Rolighedsvej/Bülowsvej

UDKAST TIL POLITISK BEHANDLING

Fra lukket forskningsmiljø til åben bycampus

Konkurrenceprogram til en helhedsplan for Rolighedsvej bycampus på Frederiksberg

JANUAR 2017 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Freja ejendomme

Indhold

Invitation og vision 4

Byområdet 7

Opgaven 8

Interessentinddragelse 12

Borgermøde 13

Planforudsætninger 14

Proces og tidsplan for parallelopdrag 16

Bilag 18

2 3 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Invitation og Vision Freja ejendomme

„Rolighedsvej Bycampus skal være et åbent Invitation og vision område der inviterer byen og lokalområdet indenfor samtidig med at det er et godt sted at bo, studere, dyrke idræt og arbejde.“

I samarbejde med Frederiksberg Kommune og NREP Rolighedsvej Bycampus skal være et åbent område, der indbyder Freja ejendomme til et parallelopdrag om den inviterer byen og lokalområdet indenfor, samtidig med at fremtidige udformning og anvendelse af området mellem det er et godt sted at bo, studere, dyrke idræt og arbejde. Rolighedsvej, Bülowsvej, Ågade og Den Grønne Sti samt Derfor skal området indeholde boliger, skole, idrætsfaci- forslag til udformning af grænseområder og overgange til liteter og evt. mindre butikker. Endvidere skal der ske en de omkringliggende arealer. Besvarelsen skal indeholde et udbygning af forbindelser gennem området, som sammen bud på en helhedsplan, der skal danne grundlag for den med Den Grønne Sti, gør området til en del af byen. videre planlægning. Konkurrencen organiseres som et parallelopdrag, hvor 3 teams, med repræsentanter inden Videreudviklingen af området skal ske som en balance for byliv, byrum, arkitektur, landskab mv., deltager. mellem bevaring af områdets værdier og grønne træk og så fornyelse i form af nybyggeri. Der skal lægges vægt Visionen er at skabe en bycampus – Rolighedsvej Bycam- på kvalitet i arkitektur, byrum og flerbrugerfunktioner, så pus, som skal være en del af Frederiksberg Campus og der opstår synergi mellem de forskellige funktioner, og være med til at understøtte Frederiksberg som en vidensby. ressourcerne udnyttes bedst muligt.

Marianne Levinsen landskab. Foto: Carsten Ingemann Foto: Freja ejendomme

4 Marianne Levinsen landskab. Foto: Tao Lytzen5 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Freja ejendomme

Byområdet

Frederiksbergs særlige identitet bymæssige frederiksbergejendomme samt mere profane Frederiksberg er en del af hovedstaden, men også sin huse af varierende arkitektonisk kvalitet. helt egen – en by i byen. En levende, tryg og grøn oase midt i storbyen. Karakterfulde, helstøbte bymiljøer af høj Det omkringliggende kan karakteriseres som et tæt urbant kvalitet er et særkende. En rigdom af detaljer og smukt byområde med store byarkitektoniske kvaliteter. Selve ud- patinerede materialer giver byen sin særligt smukke og viklingsområdet er afgrænset af Ågade, som er en stærkt tidsløse karakter. Bygningskulturens historiske lag på trafikeret indfaldsvej til København og med et boligkvarter Frederiksberg bevares, og fortællingerne om dem søges på den anden side af Åboulevarden. Mod øst Bülowsvej, styrket, når nye lag tilføres. som er præget af en bymæssig kontekst med et boligkvar- ter i klassisk karrébebyggelse. Mod syd Rolighedsvej, som Frederiksberg har en lang historie som uddannelses- og vi- har mere karakter af et åbent vejforløb, hvor Københavns densby. Uddannelsesinstitutionerne ligger centralt placeret Universitet campus er beliggende på den modsatte side af i byen og er en tydelig del af byens fysik og byliv. Campus- Rolighedsvej. Langs Rolighedsvej på den østlige side ned områderne, de ældre såvel som de nye, er med til at skabe til Bülowsvej løber et grønt strøg med store flotte træer. På kvalitet og oplevelser i byens rum, og uddannelses-instituti- den vestlige side af området løber Den Grønne Sti, og der onernes grønne anlæg er vigtige rekreative områder i byen. ligger en sportshal samt en del af Københavns Universitet holder til her. Dette naboområde er præget af universitets- Udviklingsområdet bygninger og store grønne træer og grønne uderum. Området har været en del af Københavns Universitet og DTU og det campusliv, der har udspillet sig her. Trafikalt er udviklingsområdet godt betjent med stedets nærhed til flere metrostationer, Frederiksberg, Forum og Stedets bygningsmasse fremstår som en blandet bebyg- den kommende station på Nuuks Plads, der ligger kun gelse af markant forskellige bygningstyper. Her optræder 300 m væk. nyere laboratorier, længer i én etage, klassiske tunge og

Frederiksberg Kommune

6Foto: Eagle luftfoto 7 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Freja ejendomme

Opgaven

ÅBOULEVARD

ÅGADE

Opgaven for de deltagende teams er at udarbejde et bud —— Idrætsfaciliteter til skolebrug og organiseret idræt med på en helhedsplan for udviklingsområdet. Helhedsplanens et grundareal på 1.100 - 1.300 m2. Til inspiration se hovedgreb skal skabe et grundlag for stedets videreudvik- bilag 4. ling og på en visionær måde beskrive stedets fremtidige udformning, og gerne i en arkitektonisk fremtræden, der Potentielle funktioner som kan placeres på området: både understreger og viderefører stedets byarkitektoniske kvaliteter. To bygninger skal bevares, og resten kan —— Familieboliger der understøtter områdets aktiviteter. nedrives. —— Mindre butikker og serviceerhverv der kan understøtte De deltagende teams skal derudover give inspiration livet på Rolighedsvej bycampus. til, hvilke byfunktioner der giver værdi for de kommende beboere, brugere og områdets naboer samt hvorledes de De deltagende teams skal ud fra de valgte funktioner forskellige funktioner spiller sammen og skaber fællesska- anskueliggøre områdets rummelighed, placering og ind- ber. Der lægges vægt på den gode idé og et helhedsgreb, byrdes synergi. Målet er at få en bycampus med balance der understøtter visionen for området. mellem bo- og bykvalitet samt funktionernes indbyrdes synergi. Funktioner som skal placeres i området Der er allerede fastlagt en række funktioner, som skal pla- Det er vigtigt, at helhedsplanen er økonomisk realiserbar. ceres på udviklingsområdet. Følgende fastlagte funktioner skal placeres på området: Der er to scenarier for placering af skolen, som begge skal belyses i den første fase af parallelopdraget, dvs. der —— Byskole der har plads til 900 - 1.100 elever og et maks. arbejdes på to scenarier, hvor der så udvælges et scenarie grundareal på 7.800 m2. Skolen indeholder børnehave, efter første workshop, som der arbejdes videre med.

skole og gymnasium og benytter de fælles idræts- BÜLOWSVEJ faciliteter, som skal placeres i området. Til inspiration Scenarie 1 se bilag 5. Skolen skal primært placeres på Rolighedsvej ud til Bülowsvej og Den Grønne Sti. Den bevaringsværdige —— Moderne studieboliger/kollegie med plads til 500 - bygning mod Rolighedsvej skal indgå. 700 studerende som er under uddannelse på kortere, mellem eller længere videregående uddannelser, samt Scenarie 2 erhvervsskoler. Derudover vil der være et særligt miljø Skolen skal primært placeres på hjørnet af Rolighedsvej

for studerende med en iværksætterdrøm. Til inspiration og Den Grønne Sti. Den bevaringsværdige bygning mod INGEMANNSVEJ se bilag 3. Rolighedsvej skal indgå.

—— Særlige boligform med fokus på fællesskab for "young ROLIGHEDSVEJ professionals" mellem 25 og 40 år, med plads til 200 - 300 beboere. Til inspiration se bilag 6.

