Politisk Kronik 2. Halvår 2012 Af Lars Bille

Politisk kronik 2. halvår 2012

Lektor emeritus Lars Bille, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, [email protected]

Regeringens indgåelse af en aftale om en kulanter, som det blev udtrykt. Dertil kom, at skattereform med Venstre og De Konserva en højere grad af topstyring var nødvendig, tive frem for med Enhedslisten den 22. juni for at partiet kunne manifestere sig bedre i 2012 gav yderligere næring til den uenighed, regeringssamarbejdet. der var i Socialistisk Folkeparti om parti ets overordnede politiske linje. Uenigheden Den anden kandidat var siddende næstfor var blevet klart demonstreret op til partiets mand Meta Fuglsang. Hun fandt, at partiet landsmøde i april 2012, hvor den nyvalgte forsat skulle være et folkeparti, der favnede landsledelse skulle vælge ny næstformand. bredt og skabte alliancer mellem forskellige Som det er sket så ofte før, er det ved næst befolkningsgrupper og klasser i samfundet formandsvalg, at partiinterne stridigheder med henblik på at tage et opgør med kapita kommer frem til overfladen, da det trods alt lismen. Den grønne dagsorden og vision om ikke er helt så dramatisk, som det er at tage et et bæredygtigt samfund rakte langt ud over direkte formandsopgør. I sin kerne handlede diverse gruppeinddelinger efter køn, etni uenigheden om, hvilke befolkningsgruppers citet, alder og uddannelse, ligesom kampen interesser Socialistisk Folkeparti primært mod uligheden rakte ud over en enkelte sam skulle varetage. Nogle kaldte det en kamp om fundsgruppes interesser. Desuden stod hun partiets sjæl. for en styrkelse af det interne partidemokrati med en højere grad af inddragelse af med Den ene af kandidaterne til næstformandspo lemmerne i politikudviklingen. sten var Mattias Tesfaye. Han stod sammen med eksempelvis skatteminister Thor Möger Debatten i medierne mellem folkesociali Petersen som eksponent for den fløj i partiet, sterne blev så intens, at partiformand Villy der mente, at det først og fremmest skulle Søvndal følte sig foranledig til i Ekstra Bla være et arbejderparti, ikke et klientparti, der det at udtale, at han i øjeblikket oplevede So primært tiltrak folk på overførselsindkomster, cialistisk Folkeparti som brokkerøvenes tum et parti, der varetog de lavtlønnede lønmodta leplads, og at han på landsmødet nok skulle geres interesser, et parti for dem, der stod op fortælle, hvor skabet skulle stå. Det var dog om morgenen og smurte leverpostejmadder, ikke så ligetil. Vejen måtte nemlig lægges om og ikke for bankdirektører, overlæger, profes ad en opstilling af endnu en kandidat, Mette sorer, advokater, topchefer og ejendomsspe Touborg, borgmester i Lejre. Hun stillede dog

60 kun op på den betingelse, at næstformands ste, der officielt meldte sig på banen som for posten blev delt mellem to. Det indvilgede mandskandidat, var sundhedsminister Astrid Mattias Tesfaye i trods tidligere meldinger Krag. Det skete dog først den 12. september, om, at det var han modstander af. et vidnesbyrd om, at der var en hektisk akti vitet i de mange forskellige grupperinger, der Kort før landsmødet udtalte Mette Touborg, var i partiet. Hun stod som repræsentant for at hun syntes, at hun og Matias Tesfaye ville den nye generation af SF’ere, af nogle kaldet udgøre det bedste makkerpar, og da parti arbejderisterne, der aktivt havde arbejdet for formanden, trods meldinger om ikke at ville gennem et tæt samarbejde med Socialdemo blande sig i valget, indledte mødet i den ny kraterne og en professionalisering af partior valgte landsledelse med at erklære sin støtte ganisationen at omstille partiet, så det kunne til dem, var sagen afgjort. Meta Fuglsang blev komme i regering. Det fremgik klart af hen ikke valgt og det på trods af, at hun ved valget des stillerliste, at hun havde solid opbakning til landsledelsen havde fået 224 stemmer mod fra partiets top. 184 til Mattias Tesfaye og 149 til Mette Tou borg. Dermed var de dele af partiet, der hav Derfor blev det endog meget påtrængende for de støttet hende, og som i stigende grad var de grupperinger, der havde været utilfredse kritiske over for regeringsdeltagelsen, blevet med drejningen og den øgede topstyring af forbigået. Valget til næstformand var afgjort, partiet, at finde en kandidat, de kunne samles men det var uenigheden i partiet ikke. om, og som frem for alt kunne fremtvinge en urafstemning, hvor græsrødder kunne komme Det blev med al tydelighed demonstreret, da til orde. Der var dog ingen oplagt kandidat. partiformand Villy Søvndal den 7. september En mulighed var miljøminister Ida Auken, til overraskelse for langt de fleste meddelte, som repræsenterede, hvad nogle kaldte den at han trak sig som partiformand. Han ville grønne fløj i partiet. Hun var ikke interesseret. dog blive på posten, til en ny formand var En anden mulighed var næstformand Mette valgt. Fristen for, at kandidater kunne melde Touborg, som repræsenterede hvad nogle kald sig, blev sat til den 21. september. Var der te traditionalisterne, men heller ikke hun var kun én kandidat, ville formanden blive valgt interesseret. Først nogle dage før fristens udløb uden afstemning. Hvis der var to kandida meldte der sig en modkandidat til Astrid Krag, ter, skulle der gennemføres en urafstemning nemlig den i den brede offentlighed