Rover SD1 – den sidste ’rigtige’ (2 af 2)

Denne artikel behandler historien i ’motorstørrelseorden’ på trods af at den første Rover SD1 kom med 3500 V8 motor i 1976, og ikke i kronologisk tidsorden.

Rover 2600 SDX - i Sydafrika Annonce på engelsk og afrikaan

De 8-cylindrede udgaver blev i star- ten af 1982 opgraderet på niveau med modellerne, mens de øvrige modeller måtte vente til senere på året.

Modellerne blev aldrig solgt udenfor Afrika.

Standard 2000 – i Indien Der blev også fremstillet SD1 model- ler andre steder i verden end i Eng- I 1985 fremstillede man i Indien land, f.eks. i Afrika, hvor man far Standard 2000 – en ’videreudvik- 1978 med engelsk producerede dele ling’ af Rover 2000, men med lokale samlede SD1 i flere versioner med modifikationer. andre motorer og andet udstyr. Modellerne var SD (2600 med basis Historien bag den kortvarige gen- specifikationer), SDX (2600 med fødsel af Rover SD1 skyldes en kon- højere specifikationer), SDE (3500 takt mellem den daværende admini- med automatgearkasse) og SDS strerende direktør i ”Standard Mo- (3500 med 5-gears manuel gearkas- tor Products of India” Karthik se). Narayanan og ”Austin Rover” i Eng- land. Den 6-cylindrede motor var lokalt bygget 2623 cc OHC motor med 7 Selv om den første kontakt var i hovedlejer og udviklet på basis af en 1981 blev der ikke indgået en aftale ældre 4-cylindret før end i marts 1984. Aftalen gik på motor. Den 6-cylindrede motor le- at fremstille 12.000 karosserier til verede 100 bhp. SD1. Ideen var at benytte Standards 2,5 liter diesel og 2,o liter benzin motorer. Produktionskapaciteten på fabrikken i Madras var på 16 biler i Gearkassen med 4 gear blev udviklet døgnet, hvilket er ca. 4.000 på års- lokalt og erstattede den oprindelige basis. Målet blev dog aldrig nået, da kaldet LT77. produktionen blev indstillet tidlige- re end planlagt. Udstyrsniveauet var højt bl.a. med elektrisk drevne vinduer og aircon- På det tidspunkt hvor Standard dition, en nødvendighed i Indien. 2000 blev introduceret i april 1985 Samlekvaliteten var ’over middel’, var der kun omkring 8 millioner bi- men det kneb med køreglæden! ler på de indiske veje – til 800 mil- lioner mennesker!

Mulighederne var altså store, salget voksede med enorm fart, men totalt set blev der ikke solgt så voldsomt mange. Med en pris på 212.000 Rupees (ca. £ 12.000) var det en eksklusiv bil på markedet.

Kort efter dens introduktion blev karosseri produktionen overført til Indien, da man i England havde brug for fabrikspladsen til den nye Rover 3500 V8 (1976-1980) Rover 800, som kom i juli 1986. Den første Rover V8 motor kom i Som kuriosum begyndte man i 1988 modellen P5 i 1967 og i P6 i 1968. at eksportere karosseridele tilbage Motoren kom fra amerikanske til England til brug for reservedels- Buick (derfor benævnelserne P5B og markedet. P6B) men med flere modifikationer.

Teknisk set afveg Standard 2000 en del fra dens europæiske ophav. Af- fjedringen var produktionsmæssigt den samme, men blev i Indien hæ- vet med 1” både for og bag. Motoren var udviklet til bilen – nærmest en krydsning mellem mo- torerne fra Triumph TR4 og Rover 2000! Standard’s 2 liter motor duk- kede første gang op i 1948 i Stan- dard Vanguard og blev løbende F.eks. udskiftende man Buick’s kar- brugt i Standards biler herefter. Mo- buratorer med SU-karburatorer og toren fik dobbelte SU karburatorer. AC Delco tændingsanlægget blev er- stattet med Lucas elektronisk kon- 65 automatgear, der i 1983 blev er- taktløs tænding. Sært nok blev au- stattet med BW type 666 med sam- tomatchokeren udskiftet med en me udveksling. manuel. Rover SD1 3500 V8 kom i flere ud- Da V8 motoren blev lagt i den første styrsvariationer: V8-S, vanden Plas, SD1’er i 1976 var flere specifikatio- SE, Vitesse og vanden Plas EFi. ner ændret i forhold til forgænger- ne. Motorkraften var øget fra 143 bhp til 155 bhp. Boring og slaglæng- de var den samme med 3526 cc. Og- så knastakslen var den samme men Rover V8-S (1979-1980) lidt ændrede ventiler øgede motor- kraften og tillod samtidig motoren Modellen V8-S blev den ypperste i at køre med lidt højere omdrejnin- serien fra juni 1979 specielt rettet ger. mod det amerikanske marked. Bilen var mekanisk identisk med Rover 3500 men fyldt godt op med luksus som aircondition, soltag og vi- sker/vasker på forlygterne. Metallak og aluminiumsfølge gjorde den let genkendelig, og især på den første 900 biler hvor de var guldlakerede. Fronten var ændret en smule med bedre indsugning under motor- hjælmen.