8 Bygninger der skal bevares9 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Opgaven Freja ejendomme

„Der skal skabes et særligt sted via nye og blandede funktioner og boligformer, som understøtter det gode studenterliv.“

Opgaven er at vise: —— Hvordan området kobles op på Den Grønne Sti, så den bliver en del af området og herunder, hvordan der —— Hvordan der kan skabes et særligt sted via nye og kan skabes nye forbindelser gennem området. Der blandede funktioner og boligformer, som understøtter skal være en sammenhæng mellem områdets uderum, det gode studenterliv. idrætsfaciliteternes udearealer samt cykelruten.

—— Hvordan der kan skabes byrum, med kvalitet og byliv —— Hvordan der skabes et område der er åbent og imøde- for områdets fremtidige beboere, brugere og naboer kommen samtidig med at skolens sikkerhed håndteres på alle årstider og vise bylivet for flere tidspunkter af i arkitekturen og udearealerne. døgnet. —— Hvordan der kan arbejdes med kantzoner i forhold til —— En balance mellem hensynet til stedets historie og både det offentlige gadeareal og campusområdets bevaringsværdige bygninger og hensynet til nybyggeri udearealer, så der skabes sammenhæng og gode og funktioner med en stor arkitektonisk kvalitet. overgange mellem offentlige og private zoner.

—— Hvordan udearealerne indbyder til ophold, aktiviteter —— Hvordan trafikstøj håndteres både inde og på og fællesskab både for fremtidige beboere, brugere udearealerne. og naboer, så der opstår campusliv på området, og der er synergi mellem de forskellige funktioner. —— Det arkitektoniske udtryk, som er målrettet de funktioner som er tilstede. —— En redegørelse for forslagets miljømæssige og sociale bæredygtighed. —— Hvordan de trafikale forhold løses.

—— Sammenhængen med de grønne træk fra de omkring- liggende områder, og hvordan det grønne integreres i området og bliver bærende i udearealerne.

10Foto: Freja ejendomme 11 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Freja ejendomme

Interessentinddragelse Borgermøde

Der er gennemført en interessent- UMEUS konceptet bygger på de studerendes interesse Der er blevet afholdt en åben bor- Moderne studieboliger inddragelse med blandt andet "kaf- for fællesskab og deres præferencer i øvrigt. Det er et gerworkshop med rundvisning på koncept, der fokuserer skarpt på kun at anvende ressour- ”En bolig til når jeg bliver stor” (10 årig nabo). femøder", hvor en række centrale cerne der hvor det giver mening, og kun investere der området for naboer og andre inte- interessenter med særlig interesse hvor det giver værdi for de studerende. Derved sikres den resserede. Her var der mulighed for ”Gerne et kollegie med fællesfaciliteter”. laveste mulige absolutte husleje, hvilket er vigtigt for de i udviklingsplanerne har haft mu- studerende, til den højeste kvalitet set med de studeren- dialog om visionsnotatet og for at ”Studenterhotel, gæstepladser til studerende, gerne med lighed for at bidrage med særlige des øjne.” komme med input til konkurrence- iværksætterprofil”. viden og input til konkurrencepro- — UMEUS programmet. Nedenfor ses udvalgte ” Prisen er alt afgørende”. grammet. Nedenfor ses udvalgte citater inden for forskellige emner. Skole på området citater fra de forskellige møder. „Grønne og hyggelige arealer uden trafik med lege- mu- ligheder, hvor institutionerne kan gå tur. Gerne arealer der ”Tænk SFO, Klub og skole som en helhed”. kan lukkes. Afgrænsede byrum. Institutionerne vil meget Uddrag fra borgermøde „Der mangler integration mellem, hvor de studerende bor, gerne gå over og kigge på arbejdende 'værksteder'/butik- ”Gode forbindelser mellem inde og ude”. og hvor de studerer og opholder sig – derfor mangler vi ker, fx cykelsmed, bager eller lignende. Landsbystemning. Borgermøde afholdt: d. 28.11.17 kl. 16.00 - 18.00 virkelig studieboliger på Frederiksberg. Det vil være et stort tilskud, hvis institutionerne kan få ”Skolen skal fremstå åben på trods af høj sikkerhed”. adgang til indendørs sportsfaciliteter.“ Værter: Freja ejendomme, NREP, Frederiksberg Kommune Idrætsfaciliteter er et redskab til at få de studerende til at og Rekommanderet. Øvrige anvendelser blive længere, og der er studenterforeninger, der under- — DAGINSTITUTIONERNE støtter idræt. Der er masser af organiseringer. “ Der var ca. 50 deltagere. ”Mulighed for at spise mad, evt. fællesspisning, madfællesskab ligesom i kødbyen”. — UDDANNELSESINSTITUTIONERNE „Lige i nærområdet sker der ikke så meget, det skal man Opholdsarealer og åbenhed i forhold til nærområdet også gøre noget ved. Hvis der skal være erhverv, bør der ”Der skal være idrætsfaciliteter og ungdomsmiljø, gerne være fokus på iværksætteri og mindre erhverv. Man skal ”Forbipasserende skal kunne krydse området og ikke med kantine eller et sted at købe kaffe og lidt at spise”. „Etablering af flere studieboliger er det vigtigste (fra ikke få en større virksomhed ind, som evt. også laver et udelukkende bevæge sig langs stien. Super hvis det visionsnotatet). De studerende vil have det fint med at lukket miljø”. grønne præg kan bevares, og at der kan skabes et Andre kommentarer dele køkken og andre fælles faciliteter, hvis de ”blot” har sammenhængende åbent udeareal”. værelse med eget bad og toilet. Den absolutte husleje er — ERHVERV ”Vigtig at bevare de to bevaringsværdige bygninger. vigtig for de studerende, da de har begrænset rådigheds- ”Forbindelse på tværs, grønne områder og mulighed for Skorstensbygning må gerne nedrives”. beløb. ophold i solen”. ”Det vil være vigtigt at der skabes en god sammenhæng – Om sommeren kunne det være fedt at læse udenfor. Hvis både internt på grunden og til den omkringliggende by. At ”Der skal være plads til leg og liv - på tværs af der blev skabt rum i uderummet - fx bænk med omkranset det bliver en område med de rigtige åbninger mod byen, generationer”. beplantning. Om sommeren vil mange trække ud og bruge et område med aktive kantzoner og med en indre sam- faciliteter. De studerende bruger meget haven ved Køben- menhæng, der “syes” rigtigt sammen”. ”Indbyder til at komme ind, ophold, attraktion eller havns Universitet og Frederiksberg have.“ lignende”. ”Et væsentligt element, er at skolen er genstand for stren- — DE STUDERENDE ge sikkerhedskrav, og at det derfor er vigtigt at sikringsfor- ”Opholdsareal der er skærmet af i forhold til trafikken anstaltninger integreres naturligt i arkitektur og landskab. omkring”. Ved at løse dette behændigt, kan det løses uden at skolen „UMEUS satser på værtskab til de studerende på stedet. lukker sig om sig selv eller at det i dagligdagen opfattes ”Hyggeligt nærområde”. Der vil være ansat en Community Manager, der er vært, som et element, der minder om frygt og utryghed.” og som man kan tilgå med stort og småt. Der etableres én fælles indgang for alle, hvorfra der er adgang til sam- — PRINS HENRIKS SKOLE menhængende fællesarealer inklusiv en café som også er åben for naboerne.

12 13 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Planforudsætninger Freja ejendomme

Planforudsætninger

240A

Matriklen Bevaringsværdige træer Grunden på hjørnet af Rolighedsvej, Bülowsvej og Ågade Der er i og omkring projektområdet bevaringsværdige er beliggende på matrikelnummer: 13ed, 240a, 240c og grønne træk og træer. 240d og har et areal på ca. 27.678 m². Matrikel 13ed ejes af Freja ejendomme og matrikel 240a, 240d og 240e ejes De bevaringsværdige grønne træk er i særdeleshed langs af Frederiksberg Kommune. Rolighedsvej, men også langs Bülowsvej, Ågade og Den Grønne Sti. Grønne træk ønskes bevaret og eventuelt 122C Eksisterende plangrundlag forstærket i videst muligt omfang. —— Kommuneplan 2017: Rammeområde 6.0.18, 6.0.19 og 6.R.1 Københavns Universitet- Frederiksberg Cam- Enkeltstående bevaringsværdige træer er markeret på 240B pus – nord for Rolighedsvej øst for Den Grønne Sti. bilag 7. Der kræves helt særlige argumenter for ikke at Se bilag 1. bevare disse. Andre træer og grønne træk kan med det —— Den gældende lokalplan: Lokalplan 174. rigtige projekt erstattes af nye træer og grønne elementer.