ganske blandt partimedlemmerne den 11. oktober. ukendte Annette Vilhelmsen. Hun var partiets Hvis der var flere end to kandidater, skulle erhvervsordfører, valgt til Folketinget i 2011 der afholdes et landsmøde den 13. oktober, og tidligere medlem af kommunalbestyrelsen i hvor de to kandidater, der havde opnået flest Kerteminde. Hun skulle være den kandidat, der stemmer på landsmødet, gik videre til en ur kunne samle den store, men heterogene flok af afstemning. Den skulle være afsluttet den 30. utilfredse medlemmer og give dem nyt håb om, oktober. Det var ikke med begejstring, de to at partiet fik en skarpere profil i regeringen. andre regeringspartier så på, at regeringen kunne risikere at ligge underdrejet i så lang Valgkampen blev en vanskelig manøvre for tid og da slet ikke på et tidspunkt, hvor der de to kandidater. På den ene side skulle de var udsigt til vanskelige forhandlinger med undgå at fremstå alt for uenige og dermed Enhedslisten om næste års finanslov. blotlægge og/eller uddybe partiets proble mer, samtidig med at de på den anden side Partiet havde ingen indlysende kronprins eller hver især skulle markere en tilstrækkelig stor kronprinsesse. Arvefølge var ikke et princip, forskel til den anden kandidat, så medlem folkesocialisterne var tilhængere af. Den før merne vitterlig havde noget at vælge imel

61 lem. Nogle af de centrale temaer, de berørte der var faldet under formandsvalgkampen. i deres debatter, var deres holdning til, om Hun støttede regeringsrundlaget og ønskede, partiet skulle forblive i regeringen, til rege at Socialistisk Folkeparti forblev i regeringen. ringsgrundlaget, til dagpengespørgsmålet, og til baglandets inddragelse i politikformulerin Da den nye partiformand selvfølgelig skulle gen. Gennemgående var Annette Vilhelmsen optages i regeringen, blev en ministerrokade som forventeligt den, der – især i begyndel også drøftet. Den blev beskeden og vedrørte sen af valgkampen – klarest udtrykte ønsker kun Socialistisk Folkepartis ministre. An om forandringer, men uden at være særlig nette Vilhelmsen overtog Erhvervsministeriet konkret. Begge kandidater var enige om, at efter Ole Sohn, og partiets veteran og tidli partiet skulle forblive i regeringen, og de var gere partiformand Holger K. Nielsen erstat også enige om, at Socialistisk Folkeparti ikke tede Thor Möger Pedersen som skattemini skulle køre parløb med Socialdemokraterne ster. Dermed havde hun fjernet baglandets under den næste folketingsvalgkamp, men hadeobjekt nummer et, men ellers bevaret gå til valg på et eget program. Det korte af balancen mellem de forskellige fløje ved be det lange var, at det ikke var den politiske sættelsen af tillidsposterne og dermed forsøgt substans, der for alvor skilte, men derimod at opfylde løftet om at samle partiet. Det var holdningen til hele det projekt, Villy Søvndal trods alt nok ikke helt lykkedes, hvis ellers havde iværksat, og især til Thor Möger Pe det faktum, at Mattias Tesfaye den 5. de dersen, som var kommet til at stå som symbol cember meddelte, at han trak sig fra næstfor på baglandets frustration over SF-ledelsen. mandsposten, fra alle andre poster i partiet og fra folketingskandidaturet, kunne tages som Den 13. oktober blev valgresultatet offentlig udtryk for utilfredshed med den nye ledelse. gjort, og det viste, at 59 procent af Socialistisk Afskalninger kan vel også føre til en eller Folkepartis cirka 12.000 medlemmer havde anden form for samling, hvis der er tilstræk afgivet deres stemme. Det var et bekymrende kelig mange af dem. Allerede dagen efter beskedent antal set i forhold til de 78 pro blev Peter Westermann valgt af landsledelsen cent, der havde stemt ved formandsvalget i – hvor Annette Vilhelmsens støtter nu havde 2005, da Villy Søvndal blev valgt til formand, flertal – til ny næstformand. Han havde støttet og de 88 procent, der havde stemt, da Helle Annette Vilhelmsen under formandsopgøret. Thorning-Schmidt blev valgt til formand for Socialdemokraterne også i 2005. Annette Vil Så var det et helt anderledes udramatisk og helmsen fik 66 procent af stemmerne, altså en ukompliceret forløb, der fandt sted, da Dansk aldeles overbevisende sejr for baglandet over Folkepartis leder gennem 17 år Pia Kjærs Christiansborg, for bunden over toppen. gaard meddelte, at hun trak sig som formand. Arvefølgen var klar. Allerede på partiets Allerede dagen efter havde Annette Wil sommergruppemøde kunne hun bekræfte, at helmsen et todages møde med statsminister Kristian Thulesen Dahl – »prins Kristian« Helle Thorning-Schmidt, finansminister som hun kom til at udtrykke det – som for Bjarne Corydon og økonomiminister Mar ventet af alle ville blive opstillet som eneste grethe Vestager. Det blev fra begyndelsen kandidat. Det formelle valg eller rettere kå gjort klart, at formålet med mødet var at give ringen fandt sted på partiets årsmøde i sep den nyvalgte formand en grundig orientering tember, hvor de delegerede hyldede hende for om regeringsgrundlaget, ikke at forhandle den imponerende indsats, hun havde udøvet om det. Hun måtte efter mødet demonstrere ved at bringe det i 1995 stiftede parti frem til at hun også mestrerede kunsten at trække i at blive det tredjestørste parti og placere det land fra nogle af de skarpere bemærkninger, i en meget magtfuld position i Folketinget.

