev produceret af blodplasma fra blod- donorer og det viste sig at en del af det tappede blod der var blevet anvendt til at producere medici- nen, kom fra en HIV-positiv donor. At blødere kunne smittes gennem den medicin, der skulle redde deres liv, skabte frygt blandt bløderne og forældre til børn med blødersygdom, da der ved en blød- ning skulle tages et dilemmafyldt valg. Dilemmaet bestod i et valg mellem enten at tage bløderme- dicin, med risiko for at blive smittet med HIV, eller lade være og risikere invaliditet eller død (Dan- marks Bløderforening u.å.a.). Selvom Danmarks Bløderforening og danske læger kunne dokumen- tere smitterisikoen, afviste Sundhedsstyrelsen og indenrigsminister Britta Schall Holberg at ændre proceduren, således at faktormedicinen blev varmebehandlet og ikke ville være inficeret med smitte. Denne afvisning ændrede sig først da sagen kom i mediernes søgelys (ibid.), og betød at ef- ter den 1. januar 1986, ville alle blødere være sikret varmebehandlet faktormedicin. Dog opstod der et problem, da én bløder efter denne dato var blevet smittet og testet positiv med HIV-antistoffer i
Side 18 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
blodet. Det kom frem at Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Nordisk Gentofte og Statens Serum Institut, havde indgået en aftale om at opbruge de gamle lagre med ikke-screenet blod, uden at in- formere hverken læger eller patienter herom (ibid.). Det gjorde, at Danmarks Bløderforening i 1987 lagde sag an mod Sundhedsstyrelsen, Nordisk Gentofte, Statens Serum Institut og Indenrigsministe- riet for at have anvendt ikke-screenet blod efter den 1. januar 1986. Danmarks Bløderforening tabte sagen i 1995, hvor Sundhedsstyrelsen, Nordisk Gentofte, Statens Serum Institut og Indenrigsmini- steriet blevet frataget erstatningsansvar. Én ud af tre blødere fik medhold i deres anke af afgørelsen, og derefter bevilligede Folketinget 20 millioner kroner til en erstatningsfond, som skulle hjælpe de blødere som var blevet smittet (ibid.).
2.4. Teknologisk screening
Der har gennem tiden været en konstant udvikling og forbedring af den teknologi der anvendes til at teste for HIV og AIDS i blodet. Der findes på nuværende tidspunkt flere forskellige måder at teste blod for HIV, men i Danmark benyttes en serologisk test og NAT-testen.
Serologisk test Den serologiske test, som er en immunometrisk metode (bilag 6) og kombinationstest, måler både for HIV-antistoffer og HIV-antigener, hvor vinduesperioden er på omkring 20 dage (Sundheds- og Ældreministeriet 2017). Ifølge en brugsanvisning for prøven, som hedder VITROS HIV Combo analysen beskrives at; “Sensitiviteten for denne prøvepopulation i VITROS HIV Combo analysen blev beregnet som 100,00% (500/500) med et præcist 95% konfidensinterval på 99,26% til 100,00%.” (bilag 6). Testen er en hurtig test, som giver svar indenfor en time (bilag 6). Er svaret positivt, skal man videre til en konfirmatorisk test (Aidsfondet u.å). Pantmann Forland, Afdelings- bioanalytiker ved viruslaboratoriet på Rigshospitalet forklarer at sikkerhedsgraden ved en HIV-test afhænger af metodens specificitet og sensitivitet (Bilag 6: 2), og det fremgår af brugsanvisningen for den serologiske immonometiske metode som afdelingen på Rigshospitalet anvender, at metoden har en specificitet 99,84 % (Bilag 5: 11) sensitivitet 100% (Bilag 5: 8). Den serologiske test vil med 100% sikkerhed påvise antistoffer eller antigener hos en HIV-smittet borger, og med 99,84 % sik- kerhed påvise fravær af antistoffer og antigener hos en borger, der ikke er smittet med HIV. Ved anvendelse af denne type af test vil der kun være en 0,16% chance for at metoden vil teste en rask borger positiv for antistoffer.
Side 19 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
NAT-test NAT-test, også kaldet nukleinsyre-applikationsteknik, er en meget følsom undersøgelse for blandt andet HIV (Falsing 2017). NAT-testen er blevet benyttet til screening af donorblod i Danmark siden 2009, og er på trods af tidligere forhandlinger om afskaffelse, en obligatorisk del af screeningen af donorblod (Sundheds- og Ældreministeriet 2016). NAT-testen er en genteknologisk metode der har til formål til at opspore virus i blodet, inden kroppen danner antistoffer (Sundheds- og Ældremini- steriet 2017). Dette gør NAT-testen hurtigere og mere følsom end de serologiske tests, der også an- vendes under screeningsprocessen. Det vil sige at vinduesperioden, hvor man ikke kan identificere virus i blodet, bliver stærkt formindsket. Ifølge sundhedsministeriet er vinduesperioden for måling af HIV 1-2 (4 dage ifølge Sundheds- og Ældreministeriet 2017) dage ved NAT-testen, og omkring 28 dage hvis andre tests benyttes (Sundheds- og Ældreministeriet 2016) I Region Hovedstaden be- nyttes et kit fra firmaet Grifols, som reducerer vinduesperioden fra smitte til smittes kan spores til omkring 4,5 dage. Ved en kombination af donors oplysninger om helbred og adfærd, giver NAT- screeningen en meget lav risiko for HIV-smitte via blodtransfusion (bilag 6).
Sikkerhed ved screening af blod Sikkerheden inden for de forskellige tests afhænger af testens sensitivitet og specificitet. En tests sensitivitet betyder; ” [...]antal sandt negative/antal raske” (bilag 6), hvor følsom metoden, som man måler er og dens evne til at foretage en korrekt diagnose af syge mennesker (ibid.). ”En høj sensitivitet betyder at analysen er god til at fange ”syge” individer. Jo højere jo bedre” (ibid.). Dette betyder, at hvis der testes 500 mennesker, som man ved er syge, så vil testens sensitivitet være på 100%, da alle er syge. Der vil være en risiko for, at man måler nogle som er syge, men som ikke bliver fanget i testen, som vil være et falsk negativt resultat (ibid.). Specificiteten siger noget om dem der ikke har HIV. Det betyder, at der er risiko for, at der er nogle som har ikke HIV, men bliver målt til at have HIV, hvilket er meget negativt. Det handler om at have så høj sensitivitet og specificitet som muligt (ibid.).
Problematikker ved begge dele:
At måle HIV, hvor personen ikke har HIV, betyder at personen kommer i behandling for HIV, hvil- ket er en meget hård behandling for kroppen. Ligeledes er der risiko for at det vil skabe en stigmati- sering af vedkommende, som sættes i boks for at have HIV.
Side 20 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
2.5. Bloddonor spørgsmålet
Da det blev klart i starten af 1980’erne, at HIV og AIDS med høj sandsynlighed smitter gennem blodet og at homoseksuelle mænd stod for størstedelen af de smittede, rådede man homoseksuelle mænd til at afstå fra at give blod (Fouchard, Hansen & Mikkelsen 2005: 50). Denne opfordring rea- gerede LBL på gennem en pressemeddelelse der lød som følgende;
“Det er et meget drastisk skridt at opfordre bøsser til ikke mere at være bloddonorer. Der er tusind- vis af bøsser, der føler det som deres pligt over for deres medmennesker at være bloddonorer. Nu hænges de ud som en slags andenrangsborgere og dermed føjes endnu et led til den undertrykkelse, som enhver bøsse føler daglig.” (ibid.: 51).
Bløderforeningen stod klar med et modsvar til LBL’s udtalelse med pålydende; “I den aktuelle situ- ation er det mere samfundssolidarisk at undlade at give blod end at gå hen og lade sig tappe. Og ingen bliver ,,andenrangsborgere” ved at vise sig solidarisk med andre over for en så alvorlig trus- sel, som aids er.” (ibid.: 52).
Bloddonorspørgsmålet er nu taget op til diskussion igen da der i 2016 i Folketinget blev fremstillet et forslag til folketingsbeslutning, om at tillade MSM at donere blod. Forslaget blev vedtaget og skulle træde i kraft i marts 2020 (bilag 5) og beslutningen for ændringen resulterede i, at give MSM muligheden for at donere blod. Dette vil ske ved at ændre de spørgsmål bloddonorer skal besvare inden tapningen, som værende baggrund for en eventuel udelukkelse som donor. Donorer, mænd såvel som kvinder, skal spørges ind til om de har haft risikofyldt seksuel adfærd, som kan have på- ført donoren smitsomme sygdomme (bilag 2). Ligeledes er der blevet opstillet en fire måneders ka- rantæne, for MSM, efter de har haft risikofyldt seksuel adfærd, som giver mulighed at opdage smit- somme sygdomme ved screening af blodet (bilag 5). På baggrund af de rette spørgsmål og scree- ning af blodet, som vil sikre mindst mulig risiko for smitte med HIV, skal de klinisk immunologi- ske afdelinger være opmærksom på non-compliance. Non-compliance, betyder at gøre noget andet end hvad reglerne foreskriver. Det er en udfordring, som blodbankerne oplever hos MSM som blod- donorer. Det kommer til udtryk ved at nogle MSM ikke oplyser, at de har haft sex med en anden mand og dermed får lov til at donere blod. På baggrund af forskning forekommer non-compliance oftere ved karantæneperioder, som ses som værende ubegrundede og derfor mener man at karantæ- neperioder for MSM i stedet for permanent udelukkelse, mindsker non-compliance og dermed sik- rer overholdelse af reglerne (Sundheds- og Ældreministeriet 2018: 2).
Side 21 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Inden for bloddonation har man fokus på menneskers blodtyper, da det er vigtigt at vide hvilken blodtype man har med at gøre, da nogle blodtyper ikke er kompatible med hinanden. Der findes to blodtypesystemer, som kaldes AB0-systemet og Rhesussystemet.
I AB0-systemet skelner man mellem blodtyperne 0, A, B og AB og i Rhesussystemet skelner man mellem Rhesus positiv og Rhesus negativ (Sundhed.dk 2018).
• "Personer med blodtype A har antistof mod blodtype B" • "Personer med blodtype B har antistoffer mod blodtype A" • "Personer med blodtype AB har hverken antistoffer mod A eller B" • "Personer med blodtype 0 har antistoffer både mod A og B"
(Sundhed.dk 2018).
Dette betyder at der kan opstå problemer, hvis bestemte blodtyper bliver blandet (Giveblod.dk u.å). Det er dermed vigtigt at være opmærksom på hvilken blodtype man har for at vide hvilken blodtype man kan modtage, da ens immunsystem kan reagere negativt og skaber antistoffer, hvis man får en blodtransfusion med en forkert blodtype (Sundhed.dk 2018).
Fordelingen af blodtyper i Danmark ser ud således:
• “A RhD pos 37 %” • “0 RhD pos 35 %” • “B RhD pos 8 %” • “AB RhD pos 4 %” • “A RhD neg 7 %” • “0 RhD neg 6 %” • “B RhD neg 2 %” • “AB RhD neg 1 %”
(Givblod.dk u.å)
Side 22 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Lige meget om et menneske har en normal eller sjælden blodtype er der brug for blodet. Har man en normal blodtype, er der brug for den, da der er mange andre som dermed også vil have brug for den og hvis den er sjælden, er der brug for den, da der dermed ikke er så mange andre der har mulighed for at donere den (ibid. u.å). Dette kan derfor være medvirkende årsag til at lovforslaget B 118 er taget op til diskussion, da der vil være brug for blod fra MSM.
Side 23 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
3. Det teoretiske kapitel
Vores teoriapparat består af følgende tre teoretiske tilgange; Axel Honneths anerkendelsesteori, Ul- rich Becks teori om risikosamfundet samt en række medborgerskabs begreber der alle tager ud- gangspunkt i Den britiske sociolog og historiker Thomas H. Marshalls medborgerskabsteori, som med alle sine begreber og videreudvikling skaber rammerne for det fulde medborgerskab. Honneths anerkendelsesteori, de udvalgte medborgerskabsbegreber og teorien om risikosamfundet, skal an- vendes i samspil med hinanden som analytisk værktøj til at besvare problemformuleringen. Hon- neth forholder sig til anerkendelse af individet, mens medborgerskabsteorien har fokus på individets rettigheder, hvor det intime medborgerskab har fokus på rettigheder, der påvirker den private sfære og kan derfor anses for at have et anerkendende element. Teorien om risikosamfundet skal anven- des til at vurdere, ud fra de førnævnte teorier, hvorvidt risikovilligheden har ændret sig. Dette dan- ner grundlag for at arbejde med teorierne i samspil, hvor forklaringskraften af hver især, kan under- støtte hinanden. Formålet med disse teorier, er at forklare og forstå de holdninger som kommer til udtryk i den udvalgte empiri.