Der tages udgangspunkt i Kommuneplan 2017, men hvis Klimatilpasning 222A der er gode kvalitetsmæssige argumenter kan kommune- Regnvand skal håndteres på egen grund og gerne, hvor planrammerne udfordres. LAR- løsningerne giver kvalitet til udearealerne.

Anden relevant litteratur Bevaringsværdige bygninger —— Frederiksbergstrategien Kortet side 15 viser de bygninger, der er udpeget som —— Arkitekturpolitik 240D bevaringsværdige i Kommuneplan 2017 og den gælden- 240C de lokalplan 174.

13ED

240E

18CG

18AG

Foto: Frederiksberg Kommune 18AH

18CE

18AI

14 18AK 15 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Konkurrenceproces og tidsplan Freja ejendomme

Proces og tidsplan for TIDSPLAN FOR PARALLELOPDRAG FEBRUAR MARTS APRIL

6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 parallelopdrag Kick off møde X

Workshop 1 X

Workshop 2 X Proces —— Den gode idé der underbygger visionen om en åben Konkurrencen udskrives som et samarbejde mellem NREP, bycampus, som forholder sig til det omkringliggende Aflevering af helheldsplanen X Frederiksberg Kommune og Freja ejendomme. Følgende bymiljø og kobler byrum og funktioner sammen på en tre teams er indbudt til at komme med et bud på en overbevisende måde. Præsentation X helhedsplan for området. Der er lagt vægt på at de tre teams har kompetencer indenfor mødesteder, landskab, —— Kvaliteten i udearealerne, herunder mødesteder og forbindelser, byrum, byliv og samspillet mellem forskellige synergi mellem de forskellige funktioner og brugere. funktioner —— At forslaget rummer miljømæssig og social bæredyg- 1. COBE tighed, grønne uderum og en kobling til Den Grønne Helhedsplan – funktioner, trafik, parkering, grøn plan Vilkår for deltagelse 2. Entasis Sti og de omkringliggende grønne områder. volumener VEDERLAG 3. Effekt 1:400 Der ydes et vederlag på kr. 250.000 kr. til hvert team. —— Forslagets arkitektoniske kvalitet, herunder balancen Vederlag dækker alle udgifter i forbindelse med udarbej- Proces for parallelopdraget mellem de bevaringsværdige bygninger og nybyggeri Byrumssnit i 1:100 med redegørelse for fælles opholds- delse af forslag, deltagelse i workshops, fremlæggelse, —— Kick off. møde – uge 6 – er fælles for alle teams samt at forslaget er realistisk og bygbart. arealer, forbindelser mv. modelbygning, brug af andre rådgivere mv. —— Workshop 1 – uge 9 – er møde med hvert team for sig —— Workshop 2 – uge 12 – er møde med hvert team for sig Forslagene og resultater af workshops vil blive vurderet af Parkeringsdiagram med placering af p-pladser, køreareal SPROG —— Præsentation – uge 14 – hvert team præsenterer sin vurderingskomité bestående af: og angivelser af p-pladser både for biler og cykler Konkurrencens sprog er dansk. helhedsplan Repræsentant for Freja ejendomme REDEGØRELSE KONKURRENCESEKRETÆR KICK OFF MØDE Repræsentant for Freja ejendomme —— Redegørelse for byliv. Kuben Management Intro til opgaven og processen samt rundtur på området. Repræsentant for Frederiksberg Kommune (politiker) —— Redegørelse for rentabilitet, herunder bygbarhed, Ellebjergvej 52, 2. sal Repræsentant for Frederiksberg Kommune (politiker) arealopgørelse, brugere 2450 København SV 1. WORKSHOP Repræsentant for Frederiksberg Kommune (politiker) På workshop 1 skal de tre deltagende teams præsentere Repræsentant for NREP Ret til ændringer forbeholdes. Alle spørgsmål mv. skal rettes skriftligt på mail til Rikke deres første bud på to scenarier med de to forskellige Repræsentant for NREP Lethare Nielsen på [email protected]. placeringer af skolen. For hver Scenari skal opstilles en Repræsentant for Prins Henriks Skole Forslaget skal ikke afleveres anonymt. Forslaget må ikke liste med fordele og ulemper, med udgangspunkt i "Det Fagdommer, Michael Christensen, arkitekt MAA, opklæbes på hårde plader, men kun på pap eller lignende. FORSIKRING gode Byliv". Det skal præsenteres for dommerne på Christensen & Co. Arkitekter Det indsendte materiale vil ikke blive forsikret. Deltagerne workshoppen i form af en pp-præsentation. På workshop- PLANCHER skal derfor opbevare en kopi af det indsendte materiale til pen udpeger vurderingskomitéen, for hvert enkelt team, Tilknyttet vurderingskomitéen og deltagere i workshops: Plancherne må ikke overstige 1,2 m i højden og 3,2 m. i brug for evt. genoptryk. hvilken placering af skolen og dermed Scenariet teamet Repræsentanter fra Freja ejendomme, NREP, Kuben Mana- længden og skal opdeles i plancher med maks. bredde skal arbejde videre med. gement. Frederiksberg Kommune og Prins Henriks Skole 0,8 m. Plancherne skal forsynes med en ophængningsplan RETTIGHEDER samt elektronisk i pdf- format. Rettighederne tilhører Freja ejendomme og NREP. Ophavs- 2. WORKSHOP Afleveringskrav retten til de enkelte forslag forbliver hos forslagsstillerne. På workshoppen præsenteres, hvordan der er arbejdet Der redegøres i tegninger og tekst både for de landska- MAPPER Materialet kan ikke offentliggøres uden NREP og Freja videre med den udvalgte Scenarier fra workshop 1. belige og bygningsmæssige løsninger. Tegningerne skal Beskrivelsen skal udføres som illustrerede A3-mapper, ejendommes tilladelse. Præsentationen er i form af pp-præsentation. være tydeligt aflæselige og give en klar opfattelse af hvori plancherne optræder i en mindre målestok som bilag opgaven. samt elektronisk i pdf format. Freja ejendomme kan ikke garantere, at de enkelte opdrag PRÆSENTATION AF DEN ENDELIGE HELHEDSPLAN vil blive realiseret, men vil tilstræbe, at rådgivningsholdene Hvert team præsenterer deres endelige bud på en hel- I forbindelse med den endelige aflevering forventes det, at MODEL bliver tilgodeset i den fremtidige proces. hedsplan for dommerkomitéen. der afleveres A0-plancher og 15 stk. A3-mapper samt en Arbejdsmodel, der belyser rumligheder, skala og medtager elektronisk udgave i pdf med følgende: den nære kontekst. På baggrund af de indkomne forslag udarbejdes der en Vurdering helhedsplan, der skal danne baggrund for den videre VURDERINGSKRITERIER Oversigtsplan - den bymæssige kontekst, forhold til omgi- Ovenstående materiale afleveres hos: planproces. Ved vurdering af helhedsplanerne vil der, ud over den i velserne og området som helhed Kuben Management økonomisk henseende bedste udnyttelse, blive lagt vægt 1:1000 Att. Rikke Lethare Nielsen Ellebjergvej 52, 2. sal på følgende: 2450 København SV