62 Den indsats havde også aftvunget respekt hos strækkelig grad formåede at markere konser hendes politiske modstandere. Hun forlod vative mærkesager over for vælgerne. Forud dog ikke politik, men fortsatte som partiets for partiets landsrådsmøde 29.-30. september værdipolitiske ordfører, en ny post, der, som forsøgte han at imødekomme kritikken ved hun selv udtrykte det, var så bred, at hun kun at formulere seks overordnede målsætnin ne give sin mening til kende om næsten hvad ger. De Konservative ville: 1) gøre flere fri som helst. Og det agtede hun at gøre. Hun af offentlige ydelser, så de selv fik ansvar for var elsket af sine egne, og det så de frem til deres tilværelse, 2) gøre det lettere at drive det med glæde, mens de, der hadede hende, virksomhed og skabe arbejdspladser, 3) for så frem til det med gru. Hendes ægte og vel enkle den offentlige sektor og fjerne unødigt udviklede politiske instinkt havde gjort hende bureaukrati, 4) tage sig bedre af de mest ud til en politiker, der havde sat skel, og det ville satte, som ikke kunne klare sig selv, 5) sikre, hun vedblive med at gøre. at børnene lærte noget i skolen, og 6) bekæm pe alvorlig kriminalitet mere effektivt. I sin sidste tale som formand forsikrede Pia Kjærsgaard partimedlemmerne om, at partiet Disse målsætninger skulle indarbejdes i par ville blive en del af en dansk regering. Det var tiets nye principprogram, der skulle vedtages ikke et mål. Det var et middel. Det var ikke på landsrådsmødet. Det voldte ikke de store en trussel. Det var et løfte. Hidtil havde både problemer, da de delegerede sagtens kunne Venstre og De Konservative konsekvent af acceptere disse meget brede målsætninger. vist Dansk Folkepartis deltagelse i en borger Problemet var fortsat, om der var kant nok lige regering, men partiets ambition levede til de andre borgerlige partier til, at partiet uanfægtet videre. Kristian Thulesen Dahl for kunne trænge igennem i den offentlige debat sikrede i sin første tale som formand, at vær og markere sig selvstændigt. Derimod var dipolitikken fortsat ville være et fundament der uenighed mellem parties EU-positive og for partiet. Han ledsagede forsikringen med EU-skeptiske fraktioner om formuleringen en række krav om, at reglerne på udlændinge af EU-politikken. Partiledelsens forslag blev området blev ført tilbage til den måde, de var nedstemt med det resultat, at det ikke læn på, før den siddende regering kom til magten. gere stod i programmet, at partiet ønskede de Det gjaldt for eksempel en genindførelse af danske forbehold afskaffet. Det hed nu, at de pointsystemet for opholdstilladelser og fa enkelte nationalstaters suverænitet skulle re miliesammenføringer, hjemsendelse af flere spekteres, og at unødig centralisering skulle udlændinge til deres oprindelige hjemland og modarbejdes. Der udtryktes også kritik af en endelig lukning af asylcentre i Danmark. EU-Domstolen. Hermed forsøgte partiet at På det skattepolitiske område troede han ikke fange det stigende antal borgerlige EU-skep på, at der blev råd til skattelettelser i næste tikere. Trods dette nederlag var der ikke op valgperiode. En genindførelse af skattestop træk til kritik af partiformanden ud over, at pet var ambitiøst nok. Hverken den melding større gennemslagskraft efterlystes. eller meldingen på udlændingeområdet be kom Venstre og De Konservative særlig godt, Kristendemokraterne havde ikke formået mens de delegerede var meget tilfredse. at komme over spærregrænsen ved valget i 2011. I perioden herefter var der intern uro og De Konservative levede selvfølgelig ikke utilfredshed, som kulminerede med, at parti særlig godt med, at deres lave vælgetilslut ets vestjyske storkreds besluttede ikke at gen ning ifølge opinionsundersøgelserne så ud indstille Per Ørum Jørgensen som formands til at fortsætte. Røster hørtes fra tid til anden kandidat. Han valgte derfor at forlade partiet om, at partiformand Lars Barfoed ikke i til med den begrundelse, at han ville skåne par