3.1. Individets behov for anerkendelse
I indeværende projektrapport anvendes begrebet anerkendelse i analytisk henseende, til at under- søge hvordan homoseksuelle mænd føler sig anerkendt som medborgere i det danske samfund. Axel Honneths anerkendelsesteori skal være medvirkende til at fortolke og analysere vores empiriske re- sultater og til en diskussion af diskrimination og menneskerettigheder, i henhold til reglerne om bloddonation.
Honneth ønskede at skabe formelle forudsætninger for menneskets egen mulighed for selvrealise- ring og argumenterer for at individet ikke vil kunne skabe sin personlige identitet uden anerkendelse (Honneth 2003: 12). Gennem Honneths anerkendelsesteori opstod tre teoretiske begreber, der dan- nede grundlag for værktøjet der skulle anvendes i det analytiske arbejde af menneskets identitets- dannelse og selvrealisering gennem anerkendelse. Ifølge Honneth skal individets behov for aner- kendelse opfyldes i alle af de tre sfærer; 1) den private sfære 2), den retslige sfære og 3) den solida- riske sfære (Petersen og Willig 2004; Honneth 2003), for at mennesket kan forholde sig til sig selv, som et menneske bestående af selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse. Hvis disse tre former for
Side 24 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
anerkendelse ikke opfyldes, vil det føre til en uligevægt i anerkendelsessfærerne (Honneth 2003: 15), og der kan argumenteres for, at der af denne grund vil opstå en ubalance i individets selvbil- lede.
Private sfære Den private sfære danner grundlag for, at individet kan forme intersubjektive forhold med familie, venner og romantiske partnere, hvor der er en erkendelse af at være i et gensidigt afhængighedsfor- hold af følelsesmæssig støtte (Honneth 2003: 15). I denne sfære kan individet skabe en fortrolighed med sine ressourcer og værdier, og blive mødt og anerkendt for disse. Dette er fundamentalt for ud- vikling og vedligeholdelse af selvtillid og skaber følelsesmæssig anerkendelse (ibid: 15).
Retslige sfære Den retslige sfære omhandler de universelle rettigheder, som er givet til alle borgere i det pågæl- dende samfund. Det er gennem disse rettigheder at individet er i stand til at skabe selvrespekt, ved at være på lige fod med andre. Anerkendelse sker via lovmæssige relationer og ved at have adgang til de førnævnte universelle rettigheder, hvilket sikrer at individet er i stand til at realisere sin auto- nomi. Den største form for selvrespekt bliver, ifølge Honneth, skabt når mennesket anerkendes som et retssubjekt der kan handle autonomt (ibid: 16).
Solidariske sfære I den solidariske sfære sker anerkendelsen af individet gennem fællesskaber og de relationer som dannes herigennem. Ved at deltage i fællesskabet vil individet opnå anerkendelse for dets ageren, hvis dette anses for værende positivt for de andre individer. Ved at kunne spejle sig i fællesskabet, vil individet føle sig inddraget i solidariteten. Her vil individet føle sig anerkendt for sine kvalifika- tioner og evner, hvilket kan være medvirkende til at fastholde en reproduktion i samfundet. Ved an- erkendelse gennem det solidariske fællesskab opnår individet en følelse af selvværdsættelsen (Hon- neth 2003: 16).
Alle tre anerkendelsesformer og -sfærer ser Honneth som forudsætning for de andre former. Samti- dig er de også medvirkende til at skabe et assimileret samfund, hvor samfundet er i stand til at til- passe sig borgernes forskelligheder og kvalifikationer (ibid: 16f).
Side 25 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Den retslige anerkendelsessfære vil vi bruge i analysen af hvorvidt MSM føler eller ikke føler sig anerkendt i deres ønske om at kunne donere blod. Hvor der på baggrund af regler er opsat en karan- tæneperiode, som skaber andre rettigheder for MSM på baggrund af deres seksuelle adfærd. Ligele- des vil vi også bruge begrebet den solidariske sfære i analysen af MSM’s anerkendelse i fællesska- ber og i samfundet på baggrund af de nye regler for bloddonation.
3.2. Medborgerskab
Det er vores opfattelse at begreberne ‘rettighed’ og ‘ligestilling’ bliver defineret gennem borgernes følelse af at være en del af samfundets medborgerskab. Med andre ord, for at kunne føle sig ligestil- let i samfundet kræver det, at individet føler at det har samme rettigheder som alle andre samfunds- borgere. Som en del af det analytiske arbejde, vil begrebet medborgerskab blive anvendt til at iden- tificere hvilke aspekter af anerkendelse, der har indflydelse på homoseksuelle mænds følelse af medborgerskab, og hvordan dette kan påvirke deres opfattelse af at være, eller ikke at være, ligestil- let og diskrimineret i henhold til bloddonorspørgsmålet. Ligeledes skal begrebet bidrage til at un- dersøge hvorvidt der er belæg for argumentationen om, at den forhenværende lovgivning egentlig har bidraget til ulighed for homoseksuelle, i forhold til det demokratiske medborgerskab. Med ud- gangspunkt i Thomas Humphrey Marshalls medborgerskabsbegreb, vil vi fremhæve begreber både fra Marshall, men ligeledes fra Per Mouritsen og Kenneth Plummer, med deres begreber; det mo- derne medborgerskab, statsborgeren med ret til rettigheder og det intime medborgerskab. Begre- berne fra disse teoretikere er alle en videreudvikling til Marshalls teori, men bidrager med nye vink- ler der alle menes at mangle i den oprindelige teori.
De tre grundlæggende elementer i et medborgerskab
Marshall satte i en bog fra 1950 de første tre parametre op, der skulle definere et fuldt medborger- skab bestående af rettighederne inden for 1) det civile 2) det sociale og 3) det politiske (Marshall 1992: 9). Grundidéen bag Marshalls teori er, at der bør være et underforstået ideal om, at det skal være muligt for alle borgere at kunne udvikle sig. De civile rettigheder bygger på retten til ytrings- frihed, at eje ejendom, rettigheden til at være et liberalt- og frit væsen samt retten til retfærdighed (ibid.). Ifølge Marshall skiller den sidstnævnte sig ud ved at begrebet giver anledning til, at alle bor- gere i samfundet har mulighed for at forsvare hinanden i (ibid.). Sociale rettigheder, hvilket er
Side 26 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Marshalls teoretiske hovedfokus, handler om retten til at leve som et civiliseret væsen i samfundet. Dette sikres ved at beskytte borgernes økonomiske situation og sikkerhed, samt retten til at bidrage til det sociale fællesskab. Individet skal have gavn af de goder der findes i samfundet, gennem ek- sempelvis kommuner og uddannelsesinstitutioner (ibid.). Det er statens opgave at beskytte borgerne når de befinder sig i udsatte situationer, eksempelvis ved arbejdsløshed, sygdom eller i økonomisk krise. Borgerne skal alle føle sig ligeværdige i form af social status og selvanseelse (Mouritsen 2015: 39). Politiske rettigheder indebærer retten til at være politisk aktiv ved at stemme og deltage i politiske debatter, der vedrører Folketinget og dets anliggende (Marshall 1992: 9). Med medborger- skabsbegrebet fokuserer Marshall hovedsageligt på borgerens sociale rettigheder, hvor staten funge- rer som en intervenerende og derunder markedsregulerende størrelse (ibid: 40).
Marshall er gennem tiden blevet underlagt en variation af kritik for hans teori, hvilket har resulteret i en række videreudviklede begreber. Marshall er blevet kritiseret for at mangle et kønsperspektiv, globalt perspektiv og de private aspekter hos individet, eksempelvis seksualitet. En anke har endvi- dere været, at hans forståelse af medborgerskabets udvikling var for lineær og i for ringe grad foku- serede på sociale konflikter og kampe, som har været med til at forandre samfundet (Mørck & Ro- senbeck 2019: 41). Den danske antropolog Yvonne Mørck og den danske historiker Bente Rosen- beck peger med afsæt i eksisterende forskning på, at Marshalls medborgerskabsbegreb var et ”ma- skulint projekt”, der trængte til revidering (ibid.). Den danske politolog Per Mouritsen kritiserer Marshalls teori for at forenkle det moderne medborgerskab, da der ikke tages højde for blandt andet migration og krig. Der er i løbet af de seneste 50 år sket en stigning i kravet om ligestilling og ret- tigheder fra forskellige grupper, hvilket afspejles i, at der er blevet sat mere fokus på privatsfæren i studier om medborgerskab (ibid.).
Det moderne medborgerskab, med den gode deltagende borger En del af det moderne demokratiske samfund, er forestillingen om den gode deltagende medborger, der tager aktivt del i politik og samfundslivets aktiviteter og gøremål. En medborger som er i stand til at klare sig selv, samtidig med at bidrage til fællesskabet (Mouritsen 2015: 23). Der er forskellige anskuelser af hvad der definerer en aktiv medborger, men det de alle har til fælles er, at de har en
Side 27 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
modsætning der består i det dovne, passive og egoistiske individ , der ikke bidrager til fællesskabet og kan ende med at sætte hele fællesskabets frihed og tryghed på spil (ibid.: 24).
Mouritsens teoretiske hovedfokus og omdrejningspunkt for hans medborgerskabsbegreb er opstået i takt med at det globales indflydelse på samfundet fylder mere hvor minoriteter, herunder flygtninge og indvandrere, spiller en central rolle (Mouritsen 2015). Selvom vi i vores undersøgelse ikke arbej- der ud fra det samme perspektiv, arbejder vi ud fra det samme overordnede grundlag, nemlig med minoriteter. Hvor Marshalls hovedfokus fokuserede på klassekampen i hans tid, tager Mouritsen os over i den moderne tid med fokus på medborgerskabet i det demokratiske samfund.
Det intime medborgerskab Begrebet seksuelt medborgerskab, og senere intimt medborgerskab, udspringer fra kønsforskernes (homo)seksualitetsstudier i starten af 1990’erne, som fulgte i kølvandet på de homoseksuelle og fe- ministiske bevægelser (Mørck & Rosenbeck 2019: 40). Seksualitet var før anset som værende en privat sag, og var derfor ikke inkluderet i medborgerskabsbegrebet (Mørck & Rosenbeck 2019). Seksuelle minoriteter og kvinder har dog benyttet medborgerskabsretorikken som værktøj til at komme væk fra eksklusionen og få mere ligestilling. Den britiske professor i sociologi Ken Plum- mer definerer det intime medborgerskab som dét; ”[…] at have eller ikke at have råderet over sin krop, sine følelser og relationer og dermed til at have eller ikke at have adgang til valg af egne erfaringer og identitet(er). Intimt medborgerskab handler også om at have eller ikke at have adgang til repræsentationer, fx i medierne og offentlige fora” (Plummer 2003: 14, i Mørck & Rosenbeck 2019: 42f).
Begrebet er formuleret som det er, for at gøre det mere vidtfavnende og giver anledning til at foku- sere på flere aspekter indenfor det private og personlige rum (Mørck & Rosenbeck 2019: 43). Det handler om at få flere til at føle sig anerkendt, til at have ret over egen krop, at føle at man hører til og at man er inkluderet. Det intime medborgerskab handler altså om at tage et skridt væk fra eksklu- sion og et skridt tættere på inklusion (ibid.). Det intime medborgerskab tager udgangspunkt i den private sfære, men i og med at det intime medborgerskab kan anvendes til at kæmpe, eksempelvis for anerkendelse af homoseksuelles rettigheder, videreudbygges det intime medborgerskab fra den private sfære til den offentlige sfære. Plummer beskriver det intime medborgerskab som værende de
Side 28 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
livsområder som synes private, men som er reguleret og struktureret af den offentlige sfære (Plum- mer 2003: 70 i Mørck & Rosenbeck 2019: 51).
Vi benytter os af begrebet det intime medborgerskab, da det berører og anerkender at der findes et aspekt i medborgerskabsbegrebet, der ikke bliver repræsenteret af de civile, politiske og sociale ret- tigheder, hvilket betyder at medborgerskabsbegrebet har brug for videreudvikling. Med denne udvi- delse kan vi komme ind på de mere private aspekter af et medborgerskab, der kan bidrage til en for- ståelse af medborgerskabets kompleksitet, og hvorfor der er borgere, herunder seksuelle minoriteter, der kommer i klemme når der tales om rettigheder.
