Projekt Morfologisk udvikling i Vadehavet Grådybs Tidevandsområde og Skallingen Startdato: Juli 2005 Slutdato: Juli 2006

Projektgruppe: Projektansvarlig (PA): Per Sørensen Projektleder (PL): Signe M. Ingvardsen Projektmedarbejdere (PM): Gunnild Vølund Tove Lisby Birgit Byskov Kloster Irene Andersen Lars Bie Jensen Else Aarup

Timeregistrering 11523 Kontering 11523 Godkendt af Nøgleord Vadehavet, Esbjerg Havn, Sedimentbudget, Skallingen, Grådyb, Skallingende

Distribution Internt, Transport- og Energiministeriet, www. kyst.dk, Det Kongelige bibliotek

Gr. 150-51-2005 Morfologisk udvikling i Vadehavet

Grådybs Tidevandsområde og Skallingen

Juli 2006 INDHOLD 4.3 Mængdeberegning for hele Grådybs tidevandsområde . . . . 36 . Mængdeberegning forheleGrådybstidevandsområde 4.3 Pejleplanogdifferensplan 32 . . 4.2 4.1 Hydrografi 26 . . Analyseafdata 4 3.3 Beskrivelse af model til analyse af sedimentspredning . . . . . 24 Beskrivelseafmodeltilanalysesedimentspredning . 3.3 3.2 Beskrivelse af hydrografi Indledning . .8 1 Tegningsoversigt Tabeloversigt Figuroversigt Forkortelser 3.1 Beskrivelse af pejlinger og nivellementer ...... 22 . . Beskrivelseafpejlingerognivellementer 3.1 22 . Beskrivelseafdatagrundlaget 3 20 . Havspejlsstigning 2.3 Skallingen 19 . 2.2 18 . Grådybstidevandsområde 2.1 Konklusion 18 . 2 15 . Beskrivelseafdekræfterderstyrer sedimenttransporten 1.4 Teorier12 omkringVadehavets udviklingoghavspejlsstigninger . 1.3 . ..9 BeskrivelseafVadehavet 1.2 ..8 Formål 1.1 Indholdsfortegnelse ske data ...... 26 skedata. ske data ...... 23 skedata.

Indholdsfortegnelse Bilag ...... 86 . . Bilag 83 . Referencer 6.6 Samlet vurderingen af den fremtidige udvikling af Skallingen . 81 . Samletvurderingen afdenfremtidige udvikling afSkallingen 6.6 77 . ÆndringerafSkallingEnde 6.5 76 . Ændringerafmarskenogvade 6.4 Ændringerafklitten 71 . . 6.3 6.2 Ændringer af kystprofi 66 . BeskrivelseafSkallingen 6.1 66 . AnalyserafSkallingen 6 63 . BeskrivelseafdigesikkerhediGrådybstidevandsområde 5.4 60 . Konsekvenserafforøgelsenhavspejlsstigningen 5.3 56 . Konsekvenserafændringeritidevandsprismet 5.2 Konsekvenserafoprensning ogdeponering 52 . 5.1 52 . Vurdering afdenfremtidigeudviklingiGrådyb 5 50 Samletvurdering . afudviklingeniGrådybtidevandsområde 4.8 Oprensning ogklapningafsedimentfraEsbjergHavn 4.7 44 . Oprensning iGrådyb 4.6 42 . Sedimentbudget 4.5 39 . Ændringerafløbogdyb 4.4 let ...... 68 . let . . . . . 47 .

Indholdsfortegnelse FORKORTELSER NAP: Hollandsk Normal Nul MVS: Middelvandstand MSLV: Middelspringlavvande MLV: Middellavvande MHV: Middelhøjvande LV: Lavvande HV: Højvande Dansk vertikalreference af1990 DVR90: DNN: Dansk Normal Nul DMI: Danmarks Metrologiske Institut DHI: Dansk Hydraulisk Institut

Forkortelser FIGURER 4.15 Profi 4.14 Profi 4.13 Profi 4.12 Profi Differensplan mellem1967og2002. 4.11 Pejleplanoveropmålingfra2002. 4.10 Pejleplanoveropmålingfra1967. 4.9 5årsglidendegennemsnitafvindenergien fordelt påvindret- 4.8b Denprocentvise fordeling af5årsglidendegennemsnit 4.8a 4.7 Energifl DengennemsnitligtidevandsperiodeiGrådybdeenkeltetiårs 4.6 4.5 Gennemsnitstidevandsperioder. 1889til2004. Tidevandsamplituden 4.4 ÆndringafmiddelhøjvandeogmiddellavvandevedEsbjergi 4.3 De25højestevandstandevedEsbjergHavn1889til2004. 4.2 MiddelvandstandenforEsbjergHavn. 4.1 Havspejlsstigningerfraca.8000årBPogfrem tilidag.Efter 1.3 1.2 Kort over 1.1 Oversigtskort Grådyb. over Vadehavet. ninger. vindenergien fordelt påvindretninger. måleren. perioder samtlineærregression afperioden1902til2002. perioden 1889til2004. Kystdirektoratet (1999a). l3viserGrådyb sydforLanglisand. l7setfrasydmodnord. Sebeliggenhedpåtegning5. l4setfrasydmodnord. Sebeliggenhedpåtegning4. l9tværsnitoverLangliSand frasydvesttilsydøst. uxudregnet forFanøbølgemåleren ogFjaltringbølge-

Figurer 6.2 Kystprofi Skallingensbeliggenhed.KortogMatrikelstyrelsen (2001). 6.1 Sammenhængmellemvolumenetaftidevandsbassinetunder0og 5.4 Sammenhængmellemvolumenafebbedeltaogtidevandsprismet. 5.3 Sammenhængmellem»indløbets«smallestetværsnitogtide- 5.2 Differens mellemafl 5.1 Oprenset sedimentEsbjergHavn1979-2004Dererenvisusikker- 4.21 OversigtskortoverudbygningenafEsbjergHavn1873til2005ef- 4.20 Oprensningsmængder fraGrådybsejlrende opdeltiperioderfor 4.19 Dengennemsnitligevanddybdeogoprensningsmængden fraGrå- 4.18 Udviklingenafminimumsdybdenunderlavvande(MSLV) iGrådyb 4.17 . Klitskræntentilbagerykning,seprofi 6.5 Strandenstilbagerykning,seprofi 6.3 4.16 Sedimentbudgettet for fi Foto 1IndsejlingentilGrådybs tidevandsområde. afSkallingEnde. Tilbagerykning 6.13 OversigtoverSkallingEndesudviklingfra 1804til2002, 6.12 6.11 Profi 6.10 Profi 6.9 Profi 6.8 Profi 6.7 Profi 6.6 Profi afdetindre strandplan,seprofi Tilbagerykning 6.4 tidevandsprismet. EfterKystdirektoratet (1999a). vandsprisme. EfterKystdirektoratet (1999a). dehavet. hed omkringmængdenaflanddeponeringsmængdeni1992. ter Bygd(1987)ogEsbjergHavn(2005). tidsrummet 1899til2002. dyb sejlrende iperioden1898til2002. sejlrende 1840til2005. dersen etal(inpress) ogsedimentbudgetover63µm. på fi gur6.1. l6440setmodsyd.Nordsøen tilhøjre. l6430setmodsyd.Nordsøen tilhøjre. l6420setmodsyd.Nordsøen tilhøjere. l6410setmodsyd.Nordsøen tilhøjre. l6400setmodsyd.Nordsøen tilhøjre. l6390setmodsyd.Nordsøen tilhøjre. letstilbagerykning,seprofi ejringafsedimentmedogudenklapningiVa- nkornet materialeunder63µmefterPe- nkornet lernes beliggenhedpåfi lernes lernes beliggenhedpåfi lernes lernes beliggenhedpåfi lernes lernes beliggenhed lernes g.6.1 g.6.1 g.6.1

Figurer TABELLER . Karakteristiske dataforGrådybstidevandsområde i1967og2002. 8.2 påSkallingen. Pejlingerognivellement ivestkystlinierne 8.1 Erosion afSkallingEndevistiforholdtil1945ogsammenholdt 6.1 Volumenberegninger afdetindre strandprofi 6.4 Volumenberegninger afdetindre strandprofi 6.3 Volumenberegninger afstranden,0til2mDVR90. 6.2 Volumenberegninger afkystprofi 6.1 Sammenligningafmiddeltidsvandstandenefor100 år, 50årog20 5.3 Sammenhængmellemtidevandsprismetogvolumenaftidevands- 5.2 ogtværsnitsareal forGrådybogtoandre Tidevandsprisme tide- 5.1 Fordelingen afdetklappetmaterialeitoforskellige10årsperioder 4.8 Oversigtoveroprensning pr. meters vanddybdepr. år. 4.7 4.6 Sedimentbudget for fi Fordelingen afforland/vadeogdybiGrådybstidevandsområde. 4.5 Erosion ogafl 4.4 4.3 Nettoerosion/afl Arealet afvolumenberegningerne. 4.2 De25højestevandstandeiEsbjergHavn. 4.1 3.1 Målenøjagtighed for Vestkystopmålingerne. Scenarierkorrigeret forlokaleisostatiskebevægelser. 1.1 med oplysningeromuddybningen afsejlrenden. år tagetfrahøjvandsstatistikken1997og2002 landske delafVadehavet. den (MVS)forGrådybogtoandre tidevandsområder idenNeder- bassinet underhenholdsvis0DVR90ogNAPellermiddelvandstan- vandsområder idenNederlandskedelafVadehavet. samt heleopgørelsesperioden. sen (inpress) ogsedimentbudget over63µ. ejringiforskelligekoteintervaller. ejringiGrådybtidevandsområdefra1967-2002. nkornet materialeunder63µmefterPeder- nkornet let. l,0til-6mDVR90. l,0til-6mDVR90.

Tabeller TEGNINGER 1 KortoverEsbjergHavn 11 Oversigtoverbenyttedevandstande,vindogbølgemålestationer 10 OversigtoverliniesystempåVestkysten ogiVadehavet 9 DigeriGrådybstidevandsområde 8 Klappladser 7 Grådyb 6 Hjerting 5 Løb Hobo 4 Dyb Differensplan 3 Pejleplan 2 2002 Pejleplan 1 1967

Tegninger AFSNIT 1 udvikling somfølgeafforventedehavspejlsstigninger. Esbjerg Havn,digesikkerheden,kystensudviklingogdenmorfologiske derfor blivelagtpåbesejlings-ogsedimentationsforholdeneomkring og dermedpåbefolkningenslevevilkårivadehavsregionen. Fokusvil der harindfl Formålet medprojektet eratopnå enbedre forståelseafdefaktorer, råder, harderfor højprioritet. oprensning ogklapningaf sedimentharisådannemiljøfølsommeom- miljøtilstand. Envurdering ogenovervågning afdekonsekvenser, som omkring defaktorer, derkanvære årsagtilenforringelseafområdets gionen sometuniktnaturområde. Derforerderekstrabevågenhed I disseårbliverdertilstadighedstørre ogstørre fokuspåvadehavsre- 1.1 Formål 2001 blevderobserveret ennettoerosion fraListerDybs påvaderne et studiumafudviklingeniLister Dybstidevandsområdei1998til Der foregår enrelativ havspejlsstigning iVadehavet. Iforbindelsemed miljøfremmede stoffer. sediment frahavnenogGrådyb.Herunderproblematikken omkring problematikken omkringtilsanding,oprensning ogdeponeringaf af formålenemedanalysenGrådybstidevandsområdeer atbelyse klappladser tildetoprensede materialeertilstadighedstigende.Et af Grådybstidevandsområde.Problemernemedatfi oprensningen afhavnenogGrådybharpådenmorfologiskeudvikling område vilfokusblivelagtpåEsbjergHavnogdefølgevirkninger, I forbindelsemeddenmorfologiskeanalyseafGrådybstidevands- 1 Indledning Havspejlsstigning Grådybs tidevandsområde ydelsepådenmorfologiskelangtidsudviklingiVadehavet ndeoplags-og

8 Indledning behandle denneproblematik. skyttelsen nord forEsbjerg. Etformålmedprojektet erderforogsåat for, attilbagerykningen afSkallingenkanpåvirkeoversvømmelses-be- der enerosion afSkallingen, ogdererbekymringilokalbefolkningen fulgt kystudviklingenpåSkallingensiden1969.Overordnet setsker væsentlig betydningfortilsandingeniGrådyb.Kystdirektoratet har søen, ogisærdenmorfologiskeudviklingafSkallingenharformentlig Halvøen SkallingenogøenFanøliggersombarrierer udmodNord- sediment, digesikkerhed,samtforlands-ogprieludvikling. spejlsstigning. Igenvilfokusliggepåoprensning ogdeponeringaf sker medGrådybstidevandsområdesomfølgeafenforøgethav- Et afformålenemedprojektet vilderforvære atanalysere, hvadder at kunneagere itidepåforventedeændringer. der, derersårbare overforvoldsommehavspejlsstigningerfordermed hvormed havspejletstiger, erdetvigtigtatfølgeudviklingeniområ- over heleverden forventer, atdervilskeenforøgelseafhastigheden, sag tildenmodsatrettede tendensidetdanskeVadehav. Daforskere hele detdanskeVadehav, erår- elleromusikkerhedeniopmålingerne svarer tilennettoafl følgermeddennuværendene påvaderne havspejlsstigning,hvilket tidevandsområde, hvorimodderiHollanderobserveret, atafl ved dendansk-tyskegrænse i sydtilca.1,3mvedSkallingennord. idendanske delafVadehavetTidevandsstørrelsen varierer fraca.2m OversigtskortoverVadehavet. Figur 1.1 på ca.7700km²,mensdendanskedeludgør800km². der iHollandsyd,sefi Vadehavet strækkersigfraBlåvandshukiDanmarknord tilDenHel- 1.2 Beskrivelse af Vadehavet Skallingen Den Helder ejring.Spørgsmåleter, omdetteertilfældetfor North Sea Blåvands Huk gur1.1.Deteuropæiske vadehavharetareal ejringer-

9 Indledning også afsnit6.1. spejlsstigningen efterdensenesteistid(Bartholdy&Pejrup,1994).Se omdiskuteret, mendetmenes,atdeerdannetiforbindelsemedhav- Nordsøen, sekort1ogfi Mandø, FanøoghalvøenSkallingen),derafgrænservadehavetfra Det danskeVadehav bestårafenrækkebarriereøer (frasyd-Rømø, over 4mmiddelvandstanden. Grundet vindpåvirkningkanvandstandendogistormsituationernåop og dyb. og strømregime.kan inddelesitre Renderne hovedtyper:Loer, prieler Render kanmorfologiskadskillesvedderes dimension,beliggenhed iVadehavetRenderne erhovedsageligtdannetafebbestrømmen. forskellige landskabsformer. marsken. Idetefterfølgendevilderkommeenkortbeskrivelse afde og vaderne ke karakteristiskelandskabsformer:Tidevandsrenderne, tilknytning tildenvarierende vandstand.Vadehavet bestårafenræk- I områdermedtidevandopstårderlandskabsformer, somhardirekte Oversigtskortover DetDanskeVadehav. Figur 1.2 Tidevandsrenderne gur1.2.Dannelsenafdissebarriereøer er 10 Indledning tidevandsbassinet. i tidevandsbassinettilfåstore kanalersluttendemedétdybydersti stem medenglidendeovergangframangesmåkanalerlængst inde I princippetdannerloer, prielerogdybetvidtforgrenet dræningssy- følge afenstormsituation(Carter, 1993). et gennembrud,ogennyudmundingskabes.Detteskeroftestsom ning. Påettidspunktvilmundingenvære forlagtsåmeget,atdersker at dybenesudløbvilbevægesiglangsmeddenlitoraletransportret- Den generelle langsgående sedimenttransportpåkystenvilmedføre, dannes etdeltaellerej. ebbestrømmen ogtidevandsamplitudenharbetydningfor, omder langsgående sedimenttransport,sedimentmængdentransporteret af giver mulighedfor, atder kanafl selig, ogdermedfaldersedimenttransportkapacitetenogså.Dette Når ebbestrømmenløberudihavet,falderstrømhastighedenplud- grund afdenpludseligeændringitværsnittetfradybtilåbenthav. Ud fordybenedannerdersigofteetebbedelta.Deltaetopstårpå revang, 1969). er megetkomplicerede, menstyres ligeligtafbådefl eksempelvis envanddybdepåoptil17meter. Dybenesstrømregimer hvorfor deermegetdybeogpermanentvanddækkede.Grådybhar Alt detvandsomskalindogudiVadehavet passerer dissedyb, mellem SkallingenogFanøsamtJuvre DybmellemRømøogMandø. vander såledesheletidevandsområdet.EksemplerpådyberGrådyb barriereøerne ogforbinderVadehavet medNordsøen, ogdybeneaf- Dyb: Destørsteprielerløbersammenidybene,derliggermellem (Nørrevang, 1969). har mindre betydning.Størstedelenafenprieltørlæggesvedlavvande hovedsageligt domineret afebbestrømmen,mensfl større ogafvanderdermeddeleaftidevandsområdet.Strømregimet er Prieler: Betegnerstrømrender ivaden.Småprielerløbersammenmed (Nørrevang,nem loerne 1969). ogoversvømmemarskengen- marsken, mentvingesgennemloerne ligger højere endmiddelhøjvandet,vilfl erdominereti loerne afbådefl så stor, atebbestrømmenkandanneerosionsrender. Strømregimet et dræningssystemforstørre marskområder, hvorvandmængdener Loer: Loererenbetegnelsefortidevandsrender imarsken.Loerudgør glidende, ogdetenestested der eretmarkantskelilandskabet, tildeandreOvergangene fravaderne landskabsformer ermeget ger ivaden(RibeAmtogSønderjyllands Amt,2005). mens resten ervanddækkededyb,større prielerogvandfyldtelavnin- mellem ca.1,5mog2m.Ca.60%afVadehavet bestårafvader, og vanddækkesigenunderfl og fi Vaderne erdenmarkantestelandskabsformiVadehavet, sekort1 Vaderne gur1.2.Vaderne erdeområder, somtørlæggesiebbeperioden od. Derved spænder højden på vaderne od.Dervedspænderhøjdenpåvaderne odogebbe.Damarskensoverfl ejres sediment.Forholdetmellem den odenikkefordele sigudover odstrømmenkun odogebbe(Nør- ade 11 Indledning til Mandø(Nørrevang, 1969). færdselsveje tilbarriereøerne. Som eksempelkannævnesebbevejen skelsbanker, derofteliggersåhøjtvedlavvande,atdebenyttessom liggervand- mellemtidevandsområderne fastlandet. Pågrænserne Dybs tidevandsområde,dervedlavvandetørlæggesudtil8kmfra når heltudtildybene.SomeksempelkannævnesRejsbyStjertiJuvre vadebanker, somoftestliggervinkelret påkysten.Destørstestjerter Stjerter ogvandskelsbanker:Detteerengruppeafekstremt høje (Nørrevang, 1969). jævnt udfrafastlandet,menhartitudformningsomkæmpebanker og nårofteoptilmiddelhøjvandslinien.Dissehøjvaderskrånerikke Vaderne påfastlandssiden:Dissevadererhøjere enddempålæsiden DVR90 (Nørrevang, 1969). ligger dervedklartundermiddelhøjvandsniveauetpåca.0,8–1,0m niveau. Dehøjestevadersoverfl af erosionskanten imarsken.Herfraskrånervadenjævntmodlavere Vaderne pålæsiden:Herervadenshøjestedelumiddelbartvedfoden stjerter ogvandskelsbanker(Nørrevang, 1969). Vaderne påfastlandssidensamt pålæsidenafbarriereøerne,vaderne overgangen framarsktilvade.Groft setkanvadeninddelesitre dele: ket afvand(Larsen ogLeth,2001). Grund idagbefi var sandsynligvisdomineret afenlandtungebeliggende,hvorVejers kystlinie omtrent, hvordenliggeridag.Områdetnord forSkallingen lemistid Eem(tidenmellem140.000 og120.000årBP)lådenvestlige dehav dækketafisforsidstegang.Idenefterfølgendevarme mel- For ca.140.000årsidenunderSaaleistidenvardetnuværende Va- Teorier omkring Vadehavets udvikling og 1.3 og udbredelse (Nørrevang, 1969). »fange« mere sediment, og marskenvilsåledesvokseibådehøjden vilunderdegentagneoversvømmelsergrundettidevandet Planterne en delafvadebliversåhøj,atsalttålendeplanterkanfåfodfæste. den øvre herforer, delaftidevandszonen. Blandtforudsætningerne at Marsken dannesvedenkontinuerligafl der forekommer årligt. delhøjvandslinien tilenøvre grænsefornoglefå,menstore højvander udbredelse ivertikalretning, eftersommarskkunforefi og påbagsidenafbarriereøerne. Marskenharenmegetbegrænset det danskeVadehav forefi Marsken eretmarintforland,somdannespåkystermedtidevand.I ogselvefastlandetbefi Mellem vaderne Områdets geomorfologiskeudviklingfra istidenogfrem Marsken havspejlsstigninger ndersig.Restenafområdet var idenneperiodedæk- ndesmarskområderbådeudforfastlandet adeliggerica.0,5–0,6mDVR90og ejringaffi nderdersigoftemarsk. nkornet materialei nkornet ndesframid- 12 Indledning derfor sometrelativt fl afvandingskanal forområdetidenneperiode.Nordsø-området henlå det, ogVestslugen vestforSkallingenharsandsynligvisfungeret som Smeltevandet fradestore gletschere dannedekanaler gennemlan- store ismasser, ogdenneperiodebenævnesderforFastlandstiden. Nordsøen varidenneperiodehelttørlagt,davandetbundetde ger skabtaffl mineret afbakkeøerfraforrigeistid,smeltevandsrender samtafl BP) varområdetvestforhovedstilstandslinienettundralandskabdo- Under densenesteistidWeichsel (tidenmellem120.000til10.000år som skyldes eftervirkningerne afsidsteistidog/ellersætningsom som skyldeseftervirkningerne ændringer. Isostatiskeændringererlandsænkninger og–hævninger, Den relative havspejlsændringbestårbådeafisostatiske ogeustatiske Havspejlsstigningerfraca.8000årBPogfremtilidag.EfterKystdirekto- Figur 1.3 eller fl lets bevægelser. Nogleviserenjævnstigning.Andre enmere ujævn Derfi havspejl gennemtiderne. Som andre kyststrækninger harVadehavet tilpasset sigdetaktuelle af barriereøer (Bartholdy&Pejrup, 1994). Fanø, MandøogJordsand) menesathaveudgjortettidligere system sion. Devadehavsøerderliggeriandenrække(Langli,østligedelaf Koresand erunderopbygning, mensSkallingenogSilderunderero- rieresystem, sekort1.Systemet ændrer sigstadig,dabådeRømøog I dagliggerSkallingen,Fanø,Koresand, RømøogSildsometnytbar- Rømø (Aagaard etal.,1995). denne forbindelsegrobund fordannelsenafbarriereøer somFanø og siske barriereteori medførtedestore sandmængder, somblevfrigiveti området varoversvømmetomkring8000til8500BP. Ifølgedenklas- år. Denvoldsommehavspejlsstigningmedførte,atstørstedelenaf Ved Weichsel istidensafslutningsteghavspejletca.25meterpå1000 der ogsøer. (Aagaard etal.,1995). Relativ havspejlsstigningen yd (m) Dybde 20 15 10 5 0 uktuerende stigningafhavspejlet, sefi

ratet (1999a). 8000 oder af smeltevand fra ismasserne modøst. oderafsmeltevandfraismasserne 7000

6000 adtområdefaldendemodvestmedstore fl 5000

4000 ndesforskelligehypoteseromhavspej- a ePash (1982) Plassche de Van (1979) Jelgersma (1976) Kooijmans Louwe (1976) Mörner Efter 3000

2000

1000 gur1.3.