16 17 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Bilag Freja ejendomme

Bilag Bilag 1 – Kommuneplan 2017

Fortegnelse over bilag Frederiksberg Kommuneplan 2017 Supplerende bestemmelser – Rammebestemmelser Stationsnært kerneområde: Området med Københavns 1 FREDERIKSBERG KOMMUNEPLAN 2017 – RAMMEBETINGELSER 19 Universitet - Frederiksberg Campus. 2 VISIONSNOTAT 21 3 INSPIRATION TIL MODERNE STUDIEBOLIGER – UMEUS 24 Frederiksberg Kommuneplan kan findes her: Bebyggelse over 6 etager forudsætter, at der foreligger 4 INSPIRATION TIL IDRÆTSFACILITETERNE 27 www.frederiksberg.dk/kommuneplan et arkitektonisk velbegrundet projekt i sammenhæng med 5 INSPIRATION TIL SKOLEN 29 omgivelserne. 6 INSPIRATION TIL MODERNE BOFORM FOR 'YOUNG PROFESSIONALS' 31 7 KORT MED BEVARINGSVÆRDIGE TRÆER 32 Rammeområder Rammeområde 6.R.1 8 KORT OVER STØJNIVEAU I OMRÅDET 33 Den Grønne Sti Rammeområde 6.0.18 Københavns Universitet – Frederiksberg Campus nord f. Anvendelse Rolighedsvej vest for Den Grønne Sti. Rekreative formål: cykel- og gangsti

Anvendelse Supplerende bestemmelser O-Offentlige formål Kun bebyggelse, der knytter sig til områdets funktion

Bebyggelsesprocent Parkering kan indrettes fælles for rammeområderne 6.0.2, Maksimal bebyggelsesprocent: 110% 6.0.17, 6.0.18 og 6.019.

Bygningshøjde Der skal sikres areal til Den grønne Sti. *Byudvikling ved Maksimalt etageantal: 6 - 8 etager Københavns Universitet, Frederiksberg Campus.

Supplerende bestemmelser Stationsnært kerneområde: Området med Københavns Generelle rammer Universitet - Frederiksberg Campus. Boliger Bebyggelse over 6 etager forudsætter, at der foreligger Boliger skal være gennemlyste. Dog kan små boliger, så- et arkitektonisk velbegrundet projekt i sammenhæng med som kollegieboliger og plejeboliger være ensidigt belyste, omgivelserne. medmindre boligerne er nordvendte eller er beliggende ud mod en stærkt trafikerede vej og jernbane. Parkering kan indrettes fælles for rammeområderne 6.0.2, 6.0.17, 6.0.18 og 6.019. Opholdsareal Opholdsareal for familieboliger: 50% Der skal sikres areal til Den grønne Sti. *Byudvikling ved Københavns Universitet, Frederiksberg Campus. Opholdsareal for ungdomsboliger: 30%

Rammeområde 6.0.19 Opholdsareal for erhverv: 10% Københavns Universitet – Frederiksberg Campus nord f. Rolighedsvej vest for Den Grønne Sti. Opholdsareal for andre institutioner, erhverv og undervisning: 10% Anvendelse O-Offentlige formål Parkering og trafik Bilparkering Bebyggelsesprocent Kollegie-, studie- og ungdomsboliger: 1 plads pr. 200 m2 Maksimal bebyggelsesprocent: 160% Institutioner og undervisning: 1 plads pr. 150 m2 Bygningshøjde Maksimalt etageantal: 6 - 8 etager. Andre erhvervsformål: 1 plads pr. 50 m2

Bebyggelsesprocent på over 150: 100% af parkeringen være under terræn.

18 19 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Bilag Bilag Freja ejendomme

Bilag 1 – Kommuneplan 2017 (fortsat) Bilag 2 – Visionsnotat

Cykelparkering Fra lukket forskningsmiljø til åben —— Kontorfællesskaber for mindre virksomheder Kollegie-, studie- og ungdomsboliger: 2 pr. bolig bycampus —— Iværksætterfællesskaber —— Kulturelle aktiviteter, evt. som midlertidige funktioner i Institutioner og undervisning: 1 pr 25 m2 tilknytning til iværksættere eller studieliv generelt Området skal udvikles til en moderne, åben bycampus. Andre erhvervsformål: 1 pr. 25m2 Et sted hvor man kan forske, arbejde og bo. Det skal ske Idrætsfaciliteter som en videreudvikling det eksisterende uddannelsesmiljø Udviklingsproces Klimatilpasning med vægt på kvalitet i arkitektur og byrum, der inviterer Freja Ejendomme og samarbejdspartner samt Frederiks- Det forventes, at helhedsplanerne redegør for lokalområdet indenfor til bevægelse og rekreation. berg Kommune vil i fællesskab designe og facilitere en håndteringen af regnvand. udviklingsproces, der afsøger muligheder og idéer for Ejendommen på Rolighedsvej 25 og Bülowsvej 27 har at skabe den bedste helhedsplan for et bæredygtigt nyt med en unik central beliggenhed på Frederiksberg og bycampus. Lokalområdets borgere og andre interessenter et grundreal på ca. 22.500 m2 en størrelse, der giver fine vil blive inddraget undervejs for at bidrage med idéer og betingelser for et byudviklingsprojekt af høj kvalitet. forslag, så vi i fælleskab skaber de bedste løsninger.

Området rummer kulturhistoriske værdier og grønne træk, Udviklingsprocessen skal ske i dialog med borgere og der er bevaringsværdige og samtidig identitetsskabende. andre interessenter og give en bred belysning af hvordan Udviklingen af området må derfor ske som en omdannel- området kan udbygges og blive et levende byområde. se, der er balanceret mellem bevaring af de kulturhistori- Der udarbejdes et konkurrenceprogram, der skal danne ske værdier og fornyelse i form af nybyggeri. grundlag for en konkurrence om en helhedsplan for om- rådet. I forbindelse med konkurrencen vil der blive nedsat Der er mulighed for at tænke i helhedsløsninger, der kan en bedømmelseskomité med politisk deltagelse. Konkur- integrere mange byfunktioner, samtidig med at området rencen skal give flere bud på udformningen af en moder- gøres tilgængeligt og den grønne karakter fastholdes. I til- ne bycampus med skole og undervisningsmuligheder, knytning til Frederiksbergs vidensmiljø kan området danne iværksætterfællesskaber, erhverv, studieboliger, boliger ramme om nye læringsmiljøer, iværksætteri, videnserhverv mv. Samtidig skal områdets eksisterende bebyggelse og og boliger primært med fokus på studerende. Gennem beplantning vurderes i forhold til bevaring og muligheder et integreret program for området vil det være muligt at for samspil med ny bebyggelse. Helhedsplanen vil danne designe løsninger, som kan anvendes til mange forskellige grundlag for lokalplanlægning af området. funktioner og brugere af ejendommen og dermed dels udnytte ressourcerne bedst muligt, dels skabe et aktivt og Området har potentiale til at blive et aktiv lokalsamfundet integreret campusmiljø. og det er derfor vigtigt at inddrage nærområdet og andre interesserede i udviklingen fra begyndelsen i udarbejdel- Denne udbygning kan, med flere nye byfunktioner, styrke sen af programmet. områdets identitet og gøre det til en moderne bycampus, der inviterer byen og lokalområdet indenfor. Byintegratio- Foreløbig procesplan nen kan yderligere styrkes ved at udbygge forbindelser for —— Godkendt visionsnotat og procesplan fodgængere og cyklister, som sammen med Den grønne —— Borgerdialog – workshop, der skal give input til Sti kan blive til et endnu mere velfungerende netværk. program —— Udarbejdelse af konkurrenceprogram Udvikling af området skal ske med udgangspunkt i —— Udvælgelse af rådgivere ved interview/prækvalificering Frederiksbergstrategiens visioner og målsætningerne for —— Gennemførelse af konkurrence byudvikling i Kommuneplan 2013. —— Dialog med borgere om helhedsplan Funktionerne i et moderne åbent campusområde kunne —— Startredegørelse og lokalplan være: —— Studieboliger, boliger til forskere/gæstelærere, andre Frederiksberg som vidensby boliger Som en del af Greater Copenhagen vil Frederiksberg —— Kollegium med iværksætterprofil bidrage til at fremme vækst, skabe arbejdspladser og —— Uddannelsesinstitutioner (fx skolefaciliteter, dog ikke medvirke til at gøre regionen mere konkurrencedygtig. En statslige) vigtigt bidrag til den udvikling findes inden for uddannelse —— Erhverv og videnserhverv og Frederiksberg er her en del af samar- —— Publikumsorienterede funktioner, evt. detailhandel bejdet Copenhagen Science Region.