63 tiet for endnu et personopgør. På baggrund dikale Venstre i forbindelse med vedtagelsen af de store problemer, partiet gennem flere af genopretningspakken at forkorte perioden år havde med at placere sig i det politiske til to år med virkning fra den 1. juli 2010. Ef spektrum og med at finde ud af, om det var ter regeringsskiftet i 2011 besluttede den nye et almindeligt politisk parti eller en politisk regering i forbindelse med finanslovsaftalen menighed, var det højst sandsynligt, at partiet med Enhedslisten, at de ledige, der stod til at langsomt var ved at glide ud i glemslen. I den miste deres dagpenge den 1. juli 2012, skulle borgerlige lejr og især for Venstre var det vel have forlænget deres dagpengeperiode med ikke så ringe endda, fordi Kristendemokra et halvt år, så de først risikerede at falde ud terne trods alt havde fisket stemmer fra dem, af systemet den 1. januar 2013. Det kunne stemmer, som Venstre lige akkurat manglede risikere at ramme godt 3.000 personer hver for at kunne have bevaret regeringsmagten måned i første halvår af 2013. efter valget i 2011. Det tidspunkt nærmede sig hastigt. Derfor Den 30. november bragte BT og DR en historie pressede Enhedslisten på for at få perioden om, at kulturministeriet havde brugt 180.000 forlænget. Det pres tilsluttede medlemmer af kr. på arrangementer afholdt på Akademiet Socialistisk Folkepartis landsledelse sig for for Utæmmet Kreativitet, hvor kulturminister dermed at øge presset på partiets ministre til Uffe Elbæks mand var ansat som sekretær, og at tage et opgør i regeringen, hvor de radikale hvor han selv havde siddet i bestyrelsen. An modsatte sig en forlængelse. Også adskil klagerne om nepotisme og kammerateri tog lige socialdemokratiske tillidsfolk og fagfor fart. Kalkunjagten var indledt. På et tre timer eningsledere meldte sig i koret. Venstrefløjens langt samråd i Folketingets Kulturudvalg den harme over regeringens indgåelse af et forlig 4. december forsøgte kulturministeren at for om førtidspension og fleksjob den 1. juli og klare sig, men uden held. Han endte med at ikke mindst skattereformen med de borgerlige blive beskyldt for ikke at svare fyldestgørende var uformindsket, og den krystalliserede sig på de mange spørgsmål. Rigsrevisionen blev nu i dagspengespørgsmålet. Dansk Folkepar bedt om at foretage en undersøgelse, men alle ti, som efter sigende havde været ophavsmand rede den 5. december meddelte Uffe Elbæk, at til at få en forkortelse af perioden ind i gen han trak sig fra ministerposten for at beskytte opretningspakken, ville nu gerne være med til sit privatliv. Hverken hans partiformand, øko at forhandle med regeringen om igen at for nomiminister Margrethe Vestager, eller stats længe dagpengeperioden midlertidigt. minister Helle Thorning-Schmidt fandt, at sagen var stor nok til en fyring, så beslutnin Partiets begrundelse var, at der bag halverin gen om at gå var helt hans egen. Rigsrevisio gen, dengang den blev vedtaget, lå en antagel nens undersøgelse viste senere, at der ikke var se om, at de fleste ledige ville være villige til at noget at komme efter, men da var kalkunen selv at finde og tage et job, når de havde udsigt nedlagt. Som ny kulturminister udnævntes til at miste dagpengene. Men det forudsatte, at den tidligere leder af Det Radikale Venstre og der var økonomisk optur og ledige job, hvad mangeårige minister Marianne Jelved. Endnu der netop ikke var lige nu. Derfor var præmis en veteran havde fået et comeback. sen bag halveringen af perioden ikke længere til stede. Den argumentation godtog regerin Tilbage i 1994 havde Poul Nyrup Rasmus gen ikke. Situationen var den samme dengang sen regeringen fået vedtaget en dagpenge Dansk Folkeparti stemte for halveringen, som periode på syv år. Den blev i de følgende år den var nu, så der var alene tale om rendyr gradvist nedsat til fire år. I 2010 besluttede ket populisme og topmålt hykleri bag partiets VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Det Ra meldinger, hævdede regeringen.