0 na rBP år Antal ejrin- o- 13 Indledning ae . Scenarierkorrigeretforlokaleisostatiskebevægelser(Kystdirektoratet, Tabel 1.1 IPCC ogDMI'ssenesterapporter(Kystdirektoratet, 2005). Den globalehavspejlsstigningdenæsteca.100årervurderet udfra vægelser. (Dunn-Christensen,1992). på globaltplan.Denmindre stigningskyldeslokaleisostatiskelandbe- vil sige,atvandstandsstigningenharværet 4cmlavere i Esbjergend har vandstandsstigningenmellem1890og1989været +11cm.Det (middelvandstanden) til+15cmiperiodenfra18911990.IEsbjerg IPCC (1990)harvurderet dennuværende globalehavspejlsstigning Den fremtidige udviklingafhavspejletdiskuteres intenst idisseår. af såvelisostatiskesomeustatiskeændringeriafsnit4.1. I dennerapportundersøgesvandstandsændringeriEsbjergsomfølge lige atadskille. dringer afvandvolumenihavet.Detofænomenerermegetvanske- følge afjordforskydninger. Eustatiskehavspejlsændringerskyldesæn- at udviklingenerlokaltforankret • at teknologiudviklingenermedium • at økonomiskudviklingermedium • atderskerenmediumbefolkningsvækst • Dette betyder: lokale løsningerforsåvidtangårøkonomi,socialeforhold ogmiljø. B2 forudsætterenverden, hvorhovedvægtenlæggespåbæredygtige atudviklingenerlokaltforankret • atteknologiudviklingenerlangsom • atøkonomiskudviklingermedium • atderfortsatskerenhøjbefolkningsvækst • forankret. Dettebetyder: A2 forudsætterenheterogen verden medenudvikling,dererlokalt Defi dere mulighedforatvurdere Danmarksklimaifremtiden. (DMI,2005) giverendvi- disse scenarieriforskelligesammenhænge.Scenarierne blandt Norge,Finland,HollandogStorbritannienharbenyttetnetop analyseret afførende klimaforskningscentre iEuropa. Flere landeheri- on EmissionsScenariosfra2000.Endvidere erdissescenariergennem- De ovenståendescenariertagerudgangspunktiIPCC’s SpecialReport Havspejl år2100,Højer Havspejl år2100,Esbjerg Lokale havspejlsstigningericmforholdtil2005 nitionafA2ogB2(DMI,2005): 2005). 5+29 +29 + 35 + 35 2B2 A2 Scenarier 14 Indledning sejlrenden ogihavnen. tionen ogtemperaturen indpå desedimentologiskeprocesser. spiller dehøjekoncentrationeraffi Sedimenttransporten iVadehavet styres afdissekræfterogsamtidig De dominerende kræfter i Vadehavet ertidevand, bølgerogvind. Beskrivelseafdekræfterderstyrer sedi- 1.4 10 %vedA2og1B2. 4 og2%forscenarioA2B2.Stormstyrkenvurderes at tiltagemed perioden 1961-1990.Middelvindenvurderes atstigemedhenholdsvis og stormstyrkenfrem tilperioden2071-2100setiforholdnormal- For havetharDMI(2005)bl.a.foretaget estimeringerafmiddelvinden 1961-1990 perioden. snitstemperaturen iDanmarkstigemed2,2°C±1,5°forholdtil forhold tiltemperaturen i1961-1990.IfølgeB2-scenarietvilgennem- betyde enstigningafårsmiddeltemperaturen på3,1°C±1,5°seti gennemsnitlige temperaturstigningforA2-scenarietviliDanmark et middelhøjtscenarium,mensB2betegnessommiddel-lavt.Den den med6cmiår2100.ScenarioA2erafDMI,2005betegnetsom udvikling iforholdtilenmediumskønnesatøgevandstan- Af tabel1.1ses,athøjbefolkningstilvækstoglangsomteknologisk ses derforofteenøgetafl sejlrenden indtilEsbjergHavnellerihavnensbassiner. Efterenstorm kanforeksempelafl De sedimentersomfrigivesaf bølgerne kan ogsåerodere sedimenterpåSkallingensvestkyst. af marskkantenogekstraerosion afvadefl Under enstormmedstore kunnemedføre bølgervilbølgerne erosion fl Bølger iVadehavet medfører øgetresuspension således,atsedimentet den, ogbølgerbyggesop. kraftoverføresVindens selvvedmindre vindhastigheder tilhavoverfl bølgepåvirkning. underforhøjetvandstandkanbliveudsatfordirekteden, dadigerne dehavet tilfølge.Dettekanskabeproblemer iforholdtildigesikkerhe- medføre vindstuvningmed forhøjetvandstandidenindre delafVa- Længerevarende vindfraénvindsektorkanunderstormsituationer æoliske kræfter). lingens vestkyst,dererdannetafsand,fl vet. Ettydeligteksempelpåvindensbetydninger, påSkal- atklitterne erenafdekræfter,Vinden derstyrer sedimenttransporten iVadeha- Bølger Vind yttesfraetstedtilandet. menttransporten ejringafsandogfi nkornet materiale,saltkoncentra- nkornet yttetafvindenskræfter(de aderne iområdet.Bølger aderne nkornede materialeri nkornede ejres i a- 15 Indledning De tostørstebidragkommerfraMånenogbenævnesM den. F.eks. erderforEsbjergbestemtover30tidevandskonstituenter. dererhøjoglavvandeifremti-ter" benyttestilatforudsigehvornår kan derbestemmesenrækketidevandskonstituenter. Disse"konstan- det erbestemtafsolenogmånedstiltrækningskræft.Udfraanalyser døgnet, ogatdererhøjvandelavvandetogangedagligt.Tidevan- medfører,Tidevandet atvandstandeniVadehavet vekslergennem lerede skyldes blandtan- mod land.Dennesorteringikornstørrelserne fl ne hererforhøjetil,atfi næsten udelukkendesediment isandfraktionen,dastrømhastigheder- længere indiområdetmankommer. fi Idybeneogprielerne iettidevandsområde mindre,Som oftestbliverkornstørrelserne jo skabt aftidevandetsbevægelser. diment fraNordsøen tilVadehavet pågrundafenrækkeprocesser i størrelsesordenen 0,5til63µm(Pethick,1993).Derimporteres se- Vadehavet erenfældeforfi Tidevand Sedimentologiske processer i Vadehavet aderne gårfraatvære aderne sandedetilatblive mere ogmere siltedeog kal asymmetrierebbeogfl eroftebådevertikaloghorisontalasymmetrisk.VedTidevandet verti- 6.61 timer. to tidevandskonstituenterharenperiodepåhenholdsvis12.42og dehavet somudaftidevandsområdet. tilsåvelandreEsbjerg Havnsbassinerfraklappladserne områderiVa- erogsåmedtilattransportere klappedesedimenterfra Tidevandet ter medfrem ogtilbageienkonstant udvekslingmedNordsøen. ermedtilatbringebådevandogfi Tidevandet port ogerosion afsedimenteri området. søjlen. Dermedhartidevandsstrømmenebetydningforafl påvirkerkoncentrationenafsuspenderet sedimentivand- Tidevandet af HoBugt1-2timerkortere endebbeperioden. afløbene.Somnævnterfl på siderne tidevandsområde mankommerpågrundafmodstandenibundenog Desuden vilebbeperiodenslængdevære længere, jolængere indiet dette betegneshorisontalasymmetri. stigheden idenkorteperiodevilblivehøjere endidenlangeperiode Når ebbeogfl volumen derskaltransporteres udogindvære næstenligestor. Da afstrømningenfradedanskeåeriVadehavet erminimalvilvand- den vandmængdederføres inditidevandsområdetogsåskaludigen. Vertikal asymmetriviluundværligmedfører horisontalasymmetrida -180˚ og0˚erdenebbedomineret. 0˚ og180˚ertidevandetfloddomineret ogerdenrelative fase mellem det bliverentenebbeellerfl er udeaffasedannesderenasymmetrisktidevandskurveogtidevan- odperioderne ikkeerligelangevilderskedetatha- odperioderne nkornede partiklerkanafl nkornede nkornet sedimentogorganiskepartikler nkornet odperiodenikkeligelange.HvisM oddomineret. Erdenrelative fasemellem odperiodenidennordligste del nkornede sedimen- nkornede ejres. Tidevands- 2 ndesder ogM ejring,trans- 2 ogM 4 . De 4

16 Indledning måde afenbiofi dyrenes ekskrementer. sammenkittespådenne Sediment-partiklerne for næring.Hervedindtagerdesuspenderede partikler, derenderi Levende organismersomsnegleogormfi niveau –ogafstigendesedimentkoncentrationerivandet. Flokkulering fremmes blandtandetafstigendesalinitet-indtiletvist tikler, derindgårifl omgives afetsåkaldtelektriskdobbeltlag,erdetsomoftestdissepar- mere enddefrastødesafhinanden.Daler- ogsiltpartiklernormalt Flokkulering sker, nårtoellerfl væsentligt større enddeenkeltpartikler, somfl tikler, dererkittetsammen,oghvisdiameterfaldhastighed En fl fi Flere faktorer spillerindpådetteforholdogopkoncentreringen af isuspensionvandet. lille tilatholdesedimenterne afl reduceresdet, atstrømhastighederne modland,ogatsedimenterne i vandet.Dette kaldes»scourlag«. stigheder tilat resuspendere enpartikelend tilatholdedensvævende strømmen atrivedenløsigen. Derskalmedandre ord større strømha- når førstenpartikelerlandet påbunden,erdetderforvanskeligtfor og retning. klæbersigtilomgivelserne, Detteskyldes,atpartiklerne »Scour lag«bevirker, atfi Denne effekt kaldes»settlinglag«. fl heden stigerlangsommere ogtiletlavere niveauiebbeperiodenend den iebbeperiodenbegynderlangsomtatstigeigen.Dastrømhastig- Det betyder, atikkeallepartiklerernåettilbunds,førstrømhastighe- vandet, tildenårbundenogafl så lave,atdergårnogettid,fradeerbegyndtfaldened gennem sedimenter ogfl isuspension.Forfi ikke erstornoktilatholdesedimenterne Suspenderet sedimentbegynder atafl tidevandet. på denmådefl Når strømmenerstærkere, kanfl højvande, hvorstrømhastighedenernul,ogvandetstårstille. betyder, atfl jere faldhastighedendde enkeltpartikler, somfl materiale itidevandsområdersomGrådyb,dafl Flokkuleringsprocessen harstorbetydning forafl des bio-fl Flokkulering Settling- ogscourlag nkornet sedimentiområdersomHoBugt. nkornet odperioden,vilmanderforseafl ejres itaktmed,atstrømhastighedenfaldertiletniveau,somerfor okerensammensat»partikel«beståendeafsmåsedimentpar- okkulering(Pethick,1993). okkerne kannåatafl okkerne yttesstore mængderafsedimentfrem ogtilbagemed okker er det imidlertid sådan, at faldhastighederne er okkererdetimidlertidsådan,atfaldhastighederne lmtilstørre klumper(bio-fl okkuleringsprocessen. nkornet sediment føres nkornet ifl ere elektriskladedepartiklertiltrækkes ejres. okkerne genophvivlesfrabundenog okkerne ejres iperiodenomkring påvaderne ejringetstykkeindiebbeperioden. ejres, nårstrømhastigheden ltrerer detomgivendevand okker).Denneproces kal- okkenersammensataf. okkerharenlangthø- okkerne beståraf.Det okkerne ejringenaffi odstrømmens nkornede nkornede nkornet nkornet 17 Indledning AFSNIT 2 som enfældeforfi Selve havneneruddybetogudvidet ifl sediment, hvilketgiverennettoerosion på13mio.m³ sediment. dybs tidevandsområde.Isamme periodeerdereroderet 40mio.m³ er dermellem1967til2002afl der erosion. Samtidigerdetvanddækkedeareal voksetmed2%.Ialt gang middelvandstandstigningen.Inæstensamtligeløbog dybsker eksempel kannævnesafl under0mDVR90.Over 0mDVR90skerderafl vaderne Inde iGrådybstidevandsområdeskerdererosion afdybeneogpå klapplads 2bog3b,Tegn nr. 7. i sejlrenden entenvedklapningpåVådeBjælkeeller ogskalfjernes året fraSkallingensvestkyst. Størstepartenafdettesedimentender 1973 til2003gennemsnitligtereroderet 427.000m³sedimentom afkystprofigerne de eksportafsandfraGrådybstidevandsområde.Ivolumenberegnin- 1.2 mio.m³sedimentomåret, hvilketsvarer tilca.9%afdensamle- nen åbnede.Isejlrenden ind tilhavnenoprenses dergennemsnitligt til 10,3MSLV, hvilketsvarer tilenuddybningpåialt7m,sidenhav- både iselvehavnenogsejlrenden. Vanddybden eriGrådybuddybet Siden EsbjergHavnblevetableret, erdersketenløbendeuddybning rensning ogdeponeringaf sedimentfrahavnenogGrådyb. tidevandsområde eratbelyseproblematikken omkringtilsanding,op- Grådybs tidevandsområde.Etafformålenemedanalysen ningen afhavnenogGrådybharpådenmorfologiskeudvikling område erfokuslagtpåEsbjergHavnogdefølgevirkninger, oprens- I forbindelsemeddenmorfologiskeanalyseafGrådybstidevands- 2.1 Grådybs tidevandsområde 2 Konklusion letpåSkallingenerdetvurderet, atderiperioden nkornet sediment ogderoprenses nkornet igennemsnit ejringerpåLangliSand,hvorderafl ejret ca.27mio.m³sedimentiGrå- ere omgange.Havnenfungerer ejring.Som ejres 10 18 Konklusion grad vedklapningendihavnebassinerne. ogTBT-molekylerneterne bliverudsatforbådelysogiltilangthøjere afl sag er, atTBT nedbrydesunderoprensning, klapningogvedgentagen hold ikkekangenfi TBT-ind-prøver tagetiEsbjergHavnviserdetsig,atklapmaterialernes Sammenlignes TBT-indholdet afprøvertagetitidevandsområdetmed klapning ervurderet tilatvære minimalt. bidrag tiltungmetalafl til fi vandløb bidragervæsentligsttilafl område ogvurderet, atsedimenterfraNordsøen ogietvistomfang Ribe AmtharundersøgttungmetalbelastningeniGrådybstidevands- mede stoffer iGrådybså som tungmetaller, TBTogPAHer. Esbjerg Havnerhovedkildentildehøjekoncentrationerafmiljøfrem- Et afspørgsmåleneidenneundersøgelseharværet, i omaktiviterne dybs tidevandsområde. en øgeterosion foranDarum-TjærborgdigetidensydligedelafGrå- Desuden vilstandsningafklapningenbetyde,atdermedtidenske entunderskuddet blive. vadehavet, menjostørre havspejlsstigningenbliverjostørre vil sedim- klappede materialevilmangleogdermedmedføre enøgeterosion i det kanstadigikkegiveetpræcistbudpåhvornår riske modellerne at nettoerosionen bliverstørre iGrådybstidevandsområde. Denume- tion afnettoakkumulationeniområdetmed4%.Dettevilmedføre, klapningen afsedimentitidevandsområdet,vildettebetydeenreduk- borg digetisydsamtpåvandskelletindmodKnudedyb.Standses i dennordlige delafHoBugt,omkringNyengogforanDarum-Tjær- DHI harvurderet, atdetklappedesedimentitidevandsområdet ender vandsområde. deponeres, resten klappespådetoaktiveklappladser iGrådybstide- 460.000 m²sedimentfrahavnenårligt.10%afdettematerialeland- sker derenmaterialetransport franord modsydlangsSkallingen vest- Som detfremgår afvolumenberegningen afSkallingenskystprofi Ulven udforBlåvandsHukogderforikkenårSkallingen. gressiv barriereø, dasedimentetderkommerfranord idagafl Skallingen derbloter400årgammelopfører sigidagsomentrans- på sammemådesomSøren JessensSandvoksermodnord idag. Skallingen ermedstorsandsynligheddannetsomenlang sandtange væsentlig betydningfortilsandingeniGrådyb. søen, ogisærdenmorfologiskeudviklingafSkallingenhar formentlig Halvøen SkallingenogøenFanøliggersombarrierer udmodNord- 2.2 Skallingen ejring,resuspension ogtransport itidevandsområdet,dasedimen- nkornede sedimenteriGrådybstidevandsområde.EsbjergHavns nkornede ndesiGrådybstidevandsområde.Ensandsynligår- ejringeniGrådybstidevandsområdegennem ejringenaftungmetallerbundet ejres på l, 19 Konklusion Skalling Ende. der kommerframere sydligeretninger ermedtilatøgeerosion af relse. Analysenvisersamtidigatstormeogdominerende vindretninger af SkallingEnde,daøgetuddybningharreduceret ebbedeltaetsstør- dybningen afGrådybharderforhaftbetydningfortilbagerykningen sydlige retninger harstørre mulighedforaterodere SkallingEnde.Ud- Den reducerede volumenafTørre Bjælkeharmedførtatbølgerfra ling EndeoguddybningenafGrådyb. og dererderforikkefundetenhøjkorrelation mellemerosion afSkal- ling Enderykkertilbage.Flere faktorer spillerindpåtilbagerykningen Analysen afSkallingEndeviseratderikkekunerénårsagtilSkal- Skalling Ende. beskytter denbagvedliggendekystfrasammebølgeretninger som på kystbeskyttelsenafSæddingogHjertingStrand,daLangliSand højden ogvolumenafLangliSandskønnesathaveenpositiveffekt jektet varderforogsåatbehandledenneproblematik. Forøgelsenaf oversvømmelses-beskyttelsen nord forEsbjerg. Etformålmedpro- i lokalbefolkningenfor, attilbagerykningenafSkallingenkanpåvirke Overordnet setskerderenerosion afSkallingen,ogdererbekymring Kystdirektoratet harfulgt kystudviklingenpåSkallingensiden1969. aktivitet såsomtilplantning. vil rulleindovermarsken,hvisdenikkebliverhindret afmenneskelig nordlige delafSkallingenikkevilforsvinde.Klittenblivelavere, og som følgeafdenændrede vindretning. Detvurderes, atklitteniden på Skallingen.Isærklittenogstrandprofi Dominerende vindretninger frasydvestserudtilat gavnekystprofi det samledeprofi tidig rykkerdetindre strandplansprofi ning. F.eks rykkerklittenidetsydligsteprofi m/år. KlittenidensydligedelafSkallingenvisertydeligdogfremryk- Klitten påSkallingenrykkertilbagemedengennemsnithastighed5 rykning afdensydligstevestkystliniepåSkallingen. til,atderskerenvoldsomtilbage- sandsynligvis enafhovedårsagerne er retningen ogbegyndelsenaf1980’erne islutningenaf1970’erne til 1983ogerspecieltstore mellem1978og1981.Ændringerivind- år. Destørstefrem- ogtilbagerykningerforekommer iperioden1972 Den gennemsnitligetilbagerykningafSkallingenskystprofi vestkyst sesligeledesetstørre oprensningsbehov iGrådyb. kyst nedmodSkallingEnde.Iperiodermedhøjerosion påSkallingens kerhed, samtforlands-ogprieludvikling. ning. Fokuserlagtpåoprensning ogdeponeringafsediment, digesik- med Grådybstidevandsområde somfølgeenforøgethavspejlsstig- Et afformålenemedprojektet harværet atanalysere, hvaddersker 2.3 Havspejlsstigning lforstejles. ltilbagemed9,8m/år. Hvorfor letvokserpådensydligedel lfrem med7,9m/år. Sam- ler6,8m/ let 20 Konklusion de andre effekter afdrivhuseffekten. ovenstående effekter iforholdtildenfremtidige havspejlsstigningog har idennerapportikkeværet muligtatkvantifi andet ligemedføre, atdigesikkerhedeniområdetformindskes.Det på digesikkerhedeniGrådyblængere sigt.Disseforholdvilalt afklapsediment kanhaveindfl ligeledes bemærkes,atfjernelse ligesom enøgetstormstyrkevilmedføre fl vanddybder somfølgeafnettoerosionen idybenehavebetydning, den stiger, hvorfor ogsåbølgeklimaetvilændre sig.Isærvildestørre Ud overhavspejlsstigningenvildrivhuseffekten medføre, atmiddelvin- skete indeiGrådybstidevandsområde. af sandfraområdetkunnemuligvisreduceres hvisklapningenafsand i tidevandsområdeterikkeundersøgtdetteprojekt, meneksporten løsningforklapningafsedimentfraGrådybinde ningen. Enalternativ det, daGrådybserudtilatvære udeafligevægtmedhavspejlsstig- anbefales, ataltklapsedimentetdeponeres udenfor tidevandsområ- Med hensyntiloprensning ogdeponeringafsedimentkandetikke en lagune. mellem 0,64cm/årog1,4cm/år, førGrådybstidevandsområdebliver drukne indenår2100,dahavspejlsstigningenskalnåetniveaupå To forskelligeanalyserviser, atGrådybstidevandsområdeikkevil råder idetdanskeVadehav bliveranalyseret. få svarpådettespørgsmålerdetvigtigt,atdetosidstetidevandsom- derledes enddedanske,hvortidevandsamplitudenermindre. Forat Spørgsmålet er, omdehollandsketidevandsområderopfører sigan- en eksport. sediment. Medhensyntildetgrovkornedesedimentskerderderimod sker enimportafsediment.Detteerogsåtilfældetfordetfi skullemedføre,vanddækket volumen,hvilketefterteorierne atder Grådybs tidevandsområdeharpånuværende tidspunktetforstort lumen afvanddækketareal areal. ogvadernes passer indisammenhængenmellemtidevandsprismeogtværsnit,vo- af ligevægt.Grådyberdogikkedetenestetidevandsområde,der Flere afparametrene tyderpå,atGrådybstidevandsområder erude Den morfologiskeligevægtertestetforGrådybstidevandsområde. standen vilstigemellem0,31cm/årog0,37cm/år. steget med0,22cm/år. Indtilår2100erdetvurderet, atmiddelvand- sidste hundrede år. Indenfordesidste35årermiddelvandstanden den eriGrådybstidevandsområdestegetmed0,09cm/årindenforde Der foregår enrelativ havspejlsstigningiVadehavet. Middelvandstan- ere højehøjvander. Detbør cere størrelsen afde nkornede nkornede ydelse 21 Konklusion AFSNIT 3 . Beskrivelseafpejlingerognivellementer 3.1 mio. m dybde. Forheledifferensplanen erstandardafvigelsen vurderet til20 Standardafvigelsen påmængdeberegningen ervurderet til21cmi gelsen ervurderet til±5cm. og nivelleret iet200meterliniesystem(setegning9).Standardafvi- I 2002blevGrådybstidevandsområdepejletmedfl cm. (Kystdirektoratet, 1999a) fl ret udfrapejleplanerimålestok1:10.000.Digitaliseringenindeholdt blive refereret som 1967opmålingen.Opmålingenierdigitalise- traditionelt nivellementsamtfl Opmålingen erforetaget vedpejling medenkeltstråletekkolodog Opmåling afGrådybstidevandsbassinerforetaget i1966til1969. MålenøjagtighedforVestkystopmålingerne. Tabel 3.1 årgange derer lag 1.Påtegning9visesliniesystemet,ogibilag1seshvilkelinier Oversigt overbenyttedeopmålingerkansespåtegningnr. 9ogibi- Pejlinger ognivellementer 3 Beskrivelse af datagrundlaget ere fejl,somsenere errettet. Standardafvigelsen ervurderet til±20 der målesudtil6500meterfrafi 1100 metertil5000frafi målesfraca. på Skallingensvestkystiperioden1969til2003.Linierne 1983 til2003 Målenøjagtighed 1977 til1983 1963 til1976 Periode 3 . (Kystdirektoratet, 1999a)