20 21 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Bilag Bilag Freja ejendomme

Bilag 2 – Visionsnotat (fortsat)

Med to universiteter, sundhedsuddannelse og flere Bygningsmassen er sammensat af mange forskellige Fakta Maximal bebyggelsesprocent: 160% erhvervstekniske uddannelser med mere end 30.000 bygningsvoluminer både ældre, heraf flere bevaringsvær- Grundareal: 22.596 m2 studerende rummer Frederiksberg allerede en betydelig dige, og nyere bygninger, hvoraf nogle er præmierede. Samlet bygningsareal: 18.854 m2 heraf 4.568 m2 kælder og Maximalt etageantal 6 - 8 etager del af hovedstadens uddannelsestilbud. Men Frederiks- Tilsammen danner bygningerne en lidt lukket struktur med 2.098 m2 udnyttet tagetage. berg vil gerne være endnu stærkere som vidensby og mindre rumdannelser og grønne lommer i mellem. Stationsnært kerneområde nogle af de områder, som kan styrkes, er iværksætterkul- Eksisterende plangrundlag tur, entreprenørskab og opstart af nye virksomheder på Områdets grønne elementer indgår i en sammenhæng Kommuneplan 2013 I området er der bygninger, som er udpeget som beva- Frederiksberg. med det øvrige KU campusområde og skal ses som en del Rammeområde 6.O.19 Københavns Universitet – Fre- ringsværdige i Kommuneplan 2013 og præmierede. af Frederiksbergs samlede grønne struktur. Området er deriksberg Campus – nord f. Rolighedsvej øst for Den Den geografiske nærhed til uddannelsesinstitutionerne godt koblet på byens trafiknet og ligger meget tilgænge- Grønne Sti. Kulturmiljø 6.1 Det Biovidenskabelige Fakultet/ Frederiks- og netværket er meget vigtig og den kan være med til ligt - flankeret af Den Grønne Sti og med god stations- berg Campus understøtte overgangen fra iværksætter til mere konsoli- nærhed, der forbedres yderligere, når Cityringen kommer Anvendelse: Offentlige formål i form af undervisnings- deret virksomhed. En styrket iværksætterkultur kan også i drift i 2019. og forskningsinstitutioner med tilknyttede faciliteter Lokalplan 174 sikre flere virksomheder med tilknytning til Frederiksberg - herunder: servicefunktioner for studerende (idræts- og Lokalplan 174 for undervisnings- og forskningsinstitutioner og flere nye arbejdspladser. Området er omfattet af Lokalplan 174 for undervisnings- fritidsaktiviteter, kulturelle aktiviteter, caféer og andre ved Bülowsvej, Rolighedsvej mm. og forskningsinstitutioner ved Bülowsvej og Rolighedsvej, sociale samlingssteder), boliger i form af kollegier - også Freja som grundejer som præciserer at ny bebyggelse kræver udarbejdelse af for udenlandske studerende - samt gæsteboliger til Maximal bebyggelsesprocent: 110% Freja ejendomme A/S er et aktieselskab ejet af den en ny lokalplan. gæstelærere og udvekslingsstuderende, erhvervskuvøser danske stat, som har til opgave at udvikle og sælge samt mulighed for etablering af forskerbyer og Opførelse af større, nyt byggeri i området forudsætter de ejendomme, som staten ikke længere skal benytte, I Frederiksbergstrategien står om vidensbyen: innovationsmiljøer. udarbejdelse af ny lokalplan så der samlet set skabes størst mulig lønsomhed. ”Frederiksberg har en lang historie som uddannelses- og Der lægges vægt på at udvikle den enkelte ejendom, vidensby. Uddannelsesinstitutionerne ligger alle centralt så værdiforøgelse og nettogevinst går hånd i hånd placeret i byen og er en tydelig del af byens fysik og byliv. med samfundshensyn, arkitektur og bæredygtighed. Campusområderne - de ældre såvel som de nye er med Freja belyser og udvikler ejendomme med fokus på til at skabe kvalitet og oplevelser i byens rum og uddan- at skabe grundlag for ny anvendelse i dialog med nelsesinstitutionernes grønne anlæg er vigtige rekreative samarbejdspartnere og interessenter. områder i byen”

Freja overtager og påbegynder udviklingsprocessen af I Kommuneplan 2013 står: ejendommen, mens den stadig benyttes af uddannelsesin- ”Frederiksberg ønsker at fremme uddannelsesinstitutio- stitutionerne. Således vil transformationen kunne begyn- nernes udviklingsmuligheder og prioriterer derfor arbejdet de, så snart bygningerne er fraflyttet. Når en ejendom med at udvikle og integrere campusområderne højt” overgår til Freja er det fordi staten ikke længere ønsker at benytte ejendommen og der kan derfor ikke forventes Og videre: ”Campusområderne og de øvrige uddan- placeret statslige institutioner på ejendommen i fremtiden. nelsesinstitutioner integreres yderligere med byen for at skabe muligheder for mødet mellem virksomheder, stude- I store udviklingsprojekter som Rolighedsvej, er det rende og forskere” afgørende for Freja at starte et samarbejde med en køber tidligt i processen, så det sikres at det projekt og den lokalplan, der udarbejdes også kan og vil blive realiseret. Freja og køber vil indgå som et team i samarbejdet med Frederiksberg Kommune indtil der er vedtaget en lokalplan.

Kort om projektområdet Området på Rolighedsvej 25 er som en del af det tidligere KVL, delvis omkranset af KU Science. Åboulevarden dan- ner sammen med etagebebyggelsen langs Bülowvejs en slags ryg for området.

Området er i dag omkranset af hegn og er ikke offentligt tilgængeligt. Byens campusområder er bundet sammen med metroen. Fra Frederiksberg Kommuneplan 2013, Vidensbyen.

22 23 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Bilag Bilag Freja ejendomme