64 Dagpengeproblemet belastede i stigende grad De fire krav til en kommende finanslov, par regeringen både internt og i forhold til de – tiet præsenterede i midten af juli, kunne tyde måske snart forhenværende – socialdemo på, at de mente, hvad de havde sagt, nemlig kratiske og folkesocialistiske vælgere. Den at de rige skulle betale til de fattige. Partiet fastholdt, at den ikke ville ændre på dagpen foreslog fire nye skatter, der skulle indbringe gereglerne, men i stedet satse på at få skabt 6,6 milliarder til statskassen. En milliardær varige job. Beskæftigelsesminister Mette skat på 0,5 procent af formuen ville indbringe Frederiksen (S) havde indkaldt a-kasserne, 2,5 milliarder, en hævelse af afgiften på ak kommunerne, arbejdstagere og arbejdsgi tiehandler med 0,1 procent ville indbringe vere til møde for at drøfte mulige løsninger, 1,5 milliarder kroner, VK-regeringens skat der ikke omfattede regelændringer. Den 31. telettelser på 0,4 milliarder kroner skulle rul august præsenterede hun et første resultat at les tilbage, og boafgiften skulle hæves fra 15 disse drøftelser, en akutpakke på 332 millio procent til 30 procent for den del af arven, der ner kroner. oversteg 750.000 kr., svarende til 2,2 milli arder kroner. Den politiske finte bestod i, at Pengene skulle blandt andet bruges til, at le disse forslag alle byggede videre på forslag, dige, der risikerede at falde ud af dagpenge som Socialdemokraterne og Socialistisk Fol systemet, fik ret til at deltage i et fire til seks keparti tidligere selv havde arbejdet med. ugers opkvalificeringstilbud, hvis det kunne Millionærskatten, som ikke var kommet med bringe dem i arbejde i en virksomhed. Det i regeringsgrundlaget, var nu blevet til en mil var regeringens håb, at ved at de arbejdsløse liardærskat, afgiften på aktiehandel mindede fik ret til et sådant kursus, ville de stå bedre i om den skat på finansielle transaktioner, som konkurrencen om ledige job. Regeringen vil store dele i regeringspartierne var tilhængere le også udvide brugen af jobrotation, så flere af, Socialdemokraterne og Socialistisk Folke ledige kunne komme ind på virksomhederne, parti havde selv i et udspil om aktiv hjælp til mens de fastansatte medarbejdere opkvalifi yderområderne fra før valget foreslået at til cerede sig på kurser. Både Enhedslisten og bagerulle skattelettelserne til landbruget, lige fagbevægelsen tog positivt imod akutpak som en fordobling af arveafgiften havde væ ken, men erklærede samtidig, at det langt fra ret på bordet i skattereformforhandlingerne. var nok til at løse problemerne. Enhedslisten krævede fortsat ændringer af dagpengereg Beløbsstørrelserne var alle ifølge partiets lerne og gjorde det til et ultimativt krav i de egne beregninger. Dem hæftede partiet større forstående forhandlinger om finansloven for lid til end dem, der kom fra ministerierne. 2013. Derfor var det også et krav i de forestående forhandlinger, at regeringens regnemaskine De blev imødeset med spænding på bag blev underkastet en grunddig gennemgang grund af den overordentlig kraftige reaktion, af, om de økonomiske modeller, som konse Enhedslisten havde mødt regeringens forlig kvensberegningerne hvilede på, var holdbare, med de borgerlige om en skattereform med. eller om de var farvet af en bestemt økono Dengang erklærede den politiske ordfører Jo misk tænkning og dermed resulterede i be hanne Schmidt-Nielsen, at partiet ikke læn stemte resultater med den virkning, at nogle gere var støtteparti for regeringen, og at de politisk-økonomiske forslag blev erklæret svinestreger, der var lavet i skatteaftalen over mulige og andre ikke. Med andre ord, gavne for de arbejdsløse og førtidspensionisterne, de modellerne en politisk observans frem for skulle rettes krone for krone, hvis regeringen en anden, eksempelvis en borgerlig frem for skulle gøre sig nogen som helst forhåbninger en socialistisk. Det var den evige diskussion om at lave en finanslov med Enhedslisten. om, hvorvidt der i realiteten fandtes rent ob

65 jektive beregninger af samfundsøkonomien, Enhedslisten fandt forslaget skuffende, blandt som politikerne kunne bruge. At 2+2 er 4, be andet fordi der ikke var tilstrækkeligt med tvivler ingen, men det gør et uendeligt antal hjælp til de arbejdsløse, og fordi regeringen talkombinationer også, så hvilken talkombi som en konsekvens af forårets energiaftale nation skal vælges? Det er her, det politiske ville fjerne puljen til energirenovering, en valg kommer i spil. pulje, som partiet havde fået indført i forbin delse med sidste års finanslovsforhandlinger. Den 26. august fremlagde finansminister Venstre derimod roste regeringen, fordi der Bjarne Corydon regeringens forslag til fi var lagt op til en stram finanslov med en me nanslov. Det budgetterede med udgifter på get lav vækst i de offentlige udgifter på kun 690 milliarder kroner og indtægter på 684,7 0,1 procent, så hvis regeringen ville lave en milliarder kroner, altså et