pejlet (indre strandplan)og nivelleret (strandogklit) +/-10cm +/-20cm +/-5cm yfotos.Idennerapportvilopmålingen kspunktmedundtagelseaflinie6400, kspunkt. erstråletekkolod 22 Beskrivelse af datagrundlaget til hinanden. projekt ikkeforsøgtatrette DMIsmålingerellertilnærmedetomålere ter, hvorfortallene ivisseperioderafvigerfrahinanden.Dererdette DMI ogKystdirektoratets målere erikkejusteret påsammetidspunk- net tilDVR90. mellem 1889og1990.Allevandstandsdataeridetteprojekt omreg- uden benyttetvandstandefraenmåleriEsbjergHavn,derharmålt detteprojekt erderdes- Fanøfærgens færgelejeiEsbjergHavn.Til Metrologiske Institut)(Ident: 6403)registreret afenmålerplaceret ved Endvidere modtagerKystdirektoratet vandstandefraDMI(Danmarks selv envandstandsmåler(Ident:6401)placeret vedHavnevagten. Der erbenyttetvandstandemåltiEsbjergHavn.Kystdirektoratet har kelte målestationeriGrådybstidevandsområde. vandstand. Oversigtskortet,tegningnr. 10viserplaceringenafdeen- I Vadehavet erderopstilletfl 3.2 Beskrivelse af hydrografi indgår irapporten. færdigbehandlet indendeadlinefordennerapport,hvorfordeikke 1993 viserenstorafvigelseidensydligedel.Datafra2005varikke april 1990.Datafra1985liggerikkeidigitalform,ogdataene denne rapporterkunbenyttetdatafra1990fotograferet den24. Højden erbestemtvedenbearbejdelseafortofotosSkallingen.I samt i2005.Opmålingenerenfl Flyfotogrammetriske opmålingererforetaget i1985,1990og1993 der målthvert10minut. Fra 1990til2001erdermålthvert15minut,ogsidenmaj 2001er og den23.januar1991.Dermålesbådevindretning oghastighed. Der erforetaget målingersidenhenholdsvisden20.december1990 (Ident: 6300ogIdent:7000). I Kystdirektoratets databaseliggervindmålingerfraBlåvandogRømø målinger siden17.april1997.Målehyppighedenerhvertredje time. Esbjerg Havnpåca.15,3metersvanddybde.Dererforetaget bølge- Havn (Ident:3071).Bølgemåleren erplaceret ca.12kmsydvestfor I FanøBugterderplaceret enretningsbestemt bølgemålerafEsbjerg Vandstandsdata Flyfotogrammeteriske opmålinger Vindmålinger Bølgemålinger ere målere tilatmålevind,bølgerog adedækkendeopmålingafklitten. ske data 23 Beskrivelse af datagrundlaget Hvorledessertransportogafl • Formålet medundersøgelsenharværet atdokumentere følgende: (DHI, 2005) de samtafeffektendetopgravedematerialefraområdet. afatfjerne klappladsers indfl Kystdirektoratet harfåetudarbejdetenundersøgelseafdenuværende Beskrivelseafmodeltilanalysesedi- 3.3 drodynamiske modelogbølgemodellen. Sedimenttransportmodellen Endelig erensedimenttransportmodel opstilletpågrundlagafdenhy- gelse iGrådybfra1992(Lumborg,2005). ger, sammenlignesmedentilsvarende nårsimuleringerne undersø- grad afoverensstemmelse mellembølgehøjder, -perioderog–retnin- Nøjagtigheden erikkekvantifi påvirkningpåhydrodynamikskriver bølgernes ogsedimenttransport. baggrund afmålingerbølgehøjdeog–periode.Bølgemodellen be- En bølgemodelforGrådybstidevandsområdeerblevetopstillet på nede strømmønsterogdermedanvendelseafmodellen. fra lokaleforholdogvilderforikkehavebetydningfordetoverord- hed påKlappladsF. Denstørre afvigelsepåKlapplads Fforklares ud på KlappladsEog22%formiddelafvigelse/amplitudeafstrømhastig- vandstanden, 13%formiddelafvigelse/amplitudeafstrømhastighed agtighed, somliggerindenfor7%middelafvigelse/amplitudeaf dellen erkalibreret pågrundlagafdenævntemålingermedennøj- Modellen beskrivervandstandogstrømningsforholdiområdet.Mo- på klappladsEogFiperioden15.apriltil18.maj2004. mosfærisk trykfraVandudsigten samtmålingerafstrømogturbiditet område baseret påvandstandsdata fraEsbjergHavn,vinddataogat- Der eropstilletenhydrodynamisk model forheleGrådybstidevands- på grundlagaf. Nedenfor beskriveskortdemetodersomundersøgelsenerudarbejdet HvadbetyderdetfordennaturligesedimentbalanceiGrådybs • Hvadskerder, hvissedimentetklappesudenforGrådybstide- • • Hvor afl Sedimenttransportmodel Bølgemodel Hydrodynamisk model opgravede materialefrasystemet? afdet tidevandsområde, hvisderskerenhelellerdelvisfjernelse vandsområde? Grådybs tidevandsområde? mentspredning ejres EogF? detmateriale,derklappespåklappladserne ydelsepåsedimentationeniGrådybstidevandsområ- ceret, menDHIvurderer, atdererenhøj ejringafsuspenderet sedimentudi 24 Beskrivelse af datagrundlaget stigheder <5m/s)ogstormvejrfranordvest. nordøst, sydøst,sydvestog nordvest samtstillevejr(>50%vindha- vindens påvirkningsimuleret fra for6forskellige vindscenarier:Vind Og endeligerdensuspenderede materialevariationsomfunktionaf på klappladsEogF, afl Der erogsåudførtmodelberegninger af,hvormaterialet,derklappes i området. ringsmønstre erioverensstemmelse medmålingerafsedimentationen blevet simuleret, ogdeterblevetdokumenteret, at modellensafl På grundlagafdeopstilledemodellererdeneksisterende situation området i1991. foretaget underentidligere undersøgelseafklapskyens transporti mentskyer fraklapningpåklappladsFstemmeroverens medmålinger og simulerede afvigermed10%.Densimulerede udbredelse afsedi- plads EogF. Detvilsigeatmiddelstandardafvigelsen fordenmålte middelstandardafvigelse pådenmålteturbiditet10%forklap- Modellen erkalibreret pågrundlagafdenævntemålinger meden område. akkumulation ogerosion affi inkluderer sedimentkarakteristikaforområdetogbeskrivertransport, ejres. nkornet materialeiGrådybstidevands- nkornet ej- 25 Beskrivelse af datagrundlaget AFSNIT 4 4.1 Hydrografi pr 100år. Regressionen mellem1889og1973(ident6405)erdog ringsdato mellemdetomåleserier på1973,fåsenstigning9cm Foretages regressionen forheleperioden1889 til2004ogmedskæ- 30 cm. meget følsomoverforvalgtperiode,dakurvenviserudsving påover af middelvandstandene.Detbørdogbemærkes,atregressionen er lende målinger. Somdetfremgår afkurvenerdersketenstigning 1976 og1995.Årsagenkanvære atderikketagethensyntilmang- Som detfremgår affi erhereftermanglende data.Månedsmidlerne midletover hvert år. målinger beregnet forhvermånedatbegrænsefejlsomfølgeaf 0,22 cm/årsvarende tilenfordobling. Middelvandstandenerfordisse egne målinger(ident6401)sesatmiddelvandstandennu stiger med Beregnes sammeregression fra1973til2004forKystdirektoratets er middelvandstandenstegetmed11cm. delvandstanden ikketagethensyntilmanglendedata.Idisse100år for hvertafårene (ident6405). Dereridenneberegning afmid- sion erforetaget fra1889til1989 påbaggrundafmiddelvandstande Figur 4.1visermiddelvandstandenforEsbjerghavn.Denførsteregres- egne målinger, seafsnit3.2forbeskrivelseafdata. gisteret vandstandeiEsbjerg Havnsiden1889ogfraKystdirektoratets Data benyttettilberegning afvandstandkommerfraDMI,derharre- mal vandstande,middelhøj-oglavvandesamttidevandsamplituden. I dettekapitelerderforetaget analyseafmiddelvandstanden,maksi- Vandstande iEsbjerg 4 Analyse af data Middelvandstanden gur4.1sesdetatderenmegetlavvandstandi ske data 26 Analyse af data iu . MiddelvandstandenforEsbjergHavn. Figur 4.1 -15 -10 mDVR90 cm 10 15 20 25 -5 0 5 1890

1895

1900 6401 reg. Lineær 6405 reg. Lineær 6401 ident MVS 6405 ident MVS

1905

1910

1915

1920

1925 afsnit 5.2beskriveskonsekvensenafhavspejlsstigningen. bjerg skalstige4gangedetdenerstegetdesidste100år(9cm).I skal stigemed37cmpå100år. Detvilsige,atvandstandenvedEs- lineære regression fra2005til2100medfører dette,atvandstanden middelvandstanden iår2100bliverpå47cmDVR90.Udregnes den Derimod vilenstigningpå35cmsvarende tilA2-scenarietbetydeat øget stigningimiddelvandstanden. spejlsstigning på29cmiår2100,medfører dettescenariokunenlille Sammenlignes dettemedB2-scenarietderforudsigerenrelativ hav- Dette medfører enhavspejlsstigning iforholdtil2005påca.21cm. år 2100være stegettil33cmDVR90. en middelvandstandi2005på12cmDVR90,vilmiddelvandstanden cm/år somgennemsnitligstigningenafvandstandentilår2100samt nuværende lineære regression fra1973til2004(ident6401)på0,22 B2ogA2iår2100.Benyttesden vis 29og35cmforscenarierne I afsnit1.3erdenfremtidige havspejlsstigningestimeret til henholds- gennemsnit forhvermåned. behæftet medusikkerhed,daderherertaleomårsmiddeltalogikke vindretninger. målehyppighed, øgethyppighedafstormeiområdet,eller ændret jeste højvanderisidste50år. Deterikkeundersøgt,omdetteskyldes vandstand. Somdetfremgår aftabel4.1falder2/3delede25hø- andet ligevilmedføre enstørre sandsynlighedforatmåledenhøjeste sen afregistrerede højvanderovertiden,dastørre målefrekvens alt starten afmåleperiodenmåltessjældnere. Dettekanpåvirkefrekven- registreres vandstanden automatiskforhvert10minut,mensderi området, erde25højestevandstanderegisteret sidenår1900.Idag der harværetFor atfåoverblikoverhvornår forhøjetvandstand i Maksimale vandstande

1930

1935

1940

1945

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005 27 Analyse af data adtn mDVR90) (m Vandstand iu . De25højestevandstandevedEsbjergHavn1889til2004. Figur 4.2 300 400 350 425 325 375 275

06.11.19111910 1911 17.02.19161912 1913 1914 1915 30.08.19231916 10.10.19261917 24.11.19281918 1919 1936

19201936 100 årsvandstandangivettilVS Havn registeret den24.november1981kl.12:00. Dettesvarer tilen Som detfremgår affi De25højestevandstandeiEsbjergHavnfordeltpåårsperioder. Tabel 4.1 på ±4timeromkring.Dererikke korrigeret formanglendemålinger. 6 timerfrem fraførstehøjvandeiåret. Herefter erder valgtetinterval Høj-oglavvandeterfundet vedhjælpafetprogram,erne. derleder delværdien erberegnet sometgennemsnitafmåneds-middelværdi- Middelhøjvande og-lavvandeerberegnet forhvermåned.Års-mid- derfor afhængeaf,hvilketåranalysenstarter, oghvordenender. 4.3 svingermiddelhøj-oglavvandstandenfraårtilår. Regressionen vil næsten retliniet ogfølgerdenlineære regression. Somdetsespåfi 19 år(Carter, 1993).Kurvenovervandstandsstigningenbliversåledes forskellige periodiskevariationerivandstandenerdennemidlet over herudover påvirkesvandstandeniVadehavet afvinden.Foratfjerne ogdermedvandstandenfølgersolensmånescyklus Tidevandet det, envæsentligrolle. den, d.v.s. denvandmængdederløberindogudaftidevandsområ- I ettidevandsområdespillersåvelvandstandensomtidevandsamplitu- Middelhøjvande ogmiddellavvande 1937 1938

1921 2000- 1975-2000 1950-1975 1925-1950 Antal 1900-1925 Periode vis 50årsog20vandstandenangivestilVS 1939 VS 20 18.10.193619221940 1941 27.10.1936 =366cmDVR90.(Kystdirektoratet, 2002) 19231942 24.11.19381943 19241944 1945