3.3. Risikovillighed
Ifølge den amerikanske økonom og finanshistoriker Peter L. Bernstein handler risiko om at turde kaste sig ud i noget nyt og ukendt og om valg. Risiko er; "[…] de handlinger, vi tør udføre, og som afhænger af hvor frie vi er til at træffe valg" (Rasborg 2019: 23), hvilket vil sige at risiko er en del af fundamentet ved menneskers handlinger (ibid.). Risiko refererer i den moderne forståelse til at noget uønsket kan indtræffe inden for en kalkuleret sandsynlighed (ibid: 24). Indenfor nyere til- gange til risici skelner man mellem: "1) en teknisk-økonomisk, 2) en psykologisk, 3) en kulturteore- tisk, 4) en sociologisk og 5) en styringsteoretisk (governmentality) tilgang til analysen af risikos rolle i det moderne samfund" (ibid: 32). Vores idé om risiko er ikke længere noget vi anser som udefrakommende, men derimod noget vi selv løber. På baggrund af rational choice teori og cost- benefit-analyser søgte den amerikanske sociolog Chauncey Starr, at skabe en grænse, som han kaldte den "acceptable risiko", hvor fordelene ved en bestemt aktivitet vil opveje eventuelle risici. I 1970'erne og 1980'erne begyndte man at se på individets egen oplevelse af risiko, da man blev op- mærksom på at individer oplever risiko forskelligt. Professor i psykologi Paul Slovic fandt ud af ved sin forskning, at individers subjektive oplevelse af risici ikke var overensstemmende med den objektive risiko, set fra eksperters synspunkt (ibid: 33). Samtidig viste Slovics forskning, at bag- grunden for at subjektets oplevelse af risiko er forskellig kan ses på baggrund af, at den subjektive oplevelse af risiko bære præg af individets placering socialt, uddannelsesmæssigt og i forhold til køn. (ibid: 34). Socialantropolog Mary Douglas og politolog Aaron Wildavsky argumenterede for, at alle samfund har et stort antal risici, men at det ikke ses for værende muligt at forholde sig til alle risici på én gang. På baggrund af dette argumenterer Douglas og Wildavsky for, at der sker en
Side 29 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
risikoselektion. Derfor undersøger Douglas og Wildavsky de definitionsprocesser, som socialt og kulturelt, ligger til grund for at et samfund har fokus på nogle typer risici og ikke på andre. I denne forbindelse argumenterede Douglas og Wildavsky for, at et samfunds forståelse af risiko er kulturelt bestemt og sker på baggrund af nogle sociale klassifikations processer, som skaber idéen om hvad der er farligt og hvad der ikke er. Douglas og Wildavsky argumenterede også for, at det moderne samfund identificerede risici i forhold til markedet, staten, individet og civilsamfundet (ibid: 35).
De teoretiske begreber ‘risiko’ og ‘risikovillighed’ vil i analysen blive anvendt til at undersøge; 1) Hvorvidt risikovilligheden er højere hos de danske borgere der føler sig diskrimineret eller ulige stillet i forhold til samfundet som medborgere. 2) Kommer der en form for frygt til udtryk hos bor- gere der føler at risikoen er for høj? 3) Hvorvidt den politiske argumentation og standpunkter æn- drer sig, og gør politikerne mere risikovillige i forhold til den videnskabelige fakta der ligger i gen- standsfeltet. Vi vil kigge på de politiske beslutningsprocesser, der er gået forud for vedtagelsen af den nye lovgivning, ved at se på de argumenter politikerne kommer med i forbindelse med forhand- lingerne og hvordan de forholder sig til Sundhedsstyrelsens anvisninger i forbindelse med dette.
Side 30 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
4. Metodekapitel
I indeværende kapitel præsenteres de metodiske værktøjer der danner grundlaget for undersøgelsen i projektrapporten. Kapitlet indeholder en begrundelse for valget af en kvalitativ tilgang, hvorfor vi har valgt at anvende dokumentanalyse samt en kort redegørelse for metoden. Efterfølgende vil der foreligge en præsentation af hvilke dokumenter der udgør vores empiri til analysen, og hvad der for- ventes at denne empiri kan bidrage med i den førnævnte analyse. Formålet med kapitlet er at sikre at der er sammenhæng mellem det vi ønsker at undersøge og den reelle undersøgelse (Kristensen, i Kristensen og Hussein 2016: 18). Ligeledes skal kapitlet sikre at der er sammenhæng mellem pro- jektrapportens problemformulering, valg af teori og metode og analysen af det empiriske materiale. “Disse kvalitetskriterier betegnes gyldighed (at man undersøger det, man har sat sig for), pålidelig- hed (at der er en indre sammenhæng i undersøgelsen) og gennemsigtighed (at enhver læser til en- hver tid kan se, hvordan undersøgelsen er udført” (ibid.).
4.1. Dokumentanalyse som metodisk værktøj
Som det er beskrevet i det indledende kapitel, bygger indeværende projektrapport på en kvalitativ tilgang til undersøgelsen. Som en del af denne kvalitative undersøgelse anvendes dokumentanalyse som det metodiske værktøj til at udvælge litteratur og dokumenter, der danner grundlag for de kil- der der er anvendt. Dette gælder både i indsamlingen af litteratur til baggrundskapitlet og til at ud- vælge de primære kilder der udgør det empiriske grundlag for analysen.
Et dokument kan defineres som skriftlige objekter eller materiale, hvor det skriftlige enten kan være af bogstaver eller tal, der tilsammen udgør et sammenhængende udsagn (Triantafillou 2016: 126).
En dokumentanalyse er en metode hvor dokumenter, systematisk og analytisk, anvendes til at be- lyse et samfundsvidenskabeligt problem. Ved anvendelse af dokumenter som empirisk materiale, kræver det at vi skal skal gøre os nogle metodiske overvejelser om generering, udvælgelse, analyse og præsentationen af de pågældende dokumenter (Kelstrup & Lynggaard 2016: 141). Fordelen ved dokumenter er, at de kan anvendes som et spejl af virkeligheden, men med forbehold for at denne virkelighed kan være forvrænget. Det betyder at der ved anvendelse af empiri, indhentet gennem dokumenter, er nødvendigt at forholde sig kritisk til de kilder der anvendes i undersøgelsen. Det
Side 31 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
væsentlige ved at arbejde med kildekritik er, at skabe en vurdering af om dokumentet er autentisk, troværdigt, repræsentativt og hvilken betydning dokumentet har for problemstillingen (Triantafillou 2016: 128). Et dokument kan have en politisk eller social funktion, hvor det kan bruges til at reali- sere sociale og politiske målsætninger og det kan påvirke måden hvorpå vi tænker og handler på so- ciale fænomener og politiske problematiseringer (ibid.: 136). Alle disse valg og overvejelser vil blive præsenteret, argumenteret og redegjort for gennem resten af dette afsnit.
Udvælgelse, kategorisering og præsentation af empiriske dokumenter Som tidligere beskrevet forløber dokumentanalysen via en proces, som starter med udvælgelse og kategorisering af dokumenter, efterfulgt af kodning (Kelstrup & Lynggaard 2016: 141). Til at starte med er den konkrete problemformulering afgørende for, hvilke typer af dokumenter der vil være relevante at anvende i den empiriske undersøgelse (Andersen, Jørgensen & Davidsen 2016: 59). Som et led i denne proces har vi med udgangspunkt i baggrunds- og teoretiske begreber udført en litteratursøgning, hvor begreberne sikrer en dybdegående søgning inden for feltet, samtidig med at sikre at litteratursøgningen ikke bevæger sig for langt væk fra det vi ønsker at undersøge. Efter litte- ratursøgningen, besluttes der hvor mange dokumenter der skal anvendes for at skabe en fyldestgø- rende analyse, samt hvilke dokumenter der fungerer som primære-, sekundære- og tertiære kilder (ibid.). Med andre ord, hvilke dokumenter der skal anvendes som empiri til at analysere i analysen, hvilke dokumenter der skal udgøre det teoretiske apparat og bidrage til at danne en strukturerende og forstående baggrund for undersøgelsen (ibid.: 59). Ved udvælgelsen af de relevante dokumenter, bør overvejelser om autenticitet, repræsentativitet, troværdighed og mening hele tiden holdes for øje (Kelstrup & Lynggaard 2016: 141-144).
Facebook som grundlag for primær empiri I nutidens samfund fylder teknologien en stor del af hverdagen, specielt når det kommer til måden hvorpå der kommunikeres. Sociale medier som Facebook og Twitter er blevet en stor del af den måde der kommunikeres og debatteres på, både borgere imellem, men i lige så høj grad mellem po- litikere og borgere. Det er således blevet en platform, hvor en masse data samles offentligt, og der- med bliver synlig og tilgængelig for alle. Sociale medier fungerer i en videnskabelig undersøgelse som webkilder. Webkilder er websider, der bliver produceret af en organisation eller enkeltperso- ner. Webkilder beskrives som kildetyper, der er dynamiske og som hele tiden kan skifte indhold, hvilket betyder at de kan være svære at henvise til. (Andersen, Jørgensen & Davidsen 2016: 63). I indeværende projektrapport vil Facebook blive anvendt til at indsamle data, der samlet set vil
Side 32 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
udgøre et af de empiriske grundlag for vores analyse. Ved at lave en søgning på det sociale medie omkring vores problemfelt, er der blevet fundet en række relevante opslag. Opslagene består både af opslag fra politiske-, interesseorganisations- og privates profiler, men som vi tidligere har nævnt, da vi præsenterede vores forskningsstrategi, er vi hovedsageligt interesseret i det kommentarspor der følger med opslagene. Empirien der er indsamlet fra Facebook kræver en grundig stillingtagen inden for kildekritik, når de skal inddrages i en troværdig samfundsvidenskabelig sammenhæng (ibid.). Af denne grund vurderer vi at anvendelsen af denne type empiri ikke kan stå alene i vores undersøgelse, men skal fungere som en kontrast til de politiske dokumenter og retskilder i en kritisk analyse og diskussion (ibid.). Kodningen af empirien vil ske på samme måde, som vi ville have gjort ved enhver anden empiri produceret gennem en kvalitativ undersøgelse, ved kodning på bag- grund af de allerede definerede baggrunds- og teoretiske begreber. Denne kodning vil blive uddybet senere i dette kapitel.
Kommentar sporene på Facebook, kan give os et indblik i subjektive holdninger til emnet fra en lille population af de danske borgere. Vi er opmærksomme på, at der ikke statistisk kan generalise- res på baggrund af denne population, men vi vurderer at der ved at anvende denne form for empi- risk materiale, kan siges noget om hvilke forskellige argumenter der eksisterer om feltet, samt om nogle af holdningerne går igen. Argumentationerne anvendes til at undersøge, hvorvidt baggrunds- begreberne i samspil med de teoretiske begreber kan gøre, at vi kan konkludere om populationens holdninger afspejles i den politiske beslutning om ændringen af lovgivningen for hvorvidt MSM nu kan donere blod.
Etiske overvejelser ved anvendelse af empiri fra sociale medier
Etiske overvejelser omhandler de moralske spørgsmål der opstår ved indsamling af empiri. Formå- let med etiske overvejelser er at sikre, at personer der indgår i den analytiske proces bliver beskyt- tet, ofte gennem anonymisering (Olsen 2016: 203). Derfor har vi også gjort os nogle vigtige etiske overvejelser i forbindelse med håndteringen af vores indsamlede empiri fra Facebook. Det empiri- ske materiale fra det sociale medie indeholder fulde navne på de personer, der har skrevet kommen- tarerne. Da kommentarerne er skrevet på offentligt tilgængelige opslag vurderer vi, at vi kan tillade os at trække de vigtigste kommentarer ud med navnene på personen bag. Vi har alligevel valgt at fjerne efternavnene i det transskriberede materiale, da vi ikke mener at det er vigtigt for materialets indhold at vedkommende nævnes ved både fornavn og efternavn. Da projektrapporten kommer til at
Side 33 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
være offentlig tilgængelig sikrer vi på denne måde, at personerne ikke kan genkendes, med mindre man i forvejen har kendskab til vedkommende.
Retskilder som empirisk grundlag I samspil med den empiri vi har indhentet fra Facebook, vil det analytiske redskab bestå af en række digitale retskilder, herunder Folketingets notater og forhandlinger samt offentlige forvaltningskil- der. Ligeledes vil der anvendes statistiske kilder.