underskud på sta aftale med Venstre, var partiet parat, såfremt tens drift-, anlægs- og udlånsbudget på 5,3 finansloven fortsatte de positive takter fra for milliarder kroner. Forslaget opererede med året med reformer og lavere skatter og afgif en realvækst på 0,1 procent i det offentlige ter. Selv foreslog Venstre en række skatte- og forbrug. Langt den største del af statens ud afgiftslettelser samlet i en erhvervsskatte gifter er på forhånd lovbundne, og det kunne pakke, bevarelse af boligjobordningen, som regeringen ikke bare ændre, så reelt flyttede gav husholdningerne mulighed for at trække forslaget kun rundt på en meget beskeden del lønudgiften fra i skat i forbindelse med bo af udgifterne, nemlig 12,4 milliarder kroner. ligforbedringsarbejder, samt en lempelse af afgifterne på nogle af de varer, der blev ramt Dem ville regeringen bruge på flere offentli hårdest af grænsehandlen. De 3,5 milliarder ge investeringer (primært højere kommunale kroner, pakken kostede, ville Venstre først og anlægsudgifter, som var aftalt med kommu fremmest finde gennem en reform af kontant nerne, 2,4 mia. kr.), mere uddannelse (større hjælpssystemet og offentlige effektiviserin optag på uddannelserne, penge til erhvervs ger. Så var scenen sat. uddannelserne og praktikpladsinitiativer, ta xameterløft til humaniora og samfundsviden Alle partier ville blive inviteret til forhandlin skab, 4,0 mia. kr.), forskning (professionshøj ger, og Enhedslisten ville blive inviteret først, skoler, treårige rammer for universiteternes uanset hvad partiet betragtede sig selv som. basisforskning, 2,8 mia.kr.), velfærd i kom Hvad det var for tiden, vidste finansminister muner og regioner (hurtig diagnose, lægehe Bjarne Corydon ikke, som han udtrykte det likoptere, psykiatri, og bedre hjælp til ældre med en henvisning til Johanne Schmidt-Niel og kronisk syge, 1,8 mia. kr.), ungepakke og sens erklæring i juni om, at Enhedslisten ikke indsats for ledige (0,5 mia. kr.) samt en re længere var støtteparti for regeringen. Umid serve på 0,9 mia. kr., som skulle udmøntes delbart tegnede det ikke lyst for at nå til en af under finanslovsforhandlingerne. tale, da Enhedslisens absolutte hovedkrav var en jobgaranti i form af en personlig garanti Regeringen ville finde de 12,4 milliarder kro om job, uddannelse, eller fortsatte dagpenge ner ved at sanere erhvervsstøtten og blandt for alle dem, der ville falde ud af dagpenge andet nedlægge puljen til energirenovering systemet ved årsskiftet. Det ville betyde, at (1,5 mia. kr.), hæve visse skatter og afgifter først og fremmest kommunerne mod et kon (5,8 mia.kr.), omprioritere og effektivisere tant tilskud fra staten skulle ansætte lang (3,5 mia. kr.), samt at bruge et i forvejen afsat tidsledige i servicejob, og at de skulle sættes råderum til vækst i det offentlige forbrug (1,6 foran i køen, når job skulle genbesættes. Det mia. kr.). var krav, som det var svært at forestille sig, at regeringen ville gå med til.

66 Forholdet mellem regeringen og Enhedslisten ter hensigten. Dermed var forhandlingerne fjernede sig dog gradvist fra det absolutte indsnævret fra at handle om alle ledige med frysepunkt, i takt med at Venstre skruede pri risiko for at miste dagpenge til at dreje sig sen op for at indgå en aftale med regeringen. om dem, som hverken ville være berettiget til Skulle appetitten i den side af folketingssalen dagpenge eller kontanthjælp. Hun erkendte, imidlertid blive for stor, forsikrede Enhedsli at det var bekymringen for, at regeringen ville sten den 21. oktober, at partiet ikke ville stille indgå en aftale med højrefløjen, hvor der ikke et mistillidsvotum til regeringen, og det ville blev gjort noget for at løse problemet, men ikke stemme for et forslag, der kun havde til tværtimod aftalt en kontanthjælpsreform, formål at skifte regeringen ud. Helle Thor som forringede vilkårene for kontanthjælps ning-Schmidt var en bedre statsminister end modtagerne yderligere for at give lettelser til Lars Løkke Rasmusen var begrundelsen. Det erhvervslivet, der havde bevæget partiet. var en melding, der selvfølgelig blev godt modtaget af regeringen, og som gavnede for Regeringen forhandlede sideløbende med handlingsklimaet. Venstre, som tilkendegav, at det ikke ville lukke delaftaler i fagministerierne, hvis det Den 24. oktober indgik regeringen og de of ville betyde ekstra regninger til danskerne og fentlige og private arbejdsgivere en aftale om erhvervslivet, før partiet kendte det samlede endnu en akutpakke. Formålet var at skabe billede. Det undrede regeringen, som henvi 12.500 akutjob målrettet de mennesker, der var ste til, at det ikke var unormalt, at en regering i fare for at have opbrugt deres dagpenge ved forhandlede delaftaler på plads decentralt årsskiftet. Private virksomheder, kommuner og med forskellige partier før slutforhandlin regioner ville få en bonus på op til 25.000 kro gerne i Finansministeriet. Venstres holdning ner, hvis de ansatte