19251946 19261947 1948

19271949 19281950 1951

19291952 1953 1 9 6 6 3 26.10.194919301954 1955

19311956 1957 gur4.2blevdenhøjestevandstandiEsbjerg 19321958

16.01.19541959

19331960 1961

21.01.195619341962

19351963 1964 1965 1966

16.02.19621967 1968 1969

02.11.19651970 1971 100

23.02.19671972 1973 =410cmDVR90,menshenholds-

15.01.19681974 1975 1976 1976 1977 1978 1979

03.01.19761980 1981

21.01.19761982 1983 1984 1985 50 24.11.19811986 1987 =392cmDVR90og 1988

13.01.19841989 1990

06.11.19851991 1991 1992

26.01.19901993 1994

09.01.19911995 sjr havn Esbjerg i Maksvandstande 1996

20.12.19911997 1998 1999 2000 2001 2002 gur 2003 03.12.19992004 29.01.2002 28 Analyse af data iu . Ændring afmiddelhøjvandeogmiddellavvandevedEsbjergiperioden1889til2004. Figur 4.3 DVR90 m 100 DVR90 m -110 -100 40 50 60 70 80 90 -90 -80 -70 -60 -50 1882 8219 9211 9213 9215 9217 9219 022012 2002 1992 1982 1972 1962 1952 1942 1932 1922 1912 1902 1892 1882 1892 1902 921922 1912 hvilket periodederanalyseres. dret med-0,04cm/år. Somformiddel-vandstandenerdetafgørende, ning afmiddelhøjvandetpå0,17cm/år, mensmiddellavvandeteræn- delvandstanden. Forheleperioden1889til2002erdersketenstig- Som detfremgår affi På fi Dette måaltandetligemedføre, attidevandsamplituden bliverstørre. større ogmiddellavvandetmindre ogmindre ellerholdeskonstant. Som detfremgår afovenståendeblivermiddelhøjvandetstørre og det stigermere ogmere, ogatmiddellavvandetikkeharændret sig. det erændret med-0,01cm/år. Tendensen eraltså,atmiddelhøjvan- periode ermiddelhøjvandetændret med0,24cm/år, ogmiddellavvan- 2002 erderforetaget lineærregression mellem1967og2002.Idenne For atsammenlignemeddetoopmålingerfrahenholdsvis 1967og Amplituden gur4.4sesændringenaftidevandsstørrelsen fra1889til2004. 921942 1932 gur4.3,stigermiddelhøjvandetmere endmid- 9216 9218 9220 2012 2002 1992 1982 1972 1962 1952 ierrg 89tl2004 til 1889 reg. Lineær 6405 ident MHV 6401 ident MHV ierrg 89tl2004 til 1889 reg. Lineær 6405 ident MLV 6401 ident MLV 29 Analyse af data iu . Tidevandsstørrelsen 1889til2004. Figur 4.4 m DVR90 110 120 130 140 150 160 170 8219 9211 9213 9215 9217 9219 022012 2002 1992 1982 1972 1962 1952 1942 1932 1922 1912 1902 1892 1882 2002 stegetmed0,26cm/år. erfra1967til cm/år iperioden1889til2004.Tidevandstørrelsen Den lineære regression giverenstigningitidevandstørrelsen på0,22 forventes atvære lavere endpåVestkysten. og tidsserienerderforikkesærliglang.BølgeenergienudforGrådyb Siden 1998erdermåltbølgerudforFanøsvestkyst,setegning10, end fl Af disseanalyserfremgår atebbeperioden ca.er30minutterkortere eranalyseret for10årsperioderfra1902til2002. Tidevandsperioden mere ogmere ebbedomineret. det fl tidevandet ebbedomineret. IfølgeWang andWeck (2002) ertidevan- import ellereksportafgroftsediment. Nårebbeperiodenerkortest, asymmetrisk, varderikkenogetargumentfor, atderskulleskeen vandsbassinet gennementidevandsperiode.Hvistidevandetikkevar bringerdensammemængdevandindogudaftide- Tidevandet Tidevandsperioden Bølger oddomineret indtiløenSild, menstidevandetnord forSildbliver odperioden.Grådyberdermedebbedomineret Lineær reg. 1889til2004 ident6405 Tidevandsstørrelsen ident6401 Tidevandsstørrelsen 30 Analyse af data Mia. (J/m)/år iu . Energifl Figur 4.5 650 700 750 800 100 150 200 250 300 350 400 450 500 550 600 9019 9419 9820 022004 2002 2000 1998 1996 1994 1992 1990 Rød Klitsandogdatafra19961997ergennemsnitstalformanglendemålinger. uxudregnetforFanøbølgemålerenogFjaltringbølgemåleren.I1995erbenyttetregistreringerfra fi gifl På fi gien frasydvest. vest. Førsti1998ervindeenergienfranordvest større endvindener- ændrede sigi1984hvorsydvestenvindenoverstegbidragetfranord- energien franordvest altidstørre endvindenergienfrasydvestdette Figur 4.6aviserdenprocentvise fordeling afvinden.Frem til1984var ger, atenergipåvirkningenfravesti1996og1997varlav. Sammenlignes bølgeenergienmedvindenergienviserbegge beregnin- gisteret underdetoverdenskrige, hvorfordererhullerimåleserien. kan visesensammenhængendekurve.Endvidere blevvindenikkere- mange forskelligemålemetoderogfrekvenser medfører, atderikke Den aktuellevindenergiover8m/serudregnet forBlåvandFyr. De rioden 1968til1991.BlåvandFyrharmåltsiden1982ogfrem. og 1946-1978.SidenharDMImåltvindenfraSæddenstrandFyripe- foreligger 1910-1916,1921-1938 dervindstatistikker fraperioderne steret påfyrskibetVyl udforSkallingen,sekort2.FraFyrskibetVyl’en ermåltiGrådybområdetsiden1910,hvorvindenblevregi-Vinden Rev, derliggersomenundersøiskbarriere modnord. den lavere bølgeenergifl Fanø ca.dethalveafsommålesiFjaltring.Envæsentligårsagtil Vindenergien gur4.5ertrenden densamme årforår. Bølgeenergifl uxenfraFjaltringiperioden1995til2001.Somdetfremgår af gur4.5sammenlignesFanø-målerens energifl uxudforFanøskyldeslæeffekten afHorns uxmedbølgeener- uxenerudfor (ident 2071) Energifluks: Fanø (ident 2031) Energifluks: Fjaltring 2006 31 Analyse af data iu .a Denprocentvisefordelingaf5årsglidendegennemsnitvindenergienfordeltpåvindretninger. Vind- Figur 4.6a iu .b 5årsglidendegennemsnitafvindenergienfordeltpåvindretninger. Vindenergi over8m/s.Delvisefter Figur 4.6b Vindenergi (MJ)/år 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Procent 0 5 9313 9415 9417 9419 2004 1994 1984 1974 1964 1954 1944 1934 1923 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 500 Vyl Fyrskib 0 9313 9415 9417 9419 2004 1994 1984 1974 1964 1954 1944 1934 1923 energi over8m/s.DelvisefterAagaardetal.(1995). Aagaard etal(1995). Vyl Fyrskib strand Fyr er i midten af 1970’erne. strand Fyrerimidtenaf1970’erne. og sydvestligevidedominere. DenhøjestevindenergifraSædden- erderenperiodemedhøjvindenergi.Hvorsyd I startenaf1990’erne igen, mendennegangerdetvestogsydvestligevinde,derdominerer. i denneperiodeenførogefter. Omkring1986stigervindenergien ret afvestligeognordvestlige vinde.Samtidigervindenergienhøjere Iperioden1965til1979varvindenergiendomine- er lavi1950’erne. På fi Dette betyder, atmarskenikkeermedtaget idenneanalyse. tegninger, erdetkunområdetunderhøjvandslinien, dereropmålt. og fi Der erudarbejdetpejleplanerforopmålingi1967og2002, fi Pejleplan ogdifferensplan 4.2 gur4.6aog4.6bses,atdensamledevindenergistigeri1930 gur4.8,samttegning1og2.Somdetfremgår afdetooversigts- Sæddenstrand Fyr Sæddenstrand Fyr W NW Blåvand Fyr gur4.7 Blåvand Fyr S SW 32 Analyse af data iu . Pejleplanoveropmålingfra1967.OpmålingenpåSkallingensvestkysterforetageti1969. Figur 4.7 met vari2002 165,4mio.m³udregnet somdifferencen mellemvolu- I bilag2erdemestalmindelige parametre medtaget.Tidevandspris- m³. lingen, setegning2.Volumen afdeltaeti2002 er beregnet til37mio. og Vestkystlinier fra 2002benyttetforatdækkeområdetudSkal- Som erstatningervestkystlinierfra1999benyttetudforFanøs kyst I 2002erderikkeforetaget enkompletopmålingafdetydre delta. Opmålingen fra2002erforetaget ilinier, setegning9. beregnet påbaggrundafVestkystlinier opmålti1969. gere modsydøstendidag.PejleplanenlangsSkallingenogFanøer nemskæringer samtethovedløb.BemærkatSkallingEnde liggerlæn- Endvidere sesderetmegettydeligtebbedelta.Deltaetharfl området meddeltaet. differensen afdetomkringliggendekystprofi afdybdekurverne Volumen afdeltaetvarpå44mio.m³.Volumenet erberegnet som løber udogindafområdet. 144 mio.m³.Dermedfårmandenvandvolumen,dergennemsnitligt men underMHVpå301mio.m³ogvolumenafløbetMLV på met vari1967157mio.m³udregnet somdifferencen mellemvolu- I bilag2erdemestalmindeligeparametre beskrevet. Tidevandspris- mellem 0og-1mDVR90. Den størsteforskelmellemdetoopmålingerer12km²beliggende idetsydligeområdeerhøjsande. land. Bemærkatderlangsdigerne 4.7 ogtegning1.Somforventeterderdybtirenderne oglavtlangs nede kurver, hvorforpejleplanengiveretroligt kurveforløb,sefi punkter. Herudover erderunderdigitaliseringenmedtagetdeindteg- Opmålingen fra1966til1969erudførtbådeilinierogsomspredte ere gen- log gur 33 Analyse af data iu . Pejleplan overopmålingfra2002. Figur 4.8 løber udogindafområdet. 156,3 mio.m³.Dermedfårmandetvandvolumen,dergennemsnitlig men underMHVpå321,7mio.m³ogvolumenafløbetMLV på 20 mio.m dybden, ogforheledifferensplanen erstandardafvigelsen vurderet til Standardafvigelsen påmængdeberegningen ervurderet til21cmi Arealetafdeenkelte områderipejleplanerne. Tabel 4.2 ændring idetteinterval. og -2mDVR90,såselvenrelativ lilleændringmedføre enstornetto DVR90. Ialtliggerca.80%afarealet idybdeintervallet mellem+1 mellem 0og-1mDVR9023til24%idybdeintervallet-2 enkelte dybdeintervaller. Da40til44%afdetsamledeareal ligger Som detfremgår aftabel 4.2erderstore forskellepåarealet ide l 3, 154,8 138,4 I alt under -15 -10 til-15 -7 til-10 -5 til-7 -2 til-5 -1 til-2 1967 0 til-1 1 til0 km²(%) 2 til1 2002 km²(%) 5 til2 [m DVR90] Interval 3 . 64 (18 17,2(11,1) 36,1(23,3) 16,4 (11,8) 68,7(44,4) 33,1 (23,9) 21,5(13,9) 56,4 (40,8) 18,1 (13,1) , 03 0,3(0,2) 3,7(2,4) 0,4 (0,3) 2,8(1,8) 5,2 (3,8) 4,0(2,6) 2,4 (1,7) 3,5 (2,5) 0,4(0,3) 0,1(0,1) 2,4 (1,7) 0,5 (0,4) 34 Analyse af data iu . Differensplanmellem1967og2002. Figur 4.9 Havn. Dentotaleerosion erpå40mio.m omkring SkallingEnde(sekapitel6omSkallingen)ogudforEsbjerg 3. Somdetses,erdererosion ivissedyb, påenstordelafvaderne, Differensen mellemdetoopmålingersespåfi Sand iperioden.Someksempel ervistetprofi og rødefarverpåfi Områder medafl Differensen m 27 mio.m differensberegning afdeltaetmellem1967og2002fåsenforskelpå forskellen iniveauetmellem1967og2002. bliver mindre endvedendirekte volumenberegning, dermedtager kysttilbagerykning, seafsnit6.2,-medføre, atdeltaetsvolumenforskel taet eropmålt.Dettevil,-hvisdersompåSkallingenskerengenerel fra etkonstrueret kystprofi kystprofi rapport erdeomkringliggendevestkystlinierbenyttettilatbestemme efter derforetages endifferensberegning (Bijsterbosch,2003).Idenne For atberegne deltavolumenbestemmeskystprofi bestemme deltavolumen. 3 polygon. Detteområdeerpå124,8mio.m følgende. Differensberegningen erforetaget fordetoarealers fælles opmålte areal ikkeheltdetsamme.Detteerdertagethensyntili Som detfremgår affi tidevandsområde. naturlig erosion ogsåopresningen afGrådybsamt klapningiGrådybs Deltaet i2002er7mio.m . Forskellenpå20mio.m letudendelta.Detodeltavolumenerersåledesdefi 3 . Dettemedføre enårligerosion afdeltaetpåca.770.000 ejringiGrådybstidevandsområde ervistmedgule gur4.9.IsærvokserLangliSand ogSøren Jessens gur4.7ogfi lsvarende tildetprofi 3 mindre endi1967.Foretages endirekte 3 skyldesmetoden,dererbenyttettilat gur4.8samttegning1og2,erdet 3 . Tallet indeholderudover lsetfrasydmodnord gur4.9ogtegning 2 . l,derfi letudendelta,hvor- ndesnårdel- neret ud 35 Analyse af data iu .0 Profi Figur 4.10 -1,5 -1,0 -0,5 ød mDVR90) (m Højde 0,0 0,5 1,0 0 0010 0020 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 ooDyb Hobo l9tværsnitoverLangliSandfrasydvesttilsydøst. cm/år, seafsnit4.1. lige middelvandstandsstigningiEsbjergHavn,dererberegnet til0,22 Langli sanderpå2,14cm/år. Dettesvarer næstentil10gangedenår- en afl er angivetpåtegning8.Somdetfremgår affi henover LangliSand.Profi ning erforetaget forListerDybstidevandsområde,ogherses samme over 0mDVR90ognettoerosion under0mDVR90.Samme bereg- linger beregnet. Somdetfremgår aftabel4.3,erdernettoafl mellemdetoopmå- i 1967og2002.Efterfølgende erændringerne Der erforetaget envolumenberegning forhvermeteropmålingen Mængdeberegning forheleGrådybstide- 4.3 bølgeretninger somSkallingEnde. Strand, daLangliSandbeskytterdenbagvedliggendekystfrasamme at LangliSandmedtidenviløgebeskyttelsenafSæddingogHjerting rapport foretaget ennyberegning mendetvurderes afbølgehøjderne, ændrede vandstandsforhold p.g.adrivhuseffekten. Deterikkeidenne Langli Sandvurderet til19cm.Herudovererbølgehøjdenøgetp.g.a den vedSæddingStrandsomfølgeafændringenSkallingEndeog I Grådybundersøgelsen(DHI,1992)i1992blevøgningenafbølgehøj- toerosion på13mio.m³. svarende tilca.tre fjerdedele aferosionen. Dettegiverialtennet- »Ændringer afløbogdyb«Dentotaleafl diget, setegning8.Deøvrigeændringerbeskrivesmere detaljeret i det nedmodKnudedyb(KlyngveseSand)langsTjæreborg-Darum Endvidere skerderafl Erosion ogafl ejringafca.75cmsandmellem1967og2002.Afl vandsområde ejring ejringiHoBugtsnordøstlige endeogiområ- letervistpåfi Langli gur4.10ogbeliggenheden ejringsvarer til27mio.m3 gur4.10erdersket 1967 2002 ejringenpå jrigLøb Hjerting ejring ftn (m) Afstand Erosion Aflejring 36 Analyse af data ae . NettomængdeiGrådybtidevandsområdeperioden1967til2002.Ne- Tabel 4.3 DVR90, hvorderigennemsnitafl afl Den størstenettoafl denne beregning. hensyn tiloprensning iGrådybogklapningafsedimentfrahavnen lejring over0mDVR90(Kystdirektoratet 1999a).Dererikketaget tendens mederosion under0mDVR90ogingenændringelleraf- mindre, blivernettoerosionen pr. m ses etlidtandetbillede.Daarealet iintervallet -7til-10mDVR90er DVR90. Analyseres påden gennemsnitligeerosion pr. arealenhed Den højestenettoerosionsmængde fi tabel 4.3.Erosionen på3,36 miom l -13,03 I alt under -15 -10 til-15 -7 til-10 -5 til-7 -2 til-5 -1 til-2 0 til-1 cm/m² 0 til1 1 til2 [mio.m³] 2 til5 [m DVR90] Interval 1 til2 2 til3 [m DVR90] Interval pr. m 0,13 cm/år. middelvandstanden daderidetteintervalkunermåltenafl af forlandet,intervalletmellem1til2meterDVR90følger ikkemed stigning iEsbjergHavn,dererberegnet til0,22cm/år. Denlavestedel ringen svarer til0,28cm/århvilketerstørre endmiddelvandstands- i 1967.Detbørbemærkes,atforlandetkundelvisteropmålt. Afl inden fordenfællespolygonopmåltmere marsk/forlandi2002end i 2002.Selvomafgrænsningenafforlandetersteget6cm, erder vandet. Dvs.altover0,73mDVR90i1967og0,79 Forlandet eridennerapportdefi fordeenkeltelandskabstyperangivetitabel4.4. deændringerne ideenkeltekoteintervallerermæng- Udover analysenafmængderne seafsnit4.6. 1990'erne, ogigenistartenaf ker overuddybningenafGrådybfrai1960'erne ejringpr. arealenhed skerdenstørsteafl 2 kanmanbedre sammenligne deenkeltedybdeintervaller, se gative talangivererosion,positiveafl mængde Netto adkbtp Mængde Landskabstype 03 -86,8 -79,4 -129,3 -0,30 -47,0 -3,53 -12,8 -3,36 -2,8 -1,76 -4,1 -2,15 -0,97 -2,54 ejringfi ,07,6 4,5 9,7 1,50 0,06 0,03 oln 0,1 0,0 Forland Forland ndesiintervallet0til1mDVR90.Sespå pr. arealenhed Nettomængde ejres 9,7cm/m [mio. m³] neret somområdetovermiddelhøj- 2 ndesmellem-10og-15m 3 tilsvarende større. Ved atregne idybdeintervallet-7til-10dæk- ejringmellem2til5m ejring. 2 , setabel4.3. ejringpå ej- 37 Analyse af data Ses pådetgennemsnitligeareal afforlandet udgørdetkun1,7km mindsket med0,36km²svarende til250.000m³ide35år. fremgår, atarealet afhelemarskeniGrådybstidevandsområde erfor- rioden 1964til1999vedatbenyttefl press) afmarskogsandholdigipe- haropmåltændringerne opmålingen 0%,mensdeni2002udgjorde 2%.Pedersenetal.(in Som detfremgår affordelingen itabel4.5udgjorde forlandeti1967 0,13 cm/år. middelvandstanden daderidetteintervalkunermåltenafl af forlandet,intervalletmellem1til2meterDVR90følgerikkemed stigning iEsbjergHavn,dererberegnet til0,22cm/år. Denlavestedel ringen svarer til0,28cm/århvilketerstørre endmiddelvandstands- i 1967.Detbørbemærkes,atforlandetkundelvisteropmålt.Afl inden fordenfællespolygonopmåltmere marsk/forlandi2002end i 2002.Selvomafgrænsningenafforlandetersteget6cm,der vandet. Dvs.altover0,73mDVR90i1967og0,79 Forlandet eridennerapportdefi Erosionogafl Tabel 4.4 på 0,2-0,3cm/år(Louters&Gerritsen, 1994). sion pr. år)ogtalfraHolland,hvordererengennemsnitligafl år. Dettetalliggermellemdet,dererfundetiListerDyb(0,6cmero- mio. m³erosion, kannetto-erosionenberegnes påvaderne til0,1cm/ arealUd fravadernes på82km²ogmængdeberegningen, dergav1 middelvandstandsstigning mensderpådennederstedelsker erosion. råde erpositiv. derfølgermed Igenerdetdenøverstedelaf vaderne efter dennedefi og i2002varMSLV -0,82mDVR90.Mellem1967og2002ervaden de ogmiddelspringlavvande(MSLV). I1967varMSLV -0,80mDVR90 Vaden eridennerapportdefi Fordelingenafforland/vadeogdybiGrådybstidevandsområde Tabel 4.5 Under 5 -5 til-2 -2 til-1 -1 til0 0 til1 ra 972002 1967 Areal afdyb/løb/totaltareal Areal afvader/totaltareal Areal afforland/totaltareal Areal i% cm/år, dvs.ca. dethalveaf,hvadderblevfundetiListerDyb. snitlige afl Forlandet udgøretmegetlilleareal, ogusikkerhedenpådengennem- fra dissetalkandengennemsnitligeerosion ogafl mens vade-arealet udgør 82 km ejringer21cm.Afl nition er blevet 8 cm højere. Tilvæksten idetteom- nitionerblevet8cmhøjere. Tilvæksten y/ree -8,2 -2,0 -0,9 Dyb/prieler Dyb/prieler Dyb/prieler ae -2,5 1,5 Vader Vader ejringiforskelligekoteintervaller neret somarealet mellemmiddelhøjvan- 244 54 42 58 02 ejringenpåforlandeterberegnet til 0,3 neret somområdetovermiddelhøj- 2 , ogprieler/dybudgør63km yfotos.Afdisseundersøgelser ejringberegnes. ejringpå ejring ej- 2 . Ud 2 , 38 Analyse af data iu .1 Profi Figur 4.11 -5,0 -4,5 -4,0 -3,5 -3,0 -2,5 -2,0 -1,5 -1,0 -0,5 ød mDVR90) (m Højde 0,0 010102020303040450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 l4setfrasydmodnord.Sebeliggenhedpåtegning4. med vandifl lem SkallingenogLangli.DybetforsynerdenvestligedelafHoBugt Som detfremgår afoversigtskortet,tegning4liggerHoboDybmel- nes ændringerblivebeskrevet. beliggenhed iGrådybstidevandsområde.Idefølgendeafsnitvildybe- Som detfremgår aftegning3erdersketfl Ændringerafløbogdyb 4.4 I profi lavere, menharforskudt sig iøstligretning medca.75meter. lavere. Ved profi med ca.250meter. Detserudtilatdybetogsåhererblevet2meter Længere opstrømsvedprofi større areal. Grundet erosionkanløbettransportere tilsiderne mere vandoveret i 1967ca.-6,7mDVR90,og2002vardenknap-4,5DVR90. Ved profi dvs. iebbestrømmensretning. Dybet mæandrerer fl således,atmæanderbuerne mere idensydligedel,ogatdettemedfører erosion afSkallingEnde. På tegning4serdetudsomomatHoboDybmæandrerer mere og med strømløbsbredden, hvilketvilsige,atjobredere strømløbeter, jo Ifølge BartholdyogHasholt(1992) ermæanderlængdenproportional vest. ikke ændret sig.Dybeterdogblevetsmallere ogerfl smallere ogdybere. Idetnordlige profi sket enforskydningmodsydvest.Idennedelafløbeterprofi Hobo Dyb Dyb iGrådybstidevandsområde l4derliggerudforLangli,setegningogfi l1erdybetblevetlavere ogbredere. Maksimumdybdenvar ooDyb Hobo odperioden. l3vedLanglissydspidserdybetkunblevet0,5meter l2harløbetforskudtsigivestligretning l5hardybdenafHoboDyb ere ændringeridybenes yttersigmodsyd, gur4.11,erder yttetmedsyd- 1967 2002 letblevet ftn (m) Afstand Erosion Aflejring 39 Analyse af data dette profi landet skerderafl vestlige del,ogdetnyeløbmodvestertydeligti2002.Ind modfast- m DVR90.Iprofi løb vokserbådeitværsnitogdybde.Bundenafbegge liggeri-6 Det østligeløbfåretmindre tværsnit,menuddybes,mensdetvestlige I profi mellem detoløb. to løbsåledes,atdernueren0,5kmbred fl DVR90 i1967.Idenøstligedelerdersketenafl løb. Bundenafløbetliggeri2002-8,5mDVR90forholdtil-3 I profi skelen mellemdeøstligeløbkun1meteroverbunden. Det østligeløbdelersigitomere veldefi I profi blevet mere veldefi løb. Beggeløberfl i henholdsvis-7mDVR90og-6,5pådetvestligeøstlige kote -4mDVR90.Detoløbliggervestfordetnyeløb.Bunden på -5mDVR90.Desudenfi vaden mellemdetgamleHjertingLøbogmedenbundkote løb eropståetca.0,5kmmodøst.Løbeteroderet 3meternedi med vandifl På tegning5sesHjertingLøbet,derforsynerHobobugtsnordlige del gens østkyst. samtidig medatderkunskerenforskydningafdybetmodSkallin- Hobo Dybersåledesblevetlavere ogbredere vestforLangliSand, er øget-kunatdybetmæandrerer mere. længere Detserikkeudtil,atlængdenafmæanderbuerne erbuerne. Ud forHjerting(profi dette sted-8,5mDVR90,ogløbetfl m DVR90.Iprofi til beggesider. Dybdenafudløbetliggeridetosydligsteprofi I profi op til3meterpåLangliSand. Sædding Strandide35år. Mensdermodvestersketenafl sket enerosion påmellem1til2meterkantenafGrådybindmod sion afdybden.Løbeterblevetca.2meterdybere. Endvidere erder to udforHjerting.Iprofi Hjerting Løb l7fl l6udforLanglierderigensketenuddybningafdetvestlige l5erdetvestligeløbbredt ogharenbundkotei-5mDVR90. l2erdybdenforøgetmed0,5meter, ogtværsnitteterforøget ytterbeggeløbsigmodvest,sefi lblevetdybere (knap1meter). odperioden.Denstørsteændringseshvorløbeterdelti l8udforVesterstrand skerdererosion afheleden l3erløbetblevet0,5meterdybere, bundkotenerpå ejring.Iprofi neret. yttetmodvest,mendeterøstligeløb,der l4)erderialttre veldefi lettætpåudløbetiGrådybskerderenero- ndestoveldefi l9erkendeskunetløb.Løbeterogsåi yttersigmodvest,setegning5. nerede løb.Dogliggertær- nerede løbmedentærskeli gur4.12ogtegning5. adeikote-2mDVR90 nerede løb.Etheltnyt ejringmidtmellemde ejringpå leri-12 40 Analyse af data iu .2 Profi Figur 4.12 -7 -6 -5 -4 -3 -2 -1 ød mDVR90) (m Højde 0 0 l7setfrasydmodnord.Sebeliggenhedpåtegning5. 0 0 0 0 0010 1400 1200 1000 800 600 400 200 eti løb Vestlig dag transporterer mere vandfraHoBugtendtidligere. Udviklingen afHoboDybogHjertingLøbtyderpå,ati fl med enbundkotepå-3,5mDVR90,mensdenvestligedelblivermere afløbet.Iprofipå siderne vestligt forløb.Iprofi Mellem profi med 2metertilenbundkotepå-16mDVR90. det ito.IProfi end i1967.Iprofi I profi se fi stejl kantmodnord ogerfl m DVR90,hvilketerdybere endi1967.Grådybhar2002enmere I profi området. foretaget oprensning, elleromdersnartskalforetages oprensning i kes, atdenopmåltedybdeiløbet,erafhængigafomderlige maksimale bundkotevari2002knap-13mDVR90.Detbørbemær- ikke sådybtsomi1967.Dybdeneraftagetmedca.3meter, ogden Profi Tegning 6viserforløbetogprofi Grådyb ad,menbibeholdertværsnittet. gur4.13. l1erdetyderstetværsnit.I2002tværsnittetbredere, men l4fl l2og3erdybdeni2002maksimalthenholdsvis-14,5-15 ytterdybetsigikke,mendybdeneri20022meterdybere l9og10ændrer løbetretning ogharnuetmere øst- l6erdybetigenétløb,ogdybdenogsåherforøget l5harGrådybentærskelmidtiløbet,somdeler l10sesafl l11bliverdetøstligeløbmere veldefi yttetmellem100til200metermodsyd, ejringibundenafløbet,ogerosion lerne, dereranalyseret lerne, iGrådyb. 1967 2002 slgløb Østlig ftn (m) Afstand neret Erosion Aflejring 41 Analyse af data iu .3 Profi Figur 4.13 -18 -16 -14 -12 -10 -6 -4 -8 -2 ød mDVR90) (m Højde 0 2 6010 2010 0 0 0 0 0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 l3viserGrådybsydforLanglisand. E. Iprofi er sketenforøgelseaftværsnittet.Profi lige delafprofi Grådyb eridissetoprofi I profi Vaden eropdeltitogrupper:Første gruppebestårafsand,mens • ger: omregne sedimentettilton/årerderforetaget følgendeforudsætnin- Der eropstilletetsedimentbudgetudfravolumenberegningen. Forat primærproduktion ogatomsfærisknedfalderangivetiton/år år. Omregningen tilton/årernødvendigdavisseparametre såsom det forsvinderhen.Idettebudgeteraltsedimentetomregnet tilton/ Sedimentbudgettet skalillustrere hvorsedimentetkommerfraog 4.5 Sedimentbudget vandskellet, derdelerGrådybogKnudedyb. re. IdensydligedelafGrådyb erderigenetveldefi bundkote i3,2mDVR90.Detvestligeløberblevetca.1meterdybe- I profi re. Iprofi men medenvestliggren. Hovedløbeterogsåherblevet0,5mdybe- 2002 etstorthovedløb,derimere ellermindre ervoksetsam- ligger vedydersidenafhavnen,setegning6og11.Iprofi I profi dybden ændres, ogisærer dersketenuddybningiprofi I profi den vestligedelafprofi er, atuddybningen skernedtilennydybde,ogatderafl Anden gruppeerbestemtaf Pedersen etal.(inpress), derhar anden gruppebestårafenvis mængdefi l6og7sesafl l17erdertoløb:Etmedbundkotei-5,5mDVR90oget l14sesuddybningenforanAustralienKaj,hvordestore skibe l12og13skerderingenændringerafdybetsbeliggenhed.Kun l9til11sesprofi l16sestoløb.Beggeløberi2002blevetca.0,5mdybere. Grådyb let.Iprofi ejringmodFanø,ogdybeterfl let. lerblevet1til2meterdybere isæridenøst- l8erderingenændringafdybden,men lerudforEsbjergHavn.Detgenerelle billede letliggertværsoverklapplads nkornet materiale. nkornet neret løbhenover yttetmodnordøst. 1967 2002 l13. l15sesi ejringi ftn (m) Afstand Erosion Aflejring Syd 42 Analyse af data ae . Sedimentbudgetforfi Tabel 4.6 3Afl r eietugtSdmn skehdKilde Usikkerhed Sediment Kystfremrykning 2Afl1 Sedimentbudget Nr. Bidragfraerosionfi Bidragfraatmosfærisknedfald 9 Bidragfraprimærproduktionen 8 BidragfraEsbjerg 7 Bidragfravandløb 6 Nettoafl 5 4 3EksportafsandtilNordsøen 13 2OprensningiGrådyb 12 BidragfraNordsøen 11 Ialteroderetsand 10 fi Klapning afhavnesediment sand Klapning afhavnesediment Netto afl I altfi nkronet ejring påmudderfl ejring påmarsk over 63µ.Nr. iførstekolonnehenvisertiltallenepåfi nkornet materiale ejring fi ejring sand nkornet den sedimentmængdederklappes iVadehavet. De97og20t/år Bemærk atafl fastsat til20mio.m på 21cmidybdenogforheledifferensplanen erstandardafvigelsen usikkerhed. Somangivetiafsnit3.1vildervære enstandardafvigelse volumenberegningerne. Detharikkeværet muligtatreducere denne måde somdetfi Import/eksport afsandkommerprimærtfraNordsøen påsamme iområdet bidragermedenvismængdesedimentover63 Åerne • Foratkunneomregne etvolumentilt/årerdetnødvendigat • Iprielerogløbafl • nkornet ade nkornetmaterialeunder63µmefter Pedersen(inpress)ogsedimentbudget mentbudget. µm, mendennesedimentmængdeerikkemedtagetidettesedi- for tør-rumvægten. m³ vurderes det,atdeterrealistisk atbenytteetgennemsnitstal påvolumenberegningerne ersattil20mio. Da usikkerhederne sættes til1,65g/cm³medenusikkerhedpåomkring0,5g/cm³. deret attør-rumvægten forsanddelenisedimentbudgettetkan er denne2,65g/cm³.UdfraPedersenetal.(inpress) erdetvur- kende tør-rumvægten. Forrent sandmedetvandindholdpå0% som arealet overmiddelspringlavvande(MSLV). vandsområde -setabel4.6.Vaderne eridennerapportdefi opstillet sedimentbudgetforfi ejringsamterosionen itidevandsområdetindeholder 8 940 585 940 647 10 79 05 Pedersen(inpress) 10,52 57,91 02 77 Pedersen(inpress) 17,71 90,26 46 ,8Pedersen(inpress) 1,88 14,63 Pedersen(inpress) 2,03 10,19 34 60 Pedersen(inpress) 26,05 Pedersen(inpress) 53,49 8,34 35,77 9268 Pedersen(inpress) 6,89 29,2 20 3940 23 nkornede materiale.Bemærkdenhøjeusikkerhedi nkornede ,503Pedersen(inpress) 0,3 3,15 ,200 Pedersen(inpress) Pedersen(inpress) 0,05 Pedersen(inpress) 4,07 0,42 0,31 9,68 0,85 3 7-DHI(2005) - 97 tå 10 t/år 7- 57 3 . ejres ogeroderes kunsand. 3 t/år gur4.14. nkornet materialeiGrådybstide- nkornet DHI (2005) Esbjerg Havn (2003) neret 43 Analyse af data Figur 4.14 Sedimentbudgettet forfi Figur 4.14 Skallingen budget over63µm.Setabel4.6fordefi 7 2 13 derfor 624t/år. porten tilNordsøen. Densamledesandtransportudafområdetbliver mængden iGrådybervisttabellendennemængdeendelafeks- kan mednuværende modellerikkekvantifi diment derafl indgår isedimentbudgettet,menomdeternettopklappedese- om naturligvanddybdeover Grådyb Barre, sefi MSLV svarende til9,5mDVR90,sefi 130 årerdybdenforøgetifl I 1874startedeoprensningen afGrådybBarre, ogiløbetafdenæste (Esbjerg Havn,1975). dette tidspunktvarierede sejlløbetsdybdemellem2,4og4,5mMSLV havnen opstodbehovetforatholdeenstabilsejlrende tilEsbjerg.På tog lovenomEsbjergHavn(Simonsen,2001).Medetableringen af Startskuddet tilEsbjergHavngiki1868,hvormanRigsdagen ved- Oprensning iGrådyb 4.6 denne mængde. Grådybs tidevandsområdeomåret. Oprensningen udgørca.10%af import affi samlede mængdemenderskerennettoeksportafsandog Som detfremgår afsedimentbudgettet udgørafl 12 11 nkornetmaterialeunder63µmefterPedersenetal(2006)ogsediment- 1 5 nkornet materiale. Alt i alt fjernes der571tsedimentfra materiale.Altialtfjernes nkornet 4 ejres påvadeellermarskeksporteres tilNordsøen 10 Fanø nitionaftalogmængder. 8 ere omgangetildenuværende 10,3m 6 gur4.15.Indtil1874vardertale 9 ceres. Oprensningens- Esbjerg 3 gur4.15. ejringen20%afden 44 Analyse af data iu .5 Udviklingenafminimumsdybdenunderlavvande(MSLV) iGrådybsejlrende1840til2005.Usikkerhedom- Figur 4.15 MSLV m Dybde -11 -10 -9 -8 -7 -6 -5 -4 -3 -2 -1 0 8015 8017 8019 9011 9013 9015 9017 9019 002010 2000 1990 1980 1970 1960 1950 1940 1930 1920 1910 1900 1890 1880 1870 1860 1850 1840 1975), (Statshavneadministrationen,Esbjerg,1993). erbrudtidenneperiode.(EsbjergHavn, kring vanddybdenunder2.verdenskrigerangivetvedatkurven 1.2 mio.m dighed nødvendigtatoprense sejlløbet.Igennemsnitoprenses derca. For atopretholde envisvanddybdeoverGrådybBarre erdettilsta- vanddybden oguddybningsmængden,setabel4.7fi og mere plads.Dersesdogikkeenlineærsammenhængmellem uden erbredden afsejlrenden udvidet,dadestore skibekrævermere Hver nymetervanddybdeharforøgetoprensningsmængden. Des- Oversigtoveroprensningpr. metersvanddybdepr. år. Bemærk atbred- Tabel 4.7 1993-2002 1967-1993 1951-1966 Gennemsnitligoprensning 1922-1951 1909-1921 1903-1908 1899-1902 Vanddybde Periode nen, Esbjerg,1993)og(EsbjergHavn,2003). den ogsåharændretsig.(EsbjergHavn,1975),(Statshavneadministratio- 3 sedimentomåret. SV r ri10m pr. metervanddybdei1000m³/år pr. åri1000m³ m MSLV 1, 27119 1227 -10,3 9318 128 151 105 58 33 29 1186 1160 706 360 -9,3 186 -7,7 138 -6,7 -6,2 -5,6 -4,7 gur4.16. dye løb Uddybet løb Naturlig 45 Analyse af data * 1000 1500 2000 2500 * oprensning Gnms. iu .7 OprensningsmængderfraGrådybsejlrendeopdeltiperioderfortidsrummet1899 til2002.(EsbjergHavn,1975), Figur 4.17 DengennemsnitligevanddybdeogoprensningsmængdenfraGrådybsejlrendeiperioden1898til2002.Figuren Figur 4.16 1000 1500 2000 2500 00m sediment/år m³ 1000 500 00m sediment/år m³ 1000 500 0 0 1898 1899 1900

18981901 1902 1903 1899-1902 1904 (Statshavneadministrationen, Esbjerg,1993)og(EsbjergHavn,2003). (Statshavneadministrationen, Esbjerg,1993)og(EsbjergHavn,2003). viser desudenoprensningenfordeenkelteårgangeogen5årsglidendegennemsnit.(EsbjergHavn,1975),

19021905 1906 1907 1908

19061909 1910 r ldnegennemsnit glidende års 5 dybde samme med perioder i oprensning Gnms. MSLV) (m dybde Vand år pr. Oprensning 1911 Vanddybde Oprensning oprensning maks. / Min. 1912

19101913 1914 1915 1916

19141917 1918 1903-1908 1919 1920

19181921 1922 1923 1924

19221925 1926 1927 1928

19261929 1930 1931 1932 oprenset ca.30.000m Som detfremgår aftabel4.7,blevderistartensidsteårhundrede 1975). fra Tørre Bjælkeblevtransporteret nedisejlrenden. (EsbjergHavn, holde løbetpådenposition,somhavdeførkrigen,da sediment Efter denlangepauseunder2.verdenskrig blevdetsværere atfast- gen. f.eks. oliekrisen1978-79harligeledeshaftindfl ikke blevoprenset under1.og2.verdenskrig. Økonomiskekrisersom dybde, areal ogsedimentationsforhold.Dertilkommer, atderf.eks. Oprensningsmængden erafhængigaffl 1933 sediment forhvermetervanddybde. 1909-1921

120.000 m 1930 1934 1935 1936

19341937 1938 1939 1940

19381941 1942 1943 1944 1945 3 1942 1946 /år forhvermetervanddybde.Altsåfi 1947 1948 1922-1951 19461949 1950 1951 1952

19501953 1954 1955 1956

19541957 1958 3 1959 /år forhvermetervanddybde.Idagertallet 1960

19581961 1962 1963 1951-1966 1964

19621965 1966 1967 1968

19661969 1970 1971 1972

19701973 1974 1975 1976 ere faktorer herundervand-

19741977 1978 1967-1993 1979 1980

19781981 1982 1983 1984 1985

ydelsepåoprensnin- 1982 1986 re gangesåmeget 1987 1988

19861989 1990 1991 1992 1993

1993-2002 1990 1994 1995 1996

19941997 1998 Vanddybde 1999 2000

19982001 2002 MSLV m MSLV m 2002 -10 -12 -14 -10 -11 -12 -2 -4 -6 -8 -2 -3 -4 -5 -6 -7 -8 -9 0 46 Analyse af data iu .8 Oversigtskort overudbygningenafEsbjergHavn1873til2005efterBygd(1987)og(2005). Figur 4.18 1922 1910 1873 den erhavnenudvidetfl Esbjerg Havnkomidrift1874,hvorDokhavnenblevtagetbrug.Si- Oprensning ogklapning afsedimentfra Es- 4.7 Nordsøen, seafsnit4.7omKlappladser. Det oprensede materialeklappespåtre forskellige klappladserudei i oprensningsmængden pådettetidspunkt. Påfi stiger islutningenaf1980'erne. skiftervindentilenmereI 1980'erne sydligretning ogvindenergien hvorfor oprensningsmængden altandetligebliverstørre. synlighed medførtekstrasedimenttransportlangsSkallingensvestkyst, af stigendevindenergifranord ognordvest. Dette harmedhøjsand- vanddybde sesiperioden1951til1966.Denneperiodeerdomineret bemærkelsesværdigt, atdenstørsteoprensningsmængde permeter øgelse ioprensningsmængden somvedtidligere uddybninger. Deter Efter uddybningentil9,3mog10,3MSLV sesikkesammefor- Oprensningsbehovet efter2.verdenskrig erpålidt over1mio.m³/år. årene 1957til1964.Dengamlefi siner anlagt,sefi Mellem 1909og1922blevTrafi færgehavn, blevanlagtiperioden1898til1902.(Bygd,1987) ne 1886til1889.Dennæstefi Esbjerg Havnshistorie fi dig. (Bygd,1987) skogdetnyebassin4til5 industrifi bjerg Havn gur4.18ogtegning11.Fiskerihavnen blevudvideti ere gange.Førstmedenlillefi skerihavn,dvs.deleafdennuværende khavnenog3afFiskerihavnensbas- skerihavnblevbenyttet gur4.16sesderogsåenstigning sk.I1985blevbassin6fær- 1985 1967 1952 2005 skerihavniåre-

til konsum- 47 Analyse af data iu .9 OprensetsedimentEsbjergHavn1979-2004Dererenvisusikkerhedomkringmængden aflanddepone- Figur 4.19 100 200 300 400 500 600 700 00m³/år 1000 0