5-trins manuel gearkasse var stan- dard med mulighed for automat- gearkasse til samme pris.

Den største forskel lå i at man havde skabt et bedre og mere frit ånde- dræt. Kompressionen blev sænket til forholdet 9.35:1. Både vandpumpe og oliepumpe blev forbedret med bedre ydelse ved lavere omdrej- ningstal.

Med en helt nyudviklet manuel gearkasse var det 5. gear afstemt som et overgear for at forbedre brændstoføkonomien, men ellers kunne modellen købes med BW type Indvendig var læderstuen et tilvalg, produktion af karosserier til heste- men som standard havde den lækre vogne. På verdensudstillingen i år dybe fløjlsbeklædte sæder og dybe 900 blev vanden Plas tildelt den hø- gulvtæpper. jeste pris for nogen belgisk vogn- bygger. I 1908 havde vanden Plas en Den primære farve for S- arbejdsstyrke på 400 mand der modellernes interiør var en lidt producerede omkring 300 special- småkedelig brunlig nuance af mu- karosserier om året stigende til om- skatnød med sæder og andet udstyr kring 750 fem år senere. i beige eller bronze. Da der kom motorer i vognene skul- Som den første SD1 fik den en ’sol- le der fortsat bygges karosserier og brillestribe’ i forrudens øverste kant. vanden Plas leverede til alle de store mærker som Rolls Royce, , Soltaget skulle betjenes manuelt Alvis, Daimler m.fl. mens vinduer og dørlåse havde elek- trisk betjening. Man blev heller ikke Vanden Plas blev overtaget af Bri- snydt for radio med kassettebånd- tish Leyland og lukkede sin fabrik i optager som standard. Højttalere 1979. Vanden Plas kom herefter til både for og bag – naturligvis. at være synonym for en række af de dyre luksusversioner af Austin og Rover V8-S er nok den mest sjældne Rover modeller, ud over SD1 så også af SD1 modellerne. Rover 214/216.

Rover 3500SE og Vanden Plas (1980-1981)

Serie 2 blev bygget i Cowley fra 1982. I september dette år annonce- rede Rover den nye serie fra 2300, 2300S, 2600S og 3500SE og top- modellen Vanden Plas. Vanden Plas 1100/1300 Bemærk at navnet vanden Plas ikke var benyttet på tidligere modeller, Men tilbage til Rover SD1. men nu kom det til ære og værdig- hed. I modsætning til V8-S blev auto- matgearet nu standard og 5-trins Vanden Plas var oprindeligt et bel- manuel et tilvalg til samme pris. gisk firma etableret i 1870 med fremstilling af hjul og aksler til he- Med 5. gear som overgear til V8 mo- stevogne. I 1884 flyttede man til toren blev det den højst gearede Holland, hvor man begyndte en produktionsbil i verden med 29,7 mph (,iles per hour) ved 1000 rpm Vitesse er fransk og betyder ’speed’ (rounds per minute). – altså fart.

Endnu flere funktioner blev elek- Man ville egentlig have kaldt den for trisk betjente, f.eks. soltaget og side- Rover Rapide, men spejlene (vinduer og døre var det ejede betegnelsen og vil ikke overla- også tidligere), cruise control, trip- de den til Rover. I stedet valgte man computer og andre finesser. betegnelsen Vitesse, der tidligere havde været anvendt hos Triumph i deres 6 cylindrede Vitesse.

Ideen opstod ud fra en 200 bhp ba- ne racer, der i den endelige ’hver- dagsversion’ blev V8’eren med 190 bhp med brændstofindsprøjtning og med en acceleration på 0-60 mph

på 7,1 sekund. På grund af alt det ekstra der var monteret i bilen blev vanden Plas Det elektroniske tændingssystem fra faktisk mærkbart langsommere end Lucas var blevet forbedret og gav 3500SE. både bedre ydelse og renere udstød- ning. Kompressionen var 9.75:1 og Rover Vitesse (1982-1986) gennemstrømningen blev optimeret. Kølesystemet blev tilsvarende opti- I oktober 1982 lancerede Rover en meret og gearkassen forstærket til at ny og hurtigere SD1; et resultat af kunne modstå det kraftige træk. Rover’s involvering i banerace. Mo- Kun knastakslen forblev uændret. dellen skulle tilføre Rover et mere sportsligt image. Den fik 10,15” bremseskiver foran med 4 AP kalibre, et system der var specielt udviklet til Metropolitan Police og tilsvarende anvendt i ra- Rover vanden Plas EFi (1984- cerudgaverne. 1986)