Dokumenter fra Folketingets forhandlinger betegnes som digitale retskilder, og vurderes til at være unikt kildenært materiale, der kan give os indsigt i lovgivende processer i Danmark (Andersen, Jør- gensen & Davidsen 2016: 62). I vores undersøgelse anvendes der forskellige dokumenter, der alle omhandler beslutningsforslaget vedrørende Blodforsyningsloven, med henblik på at ændre karantæ- neperioden for MSM som bloddonorer. Offentlige forvaltningskilder består af dokumenter fra of- fentlige institutioner, som kommunerne og de danske Regioner (Andersen, Jørgensen & Davidsen 2016: 63). Statistiske kilder består i talmæssige fakta, der kan anvende til at sige noget om tids- mæssige tendenser eller bruges til sammenligninger. Denne form for kilde regnes for at have en høj overbevisningsgrad (ibid.). Statistisk materiale fra Statens Serum Institut vil fungere som et værktøj til at finde sandhedsgraden i de argumenter, der bliver anvendt for og imod lovgivningen, i kom- mentarerne fra Facebook.
Computerstøttet interview Da vi undersøgte vores felt, fandt vi ud af at det var uklart hvilke producerer blodbankerne benytter sig af ved screening af blodet, samt klarhed over begrundelsen for gældende karantæneregler inde for bloddonation. Derfor har vi valgt at benytte os af det computerstøttede interview, ved at kon- takte fagpersoner indenfor dette område via e-mail. Det computerstøttede interview er et interview der foregår ved en e-mail korrespondance eller via online chat og kan benyttes når det ikke er muligt at kunne foretage et fysisk interview (Kvale, Brinkmann 2016: 204f). Vi har valgt at benytte os af e-mailinterview, hvor vi her kontaktede den ledende bioanalytiker på Hvidovre hospital, som vi har forbindelse til, som har videreformidlet vo- res spørgsmål til vores to informanter som er Lisbet Pantmann Forland og Rudi Laila Thomsen. Vi har stillet spørgsmål vedrørende deres procedurer inden for screening af blod, således vi fik en kon- kretisering af deres screeningsmetoder.
Side 34 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Kodning af dokumenter Når dokumenterne er udvalgt er næste skridt i dokumentanalysen at kode teksten i dokumenterne. Kodning af teksten sker ved systematisk at markere ord eller afsnit, der fremgår som analytiske en- heder for dokumentet (Kelstrup & Lynggaard 2016: 145). I en kvalitativ undersøgelse sker kodnin- gen gennem sammenhæng mellem et system af koder bestående af nøgleord eller fagbegreber. For- målet med at kode den empiriske data er at skabe et system, der giver et bedre overblik over de do- kumenter der skal anvendes i projektrapportens analyse (ibid.). Ved kodningen er det vigtigt at vur- dere kodningens troværdighed og bias i resultaterne for analysen. Da en usikkerhed i troværdighe- den kan påvirke analysens resultater (ibid: 146).
I arbejdet med opslagene fra Facebook, er det en fordel at have bearbejdet materialet på en gennem- skuelig måde inden analysearbejdet går i gang. Først er relevante kommentarer blevet skrevet ind i et dokument (Bilag 1.), som en form for transskribering. Der er i denne proces opstået nogle etiske overvejelser, som er blevet beskrevet i det etiske afsnit i dette kapitel. Efter at have transskriberet materialet er det blevet bearbejdet gennem en åben læsning, kodning og efterfølgende kategorise- ring (Kristensen 2016: 181). Den åbne læsning skaber overblik over materialet, hvor der læses med nysgerrighed for hvad materialet indeholder, som kan skabe åbenbaringer om nye enkeltobservatio- ner, der giver mening at benytte i det videre arbejde (ibid.). Når den åbne læsning er fuldendt starter kodningsprocessen. I indeværende undersøgelse vil vi benytte os af den begrebsstyrede kodning, da vi på baggrund af allerede eksisterende litteratur og vores teorier benytter os af begreberne ligestil- ling, diskrimination, anerkendelse, medborgerskab, risiko til at kode empirien fra Facebook. Efter- følgende kategoriseres det kodet materiale efter begreberne, således at det er muligt for os både at kigge på de begrebskodede kommentarer enkeltvis og i samspil. Dette er med til at skabe en mere overskuelig ramme for analysearbejdet. Sidste del af gennemarbejdelsen af det empiriske produkt består i at sammenligne de forskellige kategorier og i denne forbindelse finde forskelle, ligheder og eventuelle tværgående mønstre i det empiriske materiale (Kvale og Brinkmann 2015: 264).
4.2. Analysestrategi
På baggrund af det teoretiske apparat og empiriske materiale vil dette afsnit præsentere undersøgel- sens analysestrategi. Formålet med analysestrategien er at gøre det klart for os selv og læseren
Side 35 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
hvordan analysen er struktureret, samt hvad strukturen gør i forhold til at besvare vores problemfor- mulering.
Vores analyse vil være opdelt i to analyseafsnit, hvor den første del vil bestå af en analyse af det empiriske materiale indhentet fra Facebook, der skal bidrage til besvarelsen af den del af problem- formuleringen, der søger at forstå den danske befolknings risikovillighed. Analyseprocessen i den første del af analysen starter med at inddele det empiriske materiale i kategorier der afspejler de holdninger og argumenter der fremgår af kommentarerne. Ud fra denne inddeling anvendes de teo- retiske begreber samt forskellige offentlige forvaltnings- og statistiske kilder til at undersøge og analysere dataene og besvare hvilke grundlag der er for holdningerne og argumenterne. Den anden del af analysen vil være en tolkning af de retslige dokumenter vedrørende 1. behandling og beslut- ningen af beslutningsforslaget nr. B 118. Denne tolkning skal bidrage til besvarelsen af den del af problemformuleringen der søger at forstå politikernes risikovillighed. Analyseprocessen i den anden del af analysen starter med at inddele indholdet af dokumenterne i to dele; for og imod beslutnings- forslaget. Herefter anvendes de teoretiske begreber til at tolke på den empiriske data.
Selve analysestrategien tager udgangspunkt en kombination af en kvalitativ og kvantitativ tilgang, det vil sige Mixed Methods (Jæger 2016: 301). Den kvalitative tilgang frembringer en dyb viden om forskellige processer og helheder og ofte har denne tilgang et mere komplekst fokus (Jensen og Kvist 2016: 45), som ses i form af det empiriske data bestående af kommentarer fra Facebook og retskilden B 118. Den kvantitative tilgang vil frembringe en bredere viden om forskellige mønstre, som kan skabe fokus på generaliseringer ud fra et begrænset antal variable ved et stort antal obser- vationer (ibid.) og ses i form af statistikker, der viser andelen af HIV-smittede i Danmark og stati- stikker for utroskab. Efter hver analysedel vil der være en opsummering af hvad vi har udledt af ar- gumentationerne og afrundingsvis i kapitlet vil der være en samlet opsummering, for at skabe et overblik over hvad vi har analyseret os frem til. I opsummeringen af analysen, vil vi forsøge at sikre, at dokumentanalysen har skabt et bedre grundlag for besvarelsen af problemformuleringen.
Side 36 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
5. Analyserende kapitel
I dette analyserende kapitel vil vi benytte vores teoretiske apparat, som linse i tolkningen og analy- sen af vores empiriske materiale. Analysen vil blive stillet op i en analysedel 1 og analysedel 2, som vi anser for samlet kan give os de bedste muligheder for besvarelsen af vores problemformulering. Begge analysedele vil blive kategoriseret i forhold til argumentationen, som tolkes i empirimateria- let og dette vil analyseres ud fra projektrapportens baggrundskapitel samt baggrunds- og teoretiske begreber.
5.1. Danske borgeres holdninger og argumentation på Facebook I denne analysedel vil vi belyse de forskellige argumenter der eksisterer for og imod homoseksuelle bloddonorer på Facebook. Formålet er at forstå og forklare dem ved at analysere den indsamlede empiri ved anvendelse af undersøgelsens teoretiske apparat i sammenhold med den historiske bag- grund der tidligere i projektrapporten er redegjort for. Som afslutning i hvert afsnit vil vi vurdere hvorvidt der er hold i argumenterne.
“Statistikkerne siger”, eller gør de? Statistisk er en af de bedste rygdækninger til at forstærke et argument, da statistisk materiale ofte bliver produceret og udgivet af offentlige og troværdige kilder. Det er sjældent at gennemsnitsdan- skeren dykker ned i det statiske materiale, men støder ofte på det i deres daglige surfen på nettet el- ler i forskellige artikler, hvor der her refereres til statistikken. Her sker der ofte misforståelser, da det kun er udsnit af statistikken der bliver præsenteret. Misforståelsen vil sprede sig i en debat på Facebook, ligesom i debatten om homoseksuelle mænds ret til at donere blod. Benjamin skriver i en kommentar på Facebook at: “HIV er stadig, og vil blive ved med at være mest almindeligt mellem bøsser.” (Bilag 1: 3), hvilket er en holdning der går igen gentagne gange ved gennemlæsning af em- pirien fra Facebook. Modsat deler Kate og Charlie, ligesom mange andre, den modsatte holdning af Benjamin. De udtaler begge at homo- og heteroseksuelle mænd risikerer at blive smittet eller er smittet med HIV i lige høj grad, og at en stor del af heteroseksuelle går rundt med HIV uden at vide det (Bilag 1: 17f). Fælles for de danskere der anvender statistikker og/eller påstande om hvorvidt homo- eller heteroseksuelle mænd er smittet i højere eller lavere grad end den modsatte part, at der ikke refereres til hvor den viden stammer fra. Da statistikker anses for at være kraftfulde redskaber
Side 37 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
til at underbygge påstande, er det vigtigt at anvende data korrekt og at være tro mod kilden. Stati- stisk materiale fra Statens Serums Institut viser, at andelen af befolkningen der fik stillet diagnosen i 2018 var 159, heraf var 84 MSM (Bilag 5). Ligeledes viser statistikken, at det estimerede samlet an- tal smittede i 2018 var 6.500, hvoraf 3.500 var MSM (Bilag 5). Man kan således se, at over halvde- len af de smittede i Danmark tilhører MSM. Ydermere fremgår det at størstedelen af de smittede MSM er født og er blevet smittet i Danmark. Modsat fremgår det at størstedelen af de smittede hete- roseksuelle er født og smittet i udlandet (Bilag 5). Der kan således konkluderes at danske homosek- suelle mænd stadig, i højere grad end heteroseksuelle mænd og kvinder, står for smitten i Danmark.
Rikke deler samme holdning som Benjamin, men hun tilføjer et nyt perspektiv til argumentet; “Hvordan kan i gå ind for det, når det er statistisk bevist at homoseksuelle mænd har 20% højere risiko for HIV [...] + det samtidig er statistisk bevist at de er langt mere utro end heteroseksuelle så dét at svare på risikospørgsmål ikke kan give sikre svar alligevel.” (Bilag 1: 12). Perspektivet af- spejles i Yannick, Aina og Cilias’ kommentarer på Facebook, men modsat Rikke, lyder argumentet at homoseksuelle mænd, der lever i monogame forhold, har mindre risiko for at have HIV end hete- roseksuelle singler (Bilag 1: 1, 10, 17). Ligesom i det første perspektiv, er der her tale om påstande uden belæg eller rygdækning. Som Rikke fremhæver er det vigtigt at tage højde for, at selvom en homoseksuel mand er i et monogamt parforhold, så bliver man nødt til at tage højde for at utroskab ofte er noget der er skjult. Man kan i dette tilfælde ikke sikre, at ens partner har sikker sex trods, at man selv mener, at have det ved at have en fast partner. Statens Serums Insitut har i samarbejde med Aalborg Universitet produceret statistisk materiale om danskernes sexvaner, herunder en stati- stik omhandlende utroskab. Statistikken viser, at ud af 641 homoseksuelle mænd havde 40,8% væ- ret deres partner utro, hvorimod der ud af de 21.312 heteroseksuelle mænd var 22,7% der havde væ- ret utro (Bilag 5).
Efter at have dykket ned i den indsamlede statistiske empiri, kan vi slå fast at Benjamin og Rikke begge har ret i deres udtalelser om, at der er en større HIV-smitterisiko mellem homoseksuelle mænd end der er mellem heteroseksuelle mænd og kvinder i Danmark. Ligeledes er der statistisk evidens for at homoseksuelle mænd i højere grad end heteroseksuelle mænd har tendens til utro- skab. Modsat bliver der i debatten argumenteret for statistisk evidens der ikke repræsenterer de dan- ske statistikker. Dette kan være farligt da misvisende information kan bidrage til en skævvridning i fakta omkring problemstillingen.