Bilag 3 – Studieboliger

Inspiration til moderne Fællesarealer studieboliger – Umeus De ressourcer der ikke anvendes i at bygge store værel- ser, investeres i stedet i gode fælleskøkkener, attraktive fælleslokaler, samt aktive udearealer. I bygningen vil der De studerendes præferencer således være fælleskøkken på gangen for størsteparten Research viser at mange unge studerende gerne vil af værelserne. For at sikre social skala vil der typisk være bo sammen med andre. Der er således en trend imod mellem 14-18 personer pr køkken, da research har vist at ”communal living”, hvilket bekræftes af at den fortsatte f.eks. 10 personer er i underkanten til at skabe et større popularitet af kollegier som f.eks. Egmont og Tietgen Kol- fællesskab, samt sikre at køkkenet er tilstrækkeligt aktivt legiet. Begge kollegier er bygget op omkring fællesskab på med liv i løbet af dagen. gangen og aktive fællesarealer. Research viser endvidere, at prioritet for de studerende er: At den absolutte pris ikke Øvrige fællesarealer placeres typisk i stueplan, afhængig er for høj, at kollegiet ligger attraktivt i byen, at kollegiet af den lokale kontekst bygningen/bygningerne indgår i. har et godt socialt liv og at der er gode og velfungerende Typisk vil der være en fælles indgang med reception/cafe, fællesarealer, f.eks. læsesal eller fitness rum. Research vi- en lounge/et multifunktionelt område i tilknytning til cafe, ser også, at størrelsen på værelset er mindre vigtig, særligt professionelt indrettet læsesal og professionelt indrettet når de øvrige fællesarealer er prioriteret og fungerer. lokaler til gruppearbejde, et fitnesslokale, fælles vaskeri, allokeret plads til egen cykelparkering. I større campus- Visionen for UMEUS områder vil der naturligvis være flere fælles indgange, men Tage det danske studiebolig marked til det næste niveau det bør stadig tilstræbes at fællesfaciliteter placeres i den ved at introducere et koncept med fokus på fællesskab, samme bygning. Caféen skal placeres så den understøtter “communal living”, med en klar og stærk identitet, som er bylivet og invitere områdets brugere og beboere indenfor. drevet af professionel langsigtet operatør, så studerende Værelset. Illustrationer: UMEUS ser UMEUS som stedet at bo, hvis de vil have den bedste Servicekoncept platform for deres studier. Serviceniveauet i en UMEUS bygning vil være højere end man ser hos traditionelle ejendomsadministratorer eller Knivskarpt fokus på hvad der giver værdi for de viceværter. I receptionen i stueetagen vil der være imø- studerende dekommende personale, der hjælper de studerende og UMEUS konceptet bygger på de studerendes interesse for besvarer deres spørgsmål. Der vil være en cafe drevet af fællesskab og deres præferencer i øvrigt. Det er et kon- de studerende, hvor beboerne og naboer kan købe kaffe, cept, der fokuserer skarpt på kun at anvende ressourcerne m.m. til attraktive priser. Derudover vil beboerne have der hvor det giver mening, og kun investere der hvor det mulighed for at tilkøbe f.eks. rengøring af eget værelse. giver værdi for de studerende. Derved sikres den lavest mulige absolutte husleje, hvilket er vigtigt for de studeren- Beboere de, til den højeste kvalitet set med de studerendes øjne. Beboere på Campus Rolighedsvej/Bülowsvej er unge mennesker, som er under uddannelse på kortere, mellem Værelserne eller videregående uddannelse, samt erhvervsskoler. Der For at frigøre ressourcer gøres værelserne mindre end vil således være både bachelor studerende som netop Fælleskøkken Læsesal og grupperum man ser i de 1-værelses ungdomsboliger der bygges i har startet deres uddannelse og skal flytte til byen, samt dag. Sidstnævnte vil typisk ikke have adgang til hverken kandidatstuderende som er i gang med slutningen af de- fælleskøkken eller fællesarealer, udover vaskeri og evt. res uddannelse og evt. bor sammen med deres kæreste. fælles mindre festlokale. På tværs af uddannelsesniveau vil en del af campus være indrettet til studerende med en iværksætterdrøm, som Et UMEUS værelse vil dog stadig være mere attraktivt end kan bo i kollegieboliger med studerende med den samme de sammenlignelige værelser, fordi der samtidig tages en drøm og benytte fællesfaciliteter til at arbejde med deres række greb for at sikre ekstra kvalitet i værelset. F.eks. iværksætterprojekt. Derudover kan en del af campus også specialmøbleres værelset på forhånd, inklusive seng, bord indrettes til unge som vælger at læse videre på en Ph.d. og tilstrækkelig garderobeplads. Derudover arbejdes der med større vinduer, loftshøjde højere end minimumshøjden Typer boliger samt at badeværelser indrettes på en indbydende måde. Boligtyperne er kollegieværelset med adgang til fælleskøk- ken på gangen, kandidat og Ph.D. lejligheder (bolig med eget køkken) samt venne- og parlejligheder. Café Indgang og lounge

24 25 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Bilag Bilag Freja ejendomme

Bilag 3 – Studieboliger (fortsat) Bilag 4 – Idrætsfaciliteter

Alle boligtyperne har adgang til de attraktive fællesarealer, ønsker og krav til ophold, men også inviterer byen inden- Ny idrætshal i området ved En sådan idrætshal bruges i dag til en lang række og har eget bad/toilet. for og naturligt inviterer til møde med naboerne. Rolighedsvej – Input til program idrætsgrene, især holdidrætter, der kan benytte den store spilleflade (på godt 20 m x 40 m svarende til en håndbold- Arkitektur, byen og byrum Bygningsdybder og etage-højder bane) på langs og/eller på tværs. Og med en nødvendig Fokus på langtidsholdbar kvalitetsarkitektur som spiller Bygningsdybden kan variere imellem 13-15 meter for de Nye idrætsfaciliteter – perspektiver og potentialer sikkerhedsafstand og et udenoms-areal mellem bane og sammen med de bevaringsværdige bygninger i området, dele af bygningen der indeholder studieboliger, så der Attraktive faciliteter og byrum til idræt, kultur og be- væg (inkl. evt. siddepladser langs væg) samt depoter tæt og som byen og de studerende kan være stolt af. Sam- sikres mulighed for effektiv indretning med værelser på vægelse har en central rolle i den helhedsorienterede på bane ender man op med et ”fodaftryk” for idrætshal- tidig er det vigtigt at der i materialevalg og løsning tages begge side af midtergang. Der arbejdes således ikke med byudvikling på Frederiksberg. Og der er store perspektiver len på minimum 1.100-1.300 m2. Samtidig vil der i hallen højde for at det økonomisk realiserbart med tanke på de svalegange, da de ikke underbygger fællesskabet. Da der i at integrere nye idrætsfaciliteter – og især en ny idræts- være en idrætsfaglig og kravspecificeret loftsfrihøjde på studerendes ønske om at minimere den absolutte husleje. arbejdes lidt højere indre loftshøjder end normen for at hal – i det nye byområde ved Rolighedsvej, der udvikles minimum 8 m. Den enkelte bygning skal danne en arkitektonisk helhed sikre en god rumfølelse så skal den frie etagehøjde være fra universitets- og forskningsmiljø til et nyt, moderne både alene og i sammenspil med de andre bygninger, som ca. 2,7 meter (gulv til loft). campusområde med nye funktioner, læringsmiljøer, rekre- Det er fx holdidrætter som håndbold, volleyball, floorball, også sikrer variation, og samtidig skal bygningerne indgå i ative faciliteter, byrum og grønne forbindelser. Og med basketball, badminton, minitennis, indefodbold, futsal og en bymæssig helhed sammen med omgivelserne. Bygning- Stang typologien er den optimale bygningstypologi for et ønske om liv i det nye byområde både om dagen, om gymnastik. Og flere af disse efterlyser en udvidelse af erne skal placeres så de samlet bidrager til visionen om en studieboligkonceptet, da den er mere effektiv og således aftenen og i weekenderne. kapaciteten på Frederiksberg i form af flere baner og tider god bycampus. minimerer den absolutte husleje for de studerende. til træning, kampe og turneringer (såvel til børn og voksne Der er bl.a. oplagte samarbejdspotentialer med Prins som til bredden og eliten). Udearealer på den samlede campus skal danne attraktive Se mere om konceptet på Henriks Skole - i forhold til en ny idrætshals disponering og varierede byrum, som både har øje for de studerendes www.umeus.dk og i forhold til at udnytte planforhold, brug og kapacitet En sådan idrætshal vil – foruden de mere forenings- optimalt. Der er også synergier ved at indtænke aktivite- organiserede idrætsgrene - også have potentialer i forhold ter i uderummet og ved at bringe idrætshallens design, til mange andre idræt- og bevægelsesaktiviteter – bl.a. fysiske udtryk og udearealer i tæt samspil med områdets skoleidræt, firmaidræt, urban idræt, street-idræt, leg og byrum i øvrigt - herunder den Grønne Sti og de forskellige helt nye idrætter). Idrætshallen og hallens nærmiljø skal nabobebyggelser. skabe de fysiske rammer hertil.

Ny idrætshal – hallens størrelse og målgruppe Ny idrætshal – rumdisponering og støttefaciliteter Det ”fysiske” udgangspunkt er en idrætshal på minimum En stor idrætshal på minimum 2.000 m2 indeholder også 2.000 m2 (brutto) med et nødvendigt 'fodaftryk' på mini- fælles faciliteter som bl.a. omklædning, depoter, toiletter, HVAD ER VIGTIGT FOR DE STUDERENDE? mum 1.100-1.300 m2. Idrætshallen skal opfylde de ønsker fordelingsarealer, evt. elevator, rum til teknik/rengøring/ VÆRDIPARAMETRE og krav, der er til hallens indhold, funktion, disponering, personale, møde- og klubrum og evt. café. I hallen kan fagprofil, målgrupper, materiale og arkitektur samt snitfla- der også etableres elektronisk hejsevæg, så 20 m x 40 m de til omgivelserne. banearealet kan opdeles i 2 - 3 sale på tværs, så den kan bruges af flere brugere (idrætsforeninger, skoleklasser mv.) på samme tid.