Vognen var 1” lavere end øvrige ud- I midten af 1985 dukkede endnu en gaver og affjedringen tilpasset. SD1 version op, nemlig en kombina- tion af Vitessen og vanden Plas mo- dellen. En kraftig og super luksuriøs Rover med al teknologien fra Vites- sen og luksus’en fra vanden Plas. Den kunne leveres i nye skrappe farver og fremstod tydeligt som Vitesse med stort skilt på bagenden, hvor den også fik en sort spoiler, 15” aluminiumsfælge med Pirelli lav- profildæk (205/60 VR) og med or- det ”Vitesse” med stor skrift på si- derne. Ingen kunne tage fejl af mo- dellen.

Og det særlige var naturligvis den elektroniske brændstofindsprøjt- ning (EFi – Electronic Fuel injecti- on).

På grund af miljøkrav fik kom den med en 150 bhp motor der gav en tophastighed på 193 km/timen og en acceleration o – 100 på ca. 9 se- kunder med den automatiske gear- kasse som eneste mulighed.

Man havde fjernet den mere eller mindre uklædelige bagspoiler men bibeholdt aluminiumsfælgene med Pirelli lavprofildæk. Også den mar- kante frontspoiler fra Vitesse var Ikke alle kunne lide den store side- ført tilbage til standardspoleren. skrift, så den blev fjernet igen i star- ten af 1983. Borg-Warner automatgearkassen var udskiftet med en GM 180 type. Vitessen var en af de tre SD1 model- ler der fortsat kunne købes efter juli Denne ultimative SD1’er var ikke 1987, hvor Rover 800 var kommet tænkt at blive hver-mands-ejet, og på markedet. fremstillet i kun 1113 eksemplarer i perioden 1984-1985 er det nok den sjældneste af alle SD1 versionerne.

Rover SD1 I USA

I USA forsøgte man sig fra juni 1980 med en markedstilpasset model – en Rover 3500 med udstyr som V8- Den fik meget flotte anmeldelser S modellen, Lucas L brændstofind- ved introduktionen, men på grund sprøjtning og katalysator på ud- af svigtende kvalitetskontrol måtte stødningen. Rover allerede i 1981 trække sig til- bage fra markedet efter et salg på Motoren var justeret ind så den op- færre end 1.000 eksemplarer. fyldte de amerikanske krav om ren udstødning, så den kom til at levere 133 bhp (SAE) ved 5.000 omdrej- ninger).

Rover’s 5-trins gearkasse var stan- dard, men 3-trins automatik kunne tilkøbes.

Rover i Australien

Det australske marked fik ’kun’ til- budt de V8 motoriserede modeller og den første Rover 3500 blev in-

troduceret i august 1978 i en ned- US lovgivningen krævede, at bilen droslet version for at kunne opfylde skulle havde større og kraftigere ko- de australske myndigheders krav fangere (tænk også på Volvo), og at om ren udstødning. forlygterne ikke var dækket af et ekstra frontglas. Den kom derfor til at fremstå med 4 separate forlygter.

US lovgivning krævede også sikker- hedsseler på bagsæderne og alarm ved manglende brug.

Med brug af 2 Zenith-Stromberg PRODUKTIONSTAL 1977-1987: 175CD-SET karburatorer kunne mo- toren leveres 136 bhp. Model Cyl Antal

Motoren var samtidig udstyret med 2000 4 20.554 automatisk shoker – hvilket var fire 2400 SD 4 10.081 år tidligere før Solex automatshoker kunne leveres på det øvrige marked. 2300/2600 6 108.572

Til V8 motoren hørte også som 3500 8 107.916 standard en automatgearkasse. V8-S 8 1.040

Vitesse 8 3.897 Efi 8 1.113 ------I alt i UK 269.169 + andre versioner i 35.960 Indien og Afrika Alt-i-alt 305.129

Indendørs fik den aircondition lige- som australske Leyland ændrede andre detaljer. Kilder: Bl.a.

Man importerede et mindre antal Bogen ”Rover SD1” af James Taylor. med den manuelle 5-gears gearkas- www.roversd1.info/index.html se ligesom både 3500SE og vanden www.aronline.co.uk Plas modellerne dukkede op i min- www.wikipedia.org m.fl. dre antal. Samlet, oversat og bearbejdet af Private importerede også Vitesse Poul Badura modellen.

Rover måtte trække sig ud af det au- stralske marked på grund af ny stramme udstødningsregler fra ja- nuar 1986. Det ville blive for kost- bart at skulle ændre motorerne.