1979 ringsmængden i1992. 1980

1981 1982

1983

1984 mellem 220.000m Mængden afklappetmaterialehargennemdeseneste25årvarieret klappes iområdetnord ogøstforFanøsombeskrevet nedenfor. Hovedparten afdeoprensede sedimentertilføres Vadehavet, dade og 6,iTrafi Havnen opdelesiFiskerihavnsområdetderbestårafbassin1,2,4,5 blevet uddybetitaktmeduddybningenafsejlrenden. areal løbendeer havnebassinernes erblevetforøget,-atbassinerne Årsagentildetteer, frahavnebassinerne. der skalfjernes –udoverat Udbygning afhavnenharmedført,atstørre ogstørre sedimentmæng- rensninger afhavnebassinerne. Siden havnenblevbygget,hardetværet nødvendigtatforetage op- deponeres påland. sediment fraTrafi rihavnsområdet, derblevdeponeret påland.Fra2002 erdetogså samt 4og5,setegning11.Før 2002vardetkunsedimentfraFiske- Det forurenede sedimentkommerhovedsageligfrabassin1og2 opgraves ogbringesislutdepot. fra oprensningsfartøjet indifi % -setabel4.8)afdensamledeoprensningsmængde –pumpesidag Det mestforurenede havnesediment-svarende til40.000m³(ca.10 indeholdt kravomdeponeringpåland. lede materialeidennedelafhavnen.Siden1991harklaptilladelserne Trafi Som detfremgår aftabel 4.8ogfi Tauruskaj ogAustralienkaj,setegning11. Oliebroerne, Færgehavnen,Dokhavnen,Sønder- ogØsterhavnsamt Oprensning afEsbjerg Havnogklapningi Vadehavet m

1985 3 fordesidste10årsefi khavnsområdet.Gennemsnitligtoprenses ca.80%afdensam- 1986 1987

1988 khavnsområdetderbestårafTrafi

khavnsområdet(Oliebroerne) ogDokhavnen, der 1989

1990 3 og575.000m 1991 gur4.19. 1992 re tørrefelter, hvorfra det eftertørring 1993

gur4.19,eroprensningen størsti 1994 3 1995 medetgennemsnitpå420.000

1996 1997 khavnenherunder 1998

1999

2000 Landdeponi fiskerihavn i Oprensning trafikhavn i Oprensning

2001 2002

2003

2004 48 Analyse af data Esbjerg, 1993). placering erudenfor10meter kurven(Statshavneadministrationen, 2og3iNordsøenKlappladserne erændret fl (Statshavneadministrationen, Esbjerg,1993). Herefter1980’erne. erhavnesedimentfrabassinerklappetpåEogF. uddybningsmateriale fraGrådyb.Desidsteklapningererforetaget i Klapplads Grisenharværet benyttettilbådeoprenset sedimentog strationen, Esbjerg,1993). frem til1976.Dererkunklappetifl Klappladsen »Købmandssand«varibrugca.25årfraefter krigenog Esbjerg Havn pes pådissetidspunktervilsedimentettransporteres direkte tilbagetil optimalt atklappe1timeførlavvandeogvedhøjvande.Hvisderklap- teres direkte tilbageihavnen.ForklappladsFgælder, atdetikkeer de tosidstetimerafebbeperiodenhvissedimentetikkeskaltranspor- at detikkeeroptimaltklappepåklappladsEomkringhøjvandeog en tidevandsperiodeudenvindpåvirkning.Detfremgår afrapporten, DHI (2005)harfulgttransportvejeneafdetklappedesedimentover fl nesediment. Eanvendesprimærtiebbeperioden,mensF EogFharværetKlappladserne anvendtsiden1976tiloprenset hav- fra Grådyb.(Statshavneadministrationen,Esbjerg,1993). ment, mens2b,3bsamtVådeBjælkebenyttestiloprenset sediment EogF,I dagerdetprimærtklappladserne derbenyttestilhavnesedi- mandssand ogGriseneromtrentlige positioner. Køb- forklappladserne ser iGrådybstidevandsområde.Positionerne ses påtegning7.Tegningen visernuværende oghistoriskeklapplad- iGrådybharenlanghistorie.Deenkelteklappladser Klappladserne depotkapacitet. renses opietenkeltområdeafhavnen(Oliebroerne) pga.manglende nuværende ca.40.000m³årligt.Forskellenskyldes,atderp.t.ikke nere ca.60.000m³sedimentårligtidetnydepottilforskelfrade depot forhavnesedimentiløbetaf2006.Manregner medatdepo- op, planlæggerEsbjergHavnogKystdirektoratet atetablere etnyt Da depotkapacitetenideteksisterende depotervedatvære brugt Fordelingenafdetklappetmaterialeitoforskellige10årsperiodersamt Tabel 4.8 Klappladser odperioden.(Statshavneadministrationen,Esbjerg,1993). eid ³%m ³% m³ % m³ % 1979-2002 m³ 1993-2002 1981-1990 Periode hele opgørelsesperioden. Trafi 2.9 15.0 51.8 4 0 9 18.284 40.849 0 15 12 57.708 20 52.847 81 71.421 79 326.996 80 362.254 296.219 kanordtFseianordtLanddeponi Fiskerihavneområdet khavneområdet odperioden.(Statshavneadmini- ere gange.Denseneste 49 Analyse af data lejring afsand på 23*10³t/årogennettoerosion på647* 10³t/åri set med2%.Afsedimentbudgettet fremgår det,atder erennettoaf- prieler skerennettoerosion. Samtidigerdetvanddækkede areal vok- der påforlandetskerennettoafl lejringen pr. m²erstørstmellem2og5mDVR90. Dettemedfører, at dybene bliverdybere. Ialterderennettoerosion på13mio.m³.Af- steder små.Erosionen skerhovedsaligunder0mDVR90,ogisær iGrådybstidevandsområde ervissestederstore,Ændringerne andre fra nordvest. Mellem 1984og1998overstegvindenergienfrasydvest fra. Frem til1984vardedominerende vindretninger vestognordvest. ændring i,hvilkevindretninger dendominerende vindenergikommer er derforikkemuligtatgengiveensamlettidsserie.Dog dersketen gen afselveenergienfradissetre målestationerervanskelig,ogdet er måltsiden1910,menpåfl eller mindre vind.Problemet ermange.Vinden medvindmålingerne iVadehavetVindmålinger kanindikere, omdererperiodermedmere fl Vadehavet udforFanøerbølgeenergifl Energien afbølgerogvindervigtigeparametre udovertidevandet.I drejning afdendominerende vindretning, kanikkeverifi de sidste50år. Omdetteskyldesmålefrekvens, stormfrekvens elleren lysen harvist,at2/3deleafde25højestehøjvanderfundetstedi at se,hvordan dissehændelser fordeler sigoverdesidste100år. Ana- blive større. Idennerapporter de 25højestehøjvanderregisteret for Med drivhuseffekten erder megettaleom,atstormfrekvensen vil fl vedEsbjergerebbedomineret med mellem 1967og2002.Tidevandet til 2004erstigningenpå0,22cm/år, mensstigningener0,26cm/år ning, derliggertætpåmiddelvandstanden.Forheleperioden1889 erligeledesanalyseret.Tidevandsstørrelsen Hererdersketenstig- 2 cmisammeperiode. delspringtidslavvande erogsåanalyseret, oghererdersketetfaldpå Middellavvandet erderimodfaldetmed1cmfra-0,77til-0,78.Mid- steget fra0,73mDVR90til0,79altsåenstigningpå6cm. mellem detopejlinger, dvs.fra1967til2002,ermiddelhøjvandet mens middellavvandeterændret med-0,04cm/år. Sespåperioden Middelhøjvandet eriperioden1889til2004stegetmed0,17cm/år, standen skalstigemedenhastighed,derer4gangestørre endidag. 1973 til2004,mensdenstørstestigningpå35cmmedfører, atvand- stigning medfører kunenlilleforøgelseiforholdtilstigningenmellem vil være stegetmellem29og35cmiforholdtildag.Denlaveste regeringens klimapanelharmanvurderet, atvandstandeniår2100 år. Indenfordesidste35årharstigningenværet på0,22cm/år. I Middelvandstanden eriEsbjergHavnstegetmed9cmdesidste100 Samletvurdering afudviklingeniGrådyb 4.8 uxenvedFjaltringpåVestkysten. odperiodedererca.30minutterlængere endebbeperioden. tidevandsområde ere forskelligelokaliteter. Sammenlignin- ejring,mensderpåvaderog idybog uxenca.50%afbølgeenergi- ceres. 50 Analyse af data res direkte tilbagetilEsbjergHavn klappes pådisseikkeoptimaletidspunktervilsedimentettransporte- det ikkeideeltatklappe1timeførlavvandeogvedhøjvande. Hvisder højvande ogidetosidstetimerafebbeperioden.Påklapplads Fer gelsen er, atdetikkeeroptimaltklappepåklappladsEomkring mens klappladsFbenyttesifl er blevetundersøgt.KlappladsEanvendesprimærtiebbeperioden, Transportvejene fordesedimenter, somklappespåklappladsEogF det) landdeponeres,erforurenede. damaterialerne mængde svarende til40.000 m³(hovedsageligtfraFiskerihavnsområ- E ogFudforhavnen,mensca.10%afdentotaleoprensnings- I desidste10årer420.000m³sedimentblevetklappetpåklapplads fra Trafi middeltal fordesidste10år. 80 %afoprensningsmaterialet stammer I dagoprenses somet ca.460.000 m³materialefrahavnebassinerne ogsåsteget. mængderne erforøgetsidenhavnensetablering,oprensnings-den ibassinerne arealmenter ogitaktmed,atsåvelhavnebassinernes somvanddyb- Esbjerg Havnsbassinerfungerer som enfældeforfi lem SkallingEndestilbagerykningoguddybningen. dyb. Mendeterikkelykkedesatfi Skalling EndesudviklingersammenholdtmeduddybningenafGrå- mindsker erosionen afSkallingEnde. taet kansåledesikkevirkesomennaturlighøfde,derbeskyttereller og deltaetereroderet med27mio.m³iperioden1967 til 2002.Del- naturligt kredsløb. Idagerdettekredsløb afbrudtpga.uddybningen, dimentmængde, derblevtransporteret franord mod sydindgikiet pådeltaet,såledesatdense- skete derenmaterialetransportinternt Sedimentet, derkommerfranord, enderiGrådyb.Føruddybningen mellem 3,5og2,5mMSLV. Idagerderuddybettil10,3mMSLV. Vanddybden idetnaturligeløbGrådyblåførhavnensetablering til SkallingEnde. at derialtforsvinder540.000m³sedimentomåret fraBlåvandsHuk året fraSkallingen.IsedimentbudgetVestkysten 2001erdetvurderet, den 1973til2003gennemsnitligteroderes 427.000 m³sedimentom I volumenberegningerne afkystprofi t/år svarende til13,5mio.m³. Grådybs tidevandsområde.DettegivereneksporttilNordsøen på624 khavnsområdet,mens20%oprenses iFiskerihavnsområdet. odperioden.Konklusionenpåundersø- ndeendirekte sammenhængmel- leterdetvurderet, atderiperio- nkornede sedi- nkornede 51 Analyse af data AFSNIT 5 vindfranordvest (255°-345°) • vind frasydvest(165°-255°) • vind frasydøst(75°-165°) • vind franordøst (345°-75°) • af sedimenttransportenfor6forskelligevindscenarier: le somfunktionafforskelligevindretninger, erderudførtsimuleringer For atbeskrivevariationenaftransportenidetsuspenderede materia- tidevandsområde. generelt medfører enstørre akkumulationidensydligedelafGrådybs lige delafGrådybstidevandsområde,mensklapningpåklapplads F Klapning påklappladsEmedfører enstørre akkumulationidennord- plads EellerF. afl vandsperioder, indendetsedimenteres ilængere tid.Klapmaterialet ermidlertidige,ogsedimentetvilfl råderne primære sedimentationsområder identifi Følges klapskyenidenførstetidevandsperiodeefterklapning,kande skyen endklapningfraklappladsE,setegning7. Klapning påklappladsFmedfører generelt større udbredelse afklap- mentsky. Der erforskelpåklapskyensudbredelse fraklappladserne. vandsperiode efterklapningenidentifi Det sedimentsomklappespådetoklappladserkanidenførstetide- ger af,hvormaterialetsomklappespåklappladsEogF, afl Der ersomtidligere beskrevet (seafsnit3.3)foretaget modelberegnin- Konsekvenser afoprensning ogdeponering 5.1 Vurdering afdenfremtidige udvik- 5 ejres iforskelligeområder afhængigtaf,omdetklappespåklap- ling iGrådyb ceres somenafgrænsetsedi- ceres. Sedimentationsom- yttesunderutalligetide- ejres. 52 Vurderingen af den fremtidige udvikling i Grådyb enperiodemedstillevejr, dvs.over50%afvindhastighederne • Grådybs tidevandsområde, sefi dog engodindikationaf,hvor derforekommer blivende afl højde forområdetsmorfologiske udvikling.Modelberegningerne giver området oghydrodynamikken, tagerikke menmodelsimuleringerne Der eraltsåtaleometsamspil mellemdenmorfologiskeudviklingi konsolidering, oghvilkendensitetsedimentettillægges. ogsåafsedimenternes Udover detteafhængersedimentationsraterne betyder, athistorikkeniområdetssedimentdynamikikkeersimuleret. varigheden afhverenkeltvindhændelse(sebeskrivelseovenfor). Det modelleringen. Detvilsige,atdereranvendtetvægtetgennemsnit af da derikkeertagethensyntilrækkefølgenafdeenkeltehændelser i afl menterne Afl på sammemådesomvindfraf.eks.sydøst. vilderforikkepåvirkeklapskyen Vinden den rammerklappladserne. råde. Dettekanforklares medat vindenkommerindoverFanø,før frasydvestgiverrelativtVind mindre afl af sedimentvedvandskellettilKnudedyb. Under stormfranordvestlig retning vildertilligeskeenøgetafl større hastighedmodsyd, endhvisderikkevarnogenvindpåvirkning. samme retning somfl vandskellet tilKnudedyb.Idettetilfældevilvindenføre klapskyen Nordvestlige vindemedfører primærtafl afl Nordøstlig vindtransporterer klapskyenmodsydKnudedyb,mengiver sydøstlig vind. retning, hvorforderhovedsagligt afl frasydøstmedførerVind transport afklapskyermodHoBugtinordlig nedsat hastighedsomfølgeafvindpåvirkningen. mentet rundt,ogsedimentationenvilikkepåvirkesafenøgeteller tidevandsområde. Hervilfl I stillevejrafl tegning 11. anledning tilenlilleoglokaludbredelse sekort2og afklapskyerne, frasydvestognordvest Vind giverkun afstand fraklappladserne. disse retninger kommervindenoverlandogrammervandetienkort vindretninger erstørre endvindretninger frasydvestognordvest. Fra hvilketkanforklaresaf klapskyerne, medatdetfriestrækfradisse retninger frasydøstognordøst resulterer idenstørsteudbredelse men blandtandetogsåafdendominerende vindretning. Vind- udbredelseKlapskyernes bestemmesikkekunaftidevandsstrøm- enstormsituationmedvindfranordvest • vandsområde Den samledeeffektafafl ejringsåveliHoBugtsomKnudedyb. ejringsraterne kananvendessomenrelativ ejringsraterne indikatorfor, hvorsedi- er under5m/s ejres. Derkanikkeregnes medabsoluttestørrelsesordner, ejres dersedimentfordelt overenstørre delafGrådybs odstrømmen,hvilketunderfl od-ogebbestrømmentransportere sedi- ejring ogerosion i hele Grådybstide- gur5.1. ejres materialeiHoBugtunder ejringiGrådybstidevandsom- ejringiområdetnedmod odvilmedføre en ejringi ejring 53 Vurderingen af den fremtidige udvikling i Grådyb klappede sedimentvilmangle ogdermedmedføre enøgeterosion i stadig såstore det atdetersværtgiveetentydigbudpå hvornår er imodellerne den klappedemængde,setabel 4.6.Usikkerhederne henholdsvis fi marsken. Sammenlignesmed nettoakkumulationen,erafl Tidevandsprismet iGrådybstidevandsområdeer160miom Tidevandsprismet let tilKnudedyb. del afHoBugtogidensydligetidevandsområdetvedvandskel- at udenklapningiområdetvildervære mindre afl og udenklapningiGrådybstidevandsområde.Detfremgår affi Figur 5.1viserforskellenmellemdensamledeafl mudderfl rådet med4%hvilketsvare tilhenholdsvisen1/10afafl Dettevilreduceretotransporten fjernes. nettoakkumulationeniom- fra EsbjergHavnitidevandsområdetsvarer til,atcirka5%afbrut- Effekten afikkeatklappede117.000tonsoprensningssedimenter vandsområdet. vandsområdet vilenmindre mængdesedimentkunneafl sedimenttransport iområdet.Hvisklapningforetages udenfortide- mentet klappesiVadehavet detfradennaturlige forikkeatfjerne Der oprenses 117.000tonssediment iEsbjergHavnomåret. Sedi- mængde sediment,somtransporteres indiområdetomåret. transporten gennemGrådybsvarer til,atderafl Beregningerne viser, atforholdetmellemnettoafl Figur 5.1Differensmellemafl kan afl geligt bestemmesaftilstedeværelsen afmarskogvadefl transport afl Nordsøen. Detbetyder, atkunnoglefåprocent afdenårligebrutto- devandsområde. Herafantages55.000tonsatvære importeret fra Der afl tons sediment,dvs.2,2mio.omåret. svarer dettil,atbruttotransportenihvertidevandsperiodeerpå3.200 det, atmiddelkoncentrationenafsuspenderet materialeer20mg/l 1510km aderne, helekystfremrykningen aderne, eller1/16afafl ejres cirka90.000tonsfi ejres fi ideaflejring Mindre nkornet sediment ogsandisammestørrelsesorden nkornet som Skallingen ejres iområdet.Detvurderes, atnettoafl nkornet materiale. nkornet ejringafsedimentmedogudenklapningiVadehavet. nkornet sedimentårligtiGrådybsti- nkornet Fanø Esbjerg ejres cirka4%afden ejringomåret med ejringenogbrutto- ejringidennordlige ejringenhovedsa- ejringenpå ejringenpå ejres itide- ejringenaf ader, hvorder 3 guren, . Antages 54 Vurderingen af den fremtidige udvikling i Grådyb ner) bindersigtilfi Tungmetaller, TBT(tributyltin) ogPAHer (polyaromatiske hydrocarbo- entunderskuddet blive. vadehavet, menjostørre havspejlsstigningenbliverjostørre vil sedim- klapsedimenterne ikke genfi klapsedimenterne Undersøgelsenpegerpå, atTBT-indholdet frahavnebassinerne. terne i skibsmaling direkte tilvandetitidevandsområdetogfra klapsedimen- ger fraNordsøen, ogdermedatTBTstammerfraafgivelse afTBTfra i højere graderdomineret påvirknin- af lokaleforholdendafeksterne Det eramtetsvurdering, atTBT-tilførslen tilGrådybstidevandsområde Grådyb tidevandsområdefra1998-2002. Ribe AmtharsammenstilletenrækkeTBT-analyser frasediment højere koncentrationaftungmetaller, afl hvorklapsedimenterne fi ver sammenlignetunderhensyntagentildeenkelteprøvers indholdaf idenævntevadefl Imidlertid ertungmetalkoncentrationerne derjyllands Amtsundersøgelse. Esbjerg Havnsbassinermedanalyseresultaterne fraRibeAmtogSøn- menligne EsbjergHavnogKystdirektoratets analyseresultater fra Det erblandtandetderforvalgtidenneundersøgelseikkeatsam- tages. verne også, atdetkanspilleenrolle pååret forresultaterne, hvornår prø- kunnespilleenrollehold isedimenterne forresultatet. Detbetyder af fi tode og–usikkerhedindholdetaforganiskmaterialesamtandelen af enrækkefaktorer –herunderprøvetagningsmetode, analyseme- Såvel tungmetal-,TBT- ogPAH-koncentrationen ienprøveafhænger (2005). del ikkeerudtagetiafl fravadefl menssedimenterne klapsedimenterne, fradennordligedimenterne delstammerfraetafl Bugt ogdensydligedelafGrådybstidevandsområde.Vadefl ler mv. ivadefl Der eriundersøgelsenanalyseret forkoncentrationenaftungmetal- man serbortfrakobberogbarium. gen iGrådybstidevandsområdegennemklapningerminimalt,når uden konkluderes det,atEsbjergHavnsbidragtiltungmetalafl bundet tilfi omfang vandløbbidragervæsentligsttilafl Undersøgelsen konkluderer, atsedimenterfraNordsøen ogietvist Sønderjyllands Amt2005). område ogvurderet, stammerfra(RibeAmtog hvortungemetallerne Ribe AmtharundersøgttungmetalbelastningeniGrådybstidevands- fremmede stoffer itidevandsområderne. Tungmetaller ogmiljøfremmede stofferiGrådyb TBT nkornet materiale.Detkankonkluderes, nkornet atderikkeeren signifi nkornet materialeiprøven.DesudenvileksempelvispHogilt-for- nkornet nkornede sedimenteriGrådybstidevandsområde.Des- nkornede ade-sedimentfrahenholdsvisdennordlige delafHo nkornede partikler, nkornede ogdermedafl ejringsområderforklapsedimentetifølgeDHI ndesiområdet (RibeAmt,2005). ejringenaftungmetaller aderne idensydlige aderne ejringsområdefor ejres demiljø- adese- ade-prø- ejrin- ejres. kant 55 Vurderingen af den fremtidige udvikling i Grådyb viteter (RibeAmt,2005). Forskellen menesatskyldestilførselafPAHer frahavnerelaterede akti- PAH-sammensætningmenternes ogNordsø/vadefl stammer fraNordsøen. Dererdog visseafvigelsermellemklapsedi- ogtyderaltsåpå,atPAH'ernedimenternes, iområdethovedsageligt siner harenforekomst afPAHer, som lignerNordsø- ogvadefl Undersøgelsen viser, atdeklappedesedimenterfraEsbjergHavnsbas- vedsageligt stammerfraNordsøen. Grådybs tidevandsområde.Dettyderpå,atPAH'erne iområdetho- Ribe AmtharligeledesundersøgtPAH-forekomsten i isedimenterne positivt. brydningen afTBTbundettilsedimenterne ring, resuspension kanpåvirkened- ogtransportafklapmaterialerne under oprensning, klapningsamtdenefterfølgendegentagneafl Det kanmegetveltænkes,atiltningoglyspåvirkningafsedimenterne ning (DHI,2004). under overfl af lysetspåvirkning(fotolyse)stoffet. Imidlertidvillysnedbrydningen dimentet påvadefl sedimenter.som optræderihavnebassinernes Idenøverstelagafse- mens nedbrydningenikkemenesatforegå underdeiltfattigeforhold, TBT kannedbrydestilmindre giftigeforbindelser, nårdererilttilstede, A vist ibilag1. and Weck (2002)ogBijsterbosch (2003).Debenyttedeparametre er er baseret påarbejdeudført afLoutersandGerritsen(1994),Wang råde, derskillersigudfraudviklingenidetøvrigeVadehav. Formlerne at se,omderskermorfologiskeændringeriGrådybstidevandsom- I detfølgendeerenrækkeempiristiskesammenhængeanalyseret for Konsekvenser afændringeritidevandspris- 5.2 PAH på detsmallestestedigabet. Sammenhæng mellemtidevandsprismetogtværsnitsarealet Resultatet afberegningerne kansespåfi Hvor A MSL -1 og tidevandsområdetliggeri 1987 tættere påregressionskurven. 1967. I1987varbådetværsnitsarealet ogtidevandsprismet reduceret, gennemnittet. IsærFrisianGat umiddelbartefterinddæmningeni Som detfremgår affi hældningskoeffi [m ]. = met MSL α A ertværsnitsarealet, Pertidevandsprismetog *P [formel5.1] *P adenvære megetlangsompga.begrænsetlysnedtræng- aderne skerderdesudenennedbrydningpågrund aderne cienten. gur5.2liggerfl ere tidevandsområdervækfra gur5.2ogitabel5.1. adesedimenternes. adesedimenternes. α A adese- 70*10 α ej- A -6 er