Side 38 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
“Det er diskrimination”, eller er det? Det må antages, at det der er problemstillingens omdrejningspunkt i Facebook debatten, er diskrimi- nation. Mange mener, ligesom Birgitte, at udelukkelse af homoseksuelle mænd som bloddonorer er en gammeldags og fordomsfuld måde at diskriminere på. Helle er enig med Birgitte i, at reglen er forældet og bør revideres, men hun mener ikke at det er diskrimination, der er det grundlæggende (Bilag 1: 6). Dennis og Lone argumenterer for, at det er et spørgsmål om patientsikkerhed, og at selve debatten ikke bør handle om diskrimination, men at det netop er sikkerheden, der skal være det primære fokus (Bilag 1: 12, 16). Daniel udtaler, at det er usmageligt at alle homoseksuelle mænd bliver sat i en “HIV-kasse” og bliver anset som værende beskidte (Bilag 1: 15). Kampen mod diskrimination og ligestilling for homoseksuelle mænd trækker tråde tilbage i historien (Heede 2019, Nyegaard 2011, 2017), og disse historiske uretfærdigheder trækker stadig spor ind i det 21. århundrede, hvilket kommer til udtryk i debatten om homoseksuelle mænd som bloddonorer. Dani- els kommentar kan sammenholdes med LBL’s udtalelse fra 1980’erne da Regeringen frarådede ho- moseksuelle mænd at donere blod (Fouchard, Hansen & Mikkelsen 2005: 51), hvor begge parter mener, at man ved at ekskludere homoseksuelle mænd, sætter dem i bås og gør dem forkerte.
“Jeg synes bare at det er forkert at gøre det her til et ligestillings- eller rettigheds spørgsmål for homoseksuelle, ligesom det selvfølgelig heller ikke skal handle om holdninger for eller imod homo- seksualitet.” - Åse (Bilag 1: 9).
“Det er en rettighed”, eller er det? Torben er enig i Åses udtalelse, og argumenterer for at; ”Karantænereglerne bør muligvis revide- res, det skal jeg ikke gøre mig klog på, men retten til at give blod er ikke en menneskerettighed men en positiv rettighed.” (Bilag A: 1). Ligeledes pointerer Dennis og Mikkel, at det ikke er en ret at give blod, men at det er en ret at kunne modtage blod der ikke er inficeret med HIV-virus (Bilag 1: 12, 19). Modsat argumenterer Sofie for, at rettigheden til at donere blod, er en forudsætning for, at der kan komme ligestilling mellem homo- og heteroseksuelle mænd (Bilag 1: 1).
Med udgangspunkt i medborgerskabsbegreber, er det nødvendigt at definere hvilke rettigheder, som homoseksuelle mænd ikke er en del af. Der kan argumenteres for at homoseksuelle mænd anser det som en vigtig del af deres anerkendelse og følelse af at være en medborger, at kunne donere blod.
Side 39 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
“Folk der donerer blod er ærlige”, eller er de? Som en del af Facebook debatten bliver der argumenteret for, at homoseksuelle mænd der gerne vil donere blod, ikke kunne finde på at lyve for at omgås karantæneperioder. Pia argumenterer for at, bloddonorer er samvittighedsfulde mennesker der ønsker at hjælpe, og at de af denne grund ikke vil lyve om oplysninger ved screeningen i blodbanken (Bilag 1: 16). Denne mening deler Søren Laur- sen fra LGBT, han mener nemlig ikke at homoseksuelle mænd vil lyve i højere grad om deres risi- koprofil end heteroseksuelle mænd (Bencke 2017). Men Sebastian skriver i en kommentar på Face- book at han: “ [...] lader være med at sige jeg er homo bum problem løst.” (Bilag 1: 1), og Seba- stian er ikke alene. I en artikel udgivet i Dagbladet Information i 2014 beskriver den daværende me- dicinstuderende Jens, hvordan han imod reglerne over flere gange donerede blod, i protest mod lov- givningen (Pilegaard & Larsen 2014). Ligeledes fortæller Kurt i et interview til TV2 ECHO at han efter at have læst i medierne at homoseksuelle mænd var permanent udelukket fra at donere blod, var blevet tappet i ren provokation (TV2 ECHO 2020). Dette stemmer overens med LGBT Dan- marks’ udtalelse om at de forhenværende regler var diskriminerende og tæt på homofobiske, hvilket kunne få homoseksuelle mænd til at donerer blod mod reglerne i frustration og provokation (Lillerøj 2017). Som tidligere beskrevet kaldes denne type omgang med loven non-compliance, i dette til- fælde er det reglerne der er opstillet for patientsikkerheden der bliver brudt med. Ligeledes viser forskning, at der oftere forekommer non-compliance ved karantæne perioder (Sundheds- og Ældre- ministeriet 2018).
Non-compliance kan med det teoretiske apparat anskues med et medborgerskabs- og anerkendelses- perspektiv. Det er vigtigt at holde for øje, at både Jens og Kurt udtaler, at de har valgt ikke at følge reglerne, da de føler sig provokeret og frustreret, og at det er en reaktion på disse følelser. Non- compliance kan opstå som en reaktion på manglende følelse af anerkendelse af den solidariske- og retslige sfære (Honneth 2003: 16), hvor følelsen af ikke at blive værdsat for ens egenskaber som in- divid, samt ikke at føle sig ligestillet i deres medborgerskab (Mouritsen 2015: 23), får dem til at rea- gere uhensigtsmæssigt. Ved at bryde reglerne, opnår de en følelse af at være en deltagende medbor- ger (ibid.), men der kan stilles spørgsmålstegn ved, om der i realiteten ikke sker det modsatte. Ved at være en god og deltagende borger, deltager og bidrager man aktivt til samfundet (Mouritsen 2015: 24f), men det at deltage i et demokratisk samfund består i, at følge de fælles regler og ret- ningslinjer der bliver stillet. Således kan det argumenteres, at for at blive anset som en ‘god’ og ‘deltagende’ borger bør homoseksuelle mænd afholde sig fra at donere blod, hvor igennem
Side 40 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
deltagelsen i samfundet sker. Under AIDS-epidemien i 1980’erne udtalte formanden for Blødersa- gen lige netop at homoseksuelle mænd, ved at afholde sig fra at blive tappet, udviste samfundssoli- daritet (Fouchard, Hansen & Mikkelsen 2005: 52).
“Vi mangler blod”, eller gør vi? “[...] lige nu mangler vi vildt mange bloddonorer, og en ufaglig diskrimination er fuldstændig lat- terlig.” (Bilag 1: 2), sådan skriver Jacob i en kommentar på Facebook. Spørgsmålet om mangel på donorblod i Danmark er yderst relevant, da det ændrer problemstillingens karakter. Hvor holdning og argumenterne i ovenstående afsnit har lagt mere op til et spørgsmål om diskrimination og lige- stilling, bliver problemstillingen, ved at fokusere på mangel på blod, en sundhedsproblematik, da det kan være katastrofalt ikke at have det nødvendige blod, der kan redde liv. Ifølge Martin og Nico er mangel på blod ikke aktuelt, da de ikke mener, at der mangler blod i Danmark og at der er rige- ligt blod i de danske blodbanker (Bilag 1: 6f). I en rapport omhandlende blodproduktområdet be- skrives det, at der i 2019 har været et fald i antallet af erytrocyt- og trombocyt4 enheder, men at dette følger den reducering der har været gennemgående de sidste 10 år (Styrelsen for Patientsikker- hed 2020: 3). Der mangler således ikke blod til transfusion, men da blodforsyningen afspejler hospi- talets efterspørgsel som er faldende, er der opstået et problem med at få tappet nok plasma til pro- duktion af medicin, samt eksport til udlandet (ibid.). Ligeledes efterspørges der blod fra donorer med blodtyperne 0 RhD positiv og 0 RhD negativ, hvor specielt 0 RhD negativt er eftertragtet, da det kan gives til patienter med alle blodtyper (GivBlod u.å.). Ydermere forklarer Rudi Laila Thom- sen, Konst. ledende bioanalytiker ved Klinisk Immunologisk afdeling på Hvidovre Hospital, at kun 33% af alle nye bloddonorer er mænd. Da mænd har større blodvolumen, ikke menstruere og ikke bliver gravide, er de “bedre” bloddonorer end kvinder, hvilket gør at de 33% er alt for få (Bilag 7: 2).
Delopsummering Kommentarerne fra Facebook kaster et lys over den debat der rører sig hos danskerne, når det om- handler hvorvidt homoseksuelle mænd skal kunne give blod. Det står klart, at der eksisterer et spændingsfelt mellem hvad danskerne anser for at værende det vigtigste at tage hensyn til;
4 Røde blodlegemer og blodplader (Bloddonorerne i Danmark u.å.).
Side 41 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
ligestilling eller patientsikkerhed. Det er vigtigt at holde for øje, at det fremgår af det empiriske ma- teriale, at alle er enige om at både ligestilling og patientsikkerhed er vigtigt, men der er forskellig holdning til hvilken del der bør veje tungest.
Ud fra vores teoretiske apparat kan problemstillingen anskues, som et led i kampen for homoseksu- elle mænds rettigheder, en kamp der bunder i et ønske om anerkendelse. At opnå anerkendelse i alle af Honneths tre anerkendelsessfærer er afgørende for de homoseksuelle mænds identitet og selvbil- lede (Honneth 2003: 12). I den aktuelle debat om hvorvidt homoseksuelle mænd skal kunne donere blod, kæmpes der for anerkendelse i den retslige- og solidariske sfære (ibid: 16). Kampen om at blive stillet lige med resten af det heteronormative samfund i forhold til lovgivningen på området, berører den retslige sfære, hvor imod aspektet der omhandler at kunne bidrage til fællesskabet, samt kampen for at blive accepteret af som ligeværdige bloddonorer berører den solidariske sfære. Lige- som Honneth har Marshall opsat tre kriterier, der skal være opfyldt for at homoseksuelle mænd kan have en oplevelse af at have et fuldt medborgerskab (Marshall 1992). Ud fra debatten på Facebook kan det udledes at der kæmpes for at opnå en retfærdighedsfølelse og, ligesom ved Honneth, retten til at leve som et civiliseret væsen der kan indgå og deltage aktivt i det sociale fællesskab, aktivite- ter og gøremål. Her drejer det sig om det civile og sociale medborgerskab (ibid.) samt det aktive deltagende medborgerskab (Mouritsen 2015: 23). Det kan være svært at definere helt præcist hvad en medborgers rettigheder er, da det står klart at det rækker langt ud over de retlige og politiske ret- tigheder. Vi kan udlede fra kommentarerne på Facebook, at når der argumenteres for at det er en rettighed at donere blod, så refererer det til, at der eksisterer en følelse af uretfærdighed ved at ho- moseksuelle mænd udelukkes fra at kunne bidrage til fællesskabet. Det fastholder de homoseksuelle mænd i ikke at kunne opnå den anerkendelse de behøver, for at kunne føle sig som en fuldt ud ac- cepteret og ligestillet medborger i det danske samfund. Ydermere kan der argumenteres for at der ved indførsel af en fire måneders karantæne periode, fastholdes en indgriben i den homoseksuelle mands intime private sfære (Mørck & Rosenbeck 2019: 42), som burde være neutraliseret ved æn- dringen i lovgivningen. Ved en permanent udelukkelse gribes der ind i den intime private sfære (ibid.), da det ikke er muligt for den homoseksuelle mand at kunne gøre med sin krop som han øn- sker (give blod). Ved at stille krav til at homoseksuelle mænd skal afholde sig fra at have sex med en anden mand i fire måneder for at kunne donere blod, søger det offentlige at regulerer og struktu- rere de homoseksuelle mænds sexliv (ibid.: 51). Når der argumenteres for det modsatte; at det ikke handler om diskrimination og ligestilling, men om patientsikkerhed, kan dette skyldes at
Side 42 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
argumenterne kommer fra enten heteroseksuelle danskere eller homoseksuelle mænd der føler sig anerkendte og som medborgere.
Det kan antages at forskellen i anerkendelses- og medborgerskabsperspektivet, danner grundlaget for de forskellige holdninger og argumentationer i debatten på Facebook, samt forskelligheden i pri- oriteringen af patientsikkerhed og ligestilling. Ligeledes kan det antages, at det er en kombination af historiske-, anerkendelses- og medborgerskabsperspektiverne, der influere danskernes risiko villig- hed. Når danskerne giver udtryk på Facebook for, at der er en lille eller ingen risiko forbundet mel- lem homoseksuelle og bloddonation, bliver deres risikovillighed (Rasborg 2019: 33), højere i for- hold til patientsikkerheden. Omvendt er de danskere der argumenterer for at der stadig er en stor ri- siko forbundet med bloddonorspørgsmålet, mindre risikovillige i forhold til patientsikkerheden og i højere grad villig til at risikere diskrimination.