FÆLLESSKABET ER CENTRALT FÆLLESKØKKENET ER VIGTIGT KOLLEGIET OG BYEN —— FÆLLESSKAB ER ALFA OMEGA —— DET PRIMÆRE SOCIALE RUM —— NÆRHED TIL BYEN VIGTIG —— INVESTÉR I GODE FÆLLESLOKALER OG —— BYG FÆLLESSKABER OMKRING FEDE —— FIND CENTRALE LOKATIONER

TÆNK FÆLLESSKABET IND I DRIFTEN FÆLLESKØKKENER

VÆRELSET ER MINDRE VIGTIGT RENOMMÉ ...MEN ABSOLUT PRIS ER VIGTIG! —— SKAL VÆRE COOL —— DET SEKUNDÆRE RUM —— ORDENTLIGT DESIGN, BÅDE YDRE —— LAV VÆRELSET SOM 'EGMONT 2.0' OG INDRE —— INVESTER ØVRIGE KVM I FÆLLESAREALER Illustration: Nøhr og Sigsgaard Arkitektfirma Illustration: ?

26 27 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Bilag Bilag Freja ejendomme

Bilag 4 – Idrætsfaciliteter (fortsat) Bilag 5 – Skolen

Hertil kommer mulighed for fx mobil tribune/siddepladser Sammenspil med uderum, lokal attraktor og Inspiration til en moderne byskole bygning forbliver synlig fra vejen. Den nye skole skal ska- langs hal-væggen, løbe- og opvarmningsareal i forbin- bæredygtige tiltag be en harmonisk ramme om den eksisterende bygning og delse med hallen og 1 - 3 aktivitetsrum (fx á 15 m x 15 Idrætshallens ”indre” organisering og miljø skal være Ny Prins Henriks skole et forbindende atrium skal muliggøre et naturligt flow på m) til anden idræt og fysisk udfoldelse (fx til dans, yoga, åbent og stimulere til liv og til såvel formelle som uformelle Prins Henriks skole er den ene af de to største tværs af skolens afdelinger. fitness, kampsport, fægtning o.a.). Der kan også indarbej- mødesteder i og omkring hallen. Hallens udformning og internationale skoler i Danmark. Skolen er grundlagt i des lokaler til andre formål (kultur, teater, erhverv m.m.). udearealer skal interagere med det udendørs byrum og 1954 og skolens 886 elever repræsenterer mere end 40 Byggefelt Mulighederne er mange - afhængig af konkret projekt og nærmiljø – så idrætshallen integreres i den bymæssige kon- nationaliteter, hvoraf 50% har dansk nationalitet. Prins Byggefeltet placeres, så der opnås fornøden lysafstand til de fysiske planforhold. tekst og nærmiljøet. Der kan samtidig arbejdes med bl.a. Henriks skole er vokset ud af sine nuværende bygninger eksisterende og kommende byggemuligheder på tilstøden- aktive og sågar interaktive gavle og facader, aktivt tag, på Værnedamsvej, og med en ny skole ønsker man at de matrikler samt at indbliksgener minimeres. Bevaringsvær- Eksisterende badmintonhal – del af samlet plan udendørs fitness og byrum – som led i at skabe både orga- skabe moderne rammer for fremtidens undervisning. dige træer skal, så vidt muligt, indgå i den fremtidige plan. løsning i nyt idrætsprojekt niseret og selvorganiseret liv i og omkring idrætshallen. Kommunen ejer arealet under den ældre badmintonhal En integreret del af Frederiksberg Grøn profil ved Den Grønne Sti. Hallen, der er på godt 800 m2, ejes Idrætshallen vil også understøtte det potentielle samspil Med udgangspunkt i kulturel åbenhed, ønsker Prins Grønne udearealer med fornuftige lysforhold prioriteres af Frederiksberg Badminton Klubs fond og huser i dag mellem skoleliv, studieliv, ungdomsmiljøer, fritidsliv og Henriks skole at blive en integreret del af lokallivet på højt. Skolen ønsker en grøn profil og bevaringsværdige Frederiksberg Badminton Klub (FBK). idrætsfaciliteter, som er omdrejningspunkter for stadig Frederiksberg. Det er visionen at skabe en moderne træer skal integreres i skolens udearealer. Tagflader og flere børn og unges hverdagsliv. byskole, der spiller tæt sammen med den eksisterende terrasser ønskes ligeledes begrønnet. Dette areal ønskes at indgå som del af den samlede plan- by og som også bliver en del af det fremtidige campus- løsning for området. Derfor skal den samlede planløsning Samtidig skal idrætshallen kunne fungere som lokal attrak- område. Grønne områder og bevaringsværdige træer Tagarealer skal desuden indgå som en naturlig del af således indeholde både en ny idrætshals-facilitet og en tor - og danne ramme for fx lokale kulturdage, skole- og og bygninger skal indgå i den fremtidige skole som skolens øvrige udearealer. Fra skolegården skal der være hal-facilitet til FBK – enten direkte sammenbygget eller i til- naboarrangementer, udstillinger, markeder mv. Og endvi- kvalitetsskabende elementer, der underbygger skolens naturlig adgang til bygningens tagflader, der forbindes på knytning til hinanden – med evt. brug af fælles støttefacilite- dere kan der tænkes i bæredygtige tiltag i planløsningen historiske placering og fremhæver skolens identitet som tværs af etager og ”forlænger” skolegården op ad. ter. De godt 800 m2 er derfor udover de minimum 2.000 m2 – fx opsamling/genanvendelse af (regn)vand, solceller, en både innovativ og traditionsbunden institution i hjertet (brutto) til selve idrætshallen, jf. ovenfor. Mulige løsnings- grønne tagflader mv. af det grønne Frederiksberg. De grønne udearealer kobles til den grønne cykelsti og scenarier vil skulle kvalificeres i det videre arbejde - i tæt ”åbner” skolens arealer mod offentligheden. dialog med Frederiksberg Badminton Klubs fond og FBK. Skolens bygninger skal relatere sig til den omgivende by, hvor de markerer sig synlige fra vejen. Her åbner bygning- Fleksible Udearealer erne sig mod gaden og skaber gode og trygge ankomst- Fælles byrum og grønne arealer disponeres så der opnås forhold for skolens brugere. kvalitet og velfungerende samspil mellem by og skole.

Arkitektur Der anlægges moderne, fleksible uderum til ophold og be- Den nye skole skal være et identitetsskabende og vægelse på terræn og tagflader. Herunder bl.a. udendørs moderne byggeri med fleksible planløsninger, flydende studiepladser, skolehaver til undervisning, opholdsrum overgange mellem ude og inde og multifunktionelle rum med siddemuligheder, bevægelsesfremmende legeter- og flader. Arkitekturen skal være demokratisk, tilgængelig ræn og idrætsfaciliteter. Udearealerne skal fremstå som og inkluderende og signalere både åbenhed og tryghed. et sammenhængende forløb, men med mindre særskilte Udformning og arkitektur skal indordne sig Frederiksberg udearealer til hhv. børnehave, grundskole og college. Kommunes arkitekturpolitik, hvor gode materialer, lang holdbarhed, smuk patinering og detaljerigdom er nøgle- Skolens udearealer anlægges i harmoni med den grønne ord. Desuden skal byggeriet leve op til nutidens krav til cykelsti på campusområdets vestlige grænse og skal klima, energi, økonomi og funktioner. disponeres efter fleksibelt princip. Mulighederne for at idrætsfaciliteter og udearealer kan tages i brug uden for Bygningsvolumen skolens åbningstider skal belyses. Skolen består af fire enheder, hhv. børnehave (Maternelle- skolen), grundskole 0.-5. klasse, college 6.-9. klasse samt Idræt og bevægelse gymnasium. Børnehaven ønskes opført i én etage med Det er væsentligt at skolen har umiddelbar eller nem direkte adgang til udearealer i stueplan. De resterende adgang til de idrætsfaciliteter der etableres. klasser placeres i bygningsvolumener på op til fem etager, med de yngste klasser nederst og de ældste øverst. Sikkerhed Skolen er genstand for strenge sikkerhedskrav til terrorsik- Kobling til eksisterende bygning ring. Sikringsforanstaltninger skal derfor integreres Det er et krav at den nye byskole skal knytte sig til den naturligt i bygningens og udearealernes udformning, Illustration: GPP Arkitekter Illustration: ? bevaringsværdige bygning mod Rolighedsvej, og at denne som værdiskabende elementer.