56 Vurderingen af den fremtidige udvikling i Grådyb iu . Sammenhængmellem»indløbets«smallestetværsnitogtidevandsprisme.EfterKystdirektora- Figur 5.2 tdi"nlbt åti10 m² 1000 i målt "indløbet" i sted smalleste det af Tværsnitsareal 100 10 20 30 50 3 5 05 100 50 20 Creek Eijerlanderbalg tet (1999a). rsa a fe ndmig(1969) inddæmning efter Gat Frisian Schild medtaget, setabel5.1. formindsket, daaltvandet,derløberindogudafHoboDyb,ikkeer vest forSælhage,sekort2.Idetsidstetilfældeertidevandsprismet mens tværsnitteti2002_2ermåltpådetsmallestestedumiddelbart Tværsnittet i2002ermåltmellemSkallingenogSøren JessensSand, det udgangspunktforopmålingGrådybstidevandsområdei2002. 2002. Deterforsøgtatreducere tværsnitsarealet vedatvælgeetan- For Grådybgælder, attværsnitsarealet erforlilleibåde1967og er ioverensstemmelse medsammenhængenvistifi bør dogbemærkes,atdeninderstedelafGrådybstidevandsområde kan væreGrådyb. Enafforklaringerne uddybningenseafsnit4.6. Det vandsprismet. Somdetfremgår affi når dererenvelestimeret sammenhængmellemtværsnittetogtide- Bijsterbosch (2003)anfører, atetsystemerimorfologiskligevægt, TidevandsprismeogtværsnitsarealforGrådybtoandretidevandsom- Tabel 5.1 må medføre, atstrømhastigheden nedsættesiløbet. er derforforstortiforholdtiltidevandsprismet,hvilketaltandetlige ovenstående formel5.1,setabel5.1.Detnuværende tværsnitsareal Det reducerede tidevandsprismemedfører, at2002_2passerindi tdÅ ieadpim TværsnitsarealA Tidevandsprisme Sted/År Eijerlands eGat* Amelander Zeegat* Grådyb: 2002_2 Grådyb: 2002 Grådyb: 1967 rdb(2002) Grådyb rsa a (1987) Gat Frisian ielnsh Gat Eijerlandsche ik Gat Pinke råder idenNederlandskedelafVadehavet. *(Duijts, 2002) rdb(1967) Grådyb 200 Channel Borndiep awr Gat Lauwers 0.0.0 14.140 32.900 10.415 - 11.582 - 10.989 10.538 203.000.000 14.758 470.000.000 10.592 148.781.309 165.451.226 156.991.205 m]Ml m]Beregnet[m²] Målt[m²] P [m³] itrDb(1994) Dyb Lister 0 002000 1000 500 gur5.2,erdetteikketilfældetfor ndmig(1969) inddæmning før Gat Frisian Channel Marsdiep inddæmning af Konsekvens Vadehavet i lokaliteter Øvrige Dyb Lister Grådyb m-olr Bay Ems-Dollard leGat Vlie gur5.2. i m³ mio Tidevandsprisme MSL

57 Vurderingen af den fremtidige udvikling i Grådyb defi og 2002benyttetforatdækkeområdet.Volumenet afebbedeltaeter opmåling afdetydre delta.Somerstatningervestkystlinierfra1999 Ebbedeltaet eropmålti1967.I2002derikkeforetaget enkomplet V m gressionen medfører, atsandvolumenskalvære påomkring60mio. sandvolumen afebbedeltaet(ydre delta)ogtidevandsprismet.Re- Louters &Gerritsen(1994)harfundetsammenhængenmellem tioner iudgangs-bathymetrienskaberstore ændringerivolumen. Usikkerheden påvolumenberegningerne erstor, daselvsmåmodifi Sammenhæng mellemvolumenafebbedeltaogtidevandsprismet.Efter Figur 5.3 taet er46mio.m erdensammesomovenstående.VolumenetTidevandsprismet afdel- er beregnet, seafsnit4.2. kring ebbedeltaeterderforerstattetafkystprofi ebbedeltaet Sammenhæng mellemtidevandsprismetogsandvolumenetaf middelvandstanden ogtidevandsprismet Sammenhæng mellemvolumenaftidevandsbassinet under denfor sammeafstandsomandre tidevandsområderfraregressionen. sionen, hvilketmedfører, atdeltavolumeni1967og2002liggerin- Som detfremgår affi se afsnit5.1. at volumenafdeltaetermindsketgrundetoprensning afsejlrenden, oprensningen afiGrådybharhaftstorbetydningforebbedeltaet,og sandvolumen ermindre (2003)hævder, i2002 end i1967.Vinther at et åtimo m³ mio. i målt delta ydre det i voumen Sand 1000 sket til37mio.m Hvor V 100 200 500 løb 3 20 10 50 sandiforholdtiltidevandsprismet2002.Deterdogventet,at neret, somdetvolumenderliggeroverkystprofi 2 0,1 5 0,2 0,5 1 =16*10

løb 1 ervandvolumenunderMVS [m Kystdirektoratet (1999a). 2

-6 5 [m ielnsh Gat Eijerlandsche 10 -1,55 3 3 sand. sandi1967,og2002erdeltavolumenformind-

20 Channel Marsdiep gur5.3erderenvisspredning omkringregres- ] *P 50 100 1,55 dedlaiVadehavet i delta Ydre Grådyb rfi bølgeenergi kraftig med verden i liteter loka- øvrige delta Ydre rdb(1967) Grådyb 200 (2002) Grådyb

[formel 5.2] 500 onipChannel Borndiep 1000 leGat Vlie 2000 5000 3

]. (Duijts,2002) 10000 i.m³ mio. i Tidevandsprisme let,hvorefter volumen let.Pejlingenom- ka- 58 Vurderingen af den fremtidige udvikling i Grådyb *(Duijts,2002).Detoførstekolonnerervistpåfi Sammenhængmellemtidevandsprismetogvolumenaftidevandsbassinetunderhenholdsvis0 Tabel 5.2 rTdvnsrseVandvolumen under Eijerlands eGat* Tidevandsprisme Amelander Zeegat* Grådyb: 2002 Grådyb: 1967 År iu . Sammenhængmellemvolumenetaftidevandsbassinetunder0ogtidevandsprismet.Efter Figur 5.4 2000 5000 1000 h.NPo V9 åtimo m³ mio. i målt DVR90 og NAP hhv. under tidevandsbassinet af Volumen 200 500 100 A olns omlnul normal Hollandsk = NAP 20 50 10 Nederlandske delafVadehavet. DVR90 ogNAPellermiddelvandstanden(MVS)forGrådybtoandretidevandsområderiden 05 0 0 0 1000 500 200 100 50 20 Kystdirektoratet (1999a). Creek Eijerlanderbalg Schild er dogikkekunGrådyb,derskillersigud. alt forlille,hvismanbenyttersammenhængevistiDuijts(2002).Det at seomvandvolumeneterunderMVS.Herbliverså NAP kanbetydeenvisfejl.Derforerovenståendeformelbenyttetfor for stortiforholdtiltidevandsprismet.Atsammenligne0DVR90og passer dårligtforGrådyb,setabel5.2ogfi Sammenhængen mellemløbetsvandvolumenogtidevandsprismet P =A dybene erfordybeiforholdtiltidevandsprismet. volumen underhenholdsvis0DVR90ogMVS,hvilketpasser med,at Som detfremgår affi vadernes areal ogarealet afdettotaletidevandsbassin Sammenhæng mellemtidevandsprismetogforholdet mellem hvor Pertidevandsprismet,Htidevandsamplituden,og mo ³ åt[i.m]Ml [i.m]Beregnet[mio.m³] Målt[mio.m³] Målt[mio.m³] P [mio.m³] I (Duijts,2002)er 2002) empirisk koeffi 0 2 0 120 442 88 81 200 490 156 144 120 442 228 213 203 470 165 157 bassin rdb(1967) Grådyb rdb(2002) Grådyb ik Gat Pinke *H– ndmig(1969) inddæmning efter Gat Frisian h.0DR0o A V MVS MVS hhv. 0DVR90ogNAP cientfordengennemsnitlige højdeafvaden.(Duijts, α fe fe ielnsh Gat Eijerlandsche gur5.4ogtabel5.2harGrådybetstørre vand- *{A α defi awr Gat Lauwers itrDb(1968) Dyb Lister neret som: fl at gur4.5. /A ndmig(1969) inddæmning før Gat Frisian bassin m-olr Bay Ems-Dollard } *A fe 1932 efter Channel Marsdiep etr1932) (efter Channel Marsdiep onipChannel Borndiep itrDb(1994) Dyb Lister inddæmning af Konsekvens Vadehavet i lokaliteter Øvrige Dyb Lister Grådyb bassin gur5.4.Vandvolumenet er *H [formel5.3] etr1932) (efter Gat Vlie 2000 α i.m³ mio. Tidevandsprisme fe eren 59 Vurderingen af den fremtidige udvikling i Grådyb α I 3-elementmodellenmedtages bådevaden,løbetogebbedeltaet. afgørende faktorforomtidevandsområdetervedatdrukne. Modellen viserendvidere, atdetervolumenafvaden,derdenmest lumen afvaden.Denneforskelvilpåvirkedettørre ogvådevolumen. øges løbetsvolumenmedøgethavspejlsstigning.Samtidig aftagervo- 2-elementmodellen medtagerbådevadenogløbet.Idenne model havspejlsstigning tilslutvilendemed,attidevandsområdet drukner. dynamisk ligevægtunderenkonstanthavspejlsstigning,mens enøget dellen (kunløbeteranalyseret), attidevandsområdetvilnærmesigen Bijsterbosch (2003)harpåvistmedASMITA-modellen, 1-elementmo- (Duijts, 2002). strækkeligt sedimenttilrådighedatfølgemedhavspejlsstigningen Det store spørgsmålvedrørende morfologiskligevægter, omderertil- havspejlsstigning. vilsøgetilbagetildenneligevægtefter/underen vandsområderne antages generelt, atderfi 2003). Empiriskeformlererbasisforalledissemodeller, ogdet spejlsstigning. (Duijts,2002)(Wang andWeck, 2002),(Bijsterbosch, analyse af,hvadderskermedlaguner/tidevandsområderunderhav- I desenere udvikletfl årharhollænderne Konsekvenser afforøgelsenhavspejls- 5.3 fe for bl.a.Grådyb. vet udviklersigpåsammemåde.Detteerforøjeblikketikketilfældet sammenhænge viserblot,omdeenkeltetidevandsområderiVadeha- enkelte tidevandsbassinererellerikkeiligevægt.Deovenstående Da havspejlsstigningenerigang,detikkemuligtatpåviseomde ning. sammenhænge sigernogetom,hvadderskerunderenhavspejlsstig- råder kananalyseres underet.Endvidere erdetspørgsmålet,omdisse være mere sikkertatventemeddenendeligkonklusion nåralle4om- tidevandsområder idendanskedelafVadehavet eranalyseret vildet at Grådybstidevandsområdeerudeafligevægt.Dakuntoialtfi primært fordetEuropæiske Vadehav. Fleretyderpå afparamenterne oggælder De ovenståendesammenhængeerudvikletafhollænderne viser sammetendens. råder. Detfremgår afDuijts(2002),atfl sinet placerer GrådybsigsomListerDybunderdeandre tidevandsom- Benyttes blotforholdetmellemarealet ogtidevandsbas- afvaderne forhold tiltidevandsprismet. stort iforholdtilarealet Grådybharaltsåforlidtvadei afvaderne. Resultatet afdenneudregning er, atGrådybstidevandsområdeerfor =0,41(-)–0,24*10 stigningen -9 ndesenmorfologiskligevægt,ogattide- [m -2 ] *A bassin ere forskelligemodellertil ere andre tidevandsområder [formel 5.4] re re 60 Vurderingen af den fremtidige udvikling i Grådyb Vanddækket areal: 19,2*10 gende parametre erbenyttetiASMITA-modellen: Bijsterbosch (2003)harundersøgtdetdanskevadehavunderét.Føl- en havspejlsstigning,hvorfordisseharlavkritiskhavspejlsstigning. med store areal/volumen behøvermere sedimenttilatkompensere for mens gabenevartættere påenligevægtssituation.Tidevandsområder en dynamiskligevægt.Iår2500varfl dogikkehavdenået skellige frasituationenidag,menatområderne Modellen viste,attidevandsområderiår2100ikkevarvæsentligtfor- lave sediment-import-rateikkekanfølgemedhavspejlsstigningen. vandets påvirkning,vilvære druknetførår2100.Årsagener, atden Bijsterbosch (2003)påpeger, atallelaguner, derikkeerudsatfortide- blev denkritiskehavspejlsstigning. volumen øges.Jofl det tørre volumenmindskesmedenøgethavspejlsstigning,ogatvåd- 3-elementmodellen viserdetsammesom2-elementmodellen,dvs.at S S H H α LV HV α dyb ogprielerarealet afdetvanddækkedeareal: Wang ogWeck (2002)haropstilletenrelation mellemvanddybdeni vil være iår2100.To afdisseerbeskrevet iafsnit1.3. Dette panelharvalgtfl Som tidligere beskrevet hardendanskeregering nedsatetklimapanel. være nåetiår2100. Fordetmestoptimistiskevildenikke veau islutningenaf2020’erne. For deallermestnegativescenariervilhavspejlsstigningennådetteni- viser, atenhavspejlsstigning påca.1,5cm/årvilnåsomkringår2045. Prognoser fordenglobale middelhavspejlsstigningfrem tilår2100 niveau, førdetDanskeVadehav vilvære ifare foratdrukne. Havspejlsstigningen skalsåledesstigemed7gangedetnuværende som denaktuellehavspejlsstigningliggerpåca.0,2cm/år. værende tidspunktikkevære påvejmodatbliveoversvømmet,efter- Hvis modellensforudsigelsererrigtige,vildetDanskeVadehav pånu- ligt atforetage ennyberegning. antage atdettetalerforhøjt.Detharidennerapportikkeværet mu- år, dvs.1,4cm/år. Grundetdeforhøjeparametre erdergrundtilat Den imodellenfremkomne kritiskehavspejlsstigningblev14,49mm/ bølgehøjden forhøjogdetsammegældertidevandsamplituen. vandsamplitude: 2-4m.Disseparametererikkeheltkorrekte. F.eks er LV HV : Dimensionsløsindikationsparameter. = (H : horisontalvanddækketareal underLV : vanddybde in kanalerne underLV: vanddybdeinkanalerne : horisontalvanddækketareal underHV : vanddybde in kanalerne underHV : vanddybdeinkanalerne HV /H LV )/ √ (S HV ere elementerderblevindførtimodellen,jolavere /S LV ) [formel5.5] ere scenarierfor, hvordan havspejlsstigningen 8 m 2 ; antalgab:4;Bølgehøjde3m.;Tide- ere tidevandsområderdruknet, 61 Vurderingen af den fremtidige udvikling i Grådyb logiske udvikling. middelvinden ogstormfrekvensen ligeledesbetydendefordenmorfo- udvikling. Udoverhavspejlsstigningenerbl.a.sedimentmængden, spejlsstigningen ikkeerenebestemmendeforGrådybsmorfologiske råde ikkedrukne.Detbørdogbemærkesatdissescenarier forhav- nuværende scenarierforhavspejlsstigningenvilGrådybstidevandsom- på henholdsvis0,31cm/årog0,37fra2005til2100. Medde og A2iår2100.Detteindebærer enlineærhavspejlsstigningpr. år tidspunkt vurderet B2 tilhenholdsvis29og35cmforscenarierne cm/år og1,4cm/år. Den fremtidige havspejlsstigningerpånuværende bud vilvære, atnårhavspejlsstigningen nåretniveaumellem0,64 Grådybstidevandsområdevildrukne.Et om ogigivetfaldhvornår Det erpånuværende tidspunkt ikkemuligtatgiveetpræcistbudpå nok etforhøjttal. er iforhøjforholdtildenreelle tidevandsamplitude,erde1,4cm/år hav, nårhavspejlsstigningen1.4cm/år. Datidevandsamplituden Ifølge Bijsterbosch(2003)skerderendrukningafdetDanskeVade- ningen 0,64cm/år, vilmarskenbegyndeatdrukne. yderste delafmarskenstadigvilfølgemed.Overstigerhavspejlsstig- cm/år, vilden centraledelafSkallingenikkefølgemed,mensden ning på0,23cm/år. Stigerhavspejlsstigningentiletniveaupå0,42 Ifølge Bartholdyetal.(2004)vilmarskenfølgemedenhavspejlsstig- 6.4. fradenneundersøgelseerbeskrevetstigningen. Resultaterne iafsnit Bartholdy etal.(2004)harundersøgtmarskensreaktion påhavspejls- der skereneksportafsedimentudområdet. gettet, derviser, atderskerenuddybningafdybenesamtidigmed, Disse resultater stemmermedanalysenafdybeneogsedimentbud- Eijerlands eGat:1,5 Amelander Zeegat:1,2 Grådyb (2002):0,8 Grådyb (1967):0,8 ersomfølger–sedesudenbilag2: iHolland.Resultaterne derne 2002 samtforAmelanderZeegatogEijerlandseGattidevandsområ- Ovenstående erberegnet forGrådybstidevandsområdei1967og indikerer dettemodsateneksportafsedimentfratidevandsområdet. til atopretholde enmorfologiskligevægt.Nårdybenebliverdybere, Årsagen erifølgeWang andWeck (2002),atdybeneikkeerdybenok α større end1vilmedføre, attidevandsområdetimporterer sediment. 62 Vurderingen af den fremtidige udvikling i Grådyb meget profi og beskytterenca.560mkyststrækningmoderosion. Profi beskyttelse erHjertingNord. Skråningsbeskyttelseneranlagti1996 ligger fl På denmodsattesideafHoBugtindmodHjertingogSæddingStand på de35år, derermellemopmålingerne. lyse afprofi ikke ændrer sigsydfor(RibeAmtogSønderjyllandsAmt,2005).Ana- der skerenkysttilbagerykningiområdetnord forNyeng,ogatkysten rensplanen ses,atderskererosion idetteområde. Detervurderet, at meter indepåengen.Digetbeskytter49halandbrugsjord. Pådiffe- den vestligedelafHoBugt.Diget,dereranlagti1938liggerca.100 I dennordlige delafGrådybfi område. tegning 8ervistdige-ogskråningsbeskyttelseniGrådybstidevands- dadettehareffektdigerne pådigesikkerhedenogsåifremtiden. På digesikkerheden, menfokuseret påudviklingenafforlandetforan i Grådybstidevandsområde.Dererikkeforetaget enrevurdering af ogforlandetforanddigerne I detfølgendeafsnitbeskrivesdigerne BeskrivelseafdigesikkerhediGrådybstide- 5.4 til neutral(Ribe AmtogSønderjyllandsAmt, 2005). erosion afVesebanke tilop0,5m.Kysttilbagerykningenervurderet veauet er20år. Digetliggeridag1,2km frakysten.Dererobserveret hovedlandevejen ogencykelsti modoversvømmelse.Sikkerhedsni- Syd forEsbjergliggerNovrup dige,digeteranlagti1988ogbeskytter rings- ogerosionsmønstre somforanHjertingSydDige,setegning8 sikkerhedsniveau på50år. UdforSæddingStranderdersammeafl skråningsbeskyttelse ogdigetlangsHjertingSæddingStrand haret beskytter ca.3,3kmstrækningmoderosion. Sikkerhedsniveauetpå Sædding Stranderanlagti1991til1992.Skråningsbeskyttelsen en skråningsbeskyttelse,setegning8. derjyllands Amt,2005).LigesydforHjertingSydDigetligger endnu kysttilbagerykning ogkystfremrykning iområdet(RibeAmtogSøn- sket ennettoafl hvorfor detikkeermuligtatvurdere, omderudenfordettedigeer sion. Dogliggererosionen ogafl Diget eranlagti1994.Udfordigetskerderbådeafl ca. 620meteryderligere kyststrækning moderosion, setegning8. Mod sydbeskytterHjertingSydDigetådalenmodoversvømmelseog der atværkenersketafl ning vurderet tilatvære neutralmellem1964og1999,hvilketbety- Amt, 2005).Idennerapporterkysttilbagerykningenpåstræk- opstilling afbudgetterfortungmetaller(RibeAmtogSønderjyllands Institut harligeledesvurderet erosion ogafl Nettoafl erdersketnettoafl er gåetmellemopmålingerne, af tidevandetløberidetvestligeløbHjertingLøbet.Ide35årder vandsområde ere digerogskråningsbeskyttelser. Dennordligste skrånings- ejringen er tæt på usikkerheden for målingerne. Geografi ejringenertætpåusikkerhedenformålingerne. l12viser, atdermaksimaltertaleomenerosion på25cm l7vistpåfi ejringeller–erosion. Detervurderet, atderskerbåde gur4.12.Afprofi ejringellererosion. ndesHoDigebeliggendeudforNyengi ejringentætpåusikkerhedsniveauet, letfremgår, atmere ogmere ejringiforbindelsemed ejring,setegning8. ejringogero- l6ligner sk ej- 63 Vurderingen af den fremtidige udvikling i Grådyb angivet nedenfor. sammenligningermiddeltidsvandstandenefor100år,Til 50årog20 2002): der forhelelandetberegnet ennyhøjvandsstatistik(Kystdirektoratet, Forskellen mellemDNNogDVR90ervedEsbjerg11cm.I2002blev ningen ervurderet tilneutral(RibeAmtogSønderjyllands Amt,2005). mens derikkeersketændringeroverlavvandslinien.Kysttilbageryk- 200 år. Destørsteændringererændringenafsejlrenden tilNordby, melse frahenholdsvisnordvest ogsydøst.Sikkerhedsniveaueterpå sydlig delanlagti1987til1988.Digetsikrer Nordby modoversvøm- Nordby DigepåFanøeropdeltiennordlig delanlagt i1986ogen og SønderjyllandsAmt,2005). ret, atderskerenfremrykning afkystlinienidette område(RibeAmt afl Tjæreborg Digetfremgår det,atderpådennelokalitet skerbåde i 1977til1978og19931994.Sespåprofi oversvømmelse. Sikkerhedsniveaueterpå165år. Digeterforstærket lagt i1927til1929.Digetbeskytteret1.656hastortområdemod Det sydligstedigeiGrådyberDarum-Tjæreborg Diget.Digeteran- hvorfor derersketenstigningafVS tidsvandstande. Nyestormfl medfører deekstra7,5år ligeledesenforskelidenenkeltemiddel- Selvom forskellenmellemDNNogDVR90er11cmvedEsbjerg Sammenligningafmiddeltidsvandstandenefor100år, 50årog20ta- Tabel: 5.3 DNN (1997) DVR90 (2002) ejringogerosion. Afl deres attiltagemed10%vedA2og1B2,seafsnit 1.3. henholdsvis 4og2%forscenario A2ogB2,mensstormstyrkenvur- 1990. ForDanmarkgælder, atmiddelvindenvurderes atstigemed frem tilperioden2071-2100setiforholdnormalperioden1961- DMI (2005)harendvidere estimeret middelvindenogstormstyrken 18 cmeller37for20,50og100år. middelhøje scenariumA2skalmiddeltidsvandstandentillægges 7cm, cm eller31for20,50og100år. Vælgesderimodklimapanelets lavt scenariosomB2skalmiddeltidsvandstandentillægges 6cm,15 beregninger tillæggeshavpejlsstigningsbidraget.Vælgesetmiddel- overstående middeltidsvandstandeiforbindelsemeddigesikkerheds- år fra2005til2100.Forattagehensynhavspejlsstigningen skalde lineær havspejlsstigningpr. år påhenholdsvis0,31cm/årog0,37cm/ B2ogA2iår2100.Detteindebærer29 og35cmforscenarierne en I afsnit1.3erdenfremtidige havspejlsstigning angivettilhenholdsvis vandstandene. 2002. F.eks harorkaneni1999bidragettildenneøgningmiddeltids- 2002). get frahøjvandsstatistikken1997og2002(Kystdirektoratet, ejringenerdenmestdominerende. Detvurde- VS odervilpåvirkemiddeltidsvandstandene 6 9 417 410 397 392 369 366 20 (cm) 20 , VS VS 50 l1opmåltforanDarum- ogVS 50 (cm) 100 mellem1997og VS 100 (cm) 64 Vurderingen af den fremtidige udvikling i Grådyb kerheden. i dettilfældeatmanskalforetage enendeligrevurdering afdigesik- når digesikkerhedenbliverforlille.Metodenvilikkekunnebenyttes Metoden ermegetforsimpletogkankungiveetfi scenario B2og29årvedsomA2,førdigetikkeerhøjtnok. ning på7cm.Antagesdet,atdettestadiggælder, vildergå39årved at dervedDarumTjæreborg Digevarpladstilenrelativ havspejlsstig- sikkerhedsniveaublevrevurderetDigernes i1999og detblevvurderet, stormstyrke altandetligemedføre fl nettoerosionen isæridybenehavebetydning.Endvidere vilenøget ligeledes vilændre sig.Isærvildestørre vanddybdersom følgeaf Konsekvensen afatmiddelvindenstigervilvære, atbølgeklimaet ere højehøjvander. ngerpegomhvor- 65 Vurderingen af den fremtidige udvikling i Grådyb AFSNIT 56 og SvenskeKnolde (Aagaard etal.,1995). Dehøjeklitpartier, Høje med enkelteklitter, dersandsynligviserforstadiet tilSkallingKnolde På JohannesMeyerskortfra1654 sesSkallingensomethøjsande linger ogfl get sigmedSkallingensudvikling udfragamlelandkort,søkort,pej- Forskere -isærfraGeografi siden (LarsenogLeth,2001),(Aagaard etal.,1995). den sydligedelafSkallingenvardannetlangttidligere endfor400år med denklassiskebarriereteori, ifølgehvilkenmanmåformode,at fer atvære dannetindenfordeseneste400år. Detteerimodstrid Skallingen, -somvikenderdenidag,anslåsafgeologer oggeogra- og Jordsand modsyd(Bygd,1993). ling Ende«.DennekystliniepasserligeledesmedpositionenafManø i forlængelseafdennekystlinie,skullesåfaldvære den »gamleSkal- langs detviidagkalderHavnegrøften,sefi Det antages,atkystlinienløblangs»Sønderside«iMiddelalderen dvs. for BlåvandsHuk. 3000 årvidesmegetlidtom,hvordan kystudviklingenharværet syd nuværende havspejl(Bartholdy &Pejrup,1994).Indenfordesidste den sluttedeca.10.000årsiden,ligger10til20meterunderdet Skallingen erenren marinafl se afsnit1.2. stem medfl på Skallingen,sefi nordvest afGrønningen, der liggernord forHøjeKnoldeogvejenud tegnelsen oddefrem istedet forhalvø.Skallingenerafgrænsetmod Vadehav. Noglekilderf.eks.Aagaard etal.(1995)benytterdogbe- Skallingen erenhalvøbeliggendeidennordlige delafdetDanske 6.1 Beskrivelse af Skallingen 6 Analyser af Skallingen yfotos. ere barriereøer, derdannerførstekædeudmodNordsøen gur6.1.Skallingeneridagendelafetbarrieresy- sk Institut - har gennem tiderne beskæfti- skInstitut-hargennemtiderne ejring.Deunderliggendelagfraføristi- gur6.1.Langli,derligger 66 Analyser af Skallingen

iu . Skallingensbeliggenhed.KortogMatrikelstyrelsen (2001) Figur 6.1

Esperance Bugt

6390 Højeknolde Havnegrøften

6400 Svenskeknolde i dagfi området ethøjsandeudenvegetation,oglandskabetlignededetman alvor atindvandre påSkallingenomkring år1900.Førdennetidvar (1978) samtAagaard etal. (1995)begyndtevegetationenførstfor og dersesfl på dettetidspunkterdannetinogenlundedenform,vikenderdag, kortfra1804,atSkallingen Selskabernes Det sespåVidenskabernes Skallingens dannelse. Knolde ogSvenskestammerderforformentlighelttilbagetil oo1 IndsejlingentilGrådybstidevandsområde.Til højre sesSørensJessens Foto 1