en fra den gruppe ledige betød, at delaftaler om for eksempel krimi frem for andre ledige. Finansminister Bjarne nalforsorgen og praktikpladser gik i stå. Ud Corydon fastslog, at aftalen om akutjob var sigten til, at regeringen og Venstre kunne nå fuldt og helt dækkende for at løse dagpenge hinanden, syntes elimineret, da Venstre den problemet. Han havde fuld tillid til, at man vil 6. november forlod forhandlingerne i Finans levere varen fra arbejdsgiverside. Enhedslisten ministeriet med den bemærkning fra chef kvitterede for, at regeringen ville gøre noget forhandler Peter Christensen, at som det stod ved dagpengeproblemet, men frygtede sam nu, ville det klæde finansministeren at sige, at tidig, at regeringen, nu hvor akutpakken var han havde smidt Venstre ud. aftalt, kunne hævde, at problemet om dagpen gene dermed var løst, og at Enhedslisten trods Regeringen havde nemlig fremlagt en er dette vedblev med at stille urealistiske krav. hvervsskattepakke som et ultimativt krav, som Venstre slet ikke kunne acceptere. Pak En uge senere slækkede Enhedslisten derfor ken indeholdt en stigning i personskatterne på sine krav, da Johanne Schmidt-Nielsen på 2,4 milliarder kroner, som blandt andet udtalte, at partiet var parat til nu og her at skulle finansiere afskaffelsen at sukker- og lægge et af sine hovedkrav om permanente fedtafgiften, som havde øget grænsehandlen ændringer af dagpengereglerne på hylden og belastet erhvervslivet administrativt, og for at nå til enighed om en aftale med rege afskaffelsen af den i skattereformen fra juni ringen. Det afgørende var nu at få et midler forhøjede beskatning af nødhjælpsarbejdere tidigt sikkerhedsnet, der betød, at der ikke og andre, der arbejdede i udlandet. Enhedsli var nogen, der faldt helt ud af systemet, og sten havde nikket ja til pakken, så realitet var som dermed havde nul kroner i forsørgelse nu, at forhandlingerne skulle afsluttes mel efter nytår, hvis akutpakken ikke virkede ef lem den og regeringen.

67 De endte med, at regeringen og Enhedslisten den samlede finanslov isoleret set ville styrke indgik en finanslovsaftale den 11. november. beskæftigelsen med omkring 21.000 job. De foregående måneders altoverskyggende problem om at finde en løsning for de per Hvordan det end vendes og drejes, var fi soner, der faldt ud af dagpengesystemet, blev nanslovsforhandlingerne endt med et synligt løst ved, at de i de første seks måneder af nederlag for Enhedslisten, når det endelige 2013 fik et halvt år på en ydelse, der varede resultat sammenlignes med den stribe af krav, til kontanthjælp, hvis de modtog et tilbud om partiet havde fremsat. For slet ikke at tale et uddannelsesforløb på op til seks måneder. om, når det sammenlignedes med Johanne Desuden skulle der skabes 13.500 fleksjob Schmidt-Nielsens bombastiske erklæring i over en treårig periode, flere seniorjob og en juni 2013 efter regeringens skatteaftale med øget brug af jobrotation. højrefløjen om, at de svinestreger over for de ledige og førtidspensionister, der her var be Partiet havde fået indrømmelser på en række gået, skulle der rettes op på krone for krone, andre områder, som for eksempel en økono hvis regeringen skulle gøre sig nogen som misk hjælpepakke til socialt udsatte grupper, helst forhåbninger om at lave finanslov med en række initiativer mod social dumpning i Enhedslisten. Det havde partiet nu gjort, uden form af øget skattekontrol med udenlandske at det var sket krone for krone. En jobgaranti virksomheder og straksbøder fra Arbejdstil og en permanent ændring af dagpengesyste synet, billigere tandlægebesøg for lavind met var forsvundet under forhandlingerne og komstgrupper, fjernelse af besparelser på erstattet af en garanti for, at ingen ville ende danskundervisning for udlændinge og DSB’s uden kontanthjælp i de første seks måneder af budget. En vurdering lød på, at aftalen med 2013, hvis de tog imod et uddannelsestilbud. Enhedslisen havde kostet regeringen cirka Milliardærskatten var også forsvundet, og en fem milliarder kroner. ny regnemaskine til Finansministeriet var det heller ikke blevet til. Det var unægtelig et re Regeringen havde ud over hovedaftalen med sultat, der lå langt fra Enhedslistens oprindeli Enhedslisten indgået nogle delforlig med en ge krav. I praktisk politik er det sjældent klogt bredere kreds af partier. Alle partier undtagen at fremsætte ultimative krav, medmindre man Liberal Alliance havde indgået en aftale, der er parat til at tage konsekvensen heraf. skulle skaffe flere praktikpladser og styrke erhvervsuddannelserne. Den havde indgået Det afspejlede sig også i Enhedslistens ho en aftale om kriminalforsorgen med Enheds vedbestyrelse, hvor aftalen skulle vedtages listen, De Konservative og Liberal Alliance inden folketingsgruppen kunne stemme for om, at der skulle oprettes 200 nye fængsels finansloven. Her stemte 15 ja, 9 nej, og en pladser, forstærke indsatsen mod rockere og var fraværende. Flere mente, at