5.2. Analyse af retskilde
B 118 er et rets dokument med første behandling af forslaget til folketingsbeslutningen om at tillade MSM, at donere blod. Ved behandlingen er repræsentanter fra følgende partier, som både er for og imod lovforslaget: Carolina Magdalene Maier fra Alternativet (ALT), Kristian Hegaard fra Radikale Venstre (RV), Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti (SF), Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti (DF), sundhedsminister Ellen Trane Nørby fra Venstre (V), Stine Brix fra Enhedslisten (EL), Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet (S), Jane Heitmann, ordfører for Venstre (V) og May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance (AL) (bilag 3).
Partier for lovforslaget De politiske partier som er for lovforslaget, kan ud fra retsdokumentet B 118 med 1. behandling (bi- lag 3) anses for at være Alternativet (ALT), Enhedslisten (EL), Radikale Venstre (RV) og Sociali- stisk Folkeparti (SF).
Side 43 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Maier (ALT) udtalte sig til 1. behandling af nr. B 118, at den tidligere lovgivning, vedrørende Blod- forsyningsloven, der omhandlede at MSM var udelukket fra at donere blod, sendte et forkert signal og mændene dermed følte sig diskrimineret. Dette argumenterede hun for skulle tages alvorligt, da smitterisikoen blandt MSM ikke var lige så høj som 20 år tidligere (Bilag 2: 4). Ligeledes udtalte Maier, at hun mente, at der var mange raske mænd som blev udelukket fra at give blod, ved at ude- lukke MSM som en gruppe. I denne forbindelse udtalte Brix (EL) at det væsentlige var at mænd der havde en risikofyldt seksuel adfærd skulle udelukkes. Ligeledes skulle blodbankerne ændre de spørgsmål donorerne blev stillet, ved at tilpasse dem til det ønskede formål ved screeningen af det tappede blod (Bilag 2: 5).
Hegaard (RV) mente, at der burde gøres op med tilgangen til at alle MSM, udgør en risiko i forhold til bloddonation. Han mente, at der skulle gøres op med de eksisterende forhold, som byggede på et forkert sikkerhedsprincip og at kvinder, lige såvel som mænd, skal spørges ind til om deres seksu- elle adfærd kunne have udsat donoren for smitterisiko. Der skulle derfor være lige muligheder for alle, med stadigt fokus på sikkerhed (Bilag 2: 18).
Ifølge Andersen (SF) er vi blevet klogere når det kommer til den viden, der er omkring HIV-smitte i forbindelse med homoseksualitet og homoseksuelle mænd. Det er uvidenheden der i sin tid ledte til at MSM blev afskåret fra at donere blod. Hun fremhævede tidens udvikling og at vi har fået syg- dommen under bedre kontrol, da vi kan screene blodet og argumenterede for, at det er på tide at normalisere forholdene for mænd uanset hvem de har sex med (Bilag 2: 18).
På baggrund af udtalelserne tolker vi en holdning til at MSM ifølge politikerne, skal have lov til at donere blod på baggrund af tidens og den teknologiske udvikling. Ligeledes tolker vi, at politikerne ser på MSM med nye friske øjne og derfor kan distancere sig fra tidligere negative og stigmatise- rende holdninger til dem og samtidig på baggrund af mulighederne for at screene blodet, for at undgå smitteoverførsel.
Ligeledes tolker vi en psykologisk, sociologisk og politisk risikovillighed hos politikerne, da de ikke ønsker at MSM skal føle sig diskrimineret, men derimod skal anerkendes i deres ønske om at donere blod, hvis de skaber en risiko for at smitte. Dette tolker vi ud fra en idé om at politikerne vægter hvad der er mest ”farligt” ud fra en risikoselektion.
Side 44 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Anerkendelsen anser vi for at kunne tolkes ud fra Honneths solidariske anerkendelsessfære (Hon- neth 2003), da den medvirker til at skabe en intersubjektiv følelse af selvværdsættelse hos den ho- moseksuelle mand, som ved bloddonation vil føle sig som en del af fællesskabet. Dette medvirker til en positiv indvirkning på det intime medborgerskab, ved at have retten over sin egen krop, som giver mulighed for at være solidarisk og hjælpe andre, der er en forudsætning for fuldt medborger- skab, som skaber følelsen af inklusion og anerkendelse.
Ligeledes ses risikovilligheden, da politikerne mener, at vi har brug for de bloddonorer, som ikke udgør en risiko, men som er udelukket og derfor skal der ændres i spørgsmålene til donorerne, med fokus på patientsikkerhed. Politikerne ønsker, at der skal ske nogle ændringer, som kan skabe mere ligestilling og på dette grundlag tolker vi, at homoseksuelle mænd skal anerkendes for at kunne føle selvrespekt og selvværdsættelse, hvor dette sker ved at få muligheden for at føle sig som medborger ved skabelsen af denne ligestilling.
Vi tolker ligeledes risikovilligheden, som Chauncey Starr formulerer, som den ”acceptable risiko”, hvor fordelene ved at skabe ligestilling for MSM og få flere bloddonorer opvejer de statistiske risici for smitte via bloddonation.
Partier imod lovforslaget Partierne som er imod, vil vi argumentere for er Dansk Folkeparti (DF), Venstre (V), Socialdemo- kratiet (S) og Liberal Alliance (LA).
Adsbøl (DF) udtalte på Dansk Folkepartis vegne, at de er kritiske over for lovforslaget. Hun mente, at det ikke skal anses for at være diskrimination, men at vigtigheden ligger i patientsikkerheden. I denne forbindelse argumenterede Adsbøl for, at der også er mange andre grupper i samfundet, som er udelukket fra at donere blod af forskellige grunde og det dermed ikke er diskrimination af MSM. Hun pointerede vigtigheden i, at mandlige donorer skal spørges ind til om de har haft sex med en anden mand. Dette er på baggrund af statistikker, som viser en øget risiko for at overføre sygdomme via blodet fra MSM. Adsbøl fortsatte sin argumentation med, at der i de anbefalinger fra Sundheds- styrelsen blev udtalt, at der er stor risiko ved at tillade MSM at donere blod og det vigtigste er at sikre blod, som er sundt og raskt (bilag 2: 11-13).
Side 45 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Nørby (V) var ligeledes imod lovforslaget. Hun udtalte, at det er regeringens ansvar at sikre at do- norblod er af højeste kvalitet. Hun udtalte, at blod kun skal tappes for at hjælpe de syge og derfor kan personer, som kan smitte via blod ikke være donorer. Det betyder, at personer med risikofyldt seksuel adfærd ikke kan donere blod, da det statistisk giver en øget risiko for smitsomme syg- domme. Selve udvælgelsen af donorer er af vigtigste betydning for blodkvaliteten og ligeledes pati- entsikkerheden. Nørby pointerede, at det ikke har noget med diskrimination at gøre, men derimod er et fagligt sikkerhedshensyn til syge, som har behov for blod (bilag 2: 2).
Ligeledes byggede Nørby sin argumentation for udelukkelse af MSM som bloddonorer på 3 for- hold:
1. Øget smitterisiko, ved at MSM anses for at have større forekomst af HIV.
2. Nogle MSM med HIV er endnu ikke er diagnosticeret, hvilket betyder at de ikke er i behand- ling, som forebygger smitte af HIV og derfor kan de smitte andre.
3. HIV kan ikke spores i blodet, hvis vedkommende er smittet kort tid forinden, det vil sige i vinduesperioden og smitte kan derfor ikke fuldstændig udelukkes.
Nørby pointerede, at hun anerkender at MSM gerne vil hjælpe i samfundet og give blod til sine medmennesker, men regeringen ønsker at gå med livrem og seler (bilag 2: 2).
"Der er en lang række grupper, der er udelukket permanent. Det er jo ikke, fordi vi diskriminerer de grupper; det er jo, fordi der er en vurdering af, at de generelt er forbundet med en højere risiko. I forhold til msm er der ca. 50 pct. større risiko for hiv, og det er jo det, der lægefagligt lægges til grund", "Og det handler grundlæggende om at sætte patientsikkerheden øverst" (bilag 2: 5).
Mortensen (S) udtalte, at donorgerningen kun kan tolkes på én måde og det er ved at donorerne gerne vil gøre noget godt for andre mennesker. Han pointerede vigtigheden i at (S) ikke ønsker, at nogle ikke føler sig ligestillet og ligeledes ikke kan bidrage på lige fod med alle andre, men de væg- ter alligevel patientsikkerheden højest (bilag 2: 7).
Heitmann (V) udtalte, at dette ikke skal ses som en ligestillingsproblematik for MSM, men at det derimod er et spørgsmål om patientsikkerhed. I denne forbindelse fremhævede Heitmann (V) også, at der er mange andre mennesker, som ligeledes er udelukket fra at donere blod. Hun pointerede, at
Side 46 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
det ikke er en menneskeret at donere blod, men derimod en mulighed, som mennesker frivilligt be- nytter sig af for at hjælpe andre mennesker i samfundet. Hun nævnte ligeledes, på baggrund af stati- stikker, at MSM har 50 gange større forekomst af HIV. I denne forbindelse nævnte hun også vindu- esperioden (Aidsfondet.dk u.å) og på baggrund af denne mente hun ikke at loven burde ændres (bi- lag 2: 14).
Kattrup (LA) lå holdningsmæssigt tæt op ad de andre partier. Kattrup udtalte, at de ikke ønsker dis- krimination, men at patientsikkerheden vægter højere. Hun udtalte, at hvis vi skulle opnå begge dele, skulle der tilstrækkelig faglig viden og sikkerhed til. Hun pointerede ligeledes, at det er vigtigt at de mennesker, som udelukkes fra at donere blod, også er de mennesker, som udgør den reelle ri- siko og ikke dem, som man tror udgør risikoen. Derfor bør en udelukkelse ikke ske på baggrund af myter eller individets seksuelle præferencer, men på baggrund af seksuel adfærd og derfor bør spør- geskemaer hos blodbankerne tilrettelægges herefter (bilag 2: 17).
Derfor tolker vi, at deres kritiske holdning udover statistikkerne, kan ses på baggrund af historien og de diskurser som er blevet produceret og reproduceret i samfundet som resultat af HIV/AIDS epidemien, blødersagen og ligeledes biologisk deterministiske argumenter, som har retfærdiggjort undertrykkelse, stigmatisering og magtforskelle mellem heteroseksuelle mænd og MSM gennem tiden, hvilket kan have betydning for politikernes kritiske holdning.
Ud fra disse udtalelser udleder vi, at de politiske partierne som er imod lovforslaget ikke er risiko- villige og fokus for dem kun er på patientsikkerheden. De ønsker ikke at skabe ligestilling i henhold til bloddonorspørgsmålet, da de argumenterede for, at der er mange andre, som også er udelukket (Dansk Selskab for Klinisk Immunologi 2020). Ligeledes udleder vi, at den manglende risikovillig- hed kan ses på baggrund af statistikker som viser en risiko og kalkuleret sandsynlighed for smitte ved bloddonation fra MSM. Dette ses blandt andet på baggrund af vinduesperioden, som skaber usikkerhed og risiko i forhold til at sikre ikke-inficeret blod, hvor vi tolker at denne risiko anses for at være mere ”farlig” end at lade MSM donere blod. Det skal bemærkes at vinduesperioden, kan va- riere efter hvilken test der bruges for at undersøge for HIV (Aidsfondet u.å). Ligeledes skal det be- mærkes at statistikkerne viser, at der er 13 gange større forekomst af HIV hos MSM end hos hetero- seksuelle mænd, og ikke 50 gange, som der bliver argumenteret for hos (V) (Hansted 2014).
Side 47 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Partierne vil som udgangspunkt gerne anerkende MSM i et medborgerskabsperspektiv og i deres ønske om at være solidariske og hjælpe andre, men patientsikkerheden vægter højere, hvis smitten kommer i vejen for denne. Derfor er de ikke villige til at løbe risikoen for at skabe mere ligestilling.
Da risiko beskrives, som værende en idé om at risiko ikke længere er noget udefrakommende, men noget vi selv løber, så tolker vi at politikerne dermed er mere forsigtige. Den manglende risikovil- lighed kan også tolkes ud fra en idé om en risikoselektion, hvor partierne ikke tør løbe risikoen, hvis det går ud over de patienter, som har brug for blod. De vil gerne anerkende MSMs ønske om med- borgerskab og deres ønske om at kunne hjælpe til i samfundet, men de ønsker ikke at skabe ligestil- ling for dem, da det reelt set ikke er en ligestilling, da andre grupper også er udelukket.