6410 nderpåSørens JessensSand,se foto. 6420 Olieknolde Sand tilvenstreSkallingEnde,midtfor LangliSand. ere klitterpåkortet.Ifølge Tougaard ogMessenburg

6430

6440 Sibirien Nyland Sørens Knolde Tørrebjælke Skalling Ende Langli 67 Analyser af Skallingen iu . Kystprofi Skallingen. Figur 6.2 Tilbagerykning (m) 10 15 20 25 0 5 3060 4062 4064 6390-6440 6440 6430 6420 6410 6400 6390 lets tilbagerykning, seprofi letstilbagerykning, andre perioderskerentilbagerykning, sefi er ikkejævn.Ivisseperioderderfremrykning afprofi Skallingen erpå6,8m/år. ideenkeltelinerogårtier Tilbagerykningen nord modsyd,sefi perioden 1973til2003viser, atderskerenøgettilbagerykningfra Den generelle udviklingaf alleprofi 1972, 1992og2002. ikke ermålti1973og1993samt2003disseændret tilhenholdsvis Årsagen tildeændrede periodererberegningsteknisk. Daheleprofi ovenstående: 1972-1983,1983-1992,1992-2002,og1972til2002. Analyse afvolumenerforetaget affi 1973 til1983,19831993,19932003ogendelig2003. Alle analyserafprofi skrevet mere indgåendeienanalyseafklitten,seafsnit6.3. et somdækkerklitten(+2til+4mDVR90).Klittensudviklingerbe- til +2DVR90);etderdækkerdetindre strandplan-6til0DVR90;og Kystprofi 6.2 Ændringer af kystprofi to profi Davis etal.(1997)harforetaget boringertværsgennemSkallingeni Kystprofi årene. udvikling iperioden,ogkystprofi ervalgtsomfølgeafanalyserdybdekurvernes DVR90. Grænserne strand ellerkystnære afl viser,Boringerne atdennedelafSkallingenudelukkendebestår vestkystlinie på1til1,5kmikkeertegnunderliggendetidalelag. tange ogimindre graderrulletindsomenbarriere ø. ens medteorierom,atSkallingenførsterdannetsomenlangsand- gårdogkunnedica.-3mDVR90.Dettestemmerover-Boringerne lernesbeliggenhedpåfi ler. Disseboreprofi leteridenneanalysedefi leteropdeltitre delprofi gur6.2.Dengennemsnitligetilbagerykningaf ltilbagerykningenerforetaget ifi ejringersamtafl gur6.1.Bemærkatdesidstetresøjler dækkerhele lerviser, atderienafstandfraSkallingens letdækkernæstenalleprofi ler:Etderrepræsenterer stranden(0 neret somprofi lerfra+5til-6mDVR90,ihele re perioder, derliggertætpå ejringerfraoverskylstunger. let gur6.2. letfra+5til-6m re perioder: let,mensderi 1993-2003 1983-1993 1973-1983 lerialle Profil let 68 Analyser af Skallingen tilbagerykning på9,8m/årogialtforsvinder752.000m 1980. Setoverheleperioden1973til1983erderengennemsnitlig Den maksimaletilbagerykningerpå55m/årmåltmellem1979og den sydligstelinie(6440)skerstørstetilbagerykningafprofi 42 m/årfrem mellem1978og1979,sefi til 1983ogspecieltmellem19781981.Ilinie6430rykkerprofi De størstefrem- ogtilbagerykningerforekommer iperioden1972 Volumenberegninger afkystprofi Tabel 6.1 ling Enderykkedevoldsomtilbage. I1981oplevedeGrådybdenind Perioden 1973til1983indeholdt fl end idetførste. ligste linier, hvorprofi tilbagerykning gennemdetre årtier. Detteerikketilfældetidetosyd- de tre årtiererdogikkeens.Idefi strandprofi m DVR90.Somdetfremgår affi Strandprofi Strandprofi 4tl+ V9 30 4061 4063 406390-6440 6440 1972-2002 6430 1992-2002 6420 1983-1992 6410 1972-1983 6400 6390* -4 til+4DVR90 gerne, atprofigerne, bliver endelfl fi Profi betydning gennemperioden. til 7m/år, se fi I densidstetiårsperiode(1993til2003)stigertilbagerykningenigen med vindfrasydstårdetovindretninger for55%afvindenergien. 4.6a. Densydvestligevinderfortsatdendominerende ogsammen rykning til5m/år. I denneperiodestigervindenergienigen,sefi Det næsteårti(1983til1993)falderdengennemsnitligekysttilbage- ning. og uddybningkanderforikkeforklare enøgetellerændret tilbageryk- Grådyb bliverikkeuddybetmere idenneperiodeendandre perioder, vestlige vindeligesådominerende, sefi at fravære domineret afnordvestlige ogvestligevindebliversyd- ændring afdedominerende vindretninger iområdet,ogdetbetyder, energi, sefi Den øgedetilbagerykningkanikkeumiddelbartforklares aføgetvind- lerne mellem+5og-6mDVR90bliverstejlere. lerne Densydligstelinie leterfl højde ogafstand. 6.4. *volumenberegningenidennelinieerafskåretvedbrugafbåde dringerne idenneperiode.Bemærkforskelpåperioderneforholdfi ikke varmuligtatforetagegennemsnitligeberegningenerafvolumenæn- letstilbagerykninggennemde30år. Mønsteret setover leteridetteprojekt defi lets tilbagerykning adtmedenstejlhedpåca.1:200.Tendensen er, atpro- gur4.6a.Periodenerdogkendetegnetvedatderskeren adere medenstejlhedpåca.1:350.Herviserberegnin- gur 6.2. Vindenergien franordvest gur6.2.Vindenergien fårstørre ogstørre letbliverfl 53 04 427 278 250 49 34 44 40 53 49 36 48 47 49 52 28 15 22 31 11 12 6752 46 28 11 4 letrykkerlangsommere tilbageidetsidsteårti adere modsatresten afSkallingen. gur6.3,erderkunlidtforskelpå re nordligste liniersesenstigende ere storme, dermedførteatSkal- neret somprofi let. Manglende data er udtryk for, let.Manglendedataerudtryk atdet Erosion gur6.1forbeliggenhed.I gur4.6aog4.6b. (10³m³/år) letfra0til2 3 omåret. let. let gur gur 69 Analyser af Skallingen 10 15 20 25 Tilbagerykning (m) Figur 6.3 Strandens tilbagerykning, profi Strandens tilbagerykning, Figur 6.3 -5 0 5 3060 4062 4064 6390-6440 6440 6430 6420 6410 6400 6390 ste tresøjlerdækkerheleSkallingen. letfra0til2mDVR90,seprofi mellem 1973og1983,sefi lem 1983og1993kompensere dogikkefordenstore tilbagerykning opbyggede dønningsbølgerogikkestormbølger. Fremrykningen mel- retning. Bølgerkanhaveenpositiveffekt forstrandprofi havdeenmerevestlige vinde,hvilketmedførte,atbølgerne sydlig vardomineret istartenaf1990’erne sydligeogsyd- Vindenergien ikke kunnetpåvises. eller volumenmellemhøj-oglavvande.Detteerundersøgt,menhar 1993 kanskyldesatdervedstormeni1981blevskabtetstørre areal En delaffremrykningen ellermanglendetilbagerykningi1983til af profi bagerykning påca.20meter/år. Defølgendeårviserenfremrykning 4.2. Detteforholdafspejlesogsåistrandprofi til datohøjesteregistrerede vandstandd.24.november1981,sefi Det indre strandplaneridetteprojekt defi *volumenberegningenidennelinieerikkemedtaget daderkunermålt Volumenberegninger afstranden,0til2mDVR90.Manglendedataer Tabel 6.2 lavest idennordlige del(5m/år)oghøjestidensydlige del(10m/år). profi 0 og-6mDVR90.Ifi Indre strandplan i 2DR069*60 4062 4064 6390-6440 6440 1972-2002 6430 1992-2002 6420 1983-1992 6410 1972-1983 6400 6390* 0 til+2DVR90 let.Dengennemsnitligetilbagerykning mellem1973og2003er let. til lidtunder0DVR90i1972. derne iforholdtilfi ner afvolumenændringerneidenneperiode.Bemærkforskelpåperio- for,udtryk atdetikkevarmuligtforetagegennemsnitligeberegninge- 091 08653 41 6 -3 8 8 10 10 10 8 9 9 10 10 gur6.4sestilbagerykningen idennedelafkyst- gur6.4.Minusangiverafl lernesbeliggenhedpåfi gur6.3. 8923 6899 17811 Erosion neret somprofi (10³m³/år) let6440.Hersesentil- gur6.1.Bemærkatdesid- ejring. let,hvisdeter 1973-2003 1993-2003 1983-1993 1973-1983 letmellem gur Profil 70 Analyser af Skallingen 10 15 20 25 Tilbagerykning (m) Figur 6.4 Tilbagerykning afdetindrestrandplan,profi Tilbagerykning Figur 6.4 0 5 3060 4062 4064 6390-6440 6440 6430 6420 6410 6400 6390 6.1. BemærkatdesidstetresøjlerdækkerheleSkallingen. tilbagerykning. den nordlige delafSkallingen,atderidensidsteperiodeskerenøget og 2003liggertilbagerykningenmellem8,410,2m/år. Deterisær I detsidsteårtiserdettedogudtilatbliveudlignet.mellem1993 kan ikkeforklares udfrastørre volumen. 1981. Såstrandprofi I detteprofi sammenlignet mednivellement tværsoverSkallingeni2002. den 24.april1990og20. juni1993.Opmålingenfra1990er +4 mDVR90.Herudovererder foretaget fotogeometriskeopmålinger ning afklittendefi Der erforetaget beregninger afændringeriklittensetsomtilbageryk- 6.3 Ændringer af klitten strandplan påSkallingen. .aftager. DetteserudtilathaveengunstigvirkningpåDetindre vindretning, hvorforandelenogmængedevindenergienfranordvest dre perioder. Vindretningen idenneperiodeerskiftettilmere sydlig Bemærk atSkallingenrykkermindre endidean- tilbagei1980’erne Volumenberegninger afdetindrestrandprofi Tabel 6.3 1972-2002 1992-2002 1983-1992 6tl0mDR069*60 4062 4064 6390-6440 6440 6430 6420 6410 1972-1983 6400 6390* -6 til0mDVR90 taget, daderkunermålttillidtunder0DVR90i1972. Minus angiverafl dringerne idenneperiode.Bemærkdeandreperioderendfi foratdet ikkevarmuligtatberegnevolumenæn- lende dataerudtryk letmellem0og-6mDVR90,seprofi lserdetikkeudtil,atvolumenerøgetefterstormeni neret somkysttilbagerykningenafprofi 01 02 8372 182 142 37 28 33 26 27 12 29 20 24 24 18 28 23 20 32 43 13 letspositivefremrykning iperioden1983til1993 84 727 43 28 9 1 4 ejring.*volumenberegningenidennelinieerikkemed- Erosion lernesbeliggenhedpåfi (10³m³/år) l,0til-6mDVR90.Mang- 1973-2003 1993-2003 1983-1993 1973-1983 letfra+2til gur6.4. gur Profil 71 Analyser af Skallingen -10 Figur 6.5 Klitskrænten tilbagerykning profi Klitskrænten tilbagerykning Figur 6.5 10 15 20 25 30 35 40 Tilbagerykning (m) -5 0 5 3060 4062 4064 6390-6440 6440 6430 6420 6410 6400 6390 de sidstetresøjlerdækkerheleSkallingen. profi linien på7,9m/år. Klittenrykkeraltsåsøværtsidensidsteperiode.I skiller linie6440sigud.Mellem1993og2003sesenfremrykning af linier ses,attilbagerykningenervoksetidetre årtier. Idensydligedel bemærkes, atderikkeertaleomenjævnerosion. Idetre nordligste er dertilbagerykningpå3,6til5,1m/år, sefi Ses derpådengennemsnitligeerosion iheleperioden1973til2002, er rykkettilbageogblevet 1,5 meterlavere, sefi Af fi tegning 9. især afdenforreste klit.Beliggenhedenafdeenkeltelinier fremgår af opmåling mednivellementfra2002sesdet,atdererstore ændringer toratet fi Opmåling afselveklittenblevforetaget 24.april1990,hvorKystdirek- *volumenberegningen idennelinieerikkemedtaget,daderkunmålt Volumenberegninger afdetklitskrænten+2til+4 mDVR90..Manglen- Tabel 6.4 103 mfrem. net forfodenafdengamleeroderede klit.I2002er klittenrykketialt klitten, hvilketsesiprofi klitten 215metertilbageilinie6440.Herefter starterenopbygningaf alle linierpånærdensydligste(6440).Mellem1981og1983rykker Som detfremgår affi 6.11. letfra+2til+4mDVR90,seprofi 2tl+ V9 30 4061 4063 406390-6440 6440 1972-2002 6430 1992-2002 6420 1983-1992 6410 1972-1983 6400 6390* +2 til+4DVR90 gur6.6,derviserdennordligste liniepåSkallingen,ses, atklitten letkanmanseenrækkelaveklitterdannetpåstranden,fi klavetenfotogeometriskopmåling.Sammenholdesdenne til lidtunder0DVR90i1972. Minus angiverafl gerne idenneperiode.Bemærkforskelpåperioderneforholdfi foratdetikkevarmuligt beregnevolumenændrin- de dataerudtryk 0992-622 -16 2 9 9 10 8 8771114-5 42 gur6.5,skerderentilbagerykning(erosion) i ejring. letfra1996,hvorenny1mhøjkliterdan- 8419 8894 6875 lernesbeliggenhedpåfi Erosion gur6.5.Detbørdog (10³m³/år) gur6.1.Bemærkat gur6.6.Klittens 1973-2003 1993-2003 1983-1993 1973-1983 gur6.4. gur Profil 72 Analyser af Skallingen ød mDVR90) (m Højde DVR90) (m Højde Figur 6.6:Profi Figur 6.7:Profi 10 10 11 12 -2 -1 -1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 750 700 0 750 700 l6390setmodsyd.Nordsøentilhøjre. l6400setmodsyd.Nordsøentilhøjre. 800 800 5 0 950 900 850 5 0 950 900 850 ændret signævneværdigt ogerheltdækketmedvegetation. at bevægesigindoverSkallingen.KlittenmidtpåSkallingenharikke svinder derforikkeheltfraSkallingensvestkyst,hvisdenhindres i begyndt atvandre indovermarsk/engarealet bagklitten. Klittenfor- lig 3,6momåret. Somdetsesaffi tilbagerykning idennelinievarperioden1973til2003gennemsnit- I profi af SvenskeKnoldebegyndeiår2008. udsætter enjævnkysttilbagerykning,somi1993til2003vilerosionen tilbagerykning i1993til2003varpå4,7m/år, sefi lokalitet 4m/år. Idetsenesteårtiererosionen øgetsådenfaktiske på bagstranden,sefi nu ikkeeroderet, dadererskabten23meterbred rampeellerforklit dannelse. SvenskeKnoldeikkeændret sigidesidste12årogerend- dominerer profi 6,7, ses,atdenforreste klithelt erforsvundet.SvenskeKnolde,der l6400,derliggertværsoverSvenskeKnolde,sefi let,erengamleklitafl gur6.7.Klitprofi 1000 1000 gur6.6,erklittenidetteprofi 0010 1150 1100 1050 0010 1150 1100 1050 ejringtilbagefraSkallingens letstilbagerykningerpådenne gur6.5.Hvisvifor- gur6.1og ftn (m) Afstand 2002 1990 2002 1990 ftn (m) Afstand l 1200 1200 73 Analyser af Skallingen ød mDVR90) (m Højde Figur 6.8:Profi 10 11 12 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 750 700 l6410setmodsyd.Nordsøentilhøjre. 800 5 0 950 900 850 klit sluttede(iafstand900meterfrafi 4,6 m/årvildergåca.20år, indenklitfodenstarter, hvordengamle 2002 ca.90meterbred. Regnesmedentilbagerykningshastighedpå ningshastighed errulletindoversigselv, kandogudføres: Klittenvari En beregning klittenmeddengennemsnitligetilbageryk- afhvornår gende terræn,kanmanikkeberegne, klittenerforsvundet. hvornår klittilbagerykning medfører, atklittenrullerindoverdetbagvedlig- nemsnitlige tilbagerykningerpå4,6m/år, sefi 2003. Dererenøgettilbagerykningidetsidsteårti,hvorveddengen- Klitten rykkeridennelinietilbagemed4,3m/årmellem1973og kan ikkesespådenneopmåling.Usikkerhedenerca.25cm. sandet harikkefl klit ernukunhalvsåhøj.Bagsidenafklittenharikkeændret sig,så er eroderet ca.50metermellem1990og2002.Den 10meterhøje Profi hvor densydligeklitfodlåomkring år2013. samme hastighedsomidetsidste årti,vildenvestligeklitfodligge, kun tilbagemed3,6m/år, sefi m/år. Detteharidetsenesteårtiændret sig,ogprofi Gennemsnitligt erklittenipådennelokalitetrykkettilbage med4,8 nord forbeliggendeprofi har iheleperioden1973til2003rykketlidthurtigere tilbageendde ge sigindoverdenbagvedliggendemarsk.Profi På denøstligeskrænterderafl Som detfremgår affi lokalitet, vilklittensydforOlieknoldenevære forsvundetiår2012. højde, oghviserosionen fortsætter medsammehastighedpådenne 1 mlavere. Klittennord ogsydforOlieknoldenehari2002samme meter mellem1990og2002.Endvidere erklittenblevetsmalogca. I profi l6410erbeliggendenord forOlieknoldene,sefi l6420sydforOlieknoldeneerklittenligeledeseroderet ca.50 yttet sig landværts. Ændringerne imarskafl yttetsiglandværts.Ændringerne gur6.9,bevægerklittensiglangsomtmodøst. ler. 1000 gur6.5.Hvisklittenrykkertilbage med ejret 5m.Klittenerbegyndtatbevæ- 0010 1150 1100 1050 kspunkt). gur6.5.Danaturlig letpådennelokalitet letrykkernu gur6.1.Profi ejringerne ejringerne ftn (m) Afstand 2002 1990 1200 let 74 Analyser af Skallingen ød mDVR90) (m Højde ød mDVR90) (m Højde Figur 6.9:Profi Figur 6.10:Profi 10 11 12 10 11 12 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 750 700 750 700 l6420setmodsyd.Nordsøentilhøjere. l6430setmodsyd.Nordsøentilhøjre. 800 800 5 0 950 900 850 950 900 850 se fi ning afklittenpå1m/år. Årtietførsketederenerosion på8,7m/år, fi end idenord forbeliggende linier, sefi er blevetlavere, menbredden afstrandeneridetteområdestørre at derforrest påstrandenvokserennyklitop,sefi I profi den klitrække,derliggerumiddelbart østherfor, ervoksetmed 1,5 I profi blevet 2,5mmeterhøjere mellem1990og2002. visuelt serud,somomklittenrykkerfrem. Denforreste kliterogså DVR90, vildettegiveenerosion iovenståendetilfælde,selvomdet Da beregningen afklittilbagerykningenerforetaget mellem+2og+4 I 1990-profi gur6.5erderidetsidsteårtikunsketengennemsnitligtilbageryk- gur6.5. l6430(Sibirien)skerderidagenpositivudviklingafklitten,dvs. l-6440erderligeledessket enakkumulation.Forklittenog leterdetsværtatafgrænseklitfodenudmodNordsøen. 1000 1000 0010 1150 1100 1050 1150 1100 1050 gur6.1.Somdetfremgår af gur6.10.Stranden 2002 1990 2002 1990 ftn (m) Afstand ftn (m) Afstand 1200 1200 75 Analyser af Skallingen ød mDVR90) (m Højde Figur 6.11:Profi 10 11 12 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 900 950 l6440setmodsyd.Nordsøentilhøjre. 1000 1050 fi det sidsteårtirykkerklittenfrem med7,9m/år. Somdetfremgår af det eneste,derharfremrykning ibåde1983-1993og1993-2003.I lavere, pådennordlige endklitterne delafSkallingen.Detteprofi meter ihøjden,ogerdesudenblevetbredere. Klitten ernukun1m dette, hardetikkeværet muligtateftervisedisseberegninger. lement ogdenfotogeometriskopmålingfra1990langtoverstiger ten varmellem1,3mm/årog5,4mm/år. fornivel- Dausikkerhederne I 2004fandtRibeAmtogSønderjyllands(2004),atafl 1983 fandtBartholdy(1983),atmarskenvoksedemedca. 1,5mm/år. Ændringer afSkallingensmarskogvadeersketmegetlangsomt. I Ændringerafmarsken ogvade 6.4 tørre delafstranden. heden foræolisktransportafsandopiklittenellertildenbagerste mere sydligellersydvestlig vindretning vilaltandetligeforøgemulig- æoliske transportraterpåsammeniveausomfortørtstrandsand.En ende sedimenttransportpåstrandenSkallingensvestkystkangive skal være tør. etal.(1997)harpåvist,atdenlangsgå- Davidson-Arnott klitter. Højden afstrandenharligeledesbetydning,dagerne vinden kanopsamleenstørre mængde sand,dersåkansamlesigi skal sesidenbrede strand. Enbred strandgivermulighedfor, at Forklaringen pådenpositiveudviklingafklitteniprofi fi afl er vækellermegetsmal.Samtidigseseksemplerpå,atderkanvære I de4nordligste profi gur6.11,erderdannetenlavforklitpåca.100m. gur6.6til6.11,atdestørsteændringerskeridenydersteklitrække. 1100 ejret optil4msandbag klittenfra1990.Detfremgår tydeligtaf 1150 1200 lerrykkerklittentilbage.Denydersteklitrække 1250 1300 1350 1400 l6430og6440 1450 ejringsra- 2002 1990 ftn (m) Afstand ler 1500 76 Analyser af Skallingen eroderet med15.000m Sønderjyllands Amt(2004)fandt,atmarskenpåSkallingensøstkyster er dersketentilsvarende formindskelseafmarsken.RibeAmtog gen afklit/marskpåSkallingen.Itaktmedatklittenerrykkettilbage, denne analysefremgår det,atderikkeersketændringeraffordelin- 2 tidspunkterudfrafl Selve fordelingen afklit/marsksetsomareal erforsøgt estimeret for 2. Vegetationsgrænsen -problemerne meddenneer,2. atdenviseren Kystlinien (idettetilfældeetdårligtvalgdatidspunktet fordeen- 1. Der erbenyttettolandskabselementer: bagerykningen afSkallingEndeberegnet. (2003) harfremstillet entegneserieaffl har analyseret SkallingEndesudviklingfra1804til1990.Vinter i perioden1952til1975(EsbjergHavn,1975).Aagaard etal.(1995) I Grådybrapportenfra1975erudviklingenafSkallingEndebeskrevet toer ogpejlinger. år fastlagtvedhjælpafsøkortfl Kystliniens beliggenhed,somdenfremgår affi kort, fl Analysen afændringerSkallingEndeerforetaget udfragamlesø- ÆndringerafSkallingEnde 6.5 østkyst ogLanglivoksetmednetto800.000m ændringer afvadensareal. Vaderne eriområdetmellemSkallingens mellem MHVogMSLV. Beregningen viser, atderikkeersketmålelige 2002. Vaden eridennerapportdefi Fordelingen afvadenerforetaget udfrapejlingerudført i1967og sediment tilrådighedunderhøjvandssituationer. på grundafhavspejlsstigningen,vildettemedføre, atderermindre porteres oppåmarsken. Hvis dissedepoterforsvinderforeksempel ment afl ment iVadehavet. Midlertidigedepoteraffi afhænge af,omderstadigermidlertidigedepoteraffi Bartholdy etal.(2004)anfører, atdenfortsattevækstafmarskenvil ningen 0,64cm/år, vilmarskenbegyndeatdrukne. yderste delafmarskenstadigvilfølgemed.Overstigerhavspejlsstig- cm/år, vildencentraledelafSkallingenikkefølgemed,mens ning på0,23cm/år. Stigerhavspejlsstigningentiletniveaupå0,42 Ifølge Bartholdyetal.(2004)vilmarskenfølgemedenhavspejlsstig- sandfl hurtig tilbagerykning,menen langsomfremrykning. Endvidere vil standen); kelte fl som erosion. yfotogeometriskeopmålinger, luftfotoerogpejlinger. ugtvære enakkumulationsform,derpåfl yfotosikkeerkendt,såderkanskeenkorrektion afvand- ejret påf.eks.vaderhvor sedimentetafl yfotosfra1945ogsatellitbillede2000.Af 2 mellem1964og1999. yfotogeometriskeopmålinger, luftfo- neret somdetareal, derligger yfotoer, ogudfradisseertil- nkornet sedimentersedi- nkornet gur6.12,erdeenkelte 3 ejres indendettrans- , sekort3. yfotoskantolkes nkornet sedi- nkornet 77 Analyser af Skallingen Figur 6.12 Oversigt overSkallingEndesudviklingfra1804til2002,(EsbjergHavn,1975),(Aagaardetal. Figur 6.12 0 1995). Bemærk,atkunudvalgtekystlinierermedtagetgrundetoverskuelighedenifi 2002 1975 1967 1937 1909 1804 12km 1967 liggerkystlinientætpå den sydligstehøfdeS,sefi gerykning på19m/årfortsætter indtil1962.Idefølgendeårfrem til vest (70%afdentotaleenergi), sefi eridenne periodedomineretVindenergien afvind fra vestognord- svarer tilenårligtilbagerykningpå19m/år, setabel6.1ogfi Mellem 1945og1952rykkerSkallingEnde134metertilbage, hvilket Skalling Ende. tegning 9.I1945erderikkesketændringeridensydlige placering af på Skallingenerdettetidspunktca.1,2kmivestkystprofi grundet erosion p.g.a.HoboDyb(DHI,1992),sefi ling Ende,sefi medførte, atmani1935anlagdetohøfder(høfdeNogS) påSkal- En kraftigerosion afSkalling Endesbredde understormeni1932 genhed. til, atderpådettetidspunktersketændringeriSkallingEndesbelig- På grundafusikkerhedistedsangivelsenkystlinienserdetikkeud springtids lavvande).I1922erminimumsdybdenændret til6,7MSLV. I 1906og1909ersejlrendens minimumdybde ca.5,6MSLV (middel 4.6. 6500. PådettetidspunkteruddybningenafGrådybstartet,seafsnit starten af1900-talleterSkallingEndeca.1,8kmbred ivestkystprofi hvordan SkallingEndelangsomt bliverbredere ogvoksermodvest.I Kort fra1804,1870(Aagaard etal.1995), 1906,1909og1924viser, gur6.12.I1937erSkallingEndekrympetibredden Skallingen gur4.6a.Denårligekystlinietilba- gur6.12.Bredden gur6.12. N guren. S l6500,se gur6.13. l 78 Analyser af Skallingen -2000 -1500 -1000 Afstand fra1804/1945position(m) 1000 1500 -500 500 Figur 6.13 Tilbagerykning afSkalling Ende.DelvisefterVinter (2003)ogAagaard etal.(1995).Bemærkat1804benyttes Tilbagerykning Figur 6.13 0 8018 8010 9012 9014 9016 9018 9020 2010 2000 1990 1980 1970 1960 1950 1940 1930 1920 1910 1900 1890 1880 1870 som referenceforændringerikystliniepositionen. Uddybning kystlinie(1804=0) Tilbagerykning til enmere sydvestligretning, seafsnit4.1. dominerende vindretning vartidligere vestlig,menharnuændret sig Endvidere harkystlinienændretDen kystnormaliløbet af1970’erne. medføre atderikkeføres sedimenttilSkallingEnde franord. kan haveennegativeffekt dasedimenttransportenstandes.Dette tabel 6.1.DHI(1992)harvurderet athøfdebyggeriet påSkallingen det i1975,ogSkallingEndeafsluttedeenspids,sefi mens SkallingEndei1972låvedhøfdeN,varbeggehøfderforsvun- Skalling Endetilbagemed370m/år, sefi rykning pr. årskermellem1974og1975.Herrykkedekystlinienpå ker bådefrem ogtilbageidenneperiode.Denstørstenettotilbage- skerderstoreI 1970’erne ændringerafSkallingEnde:Kystlinienryk- metre ervindenergienogvindretningen ogsåanalyseret. Foratmedtagefl ogstartenaf1980’erne. Ende i1970’erne gen afGrådybkanforklare denvoldsommetilbagerykning afSkalling ningen erblevetanalyseret medhenblikpå,atbelyseomoprensnin- Sammenhængen mellemtilbagerykning afSkallingEndeogoprens- større tilbagerykningefteruddybningentil10,3mMLWS. rykning påhenholdsvis29til93meter. Dersesumiddelbartikkeen mellem 1990og1995igen2000til2002skerder entilbage- kystlinien ogvegetationsgrænsenvendttilenlillefremrykning, men ca. 280mpr. åridenneperiode.Efter1983ertilbagerykningenaf mellem 1974og1977.Ialtrykkervegetationsgrænsentilbage med Som detfremgår affi at derskertilbagerykning/erosion. at SkallingEnderykkerfrem iperioder hvordetvisuelterkonstateret profi at visedennemetodementilbagrykningenmåltiforholdtiletfast bagrykningen derskyldessubjektivevalg.Idennerapporterdetvalgt position heletidenskiftervildervære enusikkerhedpåtil- fra SkallingenEndessydligepositioni1804.DaSkallingEnde's Beregningen aftilbagerykningen erforetaget vedatmåleafstanden På fi gur6.13ertilbagerykningenafSkallingEndevistsiden1870. lerogsåafprøvet.Densidstemetodefravalgtdadenmedfører gur6.13ogtabel6.1skerdenstørsteerosion gur6.13.Ogdetbetød,at gur6.12og ere para- m MSLV 14 12 10 8 6 4 2 0 79 Analyser af Skallingen ae . ErosionafSkallingEndevistiforholdtil1945ogsammenholdtmedoplysningeromuddybningen Tabel 6.1 2000-2002 1995-2000 1990-1995 1988-1990 1983-1988 1980-1983 1977-1980 1975-1977 1974-1975 1972-1974 1969-1972 1968-1969 1967-1968 1964-1967 1962-1964 1954-1962 1952-1954 1945-1952 1937-1945 1924-1937 1909-1924 1870-1909 1804-1870 1804 Årgang af sejlrenden.Bemærkatdererskiftetvindmålestationi1968og1990. oprensning 1000 m Samlet 05 7 973N 4950 NW 7,3 19 175 10759 999 31, 8570 8590 7160 W 8830 6000 SW 5880 W 10,3 5550 SW SW 10,3 W 9,3til10,3 9,3 93 NW 9,3 1 9,3 29 9,3 -5 96 -6 122 78 147 1979 67 176 6298 148 7099 133 3271 101 6878 3710 2816 73172593N 7070 7990 8460 7380 NW NW NW W 6060 9,3 5590 9,3 9,3 NW 4885 9,3 225 5360 W 367 -112 7,3 NW 2160 129 2060 147 W 7,3 188 110 NW 7,3 2733 10 83 NW - 1750 7,3 -29 2042 6,7 2304 -4 81 6,7 19 170 4,5 1967 -3 149 0 2623 138 -2 2290 108 6741 66 30 9446 6257 1926 0 7-593W7000 6520 W NW 9,3 7,3til9,3 -25 32 87 84 807 783 3 2073- - 7,3 0 32 634 135- - - 3,5 3,5 -1 - - - - af ebbedeltaetogtilbagerykningen afSkallingEnde.Modellengår areal (2003)haropstilletenmodelfor erosionen ogvolumen.Vinther DHI (1992)fremførte atebbedeltaetallerede i1952varreduceret i gen afSkallingEndeøgesnår vindenergienøges. Som detfremgår aftabel6.1sesderentendenstilattilbageryknin- lige sedimenttransportnedstrøms(DHI,1992). og 1982,forøgettilbagerykningnedstrømsdadestander den natur- Endvidere harhøfderpåSkallingEndetogange,henholdsvisi1932 gere. forklaring på,attilbagerykningenidenneperiodevarstørre entidli- femtedel af,hvaddetvarmellem1974og1977.Dettekan giveen ervindenergienikke såstor,af 1980’erne ogerosionen aftagertilen dereren»hårdtvejrs«I 1970’erne periodeiområdet.Ibegyndelsen tabel 6.1. men i1981sesdogkunudtilatmedføre enbegrænseterosion. Se tilbagerykningen, somdenfi Ende. Større stormesomdeni 1976 synesathavestorindfl Der erfl 3