aftalen var et bander, skærpe kursen over for negativt stær brud på en partibeslutning fra 2010 om ikke ke fanger samt en mere effektiv indsats for at stemme for en finanslov, der blot opsum hjemsendelse af udlændinge. Desuden havde merede et års nedskæringspolitik vedtaget den indgået en aftale med Enhedslisten og Li sammen med de borgerlige partier. De mente beral Alliance om fordelingen af 770 millio derfor, at partiet burde have stået fast på de ner kroner til nye initiativer inden for forsk ultimative krav og forladt forhandlingerne og ning og innovation. Regeringen var i alt væ ladet regeringen indgå en aftale med de bor sentligt kommet igennem med sit oprindelige gerlige partier. udspil til en meget stram finanslov og havde dermed fastholdt sin overordnede økonomi Nu blev partiets forhandlere i stedet væk fra ske politik. Det var regeringens vurdering, at det traditionelle pressemøde med forligsparti

68 erne foran glasdøren og indkaldte til et separat partier minus Enhedslisten et nyt forsvars pressemøde. Det var et ganske andet scenarie forlig for perioden 2013 til 2017, selvom det end det, journalisterne var vant til, da VK- gældende forsvarsforlig først udløb med ud regeringen indgik finanslovsforlig med dens gangen af 2014. Forliget betød, at forsvaret i støtteparti Dansk Folkeparti. Dengang kunne løbet af perioden skulle sparer 2,7 milliarder støttepartiet næsten ikke få armene ned af be kroner blandt andet gennem en langt bedre gejstring over resultatet, desuagtet at det ikke økonomistyring, personalereduktioner og ef havde rokket alverden ved den overordnede fektiviseringer. Regeringen havde ønsket at økonomiske politik – som en finanslov jo er hente en del af besparelsen ved at suspendere et samlet udtryk for – men nok ved udlæn den almindelig værnepligt, men det havde dingepolitikken. Dengang blev resultatet talt Venstre, Dansk Folkeparti og De Konser op og ikke ned af støttepartiet, som det skete vative kraftigt modsat sig. Det endte med, nu, selvom Enhedslisten trods alt også havde at antallet af værnepligtige reduceredes fra fået gennemført en række ændringer. Det var 5.000 årligt indkaldte til 4.200. Som sædvan måske også nemmere for Dansk Folkepartis ligt skabte spørgsmålet om kasernelukninger ledelse, som via topstyringen af partiet havde problemer, men det veg partierne uden om en medlemskreds, der havde en næsten ube i første omgang ved at beslutte at bede for tinget tillid til, at hvad ledelsen gjorde, var det svarschefen om i 2013 at komme med en an rigtige, end det var for Enhedslistens forhand befaling af, hvilke kaserner forsvaret kunne lere, som havde en hovedbestyrelse bestående undvære. Forsvarsminister Nick Hækkerups af medlemmer, som havde en grundkritisk forslag om at integrere Forsvarskommando indstilling til en ledelse. en og Forsvarsministeriets departement i en sammenlagt organisation blev der heller ikke På pressemødet vedkendte Johanne Schmidt- taget stilling til i forliget. Det måtte eventuelt Nielsen, at partiet havde fejlvurderet den par tages op senere. I det hele taget veg politiker lamentariske situation ved at tro, at Enhedsli ne tilbage fra at foretage grundlæggende æn sten var den eneste reelle forhandlingspartner dringer i forsvarets konstruktion på baggrund for regeringen. Ved taktisk at spille på den af de anerkendte indsatser, de tre værn havde kompromisvillighed, Venstre havde lagt for leveret i de komplicerede internationale ope dagen i begyndelsen af forhandlingsforløbet, rationer, de havde medvirket i med en i øvrigt havde finansminister Bjarne Corydon bibragt bred opbakning fra befolkningen. Enhedslisten den opfattelse, at regeringen godt kunne finde på at gentage scenariet fra Trods dårlige odds i udgangspunktet havde skattereformforhandlingerne i juni og indgå regeringen overlevet endnu en finanslov. En en aftale med Venstre. Når Enhedslisten hedslisten var igen – om end nødtvunget – valgte at sige ja til en aftale, der fuldstændig blevet støtteparti, men utilfredsheden i dens åbenlyst ikke gjorde det, der var behov for, hovedbestyrelse varslede svære tider for par som hun udtrykte det, så var det for at forhin tiledelsen. Det samme kan siges om den nye dre, at mange tusinde mennesker ville have ledelse i Socialistisk Folkeparti, som godt nul kroner at leve for fra første januar. Det var nok havde fået stor opbakning fra baglandet for deres skyld og ikke regeringens og for at ved urafstemningen om ny formand, men forhindre en aftale med højrefløjen, at partiet som ikke endnu havde haft tid til at markere sagde ja. Finansloven blev vedtaget den 19. en forskel til den forrige ledelses politik. En december med alle partiernes stemmer undta sådan forskel skulle aftales med de to andre gen Liberal Alliance, som stemte imod. regeringspartier, og hos dem var der klare grænser for, hvor meget – om overhovedet – Den 30. november indgik alle Folketingets der kunne rokkes ved regeringsgrundlaget.