Samlet opsummering Den første del af analysen viser at der er forskellige opfattelser af hvad der er fakta når det kommer til homoseksuelle mænd og bloddonation. Den viser at der stadig er overvægt af MSM der er og bli- ver smittet med HIV i forhold til resten af befolkningen, samt at homoseksuelle mænd i højere grad end heteroseksuelle mænd er deres partner utro. Ydermere viser analysen at mange danskere anser problemstillingen som værende diskriminerende for homoseksuelle mænd, og at det kan kobles sammen med homoseksualitetens historie. Ligeledes anses det af mange at det er en rettighed at give blod. Følelsen af diskrimination og uretfærdighed stammer fra en oplevelse af mangel på aner- kendelse som værende en ligeværdig medborger, der kan bidrage til fællesskabet i det danske sam- fund. Følelsen af diskrimination og uretfærdighed fører nogle homoseksuelle mænd til non-compli- ance, hvor de i stedet for at være den aktivt deltagende medborger, som de stræber efter at være, kan argumentere for, bliver det modsatte.
På baggrund af holdningerne fra partierne, som er for og partierne som er imod, er der altså en uenighed om hvor fokus skal være. Partierne som er for mener, at MSM bør anerkendes i deres øn- ske om medborgerskab og om at gøre en forskel for deres medmennesker. Dette tolkes på baggrund af argumentationen om at holdningen til MSM har udviklet sig gennem tiden og at den teknologiske udvikling med screeningsmetoder skaber mulighed for at opdage smitten. Derfor anser de en løs- ning for at være, at spørgsmålene i blodbankerne skal ændres, så der bliver spurgt ind til det som der screenes for, så potentielle donorer ikke udelukkes.
Side 48 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Partierne som er imod, mener at MSM stadig skal udelukkes på baggrund af argumentationen om at andre grupper også er udelukkede. Ligeledes er argumentationen, at der er en statistisk kalkuleret sandsynlighed for en større risiko for HIV-smitte hos MSM og at vinduesperioden skaber en risiko for smitte, som der er risiko for, ikke bliver opdaget.
5.3. Diskuterende refleksioner
I 2016 foreslog regeringen at afvikle anvendelsen af NAT-test, til screening af blod i Danmark. Ar- gumentet var at, da sundhedsvæsenet ved at anvende serologiske tests i stedet for, ville kunne opnå en besparelse på 30 millioner kroner om året. Der eksisterer et politisk dilemma som består i at skulle gøre mennesker og deres skæbne op i penge, men på det politiske niveau vægter økonomi tungt, og da politikerne ikke har førstehåndsinteraktion med borgerne kan det antages at gøre dilem- maet mere håndgribeligt. Ved spørgsmålet om MSM som bloddonorer, set fra politikernes side, er der ligesom i debatten på Facebook to forskellige tilgange til problemstillingen. På den ene side skal de tage hensyn til borgernes interesser, både interessen for at fremme ligestillingen for homoseksu- elle mænd og for borgernes frygt for patientsikkerheden ved at ændre i lovgivningen. På den anden side skal de varetage og forvalte stats puljen, så økonomien bliver fordelt således at den brede be- folknings interesser bliver varetaget, hvilket ofte medfører at der indføres besparelser på nogle om- råder for at tilføre pengene på andre områder. Dette var motivationen for forslaget i 2016, da der blev argumenteret for at fjerne NAT-testen som testmetode ved bloddonation. De danske bioanaly- tikere kunne godt se idéen i forslaget, da der ved NAT-testen ikke var fanget nogle HIV-smittede siden 2007, som ikke var blevet opfanget ved serologiske testmetoder (Sundheds- og Ældreministe- riet 2016b). Afskaffelsen af NAT-testen ville således være en samfundsøkonomisk gevinst. Dette medførte et socioøkonomisk dilemma da man samtidig frygtede for sikkerheden ved blodforsynin- gen. Susanne Lindgren, ledende bioanalytiker på Klinisk Bioanalytisk Afdeling i Århus udtalte, at det er mange penge at bruge 30 millioner kroner om året på at have en test, som ikke alene har på- vist nogle smittetilfælde. Samtidig påpeger hun vigtigheden i at de klinisk immunologiske afdelin- ger har til opgave at sørge for en sikker blodforsyning. Hun er bekymret for at afskaffelsen af NAT- testen vil resultere i en lignende situation som i 2007, hvor to mennesker blev smittet med HIV ved en blodtransfusion. Af denne grund mener hun, at politikerne bør beslutte, hvordan de vil prioritere samfundsøkonomien i forhold til patientsikkerhed (Kristensen 2016). Problematikken ved de
Side 49 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
forskellige tests afhænger af tre afgørende faktorer, når det kommer til screening af HIV i blodet. Den første og mest omtalte problematik er vinduesperioden, som varierer fra testmetode til testme- tode. Anden og tredje faktorer omhandler hvorvidt testen opfanger det den skal, og at den ikke giver falsk negative eller falsk positive svar. Lisbeth Pantmann Forland, Afdelingsbioanalytiker ved vi- ruslaboratoriet på Rigshospitalet forklarer, at sikkerhedsgraden ved en HIV-test afhænger af meto- dens specificitet og sensitivitet (Bilag 6: 2). Det fremgår af brugsanvisningen for den serologiske immonometiske metode som afdelingen på Rigshospitalet anvender, at metoden har en specificitet på 99,84 % (Bilag 5: 11) og sensitivitet 100% (Bilag 5: 8). Den serologiske test vil med 100% sik- kerhed påvise antistoffer eller antigener hos en HIV-smittet borger, og med 99,84 % sikkerhed på- vise fravær af antistoffer og antigener hos en borger, der ikke er smittet med HIV. Ved anvendelse af denne type af test vil der kun være en 0,16% chance for at metoden vil teste en rask borger posi- tiv for antistoffer. Så det eneste der adskiller NAT-testen og den serologiske test fra hinanden, når det kommer til screening for HIV i blodet, er vinduesperioden på henholdsvis 4,5 dage (Bilag 6: 2)5 og 20-28 dage (Sundheds- og Ældreministeriet 2016b). En løsning for at kunne ophæve anvendel- sen af NAT-testen kunne således være at anvende serologiske tests i supplement med Anti HBc te- sten, hvilket samlet set giver en vindues periode på 30 dage (Sundheds- og Ældreministeriet 2017) Da der med den nye lovgivning hvor MSM kan donere blod efter en karantæneperiode på fire må- neder, vil være sikret at både HIV og Hepatitis vil blive opdaget med den serologiske- og Anti HBc test, giver det god mening at afskaffe NAT-testen som testmetode ved bloddonation. Omvendt kan der stilles spørgsmålstegn ved karantæneperiode ved fortsat at anvende NAT-testen, for hvis meto- den anses for at være den sikreste metode til at opsporer vira i blodet, hvorfor så ikke spare pengene ved at afskaffe den serologiske test? Ellen Trahne Nørby udtalte i 2017, efter at Regionerne påpe- gede at NAT-testen kunne udføres for 10 millioner og ikke de 30 millioner som var udgangspunk- tet, at det vil skabe en større tryghed for patienter, som skal modtage donorblod, at de ved at der bruges de bedste metoder til screening af blodet (Sundheds- og Ældreministeriet 2017). Således blev det besluttet at NAT-testen skulle beholdes som screeningsmetode ved tapning af donorblod. Der kan stilles spørgsmålstegn ved længden på karantæneperioden, for hvis man allerede efter en vindues periode på 4,5 dage kan spore HIV i blodet, kan kravet om seksuel afholdenhed for homo- seksuelle mænd reduceres helt ned til en uge. Herved kan politikerne fremme ligestillingen i endnu højere grad end ved den fire måneders karantæne periode, som derved mindsker risikoen for non-
5 Vi har valgt at tage udgangspunkt i udtalelsen fra Lisbet Pantmann Forland, Afdelingsbioanalytiker på viruslaborato- riet, Rigshospitalet, da der er variation i vinduesperioden afhængig af kilde
Side 50 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
compliance, da 7 dages karantæne er realistisk for dem der virkelig ønsker at donere blod. Hvor an- dre vil føle sig mindre provokeret, samt der vil være flere mænd der kan melde sig som bloddonorer som blodbankerne efterspørger. Så hvorfor er dette ikke en realitet? Svaret skal findes i et andet aspekt end lægevidenskabelig evidens. I notatet fra Sundheds- og Ældreministeriet (2018) beskrives det at den fire måneders karantæneperiode skyldes;
“At 4 måneders karantæneperiode, i EU sammenhæng og i blodbankernes regi, harmonerer med de karantæneperioder der i øvrigt foreligger. Medicinalvirksomheden CSL Beh- ring, der i dag er aftager af dansk blod og plasma, har accepteret at aftage blod fra MSM’er, der har været i karantæne i minimum fire måneder. En kortere karantæneperiode ville få afgørende be- tydning for dansk eksport af plasma. At UK, fraset Nordirland, efter en omfattende undersøgelse, har indført 3 måneders karantæne i november 2017. UK har ingen plasmaproduktion til lægemidler pga. Creutzfeldt-Jacobs sygdom. En fire måneders karantæne må derfor også anses for at være ac- ceptabel på baggrund af rapportens konklusioner. Endvidere betyder dette, at Danmark vil være et af de mest liberale lande når det kommer til karantæneperioder for MSM.” (Sundheds- og Ældre- ministeriet 2018: 3)
Det fremgår således af notatet at den fire måneders karantæne er fastsat på baggrund af andre politi- ske hensyn, herunder indtjeningen ved eksport af plasma og produktionen af medicin, i højere grad end graden af ligestilling. Dette fremgår dog ikke hverken i dokumenterne vedrørende lovforslaget B 118 eller i kommunikationen til borgerne. Her lægges der vægt på at det er ligestillingen og pati- entsikkerheden der tages hensyn til, og at en yderligere forkortelse af karantæneperioden ikke kan blive aktuel på nuværende tidspunkt, grundet hensynet til patientsikkerheden. Men når en karantæ- neperiode på fire måneder i princippet kun skaber ligestilling for en lille del af MSM, kan der stilles spørgsmålstegn ved om der i bund og grund ikke blot er tale om en form for symbolpolitik fra poli- tikernes side. Symboliseringen vil her være at politikerne ønsker at vise risikovillighed og samtidig ønsker at passe på de syge, selvom der ikke er en risiko. Martin udtaler i et Facebook opslag; “Vi er selvfølgelig lidt gladere end i går, men det er alligevel mere symbolpolitik end ligestilling.” (bilag 1: 14). Der kan således argumenteres for at politikerne ikke er risikovillige, når der reelt set ikke er en risiko forbundet ved at MSM giver blod ved anvendelsen af NAT-test, og slet ikke i en kombina- tion af en fire måneders karantæne periode. Er der i bund og grund ikke en endnu større risiko
Side 51 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
forbundet ved at risikere non-compliance ved en fire måneders karantæne periode, end ved at gøre perioden kortere, mere realistisk og fremme ligestillingen i højere grad?
5.4. Opsamlende konklusioner
Hvordan påvirker dilemmaet mellem ligestilling for homoseksuelle mænd og patientsikkerhed inden for bloddonation, de danske borgeres og politikeres risikovillighed?
Vi konkluderer at risikovilligheden hos de danske borgere afhænger af hvordan det enkelte individ vægter ligestilling og patientsikkerhed. Andelen af den danske befolkning der vægter ligestilling højt, udviser en højere grad af risikovillighed i forhold til patientsikkerheden. Dette skyldes at de ikke mener, at der er en højere risiko forbundet med at homoseksuelle mænd donerer blod, end ved den heteroseksuelle befolkning. For denne del af befolkningen anses det som en rettighed at homo- seksuelle mænd bliver anerkendt som ligestillede deltagende medborgere og derved formindske dis- krimination. Denne risikovillighed sker på trods af de historiske erfaringer fra Blødersagen i 1980’erne, og statistisk materiale der viser, at homoseksuelle mænd stadig udgør størstedelen af de HIV-smittede i Danmark.
Modsat udviser den del af befolkningen der vægter patientsikkerheden højest, en højere grad af risi- kovillighed når det kommer til at fastholde homoseksuelle mænd i forhold der kan opleves som uretfærdige og diskriminerende. Selvom der på Facebook gives udtryk for at det ikke bunder i et ønske om at diskriminere, kan risikoen i dette aspekt have personlige konsekvenser for den homo- seksuelle mand, og medføre en fastholdelse der forhindrer et assimileret samfund.