28 29 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Bilag Bilag Freja ejendomme

Bilag 5 – Skolen (fortsat) Bilag 6 – Boform

Muligheden for en fleksibel planløsning, der muliggør Inspiration til moderne boform for Fællesarealer dobbeltudnyttelse af enkelte af skolens faciliteter, skal 'young professionals' Fokus på de veldesignede, effektive og mindre boliger, gi- undersøges. Det skal derfor belyses hvordan skolens kan- ver mulighed for at investere ekstra ressourcer ind i attrak- tine, idrætsfaciliteter og udearealer kan benyttes af tive fællesarealer i form af f.eks. en restaurant/cafe, fælles borgere efter skoletid, uden at sikkerheden forringes for 'Young professionals' præferencer dagligstue, hobbyrum, fitness, fælles vaskeri, samt allo- skolens brugere i det daglige. Research viser at mange nyuddannede og iværksættere, keret plads til egen cykelparkering. Derudover vil der på typisk i alderen 25-40 år, gerne vil blive boende i byen og Campus Rolighedsvej/Bülowsvej være et iværksættermiljø Ankomstforhold og parkering har med deres entre på arbejdsmarkedet et behov for at få med arbejdsstationer, som det er oplagt at sammentænke Et trygt ankomstområde med cykelparkering og kiss’n ride mest mulig ud af den tid de ikke er på arbejde og nyde livet. med iværksættermiljøet for de studerende hos UMEUS. for skolens brugere, placeres i forbindelse med hovedind- Denne målgruppe kaldes 'young professionals'. Derudover Fællesarealer placeres typisk i stueplan, afhængig af den gangen. Desuden etableres en separat serviceindgang sætter 'young professionals' også stor pris på at møde lokale kontekst bygningen/bygningerne indgår i. med mulighed for vareindlevering. Trafikken her må ikke nye ligesindede mennesker og være en del af et fælles- konflikte med sikkerheden for cyklister og gående ved skab. Ligesom blandt unge studerende, ses dette behov Serviceret koncept skolens hovedindgang. også blandt 'young professionals' i form af en trend mod Serviceniveauet i denne særlige boligform vil være højere ’communal living’. Denne trend ses i de større internationa- end man ser hos traditionelle ejendomsadministratorer Kravsspecifikationer Fysisk og visuel forbindelse mellem terræn og tagflade le metropoler med koncepter som WeLive i New York og eller viceværter. Der vil være ansat imødekommende GRUNDAREAL: 7.800 M2 Washington eller The Collective i London. Derudover, viser personale som har fokus på at understøtte fællesskabet, BYGNINGSAREAL: 11.200 M2 INKL. EKS. BYGNING research at 'young professionals' prioriterer: at deres bolig f.eks. ved at arrangere foredrag og sociale aktiviteter. Det UDEAREALER: 50% AF 11.200 = 5.600 M2 er fornuftigt prissat, at den ligger et godt sted i byen hvor serviceret koncept indeholder desuden praktiske services ANTAL ELEVER TOTAL: 886 der er ’leben’, at den er fleksibel og uden ’bøvl’, samt at der som f.eks. rengøring, tøjvask og delebilsordning. MATERNELLE-SKOLEN: 170 er adgang til velfungerende fællesarealer, f.eks. fitness og GRUNDSKOLE 0.-5. KLASSE: 377 arbejdsstationer. Som med de studerende, prioriterer 'young Beboere COLLEGE 6.-9. KLASSE: 239 professionals' også et lidt mindre privat boligareal for til 'Young professionals', som vil bebo Campus Roligheds- GYMNASIUM: 100 gengæld at kunne bo på en bedre lokation og få adgang til vej/Bülowsvej, vil være iværksættere og nyuddannede en række fællesarealer og services. med baggrund fra en række forskellige uddannelser (både Københavns Universitet, CBS, DTU, Musikkonservatoriet, Visionen for boliger til unge nyuddannede ITU, Metropol, KEA mv.). Fælles for dem er at de gerne vil Introducere en særlig boligform på Campus Rolighedsvej/ bo lige midt i byens puls og være forbundet til det dyna- Bülowsvej målrettet 'young professionals' som er stærkt fo- miske liv og de entreprenante muligheder, som opstår ved kuseret på fællesskab og det gode liv. Indsatsen fokuseres at bo dør om dør med ligesindede og studerende. Denne på at lave boliger til 'young professionals', som understøtter gruppes tilknytning til arbejdsmarkedet giver også interes- at de kan leve deres liv, møde andre ligesindede og fokuse- sante muligheder for at bygge bro og skabe forbindelser re på de ting som er vigtige for dem. Det skal være boliger, mellem nyuddannede, iværksættere og virksomheder samt Multifunktionelle rum og flader som er fleksible og passer sammen med at de første år efter offentlige institutioner i form af job, nye virksomheder mv. indtrædelse på arbejdsmarkedet ofte er en overgangsperi- ode mellem studielivet og dertilhørende boform og fasen, Byen, byrum og arkitektur hvor der stiftes familie og boligbehovet går mod en større Fokus på langtidsholdbar kvalitetsarkitektur som spiller bolig, som også er mere permanent. Visionen er at 'young sammen med de bevaringsværdige bygninger i området, professionals', ser dette som stedet at bo, hvis de skal have og som byen og beboerne kan være stolte af. Samtidig er den bedste base i overgangsperioden, fra deres indtræden det vigtigt at der i materialevalg og løsning tages højde for på arbejdsmarkedet frem til at de er klar til at stifte familie. at det økonomisk realiserbart. Den enkelte bygning skal danne en arkitektonisk helhed både alene og i sammenspil Boligerne med de andre bygninger, som også sikrer variation, og Der arbejdes med effektive planløsninger for at frigøre samtidig skal bygningerne indgå i en bymæssig helhed kvadratmeter til attraktive fællesarealer. Alle boligerne vil sammen med omgivelserne. Bygningerne skal placeres så have eget køkken, bad og toilet. Der tages en række greb de samlet bidrager til visionen om en god bycampus. Ude- for at sikre kvaliteten i boligerne, f.eks. via specialmøble- arealer på den samlede campus skal danne attraktive og ring, inklusiv seng, borde, stole, samt garderobe. Derud- varierede byrum, som både har øje for beboernes ønsker over arbejdes der med større vinduer, loftshøjde højere og krav til ophold, men også inviterer byen indenfor og end minimumshøjden samt at badeværelser indrettes på naturligt inviterer til møde med naboerne. en indbydende måde. Boligtyperne er 1-2 værelseslejlighe- Flydende forbindelse mellem inde- og uderum der som er indrettet til hhv. single-, venne- og parlejlighe- der. Alle boliger har adgang til attraktive fællesarealer.

30 31 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Bilag Bilag Freja ejendomme

Bilag 7 – Bevaringsværdige træer Bilag 8 – Støj

Målestok: 1:750. Kilde: Vej, Park og Miljøafdelingen – K.K / N.L 04.12.2017

> 78 DB 0 25 50 75 100 M

> 73 DB

BEVARINGSVÆRDIGE TRÆER > 68 DB ØVRIGE TRÆER I PROJEKTOMRÅDET > 63 DB TRÆER UDEN FOR PROJEKTOMRÅDET > 58 DB

32 33 Konkurrenceprogram, Rolighedsvej Bycampus Bilag Bilag Freja ejendomme

34Foto: Kontraframe 35 Info

For yderligere oplysninger, kontakt venligst

KUBEN MANAGEMENT ELLEBJERGVEJ 52, 2. SAL 2450 KØBENHAVN SV

TLF +45 6124 4300 MAIL [email protected] WEB KUBENMAN.DK