pesigTilbagerykning Dybde Oprensning uddybning Pr meters ere parametre derspillerindpåtilbagerykningenafSkalling mp.å]mMW MJ/år mMLWS [m pr. år] nderstedmellem1974og1977.Stor- Dominerende vindretning ydelsepå Vindenergi 80 Analyser af Skallingen forstærke udviklingen. og sydveststørre mulighedforaterodere SkallingEndeogdermed Endes udviklingdadenreducerede Tørre Bjælkegiverbølgerfravest rende vindretning frasydvestkanhavestorindfl Endvidere erdetpåvistat stormesamtperiodermeddendomine- reduktionen afebbedeltaet ikkeskerfradenenedagtilanden. menhæng mellemerosionen afSkallingEndeoguddybningenda Endes tilbagerykning.Derfi Som detfremgår afovenståedeerderikkekunénårsagtilSkalling medfører ennettoakkumulationsomnudannerethøjsande. transporteres tilLangliSand.Herafl (2003)harpåvistatendelafsedimentetfraSkallingEnde Vinther bygning afdeltaet. såledesatderikkeskerenop- dog atnogetafdettesedimentfjernes hvilket medføre atsedimentetkanafl tet modGrådyb,dadybetbreddes udfaldertransportkapaciteten, Ende, hermøderdenebbestrømmenfraHoboDybderfører sedimen- porten derkommerfranord ognordvest drejes indomkringSkalling Sedimentomsætningen påebbedeltaetforegår vedatsedimenttrans- på Tørre Bjælke. uddybningen hvorvedaltsedimentetfranord enderiGrådybogikke pådeltaetafbrydesgrundaf naturlige sedimenttransportinternt ud påatuddybningenmedfører enreduktion afebbedeltaet, daden vil forsvinde.Klittenblivelavere, menmedtidenfi tingelser. Detvurderes, atklitteniden nordlige delafSkallingen ikke lige delafSkallingenmedfører, atdeæoliskekræfterfåroptimale be- som følgeafdenændrede vindretning. Denbrede strandpådensyd- Især klittenogstrandprofi Dominerende vindretninger frasydvestserudtilatgavnekystprofi tilbage med9,8m/år. Dettemedfører, atdetsamledeprofi ning afklittenpå7,9m/år. Samtidigrykkerdetindre strandplanprofi rykning. Idetsydligsteprofi hed på5m/år. KlittenidensydligedelafSkallingenvisertydeligfrem- Selve klittenpåSkallingenrykkertilbagemedengennemsnithastig- Ende idensydligstevestkystliniepåSkallingen. til,atderskerenvoldsomtilbagerykningafSkalling hovedårsagerne samtstormeni1981ersandsynligvisenaf gyndelsen af1980’erne og 1981.Ændringerivindretninger ogbe- i slutningen af1970’erne forekommer iperioden1972 til1983ogerspecieltstormellem1978 tilbagerykning erpå6,8m/år. Destørstefrem- ogtilbagerykninger variation aftilbagerykningenkystprofi tionen erdogaftagende,ogmellem1993til2003derikkesamme De størsteændringerikystprofi Samletvurderingen afdenfremtidige ud- 6.6 vikling afSkallingen letvokserpådensydligedelafSkallingen ndesderforikkenogendirekte sam- lerderidetsidsteårtisketenfremryk- letskertætpåSkallingEnde.Varia- ejreres sedimentethvilketmed ejres. Uddybningenmedfører let.Dengennemsnitlige ydelsepåSkalling ndeenligevægt lforstejles. let. l 81 Analyser af Skallingen Skalling Ende. sydvest detteharmedførtperiodermedenøgettilbagerykningenaf situationer hvordendominerende vindretning erkommetfrasydog fra vestogsydveststørre mulighedforaterodere SkallingEndeide Endes tilbagerykning.Denreducerede Tørre Bjælkegiverbølgerne af SkallingEnde.Uddybningenerdogikkeenesteårsagtil dybningen afGrådybhaftderforbetydningfortilbagerykningen meste afsedimentetfranord iGrådybogikkepåTørre Bjælke.Ud- på deltaetafbrydesgrundafuddybningen.Hervedenderdet ebbedeltaet somfølgeaf,atdennaturligesedimenttransportinternt (Vinther, 2003)gårudpå,atuddybningenmedfører enreduktion af Reduktionen afebbedeltaetvarallerede starteti1952.Enmodel østkyst somfølgeafHoboDybsmeæandering. to høfderpåSkallingEnde.Samtidigsketedererosion påSkallingens allerede hvorenstormi1932medførtekonstruktionaf i1930’erne, Skalling Endeerrykketmodnord siden1945.Erosionen startededog tivitet såsomtilplantning. rulle indovermarsken,hvisdenikkebliverhindret afmenneskeligak- mellem sedimenttilførselsamthøjdeogbredde. Klittenvilmedtiden 82 Analyser af Skallingen Referencer llingen Denmark,CanadianCoastal Conference. (1997): Alongshore andonshore aeoliansedimenttransport,Ska- R.G.D.,Nielsen,J.,Aagaard,Davidson-Arnott, T. ogGreenwood, B. Aarhus GeoseienceVol. 7,pp9-19. raphy ofSkallingen–AHoloceneBarrierintheDanishWadden Sea. Davis, R.,A.,Bartholdy, J.Pejrup,M.ogNielsen,N.(1997):Stratig- Press, pp.151–191. the Physical,EcologicalandCulturalSystemsofCoastlines. Academic Carter, R.W.G. (1993):CoastalEnvironments –AnIntroduction to Bygd. (1993):Skallingen–naturogmenneske.24.årgang, nr. 2 Bygd (1987):EsbjergHavn–førognu.18.årgangnr. 2. sity ofTechnology &WL,DelftHydraulicsReportZ2958. Inlets,GlobalVulnerabilityTidal Assessment,Msc-thesis,DelftUniver- Bijsterbosch, L.W.W. (2003):Infl ninsula –theDanishWadden Sea.MarineGeology203. variations inbackbarriersaltmarshdepositionontheSkallingenpe- Bartholdy, J., Christiansen,C.,ogKunzendorf,H.(2004):Longterm Wadden Sea.Senckenbergianamaritime,vol.24(1/6),pp.187–209. Bartholdy, J. ogPejrup,M.(1994):HoloceneEvolutionoftheDanish tut 1992. Bartholdy, J. og Hasholt,B,(1992):Fluvialmorfologi,Geografi råde. Ph.D.thesis,UniversityofCopenhagen:1-217. Bartholdy, J. (1983):RecentsedimentologiiHoboDyb'stidevandsom- XXXV. Geografi Evolution ofaBarrierSplit.MeddelelserfraSkalling-Laboratoriet.Bind Aagaard, T., Nielsen,N.ogJ.(1995):Skallingen–Originand Referencer skInstitutKøbenhavnsUniversitet. uenceofRelativeSea-levelRiseon skInsti- 83 Referencer port onEmissionsScenarios.Editedby:Nakicenovic,N.ogSwart,R.,. PanelonClimateChange(2000):SpecialRe- IPCC, intergovernmental Ephraums, J..J.(Red.).CambridgeUniversityPress, Cambridge. change: TheIPCCscientifi PanelonClimateChange(1990): IPCC, Intergovernmental Esbjerg Havn(2005):OversigtskortoverHavn,november2005 Esbjerg 67-02. Esbjerg Havn(2003):Excelregneark med oprensningsmængder fra Esbjerg Havn(1975):Grådybundersøgelse1975rapportnr. 1. Miljøministeriet. Drivhuseffekt ogklimaændringer –hvadkandetbetydeforDanmark. Duun-Christensen, J.T. (1992):Vandstandsændringer iDanmark.I del studyofmorphodynamicequilibriumtidalbasins.DelftCluster. Duijts, R.W.(2002): asymmetryintheDutchWadden Tidal Sea,amo- klimatilpasning. Notat,Miljøstyrelsen. Juni2005. DMI (2005):KlimascenariersomgrundlagforDanmarksstrategi direktoratet. detopgravedematerialefraområdet.UdarbejdetforKyst- af atfjerne delse påsedimentationeniGrådybstidevandsområdesamteffekten tidevandsområde. Undersøgelseafdenuværende klappladsersindfl DHI (2005):Modelberegning affi fra EsbjergHavnpåklappladsEogF. UdarbejdetforKystdirektoratet. DHI (2004):Konsekvensvurdering afklapningoprensningsmateriale tionen EsbjergogKystinspektoratet. samarbejde medGeografi Samlerapport forGrådybundersøgelse1991-92,UdarbejdetafDHIi menttransportforhold vedSkallingenogiGrådybtidevandsområde. DHI (1992):Kystudviklingsamtvandstand-,bølge-,strøm-,ogsedi- vandspejlsstigning dekommende 100år. Kystdirektoratet. Kystdirektoratet notat:Afdelingensbudpåforventet (2005):Internt Kystdirektoratet. Kystdirektoratet (2004):Erosion ogsedimenttransportpåSkallingen. Kystdirektoratet (2002):Højvandsstatistikker2002.Kystdirektoratet. hedsniveau. Kystdirektoratet. Kystdirektoratet sikker- (1999b):DesydogsønderjyskedigerDigernes og Vadehavsfronten.Dybs Tidevandsområde Kystdirektoratet. Kystdirektoratet (1999a):MorfologiskudviklingiVadehavet. Lister Kystdirektoratet (1997):Højvandsstatistikker 1997.Kystdirektoratet. Kort ogMatrikelstyrelsen (2001) http://www.grida.no/climate/ipcc/emission/index.htm skCentralinstitutforStatshavneadministra- cassessment,Houghton.J.T., Jenkins,G.J., nkornet sedimenttransportiGrådybs nkornet y- 84 Referencer WL |Delft.Hydraulics. logical. developmentintheWadden Sea,adeskstudy. ReportZ3441, Wang, Z.B.andvanderWeck, A.(2002):Sea-levelriseandMorpho- Danish Wadden Sea.Ph.D.Dissertation.Universityof Copenhagen. Vinther, N.(2003):Morphodynamicsofabarriersplit-platform inthe for FanøsVestkyst. grafi Tougaard, S.ogMessenburg,H.(1978):Denjyskevestkyst.Engeo- Miljømæssig vurdering af uddybningenafGrådyb. Statshavneadministrationen, Esbjerg(1993):Konsekvensvurdering: historiske Arkiv, SkriftrækkeBnr. 27. Simonsen, J.B.(2001):Havnogskibe,Esbjerg1868-2000,By- komst ogtilførselafPAH ogorganotin. Ribe Amt(2005):Grådybtidevandsområde.Undersøgelseaffore- tungmetaller iGrådyb,KnudeDybogJuvre Dybtidevandsområder. Ribe AmtogSønderjyllands(2005):Budgetterafakkumulering ward Chpt.8. Arnold, Pethick, J.(1993):AnIntroduction toCoastalGeomorphology. Ed- sediment intheDanishWadden Sea.MarineGeology, Vo.l 205. Pedersen, J.B.T. ogBartholdy, J.(inpress.): Budgetsforfi Politikens Forlag. Nørrevang, T.J.A. (red) (1969):DanmarksNatur4:Kyst,KlitogMarsk. 1994. Coastal andMarineManagement(RIKZ),ReportRIKZ-94.040,October neral ofPublicWorks andWater Management,NationalInstitutefor of Transport, PublicWorks andWater Management,Directorate-Ge- Louters, T. ogGerritsen,F. (1994):TheRiddleoftheSands.Ministry transport iGrådybstidevandsområde«. gesimulering frarapporten»Modelberegning affi Lumborg, U.(2005):Notatomkvantifi 2001/96). Tekstebind. UdførtforKystdirektoratet i2000og2001.(GEUSrapport Rev.holdene iområdetmellemNymindegabogHorns Volumen 1(2): Regionalgeologisk tolkningogensamletvurdering afafl Larsen, B.ogLeth,J.O.(2001):GeologiskKortlægningafVestkysten. skfortællingifl yfotoogkort.BYDG1978.Dermålesbølgerud ceringafusikkerhederpåbøl- nkornet sediment- nkornet ne-grained ejringsfor- 85 Referencer Bilag Tabel 8.1Pejlingerognivellement ivestkystlinierne(setegning1)påSkallingen. 2003 2002,51 2002 2001 2000 1999 1998 1996 1994 1992 1990 1988 1986 1984 1983 1982 1981 1980 1979 1978 1977 Bemærkninger 6460 1976 6450 1975 6440 1973 6430 1972 6420 6410 1971 6400 1970 6390 1969 Argang x x Kontrollinie: Kun nivellement xxxxxx xxxxxxx xxxxxx xxxxxx xxxxxx xxxxxx xxxxxx xxxxxx xxxxxx xxxxxx xxxxxx xxxxxxx xxxxxx xxxxxx xxxxx xxxxxxx xxxxxxx xxxxxxx xxxxxxx xxxxxx xxxxxxx xxxxx x xxxxx x xxxxx x xxxxx xxxxxxxx xxxxxxxx elle pejlingererforetaget idenedenståendelinierangivneår: Oversigt overfrekvensen afmålingerforetaget påSkallingen. De aktu- Bilag 1 Kun nivellementiallelinier Kun nivellementiallelinier Kun nivellementiallelinier Kun nivellementiallelinier Kun nivellementiallelinier Igen pejlingilinie6430 Igen pejlingilinie6450 Igen pejlingilinie6450 Igen pejlingilinie6450 Igen pejlingilinie6450 Igen pejlingilinie6450 Igen pejlingilinie6440,6450 Igen nivellementilinie6450 86 Bilag ae . Karateristiske dataforGrådybstidevandsområdei1967og2002.Formlernedissekan Tabel 8.1 et m Delta W α d oaebsi m Totale bassin L S H H H hm A A A ieadrsem Tidevandprisme aatrsik aa rdb 972002 1967 m m m m V m Amplitude Amplitude mDVR90 MLWS MLW Grådyb MHW MVS Karakteristiske data V V V V ieadrsem Tidevandprisme HW løb fl fl fl løb løb bassin HW LW HW fl løb bassin ade ade ade ade gab,DVR90 /S /H LW LW fi ndesiafsnit5.2. km m m m m m m m m m m m Bilag 2 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 2 2 2 rde fgbtvd0DR01582.889 0,54 1.548 0,51 Bredden afgabetved0DVR90 Gennemsnitshøjden afvaden rae fbsi e H 3.0.0 128.900.000 36.996.854 130.900.000 44.050.871 Arealet afbassinvedMHV 32.703.632 Volumen afdeltaet 31.913.237 Beregnet: V V Volumen afvadenoverMLWS oflgs ieæt07 0,81 0,79 3,16 2,96 2,24 60.240.000 Morfologisk ligevægt 2,50 63.140.000 vande af bassinetunderhenholdsvishøj-oglav- 2,09 Forholdet mellemdethorisontalevådeareal 68.660.000 2,30 under henholdsvishøj-oglavvande 67.760.000 Forholdet mellemvanddybdeikanalerne Vanddybde underlavvande ikanalerne 153.980.000 Vanddybde underhøjvande ikanalerne Middeldybde 155.980.000 Arealet afvaden Arealet afløbetvedMLWS Arealet afbassinvedMHV+marsk æge fhvdøe 59 15,88 15,97 Længden afhovedløbet H L , 1,57 1,61 1,5 1,53 -0,82 0,106 -0,78 0,79 -0,8 0,068 -0,77 0,73 MHW –MLW MHW -MLWS Middel lavvande(ref. DVR90) Middel lavvande(ref. DVR90) Middel højvande(ref. DVR90) Middelvandstand oue fvdnoe L 0280730.527.199 153.484.593 30.258.057 156.301.241 141.625.998 143.715.803 227.908.059 321.752.467 213.241.298 300.707.008 Volumen afvadenoverMLW Løb volumenunderMLWS Løb volumenunderMLW Bassin volumenunderDVR90 Bassin volumenunderMHW bassin –Vløb ctc 6.9.4 171.845.801 165.451.226 166.091.943 156.991.205 ,31,88 1,12 1,93 1,10 87 Bilag