Vi konkluderer ligeledes, at den politiske ambition om at skabe ligestilling mellem homo- og hete- roseksuelle mænd ikke påvirker den politiske risikovillighed i forhold til bloddonation. Ud fra vores undersøgelse kan vi konkludere at ændringerne i lovgivningen omhandlende hvorvidt MSM skal have lov til at donere blod, ikke er blevet afgjort ud fra et ønske om ligestilling. Det handler i højere grad om at imødekomme borgernes interesser, og med lovændringen til en fire måneders karantæ- neperiode, er der egentlig ikke sket en markant forskel i forhold til at fremme ligestillingen. Dog giver det en følelse af at blive anerkendt for de homoseksuelle mænd, og lovændringen bliver
Side 52 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
herved symbolpolitisk. Ved at beholde NAT-testen sikrer politikerne en høj patientsikkerhed, og i samspil med den fire måneders karantæneregel, er der den mindst mulige risiko for smitte med HIV ved bloddonation. Af denne grund konkluderer vi at politikerne er bevidste om, at de ikke løber no- gen risiko ved at lade homoseksuelle mænd donere blod. Ved at beholde NAT-testen sikrer Rege- ringen at danske borgere, der er bekymret for patientsikkerheden, får en følelse af tryghed ved be- handling på hospitalet, eller med medicinske præparater fremstillet af donorblod. Omvendt imøde- kommer de den del af den danske befolkning der føler at homoseksuelle mænd blev diskrimineret med den forhenværende lovgivning. Vi konkluderer ligeledes at Regeringen udviser en lav grad af risikovillighed, når de ikke vil sætte eksporten af plasma og produktionen af medicin over styr ved yderligere at nedbringe karantæneperioden.
Side 53 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Litteraturliste
Andersen, M. H., Jørgensen, L. & Davidsen, S. (2016). Litteratur- og informationssøgning i samfundsvidenskaberne. I: Kristensen, C. J. & Hussain, M. A. (red.). Metoder I samfundsvidenskaberne. 1. udg. Samfundslitteratur. Frederiksberg
Bencke, A. (13. marts 2017). Homoseksuelle mænd vil have ret til bloddonation. TV2 Lorry.
Fouchard, J., Hansen, B. & Mikkelsen, H. (2005). Bøssepesten - historien om aids-bekæmpelsen blandt bøsser i Danmark 1981-1996. 1. udg., Borgens Forlag. København.
Honneth, A. (2003). Behovet for anerkendelse - en tekstsamling. 1. udg., 5. oplag. Reitzels forlag. København.
Jensen, M. D. & Kvist, J. (2016). Hvordan laver man en stærk analysestrategi? I: Kristensen, C. J. & Hussain, M. A. (red.). Metoder I samfundsvidenskaberne. 1. udg. Samfundslitteratur. Frederiksberg.
Juul, S. (2012). Nyere kritisk teori. I: Juul, S. & Pedersen, K. B. (red.). Samfundsvidenskabernes videnskabsteori - en indføring. 1. udg., 3 oplag. Hans Reitzels forlag. København.
Jæger, B (2016). Mixed Methods. I: Kristensen, C. J. & Hussain, M. A. (red.). Metoder I samfundsvidenskaberne. 1. udg. Samfundslitteratur. Frederiksberg.
Kelstrup, J. D. & Lynggaard, K. (2016). Computerbaseret dokumentanalyse. I: Kristensen, C. J. & Hussain, M. A. (red.). Metoder I samfundsvidenskaberne. 1. udg. Samfundslitteratur. Frederiksberg.
Kristensen, C. J. (2016). Shadowing - observationer af enkeltpersoners praksis. I: Kristensen, C. J. & Hussain, M. A. (red.). Metoder I samfundsvidenskaberne. 1. udg. Samfundslitteratur. Frederiksberg.
Side 54 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Kristensen, C. J. & Hussain, M. A. (2016). Samfundsvidenskabelig metoder, hvad er det? I: Kristensen, C. J. & Hussain, M. A. (red.). Metoder I samfundsvidenskaberne. 1. udg. Samfundslitteratur. Frederiksberg.
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2016). Interview - det kvalitative forskningsinterview som håndværk. 3. udg., 2. oplag. Hans Reitzels Forlag. København.
Lillerøj, F. (30. december 2017). LGBT: Bloddonorforbud kan få folk til at donere blod mod loven. JyskeVestkyst.
Lykke, N. (2008). Kønsforskning - En guide til feministisk teori, metodologi og skrift. 1. udg. Samfundslitteratur. Frederiksberg.
Marshall, T., & Bottomore, T. (1992): Citizenship and Social Class. In Citizenship and Social Class (pp. 1-52). London: Pluto Press.
Mouritsen, P. (2015). En plads i verden. Gyldendal. København.
Mørck, Y. & Rosenbeck, B. (2019). Intimt medborgerskab i det 21. århundrede. Politica; 51. årg. nr. 1: 39-60.
Olsen, P. B. (2016). Interview. I: Kristensen, C. J. & Hussain, M. A. (red.). Metoder I samfundsvidenskaberne. 1. udg. Samfundslitteratur. Frederiksberg.
Petersen, A. & Willig, R. (2004). Work and Recognition: Reviewing New Forms of Pathological Developments. Acta Sociologica 2004; 47. årg. nr. 4: 338-350
Petersen, O. H. & Triantafillou, P. (2016). Udarbejdelse af problemstillinger og problemformuleringer i samfundsvidenskabelige universitetetsopgaver. I: Kristensen, C. J. & Hussain, M. A. (red.). Metoder I samfundsvidenskaberne. 1. udg. Samfundslitteratur. Frederiksberg.
Pilgaard, R. & Larsen, D. N. (5. maj 2014). Jens donerer blod, selv om han er homoseksuel. Dagbladet Information.
Side 55 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Rasborg, K. (2019). Ulrich Beck - en kritisk indføring i verdensrisikosamfundet. 1. udg., 1. oplag. Hans Reitzels forlag. København.
Sundheds- og Ældreministeriet (2018). Model for bloddonation for mænd der har sex med mænd (MSM) ved en 4 måneders karantæne. Sundheds- og Ældreministeriet.
Sundheds- og Ældreministeriet (2016b). Endeligt svar på spørgsmål 931. Sundheds- og Ældreministeriet
Triantafillou, P. (2016). Analyse af dokumenter og dokumentation. I: Kristensen, C. J. & Hussain, M. A. (red.). Metoder I samfundsvidenskaberne. 1. udg. Samfundslitteratur. Frederiksberg.
Webkilder
Aidsfondet.dk (u.å). Hvad er en HIV-test? Hentet den 17. maj 2020 fra: https://aidsfondet.dk/Find-fakta/Fakta-om-hiv-og-aids/Hvad-er-en-hiv-test
Bloddonorerne i Danmark (u.å.). Blodets bestanddele. Bloddonor.dk hentet den 26. maj 2020 fra: https://bloddonor.dk/fakta-om-blod/blodets-bestanddele/
Dansk Selskab for Klinisk Immunologi (2020). Liste over gældende regler for tappepauser. Hentet den 26. maj 2020 fra: https://bloddonor.dk/tapning-hvor-og-hvordan/tappepauser/liste-tappepauser/
Danmarks Bløderforening (u.å.a). Blødersagen. Hentet den 17. maj 2020 fra: https://www.bloderforeningen.dk/danmarks-bloderforening/historie/blodersagen
Danmarks Bløderforening (2010). De første fire årtier. Hentet den 06. maj 2020 fra: https://www.bloderforeningen.dk/danmarks-bloderforening/historie/de-forste-fire-artier
Den Store Danske (2016). Sodomi. Gyldendal. Hentet den 12. maj 2020 fra: http://denstoredan- ske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Sexologi/sodomi
Side 56 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Falsing, R (2016). OVERBLIK: Serologisk test overfor NAT-screening af blod. Teknologiens Me- diehus. Hentet den 19. maj fra: https://ing.dk/artikel/overblik-serologisk-test-nat-screening-blod- 186626
Falsing, A. og Djursing, T. (2016). Blodbanker beskæres: Nu frygter lægerne for blodforsyningen. Hentet den 23. maj 2020 fra: https://ing.dk/artikel/blodbanker-beskaeres-nu-frygter-laegerne-blod- forsyningen-186615
GivBlod (u.å.). Blodtyper. Hentet den 23. maj 2020 fra: https://givblod.dk/fakta-om-blod/blodtyper/
Hansted, M. (6. maj 2014). Sundhedsstyrelsen: HIV-forekomst 13 gange større hos homoseksuelle mænd. Hentet den 14. maj 2020 fra: https://www.dr.dk/nyheder/indland/sundhedsstyrelsen-hiv-fore- komst-13-gange-stoerre-hos-homoseksuelle-maend
Heede, D. (2019). Den særlige danske homoseksualitets historie. Hentet den 30. april 2020 fra: https://videnskab.dk/kultur-samfund/den-saerlige-danske-homoseksualitets-historie
Ingvorsen, E. S. (20. januar 2020). Nu må homoseksuelle mænd give blod. Danmarks Radio. Hentet den 17. maj 2020 fra: https://www.dr.dk/nyheder/indland/nu-maa-homoseksuelle-maend-give-blod
Institut for menneskerettigheder (u.å.). Diskrimination. Hentet den 14. maj 2020 fra: https://menne- skeret.dk/emner/ligebehandling/diskrimination
Kristensen, J. (2016). Regeringen foreslår at droppe NAT-screening. Danske Bioanalytikere. Hentet den 5. maj 2020 fra: http://www.dbio.dk/Nyheder/Sider/Regeringen-foreslaar-at-droppe-NAT- screening.aspx
Københavns Universitetsbibliotek (u.å) Kildekritik. Københavns Universitet. Hentet den 13. maj 2020 fra: https://kub.ku.dk/biblioteker/frederiksberg/vejledninger/kildekritik/
Larsen, M. D. & Flagga, M. N. (12 juni 2008). En ny skræmmende sygdom dukkede op. Viden- skab.dk. Hentet den 19. maj 2020 fra: https://videnskab.dk/krop-sundhed/en-ny-skraemmende-syg- dom-dukkede-op
Side 57 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
Lerbech, K. (8. marts 2018). Tidslinje 7 vigtige begivenheder i kvindekampens historie du SKAL kende. Danmarks Radio. Hentet den 17. maj 2020 fra: https://www.dr.dk/historie/webfeature/kvin- dekamp#1970%E2%80%99erne
Miljø- og fødevareministeriet (31. marts 2020). Ligestilling. Hentet den 18. maj 2020 fra: https://mfvm.dk/ligestilling/
Nyegaard, N. (2011). Homoseksualitetsbegrebet i Danmark. Hentet den 30. april 2020 fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/homoseksualitetsbegrebet-i-danmark/
Nyegaard, N. (2017). ‘Den grimme lov’, 1961-65. Danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet. Hen- tet den 13. maj 2020 fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-grimme- lov-1961-65/
Regeringen (u.å.). Ligestilling. Hentet den 17. maj 2020 fra: https://docs.google.com/docu- ment/d/1EvliOlhfnGymJ64kPLZaqT4IaBqon6iMjaSh8GeOGp4/edit
Sundhed.dk (2018) Blodtyper. Hentet den 23. maj 2020 fra: https://www.sundhed.dk/borger/pati- enthaandbogen/blod/om-blodet/blodtyper/
Statens Serum Institut (2019). HIV - opgørelse over sygdomsforekomst 2018. Hentet den 14. maj 2020 fra: https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/h/hiv-2018
Styrelsen for Patientsikkerhed (2020). Rapport over blodproduktområdet 2019. Hentet den 22 maj 2020 fra: https://stps.dk/da/udgivelser/2020/rapport-over-blodomraadet-for-2019/~/me- dia/7A050B825ECA4D77A5868E0C56E36C54.ashx
Sundheds- og Ældreministeriet (2017). Minister beholder den sikreste screening af donorblod. Hen- tet den 5. maj 2020 fra: https://sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2017/Juni/Minister-behol- der-den-sikreste-screening-af-donorblod.aspx
Sundheds- og Ældreministeriet (2016). Notat om NAT-screening. Hentet den 19. maj 2020 fra: https://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/b118/spm/1/svar/1411485/1764443.pdf
TV2 ECHO (24. februar 2020). Kurt donerede blod i smug. Hentet den 23. maj 2020 fra:
Side 58 af 59
Roskilde Universitet Socialvidenskab, foråret 2020 27. maj 2020
https://www.facebook.com/watch/?v=410174413148059&ex- ternal_log_id=f04d872d6bec481ed3725cafaf81280f&q=homo%20blod
Side 59 af 59